Fremsat den 24. februar 2017 af forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Fremsat den 24. februar 2017 af forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og toldloven
(FE’s adgang til oplysninger om flypassagerer og ændring af FE’s forpligtelse til sletning af oplysninger)
§ 1
I lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1 af 4. januar 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen skal videregive op-
lysninger om passagerer og besætning på luftfartøjer til For-
svarets Efterretningstjeneste, hvis tjenesten vurderer, at op-
lysningerne kan have betydning for varetagelsen af tjene-
stens virksomhed rettet mod forhold i udlandet, og oplysnin-
gerne vedrører personer, der ikke er danske statsborgere.
Stk. 5. Forsvarsministeren kan efter forhandling med skat-
teministeren fastsætte regler om, hvordan oplysninger efter
stk. 4 skal stilles til rådighed for Forsvarets Efterretningstje-
neste.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
2. Efter § 6 indsættes i kapitel 3:
Ȥ 6 a. Bliver Forsvarets Efterretningstjeneste i forbindel-
se med sine aktiviteter opmærksom på, at sager eller doku-
menter m.v. ikke længere opfylder betingelserne i § 4, stk.
2, og § 5, stk. 2, skal disse slettes, uanset om slettefristen i §
6, stk. 1, er udløbet. Forsvarets Efterretningstjeneste er ikke
i øvrigt forpligtet til løbende af egen drift at gennemgå tje-
nestens sager og dokumenter m.v. med henblik på at vurde-
re, om betingelserne i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, fortsat er op-
fyldt.
Stk. 2. Forsvarets Efterretningstjeneste er uanset bestem-
melserne i §§ 4 og 5 samt § 6, stk. 1 og 3, ikke forpligtet til
at slette oplysninger, der ikke opfylder betingelserne i § 4,
stk. 2, og § 5, stk. 2, hvis oplysningerne indgår i dokumenter
m.v., som i øvrigt opfylder betingelserne i § 4, stk. 2, og § 5,
stk. 2, jf. dog § 10, stk. 2.«
3. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Konstateres det i forbindelse med en undersøgelse
efter stk. 1, at Forsvarets Efterretningstjeneste behandler op-
lysninger, som ikke længere opfylder betingelserne i § 4,
stk. 2, og § 5, stk. 2, skal disse oplysninger slettes uanset § 6
a, stk. 2.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 2
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 20.
september 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 1881 af 29.
december 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 17, stk. 4, ændres »til brug for udøvelse af toldkontrol
og forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straf-
felovens kapitel 12 og 13.« til:
»til brug for
1) udøvelse af toldkontrol,
2) forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af
straffelovens kapitel 12 og 13, og
3) Forsvarets Efterretningstjenestes virksomhed rettet
mod forhold i udlandet.«
2. I § 17, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »justitsministeren«:
»og forsvarsministeren«.
§ 3
Stk. 1. § 1, nr. 2 og 3, træder i kraft den 1. juni 2017.
Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
træden af § 1, nr. 1, og § 2.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1
kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøs-
ke og grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 146 Folketinget 2016-17
Forsvarsmin.
AG000777
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. FE’s adgang til passageroplysninger
2.1. Baggrunden for forslaget
2.1.1. PET’s adgang til passageroplysninger via SKAT
2.2. Gældende ret
2.2.1. Generelt om FE’s tilvejebringelse af oplysninger
2.2.2. Videregivelse af oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder til FE
2.2.3. Tilsynet med FE’s behandling af oplysninger
2.3. Forsvarsministeriets overvejelser
2.4. Den foreslåede ordning
3. FE’s sletning af lovligt tilvejebragte oplysninger
3.1. Baggrunden for forslaget
3.2. Gældende ret
3.2.1. Generelt om FE’s indsamling og indhentning af oplysninger
3.2.2. FE’s behandling og sletning af oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer
3.2.3. Tilsynet med Efterretningstjenesternes tilsyn med FE
3.3. Forsvarsministeriets overvejelser
3.3.1. Pligt for FE til løbende gennemgang af sager og dokumenter m.v. med henblik på overvejelser om slet-
ning
3.3.2. FE’s forpligtelse til at slette oplysninger, der indgår i dokumenter, som forsat er relevante for FE’s opga-
ver
3.4. Den foreslåede ordning
3.4.1. Sletning på sags- og dokumentniveau
3.4.2. Sletning på oplysningsniveau
3.4.3. Sletning på oplysningsniveau i forbindelse med den indirekte indsigtsordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen vil til enhver tid forsvare Danmark og sikre
borgernes tryghed. Regeringen er derfor vedblivende opta-
get af at sikre de nødvendige arbejdsvilkår, redskaber og
ressourcer til de myndigheder, som står vagt om danskernes
sikkerhed.
Regeringen ønsker derfor at sikre, at Forsvarets Efterret-
ningstjeneste (FE) i forbindelse med sin virksomhed rettet
mod forhold i udlandet får adgang til relevante oplysninger,
som luftfartsselskaberne har om de passagerer, der er uden-
landske statsborgere. Sådanne oplysninger vil styrke FE’s
muligheder for at løse tjenestens opgaver med bl.a. at fore-
bygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interes-
ser samt mulighederne for at tilvejebringe det efterretnings-
mæssige grundlag for, at Danmark som suveræn stat kan fø-
re sin udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik på grundlag
af bl.a. selvstændige nationale efterretningsmæssige vurde-
ringer.
Det foreslås på den baggrund, at der skabes en særskilt
lovhjemmel til, at FE kan få adgang til visse af de oplysnin-
ger om passagerer og besætning, som luftfartsselskaberne i
medfør af toldloven skal overføre til SKAT. Der lægges så-
ledes op til, at SKAT skal videregive oplysninger vedrøren-
de udenlandske passagerer og besætning til FE, hvis tjene-
sten vurderer, at oplysningerne kan have betydning for vare-
tagelsen af tjenestens efterretningsmæssige virksomhed ret-
tet mod forhold i udlandet.
Forslaget skal ses i lyset af, at SKAT har iværksat etable-
ring af en elektronisk løsning til modtagelse og videregivel-
se af passageroplysninger fra luftfartsselskaberne. Denne
løsning blev etableret i forbindelse med, at SKAT ved en
ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og
toldloven fik hjemmel til også at modtage oplysninger om
flypassagerer m.v. og videregive oplysningerne til PET til
brug for PET’s forebyggende og efterforskningsmæssige
indsats mod bl.a. terrorisme. Nærværende lovforslag tager
således afsæt i den etablerede ordning mellem SKAT og
2
PET og den lovændring, der ligger til grund herfor. Derved
undgås det, at luftfartsselskaberne skal videregive passager-
oplysninger til flere myndigheder.
Det er endvidere af afgørende betydning for regeringen at
sikre, at de operative kræfter hos FE anvendes så effektivt
som muligt til FE’s kerneopgaver, ligesom det er af afgøren-
de betydning at finde den rette balance mellem hensynet til
FE’s operationelle kapacitet og hensynet til at undgå unød-
vendig ophobning af oplysninger om enkeltpersoner hos FE.
På den baggrund foreslås det, at FE-loven ændres med
henblik på at klarlægge rækkevidden af FE’s forpligtelser til
at slette lovligt tilvejebragte oplysninger. Ændringen vil
bl.a. indebære, at det udtrykkeligt fremgår af loven, at når
FE i forbindelse med sine aktiviteter bliver opmærksom på,
at sager eller dokumenter m.v. ikke længere opfylder FE-lo-
vens behandlingskriterier, skal disse slettes, uanset om de
relevante slettefrister er udløbet, men at FE ikke herudover
er forpligtet til løbende af egen drift at gennemgå tjenestens
sager og dokumenter m.v. med henblik på at overveje slet-
ning.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lov nr. 1727 af 27.
december 2016 om ændring af lov om Politiets Efterret-
ningstjeneste (PET) (Ændring af PET’s opgaver i forhold til
den alvorligste organiserede kriminalitet og PET’s forplig-
telse til sletning af oplysninger).
2. FE’s adgang til passageroplysninger
2.1. Baggrunden for forslaget
Truslerne mod Danmark og danske interesser er alvorlige
og komplekse og ændrer løbende karakter. Trusselsbilledet
er markant anderledes i forhold til for få år siden og omfat-
ter bl.a. terrorisme, skrøbelige stater samt et Rusland, der
skaber ny usikkerhed i Europa. Samtidig står Danmark over
for markante udfordringer på cyberområdet og i Arktis.
FE har som Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og
militære efterretningstjeneste bl.a. til opgave at tilvejebringe
det efterretningsmæssige grundlag for Danmarks udenrigs-,
sikkerheds- og forsvarspolitik samt forebygge og modvirke
trusler mod Danmark og danske interesser. Det er derfor af
afgørende betydning for FE’s efterretningsmæssige indsats,
at tjenesten til stadighed har adgang til de oplysninger, der
gør det muligt for FE at kunne afdække samt informere og
varsle om globale og regionale udviklinger af betydning for
Danmark og danske interesser. FE’s forebyggende indsats er
endvidere afhængig af, at FE har adgang til oplysninger, der
gør det muligt for FE at kunne opdage og følge statslige ak-
tører, netværk, grupper og enkeltpersoner, som kan udgøre
en trussel mod Danmark og danske interesser.
Til brug for løsningen af disse opgaver er det væsentligt
for FE, at tjenesten bl.a. har adgang til oplysninger om rejser
til og fra Danmark foretaget af bestemte personer samt op-
lysninger om rejser til bestemte destinationer og om særlige
rejsemønstre.
Forsvarsministeren orienterede ved brev af 13. maj 2016
(FOU Alm.del, bilag 122) Folketingets Forsvarsudvalg om,
at FE tidligere har haft et samarbejde med SKAT om modta-
gelse af oplysninger om konkrete flypassagerer. Samarbej-
det blev imidlertid – ligesom et tidligere samarbejde mellem
PET og SKAT – indstillet som følge af usikkerhed om
hjemmelsgrundlaget. Der har for FE’s vedkommende været
tale om modtagelse af oplysninger i meget begrænset om-
fang og til nærmere afgrænsede formål.
På den baggrund har dette lovforslag til formål at sikre, at
FE får adgang til luftfartsselskabernes relevante passagerop-
lysninger. Oplysningerne vil efter den foreslåede model
fremadrettet kunne tilvejebringes til brug for FE’s efterret-
ningsmæssige virksomhed rettet mod forhold i udlandet.
2.1.1. PET’s adgang til passageroplysninger via SKAT
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov nr. 1881 af
29. december 2015 om ændring af lov om Politiets Efterret-
ningstjeneste (PET) og toldloven, hvormed der blev skabt
mulighed for PET til via SKAT at få adgang til de oplysnin-
ger, som luftfartsselskaber registrerer om passagerer og be-
sætning (passageroplysninger) i forbindelse med rejser til og
fra Danmark. De pågældende passageroplysninger omtales
også som PNR-oplysninger (Passenger Name Records),
hvilket også omfatter API-oplysninger (Advanced Passenger
Information).
Lovændringen var bl.a. foranlediget af, at SKAT og PET
tidligere havde haft et samarbejde, der bl.a. indebar, at
SKAT efter anmodning fra PET indhentede passageroplys-
ninger i henhold til toldloven, som herefter blev videregivet
til PET. Samarbejdet blev imidlertid indstillet som følge af
usikkerhed om hjemmelsgrundlaget.
Med loven skete der en ændring af toldloven, hvorefter
luftfartsselskaberne fik pligt til at give told- og skatteforvalt-
ningen oplysninger om passagerer og besætning på luftfartø-
jer, som virksomhederne er i besiddelse af, til brug for ud-
øvelse af både toldkontrol og forebyggelse og efterforskning
af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 (landsforræderi
og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikker-
hed) samt kapitel 13 (forbrydelser mod statsforfatningen og
de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.).
Loven indebar endvidere en ændring af PET-loven, hvor-
efter told- og skatteforvaltningen forpligtes til at videregive
oplysninger om passagerer og besætning på luftfartøjer til
PET, hvis tjenesten vurderer, at oplysningerne kan have be-
tydning for varetagelse af tjenestens opgaver vedrørende
forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelo-
vens kapitel 12 og 13.
Loven indebar desuden, at skatteministeren blev bemyndi-
get til efter forhandling med justitsministeren at fastsætte
nærmere regler om luftfartsselskabernes oplysningsforplig-
telse, herunder hvordan oplysningerne stilles til rådighed for
told- og skatteforvaltningen, og med hvilke intervaller op-
lysningerne skal meddeles.
Skatteministeren har udmøntet bemyndigelsen ved at fast-
sætte nærmere regler i bekendtgørelse nr. 1453 af 30. no-
vember 2016 om ændring af bekendtgørelse om toldbehand-
ling, som er trådt i kraft den 1. januar 2017. De oplysninger,
3
som luftfartsselskaberne skal give til SKAT, jf. toldbehand-
lingsbekendtgørelsens § 85 a, stk. 1, og bekendtgørelsens bi-
lag 1 a, er:
1) PNR-nummer
2) Dato for reservationen/udstedelse af billet
3) Planlagt(e) rejsedato(er)
4) Navn(e)
5) Adresse og kontaktoplysninger (telefonnummer, e-
mailadresse)
6) Alle former for oplysninger om betalingsformer, her-
under faktureringsadresse
7) Fuldstændig rejseplan for en konkret passagerliste
8) Oplysninger om bonusprogrammer
9) Rejsebureau/rejseagent
10) Rejsestatus for passagerer, herunder bekræftelser, ind-
tjekningsstatus, oplysninger om no show- og go show
11) Opsplittede/opdelte PNR-oplysninger
12) Oplysninger i billetrubrikken, herunder billetnummer,
dato for udstedelse af billetten og enkeltbilletter, auto-
matisk billetprisangivelse (Automated Ticket Fare
Quote)
13) Pladsnummer og andre pladsoplysninger
14) Oplysninger om fælles rutenummer (code-sharing)
15) Alle bagageoplysninger
16) Antal medrejsende og disses navne på passagerlisten
17) Eventuelt indsamlede forhåndsoplysninger om passa-
gerer (API-oplysninger) (herunder typen, nummeret,
udstedelseslandet og udløbsdatoen for ethvert identi-
tetsdokument, nationalitet, efternavn, fornavn, køn,
fødselsdato, luftfartsselskab, rutenummer, afgangsda-
to, ankomstdato, afgangslufthavn, ankomstlufthavn,
afgangstidspunkt og ankomsttidspunkt).
