Fremsat den 22. februar 2017 af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)

Fremsat den 22. februar 2017 af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger, lov om
leje af almene boliger, lov om tvungen administration af udlejningsejendomme
og lov om ejerlejligheder
(Medfinansiering af Center for Boligsocial Udvikling, mulighed for afskæring af klageadgang og ejerlejlighedsopdeling)
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1103 af 15. august 2016, som ændret ved § 45 i lov nr. 628
af 8. juni 2016 og § 1 i lov nr. 1559 af 13. december 2016,
foretages følgende ændringer:
1. § 91 c, 1. pkt., affattes således:
»Landsbyggefonden bidrager i årene 2017-2020 med 5,9
mio. kr. årligt til drift af Center for Boligsocial Udvikling,
jf. § 172 a.«
2. Efter § 184 indsættes:
»§ 184 a. Henlægger transport-, bygnings- og boligmini-
steren sine beføjelser efter loven til en styrelse under mini-
steriet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, her-
under at klager ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.«
§ 2
I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1058 af
31. august 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 299 af 22.
marts 2016, § 6 i lov nr. 380 af 27. april 2016, § 52 i lov nr.
628 af 8. juni 2016 og § 3 i lov nr. 1559 af 13. december
2016, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 11 b affattes således:
»Kapitel 11 b
Straffe- og forvaltningsbestemmelser«
2. Efter § 99 b indsættes i kapitel 11 b:
»§ 99 c. Henlægger transport-, bygnings- og boligministe-
ren sine beføjelser efter loven til en styrelse under ministeri-
et, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, herun-
der at klager ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.«
§ 3
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.
228 af 9. marts 2016, som ændret ved § 3 i lov nr. 643 af 8.
juni 2016, § 2 i lov nr. 662 af 8. juni 2016, § 4 i lov nr. 665
af 8. juni 2016 og § 2 i lov nr. 1559 af 13. december 2016,
foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel 17 indsættes:
»Kapitel 17 a
Klageadgang
§ 108 a. Henlægger transport-, bygnings- og boligmini-
steren sine beføjelser efter loven til en styrelse under mini-
steriet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, her-
under at klager ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.«
§ 4
I lov om tvungen administration af udlejningsejendomme,
jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 9. marts 2016, foretages
følgende ændring:
1. Efter § 17 indsættes i kapitel 3:
»§ 18. Henlægger transport-, bygnings- og boligministe-
ren sine beføjelser efter loven til en styrelse under ministeri-
et, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, herun-
Lovforslag nr. L 143 Folketinget 2016-17
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, j.nr. 2016-5352
CX000070
der at klager ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.«
§ 5
I lov om ejerlejligheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1713 af
16. december 2010, foretages følgende ændringer:
1. § 10, stk. 1, nr. 6, 3. pkt., ophæves.
2. § 10, stk. 1, nr. 7, 3. pkt., ophæves.
3. I § 10, stk. 3, 1. pkt., udgår », jf. 2. og 3. pkt«, og i 3. pkt.
udgår », som ikke kan videreopdeles«.
4. I § 10, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:
»Ejerlejligheden bestående af boligerne og eventuelle lo-
kaler til andet end beboelse i den eksisterende bygning pr. 1.
juli 2004 kan ikke videreopdeles.«
5. § 10, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
6. § 10, stk. 5, 6. pkt., ophæves.
7. § 10, stk. 6, 3. og 4. pkt., ophæves.
8. § 10, stk. 7, 4. pkt., ophæves.
9. § 10, stk. 8, 4. pkt., ophæves.
10. § 10, stk. 9, 4. pkt., ophæves.
11. § 10, stk. 10, affattes således:
»Stk. 10. Ejendomme, hvor der af transport-, bygnings- og
boligministeren er meddelt godkendelse til etablering af fri-
plejeboliger på en del af ejendommen, og som ikke er om-
fattet af en af de øvrige bestemmelser i § 10, kan opdeles i
ejerlejligheder, hvis friplejeboligerne med sædvanlige fæl-
lesfaciliteter til brug for lejerne og det til boligerne knyttede
serviceareal efter opdelingen udgør én ejerlejlighed. 1. pkt.
finder tilsvarende anvendelse, hvis boligerne med sædvanli-
ge fællesfaciliteter og servicearealet hver for sig udgør én
ejerlejlighed. Andre boliger eller lokaler til andet end bebo-
else på ejendommen skal efter opdelingen udgøre én ejerlej-
lighed, medmindre opdeling eller videreopdeling i ejerlejlig-
heder kan ske efter en af de øvrige bestemmelser i § 10.«
12. § 10, stk. 11, ophæves.
Stk. 12-14 bliver herefter stk. 11-13.
13. I § 10, stk. 13, der bliver stk. 12, indsættes som 3. pkt.:
»2. pkt. finder ikke anvendelse ved videreopdeling af
ejerlejligheder indeholdende ældreboliger etableret efter den
tidligere lov om boliger for ældre og personer med handi-
cap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, ung-
domsboliger etableret efter den tidligere byggestøtte-, kolle-
giestøtte- og boligbyggerilovgivning og almene boliger.«
§ 6
Loven træder i kraft den 1. maj 2017.
§ 7
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Medfinansiering af Center for Boligsocial Udvikling
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Ophævelse af forbuddet mod videreopdeling af ejerlejligheder indeholdende offentligt støttede boliger
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Mulighed for afskæring af klageadgang
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Ved Aftale om udmøntning af satspuljen for 2017 for ud-
lændinge-, integrations- og boligområdet indgået den 3. no-
vember 2016 mellem den daværende regering, Socialdemo-
kratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Det
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservati-
ve Folkeparti er der opnået enighed om at afsætte midler til
at videreføre Center for Boligsocial Udvikling i perioden
2017-2020.
Center for Boligsocial Udvikling er en selvejende institu-
tion etableret i 2009 med henblik på at indsamle og formidle
viden om den by- og boligsociale indsats. Center for Bolig-
social Udvikling er siden sin etablering blevet finansieret
ved et statsligt tilskud finansieret via satspuljen og et tilsva-
rende tilskud ydet af Landsbyggefonden. Senest har Lands-
byggefonden ydet et tilskud i perioden 2013-2016.
Det foreslås, at Landsbyggefonden fortsætter med at med-
finansiere centerets drift i form af et tilskud på 5,9 mio. kr.
årligt i årene 2017-2020.
Der er fortsat mange udfordringer i de udsatte boligområ-
der, og der er behov for at fortsætte med indsamling af viden
om og udvikle effektfulde metoder inden for den boligsocia-
le indsats.
Formålet med den fortsatte medfinansiering af Center for
Boligsocial Udvikling er at understøtte den fremtidige ind-
sats i udsatte områder og dokumentere effekten af iværksatte
tiltag.
Herudover foreslås det at ændre ejerlejlighedsloven med
henblik på at ophæve forbud mod videreopdeling af almene
ejerlejligheder indeholdende almene boliger og friplejeboli-
ger.
Et alment boligbyggeri kan kun opdeles, hvis hele beboel-
sesarealet og alle sædvanlige fællesfaciliteter til brug for le-
jerne efter opdelingen udgør én ejerlejlighed. Videreopde-
ling af denne ejerlejlighed vil kun kunne ske, hvis der er tale
om salg efter almenboliglovens kap. 5 a. I alle andre tilfælde
vil den almene afdeling ikke kunne frasælge en del af boli-
gerne på grund af forbuddet mod videreopdeling af almene
ejerlejligheder. Det er dette forbud mod videreopdeling, der
foreslås ophævet.
Forbuddet mod videreopdeling af ejerlejligheder indehol-
dende almene boliger kan være til hinder for udviklingen af
de almene boligområder. Det kan forhindre, at salg af boli-
ger indgår som led i en genopretning af et udsat boligområ-
de.
Endelig foreslås det, at der etableres adgang til at fastsætte
administrative regler om, at afgørelser, der efter bemyndi-
gelse fra ministeren træffes af en styrelse under ministeriet i
henhold til lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboli-
ger, lov om leje af almene boliger, lov om tvungen admini-
stration af udlejningsejendomme og i medfør af heraf ud-
stedte forskrifter, ikke kan indbringes for anden administra-
tiv myndighed.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Medfinansiering af Center for Boligsocial Udvikling
2.1.1. Gældende ret
Center for Boligsocial Udvikling blev etableret i 2009.
