Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget
2016-17
L
137
Bilag
1
Offentligt


Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskel-
lige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.).
Karsten Lauritzen
/ Annemette Ottosen
23. februar 2017
J.nr. 16-1644685
Skatteudvalget 2016-17
L 137 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Advokatrådet Advokatrådet har ingen bemærk-
ninger.
Ankestyrelsen Ankestyrelsen har følgende be-
mærkninger:
Ankestyrelsen bemærker, at den
foreslåede lovændring af inddri-
velseslovens § 1, stk. 3, vil medfø-
re, at inddrivelseslovens regler ik-
ke længere skal vige for inddrivel-
sesregler i anden lovgivning. An-
kestyrelsen foreslår, at lovforsla-
get uddybes, såfremt lovændrin-
gen er tænkt som en ændring af
den nugældende definition af,
hvad der betragtes som ”opkræv-
ning” og ”inddrivelse”.
Ankestyrelsen foreslår, at det præ-
ciseres i lovforslaget, hvilke regler
og hvilken praksis der fortsat skal
gælde inden for den sociale lov-
givning om bl.a. fastsættelse af af-
dragsordninger og modregning.
Samtidig bør det i lovforslaget
præciseres, hvornår kommunerne
og Udbetaling Danmark skal træf-
fe afgørelse efter henholdsvis
inddrivelsesloven og efter regler
og praksis inden for den sociale
lovgivning.
Af lovforslagets § 1, nr. 3, 14, 17
og 20, [der svarer til det fremsatte
lovforslags § 1, nr. 3, 13, 16 og 20]
om ændring af reglerne for ad-
gangen til lønindeholdelse og ud-
pantning fremgår, at civilretlige
fordringer ikke kan inddrives ved
lønindeholdelse og udpantning,
medmindre kravene fremgår af bi-
Der er med den foreslåede ændring
af § 1, stk. 3, i inddrivelsesloven ik-
ke tilsigtet nogen ændring af af-
grænsningen mellem opkrævning
og inddrivelse. Fordringshavernes
adgang til at indgå afdragsordnin-
ger og gennemføre modregning i
opkrævningsfasen – dvs. inden
fordringerne er sendt til inddrivelse
i SKAT – er uændret.
Forslaget er imødekommet. Der er
i lovforslaget indsat et nyt stk. 3 i §
7 i inddrivelsesloven, hvoraf det
fremgår, at den særlige dæknings-
rækkefølge, som kommunerne og
Udbetaling Danmark har anvendt
ved modregning i sociale ydelser,
fortsat er gældende.
Side 3 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
lag 1. Ankestyrelsen anfører, at
lovændringen vil medføre, at det
ikke længere vil være muligt at
inddrive krav på underholdsbi-
drag, som ikke er forskudsvis ud-
lagt, ved lønindeholdelse og ud-
pantning. Ankestyrelsen foreslår,
at dette præciseres i lovforslaget,
og at hensynet bag ændringen af
reglerne anføres.
Danmarks Meteorologi-
ske Institut
Danmarks Meteorologiske Insti-
tut har ingen bemærkninger.
Dansk Arbejdsgiverfor-
ening
Dansk Arbejdsgiverforening be-
mærker, at lovforslaget falder
uden for deres virkefelt, hvorfor
de ikke har ønsket at afgive be-
mærkninger.
Dansk Byggeri Dansk Byggeri har ingen be-
mærkninger.
Dansk Erhverv Dansk Erhverv ønsker, at der gi-
ves lovhjemmel til, at private virk-
somheder kan bistå restanceind-
drivelsesmyndigheden med ind-
drivelsen. Dette vil efter Dansk
Erhvervs opfattelse medføre be-
tydelige effektivitetsgevinster samt
udvikle og forbedre opgavevare-
tagelsen.
