Fremsat den 22. februar 2017 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Fremsat den 22. februar 2017 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland og lov om
arbejdsskadesikring i Grønland
(Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter og indsamling og videregivelse af oplysninger om arbejdsulykker og
erhvervssygdomme m.v.)
§ 1
I lov om arbejdsmiljø i Grønland, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1048 af 26. oktober 2005, som ændret ved lov nr. 1382
af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 13 indsættes:
Ȥ 13 a. En ansat har ret til at forlade sin arbejdsplads el-
ler et farligt område i tilfælde af en alvorlig og umiddelbar
fare, som ikke kan undgås.
Stk. 2. Den ansatte må ikke udsættes for forringelse af si-
ne forhold, fordi den ansatte forlader sin arbejdsplads eller
et farligt område efter stk. 1.
Stk. 3. Ansatte, hvis rettigheder efter stk. 1 og 2 er kræn-
ket, har krav på en godtgørelse.«
2. § 39, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) sikkerhedsdatablade, tekniske datablade og lignende fra
leverandører og arbejdspladsbrugsanvisninger fra ar-
bejdsgivere.«
3. I § 39, stk. 4, ændres »Arbejdstilsynet fastsætter« til: »Be-
skæftigelsesministeren kan fastsætte«.
4. I § 39 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at stoffer eller materialer, der kan være farlige for eller i øv-
rigt forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes,
hvis de kan erstattes af ufarlige, mindre farlige eller mindre
generende stoffer eller materialer.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt
forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes til be-
stemte formål eller inden for særlige områder, før Arbejds-
tilsynets udtalelse eller godkendelse foreligger.«
5. I § 49, stk. 1, ændres »Grønlands hjemmestyre« til:
»Grønlands Selvstyre«.
6. I § 51, stk. 1, nr. 2, ændres »Pædagogernes Fagforening
(PIP)« til: »Nunatsinni Perorsaasut Kattuffiat (N. P. K.)«.
7. Efter § 57 a indsættes:
»§ 57 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om, at rettighedshavere og andre, der har en tilladelse efter
inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af be-
tydning herfor eller efter inatsisartutlov om udnyttelse af
vandkraftressourcer til produktion af energi, skal betale et
gebyr. Gebyret skal dække Arbejdstilsynets omkostninger
ved tilsyn med og myndighedsbehandling af aktiviteter in-
den for tilladelsesområdet, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Rettighedshavere og andre, der er omfattet af stk.
1, skal betale for Arbejdstilsynets udgifter til transport, tolk,
oversættelse samt kost og logi i forbindelse med tilsynet.
Stk. 3. Krav om betaling for tilsyn efter stk. 1 og 2 omfat-
ter ikke forundersøgelser, videnskabelige undersøgelser
samt efterforskningsaktiviteter frem til en af Naalakkersui-
sut godkendt udnyttelsesplan.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om opkrævning af betaling efter stk. 2.«
8. Efter § 58 indsættes:
»§ 58 a. Arbejdstilsynet kan, i det omfang det er nødven-
digt, indsamle og samkøre oplysninger fra anmeldesystemet
til anmeldelse af arbejdsskader samt Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikrings datagrundlag om arbejdsulykker og erhvervs-
sygdomme. Oplysningerne indsamles med henblik på be-
handling og registersamkøring i kontroløjemed til identifika-
tion af virksomheder til brug for målretning af Arbejdstilsy-
nets kontrol og tilsyn. Oplysningerne indsamles endvidere
Lovforslag nr. L 140 Folketinget 2016-17
Beskæftigelsesmin.,
Arbejdstilsynet, j.nr. 20165000318
BE007178
med henblik på behandling og registersamkøring til analyse-
og forebyggelsesformål og statistiske formål.«
§ 2
I lov nr. 1528 af 21. december 2010 om
arbejdsskadesikring i Grønland, som ændret ved lov nr.
1568 af 15. december 2015 og lov nr. 627 af 8. juni 2016,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 42 indsættes:
Ȥ 42 a. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring videregiver
nødvendige oplysninger fra anmeldesystemet til anmeldelse
af arbejdsskader samt sit datagrundlag om arbejdsulykker og
erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet. Oplysningerne vide-
regives med henblik på behandling og registersamkøring i
kontroløjemed til identifikation af virksomheder til brug for
målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn. Oplysnin-
gerne videregives endvidere med henblik på behandling og
registersamkøring til analyse- og forebyggelsesformål og
statistiske formål.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Hjemmel til at Arbejdstilsynet kan kræve betaling
for tilsyn mv. med arbejde i forbindelse med råstof-
og vandkraftaktiviteter
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Ret til at forlade arbejdspladsen i forbindelse med en
alvorlig og umiddelbar fare
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Opdatering af bestemmelser om stoffer og materia-
ler
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Bemyndigelsesbestemmelse om udtalelse eller god-
kendelse ved anvendelse af farlige stoffer og materia-
ler
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Videregivelse af oplysninger om arbejdsskader fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til Arbejdstilsynet
i Grønland
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer i mv.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Grønlands Selvstyre forventer, at der fremover vil blive gen-
nemført flere projekter med udnyttelse af bl.a. vandkraft og
råstoffer som jernmalm, zink, guld, rubiner, safirer mv., her-
under storskalaprojekter.
Arbejdstilsynet skal som myndighed på området føre tilsyn
med arbejdsmiljø ved disse projekter. Dette vil indebære en
ekstra tilsynsindsats og dermed merudgifter for Arbejdstil-
synet.
En væsentlig udfordring ved tilsyn med sådanne projekter
er, at de ofte ligger i det åbne land uden for eksisterende by-
og bygdesamfund og uden tilknytning til eksisterende infra-
struktur såsom veje og havne. Det betyder, at der i forbin-
delse med etablering af projekterne typisk også skal etable-
res vejstrækninger og havne til brug for især råstofudvinding
ved minedrift.
Herudover indebærer etablering og drift af råstof- og vand-
kraftprojekter i Grønland mange arbejdsmiljømæssige ud-
fordringer.
Regeringen ønsker, at tilsyn med råstof- og vandkraftaktivi-
teter i videst muligt omfang skal være udgiftsneutral for den
danske stat.
Regeringen ønsker samtidig, at Arbejdstilsynets tilsyn med
arbejdsmiljø ved råstof- og vandkraftaktiviteter mv. i Grøn-
land, herunder storskalaprojekter, skal ske, uden at der føres
mindre tilsyn med andre virksomheder.
Det foreslås derfor, at rettighedshavere og andre, der har få-
et tilladelse til udnyttelse mv. efter inatsisartutlov nr. 7 af 7.
december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af be-
tydning herfor (herefter benævnt råstofloven) og inatsisar-
tutlov nr. 11 af 8. juni 2014 om udnyttelse af vandkraftres-
sourcer til produktion af energi (herefter benævnt vandkraft-
loven), skal betale et gebyr til dækning af Arbejdstilsynets
omkostninger til tilsyn og myndighedsbehandling i forbin-
delse med råstof- og vandkraftaktiviteter.
Det bemærkes, at gebyret ikke har karakter af en indtægt i
selvstyrelovens § 7. Derfor vil indtægterne herved tilfalde
den danske stat og ikke Grønlands Selvstyre.
Det foreslås desuden, at rettighedshavere også skal refunde-
re Arbejdstilsynets faktiske udgifter til transport til og fra
Nuuk, nødvendig oversættelse og tolkning til og fra andet
end engelsk og grønlandsk samt kost og logi i forbindelse
med tilsyn med de omhandlede aktiviteter.
Det foreslås endvidere, at rettigshavere og andre med tilla-
delse til at foretage forundersøgelser, videnskabelige under-
søgelser samt efterforskning frem til en af Naalakkersuisut
godkendt udnyttelsesplan, ikke skal betale gebyr for tilsyn
og refusion af faktiske udgifter. Hensynet er bl.a. mulighe-
derne for at tiltrække og fastholde mine- og olieselskabers
og andres interesse for investeringer i Grønland.
Udover betaling for tilsyn mv. foreslås følgende ændringer:
– Hjemmel til, at de ansatte kan forlade arbejdet i tilfælde
af fare. Bestemmelse herom indgår i ILO’s konvention
nr. 176 vedrørende sikkerhed og sundhed i miner (heref-
ter benævnt ILO᾽s minekonvention) og er således en for-
3
udsætning for at ratificere konventionen for Grønland,
som Grønlands Selvstyre har udtrykt ønske om. Det
foreslås endvidere, at der, som i Danmark, kan tilkendes
den ansatte en godtgørelse, hvis denne ret krænkes.
– En tydeliggørelse af beskæftigelsesministerens adgang
til at fastsætte regler om anvendelse af stoffer og mate-
rialer, herunder bl.a. krav om substitution af farlige stof-
fer og materialer.
– En ændring, der sikrer, at der, hvis der f.eks. i forbindel-
se med kommende udvindingsprojekter opstår behov
herfor, kan fastsættes regler om, at Arbejdstilsynet skal
godkende anvendelse af farlige kemiske stoffer og mate-
rialer.
– En hjemmel til videregivelse af oplysninger om arbejds-
skader fra Arbejdsmarkeders Erhvervssikring til Ar-
bejdstilsynet i Grønland.
– Endelig foreslås enkelte ændringer af ordensmæssig ka-
rakter.
2. Baggrund
Lov om arbejdsmiljø i Grønland (herefter benævnt arbejds-
miljøloven) er senest ændret ved lov nr. 1382 af 23. decem-
ber 2012. Grønlands Selvstyre overtog med virkning fra 1.
januar 2010 råstofområdet samt den del af sagsområdet ar-
bejdsmiljø, der vedrører offshoreanlæg på grønlandsk søter-
ritorium og kontinentalsokkelområdet ved Grønland. Ar-
bejdsmiljøloven omfatter derfor ikke offshorearbejde.
Grønlands Selvstyre kan give tilladelse til forundersøgelser,
efterforskning og udnyttelse af råstoffer og produktion af
energi fra vand efter råstof- eller vandkraftloven.
