Fremsat den 22. februar 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
Tilhører sager:
Aktører:
AA10045
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L139/20161_L139_som_fremsat.pdf
Fremsat den 22. februar 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om ændring af straffeloven og våbenloven (Skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben m.v. og ændring af forbuddet mod transport af våben m.v. mellem visse andre lande end Danmark) § 1 I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 4. juli 2016, som ændret ved lov nr. 1723 af 27. december 2016 og § 1 i lov nr. 1728 af 27. december 2016, foretages følgende ændring: 1. I § 192 a, stk. 1, ændres »Med fængsel fra 1 år indtil 6 år straffes den,« til: »Med fængsel fra 2 år indtil 8 år straffes den,«. § 2 I våbenloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012 som ændret senest ved § 9 i lov nr. 376 af 27. april 2016, foretages følgende ændring: 1. I § 7 a, stk. 1, indsættes efter »modtagerlande«: »eller af- senderlande«. § 3 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti- dende. § 4 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lovforslag nr. L 139 Folketinget 2016-17 Justitsmin., j.nr. 2016-731-0075 AA010045 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Skærpelse af straffen for ulovlig våbenbesiddelse mv. under særligt skærpende omstændigheder 2.1.1. Gældende ret 2.1.2. Justitsministeriets overvejelser 2.1.3. Den foreslåede ordning 2.2. Ændring af det gældende forbud i medfør af våbenlovgivningen mod transport af våben mv. mellem visse andre lande end Danmark 2.2.1. Gældende ret 2.2.2. Justitsministeriets overvejelser 2.2.3. Den foreslåede ordning 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. 5. Administrative konsekvenser for borgerne 6. Miljømæssige konsekvenser 7. Forholdet til EU-retten 8. Hørte myndigheder og organisationer mv. 9. Sammenfattende skema 1. Indledning Der har i 2016 været en række voldsomme skudepisoder i det offentlige rum bl.a. som følge af flere voldelige konflik- ter i rocker- og bandemiljøet. De voldsomme skudepisoder på offentligt tilgængelige steder har på rå og hensynsløs vis bragt uskyldige menneskers liv i fare og skabt utryghed i de berørte områder. Ulovlig besiddelse af skydevåben udfor- drer samfundets grundlæggende værdier og skaber i perio- der en trussel mod det normale samfundsliv. Rigspolitiet har opgjort, at der i 2016 har været otte voldeli- ge konflikter i rocker- og bandemiljøet, og at der fortsat er stor risiko for voldelige hændelser i visse områder af landet. Rigspolitiet har samtidig vurderet, at der i 2016 har været 54 skudepisoder i det offentlige rum, som vurderes at relatere sig til rocker- og bandemiljøet. Skudepisoderne har fundet sted flere steder i landet, og alene i hovedstadsområdet har der i den nævnte periode været over 25 skudepisoder. Rigs- politiet har i perioden registreret tre døde og 36 sårede i re- lation til skudafgivelse mv. i rocker- og bandemiljøet. Disse skudepisoder er også gået ud over helt tilfældige almindeli- ge borgere, som er blevet såret af skud. Der har endvidere i 2016 været anvendt skydevåben mod fængsels- og politibetjente, hvor en er blevet dræbt og flere alvorligt såret af skuddene. På denne dybt alvorlige baggrund har regeringen det, som det også fremgår af kapitel 15 i regeringsgrundlaget »For et friere, rigere og mere trygt Danmark«, som en meget høj prioritet at få skydevåben væk fra gaderne i Danmark. Straf- fen for ulovlig besiddelse af skydevåben skal være markant. Lovforslaget har på den baggrund til formål at gennemføre den forhøjelse af minimumsstraffen fra 1 års fængsel til 2 års fængsel for ulovlig våbenbesiddelse mv. under særligt skærpende omstændigheder, som blev aftalt i forbindelse med finansloven for 2017, og som er indeholdt i regerings- grundlaget. Det forudsættes i den forbindelse, at strafniveau- et for sådanne overtrædelser forhøjes med omkring 1 års fængsel i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene. Samtidig foreslås strafferammen hævet fra 6 års 2 fængsel til 8 års fængsel med henblik på at sikre, at der fort- sat vil være et væsentligt råderum for strafudmålingen i for- hold til særligt grove overtrædelser af straffelovens § 192 a, stk. 1. Lovforslaget er en del af regeringens styrkede indsats mod den kriminalitet og utryghed, som rockergrupper og bander er skyld i, og forslaget indgår i regeringens bandepakke, »Bander bag tremmer«, som blev fremlagt den 28. januar 2017, hvor der bl.a. sættes effektivt ind med konsekvens og hårdere straffe over for rockere og bandemedlemmer, lige- som muligheden for prøveløsladelse begrænses. Lovforslaget har endvidere til formål at ændre bemyndigel- sen for justitsministeren til efter forhandling med udenrigs- ministeren at udstede forbud i medfør af våbenlovgivningen mod transport af våben mv. mellem visse andre lande end Danmark, når der er tale om nærmere bestemte afsenderlan- de. 