Fremsat den 23. februar 2017 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)

Fremsat den 23. februar 2017 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække
(Krav om etablering af målrettede efterafgrøder)
§ 1
I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 388 af 27. april 2016,
foretages følgende ændringer:
1. § 7, stk. 1, affattes således:
»En virksomhed får reduceret den samlede kvote for
kvælstof for planperioden i følgende tilfælde:
1) Virksomheden har ikke udlagt efterafgrøder eller an-
vendt et af alternativerne til udlægning af efterafgrøder
efter regler fastsat i medfør af §§ 18 og 19.
2) Virksomheden har ikke udlagt efterafgrøder efter regler
fastsat i medfør af § 18 a.
3) Virksomheden har ikke udlagt efterafgrøder eller an-
vendt et af alternativerne til udlægning af efterafgrøder
efter regler fastsat i medfør af § 5 e i lov om husdyr-
brug og anvendelse af gødning m.v.«
2. I § 7, stk. 2, udgår »endvidere«.
3. I § 7, stk. 3, indsættes som nyt 1. pkt.:
»Ministeren kan fastsætte nærmere regler om reduktion af
den samlede kvote for kvælstof, jf. stk. 1.«
4. I § 7, stk. 3, der herefter bliver stk. 3, 2. pkt., indsættes
efter »Ministeren kan«: »endvidere«.
5. Efter § 18 indsættes:
»§ 18 a. Miljø- og fødevareministeren fastsætter i 2017
og 2018 regler, der fastlægger krav for virksomheder om
etablering og placering af målrettede efterafgrøder svarende
til en samlet kvælstofreduktion på 1.186 tons kvælstof i for-
hold til kystvande, 3.729 tons kvælstof i rodzonen i forhold
til grundvand samt yderligere 1.934 tons kvælstof i rodzo-
nen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at den kvæl-
stofreducerende effekt af målrettede efterafgrøder anmeldt i
medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.07 til § 24 på
finansloven, kan fradrages ved opgørelse af kravet efter stk.
1.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at dele af en
kvælstofreduktion, der er fastsat efter stk. 1, efter en konkret
vurdering kan medtages i den kvælstofreducerende indsats i
2018, dog således at der samlet set maksimalt overføres 10
pct. af indsatsbehovet for 2017.
Stk. 4. Er det opgjorte behov for kvælstofreducerende ind-
sats, jf. stk. 1, behæftet med fejl, kan ministeren fastsætte
regler om, at indsatsen tilpasses den nye opgørelse.
§ 18 b. I det målrettede efterafgrødekrav pålagt virksom-
heder i medfør af § 18 a kan virksomheder fradrage arealer
med efterafgrøder, som virksomhederne ved ansøgningsfri-
stens udløb har indgivet ansøgning om tilskud til efter den
tilskudsordning, der er fastsat i medfør af tekstanmærkning
nr. 170 ad 24.23.07 til § 24 på finansloven.
Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om ordningen
efter stk. 1, herunder om fradragets størrelse.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at en del af det
målrettede efterafgrødekrav kan reduceres for en virksom-
hed, hvis kravet overstiger et nærmere fastsat niveau, i det
omfang at det ikke får betydning for den kvælstofreduceren-
de effekt, jf. § 18 a.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomhe-
der, der benytter sig af bestemmelser om reduktion af en del
af det målrettede efterafgrødekrav fastsat i medfør af stk. 3,
skal foretage gødningsplanlægning efter § 21, stk. 1, uanset
om virksomheden er omfattet af § 2. Ministeren kan endvi-
dere fastsætte nærmere regler om planlægningen, herunder
dens udformning, indhold og indberetning.«
6. I § 21 a, stk. 1, ændres »§ 18« til: »§§ 18 og 18 a«.
Lovforslag nr. L 145 Folketinget 2016-17
Miljø- og Fødevaremin.,
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, j.nr. 17-0112-000001
CK001205
7. I § 21 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Ministeren kan herudover fastsætte krav om, at virksom-
heden angiver efterafgrødernes placering på virksomhedens
arealer.«
8. I § 26 a, stk. 1, indsættes efter »indberetning af gødnings-
planlægningen«: »efter 18 b, stk. 4, og«.
§ 2
Loven træder i kraft den 5. april 2017.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes med henblik på at bemyndige mil-
jø- og fødevareministeren til i 2017 og 2018 at fastsætte
krav om etablering og placering af målrettede efterafgrøder
svarende til en samlet kvælstofreduktion på 1.186 tons
kvælstof i forhold til kystvande, 3.729 tons kvælstof i rodzo-
nen i forhold til grundvand og yderligere 1.934 tons kvæl-
stof i rodzonen.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med den frivillige ord-
ning om målrettede efterafgrøder, der er etableret i medfør
af tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.07 til § 24 på finanslo-
ven. Ordningen er etableret inden for rammerne af Kommis-
sionens forordning (EU) Nr. 1408/2013 af 18. december
2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støt-
te i landbrugssektoren, jf. bekendtgørelse nr. 109 af 30. ja-
nuar 2017 om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder
(herefter den frivillige målrettede efterafgrødeordning). Den
kvælstofreducerende effekt af efterafgrøder anmeldt i med-
før af tilskudsordningen om frivillige målrettede efterafgrø-
der, jf. tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.07 til § 24 på fi-
nansloven, fradrages ved opgørelse af kravet. Den foreslåe-
de bestemmelse i § 18 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, til at
fastsætte krav om målrettede efterafgrøder vil blive udnyttet,
hvis der ikke er tilstrækkelig kvælstofreducerende effekt af
de efterafgrøder, der er anmeldt i den frivillige målrettede
efterafgrødeordning til at opnå en samlet kvælstofreduktion
for 2017 og 2018 på 1.186 tons kvælstof i forhold til kyst-
vande, 3.729 tons kvælstof i rodzonen i forhold til grund-
vand og yderligere 1.934 tons kvælstof i rodzonen.
Den frivillige målrettede efterafgrødeordning og dette lov-
forslag skal endvidere ses i forlængelse af den ændring af
lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedæk-
ke, jf. lovbekendtgørelse nr. 388 af 27. april 2016 (herefter
gødskningsloven), der blev vedtaget ved lov nr. 186 af 2.
marts 2016. Ved ændringen af loven blev den generelt gæl-
dende begrænsning i landbrugsvirksomhedernes årlige gød-
ningsanvendelse ændret. Ændringen indebar en trinvis for-
højelse af kvælstofnormerne for planperioderne 2015/2016
og 2016/2017. Kvælstofnormerne indgår i fastlæggelsen af
den kvote for kvælstof, som landbrugsvirksomhederne mak-
simalt må bruge i et dyrkningsår. Den 1. august 2016 svare-
de de fastsatte kvælstofnormer til de normer, der anses for at
være økonomisk optimal gødningsanvendelse.
De foreslåede foranstaltninger bidrager yderligere til at sikre
opfyldelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser på miljøom-
rådet, herunder særligt Rådets direktiv 91/676/EØF af 12.
december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening for-
årsaget af nitrater der stammer fra landbruget (herefter ni-
tratdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ram-
me for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (heref-
ter vandrammedirektivet) samt Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyt-
telse af grundvandet mod forurening og forringelse (herefter
grundvandsdirektivet), Rådets direktiv 98/83/EF om kvalite-
ten af drikkevand (herefter drikkevandsdirektivet), Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008
om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpo-
litiske foranstaltninger (herefter havstrategirammedirektivet)
og Rådets direktiv 92/43/EF om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (habitatdirektivet) og Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 147/2009/EF om beskyttelse af vilde
fugle og deres levesteder (fuglebeskyttelsesdirektivet).
Endelig bidrager de foreslåede foranstaltninger til den dan-
ske indsats for at reducere drivhusgasemissioner, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets beslutning Nr. 406/2009/EF om
medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgase-
missioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forplig-
telser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2030.
2. Lovforslagets baggrund
Kvælstof, primært i form af nitrat, der udvaskes fra rodzo-
nen, transporteres via dræn og grundvand frem til overflade-
vande, dvs. vandløb og søer, hvorfra det strømmer videre
mod de åbne kyster og fjorde. Belastning med plantenæ-
ringsstoffer, herunder kvælstof, kan medføre øget algevækst
(eutrofiering), der gør vandet uklart, så sollys ikke kan træn-
ge ned til vandplanterne på de dybere steder. Desuden kan
der opstå iltsvind, fordi bakterier bruger ilten i vandet til at
nedbryde alger, når de dør.
For at standse eutrofieringen af de danske overfladevande
har der siden vedtagelsen af Vandmiljøplan I (herefter VMP
3
I) i 1987 været fokus på at nedbringe næringsstofbelastnin-
gen af det danske vandmiljø, herunder de åbne kyster og
fjorde, søer, vandløb og grundvand. VMP I er fulgt op af en
række vandmiljøplaner – VMP II i 1998, VMP III i 2004 og
Grøn Vækst-aftalen i 2009 – i takt med, at der på EU-plan
har været et forøget fokus på næringsstofbelastningen af
vandmiljøet i Unionen, særligt med nitratdirektivet fra 1991
og vandrammedirektivet fra 2000.
I Danmark anvendes grundvand generelt til drikkevand efter
alene en simpel vandbehandling, inden det leveres til vand-
forbrugerne. Dette kræver en særlig beskyttelse af grund-
vandet mod bl.a. nitratforurening. Der stilles i EU-direkti-
verne krav om grænseværdier for indholdet af nitrat i både
grundvand og drikkevand.
Gødskningslovens formål er at regulere jordbrugets anven-
delse af gødning og fastsætte krav om etablering af plante-
dække og andre dyrkningsrelaterede tiltag med henblik på at
begrænse udvaskning af kvælstof. I medfør af loven er der
fastsat kvælstofreducerende foranstaltninger, herunder bl.a.
krav om etablering af 240.000 hektar efterafgrøder på lands-
plan, og krav om, at virksomhedernes forbrug af kvælstof
ikke må overstige virksomhedens kvote for kvælstof.
For bl.a. at gøre fødevare- og landbrugssektoren bedre rustet
til at øge eksporten og skabe mere vækst og beskæftigelse
indgik regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alli-
ance og Det Konservative Folkeparti den 22. december 2015
aftale om en Fødevare- og landbrugspakke. Med aftalen lan-
ceredes et paradigmeskifte for miljøreguleringen af landbru-
get, således at den fremtidige miljøregulering målrettes, så
indsatsen gøres der, hvor der er brug for den.
Aftalen indebar endvidere, at den på aftaletidspunktet fore-
tagne reduktion af afgrødernes kvælstofnormer på ca. 20
pct. i forhold til økonomisk optimal gødningsanvendelse
skulle udfases.
Udfasningen af kvælstofnormreduktionen blev vedtaget af
Folketinget den 25. februar 2016, jf. lov nr. 186 af 2. marts
2016 om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gød-
ning og om plantedække (Justering af reglerne om kvælstof-
normer).
Den 20. maj 2016 indgik regeringen (Venstre), Dansk Fol-
keparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Af-
tale om Naturpakken. I aftalen indgik en udvidelse af den
målrettede efterafgrødeordning lanceret i aftale om Fødeva-
re- og landbrugspakken af 22. december 2015.
Herudover blev det aftalt, at der kunne komme tekniske ju-
steringer af kvælstofreducerende indsatser i forhold til
grundvand og overfladevand.
I aftalen om Fødevare- og landbrugspakken blev der afsat
112 mio. kr., finansieret fra reserven til kvælstofinitiativer
på finansloven, til etablering af en frivillig støtteordning om
udlægning af målrettede efterafgrøder i 2017 og 2018. Ved
Aftale om Naturpakken blev der afsat yderligere 46 mio. kr.
i perioden.
Det blev aftalt, at ordningens omfang skulle dimensioneres
bl.a. på baggrund af beregninger fra De Nationale Geologi-
ske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) såle-
des, at den kan forhindre forringelse af både grundvand og
kystvande som følge af aftale om Fødevare- og landbrugs-
pakken af 22. december 2015, herunder den trinvise forhø-
jelse af kvælstofnormerne for planperioderne 2015/2016 og
2016/2017.
Efter konsolidering af indsatsbehovet for grundvand og kys-
tvand er der afsat yderligere 29 mio. kr., således at der sam-
let set er afsat 187 mio. kr. på finansloven i 2017-2018 til
den frivillige målrettede efterafgrødeordning. I det konsoli-
derede indsatsbehov er der inkluderet en sikkerhedsforan-
staltning svarende til i alt ca. 58.000 hektar efterafgrøder ud-
over det beregnede indsatsbehov.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
Gødskningsloven har efter lovens § 1 til formål at regulere
jordbrugets anvendelse af gødning og fastsætte krav om
etablering af plantedække og andre dyrkningsrelaterede til-
tag med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof.