Det er med den gældende lovgiv-
ning forudsat, at inddrivelsesopga-
ven varetages af staten. V-
regeringen og Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,
Det Radikale Venstre og Det Kon-
servative Folkeparti indgik den 18.
november 2016 ”Aftale om et nyt
skattevæsen”, hvoraf det fremgår,
at aftalepartierne er enige om at
undersøge og efterfølgende drøfte
mulighederne for at lade private ak-
tører varetage en del af gældsind-
drivelsen. Indtil en afklaring heraf
foreligger, opfordres fordringsha-
verne til at intensivere opkræv-
ningsarbejdet, f.eks. ved indgåelse
Side 4 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Derudover kan Dansk Erhverv
tilslutte sig, at fordringer, der
modtages til inddrivelse, i videst
muligt omfang skal kunne inddri-
ves med alle tilgængelige inddri-
velsesskridt, dvs. afdragsordnin-
ger, lønindeholdelse, modregning,
udpantning (udlæg) m.v., så antal-
let af særspor i systemet minime-
res, dog på betingelse af, at dette
ikke sker på bekostning af retssik-
kerheden for erhvervslivet, såle-
des at der opstår risiko for, at der
inddrives på ikke retskraftige for-
dringer.
af frivillige afdragsordninger og ved
at benytte sig af restanceforebyg-
gende tiltag.
Det bemærkes hertil, at der er stor
fokus på retssikkerheden i forbin-
delse med gennemførelse af regel-
forenklingerne.
Dansk Industri Dansk Industri har ingen be-
mærkninger.
Datatilsynet Datatilsynet har ingen bemærk-
ninger.
DR (Kulturministeriet
har anmodet DR om at
fremkomme med bemærk-
ninger til lovforslaget)
DR bemærker, at en ophævelse af
den gældende bestemmelse i ind-
drivelseslovens § 4 a, der erstattes
af § 10 a, medfører en ændring af
dækningsrækkefølgen. DR finder
det uklart, om ændringen indebæ-
rer, at DR’s krav fremadrettet pri-
oriteres lavere end i dag.
DR bemærker samtidig, at lov-
forslagets adgang til fravigelse af
FIFO-princippet i forbindelse
med SKATs gennemførelse af
retskraftvurderinger kan have be-
Der er ikke med den foreslåede
ændring tilsigtet nogen ændring i
prioriteringen af de enkelte for-
dringstyper. Med den foreslåede
ændring er der blot tale om, at
tidspunktet for modtagelsen af for-
dringen også ved særskilt løninde-
holdelse bliver afgørende for dæk-
ningsrækkefølgen.
Det bemærkes, at lovforslaget tager
højde for den særlige situation,
som inddrivelsesområdet aktuelt
befinder sig i efter suspenderingen
af inddrivelsesaktiviteterne i
Side 5 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
tydning for SKATs inddrivelse af
fordringer vedrørende medieli-
cens.
DR påpeger, at de foreslåede lov-
ændringer indebærer ændringer i
SKATs prioritering af inddrivelse
af fordringer, herunder SKATs
prioritering af fordringer vedrø-
rende medielicens.
DR ønsker oplyst, i hvilket om-
fang de foreslåede ændringer vil få
betydning for SKATs inddrivelse
af eksisterende og/eller fremad-
rettede fordringer vedrørende
medielicens, idet en lavere priori-
tering af DR’s krav isoleret set vil
have negative konsekvenser for
DR’s økonomi.
EFI/DMI. Der er derfor behov
for, at inddrivelsesressourcerne kan
prioriteres bedst muligt.
Som det fremgår af lovforslaget, er
der behov for at fravige FIFO-
princippet i forbindelse med rets-
kraftvurderinger for at sikre hensy-
net til en effektiv inddrivelse – flest
mulige kroner i forhold til de an-
vendte ressourcer – som må veje
tungere end en strikt overholdelse
af FIFO-princippet. Det er ikke
muligt at vurdere, hvilken indvirk-
ning forslaget kan have for de en-
kelte fordringshavere.
FDM FDM har ingen bemærkninger.
Finanstilsynet Finanstilsynet har ingen bemærk-
ninger.
FSR – danske revisorer FSR – danske revisorer har ingen
bemærkninger.
Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen har ingen be-
mærkninger.
Geodatastyrelsen Geodatastyrelsen har ingen be-
mærkninger.
KL KL er enige i hensynene bag lov-
ændringerne, således at inddrivel-
sen bliver mere enkel og gennem-
Side 6 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
skuelig for både skattemyndighe-
der, borgere og virksomheder og
fremadrettet kan it-understøttes.
KL anfører, at lovændringerne på
enkelte områder vil skabe uhen-
sigtsmæssigheder for borgere og
virksomheder, og at der vil være
kommunale omkostninger for-
bundet med gennemførelse af
forslaget. Dette aktualiserer beho-
vet for et eventuelt statsligt afkøb
af de kommunale restancer.
KL anfører, at det har prove-
numæssige konsekvenser for
kommunerne, såfremt der gives
lovgivningsmæssig adgang til ud-
betaling af overskydende beløb
fra inddrivelse i et system uden at
søge øvrige krav i det andet ind-
drivelsessystem dækket i den
overgangsperiode, hvor SKAT
har dobbeltdrift med to inddrivel-
sessystemer. Skyldnere vil som
konsekvens heraf opleve at få
penge tilbage, uden at deres sam-
lede restance er betalt, hvilket vil
reducere kommunernes provenu.
For så vidt angår nedlægning af
Det Centrale Fordringsregister og
oprettelse af restanceinddrivel-
sesmyndighedens fordringsregi-
ster tager KL forbehold for krav
om dækning af omkostninger,
herunder systemtilpasning i for-
bindelse hermed.
Vedrørende lovforslagets oplæg til
en inddrivelsesproces, hvorefter
Hertil bemærkes, at problemstillin-
gen vedrørende eventuelt statsligt
afkøb af kommunale restancer lig-
ger uden for lovforslagets område.
Der i igangsat en analyse af de
økonomiske konsekvenser for
kommunerne af nedsat inddrivel-
sesaktivitet, herunder evt. kompen-
sation i form af statsligt afkøb af
kommunale restancer. Analysen
forventes at foreligge i foråret
2017.
Som det fremgår af lovforslaget,
arbejder Skatteministeriet på at fin-
de en teknisk løsning, som mulig-
gør en overførsel af beløb til dæk-
ning af fordringer placeret i det an-
det system. Det er dog ikke givet,
at en sådan løsning kan findes. En
manuel overførsel kan vise sig van-
skelig og dermed uhensigtsmæssig,
hvis der er tale om små beløb, hvil-
ket ofte vil kunne være tilfældet.
Det bemærkes, at der alene er tale
om en navneændring i forbindelse
med suspenderingen af EFI/DMI
og implementering af ny fremtidig
systemløsning.
Der er mellem V-regeringen og KL
indgået aftale i april 2016 om etab-
Side 7 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
en borger/virksomhed bl.a. mø-
des med velkomstbrev,
erindringsskrivelse, afdragsord-
ning og modregning, anfører KL,
at inddrivelsesskridtene bør af-
stemmes med den proces, der fo-
regår i kommunerne. KL ønsker,
at processen komprimeres, såle-
des at skyldner øjeblikkelig mødes
med inddrivelse, når kravet mod-
tages i SKAT. Det er således
uhensigtsmæssigt, hvis en skyld-
ner får ”tilbudt” at afvikle gælden
både i kommunernes opkrævning
og i SKATs inddrivelse. Dette vil
medføre en forlængelse af den
samlede opkrævnings- og inddri-
velsesproces.
Vedrørende forenklingen af ind-
drivelsen af de civilretlige krav gør
KL opmærksom på, at disse æn-
dringer skal ske i sammenhæng
med det arbejde, der er igangsat i
forlængelse af V-regeringens og
KL’s aftale fra april 2016 om at
styrke inddrivelsen af borgernes
restancer til kommunerne.