18) Alle historiske ændringer af passagerlisten vedrørende
nr. 1-17.
Toldbehandlingsbekendtgørelsens § 85 a, stk. 1, nr. 17,
definerer API-oplysninger på samme måde som i direktiv
(EU) 2016/681 af 27. april 2016 om anvendelse af passager-
listeoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge, opdage,
efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov krimina-
litet (PNR-direktivet). Pligten til at levere API-oplysninger
omfatter både ikke-verificerede oplysninger, som f.eks. er
indsamlet af luftfartsselskaberne i forbindelse med booking
af billetten, samt verificerede oplysninger, som f.eks. er ind-
samlet af luftfartselskaberne i forbindelse med check-in og
paskontrol mv. i lufthavnen.
Oplysningerne skal efter toldbehandlingsbekendtgørelsens
§ 85 a, stk. 2, videregives elektronisk til SKAT’s elektroni-
ske løsning i det format, som SKAT fastsætter. I særlige til-
fælde kan videregivelse dog ske ved brug af et hvilket som
helst andet middel, der sker i overensstemmelse med de til
enhver tid gældende regler om datasikkerhed. Det følger
endvidere af toldbehandlingsbekendtgørelsens § 85 b, stk. 3,
at de ovennævnte oplysninger opbevares i SKAT’s elektro-
niske løsning i to år fra oplysningerne modtages.
Med nærværende lovforslag skabes en særskilt lovhjem-
mel til, at FE via SKAT’s elektroniske løsning kan få ad-
gang til de passageroplysninger om udenlandske statsborge-
re, som luftfartselskaberne er forpligtet til at videregive til
SKAT.
2.2. Gældende ret
2.2.1. Generelt om FE’s tilvejebringelse af oplysninger
Kapitel 2 i lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE-lo-
ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 4. januar 2016, regulerer
FE’s adgang til at tilvejebringe oplysninger til brug for vare-
tagelsen af tjenestens opgaver.
Efter FE-lovens § 3, stk. 1, kan FE indsamle og indhente
enhver oplysning, der kan have betydning for tjenestens ef-
terretningsmæssige virksomhed.
Kriteriet »kan have betydning« indebærer, at FE’s ind-
samling og indhentning af oplysninger alene skal opfylde en
generel relevansbetingelse, dvs., at det ikke på forhånd kan
udelukkes, at oplysningen har relevans for tjenesten. Der
henvises til bemærkningerne til bestemmelsen i FE-lovens §
3, stk. 1, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 163 af 27. feb-
ruar 2013 som fremsat, side 41.
Den efterretningsmæssige virksomhed er rettet mod for-
hold i udlandet og består bl.a. i at tilvejebringe det efterret-
ningsmæssige grundlag for Danmarks udenrigs-, sikkerheds-
og forsvarspolitik, samt forebygge og modvirke trusler mod
Danmark og danske interesser.
FE behandler på den baggrund bl.a. oplysninger, der ved-
rører terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben, or-
ganiseret kriminalitet og cybertrusler samt politiske, militæ-
re og økonomiske forhold af betydning for Danmark og dan-
ske interesser. Der henvises til pkt. 4.1.1 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget til FE-loven, jf. Folketingsti-
dende 2012-13, A, L 163 af 27. februar 2013 som fremsat,
side 14.
Bestemmelsen omfatter den indsamling og indhentning af
oplysninger, som sker ved FE’s egen foranstaltning, såvel
som oplysninger, som tjenesten modtager fra eksempelvis
andre forvaltningsmyndigheder.
Ved FE’s efterretningsmæssige virksomhed rettet mod
forhold i udlandet kan FE i medfør af § 3, stk. 2, medtage
oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juri-
diske personer og personer, der opholder sig i Danmark. FE
kan endvidere i medfør af FE-lovens § 3, stk. 3, indhente
oplysninger om en i Danmark hjemmehørende fysisk per-
son, når denne opholder sig i udlandet, og der er bestemte
grunde til at formode, at den pågældende deltager i aktivite-
ter, der kan indebære eller forøge en terrortrussel mod Dan-
mark og danske interesser. Såfremt denne indhentning med-
fører, at der sker indgreb i meddelelseshemmeligheden, skal
tjenesten indhente retskendelse hertil efter reglerne i FE-lo-
vens kapitel 2 a. Med indhentning af oplysninger menes
ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingsti-
dende 2015-16, A, L 9 af 7. oktober 2015 som fremsat, side
13, tilvejebringelse af oplysninger, som ikke er umiddelbart
tilgængelige, herunder eksempelvis ved elektronisk indhent-
ning eller ved henvendelse til en offentlig myndighed eller
privat virksomhed.
4
FE-lovens § 3 pålægger ikke i sig selv en tredjepart –
f.eks. en offentlig myndighed eller privat virksomhed – at
videregive oplysninger til FE, heller ikke i tilfælde, hvor FE
har fået en retskendelse efter FE-lovens § 3, stk. 3, men fast-
slår alene, at FE kan indhente oplysningerne.
Hvis en offentlig eller privat tredjepart, f.eks. et luftfarts-
selskab, ikke ønsker – eller ikke efter lovgivningen har mu-
lighed for – at videregive oplysninger til FE, kan FE-lovens
§ 3 således ikke i sig selv danne grundlag for at kræve op-
lysninger udleveret til FE.
2.2.2. Videregivelse af oplysninger fra andre forvaltnings-
myndigheder til FE
Persondataloven gælder som udgangspunkt for danske
forvaltningsmyndigheders videregivelse af personoplysnin-
ger til FE, jf. persondatalovens § 1, stk. 1 og 3. Dette inde-
bærer, at bl.a. persondatalovens §§ 5-8, der indeholder be-
tingelser for adgangen til at behandle, herunder videregive,
personoplysninger, finder anvendelse i forhold til myndig-
hedernes videregivelse af oplysninger.
Videregivelse af oplysninger til FE kan således bl.a. ske,
hvis videregivelsen er nødvendig af hensyn til udførelsen af
en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvel-
se, som forvaltningsmyndigheden eller FE har fået pålagt, jf.
persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6. Videregivelse af følsom-
me personoplysninger kan dog alene ske, hvis betingelserne
herfor i persondatalovens §§ 7 og 8 er opfyldt.
Persondatalovens §§ 5-8 regulerer alene, hvornår en anden
forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive person-
oplysninger til FE. Det følger imidlertid af forvaltningslo-
vens § 31, stk. 1, at i det omfang en forvaltningsmyndighed
er berettiget til at videregive en oplysning til FE, skal myn-
digheden på begæring af FE videregive oplysningen, hvis
den er af betydning for FE’s virksomhed eller for en afgørel-
se, som FE skal træffe. Dette gælder dog ikke, hvis videregi-
velsen påfører forvaltningsmyndigheden et merarbejde, der
væsentligt overstiger den interesse, FE har i at få oplysnin-
gen, jf. § 31, stk. 2.
Det er den forvaltningsmyndighed, der modtager anmod-
ningen fra FE om udlevering af oplysninger efter forvalt-
ningslovens § 31, som skal vurdere, om betingelserne for vi-
deregivelsen er opfyldt. En sådan vurdering kan efter om-
stændighederne nødvendiggøre, at FE over for den pågæl-
dende myndighed redegør nærmere for behovet for at få op-
lysningerne udleveret.
For så vidt angår SKAT’s videregivelse af passageroplys-
ninger til FE vil det således efter de almindelige regler i for-
valtningsloven og persondataloven være SKAT og ikke FE,
der skal foretage vurderingen af, om betingelserne for vide-
regivelse af oplysningerne til FE er opfyldt. Desuden inde-
bærer den gældende ordning i toldloven, at SKAT᾽s modta-
gelse af passageroplysninger – og dermed principielt også
SKAT᾽s efterfølgende videregivelse af oplysningerne – er
begrænset til nærmere specificerede formål, som omfatter
udøvelse af toldkontrol og forebyggelse og efterforskning af
overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, jf. toldlo-
vens § 17, stk. 4.
Det bemærkes, at der gælder særlige regler for PET’s vi-
deregivelse af oplysninger til FE. PET-lovens § 10, stk. 1,
hjemler således en videre adgang til at videregive oplysnin-
ger end efter de almindelige regler i persondataloven og for-
valtningsloven. PET kan dermed videregive oplysninger til
FE, hvis videregivelsen kan have betydning for varetagelsen
af tjenesternes opgaver.
2.2.3. Tilsynet med FE’s behandling af oplysninger
Tilsynet med Efterretningstjenesterne blev oprettet den 1.
januar 2014. Tilsynet er et særligt uafhængigt kontrolorgan,
der bl.a. fører tilsyn med, at FE behandler oplysninger om i
Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer i
overensstemmelse med FE-loven.
I forhold til FE påser tilsynet bl.a., om tjenesten overhol-
der FE-lovens regler om tilvejebringelse af oplysninger, her-
under om indsamling og indhentning. Tilsynet påser endvi-
dere, om FE overholder FE-lovens regler om intern behand-
ling af oplysninger, herunder om frister for sletning af op-
lysninger, og videregivelse af oplysninger (tjenesterne imel-
lem samt videregivelse til andre forvaltningsmyndigheder,
private, udenlandske myndigheder og internationale organi-
sationer). Tilsynet påser desuden, om FE overholder forbud-
det i FE-loven mod at behandle oplysninger om personer
alene på baggrund af lovlig politisk virksomhed.
Efter anmodning fra en fysisk eller juridisk person skal til-
synet tillige undersøge, om FE uberettiget behandler oplys-
ninger om den pågældende. Tilsynet sikrer, at dette ikke er
tilfældet og giver herefter den pågældende meddelelse her-
om (den indirekte indsigtsordning). Det er forudsat i be-
mærkningerne til bestemmelsen i FE-lovens § 10, jf. Folke-
tingstidende 2012-13, A, L 163 af 27. februar 2013 som
fremsat, side 52, at tilsynet kan pålægge FE at slette oplys-
ninger, som tjenesten behandler med urette.
Tilsynet kan hos FE kræve enhver oplysning og alt mate-
riale, der er af betydning for tilsynets virksomhed, og tilsy-
net har til enhver tid adgang til alle lokaler, hvorfra der er
adgang til de oplysninger, som behandles, eller hvor tekni-
ske hjælpemidler anvendes. Tilsynet kan endvidere afkræve
FE skriftlige udtalelser om faktiske og retlige forhold af be-
tydning for tilsynets kontrolvirksomhed.
2.3. Forsvarsministeriets overvejelser
FE’s opgave med at tilvejebringe det efterretningsmæssige
grundlag for Danmarks udenrigs-, sikkerheds- og forsvars-
politik indebærer bl.a., at FE arbejder med at afdække frem-
mede statsmagters politiske og strategiske interesser inden
for områder af betydning for Danmark og danske interesser.
Til løsningen af disse opgaver er det vigtigt for FE at have
kendskab til rejseplaner for udenlandske statsborgere, som
kan antages at agere på vegne af en fremmed stat. Analyse
af sådanne personers rejsemønstre vil efter omstændigheder-
ne kunne bidrage til afdækning af fremmede statsmagters in-
tentioner og kapaciteter. Bestemte personers rejser kan såle-
5
des være udtryk for fremmede statsmagters justering af gæl-
dende politik, afdækning af nye interesseområder eller op-
prioritering af andre områder. Passageroplysninger vil end-
videre kunne bidrage til opdagelsen af hidtil ukendte person-
sammenhænge.
Blandt FE’s vigtigste opgaver er endvidere at forebygge
og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser. En
adgang for FE til passageroplysninger vedrørende særlige
destinationer og rejsemønstre, som vurderes at kunne være
relevante i f.eks. en terrormæssig sammenhæng, vil – når
oplysningerne sammenholdes med FE’s øvrige indhentede
oplysninger – kunne styrke FE’s mulighed for at opdage
hidtil ukendte trusler fra personer og netværk. FE har såle-
des med sine særlige efterretningskapaciteter, herunder ind-
hentnings- og analysekapaciteter, forudsætninger for at an-
vende passageroplysninger til at identificere og afdække trus-
ler fra udlandet. Der vil også i andre sammenhænge i forbin-
delse med FE’s efterretningsmæssige virksomhed kunne væ-
re behov for, at FE får adgang til passageroplysninger, f.eks.
i forbindelse med kilderekruttering.
På den baggrund finder Forsvarsministeriet, at der er be-
hov for at sikre, at FE får adgang til relevante oplysninger,
som luftfartsselskaberne har om deres passagerer og besæt-
ning. Det vil styrke FE’s mulighed for at løse tjenestens vig-
tige opgaver med at tilvejebringe det efterretningsmæssige
grundlag for Danmarks udenrigs-, sikkerheds-, og forsvars-
politik samt forebygge og modvirke trusler mod Danmark
og danske interesser.