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Skærpelse af straffen for ulovlig våbenbesiddelse mv. under særligt skærpende omstændigheder 2.1.1. Gældende ret 2.1.1.1. Våbenloven indeholder nærmere regler om, hvornår skydevåben og andre våben og eksplosivstoffer kan besid- des lovligt. Ulovlig besiddelse mv. af sådanne genstande straffes efter våbenlovens § 10. Hvis våbenbesiddelsen mv. er sket under særligt skærpende omstændigheder, skal over- trædelsen tillige henføres under straffelovens § 192 a. Det følger således af straffelovens § 192 a, stk. 1, at den, der overtræder lovgivningen om våben og eksplosivstoffer eller artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012 ved under særligt skær- pende omstændigheder at indføre, udføre, transportere, er- hverve, overdrage, besidde, bære, anvende, tilvirke, udvikle eller med henblik på udvikling forske i skydevåben (straffe- lovens § 192 a, stk. 1, nr. 1) eller andre våben eller eksplo- sivstoffer, når våbnet eller eksplosivstofferne på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde bety- delig skade (straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2), straffes med fængsel fra 1 år indtil 6 år. Den, der i øvrigt overtræder lov- givningen om våben og eksplosivstoffer under særligt skær- pende omstændigheder, straffes med fængsel indtil 6 år, jf. straffelovens § 192 a, stk. 2. Efter straffelovens § 192 a, stk. 3, skal det ved fastsættelse af straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben efter stk. 1, nr. 1, indgå som en skærpende omstændighed, at skydevåb- net besiddes på offentligt tilgængeligt sted. Besiddes der samtidig ammunition, der kan affyres med skydevåbnet, skal dette indgå som en yderligere skærpende omstændighed ved straffastsættelsen. 2.1.1.2. Det er i forarbejderne til straffelovens § 192 a forud- sat hvilke strafniveauer, der skal tages udgangspunkt i, ved strafudmålingen i sager efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, om ulovlig besiddelse mv. af skydevåben, jf. bemærknin- gerne til forslag til lov om ændring af straffeloven, retspleje- loven, våbenloven, lov om politiets virksomhed, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forvaltningsloven, jf. Folke- tingstidende 2008-2009, tillæg A, side 8071-8073, og tillæg B, side 1501-1504, samt bemærkningerne til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer, lov om politiets virksomhed og lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 112 som fremsat, side 17. 2.1.1.2.1. For så vidt angår ulovlig besiddelse mv. af skyde- våben, der ikke på grund af sin særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade (f.eks. enkeltskudsvå- ben, halvautomatiske våben og repetervåben), tages der ud- gangspunkt i følgende strafpositioner: Straffen for besiddelse mv. på ikke offentligt tilgængeligt sted, forudsættes i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel i mindst 1 år. Det forudsættes endvidere, at der i gentagelsestilfælde sker en betydelig skærpelse af straffen. Straffen for besiddelse mv. uden ammunition, der kan affy- res med skydevåbnet, på offentligt tilgængeligt sted forud- sættes i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel i 1 år og 3 måneder. I gentagelsestilfælde forudsættes straffen som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel mellem 1 år og 8 måneder og 2 år. Straffen for besiddelse mv. med ammunition, der kan affy- res med skydevåbnet, på offentligt tilgængeligt sted forud- sættes i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel i 1 år og 6 måneder. I gentagelsestilfælde forudsættes straffen som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel mellem 2 år og 2 år og 6 måneder. 2.1.1.2.2. For så vidt angår ulovlig besiddelse mv. af særde- les farlige skydevåben (f.eks. fuldautomatiske skydevåben), tages der udgangspunkt i følgende strafpositioner: Straffen for besiddelse mv. på ikke offentligt tilgængeligt sted, forudsættes i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel mellem 1 år og 8 måneder og 2 år. Det forudsættes endvidere, at der i gentagelsestilfælde sker en betydelig skærpelse af straffen. 