Plantedække, herunder efterafgrøder, er velegnet til at op-
samle det kvælstof, der ellers ville blive udvasket til vand-
miljøet. Gødskningslovens § 18 indeholder en bemyndigelse
til miljø- og fødevareministeren til bl.a. at fastsætte et årligt
krav om etablering af plantedække på op til 300.000 hektar
efterafgrøder på landsplan.
Kravet om etablering af plantedække omfatter efter lovens §
3 alle virksomheder med planteavl eller husdyravl eller
kombinationer heraf, som har en årlig momspligtig omsæt-
ning, der overstiger 50.000 kr. fra planteavl eller husdyravl
eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal (ibe-
regnet forpagtede og lejede arealer) på 10 hektar eller der-
over.
Bemyndigelsen i lovens § 18 er senest udnyttet til at fastsæt-
te krav om etablering af 240.000 hektar efterafgrøder på
landsplan ved bekendtgørelse nr. 1056 af 1. juli 2016 om
plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag (herefter plan-
tedækkebekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse
nr. 1109 af 17. august 2016 (herefter ændringsbekendtgørel-
sen).
Efter plantedækkebekendtgørelsens § 2 skal virksomhederne
i hver planperiode forud for forårssåede afgrøder etablere el-
ler udlægge arealer med efterafgrøder efter normale drifts-
mæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofop-
tagelse i efteråret. Planperioden er defineret i lovens § 4 og
omfatter perioden fra den 1. august til den 31. juli.
4
Arealet med efterafgrøder skal mindst udgøre 10 pct. af
virksomhedens efterafgrødegrundareal. Efterafgrødegrunda-
realet er det samlede areal, som virksomheden dyrker med
korn (vår- og vintersæd), vår- og vinterraps, majs, rybs, soja,
sennep, ærter, hestebønner, solsikke, oliehør og andre enåri-
ge afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i
høståret, jf. plantedækkebekendtgørelsens bilag 1.
For de virksomheder, der udbringer organisk gødning sva-
rende til 0,8 dyreenheder eller derover pr. hektar harmoni-
areal, skal arealet med efterafgrøder dog mindst udgøre 14
pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal.
En dyreenhed svarer til 100 kg kvælstof i den gødning, der
stammer fra husdyrenes produktion af kvælstof i afføring og
urin. Virksomhedens harmoniareal er de dyrkede arealer på
en ejendom, som må og kan modtage husdyrgødning (brak-
areal indgår ikke).
Efterafgrøder til opfyldelse af efterafgrødekravet skal efter
plantedækkebekendtgørelsens § 3 som udgangspunkt senest
være etableret ved planperiodens begyndelse den 1. august
og skal bestå af korsblomstrede afgrøder, korn, græs, hon-
ningurt eller cikorie sået før eller efter høst eller frøgræs, der
efter høst fortsætter som efterafgrøde. Korsblomstrede af-
grøder, honningurt, almindelig rug, stauderug og vårbyg
skal senest være sået den 20. august i den pågældende plan-
periode, dog i planperioden 2016/2017 senest 30. august
2016, jf. ændringsbekendtgørelsens § 1, nr. 1.
Efterafgrøderne må ligeledes efter plantedækkebekendtgø-
relsens § 3 tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde
destrueres den 20. oktober i den samme planperiode, hvori
de er udsået, dog i planperioden 2016/2017 tidligst den 30.
oktober 2016, jf. ændringsbekendtgørelsens § 1, nr. 1. Efter-
afgrøder udsået som udlæg i majs må tidligst nedpløjes, ned-
visnes eller på anden måde destrueres den 1. marts i den
planperiode, som følger umiddelbart efter den planperiode,
hvor efterafgrøderne og majsen er udsået.
I medfør af gødskningslovens § 19 er der i plantedækkebe-
kendtgørelsens §§ 5-10 etableret en række ordninger med
virkemidler, som virksomhederne kan vælge til opfyldelse
af virksomhedens efterafgrødekrav som alternativ til udlæg-
ning af efterafgrøder. Ved anvendelse af alternativer til ef-
terafgrødekrav omregnes de enkelte alternativer til efteraf-
grøder ved anvendelse af en nærmere fastsat omregnings-
faktor, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 4.
Alternativerne omfatter udlægning af mellemafgrøder, ener-
giafgrøder, braklagte arealer, braklagte arealer langs vand-
løb og søer (randzoner), afbrænding af fiberfraktion af forar-
bejdet husdyrgødning og tidligt såede vinterafgrøder. Her-
udover kan virksomheder overføre overskud af efterafgrøder
i en planperiode (opsparing) til opfyldelse af efterafgrøde-
krav i en senere planperiode, jf. plantedækkebekendtgørel-
sens §§ 11 og 13, eller overdrage efterafgrøderne til en an-
den virksomhed til opfyldelse af denne virksomheds efteraf-
grødekrav, jf. plantedækkebekendtgørelsens §§ 11 og 12.
Virksomhederne skal efter gødskningslovens § 21 a indbe-
rette virksomhedens samlede areal, hvorpå der er etableret
efterafgrøder i planperioden. Fristen herfor er fastsat i plan-
tedækkebekendtgørelsens § 14, og indberetningen skal ske i
Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service senest den
31. august i den pågældende planperiode, dog i planperioden
2016/2017 senest den 12. september 2016, jf. ændringsbe-
kendtgørelsens § 1, nr. 2. Virksomhederne skal som hoved-
regel ligeledes senest den 31. august angive, om de ønsker at
gøre brug af alternative virkemidler til opfyldelse af efteraf-
grødekravet, dog i planperioden 2016/2017 senest den 12.
september 2016, jf. ændringsbekendtgørelsens § 1, nr. 2.
Efter plantedækkebekendtgørelsens § 15 skal virksomheder-
ne i hver planperiode foretage en markplanlægning, der vi-
ser de arealer, der i planperioden dyrkes med de afgrøder,
der udgør efterafgrødegrundarealet. Markplanlægningen for
planperioden er koordineret med ansøgningen om støtte bl.a.
under ordninger omfattet af arealbaserede direkte betalinger,
der finder sted i Fællesskemaet, og som indsendes via Miljø-
og Fødevareministeriets Tast selv-service. Fristen for ind-
sendelse af Fællesskema og udarbejdelse af markplanlæg-
ningen er ligeledes koordineret og skal ske senest den 21.
april, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 15, stk. 1, der hen-
viser til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om
markblok og elektronisk Fællesskema, jf. senest bekendtgø-
relse nr. 1417 af 29. november 2016. Samtidig med mark-
planlægningen skal virksomhederne opgøre efterafgrødekra-
vet for den planperiode, der er foretaget markplanlægning
for.
Gødskningslovens § 2, stk. 2, fastlægger, hvilke virksomhe-
der der har pligt til at være registreret i Register for Gød-
ningsregnskab. Gødskningslovens § 2, stk. 3, bestemmer,
hvilke virksomheder der kan anmeldes til registrering i Re-
gister for Gødningsregnskab. I planperioden må forbruget af
kvælstof til gødningsformål i de virksomheder, der er regi-
streringspligtige efter gødskningslovens § 2, stk. 2, eller re-
gistrerede efter gødskningslovens § 2, stk. 3, ikke overstige
virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf. gødsknings-
lovens § 5. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof i
planperioden beregnes efter gødskningslovens § 6 som sum-
men af kvoterne for de enkelte marker i virksomheden. For
hver enkelt mark beregnes kvoten på grundlag af markens
størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødernes kvælstofnorm i
det pågældende klimaområde og jordbonitet. Afgrødernes
kvælstofnorm fastsættes årligt ved bekendtgørelse i medfør
af gødskningslovens § 6, stk. 3, jf. senest bekendtgørelse nr.
1055 af 1. juli 2016 om jordbrugets anvendelse af gødning i
planperioden 2016/2017.
Hvis virksomhederne ikke har udlagt tilstrækkeligt arealer
med efterafgrøder eller alternativer hertil til at dække plan-
periodens efterafgrødekrav, følger det af gødskningslovens
§ 7, stk. 1, at virksomhedens samlede kvote for kvælstof for
planperioden reduceres. Efter plantedækkebekendtgørelsens
§ 16 reduceres virksomhedens samlede kvote for kvælstof
med 93 kg kvælstof pr. manglende hektar efterafgrøde, hvis
virksomheden udbringer mindre organisk gødning, end hvad
5
der svarer til 0,8 dyreenheder pr. hektar harmoniareal. For
virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til
0,8 dyreenheder eller derover pr. hektar harmoniareal, redu-
ceres den samlede kvote for kvælstof i planperioden med
150 kg kvælstof pr. manglende hektar efterafgrøde.
Der er pr. 1. februar 2017 etableret en målrettet efterafgrø-
deordning med tilskud i medfør af tekstanmærkning nr. 170
ad 24.23.07 til § 24 på finansloven. Der ydes tilskud til ud-
lægning af efterafgrøder i henhold til de foranstaltninger om
kompenserende miljøtiltag, der er fastlagt i Aftale om Føde-
vare- og landbrugspakke af 22. december 2015 og i Aftale
om Naturpakke af 20. maj 2016. Tilskud ydes som de mini-
mis-støtte. Ordningen er en fokuseret indsats og er målrettet
efter, hvor der er størst behov for en ekstra kvælstofreduce-
rende indsats. Behovet for efterafgrøder er opgjort efter en
analyse af, hvor stort et behov der er i forhold til grundvand
og kystvand i de enkelte områder. Ansøgning om tilskud
sker via indsendelse af Landbrugs- og Fiskeristyrelsens Fæl-
lesskema i perioden 1. februar til 21. april første gang i
2017.
Illustration af årshjulet for efterafgrøder i planperioden 2017/2018:
1. august 2017 Planperioden 2017/2018 starter.
Efterafgrøder skal være udlagt.
31. august
2017
Arealer med efterafgrøder og alternativer skal være indberettet.
21. april 2018 Markplanlægning og opgørelse af virksomhedens efterafgrødekrav for planperioden 2017/2018
skal være foretaget.
31. juli 2018 Planperioden 2017/2018 slutter.
3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Formålet med dette lovforslag er i sammenhæng med den
frivillige ordning om målrettede efterafgrøder at sikre en
kvælstofreducerende effekt ved etablering af efterafgrøder
med henblik på samlet set at bidrage yderligere til opfyldel-
se af Danmarks EU-retlige forpligtelser i forhold til kystvan-
de og grundvand, samtidig med at paradigmeskiftet hen im-
od en mere målrettet miljøregulering af landbruget fortsæt-
tes.
Den foreslåede regulering iværksættes for at opfylde et
eventuelt resterende indsatsbehov ved, at miljø- og fødeva-
reministeren i tilfælde af manglende kvælstofreducerende
effekt af ordningen om frivillige målrettede efterafgrøder
fastsætter krav om etablering af målrettede efterafgrøder i
områder, hvor efterafgrøder ikke er anmeldt i det omfang og
med den placering, der er forudsat ved den frivillige til-
skudsordning.
Den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 18 a, stk.
1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, er ny, og indebærer, at miljø-
og fødevareministeren i 2017 og 2018 fastsætter krav om
etablering og placering af målrettede efterafgrøder, hvor der
er behov for en kvælstofreducerende indsats svarende til en
samlet kvælstofreduktion på 1.186 tons kvælstof i forhold til
kystvande, 3.729 tons kvælstof i rodzonen i forhold til
grundvand samt yderligere 1.934 tons kvælstof i rodzonen.
Der skal med den foreslåede regulering opnås en kvælstofre-
duktion svarende til det eventuelle resterende indsatsbehov,
der måtte opstå, hvis der ikke er anmeldt efterafgrøder i det
omfang eller efter den placering, der er forudsat ved den fri-
villige målrettede efterafgrødeordning.
Afgrænsningen af de områder, hvori der vil blive fastsat
krav om målrettede efterafgrøder i medfør af den foreslåede
bestemmelse i gødskningslovens § 18 a, vil ske med ud-
gangspunkt i den samme opdeling, som anvendes i den fri-
villige målrettede efterafgrødeordning (ID15-områder), og
som fremgår af Landbrugs- og Fiskeristyrelsens kort over
vejledende behov for målrettede efterafgrøder. Kortet kan
tilgås via styrelsens hjemmeside.