Forsvarsministeriet lægger endvidere vægt på, at det sik-
res, at de danske efterretningskapaciteter udnyttes bedst mu-
ligt og mest effektivt til gavn for Danmark og danske inte-
resser. De danske efterretningstjenester spiller en afgørende
rolle i at beskytte Danmark særligt mod terrortruslen, og
samspillet mellem PET og FE er afgørende for en effektiv
terrorbekæmpelse i og uden for Danmark. PET er ansvarlig
for rigets indre sikkerhed, og FE’s virksomhed er – som
Danmarks udenrigsefterretningstjeneste, militære efterret-
ningstjeneste og nationale elektroniske indhentningstjeneste
– rettet mod forhold i udlandet. Lovforslaget ændrer ikke på
denne grundlæggende arbejdsdeling mellem PET og FE.
I lyset af PET’s adgang til passageroplysninger til brug for
forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelo-
vens kapitel 12 og 13, finder Forsvarsministeriet ikke på nu-
værende tidspunkt grundlag for at give FE en særskilt ad-
gang til passageroplysninger vedrørende danske statsborge-
re, herunder de danske statsborgere, der opholder sig i ud-
landet, og hvor der er bestemte grunde til at formode, at den
pågældende deltager i aktiviteter, der kan indebære eller for-
øge en trussel mod Danmark og danske interesser, jf. FE-lo-
vens § 3, stk. 3.
PET har således med den allerede etablerede løsning mu-
lighed for at tilgå oplysninger om, at personer med mulig til-
knytning til terrorvirksomhed er på vej til eller fra Danmark,
ligesom PET løbende har adgang til passageroplysninger ve-
drørende særlige destinationer og rejsemønstre, som vurde-
res at være relevante i en terrormæssig sammenhæng.
Som led i det tætte samarbejde mellem PET og FE vil
PET i medfør af PET-lovens § 10, stk. 1, fortsat videregive
oplysninger til FE, hvis videregivelsen kan have betydning
for varetagelsen af tjenesternes opgaver, herunder passager-
oplysninger vedrørende de personer, der er omfattet af FE-
lovens § 3, stk. 3, således at begge tjenesters kapaciteter kan
udnyttes bedst muligt til at forebygge og modvirke terroris-
me.
På den baggrund finder Forsvarsministeriet, at FE’s ad-
gang til passageroplysninger ikke bør omfatte oplysninger
om danske statsborgere.
Forsvarsministeriet har endvidere overvejet, om FE’s ad-
gang til passageroplysninger yderligere kunne begrænses til
ikke at omfatte øvrige i Danmark hjemmehørende fysiske
personer, jf. det i FE-loven anvendte begreb. Begrebet om-
fatter efter bemærkningerne til bestemmelsen i FE-lovens §
3, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 163 af 27. februar
2013 som fremsat, side 43, danske statsborgere, nordiske
statsborgere og andre udlændinge med ret til ophold i Dan-
mark, hvis vedkommende er tilmeldt Folkeregisteret, samt
asylansøgere med (kendt) ophold i Danmark i mere end seks
måneder.
Det vurderes imidlertid, at det ikke ud fra de registrerede
passageroplysninger vil være praktisk muligt på forhånd at
udskille oplysninger om de udlændinge, som er omfattet af
begrebet »i Danmark hjemmehørende fysiske personer«, fra
oplysninger om andre udlændinge. Desuden vurderes det, at
der i dele af denne afgrænsede gruppe i særlig grad vil kun-
ne indgå personer, hvor det vil have betydning for FE’s ef-
terretningsmæssige virksomhed at kunne tilgå passagerop-
lysninger, eksempelvis som led i en afklaring af, om disse
personer – der ikke er danske statsborgere – agerer på vegne
af en fremmed stat til skade for Danmark og danske interes-
ser.
2.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at FE får en særskilt lovhjemmel til at få ad-
gang til de oplysninger om passagerer og besætning, som
luftfartsselskaberne i medfør af toldlovens § 17, stk. 4, skal
overføre til SKAT.
Den foreslåede ordning er en udbygning af den etablerede
ordning mellem SKAT og PET, som er beskrevet i afsnit
2.1.1, og som indebærer, at SKAT modtager oplysninger om
passagerer og besætning på luftfartøjer fra luftfartsselska-
berne og videregiver oplysningerne til PET, hvis tjenesten
vurderer, at oplysningerne kan have betydning for varetagel-
se af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efter-
forskning af straffelovens kapitel 12 og 13.
Luftfartsselskaberne vil dermed fortsat kun skulle videre-
give oplysningerne til én myndighed, nemlig SKAT, som
herefter videregiver oplysningerne til PET og FE. Dermed
vil der kunne drages yderligere nytte af den it-løsning hos
SKAT, som er under implementering til håndtering af de
modtagne oplysninger fra luftfartsselskaberne.
Der foreslås derfor en ændring af FE-loven, hvor der ind-
sættes en hjemmel til, at told- og skatteforvaltningen skal vi-
6
deregive oplysninger om udenlandske passagerer og besæt-
ning på luftfartøjer til FE, hvis tjenesten vurderer, at oplys-
ningerne kan have betydning for varetagelsen af tjenestens
efterretningsmæssige virksomhed rettet mod forhold i udlan-
det.
Lovforslaget indebærer endvidere en ændring af toldlo-
ven, så luftfartsselskabernes allerede eksisterende pligt til at
give told- og skatteforvaltningen oplysninger om passagerer
og besætning på luftfartøjer, som virksomhederne er i besid-
delse af, også sker til brug for FE’s virksomhed rettet mod
forhold i udlandet.
Der sker ikke med forslaget en udvidelse af antallet eller
karakteren af de oplysninger, som luftfartsselskaberne har
pligt til at videregive til SKAT.
De foreslåede ændringer af FE-loven og toldloven vil så-
ledes indebære, at SKAT’s eksisterende hjemmel til at mod-
tage (og videregive til PET) oplysninger om passagerer og
besætning på luftfartøjer, som luftfartsselskaberne er i besid-
delse af, uanset om SKAT måtte have nogen selvstændig in-
teresse i at få oplysningerne til brug for toldkontrol, frem-
adrettet vil omfatte modtagelse og videregivelse til FE af
disse oplysninger til brug for FE’s efterretningsmæssige
virksomhed rettet mod forhold i udlandet.
SKAT vil imidlertid – i modsætning til ordningen i for-
hold til PET – kun skulle videregive oplysninger til FE om
passagerer og besætning, som ikke er danske statsborgere.
FE’s adgang til passageroplysninger vil således ikke om-
fatte oplysninger om danske statsborgere. FE vil imidlertid
kunne tilgå passageroplysninger om udenlandske statsborge-
re, som er omfattet af begrebet »i Danmark hjemmehørende
fysiske personer«.
Såfremt FE, mod forventning og helt undtagelsesvist, efter
modtagelsen af passageroplysningerne fra SKAT konstate-
rer, at der indgår oplysninger om danske statsborgere, forud-
sættes det, at FE uden unødigt ophold sletter oplysningerne.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr.
1, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås endvidere, at forsvarsministeren efter for-
handling med skatteministeren fastsætter nærmere regler
om, hvordan oplysninger om passagerer og besætning stilles
til rådighed for FE.
Bemyndigelsen forventes navnlig anvendt til at etablere
en selvstændig adgang for FE til de relevante oplysninger,
som SKAT modtager i den elektroniske løsning.
FE vil således alene skulle have adgang til de data, som er
relevante for FE’s efterretningsmæssige virksomhed rettet
mod forhold i udlandet. Det vil skulle sikres, at disse data
kun vil kunne tilgås af medarbejdere, der som led i deres ar-
bejde har behov for adgang hertil. Der vil endvidere skulle
sikres den nødvendige logning af medarbejdernes tilgang til
oplysningerne.
Forsvarsministeriet vil drøfte regler udstedt i medfør af
bemyndigelsen med Tilsynet med Efterretningstjenesterne,
inden de udstedes.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og be-
mærkningerne hertil.
Skatteministeren er efter toldlovens § 17, stk. 6, bemyndi-
get til efter forhandling med justitsministeren at fastsætte
nærmere regler om luftfartsselskabernes oplysningsforplig-
telse, herunder hvordan oplysningerne stilles til rådighed for
told- og skatteforvaltningen, og med hvilke intervaller op-
lysningerne skal meddeles. Der kan endvidere fastsættes
regler om told- og skatteforvaltningens behandling af de op-
lysninger, der modtages.
Bemyndigelsen er, som beskrevet i afsnit 2.1.1, udmøntet
ved udstedelse af regler i bekendtgørelsesform.
Det foreslås, at skatteministerens fastsættelse af nærmere
regler i medfør af toldlovens § 17, stk. 6, 1. pkt., fremadret-
tet skal ske efter forhandling med justitsministeren og for-
svarsministeren. Dette er en konsekvens af, at SKAT efter
den foreslåede ordning også vil modtage oplysninger fra
luftfartsselskaberne til brug for FE’s virksomhed rettet mod
forhold i udlandet. Den foreslåede ændring vil ikke have be-
tydning for de regler, der allerede er udstedt i medfør af be-
myndigelsen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 2, og be-
mærkningerne hertil.
3. FE’s sletning af lovligt tilvejebragte oplysninger
3.1. Baggrunden for forslaget
Tilsynet med Efterretningstjenesterne har i sin årsredegø-
relse for tilsynets virksomhed i 2015 i relation til PET bl.a.
anført, at tilsynet i en række tilfælde har påtalt PET’s mang-
lende sletning af oplysninger, og at PET i visse tilfælde har
afvist at slette oplysninger, fordi oplysningerne indgår i sag-
er eller dokumenter, hvis øvrige oplysninger fortsat er nød-
vendige for varetagelsen af tjenestens opgaver.
Tilsynet har i den forbindelse anført, at PET efter person-
datalovens § 5, stk. 5, er forpligtet til at igangsætte en så-
kaldt »styret dynamisk revision« med henblik på at sikre, at
oplysninger slettes, når oplysningerne ikke længere er nød-
vendige for varetagelsen af tjenestens opgaver. Tilsynet har
endvidere anført, at PET er forpligtet til at slette oplysnin-
ger, når det konkret påpeges, at de pågældende oplysninger
ikke er nødvendige for PET’s opgavevaretagelse, uanset om
oplysningerne indgår i dokumenter m.v., hvis øvrige oplys-
ninger fortsat er nødvendige for tjenesten at bevare.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne har ikke i sin årsre-
degørelse for tilsynets virksomhed i 2015 i relation til FE
gjort tilsvarende bemærkninger. Tilsynets fortolkning af
persondatalovens § 5, stk. 5, som den kommer til udtryk i
tilsynets årsredegørelse i relation til PET, har ikke desto
mindre givet anledning til overvejelser om rækkevidden af
FE’s forpligtelser til at slette lovligt tilvejebragte oplysnin-
ger.
FE-loven og PET-loven svarer i det væsentlige til hinan-
den, hvilket skyldes, at begge love baserer sig på betænk-
ning nr. 1529/2012 om PET og FE, som blev afgivet af Ud-
7
valget vedrørende Politiets og Forsvarets Efterretningstjene-
ster den 24. februar 2012.
Der gælder på den baggrund ensartede regler for FE og
PET bl.a. for så vidt angår reglerne om intern behandling af
oplysninger, herunder sletning, samt muligheden for indsigt
m.v. Persondatalovens § 5, stk. 5, finder således – ligesom
for PET – anvendelse for FE’s behandling af oplysninger
om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske perso-
ner.
Ved lov nr. 1727 af 27. december 2016 vedtog Folketinget
en ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)
vedrørende bl.a. PET’s forpligtelse til sletning af oplysnin-
ger.
Det fremgår af forslaget til den nævnte lov, at det er Ju-
stitsministeriets opfattelse, at bestemmelsen i persondatalo-
vens § 5, stk. 5, vil kunne opfyldes ved, at den dataansvarli-
ge myndighed fastsætter generelle frister for, hvornår de
personoplysninger, som myndigheden behandler, skal slet-
tes. Disse frister kan, som endvidere anført af Justitsministe-
riet, fastsættes på oplysnings-, dokument- eller sagsniveau.
Justitsministeriet har endvidere anført, at bestemmelsen i
persondatalovens § 5, stk. 5, herudover indebærer en pligt
for den dataansvarlige myndighed m.v. til at sørge for at
slette personoplysninger, hvis nærmere omstændigheder,
f.eks. en klage, giver anledning hertil, også selvom oplys-
ningerne indgår i et dokument m.v., der i øvrigt ikke skal
slettes.
Justitsministeriet har endelig anført, at det er Justitsmini-
steriets opfattelse, at der – i de situationer, hvor der er fast-
sat generelle slettefrister – ikke af bestemmelsen i personda-
talovens § 5, stk. 5, kan udledes en pligt for en dataansvarlig
myndighed til løbende at gennemgå samtlige myndighedens
sager, dokumenter m.v. med henblik på at sikre, at der ikke
opbevares konkrete personoplysninger i strid med personda-
talovens § 5, stk. 5, så længe myndigheden har procedurer,
som sikrer, at der sker sletning i overensstemmelse med de
fastsatte frister.
Forsvarsministeriet finder på baggrund af ovenstående
samt i lyset af Justitsministeriets klarlægning af PET’s for-
pligtelser vedrørende sletning af oplysninger, jf. lov nr.
1727 af 27. december 2016 om ændring af lov om Politiets
Efterretningstjeneste (PET) (Ændring af PET’s opgaver i
forhold til den alvorligste organiserede kriminalitet og
PET’s forpligtelse til sletning af oplysninger), behov for, at
omfanget af FE’s forpligtelse til sletning af lovligt tilveje-
bragte oplysninger også klarlægges.
3.2. Gældende ret
3.2.1. Generelt om FE’s indsamling og indhentning af
oplysninger
FE’s adgang til at indsamle og indhente oplysninger til
brug for varetagelsen af tjenestens opgaver er reguleret i FE-
lovens § 3. For en beskrivelse af FE-lovens § 3, stk. 1-3,
henvises til afsnit 2.2.1.