3 Straffen for besiddelse mv. uden ammunition, der kan affy- res med skydevåbnet, på offentligt tilgængeligt sted, forud- sættes i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel mellem 2 år og 2 år og 6 måneder. Det forudsættes endvidere, at der i gentagelsestilfælde sker en betydelig skærpelse af straffen. Straffen for besiddelse mv. med ammunition, der kan affy- res med skydevåbnet, på offentligt tilgængeligt sted, forud- sættes i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel mellem 2 år og 6 måneder og 3 år. Det forudsættes endvidere, at der i gentagelsestilfælde sker en betydelig skærpelse af straffen. 2.1.1.3. For så vidt angår ulovlig besiddelse mv. af andre vå- ben end skydevåben (f.eks. panserværnsraketter, morterer, håndgranater, bomber og miner) eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at for- volde betydelig skade, jf. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, er det forudsat i forarbejderne til bestemmelsen, at straffen i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsættes til fængsel mellem mindst 1 år og 8 måneder og 2 år, uanset om de på- gældende våben og eksplosivstoffer besiddes på et offentligt eller ikke offentligt tilgængeligt sted. Under hensyn til mangfoldigheden af de typer af våben og eksplosivstoffer, som kan falde ind under denne bestemmel- se, er det overladt til domstolene at vurdere fra sag til sag, om det ved straffastsættelsen bør indgå som en skærpende omstændighed, at besiddelsen mv. sker på offentligt tilgæn- geligt sted. Dette hænger sammen med, at det ikke ud fra en generel betragtning nødvendigvis er farligere og dermed mere strafværdigt at besidde sådanne våben og eksplosiv- stoffer på offentligt tilgængeligt sted end på bopælen mv. Eksempelvis kan en bombe efter omstændighederne udgøre en større fare i en bolig i et lejlighedskompleks end på et of- fentligt tilgængeligt sted. Der henvises til bemærkningerne til forslag til lov om æn- dring af straffeloven, retsplejeloven, lov om våben og eks- plosivstoffer, lov om politiets virksomhed og lov om fuld- byrdelse af straf m.v., jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 112 som fremsat, side 17, og bemærkningerne til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven, lov om politiets virksomhed, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forvaltningsloven, jf. Folketingstidende 2008-2009, tillæg A, side 8071-8073. 2.1.1.4. Har et våben eller eksplosivstof omfattet af straffe- lovens § 192 a ikke blot været i gerningsmandens besiddelse mv., men også været anvendt enten på offentligt eller ikke offentligt tilgængeligt sted, forudsættes det i forarbejderne til bestemmelsen, at straffen som udgangspunkt fastsættes noget over de strafpositioner, der er angivet under pkt. 2.1.1.2 og 2.1.1.3 ovenfor. Der vil også i andre tilfælde efter en konkret vurdering være grundlag for, at straffen fastsættes i et højere niveau. Det følger eksempelvis af forarbejderne til bestemmelsen, at der i sager, hvor der foreligger organiseret ulovlig indførsel af skydevåben, organiseret ulovlig handel med våben og ulov- lige våbenlagre, forudsættes udmålt væsentligt strengere straffe end de angivne udgangspunkter for strafudmålingen. Der henvises til bemærkningerne til forslag til lov om æn- dring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven, lov om po- litiets virksomhed, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og for- valtningsloven, jf. Folketingstidende 2008-2009, tillæg A, side 8071-8073. 2.1.2. Justitsministeriets overvejelser Rigspolitiet har opgjort, at der i 2016 har været otte voldeli- ge konflikter i rocker- og bandemiljøet, og at der fortsat er stor risiko for voldelige hændelser i visse områder af landet. Rigspolitiet har samtidig vurderet, at der i 2016 har været 54 skudepisoder i det offentlige rum, som vurderes at relatere sig til rocker- og bandemiljøet. Skudepisoderne har fundet sted flere steder i landet, og alene i hovedstadsområdet har der i den nævnte periode været over 25 skudepisoder. Rigs- politiet har i perioden registreret tre døde og 36 sårede i re- lation til skudafgivelse mv. i rocker- og bandemiljøet. Disse skudepisoder er også gået ud over helt tilfældige almindeli- ge borgere, som