Konstateringen af, om der fortsat er et indsatsbehov i for-
hold til grundvand i de enkelte områder eller de kystvande,
som de pågældende områder afvander til, vil ske efter udlø-
bet af ansøgningsfristen for den frivillige ordning den 21.
april første gang i 2017, jf. § 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr.
109 af 30. januar 2017 om nationalt tilskud til målrettede ef-
terafgrøder. Dette skal ske, indtil den målrettede arealregu-
lering iværksættes efter 2018, jf. dog den foreslåede § 18 a,
stk. 3, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, at dele
af kvælstofreduktionen efter en konkret vurdering kan med-
tages i den kvælstofreducerende indsats i 2018, dog således
at der samlet set maksimalt overføres 10 pct. af indsatsbeho-
vet for 2017.
Et krav om målrettede efterafgrøder efter den foreslåede
ordning vil endvidere fremgå af et nyt kort over de områder,
hvor der skal etableres målrettede efterafgrøder. Kortet vil
kunne tilgås via Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmesi-
de. Det er hensigten, at der vil blive udstedt en bekendtgø-
relse, som indeholder koordinater over områder, hvor der
skal etableres målrettede efterafgrøder efter den foreslåede §
18 a.
Det er hensigten, at det målrettede efterafgrødekrav, der
fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i gøds-
6
kningslovens § 18 a, fastsættes i procent af efterafgrøde-
grundarealerne på virksomheden. ¬¬Visse virksomheder
kan have arealer, der er beliggende i flere oplande, hvor der
kan være fastsat forskellige efterafgrødekrav. Der vil blive
fastsat regler om beregning af kravet, således at efterafgrø-
derne placeres, hvor der er et fortsat indsatsbehov.
Arealer udlagt med målrettede efterafgrøder vil ikke kunne
anvendes til at opfylde det allerede gældende efterafgrøde-
krav på 240.000 hektar efterafgrøder på landsplan fastsat i
medfør af gødskningslovens § 18, stk. 1. Dette gælder lige-
ledes efterafgrødekrav fastsat i medfør af anden lovgivning.
Det er hensigten, at virksomheder, der er autoriseret til øko-
logisk jordbrugsproduktion eller er under omlægning med
henblik på at opnå autorisation til økologisk jordbrugspro-
duktion (herefter de økologiske jordbrugsvirksomheder),
undtages fra kravet om yderligere efterafgrøder, der fastsæt-
tes i medfør af den foreslåede bestemmelse til gødskningslo-
vens § 18 a.
Efter gødskningslovens § 5 må de virksomheder, der er regi-
streret i Register for Gødningsregnskab efter gødskningslo-
vens § 2, ikke anvende mere kvælstof til gødningsformål i
planperioden, jf. gødskningslovens § 4, end virksomhedens
kvote for kvælstof. Virksomhedens kvote for kvælstof fast-
lægges på baggrund af reglerne i gødskningslovens §§ 6-8.
Bestemmelserne i gødskningsloven vedrørende registrerede
virksomheders kvælstofkvote i planperioden gælder generelt
uanset, om jordbrugsvirksomheden drives som en økologisk
eller konventionel virksomhed. Gødskningsloven indeholder
heller ikke begrænsninger i forhold til, hvilken type gødning
med kvælstofindhold der må anvendes på bedriften, f.eks.
husdyrgødning.
Der anvendes ikke mineralsk kvælstofgødning (handelsgød-
ning) i økologisk vegetabilsk produktion, og der er ligeledes
fastsat en øvre grænse for, hvor meget husdyrgødning og or-
ganisk gødning i øvrigt, der udbringes pr. år pr. hektar ud-
nyttet landbrugsareal, jf. § 31 i bekendtgørelse nr. 1324 af
26. november 2016 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyr-
gødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen),
der omfatter husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomas-
se. Der vil således ikke være ændringer i den mængde kvæl-
stofholdig gødning, som økologiske virksomheder kunne
anvende inden for rammerne af økologireglerne henholdsvis
før og efter udfasningen af kvælstofnormreduktionen, der
trinvist blev gennemført i planperioden 2015/2016 og
2016/2017. Det er derfor fundet unødvendigt at pålægge
økologiske virksomheder et yderligere efterafgrødekrav.
Det er hensigten, at virksomheder med et efterafgrødegrund-
areal på under 10 hektar ikke forpligtes til at udlægge mål-
rettede efterafgrøder i medfør af den foreslåede § 18 a. Der
gælder en tilsvarende begrænsning for efterafgrødekrav fast-
sat i medfør af den gældende gødskningslovs § 18, stk. 1, jf.
§ 2, stk. 6, i plantedækkebekendtgørelsen.
Det målrettede efterafgrødekrav i medfør af den foreslåede
bestemmelse i gødskningslovens § 18 a vil ikke kunne op-
fyldes ved anvendelse af de i medfør af gødskningslovens §
19, stk. 1 og 2, fastsatte ordninger om alternativer til udlæg-
ning af efterafgrøder. Det målrettede efterafgrødekrav vil
heller ikke kunne opfyldes ved brug af overskud af efteraf-
grøder fra en tidligere planperiode eller ved overførsel fra en
anden virksomhed.
Det foreslås i § 18 a, stk. 2, at ministeren fastsætter regler
om, at den kvælstofreducerende effekt af efterafgrøder an-
meldt under den frivillige målrettede efterafgrødeordning
kan fradrages ved opgørelsen af kravet efter stk. 1. Det er
hensigten, at der kun vil blive fastsat et målrettet efterafgrø-
dekrav i de områder, hvor indsatsbehovet ikke er opnået
fuldt ud ved den frivillige målrettede efterafgrødeordning.
Ved opgørelse af kravet skal der derfor tages højde for, hvor
mange hektar efterafgrøder, samt deres placering, der er an-
meldt under den frivillige målrettede efterafgrødeordning.
For at sikre, at den kvælstofreducerende effekt opnås, vil det
målrettede efterafgrødekrav i de områder, hvor der skal fast-
sættes et sådant krav, dog blive fastsat således, at det svarer
til det individuelle områdes indsatsbehov.
Det foreslås endvidere i § 18 a, stk. 3, at ministeren kan fast-
sætte regler om, at dele af en kvælstofreduktion, der er fast-
sat efter den foreslåede § 18 a, stk. 1, efter en konkret vurde-
ring kan medtages i den kvælstofreducerende indsats i 2018,
dog således at der samlet set maksimalt overføres 10 pct. af
indsatsbehovet for 2017 nationalt. Vurdering af muligheden
for overførsel for hvert enkelt ID15-område foretages på
baggrund af en konkret faglig vurdering, under forudsætning
af at det enkelte områdes kvælstofreduktion opnås. Regler i
medfør af bestemmelsen forventes anvendt i de tilfælde,
hvor der alene er et mindre behov for en kvælstofreduceren-
de indsats efter udløbet af ansøgningsfristen i den frivillige
ordning.
Ved beregningerne af indsatsbehov i forhold til kystvande
indgår effekter af lempelser og af baseline som beskrevet i
rapport fra Aarhus Universitet (2015): ”Revurdering af ba-
seline”. Desuden indgår effekt af ophør med randzoner, ef-
fekt af akvakultur, vådområder, minivådområder, skovrejs-
ning mv.
Indsatsbehovet for grundvand er opgjort ved inddragelse af
de af ovenstående elementer, der har betydning i forhold til
udvaskningen. Det fastlagte indsatsbehov tager udgangs-
punkt i modelberegningerne beskrevet i rapport fra GEUS
(2016): ”Kvælstofpåvirkning af grundvand".
Det foreslås i den nye § 18 a, stk. 4, at ministeren bemyndi-
ges til at tilpasse indsatsen til den nye opgørelse, såfremt det
opgjorte behov for kvælstofreducerende indsats, jf. stk. 1, er
behæftet med fejl. Bemyndigelsen forventes benyttet, så-
fremt der fra Aarhus Universitet eller GEUS bliver peget på
fejl i beregningsgrundlaget for indsatsbehovet.
7
Det foreslås som en ny bestemmelse i gødskningslovens §
18 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, at de virksomheder,
som ved ansøgningsfristens udløb har indgivet ansøgning
om tilskud til arealer med efterafgrøder efter den frivillige
målrettede efterafgrødeordning, vil kunne fradrage disse
arealer i det målrettede efterafgrødekrav pålagt virksomhe-
der i medfør af den foreslåede bestemmelse i gødskningslo-
vens § 18 a. Det foreslås endvidere, at ministeren fastsætter
nærmere regler om ordningen, herunder om fradragets stør-
relse, jf. forslaget til § 18 b, stk. 2.
Ved fastsættelsen af det målrettede efterafgrødekrav i med-
før af den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 18 a
vil der blive taget højde for fradragsmuligheden i den fore-
slåede § 18 b, således at den kvælstofreducerende effekt ik-
ke reduceres, jf. ovenfor om den foreslåede § 18 a, stk. 2.
Det forventes, at virksomhederne gives mulighed for at fra-
drage de arealer, som de har anmeldt under den frivillige
målrettede efterafgrødeordning, i det målrettede efterafgrø-
dekrav efter den foreslåede § 18 a, forudsat at den kvælstof-
reducerende effekt ikke reduceres. Det er de arealer, som
virksomheden har anmeldt ved ansøgningsfristen for den fri-
villige målrettede efterafgrødeordning, der kan fradrages i
det målrettede efterafgrødekrav.
Ansøgning om tilskud skal indgives via Fællesskemaet, der
indgives efter bestemmelserne i bekendtgørelse om mark-
blok og elektronisk Fællesskema, jf. senest bekendtgørelse
nr. 1417 af 29. november 2016, jf. § 5, stk. 3, i bekendtgø-
relse nr. 109 af 30. januar 2017 om nationalt tilskud til mål-
rettede efterafgrøder. Ansøgningen skal være modtaget i
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ved den ansøgningsfrist, der
gælder for modtagelsen af Fællesskema, jf. § 2, nr. 9, i be-
kendtgørelse nr. 109 af 30. januar 2017 om nationalt tilskud
til målrettede efterafgrøder. Ansøgningsfristen er den 21.
april, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1417 af 29. novem-
ber 2016 om markblok og elektronisk Fællesskema.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 18 b, stk. 3, kan mini-
steren fastsætte regler om, at en del af det målrettede efteraf-
grødekrav kan reduceres for en virksomhed, hvis det over-
stiger et nærmere fastsat niveau, i det omfang at det ikke får
betydning for den kvælstofreducerende effekt, jf. § 18 a.
Det er hensigten, at den enkelte virksomhed ikke bliver ramt
af et målrettet efterafgrødekrav, der er større, end hvad der
ville svare til en 20 pct. reduktion af virksomhedens samlede
kvælstofkvote. Det er dog en forudsætning for dette, at det
eventuelle indsatsbehov i det pågældende ID15-område nås.
Såfremt der viser sig et behov for etablering af efterafgrøder
i større omfang for den enkelte virksomhed, end hvad der
ville svare til en 20 pct. reduktion af virksomhedens samlede
kvælstofkvote, vil den foreslåede § 18 a, stk. 3, blive an-
vendt til at fastsætte regler om overførsel af et mindre efter-
afgrødekrav til den følgende planperiode, således at virk-
somhedens samlede kvælstofkvote ikke reduceres mere end
20 pct. Anvendelse af § 18 a, stk. 3, forudsætter, at det even-
tuelle indsatsbehov i det pågældende ID15-område nås.
Det er hensigten, at hvis en virksomhed skal have mulighed
for at få nedsat det målrettede efterafgrødekrav efter regler
fastsat i medfør af den foreslåede § 18 b, stk. 3, skal den
kunne dokumentere, at det målrettede efterafgrødekrav er
større end, hvad der ville svare til en 20 pct. reduktion af
virksomhedens samlede kvælstofkvote.
Den foreslåede ordning om målrettede efterafgrødekrav vil
indgå i den almindelige ordning for kontrol og håndhævelse
af efterafgrøder, som allerede er etableret i medfør af gøds-
kningsloven i forbindelse med det almindelige pligtige efter-
afgrødekrav fastsat i medfør af gødskningslovens § 18, stk.
1. Dette betyder bl.a., at virksomhederne hvert år skal indbe-
rette det areal, hvor der er etableret plantedække, jf. gøds-
kningslovens § 21 a, stk. 1. Det foreslås derfor, at denne be-
stemmelse udvides til også at gælde for indberetning af de
arealer, hvor der er etableret målrettede efterafgrøder efter
den foreslåede § 18 a, jf. forslaget til § 1, nr. 6.