Herudover kan FE i medfør af FE-lovens § 3, stk. 4, ind-
samle og indhente oplysninger, der er nødvendige for tjene-
stens øvrige virksomhed. Med tjenestens øvrige virksomhed
menes de opgaver, der ikke er omfattet af den efterretnings-
mæssige virksomhed, herunder opgaverne vedrørende mili-
tær sikkerhedstjeneste.
FE’s efterretningsmæssige virksomhed er rettet mod for-
hold i udlandet af betydning for Danmark og danske interes-
ser. Dette indebærer, at FE som udgangspunkt behandler op-
lysninger om udlændinge, hvorimod tjenesten ikke primært
har til opgave at behandle efterretningsmæssige oplysninger
om i Danmark hjemmehørende personer. Reglerne for FE’s
behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende
personer beskrives nedenfor.
3.2.2. FE’s behandling og sletning af oplysninger om i
Danmark hjemmehørende personer
3.2.2.1. Forholdet mellem persondataloven og FE-loven
Persondataloven indeholder dansk rets almindelige regler
for behandling af personoplysninger. Det følger af lovens §
2, stk. 11, at persondataloven ikke finder anvendelse for be-
handlinger, der udføres for politiets og forsvarets efterret-
ningstjenester.
Det fremgår imidlertid af FE-lovens § 4, stk. 1, at person-
datalovens § 3, § 5, § 11, stk. 1, § 14, § 41, stk. 1-4, og § 42
finder anvendelse for FE’s behandling af personoplysninger
vedrørende en i Danmark hjemmehørende fysisk person.
Det fremgår endvidere af FE-lovens § 5, stk. 1, at person-
datalovens § 3, § 5, § 14, § 41, stk. 1-4, og § 42 finder til-
svarende anvendelse for FE’s behandling af oplysninger ve-
drørende i Danmark hjemmehørende juridiske personer.
Det bemærkes, at der for PET’s vedkommende er fastsat
tilsvarende bestemmelser om behandling af personoplysnin-
ger og oplysninger om juridiske personer i henholdsvis
PET-lovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, idet det dog af FE-lo-
ven fremgår, at behandlingsreglerne kun finder anvendelse
for så vidt angår behandling af oplysninger om i Danmark
hjemmehørende fysiske og juridiske personer.
Det fremgår af afsnit 4.2.1 i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget til FE-loven, jf. Folketingstidende 2012-13,
A, L 163 af 27. februar 2013 som fremsat, side 18, at Udval-
get vedrørende Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester
fandt, at der for FE gør sig særlige forhold gældende, som
kan begrunde, at tjenesten ikke i samme omfang som andre
offentlige myndigheder bør være omfattet af den almindeli-
ge persondatalovgivning.
Udvalget lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at FE fuldt
ud skal kunne varetage sine opgaver, herunder de opgaver,
som kan begrunde et særligt behov for at behandle en række
meget sensitive oplysninger og i den forbindelse også oplys-
ninger, hvis pålidelighed måske ikke umiddelbart lader sig
efterprøve. Ligeledes lagde udvalget afgørende vægt på det
særlige hensyn til fortrolighed, der knytter sig til tjenestens
virksomhed, og at efterretningsarbejde ofte har en sådan ka-
rakter, at det ikke på tidspunktet for indsamlingen af en op-
8
lysning er muligt fuldt ud at vurdere den betydning, som op-
lysningen kan have for eksempelvis terrorbekæmpelse, når
den sammenkædes med andre oplysninger.
Det samme fremgår for PET’s vedkommende af afsnit
4.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget til PET-
loven, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 161 af 27. februar
2013 som fremsat, side 21. Dette lovforslag blev fremsat
samtidig med lovforslaget til FE-loven. Begge love bygger,
som nævnt i afsnit 3.1, på betænkningen afgivet af Udvalget
vedrørende Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester.
3.2.2.2. Betingelser for FE’s behandling af oplysninger om i
Danmark hjemmehørende personer
Det fremgår af FE-lovens § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, at FE
kan behandle personoplysninger om en i Danmark hjemme-
hørende fysisk person eller oplysninger om i Danmark
hjemmehørende juridiske personer, hvis behandlingen sker
med samtykke (nr. 1), hvis behandlingen må antages at have
betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver efter § 1,
stk. 1 og 4 (nr. 2), eller hvis behandlingen er nødvendig for
varetagelsen af tjenestens opgaver efter § 1, stk. 2 (nr. 3).
Kriteriet i nr. 2 om, at behandlingen af oplysningen »må
antages at have betydning« for varetagelse af tjenestens op-
gaver efter § 1, stk. 1 og 4, er ifølge bemærkningerne til be-
stemmelsen udtryk for, at det sædvanligt gældende kriterium
i persondatalovens §§ 6-8 om, at en behandling er »nødven-
dig«, er erstattet af en videre adgang til at behandle oplys-
ninger til brug for FE’s opgaver som udenrigs- og militær
efterretningstjeneste eller i forbindelse med opgaver, som
efter gældende ret er henlagt til tjenesten.
Kriteriet i nr. 3 om, at behandlingen af oplysningen er
»nødvendig« for varetagelsen af tjenestens opgaver efter §
1, stk. 2, dvs. som led i den militære sikkerhedstjeneste,
bygger ifølge bemærkningerne til bestemmelsen på det nød-
vendighedskriterium, der anvendes i persondatalovens §§
6-8.
Bestemmelserne i FE-lovens §§ 4 og 5 svarer i det væ-
sentlige til PET-lovens §§ 7 og 8.
3.2.2.3. Særligt om rådata
FE indhenter som led i sin virksomhed rettet mod forhold
i udlandet en bred vifte af oplysninger gennem bl.a. elektro-
nisk indhentning.
Navnlig ved FE’s elektroniske indhentning tilvejebringes
meget store informationsmængder. Disse data er på indhent-
ningstidspunktet ikke-behandlede data og betegnes som »rå-
data«. Kendetegnende for rådata er, at det, indtil de udsættes
for bearbejdning, herunder om nødvendigt dekrypteres og
oversættes, ikke er muligt at afgøre, hvilke oplysninger, der
måtte ligge gemt i disse data. Bearbejdning er således en
forudsætning for at erkende karakteren af indholdet og vur-
dere, om de indhentede oplysninger er relevante for FE’s ef-
terretningsmæssige og analytiske arbejde.
Der gør sig på den baggrund særlige forhold gældende for
rådata for så vidt angår de almindelige behandlingsregler.
Det fremgår således af afsnit 4.4.3 i de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget til FE-loven, jf. Folketingstidende
2012-13, A, L 163 af 27. februar 2013 som fremsat, side 23,
at bestemmelserne i FE-lovens §§ 4-8, vedrørende bl.a. be-
handling og sletning, kun meningsfuldt ville kunne anven-
des i relation til rådata, når disse data er blevet bearbejdet og
behandlet. Det vil således først være fra det tidspunkt, hvor
der foretages en videre behandling af rådata, at de vil være
omfattet af lovens behandlingsregler m.v.
3.2.2.4. Slettefrister i FE-loven
Der er i FE-loven fastsat slettefrister for oplysninger om i
Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer og
for rådata. Forsvarsministeren er endvidere bemyndiget til at
fastsætte nærmere regler om FE’s behandling af oplysninger
om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske perso-
ner, herunder mere detaljerede slettefrister, jf. FE-lovens §
4, stk. 3, og § 5, stk. 3. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.
Det fremgår af FE-lovens § 6, stk. 1, at FE, medmindre
andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i medfør af
lov, skal slette oplysninger om i Danmark hjemmehørende
fysiske og juridiske personer, der er tilvejebragt som led i
FE’s virksomhed efter § 1, stk. 1, når der ikke er tilvejebragt
nye oplysninger, der indholdsmæssigt vedrører samme sag,
inden for de seneste 15 år.
Slettefristen på 15 år svarer til den slettefrist, som er fast-
sat for PET’s sletning af oplysninger, jf. PET-lovens § 9.
Rådata skal i medfør af FE-lovens § 6, stk. 2, slettes 15 år
fra indhentningstidspunktet.
Hvis væsentlige hensyn til varetagelsen af FE’s opgaver
efter § 1, stk. 1, gør det nødvendigt, kan sletning af oplys-
ningerne omfattet af § 6, stk. 1 og 2, undlades, jf. FE-lovens
§ 6, stk. 3.
3.2.2.5. Persondatalovens § 5, stk. 5
Som nævnt i afsnit 3.2.2.1 finder persondatalovens § 5 an-
vendelse i sin helhed for FE’s behandling af oplysninger om
i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer, jf.
FE-lovens § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1. I persondatalovens § 5
fastsættes en række grundlæggende principper for behand-
ling af personoplysninger.
Det fremgår af persondatalovens § 5, stk. 5, at indsamlede
oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulig-
hed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum
end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil
oplysningerne behandles.
Om betydningen af, at persondatalovens § 5, stk. 5, finder
anvendelse for FE’s behandling af oplysninger, fremgår det
af afsnit 4.5.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget
til FE-loven, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 163 af 27.
februar 2013 som fremsat, side 24, bl.a., at:
»Lovforslaget indebærer således, at FE ikke må opbevare
indsamlede og indhentede personoplysninger om i Danmark
hjemmehørende fysiske og juridiske personer i længere tid
end nødvendigt. FE vil i den forbindelse være forpligtet til
løbende at gennemgå de oplysninger, som tjenesten opbeva-
rer, med henblik på at sikre, at den fornødne sletning (alter-
9
nativt anonymisering) af oplysningerne sker. Bestemmelsen
vil dog ikke være til hinder for, at FE undlader at slette op-
lysninger, der f.eks. skal overgives til Statens Arkiver efter
de nærmere regler herom.«
3.2.3. Tilsynet med Efterretningstjenesternes tilsyn med FE
Tilsynet med Efterretningstjenesterne fører kontrol med,
at FE behandler oplysninger om fysiske og juridiske perso-
ner i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser her-
om i FE-loven. Tilsynet påser i den forbindelse efter klage
eller af egen drift, at FE overholder reglerne i FE-lovens §§
3-8 og regler udstedt i medfør heraf vedrørende behandling
af oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og ju-
ridiske personer, jf. FE-lovens § 15.
Tilsynet fører således i sin egenskab af uafhængigt kon-
trolorgan bl.a. tilsyn med, at FE overholder reglerne om in-
tern behandling af oplysninger og om frister for sletning af
oplysninger.
For en nærmere beskrivelse af tilsynets opgaver vedrøren-
de tilsyn med FE henvises til afsnit 2.2.3.
3.3. Forsvarsministeriets overvejelser
3.3.1. Pligt for FE til løbende gennemgang af sager og
dokumenter m.v. med henblik på overvejelser om sletning
Forsvarsministeriet har på baggrund af Tilsynet med Ef-
terretningstjenesternes tilkendegivelse af, at persondatalo-
vens § 5, stk. 5, efter tilsynets opfattelse medfører en pligt
for PET til at foretage en såkaldt »styret dynamisk revision«
med henblik på at sikre, at oplysninger slettes, når oplysnin-
gerne ikke længere er nødvendige for varetagelsen af tjene-
stens opgaver, fundet, at der er behov for at klarlægge om-
fanget af FE’s pligt til løbende at gennemgå sager og doku-
menter m.v. med henblik på at overveje behovet for slet-
ning.
Forsvarsministeriet finder i den forbindelse, at en forplig-
telse til løbende gennemgang af alle sager og dokumenter
m.v., der måtte indeholde oplysninger om i Danmark hjem-
mehørende fysiske og juridiske personer, vil medføre et væ-
sentligt ressourceforbrug. Det skal bl.a. ses i sammenhæng
med de store datamængder, som FE behandler.
Selvom FE i modsætning til PET ikke primært har til op-
gave at behandle oplysninger om i Danmark hjemmehøren-
de personer, ville en sådan pligt for FE – ligesom for PET –
ikke desto mindre indebære, at tjenesten ud over at påse
overholdelsen af relevante slettefrister med jævne mellem-
rum ville skulle gennemgå tjenestens arkiver, journalsyste-
mer, databaser og øvrige IT-systemer m.v., med det formål
at vurdere, om FE fortsat har brug for at bevare alle de sager
og dokumenter m.v., som opbevares. Det ville bl.a. indebæ-
re, at de operative medarbejdere, der har det nærmere kends-
kab til de konkrete operationer, som materialet vedrører, vil-
le skulle bruge betydelige mængder tid på at gennemlæse
materiale og sammenstille det med materiale fra andre ope-
rationer – tid, som ville gå fra det operationelle arbejde.
Det bemærkes i den forbindelse, at der allerede er fastsat
en generel slettefrist for FE, der tilsigter at afspejle, hvornår
FE i almindelighed ikke længere har behov for oplysninger
om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske perso-
ner, jf. FE-lovens § 6, stk. 1.
Forsvarsministeriet finder på den baggrund, at det bør
fastlægges i FE-loven, at FE er forpligtet til at slette sager
eller dokumenter m.v., der ikke længere opfylder FE-lovens
behandlingsbetingelser, når FE i forbindelse med sine akti-
viteter bliver opmærksom på, at den pågældende sag eller
det pågældende dokument m.v. ikke opfylder behandlings-
kriterierne, men at FE ikke herudover er forpligtet til løben-
de af egen drift at gennemgå sager og dokumenter m.v. med
henblik på sletning.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil fortsat i medfør
af FE-lovens § 15 skulle påse, at FE overholder behand-
lingsreglerne.
Den foreslåede klarlæggelse i FE-loven udgør efter For-
svarsministeriets opfattelse den rette balance mellem på den
ene side hensynet til, at FE kan bruge tjenestens operationel-
le ressourcer på tjenestens kerneopgaver, og på den anden
side hensynet til at undgå unødig dataophobning hos FE.
Samtidig sikres det med klarlægningen, at der – fortsat –
gælder ensartede regler for FE og PET’s behandling og op-
bevaring, herunder sletning, af oplysninger om i Danmark
hjemmehørende fysiske og juridiske personer.