3
Efter almenboliglovens 172 a, stk. 1, har Center for Bolig-
social Udvikling til formål at indsamle og formidle viden
om den by- og boligsociale indsats.
Centeret skal tilvejebringe vidensgrundlaget for en kvalifi-
cering og styrkelse af den boligsociale indsats gennem ef-
fektmåling af konkrete indsatser, systematisk vidensindsam-
ling samt rådgivning og processtøtte til centrale aktører in-
den for feltet.
Efter den gældende § 91 c, 1. pkt., bidrager Landsbygge-
fonden i 2013 med 2,7 mio. kr. og i årene 2014-2016 med
5,6 mio. kr. årligt til drift af Center for Boligsocial Udvik-
ling, jf. § 172 a.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der er fortsat mange udfordringer i de udsatte boligområ-
der, og der er et stort behov for, at der udvikles viden om ef-
fektfulde metoder i den boligsociale indsats. Der er brug for
indsamling og anvendelse af sikker viden, erfaringer og idé-
er om den boligsociale indsats, så den fremtidige boligpoliti-
ske indsats kan målrettes og effektiviseres mest muligt.
Centerets arbejde skal både understøtte den fremtidige
indsats i udsatte områder og dokumentere effekten af iværk-
satte tiltag.
Det foreslås, at Landsbyggefonden som hidtil yder et til-
skud med henblik på at sikre medfinansiering af halvdelen
af centrets driftsomkostninger svarende til 5,9 mio. kr. årligt
i årene 2017-2020.
Det foreslåede tilskud vil sammen med midlerne afsat ved
Aftale om udmøntning af satspuljen for 2017 sikre centerets
drift i perioden 2017-2020.
2.2. Ophævelse af forbuddet mod videreopdeling af
ejerlejligheder indeholdende offentligt støttede boliger
2.2.1. Gældende ret
Ejerlejlighedsloven indeholder hjemmel til at opdele bl.a.
følgende bygninger/ejendomme i ejerlejligheder:
– Bygninger, hvor en del af bygningen skal indrettes til al-
mene ældreboliger
– Kondemnerede bygninger, når der skal indrettes almene
ungdomsboliger
– Ejendomme tilhørende almene boligorganisationer
– Ejendomme, hvor der skal etableres almene tagboliger
– Ejendomme, hvor der skal etableres friplejeboliger i en
del af ejendommen.
Loven er udformet på en sådan måde, at de offentligt støt-
tede boliger og sædvanlige fællesfaciliteter til brug for lejer-
ne skal ligge i en ejerlejlighed. Herved sikres det, at boligaf-
delingen/den selvejende institution kan have skøde på ejen-
dommen og ikke risikerer at blive udsat for tab, som er afde-
lingen/den selvejende institution uvedkommende. Ejerlejlig-
heden indeholdende de støttede boliger kan ikke videreo-
pdeles.
Der kan dog ske videreopdeling af ejerlejligheder indehol-
dende almene boliger (med sædvanlige fællesfaciliteter), når
opdelingen er sket i forbindelse med salg til lejerne efter al-
menboliglovens kap. 5 a. Efter almenboliglovens kap. 5 a
kan en almen familiebolig udskilles fra en almen boligafde-
ling og sælges til lejeren af boligen eller sælges som en le-
dig bolig. Når frasalget sker i flere omgange, er det nødven-
digt at kunne videreopdele ejerlejligheden indeholdende de
almene boliger, idet der kun kan ske salg, hvis køberen kan
få skøde på boligen.
Ejerlejlighedsloven indeholder også hjemmel til at opdele
ejendomme i ejerlejligheder, når der er meddelt tilsagn til
etablering af friplejeboliger. Som udgangspunkt skal der
etableres én ejerlejlighed, som indeholder boliger, sædvanli-
ge fællesfaciliteter til brug for lejerne og serviceareal. Der
kan imidlertid også ske opdeling på en sådan måde, at boli-
gerne med sædvanlige fællesfaciliteter kommer til at ligge i
én ejerlejlighed, mens servicearealet også kommer til at lig-
ge i én ejerlejlighed. Ingen af disse ejerlejligheder kan vide-
reopdeles.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Forbuddet mod videreopdeling af ejerlejligheder indehol-
dende almene boliger kan være til hinder for udviklingen af
de almene boligområder. I et alment boligbyggeri kan der
f.eks. ligge en almen boligafdeling med 50 boliger og en
daginstitution, og i en sådan situation skal alle boligerne lig-
ge i én stor ejerlejlighed og daginstitutionen i en anden ejer-
lejlighed. Videreopdeling af ejerlejligheden med de 50 boli-
ger vil kun kunne ske, hvis der er tale om salg efter almen-
boliglovens kap. 5 a. I alle andre tilfælde vil den almene af-
deling ikke kunne frasælge en del af boligerne på grund af
forbuddet mod videreopdeling af almene ejerlejligheder.
Forbuddet kan dermed forhindre, at salg af boliger indgår
som led i en genopretning af et udsat boligområde.
Ejerlejlighedsloven hører under erhvervsministerens res-
sort. Da indholdet af de her omhandlede regler vedrører det
almene boligområde, som hører under transport-, bygnings-
og boligministerens ressort, har de to ministre imidlertid
indgået en aftale om, at forslaget til ændring af ejerlejlig-
hedsloven fremsættes af transport-, bygnings- og boligmini-
steren.
Ophævelse af forbuddet mod videreopdeling foreslås ud-
formet på en sådan måde, at ophævelsen får virkning både
for eksisterende ejerlejligheder og for ejerlejligheder, som
oprettes efter lovens ikrafttræden. Ejerlejlighedsloven vil
herefter ikke kunne blokere for frasalg af almene boliger.
Ophævelsen vurderes ikke at give anledning til betænk-
eligheder, da ejerne (almene boligorganisationer) ikke kan
sælge boliger fra uden kommunens godkendelse, ligesom
transport-, bygnings- og boligministeren også skal godkende
sådanne salg under visse omstændigheder.
4
Der kan også være behov for at sælge friplejeboliger, og
for friplejeboliger beliggende i en ejerlejlighed gælder til-
svarende, at forbuddet mod videreopdeling blokerer for, at
der kan ske salg af nogle af boligerne.
Det foreslås derfor, at forbuddet mod videreopdeling op-
hæves for såvel ejerlejligheder indeholdende almene boliger
som ejerlejligheder indeholdende friplejeboliger.
Herudover foreslås det at ophæve forbuddet mod videreo-
pdeling af ejerlejligheder indeholdende et par andre boligty-
per med offentlig støtte. Der henvises til forslagets § 2, nr. 1
og 2, og bemærkningerne hertil.
2.3. Mulighed for afskæring af klageadgang
2.3.1. Gældende ret
Ved kongelig resolution af 28. november 2016 blev res-
sortansvaret for sager vedrørende ældreboliger, almene boli-
ger, studie- og ungdomsboliger, friplejeboliger, privat udlej-
ning og byfornyelse, inklusive de til områderne hørende in-
stitutioner m.v., overført til Transport-, Bygnings- og Bolig-
ministeriet.
Hovedparten af de overførte opgaver er den 14. december
2016 blevet henlagt til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Det handler bl.a. om sager vedrørende lov om almene boli-
ger m.v., lov om friplejeboliger, lov om leje af almene boli-
ger, lov om tvungen administration af udlejningsejendom-
me.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at der etableres adgang til at fastsætte admi-
nistrative regler om, at afgørelser, der efter bemyndigelse fra
ministeren træffes af en styrelse under ministeriet i henhold
til lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger, lov
om leje af almene boliger, lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme og i medfør af heraf udstedte forskrif-
ter, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Det er hensigten at fastsætte administrative regler om, at
afgørelser, der efter bemyndigelse fra ministeren træffes af
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i henhold til ovennævnte
love og i medfør af heraf udstedte forskrifter, ikke kan ind-
bringes for anden administrativ myndighed.
Baggrunden herfor er, at i det omfang Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen træffer afgørelser efter de nævnte love, vil
der typisk være tale om en faglig vurdering. Ekspertisen til
at foretage en faglig vurdering findes i Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen og ikke i Transport-, Bygnings- og Boligmi-
nisteriets departement.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Forslaget om tilskud til driften af Center for Boligsocial
Udvikling vedrører finansieringen af centrets fortsatte drift.