Virksomheder, der er omfattet af gødskningslovens § 2, skal
for hver planperiode foretage en gødningsplanlægning for
dyrkede og udtagne arealer, jf. § 21, stk. 1. Der kan dog væ-
re virksomheder, som bliver omfattet af et målrettet efteraf-
grødekrav efter den foreslåede § 18 a, stk. 1, som ikke er re-
gistrerede i Register for Gødningsregnskab efter gøds-
kningslovens § 2, stk. 2 eller 3.
Det er hensigten, at virksomheder, som ønsker at benytte sig
af den reduktionsordning, som kan fastsættes i medfør af
den foreslåede § 18 b, stk. 3, skal udarbejde en gødnings-
planlægning, så det kan dokumenteres, at det målrettede ef-
terafgrødekrav udgør mere, end hvad der ville svare til en 20
pct. reduktion af virksomhedens samlede kvælstofkvote. Det
følger derfor af den foreslåede bestemmelse i § 18 b, stk. 4,
at ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder skal
foretage gødningsplanlægning efter § 21, stk. 1.
Det foreslås endvidere, at ministeren i § 18 b, stk. 4, 2. pkt.,
bemyndiges til at fastsætte regler om planlægningen, herun-
der dens udformning, indhold og indberetning. Det er hen-
sigten, at der fastsættes regler om, at gødningsplanlægnin-
gen skal indberettes til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Iføl-
ge lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås miljø- og fødevaremini-
sterens bemyndigelse til at fastsætte regler om pligt til at an-
vende digital kommunikation i gødskningslovens § 26 a, stk.
1, udvidet til også at omfatte bemyndigelse til at fastsætte
pligt til elektronisk indberetning af gødningsplanlægningen,
som skal indgives efter den foreslåede § 18 b, stk. 4. Det er
hensigten, at der bliver fastsat regler om, at gødningsplan-
lægningen skal indgives via Miljø- og Fødevareministeriets
Tast selv-service.
Det foreslås endvidere, at virksomheder, som ikke overhol-
der regler udstedt i medfør af den foreslåede § 18 a, stk. 1,
og således ikke opfylder det yderligere efterafgrødekrav, vil
få reduceret virksomhedens samlede kvote for kvælstof i
8
planperioden efter gødskningslovens § 7, jf. forslaget til § 1,
nr. 1. For at øge overskueligheden foreslås det, at § 7, stk. 1,
nyaffattes. Det er ikke hensigten, at den nye affattelse vil be-
tyde ændringer i administrationen af den reduktionsordning,
som er etableret for så vidt angår udlægning af efterafgrøder
eller anvendelse af alternative ordninger efter regler fastsat i
medfør af gødskningslovens §§ 18 og 19. Ændringen bety-
der, at der foretages enkelte konsekvensændringer i gøds-
kningslovens § 7, stk. 2 og 3. Der henvises i øvrigt til de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1-4.
Det foreslås endvidere, at miljø- og fødevareministeren be-
myndiges til at fastsætte krav om, at virksomheden angiver
efterafgrødernes præcise placering på virksomhedens area-
ler, jf. § 1, nr. 7, om forslaget til gødskningslovens § 21 a,
stk. 2, 2. pkt.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
I forbindelse med udmøntningen af efterafgrødekravet i en
bekendtgørelse vil der være økonomiske og administrative
omkostninger for staten. Omkostningerne omfatter tilpasnin-
ger i eksisterende kontrolordninger og tilpasning af IT-sy-
stemer m.v. Omkostningerne forbundet hermed finansieres
inden for Miljø- og Fødevareministeriets egen ramme.
Lovforslaget vil ikke have økonomiske og administrative
konsekvenser for regioner og kommuner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Den foreslåede ordning om krav om udlægning af målrette-
de efterafgrøder vil kunne udgøre ekspropriation og beretti-
ge til (fuldstændig) erstatning, jf. grundlovens § 73. Om en
virksomhed rammes så økonomisk intensivt, at der er tale
om et ekspropriativt indgreb, må bero på en konkret vurde-
ring. Den endelige afgørelse af dette spørgsmål henhører un-
der domstolene.
Forslaget har i udkast været sendt til Erhvervsstyrelsens
Team Effektiv Regulering (TER). TER vurderer, at lovfor-
slaget i sig selv ikke medfører administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
TER bemærker dog, at der vil være administrative konse-
kvenser for erhvervslivet forbundet med en eventuel udnyt-
telse af lovforslagets bemyndigelse til, at miljø- og fødeva-
reministeren årligt kan fastsætte krav om etablering og pla-
cering af målrettede efterafgrøder i de områder, hvor efteraf-
grøder ikke er anmeldt i det forudsatte omfang i den forud-
gående frivillige tilskudsordning.
De administrative konsekvenser består i, at landmændene i
et webbaseret informationssystem skal undersøge, hvor
mange efterafgrøder der skal udlægges og omsætte kravet,
der angives i procent, til antal hektar, samt indberette opfyl-
delsen af kravet i form af antal hektar målrettede efterafgrø-
der, alternativt forholde sig til anvendelse af kvælstofnorm-
reduktion.
På det foreliggende grundlag kan de administrative konse-
kvenser dog ikke vurderes nærmere. Dette skyldes, at det på
nuværende tidspunkt ikke er muligt at estimere, hvor mange
bedrifter der vil blive ramt af et målrettet efterafgrødekrav.
Baggrunden herfor er, at behovet for et eventuelt målrettet
efterafgrødekrav og dermed størrelsen på et eventuelt rest-
behov pr. kystvandopland ikke kendes på nuværende tids-
punkt, da dette forudsættes af, i hvor høj grad den ønskede
kvælstofeffekt opnås ved den frivillige efterafgrødeordning.
Når det målrettede efterafgrødekrav beregnes og udstedes i
form af bekendtgørelse, vil der være økonomiske og admini-
strative konsekvenser for erhvervet. Det er ikke muligt på
forhånd at beregne disse konsekvenser, da størrelsen af det
målrettede efterafgrødekrav er afhængig af den kvælstofre-
ducerende effekt opnået under den frivillige ordning, idet
omfanget dog ikke kan overstige efterafgrøder svarende til
1.186 tons kvælstof i forhold til kystvande, 3.729 tons kvæl-
stof i rodzonen i forhold til grundvand, samt yderligere
1.934 tons kvælstof i rodzonen samlet for 2017 og 2018, jf.
de foreslåede § 18 a, stk. 1 og 4, jf. forslaget til § 1, nr. 3.
Miljø- og Fødevareministeriet vil i overensstemmelse med
de gældende retningslinjer for erhvervsøkonomiske konse-
kvensvurderinger i forbindelse med bemyndigelsens udnyt-
telse udarbejde den nødvendige erhvervsøkonomiske konse-
kvensvurdering efter inddragelse af TER, som offentliggø-
res i forbindelse med den offentlige høring af bekendtgørel-
sesudkastet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Den foreslåede regulering i dette lovforslag bidrager sam-
men med den frivillige målrettede efterafgrødeordning til en
kvælstofreducerende effekt på 1.186 tons kvælstof til kys-
tvand og 3.729 tons kvælstof til grundvand, samt yderligere
1.934 tons kvælstof i rodzonen samlet for 2017 og 2018.
Herudover bidrager udlægning af de målrettede efterafgrø-
der til en samlet positiv klimaeffekt på ca. 0,27 mio. tons
CO2-ækvivalenter i 2017-2018, forudsat medregning af kli-
maeffekt af kulstoflagring.
I det omfang bemyndigelsen udnyttes som følge af manglen-
de kvælstofreducerende effekt under den frivillige tilskuds-
ordning, og der etableres efterafgrøder efter den foreslåede
ordning, vil lovforslaget således i sig selv have en positiv ef-
fekt for miljøet, svarende til dette indsatsbehov.
9
8. Forholdet til EU-retten
De foreslåede bestemmelser om målrettede efterafgrøder bi-
drager til at sikre opfyldelse af Danmarks EU-retlige for-
pligtelser på miljøområdet, herunder særligt nitratdirektivet
og vandrammedirektivet samt grundvandsdirektivet, drikke-
vandsdirektivet, havstrategirammedirektivet, habitatdirekti-
vet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
Endelig bidrager de foreslåede foranstaltninger til den dan-
ske indsats for at reducere drivhusgasemissioner, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets beslutning Nr. 406/2009/EF om
medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgase-
missioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forplig-
telser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2030.
Nitratdirektivets artikel 1 fastslår, at formålet med direktivet
er at nedbringe vandforurening forårsaget eller fremkaldt af
nitrater, der stammer fra landbruget og at forebygge yderli-
gere forurening af denne art.
Efter nitratdirektivets artikel 5, jf. bilag III, skal der udarbej-
des et nitrathandlingsprogram for nitratsårbare zoner. I over-
ensstemmelse med artikel 3, stk. 5, anvendes handlingspro-
grammet for hele det danske område.
Forpligtelserne efter nitratdirektivet indebærer, at medlems-
staterne har en pligt til at fastsætte foranstaltninger til at
nedbringe nitratforurening af overfladevand og grundvand
og bremse tendenser til nitratforurening, særligt hvis grund-
vandet derved kan komme til at indeholde en sådan højere
nitratkoncentration end 50 mg nitrat pr. liter, eller hvis over-
fladevandet derved kan blive eutrofieret.
Nitratdirektivet er tæt forbundet med andre natur- og miljø-
direktiver. Det gælder særligt vandrammedirektivet, grund-
vandsdirektivet, drikkevandsdirektivet og habitatdirektivet.
Nedbringelse af tilførslen af nitrater til vandmiljøet er en in-
tegreret del af vandrammedirektivet. En del af indholdet af
den danske nitrathandlingsplan er direkte fastlagt i nitratdi-
rektivet i form af bestemmelser, der skal gennemføres i alle
medlemsstater, eksempelvis direktivets bilag III. Disse for-
anstaltninger indgår som grundlæggende foranstaltninger i
indsatsprogrammet i de danske vandområdeplaner, jf. vand-
rammedirektivets artikel 11, stk. 3, med henblik på opfyldel-
se af målsætningen om opnåelse af god tilstand i vandmiljø-
et.
Det følger af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a),
nr. i), at medlemsstaterne skal iværksætte de nødvendige
foranstaltninger med henblik på at forebygge forringelse af
tilstanden for alle overfladevandområder, herunder kystvan-
de. Vandrammedirektivets ikke-forringelsesprincip gælder
også for grundvandsforekomster, jf. artikel 4, stk. 1, litra b),
nr. i).
Medlemsstaterne er endvidere forpligtet til at iværksætte de
nødvendige foranstaltninger med henblik på at vende enhver
væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrati-
onen af et hvilket som helst forurenende stof hidrørende fra
menneskelig aktivitet med henblik på en progressiv redukti-
on af forureningen af grundvandet, jf. vandrammedirektivets
artikel 4, stk. 1, litra b), nr. iii). Det er bl.a. en forudsætning
for, at en grundvandsforekomst har god tilstand, at indholdet
af nitrat i grundvandsforekomsten ikke overstiger 50 mg ni-
trat pr. liter, jf. vandrammedirektivet og grundvandsdirekti-
vets bilag 1, nr. 1. Et tilsvarende kvalitetskrav følger af drik-
kevandsdirektivet. Danmark skal træffe de nødvendige for-
anstaltninger for, at kvalitetskravet overholdes.
Drikkevandsdirektivet fastsætter ikke kvalitetskrav til
grundvandet. Vandforsyningen i Danmark er baseret på ind-
vinding af grundvand, som er så rent, at det kan anvendes
som drikkevand efter en simpel vandbehandling. Da grund-
vandet således som udgangspunkt ikke renses for nitrat, for-
udsætter drikkevandsdirektivet, at grundvandets indhold af
nitrat som udgangspunkt ikke overstiger grænseværdien i
drikkevandsdirektivet på 50 mg nitrat pr. liter.
Havstrategirammedirektivet har ifølge artikel 1, stk. 1, til
formål at skabe en ramme inden for hvilken, medlemsstater-
ne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at opnå el-
ler opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet senest i
2020. De landbaserede kilder til udledning af næringsstoffer
til havmiljøet i de åbne havområder reguleres via vandområ-
deplanerne, og indsatserne i vandområdeplanerne skal såle-
des fastsættes med henblik på også at opfylde målsætninger-
ne i havstrategirammedirektivet.