3.3.2. FE’s forpligtelse til at slette oplysninger, der indgår i
dokumenter, som fortsat er relevante for FE’s opgaver
Forsvarsministeriet har overvejet, i hvilket omfang FE
fremover bør være forpligtet til at foretage sletning af en-
keltoplysninger, som indgår i dokumenter m.v., som der i
øvrigt er hjemmel til at bevare og behandle. Baggrunden for
denne overvejelse er, at Tilsynet med Efterretningstjenester-
ne har tilkendegivet, at PET efter tilsynets opfattelse er for-
pligtet til at slette oplysninger, når det konkret påpeges, at
de pågældende oplysninger ikke er nødvendige for PET’s
opgavevaretagelse, uanset om oplysningerne indgår i doku-
menter m.v., hvis øvrige oplysninger fortsat er nødvendige
for tjenesten at bevare.
Forsvarsministeriet lægger ved sin vurdering vægt på, at
FE har behov for at kunne sammenstille en lang række op-
lysninger med henblik på at kunne løse opgaven med bl.a. at
tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for dansk
udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik samt forebygge og
modvirke trusler mod Danmark og danske interesser. Efter-
retningsarbejde har ofte karakter af at »lægge et puslespil«,
hvor enkeltoplysninger ikke nødvendigvis har et belastende
indhold, men hvor oplysningen, når den sammenkædes med
andre oplysninger, kan have afgørende betydning for vurde-
ringen af det efterretningsmæssige billede, herunder f.eks. i
relation til terror eller aktører på markedet for masseødelæg-
gelsesvåben. Det vil således i langt de fleste tilfælde være
særdeles vanskeligt at vurdere, om der fortsat er behov for at
bevare en lovligt indhentet oplysning.
10
I de øvrige tilfælde, hvor det vil være muligt at foretage en
vurdering af, om en konkret oplysning fortsat er nødvendig
for varetagelsen af FE’s opgaver, vil vurderingen altid skul-
le foretages af FE’s operative medarbejdere. En sådan vur-
dering af større mængder oplysninger vil medføre et væsent-
ligt ressourceforbrug, som vil ske på bekostning af FE’s
operationelle kapacitet.
Hertil kommer, at FE behandler og opbevarer oplysninger
om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer
i forskellige it-systemer, herunder forskellige analyse- og
dokumentationssystemer. Da FE ikke har en it-løsning, der
understøtter sletning af enkeltoplysninger, som indgår i et
dokument m.v., på tværs af it-systemerne, vil sådan sletning
skulle ske manuelt. Det vil således være forbundet med et
væsentligt ressourceforbrug for FE manuelt at slette alle op-
lysninger om en given i Danmark hjemmehørende fysisk el-
ler juridisk person, som indgår i dokumenter m.v., der i øv-
rigt skal bevares.
Forsvarsministeriet finder på den baggrund og efter en
samlet vurdering af de modstående hensyn, at FE fremover
som udgangspunkt ikke bør være forpligtet til at slette kon-
krete oplysninger, som ikke længere opfylder behandlings-
kriterierne i FE-loven, hvis oplysningerne indgår i doku-
menter m.v., som skal bevares. FE bør derfor som udgangs-
punkt heller ikke være forpligtet til at slette konkrete oplys-
ninger uanset slettefristen i FE-lovens § 6, stk. 1, hvis oplys-
ningerne indgår i dokumenter m.v., som skal bevares.
Forsvarsministeriet finder imidlertid samtidig, at det fort-
sat – som forudsat i bemærkningerne til § 10 i lovforslaget
til FE-loven, jf. også afsnit 2.2.3 – bør være muligt for Til-
synet med Efterretningstjenesterne at pålægge FE at slette
oplysninger, som tjenesten måtte behandle med urette, når
tilsynet i medfør af FE-lovens § 10 på anmodning fra en i
Danmark hjemmehørende fysisk eller juridisk person under-
søger, om tjenesten uberettiget behandler oplysninger om
den pågældende (den indirekte indsigtsordning).
Det skyldes de generelle formål bag retten til indirekte
indsigt, der bl.a. er at styrke borgernes tillid til den offentli-
ge forvaltning og at give borgerne mulighed for at varetage
deres interesser over for myndigheder, som træffer afgørelse
eller udøver anden forvaltningsmyndighed. Et væsentligt led
heri er at give borgerne mulighed for – gennem Tilsynet
med Efterretningstjenesterne – at kontrollere de oplysninger,
som FE er i besiddelse af.
Det er Forsvarsministeriets opfattelse, at der herved er
fundet den rette balance mellem hensynet til på den ene si-
de, at de operative ressourcer hos FE bruges til at løse FE’s
kerneopgaver med at tilvejebringe det efterretningsmæssige
grundlag for dansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik
samt forebygge og modvirke trusler mod Danmark og dan-
ske interesser, og på den anden side hensynet til, at FE ikke i
unødigt omfang opbevarer oplysninger om i Danmark hjem-
mehørende personer.
3.4. Den foreslåede ordning
3.4.1. Sletning på sags- og dokumentniveau m.v.
Som anført i afsnit 3.3 finder Forsvarsministeriet, at det
ved en ændring af FE-loven bør klargøres, at FE ikke er for-
pligtet til at foretage en løbende gennemgang af sager og do-
kumenter m.v., før de fastsatte slettefrister er udløbet, med
henblik på at identificere oplysninger om i Danmark hjem-
mehørende fysiske og juridiske personer, der ikke længere
opfylder behandlingskriterierne i FE-lovens § 4, stk. 2, og §
5, stk. 2.
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny be-
stemmelse i FE-loven, som klargør FE’s forpligtelser vedrø-
rende sletning af oplysninger.
I den foreslåede bestemmelse fastslås det indledningsvist,
at når FE i forbindelse med sine aktiviteter bliver opmærk-
som på, at sager eller dokumenter m.v. ikke længere opfyl-
der betingelserne i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, skal FE fortsat
slette disse sager eller dokumenter m.v., uanset om slettefri-
sten i § 6, stk. 1, er udløbet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at FE, hvis tjene-
sten i forbindelse med sine aktiviteter bliver opmærksom på,
at en sag eller et dokument m.v., der indeholder oplysninger
om en person, ikke (længere) kan behandles, vil skulle over-
veje om også andre sager eller dokumenter m.v., hvori der
indgår oplysninger om personen, skal slettes. Det bemærkes
i den forbindelse, at FE efter den foreslåede bestemmelse i
FE-lovens § 6 a, stk. 2, som udgangspunkt ikke er forpligtet
til at slette enkeltoplysninger i dokumenter, der i øvrigt op-
fylder FE-lovens behandlingskriterier.
Det foreslås i forlængelse heraf, at FE ikke er forpligtet til
løbende af egen drift at gennemgå tjenestens sager og doku-
menter m.v. med henblik på at vurdere, om betingelserne i §
4, stk. 2, og § 5, stk. 2, er opfyldt.
Det vil herefter fremgå klart af FE-loven, at FE ikke af
egen drift er forpligtet til løbende at gennemgå tjenestens
sager, dokumenter m.v. eller oplysninger med henblik på at
slette eventuelle sager, dokumenter m.v. eller oplysninger,
som ikke længere opfylder behandlingskriterierne i FE-lo-
vens § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2 (hvorefter FE kan behandle
oplysninger vedrørende i Danmark hjemmehørende fysiske
og juridiske personer, hvis behandlingen enten må antages
at have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver ef-
ter FE-lovens § 1, stk. 1 og 4, eller er nødvendig for vareta-
gelsen af tjenestens opgaver efter § 1, stk. 2).
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og be-
mærkningerne hertil.
3.4.2. Sletning på oplysningsniveau
Som anført i afsnit 3.3 finder Forsvarsministeriet på bag-
grund af en samlet afvejning af de modstående hensyn, at
FE som hovedregel ikke bør være forpligtet til at vurdere og
slette enkeltoplysninger i dokumenter m.v., som der i øvrigt
er behov for at bevare, jf. FE-lovens § 4, stk. 2, og § 5, stk.
2.
11
Det foreslås på den baggrund, at FE som udgangspunkt –
uanset FE-lovens § 4, § 5 og § 6, stk. 1 og 3 – ikke er for-
pligtet til at slette lovligt tilvejebragte oplysninger, der ikke
opfylder betingelserne i FE-lovens § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2,
hvis oplysningerne indgår i dokumenter m.v., som i øvrigt
opfylder betingelserne i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2. Databe-
handlingsbetingelserne i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, indebærer,
at oplysninger kan behandles, hvis de må antages at have
betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver efter FE-lo-
vens § 1, stk. 1 og 4 (vedrørende opgaverne som udenrigsef-
terretningstjeneste og militær efterretningstjeneste samt øv-
rige opgaver, som måtte være henlagt til tjenesten), eller er
nødvendige for varetagelsen af tjenestens opgaver efter FE-
lovens § 1, stk. 2 (vedrørende opgaverne i forbindelse med
den militære sikkerhedstjeneste og funktionen som national
sikkerhedsmyndighed inden for Forsvarsministeriets områ-
de).
Den foreslåede bestemmelse indebærer således en fravi-
gelse af bestemmelserne i FE-lovens § 4, § 5 og § 6, stk. 1
og 3. Disse bestemmelser fastsætter dels, at bl.a. persondata-
lovens § 5, stk. 5, om unødig dataophobning finder anven-
delse for FE, og fastsætter dels regler om databehandling
samt en generel slettefrist.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse vedrører
sletning på oplysningsniveau, hvorimod den foreslåede be-
stemmelse i stk. 1 vedrører sletning på sags- og dokumentni-
veau m.v. FE er således heller ikke forpligtet til at slette på
oplysningsniveau, selvom FE i forbindelse med sine aktivi-
teter bliver opmærksom på, at en konkret oplysning ikke
længere opfylder betingelserne i FE-lovens § 4, stk. 2, og §
5, stk. 2, hvis oplysningen indgår i dokumenter m.v., som
fortsat lever op til behandlingsbetingelserne i FE-lovens § 4,
stk. 2, og § 5, stk. 2, og for hvilke slettefristen ikke er udlø-
bet.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil i forbindelse
med stikprøvekontroller i medfør af FE-lovens §§ 15 og 17
fortsat kunne påse, om en sag eller et dokument m.v. som
helhed fortsat lever op til behandlingsbetingelserne i FE-lo-
vens § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, men FE vil som udgangs-
punkt ikke være forpligtet til at slette enkeltoplysninger, der
indgår i dokumenter m.v., der skal bevares, på baggrund af
en sådan stikprøvekontrol, jf. dog den foreslåede § 10, stk.
2, der omtales nedenfor.
FE vil dog fortsat være forpligtet til at slette oplysninger,
hvis det konstateres, at oplysningerne er tilvejebragt i strid
med reglerne i FE-lovens § 3.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke i øvrigt indebærer æn-
dringer i de nuværende slettefrister, der finder anvendelse
for FE. FE skal således fortsat slette sager og dokumenter
m.v., hvis den relevante slettefrist er udløbet, således at det
grundlæggende hensyn bag persondatalovens § 5, stk. 5, om
at forhindre unødvendig ophobning af data, fortsat vareta-
ges.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og be-
mærkningerne hertil.
Det bemærkes, at FE i medfør af den foreslåede ordning
vedrørende adgang til passageroplysninger, jf. afsnit 2, vil
kunne modtage passageroplysninger om udlændinge, herun-
der også udlændinge omfattet af begrebet »i Danmark hjem-
mehørende fysiske personer«, men derimod ikke passager-
oplysninger vedrørende danske statsborgere.
Såfremt FE efter modtagelsen af passageroplysninger fra
SKAT konstaterer, at der helt undtagelsesvist indgår oplys-
ninger om danske statsborgere, forudsættes det, at FE uden
unødigt ophold sletter oplysningerne, uanset den foreslåede
§ 6 a, stk. 2. Der henvises i den forbindelse i øvrigt til be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.
3.4.3. Sletning på oplysningsniveau i forbindelse med den
indirekte indsigtsordning
Som anført i afsnit 3.3.2 finder Forsvarsministeriet, at der
i forhold til spørgsmålet om sletning på oplysningsniveau
gør sig nogle særlige forhold gældende for så vidt angår den
indirekte indsigtsordning i medfør af FE-lovens § 10, stk. 1,
hvorefter en i Danmark hjemmehørende fysisk eller juridisk
person kan anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne
om at undersøge, hvorvidt FE uberettiget behandler oplys-
ninger om den pågældende. Tilsynet sikrer, at dette ikke er
tilfældet, og giver herefter den pågældende meddelelse her-
om. Det skyldes de generelle formål bag retten til indirekte
indsigt, der bl.a. er at styrke borgernes tillid til den offentli-
ge forvaltning samt det i bemærkningerne til FE-loven for-
udsatte om, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne i for-
bindelse med behandlingen af en anmodning om indirekte
indsigt kan pålægge FE at slette oplysninger, som tjenesten
behandler med urette.
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes et nyt stk. 2
i FE-lovens § 10 (om den indirekte indsigtsordning), der
fastslår, at FE skal slette på oplysningsniveau, når det i for-
bindelse med en anmodning om indirekte indsigt konstate-
res, at oplysningerne ikke længere opfylder betingelserne i §
4, stk. 2, og § 5, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter således, at FE fort-
sat har pligt til at slette enkeltoplysninger i dokumenter
m.v., der i øvrigt kan bevares, hvis disse enkeltoplysninger
ikke lever op til behandlingsbetingelserne i FE-lovens § 4,
stk. 2, og § 5, stk. 2, i de tilfælde, hvor FE bliver opmærk-
som herpå i forbindelse med en anmodning om indirekte
indsigt – uanset den nye bestemmelse i § 6 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og be-
mærkningerne hertil.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Ændringen af FE’s forpligtelser til at gennemgå og slette
sager, dokumenter og oplysninger svarer i det væsentligste
til den praksis, FE hidtil har fulgt, og lovforslaget vurderes
derfor ikke at medføre økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for det offentlige af betydning.