Det fremgår af § 2 i råstofloven, at Grønlands Selvstyre har
ejendomsretten til at råde over og udnytte mineraler i under-
grunden i Grønland.
Det følger endvidere af råstoflovens § 2, stk. 2, at følgende
aktiviteter kun må finde sted efter tilladelse fra Grønlands
Selvstyre:
1) Forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mine-
ralske råstoffer i Grønland samt udførsel af mineralske
råstoffer fra Grønland.
2) Anvendelse af undergrunden til lagring eller formål ve-
drørende råstofaktiviteter.
3) Udnyttelse af energi fra vand, vind eller undergrund til
aktiviteter, der er omfattet af inatsisartutloven.
4) Etablering og drift af rørledninger til brug for aktivite-
ter, der er omfattet af inatsisartutloven.
Grønlands Selvstyre, De Nationale Geologiske Undersøgel-
ser for Danmark og Grønland (GEUS) samt Nationalt Cen-
ter for Miljø og Energi (DCE) kan dog udføre visse aktivite-
ter uden tilladelse, jf. råstoflovens § 2, stk. 3 og 4.
Grønlands Selvstyre kan desuden meddele tilladelse til for-
undersøgelse og udnyttelse af vandkraftressourcer til pro-
duktion af energi efter vandkraftloven. Loven finder alene
anvendelse på vandkraftressourcer med en skønnet kapacitet
på over 1 megawatt (MW).
Tilladelser efter råstofloven og vandkraftloven gives til et
geografisk afgrænset område. Råstofloven indeholder visse
undtagelser fra kravet om tilladelse. Bl.a. kan en fastboende
uden tilladelse foretage erhvervsmæssig indsamling af løst
liggende mineraler og brydning af mineraler, hvis den sam-
lede værdi af mineralerne ikke er større end 100.000 kr. om
året, og hvis indsamlingen ikke foretages ved hjælp af hjæl-
pemidler.
Arbejdstilsynet er tilsynsmyndighed i forhold til arbejdsmil-
jø på landjorden i Grønland.
Der blev i 2007 indgået en samarbejdsaftale mellem Råstof-
direktoratet (nu Råstofstyrelsen) og Arbejdstilsynet med det
primære formål at koordinere, effektivisere og styrke indsat-
sen med tilsyn på råstofområdet. Samarbejdet omfatter også
mulighed for at gennemføre fælles tilsyn. Der blev i 2012 og
2013 gennemført henholdsvis to og tre fælles tilsyn med
guldminen i Nalunaq.
Det er – ifølge punkt 5.10 i Grønlands olie- og mineralstra-
tegi for perioden 2014-2018 – Naalakkersuisuts (Grønlands
Landsstyres) målsætning at give tre til fem udnyttelsestilla-
delser for mineraler i løbet af de næste fem år. Disse kan
ifølge strategien omfatte:
– Isukasia-projektet, storskalaprojektet nordøst for Nuuk.
– Rubin-projektet, Fiskenæsset, syd for Kuannersuit.
– Killavaat Alannguat/Kringlerne i Sydgrønland.
– Kvanefjeldet ved Narsaq i Sydgrønland.
– Citronen Fjord-projektet i Nordgrønland.
– Anorthosit-projektet White Mountain i Vestgrønland.
Nedenfor redegøres kort for storskalaprojekterne ved Isuka-
sia og Kvanefjeld samt de to mindre projekter ved Citronen
Fjord og White Mountain.
Vedrørende jernmineprojektet ved Isukasia fremgår følgen-
de af Naalakkersuisuts råstofredegørelse af 2. september
2013, herefter benævnt ”Råstofredegørelsen 2013”:
”London Mining Greenland A/S indleverede i 2012 deres
ansøgning om udnyttelse. Efterfølgende blev der afviklet en
offentlighedsfase med høringer og offentlige borgermøder.
Selskabets ansøgning har – sammen med de indkomne hø-
ringssvar – efterfølgende været under behandling af de rele-
vante myndigheder. En eventuel mine vil kunne producere
knap 15 millioner tons malmkoncentrat om året. Hvis pro-
jektet bliver etableret, forventer man, at der i anlægsfasen
vil blive tilknyttet mere end 3.000 ansatte (peak-niveau).
4
Når mineprojektet bliver en realitet og går fra anlægsfasen
til selve driftsfasen, forventer selskabet, at minens beskæfti-
gelse vil være mellem 680 til 810 personer". Naalakkersui-
sut har i oktober 2013 meddelt tilladelse til udnyttelse. Siden
er projektet blevet solgt til et andet selskab, der imidlertid
indtil videre ikke har skaffet finansiering til projektet.
Vedrørende Kvanefjeldsprojektet, der omfatter det austral-
ske selskab Greenland Mineral and Energy Ltd. ’s efter-
forskning af sjældne jordarter og uran, fremgår det af Naa-
lakkersuisuts ”Råstofredegørelsen 2013” bl.a., at:
”I øjeblikket arbejder selskabet på at udarbejde en ansøg-
ning om udnyttelse. Greenland Mineral and Energy Ltd. har
gennem flere år haft efterforskningsaktiviteter og anvendt
grønlandsk arbejdskraft og lokale virksomheder. Der har
været etableret program for uddannelse af grønlandske for-
mænd. Derudover har selskabet på forskellig vis været syn-
lig i Narsaq og nærliggende bygder og fåreholdersteder, idet
de har været i dialog med lokale borgere omkring dele af
projektets udformning. Lokal arbejdskraft vil kunne finde
ansættelse ved minen og i anlægsperioden. Imidlertid må det
forventes, at der også vil være behov for tilkaldt arbejdskraft
i anlægsperioden og i driftsfasen, da visse dele af oparbejd-
ningsprocessen vil forudsætte personer med særlige kompe-
tencer. Minen og dens oparbejdningsanlæg vil tillige kræve,
at der tages særlige forholdsregler for at sikre arbejdernes
sikkerhed og sundhed."
Greenland Mineral and Energy Ltd. har den 24. marts 2014
indgået en ikke-bindende samarbejdsaftale med China Non-
Ferrous Metal Industry’s Foreign Engineering and Construc-
tion Co. Ltd. om mineprojektet ved Kvanefjeld vedrørende
forarbejdning af sjældne jordarter. Greenland Mineral and
Energy Ltd. har i forbindelse med offentliggørelsen af sam-
arbejdsaftalen oplyst, at de fremadrettet vil sætte øget fokus
på at etablere et samarbejde med en passende uran-partner
til Kvanefjeldprojektet.
Naalakkersuisut har i marts 2014 meddelt tilladelse til cana-
diske True North Gem til udnyttelse af rubin og safir ved Fi-
skenæsset i Sydgrønland. Projektet er gået i gang i somme-
ren 2014 og beskæftiger 40-50 personer i anlægsfasen og
forventes at beskæftige 80 personer i driftsfasen.
Endvidere har Naalakkersuisut i september 2015 meddelt
tilladelse til udnyttelse til canadiske Hudson Resources, der
står for Anorthosit-projektet (anorthosit bruges bl.a. i glasfi-
ber) White Mountain i Vestgrønland. Projektet forventes at
beskæftige 20 personer i anlægsfasen og 60 personer i
driftsfasen.
De 4 projekter forventes at blive etableret som åbne brud.
Herudover har firmaet Ironbark i september 2015 indgivet
ansøgning om tilladelse til at udnytte zink- og blyforekomst
ved Citronen Fjord i Nordøstgrønland.
I forbindelse med storskalaprojekter vil der blive etableret
arbejdspladser i et omfang, der indebærer behov for at allo-
kere betydelige ressourcer til tilsynet med arbejdsmiljøet.
Det er ikke muligt præcist at forudsige, hvor mange tilladel-
ser mv. der vil blive givet i de nærmeste år. Selv om der er
givet tilladelser til henholdsvis forundersøgelser, efterforsk-
ning og udnyttelse, kan det ikke forudsiges, om og hvornår
disse vil blive udnyttet.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Hjemmel til at Arbejdstilsynet kan kræve betaling for
tilsyn mv. med arbejde i forbindelse med råstof- og vand-
kraftaktiviteter
3.1.1. Gældende ret
Der er ikke i dag regler om opkrævning af betaling for Ar-
bejdstilsynets tilsyn mv. med arbejde i forbindelse med rå-
stof- og vandkraftaktiviteter.
3.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Råstof- og vandkraftaktiviteter indebærer generelt arbejde
med mange alvorlige risici for de ansattes sikkerhed og
sundhed. Etablering af sådanne aktiviteter i Grønland med
mange ansatte vil derfor medføre en ekstra og specialiseret
tilsynsindsats for Arbejdstilsynet og dermed væsentlige mer-
udgifter for Arbejdstilsynet.
Som nævnt ønsker regeringen, at Arbejdstilsynets tilsyn
med arbejdsmiljø ved råstof- og vandkraftaktiviteter i Grøn-
land i videst muligt omfang skal være udgiftsneutral for den
danske stat. Et krav til rettighedshavere og andre efter rå-
stofloven eller vandkraftloven om betaling for Arbejdstilsy-
nets omkostninger ved tilsyn vil sikre, at den danske stat bli-
ver friholdt for de direkte merudgifter, der vil være forbun-
det med den øgede tilsynsindsats på råstof- og vandkraftom-
rådet.
For at sikre, at Arbejdstilsynets nuværende tilsyn med øvri-
ge virksomheder i Grønland fremover vil kunne opretholdes,
er det nødvendigt, at rettighedshavere og andre, der har en
tilladelse efter råstofloven og vandkraftloven, betaler Ar-
bejdstilsynets omkostninger ved tilsyn med råstof- og vand-
kraftaktiviteter.
Det foreslås på den baggrund, at der indføres en bestemmel-
se om, at Arbejdstilsynet kan opkræve betaling for Arbejds-
5
tilsynets omkostninger ved tilsyn og myndighedsbehandling
i forbindelse med råstof- og vandkraftaktiviteter.