Habitatdirektivet skal ifølge artikel 2, stk. 2, sikre, at de for-
anstaltninger, der træffes efter direktivet, tager sigte på at
opretholde eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for
naturtyper samt vilde dyre- og plantearter af fællesskabsbe-
tydning.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de for-
anstaltninger, der iværksættes i medfør af den foreslåede be-
stemmelse i gødskningslovens § 18 a, jf. lovforslagets § 1,
nr. 5, bidrager yderligere til opfyldelse af de danske forplig-
telser efter nitratdirektivet, vandrammedirektivet, grund-
vandsdirektivet, drikkevandsdirektivet, havstrategirammedi-
rektivet og habitatdirektivet.
Danmark har ifølge Europa-Parlamentets og Rådets beslut-
ning Nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstater-
nes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med
henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at redu-
cere drivhusgasemissionerne frem til 2030 en forpligtelse til
at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 20 pct. i
2020 i forhold til 2005 fra de sektorer, som ikke er en del af
EU’s kvotehandelssystem – herunder landbruget – jf. artikel
2 og bilag II. De foranstaltninger, der iværksættes i medfør
af bemyndigelsen i lovforslagets § 1, nr. 5, bidrager til op-
fyldelse af forpligtelsen.
Det målrettede efterafgrødekrav, der fastsættes i medfør af
den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 18 a, jf.
10
lovforslagets § 1, nr. 5, vil indgå i det kommende danske ni-
trathandlingsprogram udarbejdet i overensstemmelse med
nitratdirektivets artikel 5. Det målrettede efterafgrødekrav
vil derfor blive omfattet af reglerne om krydsoverensstem-
melse, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning
1306/2013 af 17. december 2013, bilag 2, jf. artikel 93.
Der gennemføres en miljøvurdering af det målrettede efter-
afgrødekrav fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i
§ 18 a, som indgår i udkastet til det danske nitrathandlings-
program. Miljøvurderingen gennemføres i overensstemmel-
se med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF
af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og pro-
grammers indvirkning på miljøet, EF-Tidende 2001, nr. L
197, side 30 ff.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. januar
2017 til den 10. februar 2017 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Agri Nord, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Biologforbundet, Bornholms Landbrug, Branche-
udvalget for Biogas, Brancheudvalget for frø, Bæredygtigt
Landbrug, Centrovice, DAKOFA, DAKOFO, Danmarks Bi-
avlerforening, Danmarks Fiskeriforening Producent Organi-
sation, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboungdom,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfisker-
forbund, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening,
Dansk Botanisk Forening, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fritidsfiskerforbund,
Dansk Gartneri, Dansk Kartoffelproducentforening, Dansk
Land- og Strandjagt, Dansk Landbrug Sydhavsøerne, Dansk
Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pels-
dyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk Skovforening,
Dansk Svineproduktion, Dansk Vand- og Spildevandsfor-
ening (DANVA), Danske Advokater, Danske Biavleres
Landsforening, Danske Juletræer, Danske Kartofler, Danske
Maskinstationer og Entreprenører, Danske Regioner, Dan-
ske Svineproducenter, Danske Vandløb, Den Danske Dom-
merforening, Den Danske Landinspektørforening, Det Dan-
ske Fjerkræråd, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
(Københavns Universitet), Det Økologiske Råd, DI, Djurs-
land Landboforening, Dronningeavlerforeningen af 1921,
DTU Miljø, Ejendomsforeningen Danmark, ErhvervsBiav-
lerne, Ferskvandsfiskeriforeningen, Ferskvandsfiskerifor-
eningen for Danmark, Finansrådet, Foreningen af Danske
Handelsmøller, Foreningen af miljø, plan og naturmedarbej-
dere i det offentlige (Envina), Foreningen af Vandværker i
Danmark, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Forenin-
gen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, Frie bønder
– levende land, Friluftsrådet, Frøsektionen, Gefion, Green-
peace, Heden og Fjorden, Hedeselskabet, Institut for Føde-
vare- og Ressourceøkonomi (Københavns Universitet), Jysk
Landbrugsrådgivning, Kolding-Herreds Landbrugsforening,
KL, Institut for Plante- og Miljøvidenskab (Københavns
Universitet), Kødbranchens Fællesråd, Landbo Limfjord,
Landboforening Midtjylland, Landbo Nord, Landbo Syd,
Landbo Thy, Landbrug og Fødevarer, Landbrugets Kartof-
felfond, Landbrugsrådgivning Syd, Landdistrikternes Fæl-
lesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter,
Landsforeningen Dansk Fåreavl, Landsforeningen for Gylle-
ramte, Landsforeningen Praktisk Økologi, Lemvigegnens
Landboforening, LHN, LMO, Nationalt Center for Fødeva-
rer og Jordbrug (Aarhus Universitet), Nationalt Center for
Miljø og Energi (Aarhus Universitet), NF Plus, NOAH,
Odsherreds Landboforening, Patriotisk Selskab, Plantning &
Landskab, Landsforeningen, Realkreditforeningen, Realkre-
ditrådet, Rådgivningscenter Nord, Sammenslutningen af
Danske Erhvervsbiavlere, Sammenslutningen af Danske
Småøer, Sammenslutningen af danske Sortsejere, Science
and Technology (Aarhus Universitet), SEGES, Skov og
Landskab, Skovdyrkerne, SvineRådgivningen, Sønderjysk
Landboforening, Verdens Skove, Verdensnaturfonden
(WWF), Vestjysk Landboforening, Økologisk Landsfor-
ening og Østdansk Landbrugsrådgivning.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/¬mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/¬merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Der vil være økonomiske omkostninger
for staten i forbindelse med tilpasning af
IT-systemer m.v. i forbindelse med ud-
møntning af efterafgrødekravet i en be-
kendtgørelse. Omkostningerne forbun-
det hermed finansieres inden for Miljø-
og Fødevareministeriets egen ramme.
Lovforslaget vil ikke have økonomiske
konsekvenser for regioner og kommu-
ner.
11
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Der vil være administrative omkostnin-
ger for staten i forhold til tilpasninger i
eksisterende kontrolordninger m.v. Om-
kostningerne forbundet hermed finan-
sieres inden for Miljø- og Fødevaremi-
nisteriets egen ramme.
Lovforslaget vil ikke have administrati-
ve konsekvenser for regioner og kom-
muner.
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Ingen Lovforslaget har efterlevelseskonse-
kvenser for erhvervet. Det er ikke mu-
ligt at beregne de samlede konsekven-
ser, da det ikke på nuværende tidspunkt
vil være muligt at estimere, hvor mange
virksomheder der vil blive ramt af et
krav om målrettede efterafgrøder.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslaget har efterlevelseskonse-
kvenser for erhvervet. Det er ikke mu-
ligt at beregne de samlede konsekven-
ser, da det ikke på nuværende tidspunkt
vil være muligt at estimere, hvor mange
virksomheder der vil blive ramt af et
krav om målrettede efterafgrøder.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget bidrager sammen med den
frivillige målrettede efterafgrødeordning
til en kvælstofreducerende effekt på
3.729 tons kvælstof til grundvand og
1.186 tons kvælstof til kystvand, samt
1.934 tons kvælstof i rodzonen.
Samlet positiv klimaeffekt på ca. 0,27
mio. tons CO2-ækvivalenter i
2017-2018.
Ingen
Forholdet til EU-retten De foreslåede foranstaltninger bidrager yderligere til opfyldelse af Danmarks
EU-retlige forpligtelser på miljøområdet, herunder særligt Rådets direktiv
91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forår-
saget af nitrater der stammer fra landbruget og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fæl-
lesskabets vandpolitiske foranstaltninger samt Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod
forurening og forringelse, Rådets direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæg-
gelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger, Rådets
direktiv 92/43/EF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter og Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 147/2009/EF om beskyttelse af vilde fugle og
deres levesteder.
Endelig bidrager de foreslåede foranstaltninger til den danske indsats for at redu-
cere drivhusgasemissioner, jf. Europa-Parlamentets og Rådets beslutning Nr.
406/2009/EF om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemis-
sioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere driv-
husgasemissionerne frem til 2030.
12
Overimplementering af EU-retlige mini-
mumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den gældende bestemmelse i § 7, stk. 1, 1. pkt., omhand-
ler reduktion af en virksomheds samlede kvote for kvælstof
for planperioden, såfremt virksomheden ikke har udlagt ef-
terafgrøder eller anvendt et alternativ til udlægning af efter-
afgrøder efter regler fastsat i medfør af §§ 18 og 19.
Ifølge den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 1, nr. 1, får
virksomheden reduceret den samlede kvote for kvælstof for
planperioden i tilfælde, hvor virksomheden ikke har udlagt
efterafgrøder eller anvendt et af alternativerne til udlægning
af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af §§ 18 og 19.
Det foreslås, at den gældende bestemmelse i § 7, stk. 1,
nyaffattes. Indholdet i den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 1, svarer
til indholdet i den gældende § 7, stk. 1, 1. pkt. Den nye af-
fattelse vil derfor ikke medføre ændringer i administrationen
af reduktionsordningen for så vidt angår efterafgrødekrav og
alternativer fastsat i medfør af gødskningslovens §§ 18 og
19.
De foreslåede ændringer skyldes et behov for at gøre be-
stemmelserne mere overskuelige, når der ud over de gæl-
dende henvisninger i § 7, stk. 1 (til gødskningslovens §§ 18
og 19), også skal henvises til det nye målrettede efterafgrø-
dekrav i § 18 a og til den nye, endnu ikke vedtagne, bestem-
melse i § 5 e i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning
m.v.
Efter gødskningslovens § 5 må forbruget af kvælstof til
gødningsformål i planperioden, som fastlægges i overens-
stemmelse med gødskningslovens §§ 10-14, ikke overstige
en registreret virksomheds samlede kvote for kvælstof i
planperioden, som fastlagt efter gødskningslovens §§ 6-8.
Overtrædelse af gødskningslovens § 5 er strafbelagt i gøds-
kningslovens § 29, stk. 1, nr. 1.
Der henvises til pkt. 3.1 i de almindelige bemærkninger
vedrørende fastlæggelsen af virksomhedens kvælstofkvote i
planperioden.
Efter gødskningslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., får en virksom-
hed, der ikke har udlagt efterafgrøder eller anvendt et af al-
ternativerne til udlægning af efterafgrøder efter regler fastsat
i medfør af gødskningslovens §§ 18 og 19, reduceret den
samlede kvote for kvælstof for planperioden.
Efter gødskningslovens § 21 a skal virksomheder, der er
forpligtet til at udlægge efterafgrøder, indberette det samle-
de areal, hvorpå der er etableret plantedække i Miljø- og Fø-
devareministeriets Tast selv-service. Fristen for indberetnin-
gen er den 31. august, jf. § 14 i bekendtgørelse nr. 1056 af 1.
juli 2016 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag
(herefter plantedækkebekendtgørelsen).
Administrationen af reduktionsordningen er tilrettelagt så-
ledes, at hvis virksomheden har indberettet, at der ikke er
udlagt arealer med efterafgrøder, eller de indberettede area-
ler med efterafgrøder ikke er tilstrækkelige til at opfylde
virksomhedens efterafgrødekrav, så reduceres virksomhe-
dens samlede kvote for kvælstof, når virksomheden senest
den efterfølgende 21. april udarbejder gødningsplanlægnin-
gen for planperioden og samtidig hermed opgør virksomhe-
dens efterafgrødekrav.
Virksomheden vil ikke få reduceret den samlede kvote for
kvælstof for planperioden, hvis efterafgrødekravet er opfyldt
ved anvendelse af de alternative virkemidler, herunder f.eks.
udlægning af mellemafgrøder eller tidligt såede vinterafgrø-
der. Virksomheden kan endvidere anvende effekt af over-
skydende efterafgrøder udlagt i tidligere planperioder.
Det følger af den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 2, som er ny, at
virksomheden får reduceret den samlede kvote for kvælstof
for planperioden, hvis virksomheden ikke udlægger efteraf-
grøder efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestem-
melse i gødskningslovens § 18 a.
Det er hensigten, at virksomheder, som ikke opfylder det
målrettede efterafgrødekrav fastsat i medfør af den foreslåe-
de § 18 a, vil få reduceret den samlede kvote for kvælstof
for planperioden i lighed med, hvis en virksomhed ikke ud-
lægger efterafgrøder efter gødskningslovens § 18.