Lovforslaget fjerner muligheden
for inddrivelse af for meget udbe-
talt løn ved hjælp af lønindehol-
delse. KL anfører, at dette medfø-
rer, at det bliver sværere for
kommunerne at få inddrevet så-
danne krav. KL anbefaler, at mu-
ligheden for inddrivelse via lønin-
deholdelse besvares. En eventuel
forenkling bør derfor afvente ud-
faldet af det allerede igangsatte
lering af et særskilt samarbejde, der
analyserer end-to-end-processerne i
den samlede opkrævnings- og ind-
drivelsesproces med henblik på at
sikre effektivisering i inddrivelsen
af de kommunale krav. Der vil i
den forbindelse blive taget højde
for at tilrettelægge inddrivelsen så
effektivt som muligt under hensyn-
tagen til retssikkerheden for borge-
re og virksomheder.
Der er mellem V-regeringen og KL
indgået aftale i april 2016 om etab-
lering af et særskilt samarbejde, der
analyserer mulighederne for at ef-
fektivisere inddrivelsen af de civil-
retlige krav. Lovforslaget tager sigte
på, at så mange fordringer som
muligt kan undergives alle inddri-
velsesskridt, herunder også visse
civilretlige krav. Der er ikke her-
med taget endelig stilling den frem-
tidige håndtering af civilretlige
krav.
Efter gældende praksis er det en
forudsætning for lønindeholdelse
for tilbagebetalingskrav vedrørende
løn, at der er et retsgrundlag i form
af en dom. Det foreslås i lovforsla-
get, at civilretlige krav kan inddri-
ves ved lønindeholdelse og ud-
pantning, hvis de er fastsat i en lov.
Dette er ikke tilfældet i forhold til
for meget udbetalt løn. Problem-
stillingen kan evt. indgå i overvejel-
Side 8 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
arbejde.
KL anfører, at fjernelsen af mu-
ligheden for oversendelse af ikke-
inddrivelsesmodne krav til inddri-
velse giver en udfordring for bor-
gere, der ønsker at få efterprøvet
en opkrævning af en parkerings-
afgift i fogedretten. Lovforslaget
medfører, at parkeringsafgiften
fremadrettet kun kan oversendes
til fogedretten i tilfælde af, at bor-
geren undlader betaling, men ikke
i tilfælde at, at skyldner har indsi-
gelse mod opkrævning af parke-
ringsafgiften. Når restanceinddri-
velsesmyndigheden alene kan
modtage inddrivelsesmodne krav,
afskæres muligheden for efterprø-
velse af kravet i fogedretten.
ser i forhold til kommende lov-
forslag på området.
Muligheden for oversendelse af ik-
ke-inddrivelsesparate krav har alene
været tiltænkt den situation, hvor
skyldner ønsker en samlet behand-
ling af sin gæld. Herudover vurde-
res lovforslaget ikke at have betyd-
ning for borgerens mulighed for
fortsat at få prøvet en indsigelse i
forhold til kravet ved fogedretten.
Får borgeren medhold ved foged-
retten, vil parkeringsafgiften og evt.
gebyrer m.v. bortfalde.
Københavns Byret Københavns Byret har ingen be-
mærkninger.
Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen forudser udfor-
dringer, hvis Økonomiservicecen-
tret (ØSC) i Statens Administrati-
on (SAM) skal holde styr på,
hvorvidt fordringer, der skal
overdrages, vedrører nye skyldne-
re eller eksisterende skyldnere i
EFI-systemet.
Miljøstyrelsen forventer, at SKAT
i forbindelse med løbende tilslut-
ning af fordringshavere koordine-
rer tilslutningen med ØSC, der fo-
retager overdragelsen til systemer
og MODST, der er systemansvar-
lig for Navision Stat 7.1.
Det bemærkes, at der i forbindelse
med gennemførelse af tilslutnings-
forløbet vil ske en koordinering,
som Skatteministeriet vil initiere.
