Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget 2016-17
L 139 Bilag 1, L 139 A Bilag 1, L 139 B Bilag 1
Offentligt


Retsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget 2016-17
L 139 Bilag 1, L 139 A Bilag 1, L 139 B Bilag 1
Offentligt
2
Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Justitsministeriets Skydebanein-
spektør, KL, Kriminalforsorgsforeningen, Københavns Universitet, Det
Juridiske Fakultet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforenin-
gen KRIM, Maersk Group, Nordisk Våbenforum, Offerrådgivningen, Poli-
tidirektørforeningen, Politiforbundet, Rederiforeningen af 2010, Retspoli-
tisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, samtlige byretter, Scandinavian
Airlines, Syddansk Universitet, Juridisk Institut, Sø- og Handelsretten,
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Vestre Landsret, Vaabenhistorisk Sel-
skab, Østre Landsret, Aarhus Universitet, Juridisk Institut.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Advokatrådet, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Våbenhandler-
forening, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Militaria Forening, Den Dan-
ske Dommerforening, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Domstolsstyrel-
sen, Erhvervsflyvningens Sammenslutning – Danish Aviation Association,
Erhvervsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Fængselsforbun-
det, Hjælp Voldsofre, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for
Menneskerettigheder, Justitsministeriets Skydebaneinspektør, KL, Lands-
foreningen af Forsvarsadvokater, Nordisk Våbenforum, Offerrådgivnin-
gen, Politiforbundet, Rederiforeningen af 2010, Rigsadvokaten, Rigspoliti-
et, Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
II. Høringssvarene
1. Generelt
Advokatrådet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erhvervsflyvnin-
gens Sammenslutning – Danish Aviation Association, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Fængselsforbundet, HK Landsklubben Dan-
marks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Justitsministeriets
Skydebaneinspektør, KL, Offerrådgivningen, Politiforbundet, Rigsad-
vokaten, Rigspolitiet og Sø- og Handelsretten har ingen bemærkninger
til lovforslaget.
3
2. Skærpelse af straffen for ulovlig våbenbesiddelse mv. under særligt
skærpende omstændigheder
2.1. Generelt om lovforslaget
Hjælp Voldsofre ser lovforslaget som endnu et tiltag i retning af at mind-
ske utrygheden og forebygge alvorlige personforbrydelser, og i det lys kan
foreningen tilslutte sig lovforslaget.
Dansk Land- og Strandjagt finder, at ulovlig besiddelse af skydevåben
udfordrer samfundets grundlæggende værdier og skaber en trussel mod det
normale samfundsliv. Den foreslåede minimumsstraf i straffelovens § 192
a, stk. 1, bør derfor være højere end 2 år, og der bør samtidig ikke være
mulighed for prøveløsladelse for personer, som bliver dømt efter bestem-
melsen.
Nordisk Våbenforum bifalder en skærpet indsats over for rocker- og ban-
demiljøet, da antallet af skudepisoder med ulovlige våben forekommer at
være steget betragteligt de senere år. Nordisk Våbenforum advarer dog
mod at hæve minimumsstraffen for besiddelse, idet en række (ellers)
lovlydige borgere risikerer at blive ramt af lovændringen, særligt efter at
våbenloven pr. 1. juni 2012 også omfatter luftvåben med et kaliber over
4,5 mm, som tidligere blev solgt i stor stil bl.a. fra byggemarkeder, og som
derfor fortsat kan henligge i landets sommerhuse og udhuse. Nordisk Vå-
benforum foreslår, at man i stedet for at ændre straffen for besiddelse
skærper straffen markant for at anvende skydevåben mod andre menne-
sker.
Danmarks Våbenhandlerforening og Dansk Militaria Forening anfører
med forskellige formuleringer, at jægere, sportsskytter og våbensamleres
eventuelle procedurefejl, misforståelser, udløbne tilladelser eller forglem-
melser ikke bør udgøre en overtrædelse af straffelovens § 192 a.
Domstolsstyrelsen anfører, at lovforslaget vil betyde merudgifter på i alt
2,3-3,1 mio. kr. som følge af, at flere retssager fremover vil skulle behand-
les som nævningesager i stedet for domsmandssager.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 1 har lovforsla-
get til formål at gennemføre den forhøjelse af minimumsstraffen fra 1 års
fængsel til 2 års fængsel for ulovlig besiddelse af skydevåben mv. under
særligt skærpende omstændigheder, som blev aftalt i forbindelse med fi-
4
nansloven for 2017, og som er indeholdt i regeringsgrundlaget. Det forud-
sættes i den forbindelse, at strafniveauet for sådanne overtrædelser forhø-
jes med omkring 1 års fængsel i forhold til den straf, der hidtil har været
fastsat af domstolene. Samtidig foreslås strafferammen hævet fra 6 års
fængsel til 8 års fængsel med henblik på at sikre, at der fortsat vil være et
væsentligt råderum for strafudmålingen i forhold til særligt grove overtræ-
delser af straffelovens § 192 a, stk. 1.