Det må dog forventes, at der vil være begrænsede admini-
strative byrder forbundet med SKAT’s tekniske indretning
12
og administration af FE’s adgang til den elektroniske løs-
ning til håndtering af passageroplysninger.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Da lovforslaget ikke ændrer på luftfartsselskabernes op-
lysningsforpligtelse, har lovforslaget ikke økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
Det bemærkes, at lovforslaget indebærer, at FE via SKAT
vil kunne få adgang til oplysninger om udenlandske stats-
borgere, som luftfartselskaber registrerer om passagerer og
besætningsmedlemmer i forbindelse med rejser til og fra
Danmark. FE vil alene kunne få adgang til oplysninger, som
kan have betydning for varetagelsen af tjenestens virksom-
hed rettet mod forhold i udlandet.
Det bemærkes endvidere, at lovforslaget indebærer en
præcisering af FE’s forpligtelse til at opbevare og slette op-
lysninger om fysiske og juridiske personer. Det foreslås bl.a.
udtrykkeligt at fastsætte, at FE ikke er forpligtet til løbende
af egen drift at gennemgå tjenestens sager og dokumenter
mv. med henblik på at overveje sletning, inden de relevante
slettefrister er udløbet, og at FE ikke er forpligtet til at slette
lovligt tilvejebragte oplysninger, der ikke er behov for at be-
vare, hvis oplysningerne indgår i dokumenter mv., som i øv-
rigt opfylder FE-lovens behandlingskriterier.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten og den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
(EMRK) artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for bl.a.
sit privatliv og familieliv. Det følger endvidere af artikel 8,
stk. 2, at ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i ud-
øvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmel-
se med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af
hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed
eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller
forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden el-
ler for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Offentlige myndigheders opbevaring af data, der har for-
bindelse til enkeltpersoners privatliv, er omfattet af retten til
respekt for privatliv, jf. bl.a. Leander mod Sverige, dom af
26. marts 1987 (præmis 48).
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udtalt, at
begrebet privatliv ikke skal fortolkes indskrænkende, idet en
bred fortolkning er bedst stemmende med artikel 1 og 2 i
Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse
af det enkelte menneske i forbindelse med databehandling af
personoplysninger, der omfatter enhver information med
forbindelse til et identificeret eller identificerbart individ, jf.
bl.a. Amann mod Schweiz, dom af 16. februar 2000 (præmis
65).
Selv offentligt tilgængelige oplysninger om en person kan
være omfattet af retten til privatliv, når sådanne indsamles
og opbevares systematisk i offentlige myndigheders registre.
Dette er navnlig tilfældet, når der er tale om oplysninger, der
vedrører forhold, som ligger langt tilbage i tiden, jf. bl.a.
Rotaru mod Rumænien, dom af 4. maj 2000 (præmis 43-44).
Det følger endvidere af artikel 51, stk. 1, i EU’s Charter
om grundlæggende rettigheder (Charteret), at bestemmelser-
ne heri også finder anvendelse på medlemsstaterne, dog kun
når de gennemfører EU-retten. Formuleringen »kun når de
gennemfører EU-retten« betyder, at Charteret kun finder an-
vendelse på nationale regler, der falder inden for EU-rettens
saglige anvendelsesområde. Den forklarende rapport til
Charteret angiver således, at det følger utvetydigt af EU-
Domstolens praksis, at forpligtelsen til at respektere de
grundlæggende rettigheder, der er fastlagt inden for ramme-
rne af EU, kun påhviler medlemsstaterne, når de handler in-
den for rammerne af EU-retten, jf. f.eks. sag 5/88, Wachauf.
Efter Forsvarsministeriets opfattelse falder den foreslåede
ordning vedrørende FE’s adgang til passageroplysninger in-
den for EU-rettens saglige anvendelsesområde, idet det gi-
ver FE adgang til oplysninger om visse passagerer og besæt-
ningsmedlemmer på luftfartøjer til og fra Danmark og der-
med regulering af forhold for den fri udveksling af tjeneste-
ydelser, jf. EUF-Traktatens artikel 56. Charteret finder der-
for anvendelse i forhold til denne del af lovforslaget.
Af Charterets artikel 7 følger det, at enhver har ret til re-
spekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommu-
nikation. Den forklarende rapport til Charteret angiver, at de
rettigheder, der sikres ved artikel 7, svarer til dem, der er
sikret ved EMRK artikel 8. For at tage hensyn til den tekni-
ske udvikling er korrespondance dog ændret til »kommuni-
kation«.
Det følger endvidere af den forklarende rapport, at retten
efter Charterets artikel 7 har samme betydning og omfang
som den tilsvarende ret i EMRK, jf. også Charterets artikel
52, stk. 3. Heraf følger det samtidig, at de begrænsninger,
der lovligt kan foretages i rettighederne efter Charterets arti-
kel 7, er de samme, som dem, der accepteres inden for ram-
merne af EMRK artikel 8.
Charterets artikel 8 indeholder en beskyttelse af personop-
lysninger. Det følger af artikel 8, stk. 1, at enhver har ret til
beskyttelse af personoplysninger, der vedrører den pågæl-
dende. Af artikel 8, stk. 2, følger det, at disse oplysninger
skal behandles rimeligt, til udtrykkeligt angivne formål og
på grundlag af de berørte personers samtykke eller på et an-
det berettiget, ved lov fastsat grundlag, og at enhver har ret
til adgang til indsamlede oplysninger, der vedrører den på-
gældende, og til berigtigelse heraf. Artikel 8, stk. 3, fastslår,
at overholdelsen af disse regler er underlagt en uafhængig
myndigheds kontrol.
I den forklarende rapport til Charterets artikel 8 anføres
det bl.a., at bestemmelsen er baseret på artikel 16 i EUF-
Traktaten, artikel 39 i EU-Traktaten og Rådets direktiv
13
95/46/EF (persondatadirektivet) samt på EMRK artikel 8 og
Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse
af det enkelte menneske i forbindelse med databehandling af
personoplysninger.
Med lovforslaget lægges der op til, at FE via SKAT vil
kunne få adgang til de oplysninger, som luftfartsselskaber
registrerer om passagerer og besætningsmedlemmer, som
ikke er danske statsborgere, i forbindelse med rejser til og
fra Danmark. FE vil – hvis oplysningerne findes – kunne få
adgang til de oplysninger, som luftfartsselskaberne i medfør
af toldlovens § 17, stk. 4, skal overføre til SKAT. Det drejer
sig bl.a. om oplysninger om planlagt rejsedato, navn, adres-
se, kontaktoplysninger, rejseruten, rejsestatus samt eventuel-
le oplysninger om medrejsende. Den foreslåede adgang til
videregivelse af oplysninger fra SKAT til FE vil efter For-
svarsministeriets opfattelse udgøre et indgreb i retten til pri-
vatliv efter EMRK artikel 8 og Charterets artikel 7. Et så-
dant indgreb skal kunne retfærdiggøres efter EMRK artikel
8, stk. 2, og Chartrets artikel 52, stk. 1, hvilket indebærer, at
det skal være foreskrevet ved lov, at det skal varetage et el-
ler flere anerkendelsesværdige formål, og at det skal være
nødvendigt i et demokratisk samfund for at opnå det eller de
omhandlede formål.
Den foreslåede adgang til videregivelse af oplysninger fra
SKAT til FE sker af hensyn til FE’s muligheder for at løse
sine opgaver med bl.a. at forebygge og modvirke trusler
mod Danmark og danske interesser og for at tilvejebringe
det efterretningsmæssige grundlag for, at Danmark som su-
veræn stat kan føre sin udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspo-
litik bl.a. på grundlag af selvstændige nationale efterret-
ningsmæssige vurderinger. Videregivelsen vil således ske af
hensyn til den nationale sikkerhed og offentlige tryghed, jf.
EMRK artikel 8, stk. 2, og Chartrets artikel 52, stk. 1.
Videregivelsen må endvidere efter Forsvarsministeriets
opfattelse anses for nødvendig i et demokratisk samfund for
at forfølge de ovenfor angivne hensyn. Heri ligger, at vide-
regivelsen skal opfylde proportionalitetsprincippet.
I den forbindelse skal det bemærkes, at den ordning, der
lægges op til med lovforslaget, adskiller sig væsentligt fra
de ordninger, som EU-Domstolen har taget stilling til i dom-
men af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og
C-594/12, Digital Rights Ireland Ltd., og dommen af 21. de-
cember 2016 i de forenede sager C-203/15 og C-698/15, Te-
le2 Sverige AB.
Det skyldes bl.a., at lovforslaget omfatter en mere be-
grænset personkreds, end der var tale om i Digital Rights-
sagen og Tele2-sagen. Med lovforslaget omfattes således
alene de oplysninger, som luftfartsselskaber registrerer om
visse passagerer og besætningsmedlemmer i forbindelse
med rejser til og fra Danmark, hvorimod der i de nævnte
domme var tale om registrering af oplysninger om tele- og
internettrafik, som stort set omfattede hele befolkningen.
Det bemærkes i den forbindelse, at de oplysninger, der
med lovforslaget vil skulle videregives fra SKAT til FE, i
vidt omfang er de samme, som passagerer og besætnings-
medlemmer i forvejen skal aflevere i forbindelse med en
grænsepassage. Dertil kommer, at passagerer ved bestilling
og køb af flybilletter m.v. i almindelighed må være klar
over, at sådanne oplysninger efterfølgende vil blive videre-
givet til SKAT med henblik på toldkontrol. På den baggrund
er der efter Forsvarsministeriets opfattelse tale om et meget
begrænset indgreb i rettighederne efter Charterets artikel 7
og 8 samt EMRK artikel 8.
Endvidere bemærkes det, at de oplysninger, som FE efter
lovforslaget vil modtage fra SKAT, er begrænset til oplys-
ninger, som FE vurderer, kan have betydning for tjenestens
efterretningsmæssige virksomhed rettet mod forhold i udlan-
det. Dette vil eksempelvis kunne være oplysninger om en-
keltpersoner, som FE har en formodning om kan udgøre en
trussel mod Danmark eller danske interesser eller oplysnin-
ger om passagerer, som benytter nærmere bestemte rejseru-
ter eller rejsemønstre. Det er således en begrænset del af den
samlede mængde af passageroplysninger, som FE efter det
foreslåede vil kunne tilgå.
Ved vurderingen af, om proportionalitetsprincippet er op-
fyldt, tillægger Forsvarsministeriet det derudover vægt, at
det i lovforslagets er forudsat, at det sikres, at de pågælden-
de oplysninger kun vil kunne tilgås af medarbejdere, der
som led i deres arbejde har behov for adgang hertil, jf. afsnit
2.4. Det er endvidere forudsat, at der sikres den nødvendige
logning af medarbejdernes tilgang til oplysningerne. Der vil
endelig skulle foretages løbende intern kontrol af, at FE ale-
ne tilgår oplysninger, der kan have betydning for tjenestens
virksomhed rettet mod forhold i udlandet.
Det tilføjes, at FE’s indhentning og behandling af de på-
gældende personoplysninger vil være underlagt Tilsynet
med Efterretningstjenesternes kontrol, jf. kapitel 7 i FE-lo-
ven.
Endelig tillægges det betydning, at de pågældende oplys-
ninger ikke bliver opbevaret længere end i to år i den elek-
troniske løsning hos SKAT, hvilket må anses for ikke at væ-
re længere end nødvendigt for at varetage hensynet til den
nationale sikkerhed og offentlige tryghed, jf. EMRK artikel
8, stk. 2.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. januar
2017 til den 30. januar 2017 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Amnesty International, AOPA Danmark,
Billund Lufthavn, Brancheforeningen Dansk Luftfart
(BDL), CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Dan-
marks Rejsebureau Forening, Dansk Erhverv, Dansk Indu-
stri, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Advokater, Dan-
ske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,
Domstolsstyrelsen, Foreningen af Rejsearrangører i Dan-
mark (RiD), Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsom-
budsmanden i Grønland, Institut for Menneskerettigheder,
Justitia, Kommunernes Landsforening, Kraka, Københavns
Lufthavne A/S, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsiden-
ten for Østre Landsret, samtlige byretspræsidenter, Retspoli-
14
tisk Forening, Retssikkerhedsfonden og SRF Skattefaglig
Forening.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stats,
kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ændringen af FE’s forpligtelser til at
gennemgå og slette sager, dokumenter
og oplysninger svarer i det væsentlige
til den praksis, FE hidtil har fulgt, og
lovforslaget vurderes derfor ikke at
medføre økonomiske eller administrati-
ve konsekvenser for det offentlige af
betydning.
Det må forventes, at der vil være be-
grænsede administrative byrder forbun-
det med SKAT’s tekniske indretning og
administration af FE’s adgang til den
elektroniske løsning til håndtering af
passageroplysninger.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen.
Det bemærkes, at lovforslaget indebæ-
rer, at FE via SKAT vil kunne få ad-
gang til oplysninger om udenlandske
statsborgere, som luftfartselskaber regi-
strerer om passagerer og besætnings-
medlemmer i forbindelse med rejser til
og fra Danmark. FE vil alene kunne få
adgang til oplysninger, som kan have
betydning for varetagelsen af tjenestens
virksomhed rettet mod forhold i udlan-
det.