Det foreslås, at bestemmelsen om betaling for tilsyn mv.
kommer til at omfatte alt arbejde på de landområder, der er
omfattet af en tilladelse efter råstof- og/eller vandkraftloven.
Det omfatter bl.a. anlægs- og driftsaktiviteter, herunder de
tilknyttede aktiviteter som fx kantinedrift, rengøring og lig-
nende arbejde og tjenesteydelser inden for tilladelsesområ-
det samt aktiviteter i forbindelse med selve driften.
Der vil være tale om betaling for Arbejdstilsynets omkost-
ninger ved tilsyn udført efter det tidspunkt, hvor Naalakker-
suisut har godkendt en udnyttelsesplan efter råstoflovens §
19. Udnyttelsesplanen skal være godkendt, inden udnyttelse
og dertil sigtende foranstaltninger iværksættes.
Da Naalakkersuisuts tilladelse til en udnyttelsesplan gives til
produktionens tilrettelæggelse samt anlæggene dertil, vil Ar-
bejdstilsynet således kunne få dækket udgifter i forbindelse
med tilsyn med arbejde i anlægsfasen, regnet fra det tids-
punkt, hvor der foreligger en udnyttelsestilladelse, i driftsfa-
sen og indtil en nedlukning er gennemført.
Det foreslås, at det er den rettighedshaver eller andre, der
har fået en tilladelse efter råstofloven eller vandkraftloven,
der skal betale for Arbejdstilsynets omkostninger ved tilsyn.
Den foreslåede betalingsforpligtelse vil omfatte rettigheds-
havere og andre, som Grønlands Selvstyre allerede opkræ-
ver betaling fra for udgifter til sagsbehandling og anden
myndighedsbehandling i forbindelse med en tilladelse efter
råstofloven eller vandkraftloven.
Projektselskaber og andre, der udfører anlægsaktiviteter, der
er omfattet af en tilladelse til et storskalaprojekt, skal betale
for Grønlands Selvstyres udgifter til sagsbehandling og an-
den myndighedsbehandling, herunder nødvendig oversættel-
se og tolkning, jf. § 19 i storskalaloven.
Det samme gælder efter råstoflovens § 86, hvor rettigheds-
havere og andre, der er omfattet af loven, skal betale for ud-
gifter til sagsbehandling og anden myndighedsbehandling
efter råstofloven. I medfør af råstoflovens § 94 har råstof-
myndigheden mulighed for at kræve delvis omkostnings-
dækning.
I vandkraftlovens § 8 er der hjemmel til at fastsætte regler
om rettighedshaverens betaling for enhver myndighedsbe-
handling, herunder omkostninger til dækning af Grønlands
Selvstyres tilsyn og ekstern bistand.
Grønlands Selvstyre har oplyst, at efter nuværende praksis
opkræves der alene refusion af myndighedsbehandling fra
tidspunktet, hvor en rettighedshaver ønsker at overgå fra ef-
terforskning til udnyttelse.
For så vidt angår Råstofstyrelsens tilsyn skal indehaver af
rettigheder til efterforskning dog betale for transport for til-
synet og evt. arrangere dette. Rettighedshaver skal ligeledes
sørge for kost og logi i forbindelse med tilsynet.
Efter lovforslaget vil kravet om betaling for Arbejdstilsynets
tilsyn med arbejdsmiljø omfatte alle nuværende og fremtidi-
ge tilladelser efter råstofloven eller vandkraftloven, uanset
om der er tale om danske, grønlandske eller udenlandske
virksomheder. Der vil alene være tale om betaling for til-
synsaktiviteter mv., der finder sted efter, at bestemmelsen
træder i kraft.
Der er lagt vægt på, at Arbejdstilsynet skal friholdes for de
væsentligste udgifter til tilsyn med arbejdsmiljø med råstof-
og vandkraftaktiviteter. Tilsyn med råstof- og vandkraftakti-
viteter i Grønland vil ofte foregå på afsides beliggende om-
råder uden adgang til offentlig transport i form af rutefly el-
ler ruteskib og muligheder for valg af logi. Et tilsyn vil såle-
des kunne medføre væsentligt øgede udgifter.
Det foreslås derfor, at gebyret fastsættes på timebasis og
skal omfatte alle udgifter i forbindelse med et tilsyn, herun-
der også forberedelse, udførelse af og opfølgning på et til-
synsbesøg og øvrig myndighedsbehandling som behandling
af eventuelle klager over påbud og andre afgørelser efter ar-
bejdsmiljøloven, opkrævning af betaling og rykkerskrivelser
samt særlig kompetenceudvikling af de tilsynsførende. End-
videre skal rettighedshaver eller andre betale for Arbejdstil-
synets faktiske afholdte udgifter til transport til og fra Nuuk,
nødvendig tolkning og oversættelse til og fra andet end en-
gelsk og grønlandsk samt kost og logi, hvor kost og logi ik-
ke stilles til rådighed af rettighedshaveren. For så vidt angår
transport vil rettighedshaveren alene blive opkrævet faktisk
afholdte udgifter til transport til og fra Arbejdstilsynet i
Nuuk. I det omfang Arbejdstilsynet samtidig har planlagt
andre tilsyn tættere på tilsynsstedet, vil rettighedshaver ale-
ne blive opkrævet en forholdsmæssig andel af de faktisk af-
holdte udgifter til transport i forbindelse med den del af til-
synet, der vedrører rettighedshaver.
Råstofstyrelsens gebyrer og afgifter fastsættes som hovedre-
gel således, at mulighederne for at tiltrække og fastholde mi-
ne- og olieselskabers investeringer i efterforskning og ud-
nyttelse af mineralske råstoffer mv. i Grønland ikke forrin-
ges i væsentligt omfang.
For at tage hensyn til disse forhold og for ikke at hindre
igangsættelse af forundersøgelser mv. foreslås det, at kravet
om betaling ikke omfatter tilsyn med forundersøgelser og
videnskabelige undersøgelser samt efterforskning frem til en
6
af Naalakkersuisut godkendt udnyttelsesplan. Videnskabeli-
ge undersøgelser omfatter geologiske, geofysiske, glaciolo-
giske, hydrologiske og andre undersøgelser af videnskabelig
karakter af betydning for de i råstoflovens § 2, stk. 2, nævn-
te aktiviteter.
Ifølge råstofloven kan Råstofstyrelsen undtage visse aktivi-
teter fra kravet om udnyttelsestilladelse f.eks. indsamling og
brydning af f.eks. grus, sten og lignende mineraler til brug
for vej og byggematerialer. Arbejdstilsynet vil ifølge forsla-
get ikke kunne kræve betaling for tilsyn i den situation, idet
opkrævning af betaling forudsætter, at der foreligger en til-
ladelse.
3.2. Ret til at forlade arbejdspladsen i forbindelse med en
alvorlig og umiddelbar fare
3.2.1. Gældende ret
Arbejdsmiljølov for Grønland indeholder ikke som den dan-
ske arbejdsmiljølov en bestemmelse om, at en ansat har ret
til at forlade arbejdet i tilfælde af fare.
3.2.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Grønlands Selvstyre har tilkendegivet, at Grønland ønsker at
ratificere ILO᾽s minekonvention nr. 176 vedrørende sikker-
hed og sundhed i miner. Konventionen indeholder en be-
stemmelse om, at de ansatte kan forlade arbejdet i tilfælde af
fare.
Efter artikel 13, stk. 1, litra e), i konventionen har arbejdsta-
gerne ret til at fjerne sig fra ethvert sted i en mine, når der
opstår omstændigheder, som med rimelig begrundelse synes
at udgøre en fare for deres sikkerhed og helbred.
En alvorlig og umiddelbar fare vil ofte svare til det farebe-
greb, der er lagt til grund for Arbejdstilsynets beføjelse til
f.eks. at standse brugen af en maskine, et stof eller materiale
eller i øvrigt at standse arbejdet, hvis det skønnes nødven-
digt for at afværge en overhængende, betydelig fare for de
ansattes eller andres sikkerhed og sundhed.
Retten til at forlade arbejdet ved fare følger også af alminde-
lige arbejdsretlige principper. Princippet er en undtagelse fra
den almindelige fredspligt i henhold til overenskomsterne,
men også en individuel ret for den ansatte til at forlade ar-
bejdspladsen uden derved at have misligholdt ansættelses-
forholdet.
Det vurderes, at almindelige arbejdsretslige principper ikke
er tilstrækkelig til at kunne ratificere ILO- konventionens ar-
tikel 13, stk. 1, litra e) for Grønlands vedkommende. Det er
derfor nødvendigt at ændre den grønlandske arbejdsmiljø-
lov, hvis konventionen skal kunne ratificeres.
Det foreslås, at der indføres en bestemmelse i loven med
henblik på at sikre, at en ansat har ret til at forlade sin ar-
bejdsplads eller et farligt område i tilfælde af en alvorlig og
umiddelbar fare, som ikke kan afværges uden at forlade ar-
bejdsstedet. Der skal være tvingende grunde til at forlade ar-
bejdspladsen, hvilket f.eks. kan være tilfældet, hvis arbejds-
forholdene medfører konkret, væsentlig og umiddelbare fare
for de ansattes liv eller alvorlig personskade. Det svarer til
det farebegreb, der er lagt til grund for Arbejdstilsynets be-
føjelse til at standse brugen af en maskine eller i øvrigt at
standse arbejdet, hvis det skønnes nødvendigt for at afværge
en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres
sikkerhed og sundhed.
Det følger endvidere af forslaget, at den ansattes forhold ik-
ke må forringes, hvis den ansatte må forlade arbejdspladsen
eller et farligt område af de nævnte grunde. Det foreslås, at
den ansatte skal kunne få tilkendt en godtgørelse, hvis den
ansattes forhold er blevet forringet. Den tilkendte godtgørel-
se skal dække den ikke-økonomiske skade, som pågældende
har lidt. Bestemmelsen udgør ikke nogen begrænsning for,
at der ved siden af godtgørelsen eller alene ydes erstatning
efter de almindelige erstatningsretlige principper.