Lovforslaget har således alene til formål at skærpe straffen i sager om
overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, om ulovlig besiddelse af sky-
devåben mv. under særligt skærpende omstændigheder. Derimod ændrer
lovforslaget ikke på anvendelsesområdet for straffelovens § 192 a, stk. 1.
Det indebærer bl.a., at personer uden kriminel baggrund i øvrigt, der har
våbentilladelse eller jagttegn, og blot har glemt at forny våbentilladelsen
eller jagttegnet inden for de relevante frister, ikke vil skulle henføres under
bestemmelsen i straffelovens § 192 a, stk. 1. Sådanne overtrædelser vil i
givet fald være omfattet af våbenlovens § 10, stk. 1, som hidtil.
For så vidt angår Nordisk Våbenforums indvending mod at hæve den eksi-
sterende minimumsstraf for besiddelse af visse luftvåben under særligt
skærpende omstændigheder, bemærkes det, at baggrunden for, at luft- og
fjedervåben med en kaliber over 4,5 mm blev omfattet af våbenlovens kon-
trolordning ved en ændring af våbenbekendtgørelsen i 2012 er, at udvik-
lingen inden for fremstilling af våben har medført, at der er luftvåben på
markedet, der er lige så farlige som andre skydevåben. Kalibergrænsen på
4,5 mm er fastsat i samarbejde med Rigspolitiet og baserer sig på Rigspo-
litiets faglige vurdering af, hvilke luft- og fjedervåben der er lige så krafti-
ge som andre skydevåben og derfor efter Rigspolitiets samlede vurdering
bør omfattes af våbenlovens kontrolordning.
Det bemærkes endvidere, at der i forbindelse med ikrafttrædelsen af vå-
benbekendtgørelsen den 1. juni 2012 blev iværksat en overgangsordning,
således at personer, der ved bekendtgørelsens ikrafttrædelse var i besid-
delse af luft- og fjedervåben med større kaliber end 4,5 mm, fortsat kunne
besidde disse genstande. Besiddelsen skulle blot anmeldes til politiet sene-
st 1 år efter ændringsbekendtgørelsens ikrafttrædelse.
Herudover bemærkes det, at straffelovens § 192 a alene omfatter tilfælde,
hvor våbenlovsovertrædelsen er begået under særligt skærpende omstæn-
digheder. Det vil eksempelvis ikke være tilfældet, hvor personer uden kri-
5
minel baggrund i øvrigt, som lovligt har erhvervet sig et luft- eller fjeder-
våben med større kaliber end 4,5 mm, igennem en årrække i strid med vå-
benlovgivningen har haft våbnet liggende ubenyttet (måske glemt) i som-
merhuset, udhuse mv. En sådan overtrædelse vil i givet fald være omfattet
af våbenlovens § 10, stk. 1, hvis der ikke er sket anmeldelse til politiet se-
nest 1 år efter ændringsbekendtgørelsens ikrafttrædelse.
Det bemærkes desuden, at regeringens bandepakke indeholder et forslag
om at etablere en tidsbegrænset landsdækkende frit lejde-aktion for afleve-
ring af våben. Aktionen, som forudsættes at have en måneds varighed, kan
iværksættes forud for ikrafttrædelsen af den kommende strafskærpelse af
straffelovens § 192 og vil omfatte alle former for ulovlige våben og våben-
dele, herunder knive, skydevåben og håndgranater, herunder også luft- og
fjedervåben omfattet af våbenlovens kontrolordning.
Navnlig for så vidt angår forslaget fra Nordisk Våbenforum om at forhøje
straffen for anvendelse af skydevåben mod andre mennesker bemærkes det,
at regeringens bandepakke, ”Bander bag tremmer”, som blev fremsat den
28. januar 2017, indeholder et forslag om, at der indsættes en helt ny be-
stemmelse i straffeloven, som vil betyde, at straffen for lovovertrædelser,
hvor der er anvendt skydevåben mv. i det offentlige rum, kan forhøjes ind-
til det halve.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3, har
lovforslaget økonomiske konsekvenser for kriminalforsorgen og domstole-
ne. Der er i finanslovsaftalen for 2017 afsat 19 mio. kr. i 2017 og 28 mio.
kr. årligt fra 2018 og frem til at skærpe straffen for overtrædelse af straffe-
lovens § 192 a.