er blevet såret af skud. Endvidere har der i 2016 også været anvendt skydevåben mod fængsels- og politibetjente, hvor en er blevet dræbt og flere alvorligt såret af skuddene. På denne dybt alvorlige baggrund har regeringen det, som det også fremgår af kapitel 15 i regeringsgrundlaget »For et friere, rigere og mere trygt Danmark«, som en meget høj prioritet at få skydevåben væk fra gaderne i Danmark. Straf- fen for ulovlig besiddelse af skydevåben skal derfor være markant. Med finanslovsaftalen for 2017 er aftalepartierne enige om, at straffen for ulovlig våbenbesiddelse skal skærpes. Dette sker med henblik på at sikre, at der er en hård konsekvens for ulovlig besiddelse af skydevåben, herunder for rockere og bandemedlemmer. Der er i dag en minimumsstraf på 1 års fængsel for overtrædelse af straffelovens bestemmelse om ulovlig besiddelse af skydevåben under særligt skærpen- de omstændigheder. Minimumsstraffen skal forhøjes til 2 år. Justitsministeriet finder, at initiativet bør gennemføres ved at forhøje minimumsstraffen for ulovlig våbenbesiddelse mv. under særligt skærpende omstændigheder i straffelo- vens § 192 a, stk. 1, fra 1 års fængsel til 2 års fængsel. Sam- tidig bør det tilkendegives i lovforslagets bemærkninger, at 4 strafniveauet for overtrædelse af bestemmelsen forhøjes med omkring 1 års fængsel i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene. Der blev med indsættelsen af straffelovens § 192 a, stk. 3, ved lov nr. 431 af 1. maj 2013, indført en øget graduering i opadgående retning af strafudmålingen i sager om ulovlig besiddelse af skydevåben omfattet af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, således at der udmåles en skærpet straf, når sky- devåbnet besiddes på offentligt tilgængeligt sted, og at straf- fen skærpes yderligere, når der samtidig besiddes ammuniti- on til skydevåbnet. Der blev med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i strafniveauet for så vidt angår besiddelse af skydevåben (med eller uden ammunition) på ikke offentligt tilgængeligt sted. Justitsministeriet finder, at det for at sikre en øget gradue- ring i strafudmålingen baseret på lovovertrædelsens grovhed bør tilkendegives i lovforslagets bemærkninger, at det bør anses som en strafskærpende omstændighed at besidde am- munition, der kan affyres med skydevåbnet, på ikke offent- ligt tilgængeligt sted. Med henblik på at sikre, at der fortsat vil være et væsentligt råderum for strafudmålingen i forhold til særligt grove over- trædelser af bestemmelsen, bør strafferammen endvidere hæves fra 6 års fængsel til 8 års fængsel. 2.1.3. Den foreslåede ordning Det foreslås at forhøje minimumsstraffen i straffelovens § 192 a, stk. 1, fra 1 års fængsel til 2 års fængsel med henblik på at styrke det strafferetlige værn mod ulovlig våbenbesid- delse mv. under særligt skærpende omstændigheder. Samti- dig foreslås strafferammen hævet fra 6 års fængsel til 8 års fængsel med henblik på at sikre, at der fortsat vil være et væsentligt råderum for strafudmålingen i forhold til særligt grove overtrædelser af bestemmelsen. Det forudsættes i den forbindelse, at straffen for overtrædel- se af bestemmelsen forhøjes med omkring 1 års fængsel i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstole- ne, jf. nærmere herom pkt. 2.1.1 ovenfor. Der lægges her- med op til at fastholde den øgede graduering i opadgående retning af strafudmålingen, som afspejler lovovertrædelsens grovhed. Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon- krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig- heder i sagen, og de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Den foreslåede minimumsstraf på 2 års fængsel kan dog kun fraviges i medfør af den almindeli- ge regel i straffelovens § 83. Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende rets- tilstand. Lovforslaget ændrer således ikke på afgrænsningen mellem våbenlovens § 10 og straffelovens § 192 a. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og bemærkninger- ne hertil. 