Bedømmelsen af, hvorvidt der er sket krænkelse af den an-
sattes rettigheder efter bestemmelsen, foretages af domstole-
ne i Grønland.
Den foreslåede bestemmelse er identisk med en tilsvarende
bestemmelse i den danske arbejdsmiljølov.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse i det omfang en kol-
lektiv overenskomst giver en ansat rettigheder, som svarer
til ILO-konventionens artikel 13, stk. 1, litra e), hvorefter de
ansatte har ret til at fjerne sig fra ethvert sted i minen, når
der opstår omstændigheder, som med rimelig begrundelse
synes at udgøre en alvorlig fare for deres sikkerhed og hel-
bred.
Arbejdstilsynets sædvanlige tilsyn og kontrol, jf. arbejdsmil-
jølovens kapitel 12, finder ikke anvendelse og er i øvrigt ik-
ke relevant i denne sammenhæng, da den foreslåede bestem-
melse omhandler arbejdsretlige forhold mellem arbejdsgive-
ren og den ansatte.
3.3. Opdatering af bestemmelser om stoffer og materialer
3.3.1. Gældende ret
Beskæftigelsesministeren kan i henhold til § 39, stk. 1, i ar-
bejdsmiljøloven fastsætte regler om fremstilling, import, op-
lagring, transport og anvendelse af stoffer og materialer.
7
Bemyndigelsen er blandt andet udmøntet ved, at der i § 3 i
bekendtgørelsen for Grønland om stoffer og materialer er
fastsat regler om, at et stof eller materiale ikke må anvendes,
hvis det kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller min-
dre generende stof eller materiale m.m. (substitution). Det er
bl.a. fastsat, at der foretages en samlet teknisk, økonomisk
og sundhedsmæssig afvejning, såfremt brug af et erstat-
ningsstof vil medføre ikke uvæsentlige forskelle i tekniske
egenskaber eller udgifter.
Endvidere kan der efter § 39, stk. 1, nr. 4, i arbejdsmiljølo-
ven fastsættes regler om brugsanvisninger fra leverandører
og arbejdsgivere. Bemyndigelsen er i bekendtgørelsen for
Grønland om stoffer og materialer anvendt til at fastsætte
regler om brugsanvisninger fra leverandøren samt krav til
arbejdsgiveren om at udarbejde arbejdspladsbrugsanvisnin-
ger.
Herudover er der i § 29, stk. 1, i arbejdsmiljøloven, sam-
menholdt med lovens § 24, stk. 1, bemyndigelse for beskæf-
tigelsesministeren til at fastsætte regler om tekniske databla-
de og lignende. Bemyndigelsen er blandt andet anvendt til i
§ 5 i bekendtgørelsen for Grønland om stoffer og materialer
at fastsætte regler om, at tekniske datablade og lignende om
stoffer og materialer skal indeholde alle væsentlige oplys-
ninger om det pågældende stof og materiales virkning på
sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet.
Endelig har Arbejdstilsynet i medfør af § 39, stk. 4, bemyn-
digelse til at fastsætte grænseværdier for stoffer og materia-
ler samt til at udarbejde en liste over stoffer og materialer,
der betragtes som farlige eller forringende for ansattes sik-
kerhed og sundhed.
3.3.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
De nævnte bemyndigelsesbestemmelser har været gældende
siden 1986. Formålet med de foreslåede ændringer er at sik-
re en opdatering og tydeliggørelse i forhold til de tilsvarende
bestemmelser i den danske arbejdsmiljølov. Det er således
ikke hensigten at indskrænke eller udvide beskæftigelsesmi-
nisterens bemyndigelser på området.
Det gælder også for Arbejdstilsynets bemyndigelse til at
fastsætte grænseværdier for stoffer og materialer, idet fast-
sættelsen af sådanne grænseværdier efter forslaget fremover
vil ske ved bemyndigelse fra beskæftigelsesministeren til
Arbejdstilsynet i medfør af § 56 i arbejdsmiljøloven.
Det foreslås, at beskæftigelsesministerens adgang til at fast-
sætte regler om substitution tydeliggøres ved, at der som et
nyt stk. 5 til lovens § 39 indsættes en særskilt bestemmelse
herom. Bestemmelsen svarer i sin ordlyd til § 49 c, stk. 1, i
den danske lov om arbejdsmiljø.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministerens bemyn-
digelse til at fastsætte regler om tekniske datablade og lig-
nende vedrørende stoffer og materialer tydeliggøres i lovens
§ 39, stk. 1, nr. 4.
Samtidig sker der en sproglig ajourføring af § 39, stk. 1, nr.
4, så termen ”brugsanvisninger fra leverandører” erstattes
med ”sikkerhedsdatablade fra leverandører”, som er den an-
vendte term i dag.
Endelig foreslås en redaktionel ændring af § 39, stk. 4, så
det fremgår, at bemyndigelsen til at fastsætte grænseværdier
m.m. for stoffer og materialer gælder for beskæftigelsesmi-
nisteren. Ministeren vil herefter kunne bemyndige Arbejds-
tilsynet til at fastsætte grænseværdier m.m., jf. lovens § 56.
Fastsættelse af grænseværdier vil foregå efter den i lovens §
50, stk. 1, nr. 3, foreskrevne procedure med forudgående hø-
ring af Arbejdsmiljørådet. Endvidere vil forslag om fastsæt-
telse af grænseværdier blive forelagt selvstyret til udtalelse
inden udstedelsen, jf. selvstyrelovens § 18, stk. 1 og 2. Efter
gældende praksis foregår det som udgangspunkt når Ar-
bejdsmiljørådets udtalelse foreligger.
3.4. Bemyndigelsesbestemmelse om udtalelse eller godken-
delse ved anvendelse af farlige stoffer og materialer
3.4.1. Gældende ret
Efter den gældende arbejdsmiljølov er det ikke muligt at
fastsætte krav om, at anvendelse af farlige stoffer og mate-
rialer forudsætter en forudgående udtalelse eller godkendel-
se fra Arbejdstilsynet.
3.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
I takt med realisering af udvindingsprojekter i Grønland kan
der opstå behov for at fastsætte regler om, at stoffer og ma-
terialer, som kan være farlige for eller i øvrigt forringe sik-
kerhed og sundhed, ikke må anvendes til bestemte formål el-
ler på særlige områder, før der foreligger en udtalelse eller
en godkendelse fra Arbejdstilsynet.
Hermed gøres det ligesom i Danmark muligt at fastsætte
regler med krav om, at anvendelse af farlige kemiske stoffer
og materialer skal godkendes til bestemte formål eller på
særlige områder, hvis det ud fra en vurdering af omfang og
anvendelse af stofferne er hensigtsmæssigt.
I Danmark er der blandt andet fastsat krav om godkendelse
af produkter med acrylamid, f.eks. til tætning af revner og
fuger ved boring mv.
Det foreslås, at der i § 39 indsættes en bemyndigelse for be-
skæftigelsesministeren til at fastsætte regler om, at stoffer
8
og materialer, som kan være farlige for eller i øvrigt forringe
sikkerhed og sundhed, ikke må anvendes til bestemte formål
eller på særlige områder, før der foreligger en udtalelse eller
en godkendelse fra Arbejdstilsynet.
En sådan bestemmelse vil svare til § 49 c, stk. 2, i den dan-
ske arbejdsmiljølov, og bemyndigelsen i lovforslagets § 39
tænkes ikke anvendt til fastsættelse af regler, der rækker vi-
dere end regler fastsat i medfør af denne bestemmelse.
Der er ikke aktuelle planer om udnytte bemyndigelsen. Så-
fremt den påtænkes udmøntet, vil det blive en godkendelses-
ordning svarende til den, der er fastlagt i kapitel syv i den
danske bekendtgørelse nr. 1795 af 18. december 2015 med
senere ændringer om foranstaltninger til forebyggelse af
kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.
Fastsættelse af reglerne vil foregå efter den i lovens § 50,
stk. 1, nr. 3, foreskrevne procedure med forudgående høring
af Arbejdsmiljørådet. Endvidere vil forslag om en godken-
delsesordning for farlige stoffer og materialer blive forelagt
selvstyret til udtalelse inden udstedelsen, jf. selvstyrelovens
§ 18, stk. 1. og 2. Efter gældende praksis foregår det som
udgangspunkt, når Arbejdsmiljørådets udtalelse foreligger.
3.5. Videregivelse af oplysninger om arbejdsskader fra Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring til Arbejdstilsynet i Grøn-
land
3.5.1. Gældende ret
Beskæftigelsesministeren kan i henhold til § 58 i lov om ar-
bejdsmiljø i Grønland fastsætte regler om pligt til at anmel-
de arbejdsulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme
og andre forhold af arbejdsmiljømæssig betydning. Bemyn-
digelsen er udmøntet ved bekendtgørelse for Grønland nr.
401 af 24. juni 1986 om anmeldelse af arbejdsskader, hvor-
efter arbejdsgiveren er forpligtet til at anmelde arbejdsulyk-
ker og forgiftningstilfælde, samt arbejdsbetingede lidelser
som medfører dødsfald eller svær tilskadekomst til Arbejds-
tilsynet i Grønland. Læger og tandlæger er ifølge bekendt-
gørelsen forpligtet til at anmelde arbejdsbetingede lidelser
og andre lignende skadelige påvirkninger, som de konstate-
rer eller får mistanke om.
Efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland § 35, stk. 1, er
der pligt til at anmelde en arbejdsulykke og erhvervssygdom
til Arbejdsskadestyrelsen i Grønland fra 1. juli 2016 til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring i Grønland. Beskæftigelses-
ministeren kan efter lovens §§ 38 og 39 fastsætte nærmere
regler herom.
Denne bemyndigelse er udmøntet i dels bekendtgørelse nr.
1624 af 21. december 2010 om lægers og tandlægers pligt til
at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdsskadestyrelsen
(Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) efter lov om arbejds-
skadesikring i Grønland dels bekendtgørelse nr. 1656 af 21.
december 2010 om anmeldelse af arbejdsulykke efter lov
om arbejdsskadesikring i Grønland.