Forslaget indebærer, at centret i perioden 2017 til 2020
modtager et driftstilskud på 11,8 mio. kr. årligt (PL-niveau
2017). Halvdelen heraf finansieres af staten i henhold til
satspuljeaftalen for 2017, således at der afsættes 5,9 mio. kr.
(PL-niveau 2017) årligt over satspuljen i den nævnte perio-
de.
Den anden halvdel finansieres af Landsbyggefonden, såle-
des at Landsbyggefonden i 2017-2020 afsætter 5,9 mio. kr.
årligt. Forslaget medfører, at der i perioden 2017-2020 vil
ske en forøgelse af underskuddet i Landsbyggefondens
landsdispositionsfond, som finansieres ved optagelse af
statslån. Fondens lånebehov vil blive forøget med årligt 5,9
mio. kr. (PL-niveau 2017) i perioden 2017-2020.
Forslaget til ændring af ejerlejlighedsloven vurderes ikke
at have økonomiske eller administrative konsekvenser for
det offentlige.
Forslaget om etablering af mulighed for afskæring af kla-
geadgang vil blive udnyttet og medfører, at departementet
ikke vil få omkostninger til behandling af klager. Afgørelser
med hjemmel i boliglovgivningen er indtil regeringsdannel-
sen behandlet i Udlændinge-, Integrations- og Boligministe-
riets departement. Der har således ikke før afgørelseskompe-
tencen blev uddelegeret til Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sen været en klageadgang. I forhold til tidligere vil der såle-
des ikke være nogen mindreudgifter ved afskæring af klage-
adgang.
Forslaget har ingen økonomiske og administrative konse-
kvenser for kommuner og regioner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om etablering af mulighed for afskæring af kla-
geadgang vil betyde, at i de tilfælde, hvor visse beføjelser er
henlagt til en styrelse under ministeriet, vil styrelsens afgø-
relser være den endelige administrative afgørelse, ligesom
ministeriets afgørelser har været det. Bestemmelsen giver
ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger
af lovgivningen.
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
5
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. oktober
2016 til den 23. november 2016 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Andels-
boligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægel-
sens Erhvervsråd, BAT-Kartellet, Bedre Psykiatri, Boligsel-
skabernes Landsforening, BOSAM, Byggeriets Evaluerings
Center, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr. Byg-
ningsfornyelse, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Dan-
mark, Center for Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejerfor-
eninger, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverfor-
ening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Arkitektvirksom-
heder, Danske Boligadvokater, Danske Handicaporganisati-
oner, Danske Landskabsarkitekter, Danske Regioner, Dan-
ske Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere, Datatilsynet,
De erhvervsfaglige uddannelser v/ LO i Danmark, Den Dan-
ske Landinspektørforening, Det centrale handicapråd, De
uddannelsessøgendes landsorganisationer v/ DUAB, Ejen-
domsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsfor-
ening, Erhvervslejernes Landsorganisation, Finansrådet, Fi-
nanstilsynet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FSR -
danske revisorer, Frivilligrådet, Grundejernes Investerings-
fond, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Hånd-
værksrådet, Indstillingsudvalg og kollegiekontorer i Dan-
mark, KL (Kommunernes Landsforening), Kollegiekonto-
rerne i Danmark, Kommunekredit, Kommunernes Revision
– BDO, Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, Landdistrikter-
nes Fællesråd, Landsbyggefonden, Landsforeningen Ældre
Sagen, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Organisatio-
nen af Selvejende Institutioner (OSI), Praktiserende Arki-
tekters Råd, Psykiatrifonden, Realkreditforeningen, Realkre-
ditrådet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND De hjemløses
Landsorganisation, SBI (Statens Byggeforskningsinstitut)
By og Byg, Sind, Socialforskningsinstituttet og Uddannel-
sesinstitutionernes Ledelse v/Rektorkollegiet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /
mindreudgifter
Negative konsekvenser/ merud-
gifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen 5,9 mio. kr. årligt i 2017-2020
finansieret af afsatte satspulje-
midler.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgene
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser
Ja Nej
(Sæt X) X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter almenboliglovens § 91 c, 1. pkt., bidrager Landsbyg-
gefonden i 2013 med 2,7 mio. kr. og i årene 2014-2016 med
5,6 mio. kr. årligt til drift af Center for Boligsocial Udvik-
ling, jf. § 172 a.
Det foreslås, at Landsbyggefonden fortsætter med at fi-
nansiere den ene halvdel af centrets driftsomkostninger sva-
rende til 5,9 mio. kr. årligt i årene 2017-2020 (PL-niveau
2017), jf. finanslovens konto 14.51.50.10.
Den anden halvdel finansieres af staten, således at der i alt
afsættes 5,9 mio. kr. om året i perioden 2017- 2020 (PL-ni-
veau 2017) over satspuljen i den nævnte periode.
6
Centerets hovedopgave fremgår af almenboliglovens §
172 a, stk. 1, som ikke ændres ved forslaget. Midlerne skal
derfor anvendes i overensstemmelse med bemærkningerne
til lovforslaget til denne bestemmelse, jf. L 155 2007-08 2.
samling.
Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 172 a, stk. 1, at
Center for Boligsocial Udvikling skal bidrage til at skabe de
nødvendige forudsætninger for, at by- og boligpolitikken i
bred forstand kan medvirke til at bekæmpe negativ social
arv, sikre sammenhængskraften i samfundet og sikre lige
muligheder for alle.
Ved at afsætte midler til et by- og boligsocialt udviklings-
center bidrages det konkret til:
1) At der skabes den nødvendige helhedsorientering i de bo-
ligsociale indsatser og boligpolitikken som helhed, her-
under især i samspillet med en række andre overordnede
politikområder som f. eks. uddannelses-, integrations-,
beskæftigelses-, socialpolitikken og planområdet.
2) At der på et systematisk grundlag opbygges en viden om,
hvad der skaber positive forandringer i problemramte
boligområder.
3) At der løbende sættes fokus på gode og dårlige erfaringer
i de igangværende og kommende indsatser, sådan at
midlerne bruges bedst muligt.
4) At den indsamlede viden, den løbende rådgivning og cen-
terets anbefalinger kan anvendes som grundlag for politi-
ske beslutninger.
Problemerne i udsatte by- og boligområder spænder bredt
fra fysiske og arkitektoniske til sociale og sundhedsmæssige
problemstillinger. Det er derfor afgørende, at centeret op-
samler og formidler viden om såvel arkitektur- beskæftigel-
ses-, integrations-, uddannelses-, social- og sundhedspoliti-
ske indsatser som mere generelt om helhedsplaner og egent-
lige helhedsorienterede område- og byfornyelsesindsatser.
Centeret skal både inddrage internationale erfaringer og er-
faringer fra tidligere indsatser.
Landsbyggefonden skal ved den støttesagsbehandling,
som fonden foretager i forbindelse med boligsociale hel-
hedsplaner m.v., kunne trække på den viden, som opbygges
i centeret. Centeret skal ligeledes overvåge de lokale indsat-
ser ude i kommunerne og rådgive efter behov. I den forbin-
delse skal centeret formidle identificerede problemstillinger
om de lokale indsatser til Landsbyggefonden.
Transport- Bygnings- og Boligministeriet og andre mini-
sterier skal kunne trække på centerets viden i forhold til at
fastsætte de overordnede rammer for boligsociale indsatser
og bypolitik generelt.
Centeret skal endvidere understøtte relationerne mellem
forskning, uddannelse og praksis, således at forskning fra
f.eks. sektorforskningen og universiteterne bliver samlet og
formidlet til kommuner, boligorganisationer, praktikere, ud-
dannelsesudbydere og andre aktører. Samtidig skal centeret
være en kilde til inspiration for forskningsinstitutionerne, så-
ledes at centeret bliver et bindeled mellem forskningsverde-
nen og kommuner, boligorganisationer og andre institutio-
ner, der arbejder med boligsociale indsatser.
Målgruppen for det boligsociale udviklingscenter er over-
ordnet de mange borgere, der bor i problemramte boligom-
råder, og som oplever et sammenfald af problemer som
f.eks. ledighed, sociale problemer, kriminalitet og manglen-
de integration i det omgivende samfund. Centerets direkte
målgruppe er kommuner, boligorganisationer og andre aktø-
rer, som i dag arbejder med boligsociale indsatser i problem-
ramte områder.