Det bemærkes endvidere, at lovforsla-
get indebærer en præcisering af FE’s
forpligtelse til at opbevare og slette op-
lysninger om fysiske og juridiske per-
soner. Det foreslås bl.a. udtrykkeligt at
fastsætte, at FE ikke er forpligtet til lø-
bende af egen drift at gennemgå tjene-
stens sager og dokumenter mv. med
henblik på at overveje sletning, inden
de relevante slettefrister er udløbet, og
at FE ikke er forpligtet til at slette lov-
ligt tilvejebragte oplysninger, der ikke
er behov for at bevare, hvis oplysnin-
gerne indgår i dokumenter mv., som i
øvrigt opfylder FE-lovens behandlings-
kriterier.
Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Forslaget vedrørende FE’s forpligtelse til sletning af lovligt tilvejebragte oplys-
ninger indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Den foreslåede ordning vedrørende FE’s adgang til passageroplysninger vurderes
at være i overensstemmelse med EU-retten, herunder EU’s Charter artikel 7 og 8.
15
Overimplementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser (sæt X)
Ja
Nej
X
Til § 1
Til nr. 1 (§ 3, stk. 4 og 5, i FE-loven)
Den foreslåede ændring indebærer, at der indsættes et nyt
stk. 4 og 5 i FE-lovens § 3, som bl.a. indebærer, at SKAT
får pligt til at stille oplysninger om passagerer og besætning
på luftfartøjer til rådighed for FE.
Det foreslåede stk. 4 indebærer nærmere, at told- og skat-
teforvaltningen (SKAT) skal videregive oplysninger om
passagerer og besætning, som er udenlandske statsborgere,
til FE, hvis tjenesten vurderer, at oplysningerne kan have
betydning for varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet
mod forhold i udlandet.
I overensstemmelse med de almindelige regler for videre-
givelse af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder vil
oplysningerne kunne videregives uden retskendelse. Oplys-
ningerne vil endvidere kunne videregives uden samtykke fra
de personer, som oplysningerne vedrører.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at FE vil kunne få
adgang til oplysninger om udenlandske statsborgere, som
luftfartsselskaber registrerer om passagerer og besætnings-
medlemmer i forbindelse med rejser til og fra Danmark. FE
vil således kunne få adgang til de oplysninger, som luftfarts-
selskaberne i medfør af toldlovens § 17, stk. 4, skal overføre
til SKAT. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om planlagt
rejsedato, navn, adresse, kontaktoplysninger, rejserute, rej-
sestatus samt eventuelle oplysninger om medrejsende, jf. bi-
lag 1 a til bekendtgørelse nr. 403 af 3. maj 2012 om toldbe-
handling, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1453 af
30. november 2016.
FE vil kun kunne få adgang til oplysninger, som kan have
betydning for varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet
mod forhold i udlandet. Med FE’s virksomhed rettet mod
forhold i udlandet menes i denne sammenhæng de opgaver,
der følger af FE-lovens § 1, stk. 1, hvorefter tjenesten har til
opgave at tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag
for dansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik samt
forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske in-
teresser, og i den forbindelse indsamle, indhente, bearbejde,
analysere og formidle oplysninger om forhold i udlandet af
betydning for Danmark og danske interesser, herunder for
danske enheder m.v. i udlandet.
Det vil alene være i forhold til FE’s opgaver på dette om-
råde, at den foreslåede bestemmelse i FE-lovens § 3, stk. 4,
vil kunne anvendes. Udveksling af oplysninger i andre sam-
menhænge vil derimod fortsat skulle ske i overensstemmel-
se med FE-loven og PET-loven samt de almindelige regler i
persondataloven og forvaltningsloven, jf. nærmere herom i
afsnit 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at oplysningerne
vil kunne indhentes af FE efter et generelt relevanskriterium
(»kan have betydning«), svarende til FE-lovens § 3, stk. 1
(som ikke foreslås ændret), d.v.s. at det ikke på forhånd kan
udelukkes, at oplysningen har relevans for FE’s varetagelse
af de pågældende opgaver. Det vil være FE – og ikke SKAT
– der skal vurdere, om betingelsen er opfyldt.
FE kan således anvende adgangen til passageroplysninger
m.v., når det kan have betydning for tjenestens virksomhed
rettet mod forhold i udlandet at tilvejebringe sådanne oplys-
ninger. Adgangen vil kunne anvendes til at tilvejebringe op-
lysninger vedrørende personer og destinationer, som tjene-
sten vurderer kan have betydning i f.eks. en terrormæssig
sammenhæng eller med henblik på at udarbejde det efterret-
ningsmæssige grundlag for Danmarks udenrigs-, sikkerheds-
og forsvarspolitik.
FE vil i medfør af bestemmelsen alene kunne få adgang til
oplysninger om passagerer og besætning, som er udenland-
ske statsborgere. SKAT vil således kun skulle videregive
oplysninger til FE om udenlandske passagerer og besætning,
også selvom FE i medfør af FE-lovens § 3, stk. 3, har hjem-
mel til at indhente oplysninger om bl.a. danske statsborgere,
når en sådan person opholder sig i udlandet, og der er be-
stemte grunde til at formode, at den pågældende deltager i
aktiviteter, der kan indebære eller forøge en terrortrussel
mod Danmark og danske interesser.
FE’s adgang til passageroplysninger vil dermed ikke om-
fatte oplysninger om danske statsborgere, men tjenesten vil
kunne tilgå passageroplysninger om udenlandske statsborge-
re, som er omfattet af begrebet »i Danmark hjemmehørende
fysiske personer«, for eksempel fordi de pågældende har
dansk opholdstilladelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at i det omfang passage-
rernes pasoplysninger foreligger, vil der også foreligge natio-
nalitetsoplysninger, og på den baggrund vil der kunne ske en
automatiseret frasortering af oplysninger om danske stats-
borgere. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger pasoplysnin-
ger, forventes det, at der vil kunne ske en frasortering af op-
lysninger om danske statsborgere på baggrund af eksempel-
vis de angivne kontaktoplysninger. Det er FE’s ansvar at
fastsætte relevante kriterier til at foretage den fornødne fra-
sortering af oplysninger om danske statsborgere med hen-
blik på, at FE kun modtager oplysninger om udenlandske
statsborgere. En sådan frasortering vil dog være afhængig af
bl.a. kvaliteten og validiteten af de kontaktoplysninger, som
passagererne har opgivet.
Som led i arbejdet med at automatisere frasorteringen af
danske statsborgere, kan det ikke udelukkes, at FE kortva-
rigt får adgang til oplysninger om danske statsborgere i for-
bindelse med udvikling af filtreringsmekanismer, herunder
tests af, om de anvendte filtre er effektive. Sådanne oplys-
ninger vil blive slettet uden unødigt ophold.
Såfremt FE efter modtagelsen af passageroplysninger fra
SKAT i forbindelse med sine aktiviteter konstaterer, at der
16
indgår oplysninger om danske statsborgere, forudsættes det,
at FE uden unødigt ophold sletter oplysningerne. Det vil ek-
sempelvis kunne være aktuelt i en situation, hvor en dansk
statsborger med dobbelt statsborgerskab og med bopæl i ud-
landet har benyttet sit udenlandske pas i forbindelse med
rejsen. Forpligtelsen til at slette oplysningerne indtræder fra
det tidspunkt, hvor FE i forbindelse med sine aktiviteter
konstaterer, at den pågældende person er dansk statsborger.
I de tilfælde, hvor FE efterfølgende konstaterer, at der i de
tilgåede passageroplysninger findes oplysninger om udlæn-
dinge, som er omfattet af begrebet »i Danmark hjemmehø-
rende fysiske personer«, vil FE-lovens behandlingsregler,
herunder videregivelses- og sletningsregler, finde anvendel-
se for FE’s videre behandling af de modtagne passagerop-
lysninger. FE’s behandling af oplysningerne vil således
skulle ske i overensstemmelse med FE-lovens behandlings-
regler fra det tidspunkt, hvor FE konstaterer, at den pågæl-
dende udlænding er i Danmark hjemmehørende.
Det bemærkes, at FE ikke nødvendigvis ud fra de registre-
rede oplysninger vil kunne fastslå, om en person eksempel-
vis har opholdstilladelse i Danmark, og at FE ikke vil have
en forpligtelse til at tilvejebringe yderligere oplysninger hos
eksempelvis udlændingemyndighederne for at fastslå, om en
person er omfattet af begrebet »i Danmark hjemmehørende
fysiske personer«.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil kunne efterprøve
FE’s tilvejebringelse af oplysninger om i Danmark hjemme-
hørende fysiske personer efter bestemmelsen, herunder FE’s
vurdering af, om oplysningerne kan have betydning for tje-
nestens opgaver rettet mod forhold i udlandet, samt FE’s ef-
terfølgende behandling af tilvejebragte oplysninger om i
Danmark hjemmehørende fysiske personer.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 og 2.4 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 5, at forsvarsministeren efter forhand-
ling med skatteministeren kan fastsætte regler om, hvordan
oplysningerne efter stk. 4 skal stilles til rådighed for FE.
Der vil i den forbindelse kunne fastsættes regler om termi-
naladgang (onlineadgang) for FE til de it-systemer, hvor
SKAT lagrer oplysninger modtaget fra luftfartsselskaberne
m.v. i henhold til toldloven. Der vil også kunne fastsættes
regler om, at FE modtager oplysninger via en dataoverførsel
fra SKAT.
En terminaladgang til SKAT’s it-løsning eller dataover-
førsel fra SKAT vil skulle indrettes således, at FE kun får
adgang til de relevante data, og således at der sikres logning
af medarbejdernes tilgang til data, ligesom det sikres, at dis-
se data kan tilgås på en sikkerhedsmæssig forsvarlig vis.
FE’s søgning efter oplysninger i de it-løsninger, som tje-
nesten i henhold til bemyndigelsen vil kunne få adgang til,
vil være begrænset til tilfælde, hvor de oplysninger, som der
søges efter, kan have betydning for varetagelsen af tjene-
stens virksomhed rettet mod forhold i udlandet. I øvrigt gæl-
der FE-lovens regler for behandling af oplysninger om i
Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer samt
de almindelige forvaltningsretlige principper om saglig for-
valtning og proportionalitet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 6 a i FE-loven)
I medfør af FE-lovens § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, finder
bl.a. persondatalovens § 5, stk. 5, anvendelse for FE. Per-
sondatalovens § 5, stk. 5, indebærer, at indsamlede oplys-
ninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed
for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end
det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplys-
ningerne behandles.
Af den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 1, fremgår det
indledningsvis i 1. pkt., at når FE i forbindelse med sine ak-
tiviteter bliver opmærksom på, at sager eller dokumenter
m.v. ikke længere opfylder betingelserne i § 4, stk. 2, og § 5,
stk. 2, skal FE slette disse sager eller dokumenter m.v., uan-
set om slettefristen i § 6, stk. 1, er udløbet. Herved fastslås
FE’s forpligtelse til at slette sager og dokumenter m.v., in-
den den generelle slettefrist er udløbet.
Begrebet »aktiviteter« skal forstås bredt og omfatter alle
de opgaver, som FE beskæftiger sig med. Begrebet omfatter
således foruden operative aktiviteter også eksempelvis FE’s
opgaver i forbindelse med anmodninger om indirekte ind-
sigt, jf. FE-lovens § 10.
Det bemærkes, at rådata som nævnt i afsnit 3.2.2.3 ikke er
omfattet af behandlingsreglerne i bl.a. FE-lovens §§ 4 og 5,
da der er tale om indhentede data, hvis indhold ikke er
kendt. Rådata bliver således først omfattet af behandlingsbe-
tingelserne i FE-loven fra det tidspunkt, hvor der foretages
en videre behandling af disse data, hvorefter de ophører med
at være omfattet af betegnelsen »rådata«. Den foreslåede be-
stemmelse vil i overensstemmelse hermed ikke menings-
fuldt kunne omfatte rådata. Disse data er derimod omfattet
af den generelle slettefrist i FE-lovens § 6, stk. 2.
Bestemmelsen indebærer også, at FE, hvis tjenesten i for-
bindelse med sine aktiviteter bliver opmærksom på, at visse
sager eller dokumenter m.v., der indeholder oplysninger om
en person, ikke (længere) kan behandles, vil skulle overveje
om også andre sager eller dokumenter m.v., hvori der indgår
oplysninger om personen, skal slettes. Det bemærkes i den
forbindelse, at FE efter den foreslåede bestemmelse i FE-lo-
vens § 6 a, stk. 2, som udgangspunkt ikke er forpligtet til at
slette enkeltoplysninger i dokumenter, der i øvrigt opfylder
FE-lovens behandlingskriterier.
Det foreslås i forlængelse heraf at fastslå i bestemmelsen i
stk. 1, 2. pkt., at FE ikke er forpligtet til løbende af egen
drift at gennemgå tjenestens sager og dokumenter m.v. med
henblik på at vurdere, om betingelserne i § 4, stk. 2, og § 5,
stk. 2, er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse fastslår således, at FE ikke –
udover efter slettefristen i FE-lovens § 6, stk. 1 – er forplig-
tet til løbende at gennemgå tjenestens sager, dokumenter
m.v. eller oplysninger med henblik på at slette sager, doku-
17
menter m.v. eller oplysninger, som ikke længere opfylder
betingelserne i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2.
Det bemærkes, at bestemmelsens dokumentbegreb skal
forstås bredt og bl.a. efter omstændighederne omfatter elek-
troniske filer m.v.
Det er med formuleringen »dokumenter m.v.« hensigten
at tage højde for de forskellige måder, tjenesten sammenstil-
ler og analyserer oplysninger på. Formuleringen omfatter så-
ledes også eksempelvis en elektronisk sammenstilling af
metadata, som f.eks. kan være oplysninger om parter og
tidspunkt for en kommunikation.