Ved arbejdsskader forstås arbejdsulykker, erhvervssygdom-
me, forgiftningstilfælde mv.
Anmeldelser af arbejdsskader til Arbejdstilsynet og Arbejds-
markedets Erhvervssikring i Grønland sker på en elektronisk
eller fysisk blanket, som registreres i et anmeldesystem i re-
gi af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Anmeldesystemet indeholder således oplysninger om alle
registrerede arbejdsulykker og erhvervssygdomme, herunder
oplysninger på individniveau, fx oplysninger om skadelidte,
diagnose og anmelder.
Det forudsættes, at lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behand-
ling af personoplysninger (persondataloven) sættes i kraft i
Grønland ved kongelig anordning pr. 1. oktober 2016. Lo-
ven regulerer behandling af enhver form for information om
en identificeret eller identificerbar fysisk person, som foreta-
ges af offentlige myndigheder og private, når behandlingen
helt eller delvist foretages ved hjælp af elektronisk databe-
handling. Den omfatter ligeledes ikke-elektronisk behand-
ling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et
register, jf. persondatalovens § 1, stk. 1.
Ved personoplysninger forstås ifølge persondatalovens § 3,
nr. 1, enhver form for information om en identificeret eller
identificerbar fysisk person. Der er imidlertid adgang til at
fravige persondatalovens regulering ved lov. Behandling af
personoplysninger skal ske i overensstemmelse med de
grundlæggende principper, som er indeholdt i persondatalo-
vens § 5.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at behandling af perso-
noplysninger skal ske i overensstemmelse med god databe-
handlingsskik. Heri ligger ifølge lovens forarbejder, at be-
handlingen skal være rimelig og lovlig.
Det fremgår af stk. 2, at indsamling af oplysninger skal ske
til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere be-
handling ikke må være uforenelig med disse formål (finali-
té-princippet).
Af stk. 3 fremgår det, at indsamling af oplysninger skal være
relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad
der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne
indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere be-
handles.
9
Det fremgår af persondatalovens § 7, at der ikke må behand-
les oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, poli-
tisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforenings-
mæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige
og seksuelle forhold. Bestemmelsen indeholder således ge-
nerelle betingelser for, hvornår behandling af følsomme op-
lysninger, der kræver særlig beskyttelse, må finde sted,
medmindre særlige undtagelser gør sig gældende.
3.5.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Som en konsekvens af den vedtagne ændring af lov om ar-
bejdsskadesikring i Grønland (lov nr. 627 af 8. juni 2016)
der overfører Arbejdsskadestyrelsens opgaver til Arbejds-
markedets Erhvervssikring, vil systemet til anmeldelse af ar-
bejdsskader i Grønland være organisatorisk placeret i Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring.
Som følge af overførslen af Arbejdsskadestyrelsens Center
for Arbejdsskader i Grønlands opgaver til den selvejende in-
stitution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foreslås det der-
for, at der skabes en lovgivningsmæssig forpligtelse til, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring videregiver oplysninger
fra anmeldesystemet om arbejdsskader til Arbejdstilsynet i
Grønland. Desuden skabes en tydelig lovhjemmel til videre-
givelse af oplysninger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring i Grønlands datagrundlag til Arbejdstilsynet i Grønland
samt til behandling af Arbejdstilsynets behandling af disse
oplysninger på samme måde, som det er sket omkring den
danske videregivelse og behandling af lignende oplysninger
mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsy-
net i Danmark.
Arbejdstilsynet i Grønland vil benytte oplysningerne om ar-
bejdsskader mv. i arbejdet med Arbejdstilsynets tilsynsplan-
lægning, ligesom de vil blive benyttet til forebyggelsestiltag,
analyser og statistiske formål på arbejdsmiljøområdet.
For at sikre, at Arbejdstilsynet i Grønland kontinuerligt fore-
tager en målretning af sit tilsyn og anvender alle relevante
oplysninger i arbejdet hermed, herunder oplysninger om ar-
bejdsskader, foreslås det, at der etableres en hjemmel i lov
om arbejdsskadesikring i Grønland, til at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring videregiver nødvendige oplysninger fra an-
meldesystemet og sit datagrundlag om arbejdsulykker og er-
hvervssygdomme til Arbejdstilsynet i Grønland.
Tilsvarende foreslås det, at der etableres en tydelig hjemmel
i lov om arbejdsmiljø i Grønland til, at Arbejdstilsynet i
Grønland kan indsamle og samkøre oplysninger fra Arbejds-
markedets Erhvervssikrings datagrundlag om arbejdsulykker
og erhvervssygdomme.
Det vurderes, at lovforslaget ligger inden for rammerne af
persondataloven og databeskyttelsesdirektivet. Beskæftigel-
sesministeriet lægger herved vægt på, at den foreslåede ind-
samling og samkøring af oplysninger sker til brug for mål-
retning af Arbejdstilsynets tilsynsindsats med arbejdsmiljø
på virksomheder.
Databeskyttelsesdirektivets krav om proportionalitet og for-
målsbestemthed vurderes i øvrigt at være opfyldt.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der er et sag-
ligt og nødvendig behov for at Arbejdstilsynet kan indsamle
oplysninger om enkeltpersoner for at målrette Arbejdstilsy-
nets tilsynsindsats. Årsagen er, at Arbejdstilsynets tilsyns-
indsats dermed bliver så fokuseret som mulig.
Forslaget vil ikke ændre på, at Arbejdstilsynet fortsat ude-
lukkende vil føre tilsyn med arbejdsmiljøet på virksomhe-
derne, og resultaterne af registersamkøringen vil ikke få
konsekvenser for de personer, der berøres af kontrollen.
De foreslåede ændringer vedrører udelukkende udveksling
af oplysninger mellem de to enheder i Grønland (Arbejdstil-
synet og fra 1. juli 2016 Arbejdsmarkedets Erhvervssikring).
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Det er hensigten, at hovedparten af Arbejdstilsynets udgifter
til tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter, herunder til
transport til og fra Nuuk, nødvendig oversættelse og tolk-
ning til og fra andet end engelsk og grønlandsk, samt kost
og logi, skal dækkes af rettighedshavere og andre, der har
opnået Naalakkersuisuts godkendelse af en udnyttelsesplan
efter råstofloven eller vandkraftloven. Udgifter til Arbejds-
tilsynets almindelige uddannelse af de tilsynsførende indreg-
nes ikke i gebyret. Derimod vil udgifter til særlig kompeten-
ceudvikling af de tilsynsførende, som skal føre tilsyn med
råstof- og vandkraftområdet, indgå i gebyret.
Tilsyn med arbejde i forbindelse med forundersøgelser, samt
videnskabelige undersøgelser samt efterforskning frem til en
af Naalakkersuisuts godkendt udnyttelsesplan vil efter for-
slaget ikke blive omfattet at kravet om betaling. Udgifter til
disse tilsyn vil forsat blive afholdt af den danske stat (Ar-
bejdstilsynet).
Forslaget forventes kun at have mindre administrative og
økonomiske konsekvenser for den danske stat (Arbejdstilsy-
net).
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet mv.
Forslaget om gebyr for tilsyn og myndighedsbehandling og
refusion for udgifter til transport til og fra Nuuk, nødvendig
10
oversættelse og tolkning til og fra andet end engelsk og
grønlandsk,samt kost og logi vil have økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet, fordi erhvervslivet skal dække Ar-
bejdstilsynets udgifter ved tilsyn med råstof- og vandkraf-
taktiviteter i Grønland.
Arbejdstilsynets udgifter og dermed de økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet, der vil være ved indførelse af et
krav om betaling for tilsyn, vil afhænge af antallet af udnyt-
tede tilladelser, geografisk beliggenhed og varigheden af til-
synet mv.
Som det fremgår ovenfor er der givet udnyttelsestilladelse til
Isukasia-projektet samt til Rubin-projektet og Anorthosit-
projektet, som ikke er storskalaprojekter. Det forventes, at
der i anlægsfasen af Isukasia-projektet, hvis det realiseres,
vil blive beskæftiget over 3.000 personer.
Det er ikke muligt at forudsige, hvor mange flere tilladelser
der vil blive givet, eller hvornår tilladelserne i givet fald vil
blive udnyttet. Det er derfor ikke muligt at beregne de sam-
lede udgifter til tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter
mv. i fremtiden.
Med udgangspunkt i Isukasia-projektet eller et lignende
storskalaprojekt skønnes Arbejdstilsynets udgifter til løn af
de tilsynsførende, som skal dækkes af rettighedshaver,
umiddelbart at udgøre omkring 1,4 mio. kr. pr. år i anlægs-
fasen.
Når en mine er i drift, vil udgifterne til tilsyn med minen
som udgangspunkt blive væsentligt mindre, bl.a. fordi der
ofte vil være færre beskæftigede og færre tilsyn. Således for-
ventes Arbejdstilsynets udgifter ved ovennævnte projekt
umiddelbart at udgøre omkring 0,7 mio. kr. pr. år i driftsfa-
sen.
Ud over udgifter til tilsyn og myndighedsbehandling skal
rettighedshavere også betale udgifter til transport til og fra
Nuuk, nødvendig oversættelse og tolkning til og fra andet
end engelsk og grønlandsk samt kost og logi. Det er ikke
muligt at forudsige størrelsen af disse udgifter, da de bl.a.
afhænger af, i hvilket omfang Arbejdstilsynet benytter gratis
transport og logi, der er stillet til rådighed af andre, herunder
rettighedshavere.
Det forventes, at Arbejdstilsynet ofte vil kunne benytte sig
af allerede eksisterende logi, der er etableret af rettighedsha-
veren, eller andre virksomheder og myndigheder, der ophol-
der sig på området, herunder råstofmyndigheden. Dette vil
kunne reducere de økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet.