Effekten af centerets bidrag til udførelsen og opfølgningen
på de boligsociale indsatser skal løbende sandsynliggøres.
Centeret skal opstille klare målbare mål for dets virke.
Til nr. 2
Ved kongelig resolution af 28. november 2016 blev res-
sortansvaret for sager vedrørende bl.a. almene boliger over-
ført til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
Kompetencen til at træffe afgørelser efter lov om almene
boliger m.v. er den 14. december 2016 uddelegeret til Tra-
fik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Dette indebærer som ud-
gangspunkt, at sådanne afgørelser kan påklages til departe-
mentet. Det vil sige, at der i modsætning til tidligere findes
en mulighed for en 2. instansbehandling af afgørelser. Det
har ikke været hensigten, at uddelegeringen skulle medføre
indførelse af en ny klagemulighed.
Der findes ikke i lov om almene boliger m.v. hjemmel for
at afskære klageadgang i sager, som henlægges til en styrel-
se under ministeriet.
Det foreslås derfor, at transport-, bygnings- og boligmini-
steren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder at kla-
ger ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed,
når ministeren henlægger sine beføjelser efter loven til en
styrelse under ministeriet.
Det er hensigten at fastsætte administrative regler om, at
afgørelser, der efter bemyndigelse fra ministeren træffes af
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i henhold til almenbolig-
loven og i medfør heraf udstedte forskrifter, ikke kan ind-
bringes for anden administrativ myndighed, herunder Trans-
port-, Bygnings- og Boligministeriets departement.
Det kan f.eks. være afgørelser om godkendelse af nedriv-
ning eller salg af almene boliger, fordeling af forskellige
puljer på almenboliglovens område og anvendelse af likvi-
dationsprovenu ved likvidation af almene boligorganisatio-
ner og selvejende almene ungdoms- og ældreboliginstitutio-
ner.
Baggrunden herfor er navnlig, at i det omfang Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse efter almenbolig-
loven, vil der typisk være tale om en faglig vurdering. Eks-
pertisen til at foretage en faglig vurdering findes i Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen og ikke i Transport-, Bygnings-
og Boligministeriets departement.
7
Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil retstil-
standen vedrørende afgørelser efter almenboligloven kom-
me til at svare til retstilstanden for afgørelser truffet efter en
række andre boliglove, hvor der allerede findes en sådan be-
myndigelse.
Til § 2
Til nr. 1
Kapitel 11 b i lov om friplejeboliger indeholder i dag kun
en straffebestemmelse.
Det foreslås i forslagets § 2, nr. 2, at der indsættes en be-
myndigelse for ministeren til at fastsætte regler om klagead-
gang vedrørende afgørelser truffet af Trafik-, Bygge- og Bo-
ligstyrelsen efter friplejeboligloven. Der henvises til be-
mærkningerne til dette forslag.
Det foreslås på den baggrund, at overskriften til kapitel 11
b ændres fra Straffebestemmelser til Straffe- og forvaltnings-
bestemmelser.
Til nr. 2
Ved kongelig resolution af 28. november 2016 blev res-
sortansvaret for sager vedrørende bl.a. friplejeboliger over-
ført til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
Kompetencen til at træffe afgørelser efter lov om fripleje-
boliger er den 14. december 2016 uddelegeret til Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen. Dette indebærer som udgangs-
punkt, at sådanne afgørelser kan påklages til departementet.
Det vil sige, at der i modsætning til tidligere findes en mu-
lighed for en 2. instansbehandling af afgørelser. Det har ikke
været hensigten, at uddelegeringen skulle medføre indførel-
se af en ny klagemulighed.
Der findes ikke i lov om friplejeboliger hjemmel for at af-
skære klageadgang i sager, som henlægges til en styrelse un-
der ministeriet.
Det foreslås derfor, at transport-, bygnings- og boligmini-
steren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder at kla-
ger ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed,
når ministeren henlægger sine beføjelser efter loven til en
styrelse under ministeriet.
Det er hensigten at fastsætte administrative regler om, at
afgørelser, der efter bemyndigelse fra ministeren træffes af
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i henhold til friplejebolig-
loven og i medfør af heraf udstedte forskrifter, ikke kan ind-
bringes for anden administrativ myndighed, herunder Trans-
port-, Bygnings- og Boligministeriets departement.
Det kan f.eks. være afgørelser om godkendelse af nye fri-
plejeboliger, støtte til friplejeboliger og godkendelse af salg
og ændret anvendelse af friplejeboliger.
Baggrunden herfor er navnlig, at i det omfang Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse efter friplejebo-
ligloven, vil der typisk være tale om en faglig vurdering.
Ekspertisen til at foretage en faglig vurdering findes i Tra-
fik-, Bygge- og Boligstyrelsen og ikke i Transport-, Byg-
nings- og Boligministeriets departement.
Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil retstil-
standen vedrørende afgørelser efter friplejeboligloven kom-
me til at svare til retstilstanden for afgørelser truffet efter en
række andre boliglove, hvor der allerede findes en sådan be-
myndigelse.
Til § 3
Til nr. 1
Ved kongelig resolution af 28. november 2016 blev res-
sortansvaret for sager vedrørende bl.a. almene boliger over-
ført til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
Kompetencen til at træffe afgørelser efter lov om leje af
almene boliger og i medfør heraf udstedte forskrifter er den
14. december 2016 uddelegeret til Trafik-, Bygge- og Bolig-
styrelsen. Dette indebærer som udgangspunkt, at sådanne af-
gørelser kan påklages til departementet. Det vil sige, at der i
modsætning til tidligere findes en mulighed for en 2. in-
stansbehandling af afgørelser. Det har ikke været hensigten,
at uddelegeringen skulle medføre indførelse af en ny klage-
mulighed.
Der findes ikke i lov om leje af almene boliger hjemmel
for at afskære klageadgang i sager, som henlægges til en
styrelse under ministeriet.
Det foreslås derfor, at transport-, bygnings- og boligmini-
steren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder at kla-
ger ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed,
når ministeren henlægger sine beføjelser efter loven til en
styrelse under ministeriet.
Det er hensigten at fastsætte administrative regler om, at
afgørelser, der efter bemyndigelse fra ministeren træffes af
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i henhold til almenlejelo-
ven og i medfør af heraf udstedte forskrifter, ikke kan ind-
bringes for anden administrativ myndighed, herunder Trans-
port-, Bygnings- og Boligministeriets departement.
Transport-, Bygnings- og Boligministeren kan efter al-
menlejeloven fastsætte regler om forsøg, herunder regler om
at ministeren kan træffe afgørelser om tilladelse til konkrete
forsøg på området.
Baggrunden for at afskære klageadgangen er navnlig, at i
det omfang Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgø-
relse i medfør af almenlejeloven og i medfør heraf udstedte
forskrifter, vil der typisk være tale om en faglig vurdering.
Ekspertisen til at foretage en faglig vurdering findes i Tra-
fik-, Bygge- og Boligstyrelsen og ikke i Transport-, Byg-
nings- og Boligministeriets departement.
8
Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil retstil-
standen vedrørende afgørelser efter almenlejeloven komme
til at svare til retstilstanden for afgørelser truffet efter en
række andre boliglove, hvor der allerede findes en sådan be-
myndigelse.
Til § 4
Til nr. 1
Ved kongelig resolution af 28. november 2016 blev res-
sortansvaret for sager vedrørende bl.a. tvungen administrati-
on af udlejningsejendomme overført til Transport-, Byg-
nings- og Boligministeriet.
Kompetencen til at træffe afgørelser efter lov om tvungen
administration af udlejningsejendomme er den 14. december
2016 uddelegeret til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Det-
te indebærer som udgangspunkt, at sådanne afgørelser kan
påklages til departementet. Det vil sige, at der i modsætning
til tidligere findes en mulighed for en 2. instansbehandling
af afgørelser. Det har ikke været hensigten, at uddelegerin-
gen skulle medføre indførelse af en ny klagemulighed.
Der findes ikke i lov om tvungen administration af udlej-
ningsejendomme hjemmel for at afskære klageadgang i sag-
er, som henlægges til en styrelse under ministeriet.