2.2. Ændring af det gældende forbud i medfør af våben- lovgivningen mod transport af våben mv. mellem visse andre lande end Danmark 2.2.1. Gældende ret Overførsel af våben mellem andre lande end Danmark er re- guleret i våbenlovens § 7 a. Det følger af våbenlovens § 7 a, stk. 1, at justitsministeren efter forhandling med udenrigsministeren kan fastsætte be- stemmelser om forbud mod transport af de i våbenlovens § 6, stk. 1, nævnte våben m.v. mellem andre lande end Dan- mark, når der er tale om nærmere bestemte modtagerlande. Det forudsættes, at alle lande, som er omfattet af en interna- tional våbenembargo, skal være omfattet af forbuddet mod transport af våben mv. til det pågældende land. Der er i henhold til våbenlovens § 7 a, stk. 3, mulighed for at meddele dispensation fra forbuddet i § 7 a, stk. 1. Det er i bestemmelsens forarbejder forudsat, at sådanne dispensatio- ner kun gives undtagelsesvist under ganske særlige omstæn- digheder, jf. bemærkningerne til forslag til lov om ændring af våbenloven, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5815. Herudover kan justitsministeren efter våbenlovens § 7 a, stk. 4, bestemme, at stk. 1 skal gælde våben af enhver art. Justitsministeren har i henhold til våbenlovens § 7 a, stk. 1 og 4, udstedt våbentransportbekendtgørelsen (bekendtgørel- se nr. 1443 af 1. december 2016 om transport af våben mv. mellem andre lande end Danmark), der forbyder transport af våben mv. til en række nærmere angivne lande. Efter forarbejderne til § 7 a omfatter lovens og våbentrans- portbekendtgørelsens forbud mod transport såvel indgåelse af og instruktion om indgåelse af aftale om transport som faktisk udførelse af og instruktion om faktisk udførelse af transport, jf. bemærkningerne til forslag til lov om ændring af våbenloven, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5811. 5 Overtrædelse af forbuddet straffes efter våbenlovens § 10, stk. 1, med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skær- pende omstændigheder fængsel indtil 2 år. Hvis overtrædel- sen af forbuddet angår skydevåben eller andre våben eller eksplosivstoffer, når våbnene eller eksplosivstofferne på grund af deres særdeles farlige karakter er egnede til at for- volde betydelig skade, og er sket under særlig skærpende omstændigheder, skal overtrædelsen tillige henføres under straffelovens § 192 a, der straffes med fængsel fra 1 år indtil 6 år. Øvrige overtrædelser af våbenloven under særligt skærpende omstændigheder, straffes efter lovens § 192 a, stk. 2, med fængsel indtil 6 år. Sker overtrædelsen af § 192 a med forsæt til terrorisme, er strafferammen fængsel indtil livstid i medfør af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 6. Det bemærkes i den forbindelse, at straffen for overtrædelse af straffelovens § 192 a fremover vil skulle udmåles i over- ensstemmelse med dette lovforslags § 1, jf. nærmere herom lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil. 2.2.2. Justitsministeriets overvejelser Internationale våbenembargoer indebærer typisk en – i nog- le tilfælde retlig – forpligtelse for de tiltrædende stater til at forbyde eksport af eller handel med våben til de embargobe- lagte lande og i visse tilfælde tillige en forpligtelse til at for- byde transport af våben til disse lande. Transport af våben mellem andre lande end Danmark, hvor modtagerlandet ikke er omfattet af forbuddet, er efter de gældende regler lovlig og kan foretages uden indhentelse af tilladelse. Anvendelse af embargoer har generelt til formål at ændre en bestemt adfærd eller politik, som for eksempel en overtræ- delse af folkeretten eller menneskerettighederne, eller en po- litik, der ikke respekterer retsstatslige eller demokratiske principper. Våbenembargoen som sanktionsform vil typisk have til for- mål bl.a. at hindre illegale våbenleverancer til oprørsgrupper i det pågældende land, til myndighederne i det pågældende land eller muligheden for at straffe overtrædere af våbenem- bargoen. Udviklingen i sanktionsregimet på internationalt plan i for- hold til våbenembargoer synes dog i enkelte tilfælde at gå i retning af, at også udførsler og transport af våben fra det embargoramte land underlægges restriktioner. Dette betyder, at Danmark vil kunne være retlig forpligtet til at forbyde import, køb eller transport af våben fra et embar- goramt land foretaget af danske statsborgere, fra dansk om- råde eller ved anvendelse af skibe eller luftfartøjer, der fører dansk flag. En sådan dobbeltrettet våbenembargo kan således både have til formål at sikre, at våben mv. ikke gøres tilgængelige i lande, som efter internationale standarder ikke bør have ad- gang til sådanne våben, samt sikre, at det pågældende land ikke kan opnå økonomiske gevinster gennem våbenhandel med andre lande med medvirken fra f.eks. danske statsbor- gere. 2.2.3. Den foreslåede ordning Den foreslåede ordning indebærer, at