Forslag om en ny bemyndigelse for beskæftigelsesministe-
ren til at fastsætte regler med krav om, at anvendelse af far-
lige kemiske stoffer skal godkendes til bestemte formål eller
områder vil på sigt kunne få økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet. Det kan i givet fald først vurderes ved en
konkret udmøntning af den foreslåede bemyndigelse til be-
skæftigelsesministeren.
Forslaget forventes ikke i øvrigt at have nævneværdige ad-
ministrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om, at der skabes en hjemmel til videregivelse af
oplysninger om arbejdsskader, så Arbejdstilsynet i Grønland
også fremadrettet har adgang til disse oplysninger indebæ-
rer, at der indsamles og registersammenkøres personoplys-
ninger. Forslaget vil ikke ændre på, at Arbejdstilsynet fortsat
udelukkende vil føre tilsyn med arbejdsmiljøet på virksom-
hederne, og resultaterne af registersamkøringen vil ikke få
konsekvenser for de personer, der berøres af kontrollen. Det
er derfor vurderingen, at forslaget ikke indebærer elementer,
der svækker borgernes retssikkerhed.
Lovforslaget har i øvrigt ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden 1. juli 2016 – 30. no-
vember 2016 været i høring hos følgende myndigheder og
organisationer mv.: Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd og
Grønlands Selvstyre.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgif-
ter
11
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Staten vil blive friholdt for de væsent-
ligste udgifter ved Arbejdstilsynets til-
syn med råstof- og vandkraftaktiviteter,
idet rettighedshaver skal dække hoved-
parten af omkostningerne ved tilsyn og
administration i forbindelse med tilsyn
mv.
Ingen
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen nævneværdige konsekvenser Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen De samlede økonomiske konse-
kvenser ved tilsyn med et større
mineprojekt forventes at udgøre
1,4 mio. kr. pr. år i anlægsfasen og
0,7 mio. kr. pr. år i driftsfasen.
Hertil kommer udgifter til særlig
kompetenceudvikling samt udgif-
ter til transport, tolk, oversættelse,
kost og logi.
I øvrigt afhænger de økonomiske
konsekvenser af antallet af udnyt-
tede tilladelser, geografisk belig-
genhed og varigheden af tilsynet
mv.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Forslaget om at der skabes en
hjemmel til videregivelse af oplys-
ninger om arbejdsskader, så Ar-
bejdstilsynet i Grønland også
fremadrettet har adgang til disse
oplysninger indebærer, at der ind-
samles og registersammenkøres
personoplysninger. Det er vurde-
ringen, at dette ikke indebærer ele-
menter, der svækker borgernes
retssikkerhed.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås i § 13 a, stk. 1, at ansatte, der under arbejdet ud-
sættes for en alvorlig og umiddelbar fare, der ikke kan und-
gås, kan forlade den farlige arbejdsplads eller det farlige
område. Bestemmelsen sigter mod det tilfælde, hvor den al-
vorlige og umiddelbare fare er opstået, og giver den ansatte
ret til – uden nogen form for hindring – at forlade arbejds-
pladsen eller det farlige område. En alvorlig og umiddelbar
fare svarer til det farebegreb, som er anvendt i den grønland-
ske arbejdsmiljølovs § 60, stk. 1 og 2, hvorefter Arbejdstil-
synet for at afværge en overhængende, betydelig fare for de
ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed kan påbyde, at
faren straks imødegås, herunder at de tilstedeværende øje-
blikkelig fjerner sig fra farezonen.
En ansat, der forlader sin arbejdsplads eller et farligt område
på grund af en alvorlig og umiddelbar fare, jf. stk. 1, må ik-
ke udsættes for forringelse af sine forhold – f.eks. i form af
afskedigelse, forflyttelse eller tilbageholdelse af løn – fordi
den pågældende forlod arbejdspladsen eller det farlige om-
råde. Arbejdsgiveren har bevisbyrden for, at der ikke forelå
en alvorlig umiddelbar fare, som den ansatte ikke kunne
undgå ved at forblive på arbejdspladsen eller det farlige om-
råde.
12
I stk. 3 foreslås det, at der ved overtrædelse af reglerne kan
tilkendes den ansatte en godtgørelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.
Til nr. 2
Det foreslås at affatte § 39, stk. 1, nr. 4, således, at beskæfti-
gelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om
tekniske datablade og lignende om stoffer og materialer
fremover fremgår af en særskilt bestemmelse. Der er i dag
bemyndigelse til at fastsætte regler om anvisninger om brug
af farlige maskiner mv., som også gælder for farlige stoffer
og materialer i § 24, stk. 1, jf. 28. Det tydeliggøres nu ved
en særskilt bemyndigelse om stoffer og materialer.
Desuden foreslås en sproglig ajourføring af § 39, stk. 1, nr.
4, så termen ”brugsanvisninger fra leverandører” erstattes
med ”sikkerhedsdatablade fra leverandører”, som er den an-
vendte term i dag.
Bekendtgørelse nr. 396 af 24. juni 1986 for Grønland om
stoffer og materialer indeholder allerede i dag regler med
krav om brugsanvisninger fra leverandører, arbejdsplads-
brugsanvisninger fra arbejdsgiver samt krav om tekniske da-
tablade.
I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
3.3.
Til nr. 3
Det foreslås i § 39, stk. 4, at der foretages en ændring, hvor-
efter bemyndigelsen til at fastsætte grænseværdier for stof-
fer og materialer m.m. placeres hos beskæftigelsesministe-
ren.
Det svarer til lovens systematik i øvrigt, hvorefter det er be-
skæftigelsesministeren, som har bemyndigelse til at fastsæt-
te administrative regler.
Konkret forventes beskæftigelsesministeren, ligesom på an-
dre områder i dag, at bemyndige Arbejdstilsynet til at fast-
sætte grænseværdier m.m., jf. lovens § 56.
Behovet for at fastsætte grænseværdier for stoffer og mate-
rialer m.m. vil blandt andet skulle vurderes i takt med etab-
lering og drift af de forventede råstofaktiviteter i Grønland.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.
Til nr. 4
Det foreslås at indsætte et stk. 5 i § 39, som tydeliggør be-
skæftigelsesministerens adgang til at fastsætte regler om, at
et stof eller materiale, der kan være farligt for eller i øvrigt
forringe ansattes sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes,
hvis det kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller min-
dre generende stof eller materiale (substitution).
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 6 i § 39, hvorefter be-
skæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at stoffer og
materialer, som kan være farlige for eller i øvrigt forringe
ansattes sikkerhed og sundhed, ikke må anvendes til bestem-
te formål eller på særlige områder, før der foreligger en ud-
talelse eller en godkendelse fra Arbejdstilsynet. En sådan
bestemmelse vil svare til § 49 c, stk. 2, i den danske arbejds-
miljølov, og bemyndigelsen i lovforslagets § 39 tænkes ikke
anvendt til fastsættelse af regler, der rækker videre end reg-
ler fastsat i medfør af denne bestemmelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.
Til nr. 5
Der er i forslaget til § 49, stk. 1, tale om en navneændring
som følge af vedtagelse af lov nr. 473 af 12. juni 2009 om
Grønlands Selvstyre, hvorefter Grønlands hjemmestyre skif-
ter navn til Grønlands Selvstyre.
Til nr. 6
Der er tale om forslag til en redaktionel ændring af navnet
på Pædagogernes Fagforening i § 51, stk. 1, som nu alene
hedder Nunatsinni Perorsaasut Kattuffiat.
Til nr. 7
Det foreslås i ny § 57 b, stk. 1, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, at rettighedshavere og andre, der
har en tilladelse efter den grønlandske råstoflov eller vand-
kraftlov, skal betale et gebyr til dækning af Arbejdstilsynets
omkostninger ved tilsyn og myndighedsbehandling i forbin-
delse med råstof- og vandkraftaktiviteter.
Dog foreslås, at forundersøgelser, videnskabelige undersø-
gelser og efterforskningsaktiviteter frem til det tidspunkt,
hvor der foreligger en godkendt udnyttelsesplan af Naalak-
kersuisut, undtages fra kravet om betaling.
Det bemærkes, at en udnyttelsesplan omfatter den største del
af anlægsfasen, herunder produktionens tilrettelæggelse
samt anlæggene dertil, driftsfasen samt en plan for virksom-
hedens ophør.
13
Det følger af råstoflovens § 2, stk. 2, at følgende aktiviteter
er omfattet af loven og kun må finde sted i henhold til tilla-
delse:
1) Forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mine-
ralske råstoffer i Grønland samt udførsel af mineralske
stoffer fra Grønland.
2) Anvendelse af undergrunden til lagring eller formål ve-
drørende råstofaktiviteter.
3) Udnyttelse af energi fra vand, vind eller undergrund til
aktiviteter omfattet af loven.
4) Etablering og drift af rørledninger til brug for aktivite-
ter omfattet af loven.
Efter vandkraftloven er der krav om tilladelse til forundersø-
gelse og udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af
energi.
Grønlands Selvstyre opkræver som nævnt allerede betaling
fra rettighedshavere og andre, der er omfattet af råstofloven
eller vandkraftloven, for udgifter i forbindelse med sagsbe-
handling og anden myndighedsbehandling. Betaling for Ar-
bejdstilsynets tilsyn mv. foreslås tilsvarende opkrævet fra
rettighedshavere og andre, der har fået tilladelse efter råstof-
loven eller vandkraftloven.
Det vil samlet sige, at Arbejdstilsynet efter forslaget vil kun-
ne kræve betaling for tilsyn af rettighedshavere, der har tilla-
delse efter råstofloven eller vandkraftloven til:
1. Udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland samt ud-
førsel af mineralske stoffer fra Grønland.
2. Anvendelse af undergrunden til lagring eller formål ve-
drørende råstofaktiviteter.
3. Udnyttelse af energi fra vand, vind eller undergrund til
aktiviteter omfattet af loven.
4. Etablering og drift af rørledninger til brug for aktivite-
ter omfattet af loven.
5. Udnyttelse af energi fra vand, vind eller undergrund til
aktiviteter omfattet af loven.
6. Udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af
energi.
Det er alene Arbejdstilsynets udgifter til tilsyn med arbejde
på de landområder, som er omfattet af tilladelser efter rå-
stofloven eller vandkraftloven, der vil kunne kræves betalt
af rettighedshaver. Arbejde der foregår uden for tilladelses-
området, f.eks. på en vej eller havn, vil således ikke være
omfattet af lovforslaget.
Ifølge råstofloven kan Råstofstyrelsen undtage visse aktivi-
teter fra kravet om udnyttelsestilladelse f.eks., indsamling
og brydning af f.eks. grus, sten og lignende mineraler til
brug for vej og byggematerialer. Arbejdstilsynet vil ifølge
forslaget ikke også kunne kræve betaling for tilsyn i disse si-
tuationer, idet opkrævning af betaling forudsætter, at der
foreligger en tilladelse efter råstofloven.
De vandkraftværker, som er meddelt tilladelse før vand-
kraftloven fra 2009 trådte i kraft, er fortsat reguleret efter de
regler, der gjaldt på det tidspunkt, hvor tilladelsen blev gi-
vet. Følgende vandkraftværker er opført med tilladelser gi-
vet i henhold til landstingsforordning nr. 15 af 6. november
1997 om energiforsyning og er derfor ikke omfattet af rå-
stofloven eller vandkraftloven:
– Tasiilaq vandkraftværk, 1,2 MW, taget i brug i 2005.
– Qorlortorsuaq vandkraftværk, der forsyner Narsaq og
Qaqortoq, 7,2 MW, taget i brug i 2009.
– Sisimiut vandkraftværk, 16,8 MW, taget i brug i 2010.
– Paakitsoq vandkraftværk, der forsyner Ilulissat, 22 MW,
taget i brug i 2013.
Det er alene vandkraftværker, der har en tilladelse efter
vandkraftloven eller råstofloven, der er omfattet af forslaget
til ny § 57 b. For så vidt angår Buksefjorden vandkraftværk,
der forsyner Nuuk, er tilladelsen meddelt i henhold til rå-
stofloven. Værket er derfor omfattet af forslaget til ny § 57
b.
Alle vandkraftværkerne er ejet af Nukissiorfiit, der er en del
af Grønlands Selvstyre.
Alle arbejdsopgaver på udvindingsprojekter på landjorden
mv. i Grønland skal som hidtil udføres efter de gældende ar-
bejdsmiljøregler for Grønland.
Efter forslaget skal rettighedshaveren betale for Arbejdstil-
synets omkostninger til tilsyn, myndighedsbehandling, ud-
gifter til transport til og fra Nuuk, nødvendig oversættelse
og tolkning til og fra andet end engelsk og grønlandsk samt
kost og logi. Dette forslag ændrer ikke på ansvar og pligter
efter arbejdsmiljølovgivningen. Det betyder, at Arbejdstilsy-
net fortsat vil afgive påbud mv. til arbejdsgivere, bygherrer,
projekterende og rådgivere m.fl., som også kan ifalde straf-
ansvar, hvis arbejdsmiljøreglerne ikke overholdes. Hvis ret-
tighedshaver er arbejdsgiver eller bygherrer vil påbud mv.
blive sendt til rettighedshaveren.
Gebyret vil blive beregnet ud fra Arbejdstilsynets omkost-
ninger ved tilsyn og myndighedsbehandling. Timeprisen be-
tales for den tid, der anvendes på transport og tilsynsbesø-
get. Timeprisen omfatter udgifter til løn til tilsynsførende og
andre, der vil være involveret i tilsynet, herunder jurister,
administrativ support og ledelse, tillagt et gennemsnitligt
overhead til administrative omkostninger. Timeprisen om-
fatter også planlægning og gennemførelse af tilsyn, opfølg-
ning på tilsynet og sagsbehandling ved påbud mv. til de en-
kelte arbejdsgivere og bygherrer m.fl. Endvidere omfatter
det sagsbehandling i forbindelse med behandling af eventu-
elle klager over Arbejdstilsynets afgørelser samt at skrive
fakturaer og rykkerskrivelser. Gebyret for tilsynet forventes
umiddelbart at udgøre en timepris på mellem 1.050 og 1.150
kr. pr. person (2015-priser).
14
Udgifter til særlig kompetenceudvikling af de tilsynsførende
forventes umiddelbart at blive omkring 50.000 kr. om året.
Udgiften indregnes først fra det tidspunkt, hvor der er et be-
hov for, at de tilsynsførende har brug for en særlig viden til
at føre tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter. I anlægsfa-
sen forventes der som udgangspunkt ikke at være behov for
en særlig kompetenceudvikling af de tilsynsførende. Udgif-
ter til Arbejdstilsynets almindelige uddannelse af de tilsyns-
førende indregnes ikke i gebyret.
Gebyret for tilsyn efter stk. 1 reguleres løbende således, at
der opnås fuld dækning for de omkostninger, der er forbun-
det med Arbejdstilsynets tilsyn og myndighedsbehandling,
således at der tilstræbes en balance over en 4-årig periode.
Ved manglende betaling vil restanceinddrivelsesmyndighe-
den forestå inddrivelsen af gebyret efter reglerne herom, jf.
lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse
af gæld til det offentlige, bilag 1, nr. 31.
Arbejdstilsynet kan efter § 57 b, stk. 2, kræve betaling for de
faktiske afholdte udgifter til transport til og fra Nuuk, nød-
vendig oversættelse og tolkning til og fra andet end engelsk
og grønlandsk samt kost og logi. Der kan ikke opkræves be-
taling i de tilfælde, hvor Arbejdstilsynet benytter de tilbud
om transport, kost og logi, som rettighedshavere eller andre
stiller til rådighed for Arbejdstilsynets medarbejdere.
Bestemmelsen vurderes at være nødvendig under hensyn til
de særlige ekstraordinære grønlandske forhold. Det forven-
tes, at der vil blive udført store anlægsprojekter med store
udenlandske virksomheder, hvor det vil være nødvendigt, at
Arbejdstilsynet er på stedet i mange og længere perioder på
afsides beliggende arbejdssteder, og hvor det kan være nød-
vendigt at få oversat dialogen, påbud mv. Hvad angår Ar-
bejdstilsynets øvrige udgifter til sagsbehandling bemærkes,
at udgifter til tolke- og oversættelsesbistand også vil omfatte
oversættelse af dokumenter, der vil indgå i Arbejdstilsynets
behandling af en evt. klagesag i forbindelse med et tilsyn.
For så vidt angår udgifter til transport vil der ofte være tale
om, at tilladelser efter råstofloven eller vandkraftloven om-
fatter projekter i afsides beliggende landområder, som trans-
portmæssigt er vanskelige at komme til. Transportudgifterne
vil derfor kunne udgøre en ganske betydelig del af omkost-
ningerne ved et tilsyn. Det forventes dog, at Arbejdstilsynet
vil kunne benytte sig af eventuel fællestransport med f.eks.
rettighedshaveren eller råstofmyndigheden.
Der kan dog være situationer, hvor det ikke vil være hen-
sigtsmæssigt, at Arbejdstilsynets medarbejdere benytter de
transportmidler andre stiller til rådighed. Det kan f.eks. være
fordi, at der er sket en ulykke, som Arbejdstilsynet vurderer,
skal undersøges straks og ikke kan vente på en fællestrans-
port.
Arbejdstilsynets udgifter til transport vil blive beregnet med
udgangspunkt i Arbejdstilsynets adresse i Nuuk, eller – hvis
Arbejdstilsynet samtidig udfører tilsyn tættere på tilsynsste-
det – fra dette sted.
Et tilsyn vil ofte kunne strække sig over flere dage, og der
kan derfor også være udgifter til kost og logi, som Arbejds-
tilsynet skal have dækning for. Udgifter til kost og logi fast-
sættes efter gældende takster herfor. Typisk vil Arbejdstilsy-
net dog ligesom råstofmyndigheden få stillet kost og logi til
rådighed, således at Arbejdstilsynet ikke har udgifter her-
ved.
Efter forslaget til § 57 b, stk. 3, skal der ikke betales for til-
syn med aktiviteter som følge af tilladelser til forundersøgel-
ser, videnskabelige undersøgelser samt efterforskning frem
til en af Naalakkersuisut godkendt udnyttelsesplan.
Det fremgår af råstoflovens § 19, at Naalakkersuisut skal
godkende en udnyttelsesplan for virksomheder, herunder
produktionens tilrettelæggelse samt anlæggene dertil, inden
udnyttelse og dertil sigtende foranstaltninger iværksættes.
Når ændrede forhold gør det påkrævet, skal rettighedshave-
ren snarest muligt fremsende en ændret plan til godkendelse
hos Naalakkersuisut.
Forslaget til § 57 b, stk. 4, giver mulighed for at fastsætte
regler om opkrævning af betaling for gebyr for tilsyn og
myndighedsbehandling og refusion til dækning af Arbejds-
tilsynets faktiske udgifter til transport, tolk, oversættelser,
kost og logi.
Den samlede betaling for Arbejdstilsynets omkostninger ved
tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter vil – med de
nævnte undtagelser – blive opkrævet hos rettighedshaver el-
ler andre, der har en tilladelse efter råstofloven eller vand-
kraftloven.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.
Til nr. 8
Beskæftigelsesministeren kan i henhold til § 58 i lov om ar-
bejdsmiljø i Grønland fastsætte regler om pligt til at anmel-
de arbejdsulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme
og andre forhold af arbejdsmiljømæssig betydning. Bemyn-
digelsen er udmøntet ved bekendtgørelse for Grønland nr.
401 af 24. juni 1986 om anmeldelse af arbejdsskader, hvor-
efter arbejdsgiveren er forpligtet til at anmelde arbejdsulyk-
ker og forgiftningstilfælde, samt arbejdsbetingede lidelser
som medfører dødsfald eller svær tilskadekomst til Arbejds-
tilsynet i Grønland. Læger og tandlæger er ifølge bekendt-
gørelsen forpligtet til at anmelde arbejdsbetingede lidelser
15
og andre lignende skadelige påvirkninger, som de konstate-
rer eller får mistanke om.