Det foreslås derfor, at transport-, bygnings- og boligmini-
steren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder at kla-
ger ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed,
når ministeren henlægger sine beføjelser efter loven til en
styrelse under ministeriet.
Det er hensigten at fastsætte administrative regler om, at
afgørelser, der efter bemyndigelse fra ministeren træffes af
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i henhold til lov om tvun-
gen administration af udlejningsejendomme og i medfør af
heraf udstedte forskrifter, ikke kan indbringes for anden ad-
ministrativ myndighed, herunder Transport-, Bygnings- og
Boligministeriets departement.
Det kan f.eks. være udpegning af administrator og fastsæt-
telse af vederlag for administrationen.
Baggrunden for at afskære klageadgangen er navnlig, at i
det omfang Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgø-
relse efter lov om tvungen administration af udlejningsejen-
domme, vil der typisk være tale om en faglig vurdering.
Ekspertisen til at foretage en faglig vurdering findes i Tra-
fik-, Bygge- og Boligstyrelsen og ikke i Transport-, Byg-
nings- og Boligministeriets departement.
Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil retstil-
standen vedrørende afgørelser efter lov om tvungen admini-
stration af udlejningsejendomme komme til at svare til rets-
tilstanden for afgørelser truffet efter en række andre boliglo-
ve, hvor der allerede findes en sådan bemyndigelse.
Til § 5
Til nr. 1
Ejerlejlighedslovens § 10, stk. 1. nr. 6, indeholder for det
første hjemmel til, at bygninger, hvor en del af bygningen
skulle indrettes til ældreboliger efter den tidligere ældrebo-
liglov, kunne opdeles i ejerlejligheder. Det var et krav, at
ældreboligerne kom til at udgøre en samlet ejerlejlighed.
Bestemmelsen indeholder for det andet hjemmel til, at byg-
ninger, hvor en del af bygningen skal indrettes til almene
ældreboliger efter almenboligloven, kan opdeles i ejerlejlig-
heder. Her er det også et krav, at de almene ældreboliger
kommer til at ligge i én ejerlejlighed. Hverken ejerlejlighe-
der med ældreboliger etableret efter ældreboligloven eller
ejerlejligheder med ældreboliger etableret efter almenbolig-
loven kan videreopdeles.
Det foreslås at ophæve forbuddet mod videreopdeling i §
10, stk. 1, nr. 6, 3. pkt., således at der fremover vil kunne
ske en videreopdeling, hvis det skulle vise sig nødvendigt at
frasælge et antal boliger. Det kan f.eks. være besluttet, at 2
ud af afdelingens 20 boliger fremover skal sælges med hen-
blik på anvendelse til erhverv, og i denne situation skal er-
hververen kunne få skøde på de 2 boliger, hvilket indebærer
en videreopdeling, således at der bliver mindst 2 ejerlejlig-
heder – en med de resterende 18 ældreboliger og en med de
2 ældreboliger, som skal sælges fra.
Til nr. 2
Efter § 10, stk. 1, nr. 7, kunne bygninger, som blev kon-
demneret efter bl.a. lov om byfornyelse og udvikling af by-
er, opdeles i ejerlejligheder, hvis mindst halvdelen af arealet
skulle indrettes til ungdomsboliger efter den tidligere bygge-
støtte-, kollegiestøtte- og boligbyggerilovgivning, og den re-
sterende del af arealet skulle indrettes til andet end beboelse.
Ungdomsboligerne skulle ligge i én ejerlejlighed. Sådanne
ejerlejligheder kan ikke videreopdeles. Bestemmelsen inde-
holder også hjemmel til at opdele de nævnte kondemnerede
bygninger i ejerlejligheder, hvis mindst halvdelen af arealet
skal indrettes til almene ungdomsboliger efter almenboliglo-
ven, og hvis den resterende del af arealet indrettes til andet
end beboelse. Her kræves det også, at de almene ungdoms-
boliger kommer til at ligge i én ejerlejlighed, som ikke kan
videreopdeles.
For at gøre det muligt at sælge en del af sådanne ung-
domsboliger beliggende i ejerlejligheder f.eks. som følge af
alvorlige udlejningsvanskeligheder foreslås det at ophæve
forbuddet mod videreopdeling i § 10, stk. 1, nr. 7, 3. pkt.
Til nr. 3 og 4
Efter § 10, stk. 3, 1. pkt., kan bygninger, hvor der efter
den 1. juli 2004 etableres nye almene tagboliger, opdeles i
ejerlejligheder, jf. 2. og 3. pkt. De nærmere betingelser for
9
opdelingen fremgår af 2. og 3. pkt. i samme stykke. Henvis-
ningen i 1. pkt. til 2. og 3. pkt. forekommer derfor overflø-
dig og foreslås ophævet.
Der kan ske opdeling, hvis bygningen helt eller delvist an-
vendes til privat udlejning til beboelse. Opdelingen skal ske
på en sådan måde, at boligerne og evt. lokaler til andet end
beboelse i den oprindelige bygning skal udgøre én ejerlejlig-
hed, og de almene tagboliger med tilhørende fællesfaciliteter
skal ligeledes ligge i én ejerlejlighed. Ingen af disse ejerlej-
ligheder kan efter den nuværende formulering videreopde-
les.
Det foreslås at ophæve forbuddet mod videreopdeling af
sådanne ejerlejligheder med almene tagboliger og tilhørende
fællesfaciliteter, således at der om nødvendigt vil kunne ske
et frasalg. Som forslaget (§ 5, nr. 3) er formuleret, omfatter
det også forbuddet mod videreopdeling af de andre ejerlej-
ligheder (ejerlejligheder indeholdende de private udlejnings-
boliger og evt. lokaler til andet end beboelse). Forbuddet
mod videreopdeling af ejerlejlighederne med de private ud-
lejningsboliger skal imidlertid opretholdes, hvorfor forbud-
det foreslås genindsat som et nyt 4. pkt., jf. forslaget i § 5,
nr. 4.
Til nr. 5
Bestemmelsen i § 10, stk. 4, er hovedreglen for opdeling
af almene ejendomme i ejerlejligheder. Hovedreglen er, at
ejendomme, som tilhører almene boligorganisationer, som
indeholder boliger og sædvanlige fællesfaciliteter til brug
for lejerne, og som ikke er omfattet af særlige situationer,
der giver særskilt hjemmel til opdeling i ejerlejligheder, kun
kan opdeles, hvis hele beboelsesarealet og alle sædvanlige
fællesfaciliteter efter opdelingen udgør én ejerlejlighed. Iføl-
ge § 10, stk. 4, 2. pkt., kan en sådan ejerlejlighed kun vide-
reopdeles i forbindelse med salg til lejerne efter almenbolig-
lovens kapitel 5 a. Hvis boligorganisationen har behov for at
kunne sælge et antal boliger, fordi de fremover skal anven-
des til andet end beboelse, f.eks. erhvervsformål, kan det ik-
ke lade sig gøre, fordi der ikke i denne situation kan ske vi-
dereopdeling af ejerlejligheden indeholdende alle de almene
boliger (og fællesfaciliteterne).
Derfor foreslås det at ophæve forbuddet mod videreopde-
ling i § 10, stk. 4, 2. pkt., således at der fremover vil kunne
ske frasalg. En boligorganisation vil dog ikke uden videre
kunne frasælge boliger. Salg af almene boliger kræver kom-
munens godkendelse, og hvis der ikke sælges inden for den
pågældende boligorganisation, til en afdeling i en anden al-
men boligorganisation eller til en selvejende almen instituti-
on, skal salget også godkendes af transport-, bygnings- og
boligministeren, jf. almenboliglovens § 27, stk. 1 og 2.
Til nr. 6
Ejendomme tilhørende almene boligorganisationer kan
opdeles i ejerlejligheder, når der er indgået aftale om salg af
en bolig efter almenboliglovens kap. 5 a, jf. § 10, stk. 5. Ef-
ter reglerne i kap. 5 a kan det besluttes – enten af boligorga-
nisationen og kommunen i fællesskab eller af en af parterne
- at lejerne i den pågældende afdeling skal kunne købe deres
bolig. Hvis der er tale om en afdeling, hvor der ikke kan ske
udstykning, er en ejerlejlighedsopdeling en forudsætning
for, at der kan ske salg. Udgangspunktet er, at der – hvis der
sælges 2 boliger – sker opdeling på den måde, at de boliger,
der sælges, kommer til at ligge i hver sin ejerlejlighed, mens
de usolgte almene boliger samles i én ejerlejlighed, således
at der i alt bliver 3 ejerlejligheder. Den store almene ejerlej-
lighed kan kun videreopdeles, hvis flere lejere senere beslut-
ter sig for også at købe deres bolig, jf. § 10, stk. 5, 6. pkt.