2.2. Om minimumsstraffe
Den Danske Dommerforening anfører, at det er et politisk spørgsmål, om
straffen for besiddelse af skydevåben skal skærpes yderligere, men at vej-
en hertil ikke er yderligere brug af minimumsstraffe. Det anføres, at straf-
fastsættelsen altid bør være konkret, og at straffen i det enkelte tilfælde
skal fastsættes af domstolene. Af hensyn til ensartethed i retsanvendelsen
skal der blandt andet lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på op-
lysninger om gerningsmanden. Det anføres endvidere, at minimumsstraf
udelukker et sådan skøn i enkelttilfældene, og at risikoen for utilsigtede re-
sultater derfor er overhængende. Det bemærkes, at den ønskede strafskær-
pelse i stedet kan opnås ved at hæve strafferammen i bestemmelsen og
6
gennem bemærkningerne til lovforslaget angive de ønskede strafniveauer.
Vestre Landsret og Østre Landsret finder ikke at burde udtale sig om
den ønskede strafskærpelse, men bemærker, at Straffelovrådet i betænk-
ning nr. 1424/2002 og betænkning nr. 1531/2012 generelt har udtalt sig
imod anvendelsen af minimumsstraf. Landsretterne vil på den baggrund
fortsat fraråde brug af minimumsstraf i straffelovens § 192 a. Den ønskede
strafskærpelse kan opnås på en mere hensigtsmæssig måde ved alene at
angive de ønskede strafniveauer i bemærkninger til lovforslaget.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at fastsættelse af straf
altid bør bero på domstolenes konkrete vurdering og anfører, at det er be-
tænkeligt, når lovgivningsmagten ønsker at fastsætte minimumsstraf eller
lave meget præcise anvisninger for strafpositioner i bemærkningerne til
lovforslaget.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2 har Rigs-
politiet opgjort, at der i 2016 har været otte voldelige konflikter i rocker-
og bandemiljøet, og at der fortsat er stor risiko for voldelige hændelser i
visse områder af landet. Rigspolitiet har samtidig vurderet, at der i 2016
har været 54 skudepisoder i det offentlige rum, som vurderes at relatere
sig til rocker- og bandemiljøet. Skudepisoderne har fundet sted flere steder
i landet, og alene i hovedstadsområdet har der i den nævnte periode været
over 25 skudepisoder. Rigspolitiet har i perioden registreret tre døde og
36 sårede i relation til skudafgivelse mv. i rocker- og bandemiljøet. Disse
skudepisoder er også gået ud over helt tilfældige almindelige borgere, som
er blevet såret af skud. Endvidere har der i 2016 også været anvendt sky-
devåben mod fængsels- og politibetjente, hvor en er blevet dræbt og flere
alvorligt såret af skuddene.
Det er endvidere anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.
2.1.2, at regeringen på denne dybt alvorlige baggrund har det som en me-
get høj prioritet at få skydevåben mv. væk fra gaderne i Danmark. Straffen
for ulovlig besiddelse af skydevåben mv. skal derfor være markant.
Som ovenfor anført gælder der i dag en minimumsstraf på 1 års fængsel
for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, om ulovlig besiddelse af
skydevåben mv. under særligt skærpende omstændigheder. Med lovforsla-
get lægges der bl.a. op til at forhøje den allerede gældende minimumsstraf
for ulovlig besiddelse af skydevåben mv. under særligt skærpende omstæn-
digheder fra 1 års fængsel til 2 års fængsel.
7
Justitsministeriet er i den forbindelse opmærksom på de betænkeligheder
ved minimumsstraf, som Straffelovrådet har givet udtryk for navnlig i be-
tænkning nr. 1531/2012 om strafudmåling – samspillet mellem lovgiver og
domstole. Ministeriet er samtidig opmærksom på det, som Den Danske
Dommerforening samt Østre og Vestre Landsret har anført i forlængelse
heraf.
Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslaget bygger videre på en eksi-
sterende strafordning med anvendelse af minimumsstraf. Hertil kommer, at
der som anført er fundet grundlag for at forhøje minimumsstraffen fra 1
års fængsel til 2 års fængsel i lyset af navnlig de mange voldelige konflik-
ter i rocker- og bandemiljøet i 2016, som bl.a. resulterede i 54 skudepiso-
der i det offentlige rum.