Det målrettede efterafgrødekrav fastsat efter den foreslåe-
de § 18 a kan ikke opfyldes ved at anvende alternativer til
efterafgrøder. Det er heller ikke muligt at overdrage målret-
tede efterafgrøder mellem virksomheder eller at overføre ef-
fekten af efterafgrøder udlagt i en planperiode til en senere
planperiode. Hvis virksomheden ikke udlægger efterafgrø-
der, vil den dermed automatisk få reduceret den samlede
kvote for kvælstof for planperioden.
Det foreslås i § 7, stk. 1, nr. 3, at virksomheden får redu-
ceret den samlede kvote for kvælstof, hvis virksomheden ik-
ke har udlagt efterafgrøder eller anvendt et af alternativerne
til udlægning af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af
§ 5 e i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
(herefter husdyrbrugloven).
Miljø- og fødevareministeren fremsatte den 12. januar
2017 et forslag til ændring af bl.a. lov om miljøgodkendelse
m.v. af husdyrbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 442 af 13. maj
2016, jf. forslag til lov om ændring af lov om miljøgodken-
delse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om
jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og
forskellige andre love, L 114, samling 2016-17 (herefter
husdyrgodkendelseslovforslaget). I husdyrgodkendelseslov-
forslaget forslås det, at denne lov ændrer navn til lov om
husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. husdyrgod-
kendelseslovforslagets § 1, nr. 1. Det foreslås endvidere, at
miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om etablering af efterafgrøder, jf. husdyrgodkendel-
13
seslovforslagets § 1, nr. 11, om forslaget til husdyrbruglo-
vens § 5 e.
I husdyrgodkendelseslovforslaget indgår endvidere et for-
slag til ændring af gødskningslovens § 7, stk. 1. Denne æn-
dring betyder, at virksomheder, som ikke udlægger efteraf-
grøder eller anvender et af alternativerne til udlægning af ef-
terafgrøder efter regler fastsat i medfør af husdyrbruglovens
§ 5 e, får reduceret den samlede kvote for kvælstof for plan-
perioden.
Dette lovforslag har taget højde for de foreslåede ændrin-
ger, der følger af husdyrgodkendelseslovforslaget (L114),
som Folketinget skal tredjebehandle den 23. februar 2017.
Ændringer i husdyrgodkendelseslovforslaget (L114) er ind-
arbejdet som nr. 3 i den nyaffattede § 7, stk. 1, under forud-
sætning af, at husdyrgodkendelseslovforslagets ændringer af
husdyrbruglovens § 5 e og gødskningslovens § 7 vedtages.
Hvis husdyrgodkendelseslovforslagets ændringer i disse be-
stemmelser ikke vedtages, vil der blive fremsat ændringsfor-
slag om, at den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 3, udgår.
Det er hensigten, at efterafgrødekrav fastsat i medfør af
husdyrbruglovens § 5 e skal administreres sammen med det
efterafgrødekrav, der er fastsat i medfør af gødskningslo-
vens § 18. Det foreslås derfor i § 7, stk. 1, nr. 3, at bestem-
melsen om reduktion af virksomhedens samlede kvote for
kvælstof udvides, således at virksomheder, der ikke har ud-
lagt efterafgrøder eller anvendt et af alternativerne til udlæg-
ning af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af husdyr-
bruglovens § 5 e, får reduceret den samlede kvote for kvæl-
stof for planperioden.
Til nr. 2
Det følger af gødskningslovens § 7, stk. 2, at ministeren
endvidere kan fastsætte regler om tillæg til virksomhedens
samlede kvote for kvælstof, hvis virksomheden etablerer ef-
terafgrøder ud over pligtige efterafgrøder. Der er ikke i øje-
blikket fastsat regler i medfør af bestemmelsen.
Det foreslås, at ordet endvidere udgår af § 7, stk. 2. For-
slaget er en konsekvens af, at miljø- og fødevareministerens
bemyndigelse i den gældende § 7, stk. 1, til at fastsætte reg-
ler om reduktionen af den samlede kvote for kvælstof fore-
slås flyttet til § 7, stk. 3.
Til nr. 3
Miljø- og fødevareministeren er efter den gældende § 7,
stk. 1, 2. pkt., bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om
reduktionen af virksomhedernes kvælstofkvote efter stk. 1,
1. pkt. Endvidere er ministeren i gødskningslovens § 7, stk.
3, bemyndiget til at fastsætte regler om opgørelse af redukti-
onen efter stk. 1, om opgørelse af tillæg til virksomhedens
kvælstofkvote efter stk. 2 og om virksomhedens oplysning
om anvendelse af de nævnte muligheder.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 7, stk. 3, 1. pkt.,
hvorefter ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om reduktion af den samlede kvote for kvælstof efter
§ 7, stk. 1. Ændringen er en konsekvens af, at der i den fore-
slåede § 7, stk. 1, indsættes en nummeropremsning. Ændrin-
gen medfører ikke ændringer i administrationen af redukti-
onsordningen.
Det vil således fortsat være muligt at fastsætte regler om
en automatisk, forholdsmæssig nedskrivning af virksomhe-
dens kvælstofkvote for planperioden, hvis kravet om etable-
ring af efterafgrøder ikke er opfyldt. For så vidt angår efter-
afgrødekrav efter regler fastsat i medfør af gødskningslo-
vens § 18 vil kvælstofkvoten ikke blive reduceret, hvis virk-
somheden opfylder kravet om etablering af efterafgrøder
ved at overføre overskud af efterafgrøder fra tidligere plan-
perioder eller ved at bruge et af de alternativer, der er nævnt
i §§ 5-10 i plantedækkebekendtgørelsen. Det er hensigten, at
efterafgrødekrav efter regler fastsat i medfør af husdyrbrug-
lovens § 5 e skal administreres på samme måde som efteraf-
grødekrav efter regler fastsat i medfør af gødskningslovens
§ 18.
Da det foreslås, at det målrettede efterafgrødekrav efter
den foreslåede § 18 a ikke kan opfyldes ved anvendelse af
alternativer til efterafgrøder, vil kvælstofkvoten automatisk
blive reduceret for virksomheden, hvis den ikke udlægger de
målrettede efterafgrøder.
Reduktionen af kvælstofkvoten vil ske i Tast selv-service,
når det på baggrund af de indberettede oplysninger står
klart, hvor stort virksomhedens efterafgrødegrundareal er,
og hvordan virksomheden har opfyldt efterafgrødekravet.
Beregningen af kvælstofkvoten vil blive overført automatisk
til gødningsregnskabet.
Bemyndigelsen i gødskningslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 3, er udnyttet i § 9, stk. 2, i bekendtgørelse om jordbru-
gets anvendelse af gødning i planperioden 2016/2017 (her-
efter gødskningsbekendtgørelsen), jf. plantedækkebekendt-
gørelsens § 16. Ifølge gødskningsbekendtgørelsens § 9, stk.
2, reduceres virksomhedens kvælstofkvote efter gødsknings-
lovens § 7, stk. 1, hvis den ikke har opfyldt planperiodens
efterafgrødekrav i medfør af plantedækkebekendtgørelsen.
Det følger endvidere af bestemmelsen, at der ved beregnin-
gen af reduktionen anvendes en omregningsfaktor, der er
fastsat i plantedækkebekendtgørelsen.
Efter plantedækkebekendtgørelsens § 16 reduceres en
virksomheds samlede kvote for kvælstof i en planperiode
med 93 kg kvælstof pr. manglende hektar efterafgrøde, hvis
virksomheden udbringer mindre organisk gødning end, hvad
der svarer til 0,8 dyreenheder pr. hektar harmoniareal. For
virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til
0,8 dyreenheder eller derover pr. hektar harmoniareal, redu-
ceres den samlede kvote for kvælstof i planperioden dog
med 150 kg kvælstof pr. manglende hektar efterafgrøde.
Den foreslåede mulighed for automatisk at reducere kvæl-
stofkvoten, sikrer den tilsigtede positive miljøeffekt af efter-
afgrødekravet.
Til nr. 4
Det følger af gødskningslovens § 7, stk. 3, som bliver § 7,
stk. 3, 2. pkt., at ministeren kan fastsætte regler om opgørel-
14
se af reduktionen efter stk. 1, om opgørelse af tillæg til virk-
somhedens kvælstofkvote efter stk. 2 og om virksomhedens
oplysning om anvendelse af de nævnte muligheder.
Som en konsekvens af, at det foreslås, at ministerens be-
myndigelse til at fastsætte regler om reduktionen af virk-
somhedens kvælstofkvote flyttes til § 7, stk. 3, 1. pkt., fore-
slås det i forlængelse heraf, at den foreslåede § 7, stk. 3, 2.
pkt., præciseres, så det fremgår, at ministeren endvidere kan
fastsætte regler om opgørelse af reduktionen efter stk. 1, om
opgørelse af tillæg til virksomhedens kvælstofkvote efter
stk. 2 og om virksomhedens oplysning om anvendelse af de
nævnte muligheder.
Til nr. 5
Den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 18 a,
stk. 1, er ny, og indebærer, at miljø- og fødevareministeren i
2017 og 2018 fastsætter regler, der fastlægger krav for virk-
somheder om etablering og placering af målrettede efteraf-
grøder, svarende til en samlet kvælstofreduktion på 1.186
tons kvælstof i forhold til kystvande, 3.729 tons kvælstof i
rodzonen i forhold til grundvand samt yderligere 1.934 tons
kvælstof i rodzonen. Der skal opnås en kvælstofreduktion
svarende til, hvis der ikke er anmeldt efterafgrøder i det om-
fang eller efter den placering, der er forudsat ved den frivil-
lige målrettede efterafgrødeordning.
Afgrænsningen af de områder, hvori der vil blive fastsat
krav om målrettede efterafgrøder i medfør af den foreslåede
bestemmelse i gødskningslovens § 18 a vil ske med ud-
gangspunkt i den samme opdeling, som anvendes i den fri-
villige målrettede efterafgrødeordning (ID15-områder), og
som fremgår af Landbrugs- og Fiskeristyrelsens kort over
vejledende behov for målrettede efterafgrøder. Kortet kan
tilgås via styrelsens hjemmeside.
Konstateringen af, om der fortsat er et indsatsbehov i for-
hold til grundvand i de enkelte områder eller de kystvande,
som de pågældende områder afvander til, vil ske efter udlø-
bet af ansøgningsfristen for den frivillige ordning den 21.
april første gang i 2017, jf. § 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr.
109 af 30. januar 2017 om nationalt tilskud til målrettede ef-
terafgrøder. Dette skal ske, indtil den målrettede arealregu-
lering iværksættes efter 2018, jf. dog den foreslåede § 18 a,
stk. 3, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, at dele
af kvælstofreduktionen efter en konkret vurdering kan med-
tages i den kvælstofreducerende indsats i 2018, dog således
at der samlet set maksimalt overføres 10 pct. af indsatsbeho-
vet for 2017.
Et krav om målrettede efterafgrøder efter den foreslåede
ordning vil endvidere fremgå af et nyt kort over de områder,
hvor der skal etableres målrettede efterafgrøder. Kortet vil
kunne tilgås via Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmesi-
de. Det er hensigten, at der vil blive udstedt en bekendtgø-
relse, som indeholder koordinater over områder, hvor der
skal etableres målrettede efterafgrøder efter den foreslåede §
18 a.
Det er hensigten, at det målrettede efterafgrødekrav, der
fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i gøds-
kningslovens § 18 a fastsættes i procent af efterafgrødegrun-
darealerne på virksomheden. ¬¬Visse virksomheder kan ha-
ve arealer, der er beliggende i flere oplande, hvor der kan
være fastsat forskellige efterafgrødekrav. Der vil blive fast-
sat regler om beregning af kravet, således at efterafgrøderne
placeres, hvor der er et fortsat indsatsbehov.
Arealer udlagt med målrettede efterafgrøder vil ikke kun-
ne anvendes til at opfylde det allerede gældende efterafgrø-
dekrav på 240.000 hektar efterafgrøder på landsplan fastsat i
medfør af gødskningslovens § 18, stk. 1. Dette gælder lige-
ledes efterafgrødekrav fastsat i medfør af anden lovgivning.
Det er hensigten, at virksomheder, der er autoriseret til
økologisk jordbrugsproduktion eller er under omlægning
med henblik på at opnå autorisation til økologisk jordbrugs-
produktion (herefter de økologiske jordbrugsvirksomheder),
undtages fra kravet om yderligere efterafgrøder, der fastsæt-
tes i medfør af den foreslåede bestemmelse til gødskningslo-
vens § 18 a.