Det foreslås også her at give mulighed for, at der kan ske
frasalg fra den samlede almene ejerlejlighed i andre situatio-
ner end ved fortsat salg efter almenboliglovens kap. 5 a,
hvorfor det foreslås at ophæve den gældende bestemmelse i
§ 10, stk. 5, 6. pkt., om videreopdeling.
Til nr. 7
Ejendomme tilhørende almene boligorganisationer kan
også opdeles i ejerlejligheder, hvis der etableres almene tag-
boliger på ejendommen, jf. § 10, stk. 6. Der skal oprettes 2
ejerlejligheder, hvor den ene skal omfatte alle lejlighederne i
den eksisterende ejendom med sædvanlige fællesfaciliteter,
mens den anden skal omfatte de nye tagboliger med sæd-
vanlige fællesfaciliteter. Førstnævnte ejerlejlighed kan vide-
reopdeles i forbindelse med salg til lejerne efter almenbolig-
lovens kap. 5 a, jf. § 10, stk. 6, 3. pkt., mens den anden ejer-
lejlighed ikke kan videreopdeles, jf. § 10, stk. 6, 4. pkt.
For at sikre, at der fremover vil kunne ske frasalg fra den
oprindelige ejendom, uden at det skal ske i forbindelse med
salg til lejerne og frasalg i det hele taget fra ejerlejligheden
bestående af tagboligerne, foreslås det at ophæve de gælden-
de forbud mod videreopdeling i § 10, stk. 6, 3. og 4. pkt.
Herved bliver det muligt at videreopdele en ejerlejlighed
med f.eks. 20 almene boliger til 2 ejerlejligheder med hver
10 (almene) boliger.
Til nr. 8
Efter § 10, stk. 7, kan almene ejendomme desuden opdeles
i ejerlejligheder, når der etableres tagboliger, som skal an-
vendes til privat udlejning. Den oprindelige almene ejendom
skal udgøres af én ejerlejlighed, mens de nye tagboliger med
sædvanlige fællesfaciliteter skal udgøres af en anden ejerlej-
lighed. Ejerlejligheden bestående af de almene boliger (med
evt. tilhørende fællesfaciliteter) kan ifølge § 10, stk. 7, 4.
pkt., videreopdeles i forbindelse med salg til lejerne efter al-
menboliglovens kap. 5 a, mens den nye tagboligejerlejlighed
ikke kan videreopdeles.
Som for de ovenfor omhandlede ejerlejligheder med al-
mene boliger foreslås det også her, at ejerlejligheden med
10
den oprindelige almene ejendom generelt skal kunne videre-
opdeles. § 10, stk. 7, 4. pkt., foreslås således ophævet.
Til nr. 9
Ejendomme tilhørende almene boligorganisationer kan
herudover opdeles i ejerlejligheder, når der etableres tagbo-
liger, og hver tagbolig udgør én ejerlejlighed, jf. § 10, stk. 8.
Tagboligerne er ikke almene. Den almene ejendom skal ef-
ter opdelingen udgøre én ejerlejlighed. Ejerlejlighederne kan
videreopdeles efter stk. 5, jf. § 10, stk. 8, 4. pkt. Den i § 10,
stk. 8, 4. pkt., citerede § 10, stk. 5, omhandler den situation,
hvor der sker salg af almene boliger til lejerne efter almen-
boliglovens kap. 5 a. Derfor giver bestemmelsen om videre-
opdeling i § 10, stk. 8, 4. pkt., ingen mening for så vidt an-
går de ikke-almene ejerlejligheder.
Det foreslås at ophæve denne bestemmelse om videreo-
pdeling. Konsekvensen heraf bliver, at der vil kunne ske vi-
dereopdeling af den almene ejerlejlighed også uden for den
situation, hvor der sker salg til lejerne, og at de individuelle
ejerlejligheder vil kunne videreopdeles efter ejerlejligheds-
lovens hovedregel i § 10, stk. 13, 1. pkt., hvorefter ejerlejlig-
heder kan videreopdeles, medmindre andet er bestemt.
Til nr. 10
Efter § 10, stk. 9, kan almene ejendomme endelig opdeles
i ejerlejligheder, når der etableres tagboliger til brug for en
privat andelsboligforening. Også her skal opdelingen ske på
den måde, at de almene boliger med tilhørende fællesfacili-
teter og tagboligerne med tilhørende fællesfaciliteter hver
for sig skal udgøre én ejerlejlighed. Den almene ejerlejlig-
hed kan ifølge § 10, stk. 9, 4. pkt., videreopdeles, når der
skal sælges boliger til lejerne efter kap. 5 a i almenboliglo-
ven.
For at skabe parallelitet til de andre situationer, hvor vide-
reopdelingsforbuddet foreslås ophævet, foreslås den her om-
handlede bestemmelse om videreopdeling i § 10, stk. 9, 4.
pkt., også ophævet, hvorefter der fremover vil kunne ske vi-
dereopdeling – og dermed frasalg - også i andre situationer
end den, hvor der sker salg til lejerne.
Til nr. 11 og 12
Der kan ifølge lovens § 10, stk. 10, ske opdeling af ejen-
domme, hvor der skal være friplejeboliger i en del af ejen-
dommen. Opdelingen skal ske på den måde, at friplejeboli-
gerne, fællesfaciliteterne og servicearealet (areal, som an-
vendes til f.eks. personalelokaler, centralkøkken og lokaler
til genoptræning) udgør en samlet ejerlejlighed.
Der kan dog efter § 10, stk. 11, også ske opdeling på den
måde, at boligerne og fællesfaciliteterne kommer til at ligge
i én ejerlejlighed og servicearealet i en anden ejerlejlighed.
I begge tilfælde skal eventuelle øvrige boliger og lokaler
til andet end beboelse efter opdelingen udgøre én ejerlejlig-
hed, medmindre der kan ske opdeling eller videreopdeling
efter en af lovens øvrige regler.
Uanset om ejerlejlighedsopdelingen sker på den ene eller
den anden måde, kan der, jf. § 10, stk. 10, 2. pkt., og § 10,
stk. 11, 2. pkt., ikke ske videreopdeling af ejerlejligheden el-
ler ejerlejlighederne indeholdende friplejeboligerne og de
dertil hørende servicearealer.
Friplejeboliger er private plejeboliger, der drives i konkur-
rence med de kommunale plejeboligtilbud. Der stilles de
samme krav til indretning af nye friplejeboliger som til nye
almene plejeboliger.
Ligesom ved almene plejeboliger kan det være hensigts-
mæssigt at kunne tage en del af friplejeboligejendommen i
brug til anden anvendelse, herunder ved frasalg. Et ønske
om frasalg kan f.eks. skyldes udlejningsvanskeligheder eller
et ønske om at få erhverv, som også beboerne kan have glæ-
de af, ind i ejendommen.
Det foreslås derfor – ligesom for de almene ejerlejligheder
- at ophæve forbuddet mod videreopdeling.
For at gøre mulighederne for ejerlejlighedsopdeling mere
overskuelige foreslås det derudover at skrive § 10, stk. 10,
sammen med stk. 11, sådan at alle særbestemmelser om fri-
plejeboliger er samlet i ét stk. - i § 10, stk. 10. Der sker ikke
herved nogen ændring i forhold til de gældende muligheder
for ejerlejlighedsopdeling af ejendomme, hvor der skal etab-
leres friplejeboliger.
Som konsekvens af sammenskrivningen af stk. 10 og 11
foreslås det gældende § 10, stk. 11, med lovforslagets § 5,
nr. 12, ophævet.
Til nr. 13
Det følger af § 10, stk. 13, som nu bliver stk. 12, at ejerlej-
ligheder kan videreopdeles, medmindre andet er bestemt.