Side 9 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Miljøstyrelsen forventer, at SKAT
koordinerer systemudviklingen
med MODST, så MODST side-
løbende kan udvikle komponenter
til Navision Stat 7.1, der kan
håndtere overførelserne af data i
overensstemmelse med kravene
fra SKAT. Miljøstyrelsen anbefa-
ler, at der udvikles en integreret
løsning mellem det nye inddrivel-
sessystem og Navision Stat, hvor
informationerne kan håndteres
automatisk, både ved overdragel-
se, returnering og indfrielse.
Løsningen forventes udviklet, såle-
des at der ikke vil ske en forringelse
af den i dag eksisterende data- og
systemintegration. Skatteministeriet
vil initiere og koordinere dette som
led i særskilt tilslutningsforløb for
Miljøstyrelsen.
NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen har ingen
bemærkninger.
Rådet for Socialt Udsatte Rådet for Socialt Udsatte støtter
som udgangspunkt op om regel-
forenklinger, men ønsker at ind-
skærpe, at de foreslåede regelfor-
enklinger vil have en alvorlig
social slagside for socialt udsatte
grupper, der ofte har store gælds-
byrder, som der ikke er mulighed
for at afvikle.
Rådet for Socialt Udsatte anfører,
at forslaget om bl.a. harmonise-
ring af inddrivelsesrenten, ophæ-
velse af særregler for f.eks. be-
løbsgrænser til særskilt løninde-
holdelse samt reducering af antal
årlige forældelsesfrister for renter
m.v. kan forværre situationen for
socialt udsatte med en i forvejen
ubetalelig gæld.
Rådet for Socialt Udsatte anbefa-
ler, at der som minimum sikres
permanent finansiering af gratis
Grundlæggende skal borgere og
virksomheder, der har stiftet gæld
til det offentlige, betale det skyldige
beløb, enten frivilligt eller ved an-
vendelse af de tvangsinddrivelses-
skridt, som SKAT er tillagt gennem
lovgivningen. Det er hverken ret
eller rimeligt, at andre borgere skal
betale for dem, der ikke betaler de-
res gæld til det offentlige.
Der gælder allerede i dag regler, der
giver mulighed for at hjælpe skyld-
nere, som er i en uoverskuelig
gældssituation. Som eksempel kan
nævnes, at en skyldner under visse
betingelser kan få eftergivet sin
gæld til det offentlige, ligesom det
er muligt at afskrive gæld, hvis det
vurderes, at der ikke er udsigt til, at
skyldner vil kunne afdrage sin gæld.
Der tages desuden hensyn til
skyldneres økonomi, når der fast-
sættes ordninger om afdrag eller
Side 10 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
gældsrådgivning for alle, og at der
bliver bedre muligheder for at få
gældssanering/eftergivelse af of-
fentlig gæld, også for borgere på
kontanthjælp og skyldnere, der
har afsonet straf for kriminel
handling.
Rådet for Socialt Udsatte ønsker
endvidere, at SKAT skal frem-
sende en årlig opgørelse til den
enkelte skyldner indeholdende
oplysninger om afdragsbeløb, ren-
ter m.v. (hhv. fradragsberettiget
og ikke fradragsberettiget) og op-
lysning om, at SKAT løbende
indberetter de relevante fradrag.
lønindeholdelse.
Det er tanken, at restanceinddrivel-
sesmyndigheden fremadrettet med
jævne mellemrum og mindst en
gang årligt underretter skyldnere
om deres restancer (gældsoversig-
ter).
Derudover indberetter SKAT alle-
rede i dag fradragsberettigede ren-
ter.
SFR Skattefaglig For-
enings Skatteudvalg
SFR Skattefaglig Forenings Skat-
teudvalg har ingen bemærkninger.
Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet
Transport-, Bygnings- og Bolig-
ministeriet støtter op om be-
mærkningerne til lovforslaget fra
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
og Trafikselskaberne i Danmark
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
har for så vidt angår forslagets §
20 om en ændring af luftfartslo-
vens § 71, stk. 5, anført, at en op-
hævelse af den del af § 71, stk. 5,
der vedrører EU-forordninger,
vurderes umiddelbart at kunne
være forordningsstridig. Det skyl-
des et forordningsbestemt krav
om, at fordringer vedrørende
f.eks. overflyvning af Danmark,
der opkræves på baggrund af en
EU-forordning på luftfartsområ-
det, skal kunne håndhæves effek-
Der er taget højde for bemærknin-
gerne, idet denne del af lovforslaget
udgår.