justitsministeren efter forhandling med udenrigsministeren kan fastsætte bestem- melser om forbud mod transport af våben mv. fra en række nærmere angivne lande, når Danmarks internationale for- pligtelser tilsiger dette. Det forudsættes, at alle lande, som er omfattet af en international våbenembargo, skal være omfat- tet af forbuddet mod transport af våben mv. fra det pågæl- dende land, uanset om der er tale om retlig eller politisk for- pligtende embargoer, såfremt embargoen indeholder et ud- trykkeligt forbud mod transport i sådanne tilfælde. Justitsministeren kan fortsat efter forhandling med udenrigs- ministeren fastsætte bestemmelser om forbud mod transport af våben mv. til en række nærmere angivne lande, uanset om embargoen indeholder udtrykkeligt forbud mod transport el- ler efter ordlyden alene forbyder eksport eller lignende. Det er Justitsministeriets vurdering, at det er forsvarligt at foretage en sådan differentieret sondring mellem forbuds- ramte modtagerlande og forbudsramte afsenderlande, idet formålet med vedtagelse af internationale sanktioner i form af våbenembargoer oftest vil være at sikre, at der ikke tilgår det pågældende land våben mv. Forbuddet kan eventuelt ud fra hensynet til Danmarks afta- ler eller samarbejde med udlandet udstrækkes til enkelte an- dre lande, uanset om Danmark i medfør af internationale forpligtelser er forpligtet til at gennemføre et sådan forbud. For så vidt angår de ikke retlig bindende embargoer, vil der helt undtagelsesvist kunne forekomme tilfælde, hvor det bør overvejes nærmere, om forbuddet skal implementeres i dansk ret. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis Danmark og eventuelt andre nærtstående lande har været imod den pågældende (ikke bindende) embargo. Forbudslandene angives i en bekendtgørelse, som revideres løbende i takt med ophævelser og vedtagelser af internatio- nale våbenembargoer mv. Der bør fortsat være hjemmel til under ganske særlige omstændigheder at give dispensation fra transportforbuddet. 6 Justitsministeriet skal bemærke, at ændringen af ordlyden af våbenlovens § 7 a, stk. 1, indebærer en uændret videreførel- se af de gældende krav til og vurderinger af dansk straffe- myndighed (jurisdiktion), den strafbare handling og ansvars- subjektet (objektive krav) og tilregnelse (subjektive krav), som blev indført med bestemmelsen ved lov nr. 353 af 19. maj 2004 om ændring af våbenloven og senest præciseret ved lov nr. 538 af 26. maj 2010 om ændring af våbenloven og krigsmaterielloven. Lovforslaget giver således efter Ju- stitsministeriets opfattelse ikke anledning til samlet set at fravige eller ændre de krav, der skal være opfyldt i relation til straf for overtrædelse af den gældende § 7 a, stk. 1. I tilfælde af overtrædelse af straffelovens § 192 a henvises til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil. Efter retsplejelovens og straffelovens bestemmelser om be- slaglæggelse og konfiskation er der mulighed for at beslag- lægge og konfiskere skydevåben mv., som har været gen- stand for en ulovlig handling eller frygtes anvendt hertil. Be- stemmelserne herom vil også finde anvendelse på forhold omfattet af den foreslåede ændring af våbenlovens § 7 a, stk. 1. Justitsministeriet skal i øvrigt bemærke, at lovforslaget alene retter sig mod transport af våben mellem andre lande end Danmark, som ikke sker umiddelbart i forlængelse af en ud- førsel fra Danmark. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og bemærkninger- ne hertil. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for kriminalfor- sorgen og domstolene. Der er i finanslovsaftalen for 2017 afsat 19 mio. kr. i 2017 og 28 mio. kr. årligt fra 2018 og frem til at skærpe straffen for overtrædelse af straffelovens § 192 a. Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er- hvervslivet mv. Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi- nistrative konsekvenser for erhvervslivet mv. af betydning. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor- gerne. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Lovforslagets § 2 indebærer, at våbenembargoer vedtaget i EU, som måtte indeholde forbud mod våbentransport, der ikke sker som led i en udførsel fra det enkelte medlemsland, for så vidt angår transportforbuddet kan gennemføres admi- nistrativt i dansk ret ved udstedelse af en bekendtgørelse. Det forbud mod eksport, der måtte følge af våbenembar- goen, håndhæves som hidtil ved administration af de gæl- dende regler om udførsel af våben, jf. våbenlovens § 6. 