Efter § 10, stk. 13, 2. pkt., er det dog en betingelse for vide-
reopdeling af ejerlejligheder i bygninger, som er påbegyndt
opført den 1. juli 1966 eller tidligere, og som ikke er fredet,
at en landinspektør attesterer, at hver enkelt ejerlejlighed,
der opstår i forbindelse med videreopdelingen, opfylder vis-
se kvalitetskrav, f.eks. at der er badeværelse (af en vis stør-
relse) i lejligheden.
Almene ejendomme kan opdeles i ejerlejligheder under
bestemte betingelser. Dette gælder også ældre ejendomme
uden badeværelse. Sådanne almene ejendomme opdelt i
ejerlejligheder kan videreopdeles i forbindelse med salg til
lejerne efter almenboliglovens kapitel 5 a, uden at kvalitets-
kravene skal være opfyldt, idet det gældende § 10, stk. 13,
fortolkes som ikke-gældende for ejerlejligheder med almene
boliger.
Da det generelle forbud mod videreopdeling af ejerlejlig-
heder indeholdende almene boliger nu foreslås ophævet,
11
foreslås det med den nye bestemmelse i forslagets § 5, nr.
13 (det nye pkt. i lovens § 10, stk. 13, der bliver § 10, stk.
12) præciseret, at de ejerlejligheder, der opstår ved videreo-
pdeling af en almen ejerlejlighed med flere almene boliger,
ikke skal opfylde kvalitetskravene.
Det foreslås ligeledes, at de ejerlejligheder, der opstår ved
videreopdeling af ejerlejligheder indeholdende ældreboliger
etableret efter den tidligere lov om boliger for ældre og per-
soner med handicap og ejerlejligheder indeholdende ung-
domsboliger etableret efter den tidligere byggestøtte-, kolle-
giestøtte- og boligbyggerilovgivning, ikke skal opfylde kva-
litetskravene.
Til § 6
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2017. Det
bemærkes i den forbindelse, at forslaget ikke vurderes at ha-
ve direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Til § 7
Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed og fast-
slår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
12
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1103 af 15. august 2016, som ændret ved § 45 i lov nr. 628
af 8. juni 2016 og § 1 i lov nr. 1559 af 13. december 2016,
foretages følgende ændringer:
§ 91 c. Landsbyggefonden bidrager i 2013 med 2,7 mio.
kr. og i årene 2014-2016 med 5,6 mio. kr. årligt til drift af
Center for Boligsocial Udvikling, jf. § 172 a. Landsbygge-
fondens bidrag til udviklingscenteret tilvejebringes af midler
overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89.
1. § 91 c, 1. pkt., affattes således:
»Landsbyggefonden bidrager i årene 2017-2020 med 5,9
mio. kr. årligt til drift af Center for Boligsocial Udvikling, jf.
§ 172 a.«
2. Efter § 184 indsættes:
»§ 184 a. Henlægger transport-, bygnings- og boligmini-
steren sine beføjelser efter loven til en styrelse under mini-
steriet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, her-
under at klager ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.«
§ 2
I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1058 af
31. august 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 299 af 22.
marts 2016, § 6 i lov nr. 380 af 27. april 2016, § 52 i lov nr.
628 af 8. juni 2016 og § 3 i lov nr. 1559 af 13. december
2016, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 11 b affattes således:
Kapitel 11 b
Straffebestemmelser
»Kapitel 11 b
Straffe- og forvaltningsbestemmelser«
2. Efter § 99 b indsættes i kapitel 11 b:
»§ 99 c. Henlægger transport-, bygnings- og boligministe-
ren sine beføjelser efter loven til en styrelse under ministeri-
et, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, herunder
at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myn-
dighed.«
§ 3
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.
228 af 9. marts 2016, som ændret ved § 3 i lov nr. 643 af 8.
juni 2016, § 2 i lov nr. 662 af 8. juni 2016, § 4 i lov nr. 665
af 8. juni 2016 og § 2 i lov nr. 1559 af 13. december 2016,
foretages følgende ændring:
13
1. Efter kapitel 17 indsættes:
»Kapitel 17 a
Klageadgang
§ 108 a. Henlægger transport-, bygnings- og boligministe-
ren sine beføjelser efter loven til en styrelse under ministeri-
et, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, herunder
at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myn-
dighed.«
§ 4
I lov om tvungen administration af udlejningsejendomme,
jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 9. marts 2016, foretages føl-
gende ændring:
1. Efter § 17 indsættes i kapitel 3:
»§ 18. Henlægger transport-, bygnings- og boligministe-
ren sine beføjelser efter loven til en styrelse under ministeri-
et, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, herunder
at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myn-
dighed.«
§ 5
I lov om ejerlejligheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1713 af
16. december 2010, foretages følgende ændringer:
§ 10. Loven anvendes på:
1-5) …
6) Bygninger, hvor en del af bygningen skal indrettes til æl-
dreboliger eller almene ældreboliger, når kommunalbestyrel-
sen attesterer, at en del af bygningen indrettes til boliger, der
får eller har fået tilsagn om støtte efter den tidligere lov om
boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller lov om almene boliger
m.v. Ældreboligerne eller de almene ældreboliger skal efter
opdelingen udgøre en samlet ejerlejlighed. Denne ejerlejlig-
hed kan ikke videreopdeles.
1. § 10, stk. 1, nr. 6, 3. pkt., ophæves.
7) Bygninger, der er kondemneret i henhold til lov om by-
fornyelse og udvikling af byer, lov om byfornyelse, lov om
byfornyelse og boligforbedring eller den tidligere lov om
boligtilsyn, når kommunalbestyrelsen attesterer, at mindst
halvdelen af bygningernes bruttoetageareal efter bygnings-
og boligregisteret indrettes til ungdomsboliger, der har fået
tilsagn om statsstøtte til indretning eller opførelse efter den
tidligere byggestøtte-, kollegiestøtte- og boligbyggerilovgiv-
ning eller til almene ungdomsboliger, der får eller har fået
tilsagn om støtte efter lov om almene boliger m.v., og den
resterende del af bruttoetagearealet indrettes til andet end
beboelse. Ungdomsboligerne eller de almene ungdomsboli-
ger skal efter opdelingen udgøre en samlet ejerlejlighed.
Denne ejerlejlighed kan ikke videreopdeles.
2. § 10, stk. 1, nr. 7, 3. pkt., ophæves.
Stk. 2. …
Stk. 3. Bygninger, hvor der efter den 1. juli 2004 etableres
nye tagboliger som almene boliger, kan opdeles i ejerlejlig-
3. I § 10, stk. 3, 1. pkt., udgår », jf. 2. og 3. pkt«, og i 3. pkt.
udgår », som ikke kan videreopdeles«.
14
heder, jf. 2. og 3. pkt. Opdeling kan ske, når de nye boliger
etableres i bygningens uudnyttede tagetage eller i en eller
flere nye etager og bygningen helt eller delvist anvendes til
privat udlejning til beboelse. Boligerne og eventuelle lokaler
til andet end beboelse i den eksisterende bygning pr. 1. juli
2004 og det almene beboelsesareal med alle sædvanlige fæl-
lesfaciliteter til brug for boligtagerne skal efter opdelingen
hver for sig udgøre én ejerlejlighed, som ikke kan videreo-
pdeles.
4. I § 10, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:
»Ejerlejligheden bestående af boligerne og eventuelle loka-
ler til andet end beboelse i den eksisterende bygning pr. 1.
juli 2004 kan ikke videreopdeles. «
Stk. 4. Ejendomme tilhørende almene boligorganisationer,
som indeholder boliger og sædvanlige fællesfaciliteter til
brug for lejerne, og som ikke er omfattet af stk. 5-9, kan kun
opdeles, hvis hele beboelsesarealet og alle sædvanlige fæl-
lesfaciliteter til brug for lejerne efter opdelingen udgør én
ejerlejlighed. Denne ejerlejlighed kan kun videreopdeles ef-
ter reglerne i stk. 5.
5. § 10, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
Stk. 5. Ejendomme tilhørende almene boligorganisationer
kan endvidere opdeles, når der er indgået aftale om salg af
en bolig efter kapital 5 a i lov om almene boliger m.v. Opde-
lingen skal ske løbende, således at boligerne udlægges som
selvstændige ejerlejligheder i takt med, at de bliver solgt.