Side 11 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
tivt. Kravet om effektiv håndhæ-
velse førte i 2011 til en ændring af
luftfartsloven, hvor netop »samt
EU-forordninger på luftfartsom-
rådet« blev indsat i § 71, stk. 5.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
foreslår, at ændringerne af luft-
fartslovens § 71, stk. 5, sker på en
sådan måde, at muligheden for
inddrivelse ved udpantning for
fordringer, der hidrører fra EU-
forordninger, opretholdes.
Trafikselskaberne i Danmark øn-
sker ligeledes, at en ændring af lov
om trafikselskaber, § 29, stk. 3, li-
geledes gennemføres og på tilsva-
rende måde.
Trafikselskaberne påpeger, at der
er behov for nu og her at sikre, at
der sker en effektiv inddrivelse af
kontrolafgifter udstedt i medfør af
lov om trafikselskaber og jernba-
neloven, idet SKAT for tiden ikke
inddriver i realiteten. Trafiksel-
skaberne ønsker, at der gives
hjemmel til, at trafikselskaberne
selv – indtil SKATs inddrivelse er
genetableret – selv kan forestå
inddrivelse af deres krav, herun-
der overlade opgaven til private
inkassofirmaer.
Transport-, Bygnings- og Bolig-
ministeriets departement ønsker
en mulighed for, at andre opera-
tører end DSB kan lade krav ind-
drive gennem SKAT. Det gælder
f.eks. fordringer fra Arriva angå-
ende krav fra tank-op-aftaler på
Rejsekort. Hermed ønsker depar-
tementet, at lovforslaget sikrer, at
ikke-statsligt ejede operatører ikke
Der er taget højde for bemærknin-
gerne, idet forslaget følges.
Der henvises til bemærkningerne til
Dansk Erhverv.
Det foreslåede falder uden for lov-
forslagets formål, som er at forenk-
le og harmonisere inddrivelseslov-
givningen. Forslaget kan eventuelt
indgå i overvejelserne ved et frem-
tidigt lovforslag på inddrivelsesom-
rådet.
Side 12 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
stilles ringere end statsligt ejede
operatører, når disse udfører of-
fentlig servicetrafik.
Udbetaling Danmark og
Arbejdsmarkedets Til-
lægspension (ATP), her-
under Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring
Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring ønsker, at inddrivelsen af
fordringer efter lov om arbejds-
skadesikring også fremover sker
via restanceinddrivelsesmyndig-
heden, idet det ikke af lovændrin-
gen med tydelighed fremgår,
hvorvidt krav mod uforsikrede
arbejdsgivere på betaling af den
præmie, som skulle have været be-
talt, jf. § 51, og på tilbagebetaling
af erstatninger udlagt på vegne af
uforsikrede arbejdsgivere, jf. § 52,
stk. 2, i lov om arbejdsskadesik-
ring, der inddrives på vegne af
forsikringsselskaberne m.v., er
omfattet af lovforslaget.
Udbetaling Danmark anfører, at
det ikke af lovforslaget med tyde-
lighed fremgår, om det er restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, der
skal foretage retskraftvurderinger
for den periode, hvor et krav har
været til opkrævning hos for-
dringshavermyndigheden, eller
hvorvidt denne vurdering skal fo-
retages af fordringshavermyndig-
heden.
Der er taget højde for bemærknin-
gerne, idet forslaget følges.
Lovforslaget vedrører alene for-
dringer, der er under inddrivelse.
Fordringshaverne skal fortsat sikre,
at fordringerne er retskraftige på
tidspunktet, hvor de sendes til ind-
drivelse.
Ældresagen Ældresagen har ingen bemærk-
ninger.