FE vil dog fortsat skulle slette sager og dokumenter m.v.,
der ikke længere er relevante, og som FE f.eks. bliver op-
mærksom på som led i intern kontrol eller i forbindelse med
en stikprøvekontrol foretaget af Tilsynet med Efterretnings-
tjenesterne i medfør af FE-lovens §§ 15 og 17.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 og 3.4 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Med den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 2, fastlægges
det, at FE fremover – uanset FE-lovens §§ 4 og 5 samt § 6,
stk. 1 og 3 – ikke er forpligtet til at slette lovligt tilvejebrag-
te oplysninger, der ikke er behov for at bevare, hvis oplys-
ningerne indgår i dokumenter m.v., som i øvrigt opfylder
betingelserne i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2.
FE vil således efter den foreslåede bestemmelse ikke være
forpligtet til at slette lovligt tilvejebragte oplysninger, der
indgår i dokumenter m.v., som i øvrigt fortsat kan behand-
les, jf. FE-lovens § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, selvom de kon-
krete enkeltoplysninger ikke længere opfylder betingelserne
i FE-lovens § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2 (d.v.s. må antages at
have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver efter §
1, stk. 1 og 4, eller er nødvendige for varetagelsen af tjene-
stens opgaver efter § 1, stk. 2). FE vil uanset slettefristen i
FE-lovens § 6, stk. 1, heller ikke være forpligtet til at slette
konkrete oplysninger, hvis oplysningerne indgår i dokumen-
ter m.v., som skal bevares. Det samme gør sig gældende,
hvis sletning af en oplysning er undladt i medfør af FE-lo-
vens § 6, stk. 3.
Det bemærkes, at bestemmelsens dokumentbegreb skal
forstås bredt og bl.a. efter omstændighederne omfatter elek-
troniske filer m.v.
Det er med formuleringen »dokumenter m.v.« hensigten
at tage højde for de forskellige måder, FE sammenstiller og
analyserer oplysninger på. Formuleringen omfatter således
også eksempelvis en elektronisk sammenstilling af metada-
ta, som f.eks. kan være oplysninger om parter og tidspunkt
for en kommunikation.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk.
2, vedrører sletning på oplysningsniveau, hvorimod den
foreslåede bestemmelse i stk. 1 vedrører sletning på sags- og
dokumentniveau m.v. FE er således heller ikke forpligtet til
at slette på oplysningsniveau, selvom FE i forbindelse med
sine aktiviteter bliver opmærksom på, at en konkret oplys-
ning ikke længere opfylder betingelserne i FE-lovens § 4,
stk. 2, og § 5, stk. 2, hvis oplysningen indgår i dokumenter
m.v., som fortsat lever op til behandlingsbetingelserne i FE-
lovens § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, og for hvilke slettefristen
ikke er udløbet.
Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at Tilsynet
med Efterretningstjenesterne i forbindelse med stikprøve-
kontroller i medfør af FE-lovens §§ 15 og 17 fortsat kan på-
se, om en sag eller et dokument m.v. som helhed fortsat le-
ver op til behandlingsbetingelserne i FE-lovens § 4, stk. 2,
og § 5, stk. 2, men at FE som udgangspunkt ikke i forbindel-
se med en sådan stikprøvekontrol vil være forpligtet til at
slette enkeltoplysninger, der indgår i dokumenter m.v., der
skal bevares.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke indebærer ændringer i
de nuværende slettefrister, der finder anvendelse for FE. FE
skal således fortsat slette sager og dokumenter m.v., hvis
den relevante slettefrist er udløbet, således at det grundlæg-
gende hensyn bag persondatalovens § 5, stk. 5, om at forhin-
dre unødvendig ophobning af data, fortsat varetages.
FE vil endvidere fortsat være forpligtet til at slette oplys-
ninger, hvis det konstateres, at oplysningerne er tilvejebragt
i strid med reglerne i FE-lovens § 3.
Med henvisningen til den foreslåede nye bestemmelse i
FE-lovens § 10, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, fastsættes
det som en undtagelse til den nye regel, at FE fortsat er for-
pligtet til at slette enkeltoplysninger, der ikke længere er be-
hov for at bevare, som led i den indirekte indsigtsordning,
selvom oplysningerne indgår i dokumenter m.v., som der i
øvrigt er behov for at bevare. Der henvises herom til lovfor-
slagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 og 3.4 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 3 (§ 10, stk. 2, i FE-loven)
Det følger af FE-lovens § 10, stk. 1, at en i Danmark
hjemmehørende fysisk eller juridisk person kan anmode Til-
synet med Efterretningstjenesterne om at undersøge, hvor-
vidt FE uberettiget behandler oplysninger om den pågælden-
de. Tilsynet sikrer, at dette ikke er tilfældet, og giver heref-
ter den pågældende meddelelse herom. Dette betegnes som
den indirekte indsigtsordning.
I tilknytning til den ovenfor foreslåede bestemmelse i FE-
lovens § 6 a, stk. 2, hvorefter FE som udgangspunkt ikke er
forpligtet til at foretage sletning på oplysningsniveau, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at der indsættes et nyt
stk. 2 i FE-lovens § 10, der fastslår, at FE – uanset § 6 a, stk.
2 – skal slette oplysninger, når det i forbindelse med en an-
modning om indirekte indsigt konstateres, at oplysningerne
ikke længere opfylder betingelserne i § 4, stk. 2, og § 5, stk.
2.
Den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 2, fastslår således,
at FE fortsat vil have pligt til at slette enkeltoplysninger om
en i Danmark hjemmehørende fysisk eller juridisk person,
der anmoder om indirekte indsigt efter FE-lovens § 10, hvis
det konstateres, at oplysningerne ikke (længere) opfylder be-
handlingskriterierne i FE-lovens § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2,
selvom det pågældende dokument, hvori oplysningerne ind-
18
går, i øvrigt opfylder behandlingskriterierne i FE-lovens § 4,
stk. 2, og § 5, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 og 3.4 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1 (§ 17, stk. 4, i toldloven)
Virksomheder, der driver trafik med luftfartøjer, har i
medfør af toldlovens § 17, stk. 4, pligt til at give oplysnin-
ger, som virksomhederne er i besiddelse af, om passagerer
og besætning på disse fartøjer til told- og skatteforvaltnin-
gen til brug for udøvelse af toldkontrol og forebyggelse og
efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og
13.
Den foreslåede tilføjelse til bestemmelsen indebærer, at
denne pligt til at give oplysninger fremover også omfatter
afgivelse af oplysninger til brug for FE’s virksomhed rettet
mod forhold i udlandet. Denne virksomhed omfatter FE’s
opgaver som udenrigsefterretningstjeneste og militær efter-
retningstjeneste, som beskrevet i FE-lovens § 1, stk. 1.
Luftfartsselskaberne vil således i medfør af den foreslåede
bestemmelse skulle afgive oplysninger til SKAT til brug for
både toldkontrol, forebyggelse og efterforskning af overtræ-
delser af straffelovens kapitel 12 og 13 samt FE’s virksom-
hed rettet mod forhold i udlandet.
Den ændrede affattelse indebærer ikke en udvidelse af
luftfartsselskabernes eksisterende oplysningspligt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 og 2.4 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 17, stk. 6, i toldloven)
Det følger af toldlovens § 17, stk. 6, at skatteministeren
efter forhandling med justitsministeren fastsætter nærmere
regler om luftfartsselskabernes pligt til at give oplysninger
om passagerer og besætning, herunder hvordan oplysninger-
ne stilles til rådighed for told- og skatteforvaltningen og
med hvilke intervaller oplysningerne skal meddeles. Der kan
endvidere fastsættes regler om told- og skatteforvaltningens
behandling af de oplysninger, der modtages.
Skatteministeren har udmøntet denne bemyndigelse i be-
kendtgørelse nr. 1453 af 30. november 2016 om ændring af
bekendtgørelse om toldbehandling. Bekendtgørelsen inde-
holder bl.a. regler om, hvilke nærmere bestemte oplysnin-
ger, luftfartsselskaberne har pligt til at afgive, hvordan op-
lysningerne skal afgives m.v.
Det foreslås, at bemyndigelsen i toldlovens § 17, stk. 6, 1.
pkt., ændres, således at skatteministeren efter forhandling
med justitsministeren og forsvarsministeren fastsætter nær-
mere regler om oplysningsforpligtelsen.
Den foreslåede ændring vil ikke have betydning for de
regler, som allerede er udstedt i medfør af bemyndigelsen.
Såfremt der måtte være behov for at foretage ændringer i
udmøntningen af bemyndigelsen i toldlovens § 17, stk. 6, 1.
pkt., vil dette således efter lovens ikrafttræden skulle ske ef-
ter forhandling med både justitsministeren og forsvarsmini-
steren.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 1, at lovens § 1, nr. 2 og 3 (om FE’s
sletning af lovligt tilvejebragte oplysninger), træder i kraft 1.
juni 2017.
Det foreslås i stk. 2, at forsvarsministeren fastsætter tids-
punktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 1, og § 2 (om bl.a.
told- og skatteforvaltningens pligt til at videregive passager-
oplysninger om udenlandske statsborgere til FE).
Bestemmelsen indebærer, at FE ved lovens ikrafttræden
også vil få adgang til passageroplysninger, som told- og
skatteforvaltningen har modtaget fra luftfartselskaberne før
ikrafttrædelsestidspunktet.
Til § 4
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at loven ikke gæl-
der for Færøerne og Grønland.
Den foreslåede ændring af FE-loven, jf. lovforslagets § 1,
kan dog ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de
færøske og grønlandske forhold tilsiger. Dette er i overens-
stemmelse med FE-lovens § 22, hvorefter loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt
eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med
de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsi-
ger.
Sagsområdet vedrørende toldloven er overtaget af Færøer-
ne og Grønland. De foreslåede ændringer af toldloven skal
derfor ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
19
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE),
jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 4. januar 2016, fore-
tages følgende ændringer:
§ 3. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Forsvarets Efterretningstjeneste kan ind-
samle og indhente oplysninger, der er nødvendige
for tjenestens øvrige virksomhed.
1. I § 3 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen skal videre-
give oplysninger om passagerer og besætning på
luftfartøjer til Forsvarets Efterretningstjeneste,
hvis tjenesten vurderer, at oplysningerne kan have
betydning for varetagelsen af tjenestens virksom-
hed rettet mod forhold i udlandet og oplysninger-
ne vedrører personer, der ikke er danske statsbor-
gere.
Stk. 5. Forsvarsministeren kan efter forhandling
med skatteministeren fastsætte regler om, hvordan
oplysninger efter stk. 4 skal stilles til rådighed for
Forsvarets Efterretningstjeneste.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
2. Efter § 6 indsættes i kapitel 3:
Ȥ 6 a. Bliver Forsvarets Efterretningstjeneste i
forbindelse med sine aktiviteter opmærksom på, at
sager eller dokumenter m.v. ikke længere opfylder
betingelserne i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, skal disse
slettes, uanset om slettefristen i § 6, stk. 1, er udlø-
bet. Forsvarets Efterretningstjeneste er ikke i øv-
rigt forpligtet til løbende af egen drift at gennemgå
tjenestens sager og dokumenter m.v. med henblik
på at vurdere, om betingelserne i § 4, stk. 2, og §
5, stk. 2, fortsat er opfyldt.
Stk. 2. Forsvarets Efterretningstjeneste er uanset
bestemmelserne i § 4, § 5 og § 6, stk. 1 og 3, ikke
forpligtet til at slette oplysninger, der ikke opfyl-
der betingelserne i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, hvis
oplysningerne indgår i dokumenter m.v., som i øv-
rigt opfylder betingelserne i § 4, stk. 2, og § 5, stk.
2, jf. dog § 10, stk. 2.«
20
§ 10. …
Stk. 2. Hvis særlige forhold taler herfor, kan Til-
synet med Efterretningstjenesterne pålægge tjene-
sten at give hel eller delvis indsigt i oplysninger
som nævnt i § 9, stk. 1.
Stk. 3. En person, der har fået meddelelse efter
stk. 1, har ikke krav på en ny meddelelse før 6 må-
neder efter sidste meddelelse.
3. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Konstateres det i forbindelse med en un-
dersøgelse efter stk. 1, at Forsvarets Efterretnings-
tjeneste behandler oplysninger, som ikke længere
opfylder betingelserne i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2,
skal disse oplysninger slettes uanset § 6 a, stk. 2.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 2
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 20.
september 2016, som ændret ved lov nr. 1881 af
29. december 2015, foretages følgende ændringer:
§ 17. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Virksomheder, der driver trafik med luft-
fartøjer, har pligt til at give oplysninger om passa-
gerer og besætning på luftfartøjer, som virksom-
hederne er i besiddelse af, til told- og skattefor-
valtningen til brug for udøvelse af toldkontrol og
forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af
straffelovens kapitel 12 og 13.
Stk. 5. …
1. I § 17, stk. 4, ændres »til brug for udøvelse af
toldkontrol og forebyggelse og efterforskning af
overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.«
til:
»til brug for
1) udøvelse af toldkontrol,
2) forebyggelse og efterforskning af overtrædel-
ser af straffelovens kapitel 12 og 13, og
3) Forsvarets Efterretningstjenestes virksomhed
rettet mod forhold i udlandet.«
Stk. 6. Skatteministeren fastsætter efter forhand-
ling med justitsministeren nærmere regler om op-
lysningsforpligtelsen efter stk. 4, herunder hvor-
dan oplysningerne stilles til rådighed for told- og
skatteforvaltningen og med hvilke intervaller op-
lysningerne skal meddeles. Der kan endvidere
fastsættes regler om told- og skatteforvaltningens
behandling af de oplysninger, der modtages.
2. I § 17, stk. 6, indsættes efter »justitsministe-
ren«: »og forsvarsministeren«.
§ 3
Stk. 1. § 1, nr. 2 og 3, træder i kraft den 1. juni
2017.
Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter tidspunktet
for ikrafttræden af § 1, nr. 1, og § 2.
§ 4
21
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men § 1 kan ved kongelig anordning helt eller del-
vis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med
de ændringer, som de færøske og grønlandske for-
hold tilsiger.
22