8. Hørte myndigheder og organisationer mv. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. december 2016 til den 13. januar 2017 været sendt i høring hos følgen- de myndigheder og organisationer mv.: Advokatrådet, Amnesty International, Børne- og Ungdoms- organisationernes Samråd, Copenhagen Business School, Juridisk Institut, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Rede- riforening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Industri, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Militaria Forening, Dansk Skytte Union, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Våbenhandlere, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, DGI Skydning, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dom- merfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervs- flyvningens Sammenslutning – Danish Aviation Associati- on, Erhvervsstyrelsen, Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører i Danmark, Foreningen af Of- fentlige Anklagere, Friluftsrådet, Fængselsforbundet, Hjælp Voldsofre, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, Institut for Menneskeret- tigheder, Justitia, Justitsministeriets Skydebaneinspektør, KL, Kriminalforsorgsforeningen, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen af Forsvarsadvoka- ter, Landsforeningen KRIM, Maersk Group, Nordisk Vå- benforum, Offerrådgivningen, Politidirektørforeningen, Po- litiforbundet, Rederiforeningen af 2010, Retspolitisk For- ening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, samtlige byretter, Scan- dinavian Airlines, Syddansk Universitet, Juridisk Institut, Sø- og Handelsretten, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Vestre Landsret, Vaabenhistorisk Selskab, Østre Landsret, Aarhus Universitet, Juridisk Institut. 7 9. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Lovforslaget har økonomiske konse- kvenser for kriminalforsorgen og dom- stolene. Der er i finanslovsaftalen for 2017 afsat 19 mio. kr. i 2017 og 28 mio. kr. årligt fra 2018 og frem til at skærpe straffen for overtrædelse af straffelovens § 192 a. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for er- hvervslivet Ingen Ingen af betydning Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslagets § 2 indebærer, at våbenembargoer vedtaget i EU, som måtte indeholde forbud mod våbentransport, der ikke sker som led i en udførsel fra det enkelte med- lemsland, for så vidt angår transportforbuddet kan gennemføres administrativt i dansk ret ved udstedelse af en bekendtgørelse. Det forbud mod eksport, der måtte følge af våbenembargoen, håndhæves ved administration af de gældende regler om udførsel af våben, jf. våbenlovens § 6. Overimplementering af EU-retli- ge minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ X Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Det følger af straffelovens § 192 a, stk. 1, at den, der over- træder lovgivningen om våben og eksplosivstoffer eller arti- kel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012 ved under særligt skær- pende omstændigheder at indføre, udføre, transportere, er- hverve, overdrage, besidde, bære, anvende, tilvirke, udvikle eller med henblik på udvikling forske i skydevåben (straffe- lovens § 192 a, stk. 1, nr. 1) eller andre våben eller eksplo- sivstoffer, når våbnet eller eksplosivstofferne på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde bety- delig skade (straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2), straffes med fængsel fra 1 år indtil 6 år. Efter straffelovens § 192 a, stk. 3, skal det ved fastsættelse af straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben efter stk. 1, nr. 1, indgå som en skærpende omstændighed, at skydevåbnet besiddes på offentligt tilgæn- geligt sted. Besiddes der samtidig ammunition, der kan affy- res med skydevåbnet, skal dette indgå som en yderligere skærpende omstændighed ved straffastsættelsen. Det foreslås at ændre straffelovens § 192 a, stk. 1, således at minimumsstraffen forhøjes fra 1 års fængsel til 2 års fængs- el med henblik på at styrke det strafferetlige værn mod ulov- lig våbenbesiddelse mv. under særligt skærpende omstæn- digheder. Samtidig foreslås strafferammen hævet fra 6 års fængsel til 8 års fængsel med henblik på at sikre, at der fort- sat vil være et væsentligt råderum for strafudmålingen i for- hold til særligt grove overtrædelser af bestemmelsen. Det