Formålet med forslaget er at sikre, at Arbejdstilsynet i Grøn-
land kontinuerligt kan foretage en målretning af sit tilsyn og
anvender alle relevante oplysninger i arbejdet hermed, her-
under oplysninger om arbejdsskader. Bestemmelsen gør det
således muligt at indsamle og samkøre de indhentede oplys-
ninger til brug for at finde indikationer på arbejdsmiljøpro-
blemer på virksomhederne og til at kontrollere arbejdsmiljø-
et på virksomhederne.
Derfor foreslås det, at der etableres en hjemmel i lov om ar-
bejdsmiljø i Grønland til, at Arbejdstilsynet i Grønland kan
indsamle og samkøre oplysninger fra anmeldesystemet og
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings datagrundlag om ar-
bejdsulykker og erhvervssygdomme.
Arbejdstilsynet i Grønland vil som hidtil benytte oplysnin-
gerne om arbejdsskader mv. i arbejdet med Arbejdstilsynets
tilsynsplanlægning, herunder målretning af Arbejdstilsynets
kontrol og tilsyn. Arbejdstilsynet vil herudover benytte op-
lysningerne til forebyggelsestiltag, analyser og statistiske
formål på arbejdsmiljøområdet.
Anmeldesystemet indeholder en række oplysninger fra
blandt andet de anmeldelser af arbejdsulykker og erhvervs-
sygdomme, der er pligt til at anmelde efter både arbejdsmil-
jølovgivningen og arbejdsskadesikringslovgivningen, og in-
deholder oplysninger om alle registrerede arbejdsulykker og
erhvervssygdomme.
Anmeldesystemet og datagrundlaget indeholder oplysninger
bl.a. på individniveau om arbejdsulykker, herunder oplys-
ninger om tilskadekomne og skaden, anmelder og virksom-
hed samt arbejdsstedet og ulykken. Desuden indeholder an-
meldesystemet og datagrundlaget oplysninger om erhvervs-
sygdomme, herunder oplysninger om tilskadekomne, diag-
nose og anmelder.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.5.
Til § 2
Nr. 1
Efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland § 35, stk. 1, er
der pligt til at anmelde en arbejdsulykke og erhvervssygdom
til Arbejdsskadestyrelsen i Grønland. Beskæftigelsesmini-
steren kan efter lovens §§ 38 og 39 fastsætte nærmere regler
herom.
Arbejdsskadesikringslovens § 35, stk. 1 er udmøntet i be-
kendtgørelse nr. 1624 af 21. december 2010 om lægers og
tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Ar-
bejdsskadestyrelsen efter lov om arbejdsskadesikring i
Grønland og bekendtgørelse nr. 1656 af 21. december 2010
om anmeldelse af arbejdsulykke efter lov om arbejdsskade-
sikring i Grønland.
Ved arbejdsskader forstås arbejdsulykker, erhvervssygdom-
me, forgiftningstilfælde mv.
Formålet med forslaget er at sikre, at Arbejdstilsynet i Grøn-
land kontinuerligt kan foretage en målretning af sit tilsyn og
anvender alle relevante oplysninger i arbejdet hermed, her-
under oplysninger om arbejdsskader.
Som følge af overførslen af Arbejdsskadestyrelsens Center
for Arbejdsskader i Grønlands opgaver til den selvejende in-
stitution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foreslås det der-
for, at der skabes en lovgivningsmæssig forpligtelse til at
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring videregiver oplysninger
om arbejdsskader til Arbejdstilsynet i Grønland.
Arbejdstilsynet i Grønland vil som hidtil benytte oplysnin-
gerne om arbejdsskader mv. i arbejdet med Arbejdstilsynets
tilsynsplanlægning, herunder målretning af Arbejdstilsynets
kontrol og tilsyn. Arbejdstilsynet vil herudover benytte op-
lysningerne til forebyggelsestiltag, analyser og statistiske
formål på arbejdsmiljøområdet.
Anmeldesystemet indeholder en række oplysninger fra
blandt andet de anmeldelser af arbejdsulykker og erhvervs-
sygdomme, der er pligt til at anmelde efter både arbejdsmil-
jølovgivningen og arbejdsskadesikringslovgivningen, og in-
deholder oplysninger om alle registrerede arbejdsulykker og
erhvervssygdomme.
Anmeldesystemet og datagrundlaget indeholder oplysninger
bl.a. på individniveau om arbejdsulykker, herunder oplys-
ninger om tilskadekomne og skaden, anmelder og virksom-
hed samt arbejdsstedet og ulykken. Desuden indeholder an-
meldesystemet og datagrundlaget oplysninger om erhvervs-
sygdomme, herunder oplysninger om tilskadekomne, diag-
nose og anmelder.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.5.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2017.
16
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om arbejdsmiljø i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr.
1048 af 26. oktober 2005, som ændret ved lov nr. 1382 af
23. december 2012, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 13 indsættes:
Ȥ 13 a. En ansat har ret til at forlade sin arbejdsplads eller
et farligt område i tilfælde af en alvorlig og umiddelbar fare,
som ikke kan undgås.
Stk. 2. Den ansatte må ikke udsættes for forringelse af sine
forhold, fordi den ansatte forlader sin arbejdsplads eller et
farligt område, efter stk. 1.
Stk. 3. Ansatte, hvis rettigheder efter stk. 1 og 2 er krænket
har krav på en godtgørelse.«
§ 39. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
fremstilling, import, oplagring, transport og anvendelse af
stoffer og materialer, herunder om
1-3)---
2. § 39, stk. 1, nr. 4, affattes således:
4) brugsanvisninger fra leverandører og arbejdsgivere. »4) sikkerhedsdatablade, tekniske datablade og lignende
fra leverandører og arbejdspladsbrugsanvisninger fra ar-
bejdsgivere.«
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Arbejdstilsynet fastsætter grænseværdier for stoffer
og materialer samt en liste over stoffer og materialer, der be-
tragtes som farlige eller i øvrigt forringende for sikkerhed
eller sundhed.
3. I § 39, stk. 4, ændres »Arbejdstilsynet fastsætter« til: »Be-
skæftigelsesministeren kan fastsætte«.
4. I § 39 indsættes som stk. 5 og stk. 6:
»Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at stoffer eller materialer, der kan være farlige for eller i øv-
rigt forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes,
hvis de kan erstattes af ufarlige, mindre farlige eller mindre
generende stoffer eller materialer.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt
forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes til be-
stemte formål eller inden for særlige områder, før Arbejds-
tilsynets udtalelse eller godkendelse foreligger.«
§ 49. For virksomheder, fag, faglige områder eller grupper
af ansatte, hvis arbejde er forbundet med fare for de ansattes
sundhed, kan beskæftigelsesministeren i samarbejde med
Grønlands hjemmestyre fastsætte regler om,
5. I § 49, stk. 1, ændres »Grønlands hjemmestyre« til:
»Grønlands Selvstyre«.
17
§ 51. Arbejdsmiljørådet består af en formand udpeget af
landsstyret efter indhentet udtalelse fra arbejdsmarkedets
parter og følgende andre medlemmer:
1) ---
2) 1 medlem udpeget af Pædagogernes Fagforening (PIP),
Sygeplejerskernes Fagforening (PK) og Lærernes Fagfor-
ening i Grønland (IMAK) i fællesskab.
6. I § 51, stk. 1, nr. 2, ændres »Pædagogernes Fagforening
(PIP)« til: »Nunatsinni Perorsaasut Kattuffiat (N. P. K.)«.
3-7)---
7. Efter § 57 a indsættes:
»§ 57 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om, at rettighedshavere og andre, der har en tilladelse efter
inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af be-
tydning herfor eller inatsisartutlov om udnyttelse af vand-
kraftressourcer til produktion af energi, skal betale et gebyr.
Gebyret skal dække Arbejdstilsynets omkostninger ved til-
syn med og myndighedsbehandling af aktiviteter inden for
tilladelsesområdet, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Rettighedshavere og andre, der er omfattet af stk. 1,
skal betale for Arbejdstilsynets udgifter til transport, tolk,
oversættelse, kost og logi i forbindelse med tilsynet.
Stk. 3. Krav om betaling for tilsyn efter stk. 1 og 2 omfat-
ter ikke forundersøgelser, videnskabelige undersøgelser
samt efterforskningsaktiviteter frem til en af Naalakkersuisut
godkendt udnyttelsesplan.
Stk.4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om opkrævning af betaling efter stk. 2.«
8. Efter § 58 indsættes:
»§ 58 a. Arbejdstilsynet kan,i det omfang det er nødven-
digt, indsamle og samkøre oplysninger fra anmeldesystemet
til anmeldelse af arbejdsskader samt Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikrings datagrundlag om arbejdsulykker og erhvervs-
sygdomme. Oplysningerne indsamles med henblik på be-
handling og registersamkøring i kontroløjemed til identifika-
tion af virksomheder til brug for målretning af Arbejdstilsy-
nets kontrol og tilsyn. Oplysningerne indsamles endvidere
med henblik på behandling og registersamkøring til analyse-
og forebyggelsesformål og statistiske formål.«
§ 2
I lov nr. 1528 af 21. december 2010 om arbejdsskadesikring
i Grønland, som ændret ved lov nr. 1568 af 15. december
2015 og lov nr. 627 af 8. juni 2016, foretages følgende æn-
dringer:
1. Efter § 42 indsættes:
Ȥ 42 a. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring videregiver
nødvendige oplysninger fra anmeldesystemet til anmeldelse
af arbejdsskader samt sit datagrundlag om arbejdsulykker og
erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet. Oplysningerne vide-
regives med henblik på behandling og registersamkøring i
kontroløjemed til identifikation af virksomheder til brug for
målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn. Oplysnin-
gerne videregives endvidere med henblik på behandling og
18
registersamkøring til analyse- og forebyggelsesformål og
statistiske formål.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
19