3. Ændring af det gældende forbud i medfør af våbenlovgivningen
mod transport af våben mv. mellem visse andre lande end Danmark
3.1. Om bestemmelsens anvendelsesområde
Danmarks Våbenhandlerforening anfører, at bestemmelsen ikke skal
finde anvendelse, hvis transporten sker i umiddelbar forlængelse af indfør-
sel til Danmark, ligesom importøren eller eksportøren ikke skal kunne hol-
des til ansvar for transportørens valg af transitland.
Våbenlovens § 7 a, herunder den foreslåede ændring, finder kun anvendel-
se på transport mellem andre lande end Danmark. Udførsel fra Danmark
samt transport, som finder sted i umiddelbar forlængelse af udførsel fra
Danmark, er således ikke omfattet af bestemmelsen. Der vil endvidere ikke
kunne ske transport mellem andre lande end Danmark i umiddelbar for-
længelse af indførsel til Danmark, idet dette forudsætter (ny) udførsel fra
Danmark.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1 omfatter
begrebet transport såvel indgåelse af og instruktion om indgåelse af en af-
tale om transport som udførelse af og instruktion om udførelse af trans-
port. Dermed er både den, som iværksætter en våbentransport, typisk et
transportfirma, og den, der udfører den faktiske transport – eksempelvis
skibsføreren, piloten eller chaufføren – omfattet af bestemmelsen.
3.2. Om dispensationsprocessen
8
Danmarks Rederiforening og Danmarks Skibsmæglerforening anfører,
at der alene skal indføres dobbeltrettede våbenembargoer, hvis dette følger
af Danmarks internationale forpligtelser. Det er vigtigt, at der under gan-
ske særlige omstændigheder kan meddeles dispensation fra forbuddet, og
der bør lægges op til, at der udfærdiges to landelister, dvs. én liste over
lande, som det er forbudt at transportere våben mv. til og en liste over lan-
de, som det er forbudt at transportere våben mv. fra. Den administrative
sagsbehandling i Justitsministeriet forløber ikke altid tilfredsstillende, og
der vil være et øget behov for en velfungerende dispensationsproces. End-
videre opfordres til, at Justitsministeriet udarbejder en vejledning for dis-
pensationsprocessen.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.3 er det for-
udsat, at justitsministeren efter forhandling med udenrigsministeren kan
fastsætte bestemmelser om forbud mod transport af våben mv. fra en række
nærmere angivne lande, når Danmarks internationale forpligtelser tilsiger
dette. Det forudsættes, at alle lande, som er omfattet af en international
våbenembargo, skal være omfattet af forbuddet mod transport af våben
mv. fra det pågældende land, uanset om der er tale om retlig eller politisk
forpligtende embargoer i de tilfælde, hvor embargoen indeholder et ud-
trykkeligt forbud mod transport i sådanne tilfælde. For så vidt angår de ik-
ke retlig bindende embargoer, vil der helt undtagelsesvist kunne forekom-
me tilfælde, hvor det bør overvejes nærmere, om forbuddet ikke skal imple-
menteres i dansk ret. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis Dan-
mark og eventuelt andre nærtstående lande har været imod den pågælden-
de (ikke bindende) embargo.
Forbudslandene angives i en bekendtgørelse, som revideres løbende i takt
med ophævelser og vedtagelser af internationale våbenembargoer mv. Ju-
stitsministeriet er i den forbindelse opmærksom på, at våbenembargoer ik-
ke i alle tilfælde er dobbeltrettede, hvorfor der vil være behov for særskilte
lister for henholdsvis omfattede modtagerlande og omfattede afsenderlan-
de.
Justitsministeriet tilstræber, at dispensationsprocessen er så smidig som
mulig, og er opmærksom på, at det er vigtigt for rederierne, at sagsbe-
handlingstiden er så kort som mulig. Justitsministeriet indgår gerne i en
dialog med Rederiforeningen herom, hvis behovet opstår, så danske virk-
somheder ikke udsættes for unødig forsinkelse i forbindelse med proces-
sen.
9
III. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til lovudkastet indeholder lovforslaget visse ændringer af lovtek-
nisk og korrekturmæssig karakter.


Retsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget 2016-17
L 139 Bilag 1, L 139 A Bilag 1, L 139 B Bilag 1
Offentligt