Det samme gælder eventuelle andre særskilt afgrænsede
husrum i afdelingen. Dog kan opdelingen ske således, at
hver bolig og hvert særskilte husrum i øvrigt udlægges som
selvstændige ejerlejligheder ved det første salg eller ved se-
nere salg, hvis boligorganisationen vurderer, at denne opde-
lingsmåde er mest hensigtsmæssig. Beslutning herom skal
godkendes af kommunalbestyrelsen. Ejerlejligheder tilhø-
rende almene boligorganisationer kan videreopdeles efter
reglerne i 2.-5. pkt., når der er indgået aftale om salg efter
førnævnte kapitel 5 a af en bolig beliggende i ejerlejlighe-
den.
6. § 10, stk. 5, 6. pkt., ophæves.
Stk. 6. Ejendomme tilhørende almene boligorganisationer
kan desuden opdeles, hvis der tilføres almene boliger ved
indretning af uudnyttede tagetager eller ved påbygning af
yderligere etager. Hele beboelsesarealet med alle sædvanlige
fællesfaciliteter til brug for lejerne i den eksisterende ejen-
dom og tagboligernes beboelsesareal med alle sædvanlige
fællesfaciliteter til brug for lejerne skal efter opdelingen
hver for sig udgøre én ejerlejlighed. Ejerlejligheden beståen-
de af hele beboelsesarealet med alle sædvanlige fællesfacili-
teter til brug for lejerne i den eksisterende ejendom kan vi-
dereopdeles efter reglerne i stk. 5. Ejerlejligheden bestående
af tagboligernes beboelsesareal med alle sædvanlige fælles-
faciliteter til brug for lejerne kan ikke videreopdeles.
7. § 10, stk. 6, 3. og 4. pkt., ophæves.
Stk. 7. Ejendomme tilhørende almene boligorganisationer
kan desuden opdeles, når der i ejendommens uudnyttede
tagetage eller i en eller flere nye etager etableres boliger og
boligerne anvendes til privat udlejning. Boligerne skal be-
nyttes til helårsbeboelse. Hele beboelsesarealet med alle
sædvanlige fællesfaciliteter til brug for lejerne i den eksister-
ende ejendom og tagboligernes beboelsesareal med alle sæd-
vanlige fællesfaciliteter til brug for lejerne skal efter opde-
lingen hver for sig udgøre én ejerlejlighed. Ejerlejligheden
bestående af hele beboelsesarealet med alle sædvanlige fæl-
lesfaciliteter til brug for lejerne i den eksisterende ejendom
kan videreopdeles efter stk. 5. Ejerlejligheden bestående af
8. § 10, stk. 7, 4. pkt., ophæves.
15
tagboligernes beboelsesareal med alle sædvanlige fællesfaci-
liteter til brug for lejerne kan ikke videreopdeles.
Stk. 8. Ejendomme tilhørende almene boligorganisationer
kan desuden opdeles, når der i ejendommens uudnyttede
tagetage eller i en eller flere nye etager etableres boliger og
hver bolig udgør én ejerlejlighed. Boligerne skal benyttes til
helårsbeboelse. Hele beboelsesarealet med alle sædvanlige
fællesfaciliteter til brug for lejerne i den eksisterende ejen-
dom skal efter opdelingen udgøre én ejerlejlighed. Ejerlej-
lighederne kan videreopdeles efter stk. 5.
9. § 10, stk. 8, 4. pkt., ophæves.
Stk. 9. Ejendomme tilhørende almene boligorganisationer
kan desuden opdeles, når der i ejendommens uudnyttede
tagetage eller i en eller flere nye etager etableres boliger til
brug for en privat andelsboligforening. Boligerne skal benyt-
tes til helårsbeboelse. Hele beboelsesarealet med alle sæd-
vanlige fællesfaciliteter til brug for lejerne i den eksisterende
ejendom og tagboligernes beboelsesareal med alle sædvanli-
ge fællesfaciliteter til brug for andelshaverne skal efter op-
delingen hver for sig udgøre én ejerlejlighed. Ejerlejligheden
bestående af hele beboelsesarealet med alle sædvanlige fæl-
lesfaciliteter til brug for lejerne i den eksisterende ejendom
kan videreopdeles efter reglerne i stk. 5. Ejerlejligheden be-
stående af tagboligernes beboelsesareal med alle sædvanlige
fællesfaciliteter til brug for andelshaverne kan ikke videreo-
pdeles.
10. § 10, stk. 9, 4. pkt., ophæves.
Stk. 10. Ejendomme, hvor der af socialministeren er med-
delt godkendelse til etablering af friplejeboliger på en del af
ejendommen, og som ikke er omfattet af en af de øvrige be-
stemmelser i § 10, kan opdeles i ejerlejligheder, hvis friple-
jeboligerne med sædvanlige fællesfaciliteter til brug for le-
jerne og det til boligerne knyttede serviceareal efter opdelin-
gen udgør én ejerlejlighed, jf. dog stk. 11. Ejerlejligheden
kan ikke videreopdeles. Andre boliger eller lokaler til andet
end beboelse på ejendommen skal efter opdelingen udgøre
én ejerlejlighed, medmindre opdeling eller videreopdeling i
ejerlejligheder kan ske efter en af de øvrige bestemmelser i §
10.
Stk. 11. Friplejeboliger omfattet af stk. 10 og friplejeboli-
ger, som ikke er omfattet af nogen af de øvrige bestemmel-
ser i § 10, kan dog opdeles i ejerlejligheder således, at friple-
jeboligerne med sædvanlige fællesfaciliteter til brug for le-
jerne udgør én ejerlejlighed og det til boligerne knyttede ser-
viceareal udgør én anden ejerlejlighed. De to ejerlejligheder
kan ikke videreopdeles. Stk. 10, 3. pkt., finder anvendelse.
11. § 10, stk. 10, affattes således:
»Stk. 10. Ejendomme, hvor der af transport-, bygnings- og
boligministeren er meddelt godkendelse til etablering af fri-
plejeboliger på en del af ejendommen, og som ikke er om-
fattet af en af de øvrige bestemmelser i § 10, kan opdeles i
ejerlejligheder, hvis friplejeboligerne med sædvanlige fæl-
lesfaciliteter til brug for lejerne og det til boligerne knyttede
serviceareal efter opdelingen udgør én ejerlejlighed. 1. pkt.
finder tilsvarende anvendelse, hvis boligerne med sædvanli-
ge fællesfaciliteter og servicearealet hver for sig udgør én
ejerlejlighed. Andre boliger eller lokaler til andet end bebo-
else på ejendommen skal efter opdelingen udgøre én ejerlej-
lighed, medmindre opdeling eller videreopdeling i ejerlejlig-
heder kan ske efter en af de øvrige bestemmelser i § 10.«
12. § 10, stk. 11, ophæves.
Stk. 12-14 bliver herefter stk. 11-13.
Stk. 12. Loven finder ikke anvendelse på:
1) Landbrugsejendomme, jf. lov om landbrugsejendomme.
2) Ejendomme, der tilhører private andelsboligforeninger, jf.
dog stk. 2.
Stk. 13. Ejerlejligheder kan videreopdeles, medmindre an-
det er bestemt. Det er en betingelse for videreopdeling af
ejerlejligheder i bygninger, som er påbegyndt opført den 1.
juli 1966 eller tidligere, og som ikke er omfattet af stk. 1, nr.
3, at en landinspektør med beskikkelse attesterer, at hver en-
kelt lejlighed til beboelse efter videreopdelingen opfylder de
i stk. 1, nr. 2, litra a-f, nævnte krav.
13. I § 10, stk. 13, der bliver stk. 12, indsættes som 3. pkt.:
»2. pkt. finder ikke anvendelse ved videreopdeling af ejerlej-
ligheder indeholdende ældreboliger etableret efter den tidli-
gere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf.
lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, ungdomsboliger
etableret efter den tidligere byggestøtte-, kollegiestøtte- og
boligbyggerilovgivning og almene boliger.«
16
Stk. 14. I bygninger, der er opdelt i ejerlejligheder, finder
stk. 3 og 6 tilsvarende anvendelse ved etablering af en ny
ejerlejlighed indeholdende tagboliger som almene boliger.
§ 6
Loven træder i kraft den 1. maj 2017.
§ 7
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
17