Efter gødskningslovens § 5 må de virksomheder, der er re-
gistreret i Register for Gødningsregnskab efter gødsknings-
lovens § 2, ikke anvende mere kvælstof til gødningsformål i
planperioden, jf. gødskningslovens § 4, end virksomhedens
kvote for kvælstof. Virksomhedens kvote for kvælstof fast-
lægges på baggrund af reglerne i gødskningslovens §§ 6-8.
Bestemmelserne i gødskningsloven vedrørende registrere-
de virksomheders kvælstofkvote i planperioden gælder ge-
nerelt uanset, om jordbrugsvirksomheden drives som en
økologisk eller konventionel virksomhed. Gødskningsloven
indeholder heller ikke begrænsninger i forhold til, hvilken
type gødning med kvælstofindhold der må anvendes på be-
driften, f.eks. husdyrgødning.
Der anvendes ikke mineralsk kvælstofgødning (handels-
gødning) i økologisk vegetabilsk produktion, og der er lige-
ledes fastsat en øvre grænse for, hvor meget husdyrgødning
og organisk gødning i øvrigt, der udbringes pr. år pr. hektar
udnyttet landbrugsareal, jf. § 31 i bekendtgørelse nr. 1324 af
26. november 2016 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyr-
gødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen),
der omfatter husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomas-
se. Der vil således ikke være ændringer i den mængde kvæl-
stofholdig gødning, som økologiske virksomheder kunne
anvende inden for rammerne af økologireglerne henholdsvis
før og efter udfasningen af kvælstofnormreduktionen, der
trinvist blev gennemført i planperioden 2015/2016 og
2016/2017. Det er derfor fundet unødvendigt at pålægge
økologiske virksomheder et yderligere efterafgrødekrav.
Det er hensigten, at virksomheder med et efterafgrøde-
grundareal på under 10 hektar ikke forpligtes til at udlægge
målrettede efterafgrøder i medfør af den foreslåede § 18 a.
Der gælder en tilsvarende begrænsning for efterafgrødekrav
fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 18, stk.
1, jf. § 2, stk. 6, i plantedækkebekendtgørelsen.
Det målrettede efterafgrødekrav i medfør af den foreslåe-
de bestemmelse i gødskningslovens § 18 a vil ikke kunne
15
opfyldes ved anvendelse af de i medfør af gødskningslovens
§ 19, stk. 1 og 2, fastsatte ordninger om alternativer til ud-
lægning af efterafgrøder. Det målrettede efterafgrødekrav
vil heller ikke kunne opfyldes ved brug af overskud af efter-
afgrøder fra en tidligere planperiode eller ved overførsel fra
en anden virksomhed.
Det foreslås i § 18 a, stk. 2, at ministeren fastsætter regler
om, at den kvælstofreducerende effekt af målrettede efteraf-
grøder anmeldt i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad
24.23.07 til § 24 på finansloven, kan fradrages ved opgørel-
sen af kravet efter stk. 1. Det er hensigten, at der kun vil bli-
ve fastsat et målrettet efterafgrødekrav i de områder, hvor
indsatsbehovet ikke er opnået fuldt ud ved den frivillige
målrettede efterafgrødeordning. Ved opgørelse af kravet
skal der derfor tages højde for, hvor mange hektar efteraf-
grøder, samt deres placering, der er anmeldt under den fri-
villige målrettede efterafgrødeordning. For at sikre, at den
kvælstofreducerende effekt opnås, vil det målrettede efteraf-
grødekrav i de områder, hvor der skal fastsættes et sådant
krav, dog blive fastsat således, at det svarer til det individu-
elle områdes indsatsbehov.
Det foreslås endvidere i § 18 a, stk. 3, at ministeren kan
fastsætte regler om, at dele af en kvælstofreduktion, der er
fastsat efter stk. 1, efter en konkret vurdering kan medtages i
den kvælstofreducerende indsats i 2018, dog således at der
samlet set maksimalt overføres 10 pct. af indsatsbehovet for
2017 nationalt. Vurdering af muligheden for overførsel for
hvert enkelt ID15-område foretages på baggrund af en konk-
ret faglig vurdering, under forudsætning af at det enkelte
områdes kvælstofreduktion opnås. Regler i medfør af be-
stemmelsen forventes anvendt i de tilfælde, hvor der alene
er et mindre behov for en kvælstofreducerende indsats efter
udløbet af ansøgningsfristen i den frivillige ordning.
Ved beregningerne af indsatsbehov i forhold til kystvande
indgår effekter af lempelser og af baseline som beskrevet i
rapport fra Aarhus Universitet (2015): ”Revurdering af ba-
seline”. Desuden indgår effekt af ophør med randzoner, ef-
fekt af akvakultur, vådområder, minivådområder, skovrejs-
ning mv.
Indsatsbehovet for grundvand er opgjort ved inddragelse
af de af ovenstående elementer, der har betydning i forhold
til udvaskningen. Det fastlagte indsatsbehov tager udgangs-
punkt i modelberegningerne beskrevet i rapport fra GEUS
(2016): ”Kvælstofpåvirkning af grundvand".
Det foreslås i den nye § 18 a, stk. 4, at ministeren kan fast-
sætte regler om, at indsatsen tilpasses den nye opgørelse,
hvis det opgjorte behov for kvælstofreducerende indsats, jf.
stk. 1, er behæftet med fejl. Regler i medfør af bestemmel-
sen forventes anvendt, såfremt der fra Aarhus Universitet el-
ler GEUS bliver peget på fejl i beregningsgrundlaget for
indsatsbehovet.
Det foreslås som en ny bestemmelse i gødskningslovens §
18 b, stk. 1, at de virksomheder, som ved ansøgningsfristens
udløb har indgivet ansøgning om tilskud til arealer med ef-
terafgrøder efter den tilskudsordning, der er fastsat i medfør
af tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.07 til § 24 på finanslo-
ven, kan fradrage disse arealer i det målrettede efterafgrøde-
krav pålagt virksomheder i medfør af den foreslåede be-
stemmelse i gødskningslovens § 18 a.
Ved fastsættelsen af det målrettede efterafgrødekrav i
medfør af den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens §
18 a vil der blive taget højde for fradragsmuligheden i den
foreslåede § 18 b, således at den kvælstofreducerende effekt
ikke reduceres, jf. ovenfor om den foreslåede § 18 a, stk. 2.
Det forventes, at virksomhederne gives mulighed for at
fradrage de arealer, som de har anmeldt under den frivillige
målrettede efterafgrødeordning, i det målrettede efterafgrø-
dekrav efter den foreslåede § 18 a, forudsat at den kvælstof-
reducerende effekt ikke reduceres. Det er de arealer, som
virksomheden har anmeldt ved ansøgningsfristen for den fri-
villige målrettede efterafgrødeordning, der kan fradrages i
det målrettede efterafgrødekrav.
Ansøgning om tilskud skal indgives via Fællesskemaet,
der indgives efter bestemmelserne i bekendtgørelse om
markblok og elektronisk Fællesskema, jf. senest bekendtgø-
relse nr. 1417 af 29. november 2016, jf. § 5, stk. 3, i be-
kendtgørelse nr. 109 af 30. januar 2017 om nationalt tilskud
til målrettede efterafgrøder. Ansøgningen skal være modta-
get i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ved den ansøgnings-
frist, der gælder for modtagelsen af Fællesskema, jf. § 2, nr.
9, i bekendtgørelse nr. 109 af 30. januar 2017 om nationalt
tilskud til målrettede efterafgrøder. Ansøgningsfristen er den
21. april, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1417 af 29. no-
vember 2016 om markblok og elektronisk Fællesskema.
Det foreslås i § 18 b, stk. 2, at ministeren fastsætter nær-
mere regler om ordningen, herunder om fradragets størrelse.
Det forventes, at fradragets størrelse som udgangspunkt vil
blive fastsat til det areal, som er indberettet ved ansøgnings-
fristens udløb, uanset om efterafgrøderne udlægges, eller om
virksomheden i stedet for udlægning af efterafgrøder får en
reduktion af den samlede kvote for kvælstof for planperio-
den efter den endnu ikke vedtagne § 7 a i gødskningsloven,
jf. husdyrgodkendelseslovforslagets § 2, nr. 4. Ifølge hus-
dyrgodkendelseslovforslagets forslag til gødskningslovens §
7 a får en virksomhed reduceret den samlede kvote for kvæl-
stof for planperioden, hvis virksomheden ikke har udlagt de
arealer med efterafgrøder, der er indgivet ansøgning om na-
tionalt tilskud til senest den 21. april efter den frivillige mål-
rettede efterafgrødeordning.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 18 b, stk. 3, kan mi-
nisteren fastsætte regler om, at en del af det målrettede efter-
afgrødekrav kan reduceres for en virksomhed, hvis kravet
overstiger et nærmere fastsat niveau, i det omfang at det ik-
ke får betydning for den kvælstofreducerende effekt, jf. § 18
a.
Det er hensigten, at den enkelte virksomhed ikke bliver
ramt af et målrettet efterafgrødekrav, der er større, end hvad
der ville svare til en 20 pct. reduktion af virksomhedens
samlede kvælstofkvote. Det er dog en forudsætning for det-
te, at det eventuelle indsatsbehov i det pågældende ID15-
område nås.
16
Såfremt der viser sig et behov for etablering af efterafgrø-
der i større omfang for den enkelte virksomhed, end hvad
der ville svare til en 20 pct. reduktion af virksomhedens
samlede kvælstofkvote, vil den foreslåede § 18 a, stk. 3, bli-
ve anvendt til at fastsætte regler om overførsel af et mindre
efterafgrødekrav til den følgende planperiode, således at
virksomhedens samlede kvælstofkvote ikke reduceres mere
end 20 pct. Anvendelse af § 18 a, stk. 3, forudsætter, at det
eventuelle indsatsbehov i det pågældende ID15-område nås.
Det er hensigten, at hvis en virksomhed skal have mulig-
hed for at få nedsat det målrettede efterafgrødekrav efter
regler fastsat i medfør af den foreslåede § 18 b, stk. 3, skal
den kunne dokumentere, at det målrettede efterafgrødekrav
er større end, hvad der ville svare til en 20 pct. reduktion af
virksomhedens samlede kvælstofkvote.
Den foreslåede ordning om målrettede efterafgrødekrav
vil indgå i den almindelige ordning for kontrol og håndhæ-
velse af efterafgrøder, som allerede er etableret i medfør af
gødskningsloven i forbindelse med det almindelige pligtige
efterafgrødekrav fastsat i medfør af gødskningslovens § 18,
stk. 1. Dette betyder bl.a., at virksomheder, som ikke opfyl-
der det yderligere efterafgrødekrav, vil få reduceret virk-
somhedens samlede kvote for kvælstof i planperioden efter
gødskningslovens § 7, jf. bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 1.
Det følger af den foreslåede § 18 b, stk. 4, at ministeren
kan fastsætte regler om, at virksomheder, der benytter sig af
bestemmelser om reduktion af en del af det målrettede efter-
afgrødekrav fastsat i medfør af stk. 3, skal foretage gød-
ningsplanlægning efter § 21, stk. 1, uanset om virksomhe-
den er omfattet af § 2. Ministeren kan endvidere fastsætte
nærmere regler om planlægningen, herunder dens udform-
ning, indhold og indberetning.
Virksomheder, der er omfattet af gødskningslovens § 2,
skal for hver planperiode foretage en gødningsplanlægning
for dyrkede og udtagne arealer, jf. § 21, stk. 1. Der kan dog
være virksomheder, som bliver omfattet af et målrettet efter-
afgrødekrav efter den foreslåede § 18 a, stk. 1 , som ikke er
registrerede i Register for Gødningsregnskab efter gøds-
kningslovens § 2, stk. 2 eller 3.
Det er hensigten, at virksomheder, som ønsker at benytte
sig af den reduktionsordning, som kan fastsættes i medfør af
den foreslåede § 18 b, stk. 3, skal udarbejde en gødnings-
planlægning, så det kan dokumenteres, at det målrettede ef-
terafgrødekrav udgør mere, end hvad der ville svare til en 20
pct. reduktion af virksomhedens samlede kvælstofkvote.
Det forventes, at ministerens bemyndigelse til at fastsætte
regler om planlægningen, herunder dens udformning, ind-
hold og indberetning vil blive anvendt til at fastsætte regler
om, at gødningsplanlægningen skal indberettes til Land-
brugs- og Fiskeristyrelsen.
Ifølge gødskningsbekendtgørelsens § 10 skal gødnings-
planlægning ske senest den dato, der er anført som ansøg-
ningsfrist i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om
markblok og elektronisk Fællesskema. Gødningsplanlæg-
ning skal foretages på skemaer, der er udarbejdet af Land-
brugs- og Fiskeristyrelsen eller tilsvarende skemaer, der er
godkendt til gødningsplanlægning. Det forventes, at der vil
blive fastsat tilsvarende regler for gødningsplanlægning i
medfør af den foreslåede § 18 b, stk. 4.
Til nr. 6
Ifølge gødskningslovens § 21 a, stk. 1, skal virksomheden
hvert år indberette virksomhedens samlede areal, hvorpå der
er etableret plantedække, efter regler fastsat i medfør af §
18.
Bestemmelsen i § 21 a, stk. 1, foreslås udvidet til også at
omfatte indberetning af målrettede efterafgrøder fastsat i
medfør af den foreslåede bestemmelse i § 18 a.
For at kunne administrere og kontrollere reglerne vedrø-
rende efterafgrøder er det nødvendigt at have et entydigt bil-
lede af, hvor mange efterafgrøder den enkelte virksomhed
udlægger. Efterafgrøder skal ifølge § 3, stk. 2, i plantedæk-
kebekendtgørelsen være etableret i begyndelsen af planpe-
rioden (senest den 1. eller 20. august). Det er hensigtsmæs-
sigt, at Landbrugs- og Fiskeristyrelsen hurtigt herefter får
klarhed over, hvor mange efterafgrøder virksomheden har
udlagt, og for så vidt angår efterafgrødekrav efter regler
fastsat i medfør af gødskningslovens § 18, om virksomhe-
den eventuelt vil anvende et overskud af efterafgrøder eller
bruge alternativer til opfyldelse af reglerne. Landbrugs- og
Fiskeristyrelsen vil umiddelbart herefter have mulighed for
fysisk at kontrollere, at efterafgrøderne er udlagt som indbe-
rettet. Samtidigt er det hensigtsmæssigt, hvis indberetningen
kan ændres frem til det tidspunkt, hvor virksomheden kan
vurdere, om efterafgrøden er veletableret.
Se mere om udmøntning af bestemmelsen i bemærknin-
gerne til lovforslagets § 1, nr. 7, umiddelbart nedenfor.
Til nr. 7
Miljø- og fødevareministeren er i § 21 a, stk. 2, bemyndi-
get til at fastsætte nærmere regler om den indberetning af
plantedække, der skal foretages efter § 21 a, stk. 1, herunder
udformning og indhold, og fristen for indberetning. Gøds-
kningslovens § 21 a, stk. 1, er ifølge lovforslagets § 1, nr. 6,
foreslået udvidet, således at indberetningspligten også om-
fatter indberetning af de målrettede efterafgrøder. Ministe-
rens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indbe-
retningen efter § 21 a, stk. 2, gælder dermed efter forslaget
også for de målrettede efterafgrøder.
Bemyndigelsen i § 21 a, stk. 2, er senest udnyttet til at
fastsætte krav i plantedækkebekendtgørelsens § 14 om, at
virksomhederne senest den 31. august i den planperiode, der
indberettes om, elektronisk skal indberette virksomhedens
efterafgrødearealer i Miljø- og Fødevareministeriets Tast
selv-service. Virksomhederne kan reducere det indberettede
areal indtil den dato, der er anført som ansøgningsfrist i den
til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok og
elektronisk Fællesskema (hvis der er varslet kontrol, kan
indberetning af reduktion af arealet dog kun ske indtil tids-
punktet for varslingen), jf. plantedækkebekendtgørelsens §
17
14, stk. 1, jf. § 15, stk. 1 og 2. Det er hensigten, at der vil
blive fastsat tilsvarende regler om indberetning af de målret-
tede efterafgrøder. Det foreslås som en ny bestemmelse i §
21 a, stk. 2, 2. pkt., at ministeren kan fastsætte krav om, at
virksomheden angiver efterafgrødernes placering på virk-
somhedens arealer.
Indberetningen af efterafgrødearealer til opfyldelse af det
gældende efterafgrødekrav fastsat i medfør af gødskningslo-
vens § 18, stk. 1, sker ved angivelse af det samlede udlagte
antal hektar, og der er ikke krav om, at virksomheden angi-
ver, på hvilke arealer efterafgrøderne etableres.
Med henblik på at sikre en effektiv kontrol af det målrette-
de efterafgrødekrav fastsat i medfør af den foreslåede § 18
a, foreslås det, at der gives mulighed for at fastsætte regler
om placering af efterafgrøderne. Det er hensigten, at den
foreslåede bestemmelse i § 21 a, stk. 2, 2. pkt., vil blive ud-
nyttet til ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om
indberetning af efterafgrødernes placering, hvis det er nød-
vendigt for at sikre en effektiv kontrol af, om de målrettede
efterafgrøder er udlagt i de berørte områder.
Til nr. 8
Gødskningslovens § 26 a, stk. 1, indeholder en bemyndi-
gelse til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler
om pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse
med bl.a. indberetning af gødningsplanlægningen efter § 21,
stk. 1.
Det foreslås, at gødskningslovens § 26 a, stk. 1, udvides
til også at omfatte digital indberetning af gødningsplanlæg-
ningen efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 18 b,
stk. 4.
Med den foreslåede § 18 b, stk. 4, kan ministeren fastsætte
regler om, at virksomheder, der benytter sig af en mulighed
for at få nedsat det målrettede efterafgrødekrav efter regler
fastsat i medfør af den foreslåede § 18 b, stk. 3, skal foreta-
ge gødningsplanlægning, uanset at virksomhederne ikke er
omfattet af lovens § 2. Det er hensigten, at indberetning af
gødningsplanlægningen efter regler fastsat i medfør af den
foreslåede § 18 b, stk. 4, skal foretages elektronisk i Miljø-
og Fødevareministeriets Tast selv-service. Det foreslås der-
for, at den foreslåede § 18 b, stk. 4, bliver omfattet af § 26 a,
stk. 1, om pligt til at anvende digital kommunikation.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 5. april 2017.
De målrettede efterafgrøder i medfør af den foreslåede be-
stemmelse i gødskningslovens § 18 a, skal som hovedregel
være etableret den 1. august, første gang 1. august 2017.
Det er af afgørende betydning for virksomhedernes drifts-
planlægning, at det hurtigst muligt efter udløbet af ansøg-
ningsfristen for den frivillige efterafgrødeordning den 21.
april offentliggøres, hvilke områder der bliver pålagt et krav
om målrettede efterafgrøder og størrelsen på dette. Det er
forventningen, at offentliggørelsen kan ske primo juni. Be-
kendtgørelsen, som udstedes i medfør af dette lovforslag, vil
træde i kraft hurtigst muligt efter ansøgningsfristen til den
frivillige målrettede efterafgrødeordning udløber den 21.
april, forventeligt i juni måned.
Til § 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
18
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 388 af 27.
april 2016, foretages følgende ændringer:
1. § 7, stk. 1, affattes således:
§ 7. En virksomhed, der ikke har udlagt efteraf-
grøder eller anvendt et af alternativerne til udlæg-
ning af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør
af §§ 18 og 19, får reduceret den samlede kvote
for kvælstof for planperioden. Miljø- og fødevare-
ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
»En virksomhed får reduceret den samlede kvote
for kvælstof for planperioden i følgende tilfælde:
1) Virksomheden har ikke udlagt efterafgrøder el-
ler anvendt et af alternativerne til udlægning af efter-
afgrøder efter regler fastsat i medfør af §§ 18 og 19.
2) Virksomheden har ikke udlagt efterafgrøder ef-
ter regler fastsat i medfør af § 18 a.
3) Virksomheden har ikke udlagt efterafgrøder el-
ler anvendt et af alternativerne til udlægning af efter-
afgrøder efter regler fastsat i medfør af § 5 e i lov om
husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.«
2. I § 7, stk. 2, udgår »endvidere«.
Stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte regler
om tillæg til virksomhedens samlede kvote for
kvælstof, hvis virksomheden etablerer efterafgrø-
der ud over pligtige efterafgrøder.
3. I § 7, stk. 3, indsættes som nyt 1. pkt.:
»Ministeren kan fastsætte nærmere regler om re-
duktion af den samlede kvote for kvælstof, jf. stk. 1.«
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om opgø-
relse af reduktionen efter stk. 1 og om opgørelsen
af tillægget efter stk. 2 og om virksomhedens op-
lysning om anvendelse af de nævnte muligheder.
4. I § 7, stk. 3, der herefter bliver stk. 3, 2. pkt., ind-
sættes efter »Ministeren kan«: »endvidere«.
5. Efter § 18 indsættes:
»§ 18 a. Miljø- og fødevareministeren fastsætter i
2017 og 2018 regler, der fastlægger krav for virk-
19
somheder om etablering og placering af målrettede
efterafgrøder svarende til en samlet kvælstofredukti-
on på 1.186 tons kvælstof i forhold til kystvande,
3.729 tons kvælstof i rodzonen i forhold til grund-
vand samt yderligere 1.934 tons kvælstof i rodzonen,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at den
kvælstofreducerende effekt af målrettede efterafgrø-
der anmeldt i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad
24.23.07 til § 24 på finansloven, kan fradrages ved
opgørelse af kravet efter stk. 1.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at dele
af en kvælstofreduktion, der er fastsat efter stk. 1, ef-
ter en konkret vurdering kan medtages i den kvæl-
stofreducerende indsats i 2018, dog således at der
samlet set maksimalt overføres 10 pct. af indsatsbe-
hovet for 2017.
Stk. 4. Er det opgjorte behov for kvælstofreduce-
rende indsats, jf. stk. 1, behæftet med fejl, kan mini-
steren fastsætte regler om, at indsatsen tilpasses den
nye opgørelse.
§ 18 b. I det målrettede efterafgrødekrav pålagt
virksomheder i medfør af § 18 a kan virksomheder
fradrage arealer med efterafgrøder, som virksomhe-
derne ved ansøgningsfristens udløb har indgivet an-
søgning om tilskud til efter den tilskudsordning, der
er fastsat i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad
24.23.07 til § 24 på finansloven.
Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om
ordningen efter stk. 1, herunder om fradragets stør-
relse.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at en del
af det målrettede efterafgrødekrav kan reduceres for
en virksomhed, hvis kravet overstiger et nærmere
fastsat niveau, i det omfang at det ikke får betydning
for den kvælstofreducerende effekt, jf. § 18 a.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at virk-
somheder, der benytter sig af bestemmelser om re-
duktion af en del af det målrettede efterafgrødekrav
fastsat i medfør af stk. 3, skal foretage gødningsplan-
20
lægning efter § 21, stk. 1, uanset om virksomheden
er omfattet af § 2. Ministeren kan endvidere fastsætte
nærmere regler om planlægningen, herunder dens
udformning, indhold og indberetning.«
6. I § 21 a, stk. 1, ændres »§ 18« til: »§§ 18 og 18 a«.
§ 21 a. Virksomheden skal hvert år indberette
virksomhedens samlede areal, hvorpå der er etab-
leret plantedække, efter regler fastsat i medfør af
§ 18.
7. I § 21 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter
nærmere regler om indberetningen, herunder ud-
formning og indhold, og fristen for indberetning.
»Ministeren kan herudover fastsætte krav om, at
virksomheden angiver efterafgrødernes placering på
virksomhedens arealer.«
8. I 26 a, stk. 1, indsættes efter »indberetning af gød-
ningsplanlægningen«: »efter 18 b, stk. 4, og«.
§ 26 a. Miljø- og fødevareministeren kan fast-
sætte regler om pligt til at anvende digital kom-
munikation i forbindelse med registrering efter §
2, stk. 2, registrering og afmelding efter § 2, stk. 3
og 7, ansøgning om at få tildelt en kvælstofkvote
til brødhvede efter regler fastsat i henhold til § 6,
ansøgning om under særlige omstændigheder at
fratrække kvælstof i virksomhedens forbrug af
kvælstof efter regler fastsat i henhold til § 10, stk.
2, indberetning af gødningsplanlægningen efter §
21, stk. 1, indberetning af arealer med plantedæk-
ke efter § 21 a og indberetning af de oplysninger,
der er omhandlet i § 22, stk. 2-4, og § 24.
§ 2
Loven træder i kraft den 5. april 2017.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
21