forudsættes i den forbindelse, at straffen for overtrædel- se af bestemmelsen forhøjes med omkring 1 års fængsel i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstole- ne. Der lægges hermed op til at fastholde den øgede gradue- ring i opadgående retning af strafudmålingen, som afspejler lovovertrædelsens grovhed. For så vidt angår ulovlig besiddelse mv. af skydevåben, der ikke på grund af sin særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade (f.eks. enkeltskudsvåben, halvauto- matiske våben og repetervåben), efter straffelovens § 192 a, 8 stk. 1, nr. 1, kan der fremover tages udgangspunkt i følgende strafpositioner: Straffen for besiddelse mv. uden ammunition, der kan affy- res med skydevåbnet, på ikke offentligt tilgængeligt sted forudsættes i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel i mindst 2 år. I gentagelsestilfælde for- udsættes straffen som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel mellem 2 år og 4 måneder og 2 år og 8 måneder. Straffen for besiddelse mv. med ammunition, der kan affy- res med skydevåbnet, på ikke offentligt tilgængeligt sted forudsættes i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel i 2 år og 3 måneder. I gentagelsestilfæl- de forudsættes straffen som udgangspunkt fastsat til ubetin- get fængsel mellem 2 år og 8 måneder og 3 år. Straffen for besiddelse mv. uden ammunition, der kan affy- res med skydevåbnet, på offentligt tilgængeligt sted forud- sættes i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel i 2 år og 3 måneder. I gentagelsestilfælde forudsættes straffen som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel mellem 2 år og 8 måneder og 3 år. Straffen for besiddelse mv. med ammunition, der kan affy- res med skydevåbnet, på offentligt tilgængeligt sted forud- sættes i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel i 2 år og 6 måneder. I gentagelsestilfælde forudsættes straffen som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel mellem 3 år og 3 år og 6 måneder. For så vidt angår ulovlig besiddelse mv. af særdeles farlige skydevåben (f.eks. fuldautomatiske skydevåben), efter straf- felovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, kan der fremover tages ud- gangspunkt i følgende strafpositioner: Straffen for besiddelse mv. uden ammunition, der kan affy- res med skydevåbnet, på ikke offentligt tilgængeligt sted, forudsættes i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel mellem 2 år og 8 måneder og 3 år. Det forudsættes endvidere, at der i gentagelsestilfælde sker en betydelig skærpelse af straffen. Straffen for besiddelse mv. med ammunition, der kan affy- res med skydevåbnet, på ikke offentligt tilgængeligt sted, forudsættes i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel mellem 3 år og 3 år og 6 måneder. Det forudsættes endvidere, at der i gentagelsestilfælde sker en betydelig skærpelse af straffen. Straffen for besiddelse mv. uden ammunition, der kan affy- res med skydevåbnet, på offentligt tilgængeligt sted, forud- sættes i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel mellem 3 år og 3 år og 6 måneder. Det forudsættes endvidere, at der i gentagelsestilfælde sker en betydelig skærpelse af straffen. Straffen for besiddelse mv. med ammunition, der kan affy- res med skydevåbnet, på offentligt tilgængeligt sted, forud- sættes i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel mellem 3 år og 6 måneder og 4 år. Det forudsættes endvidere, at der i gentagelsestilfælde sker en betydelig skærpelse af straffen. For så vidt angår ulovlig besiddelse mv. af andre våben end skydevåben (f.eks. panserværnsraketter, morterer, håndgra- nater, bomber og miner) eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde be- tydelig skade, jf. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, forud- sættes straffen i førstegangstilfælde som udgangspunkt fast- sat til ubetinget fængsel mellem mindst 2 år og 8 måneder og 3 år, uanset om de pågældende våben og eksplosivstoffer besiddes på et offentligt eller ikke offentligt tilgængeligt sted. Det forudsættes endvidere, at der i gentagelsestilfælde sker en betydelig skærpelse af straffen. Under hensyn til mangfoldigheden af de typer af våben og eksplosivstoffer, som kan falde ind under denne bestemmel- se, vil det også fremover være overladt til domstolene at vurdere fra sag til sag, om det ved straffastsættelsen bør ind- gå som en skærpende omstændighed, at besiddelsen mv. sker på offentligt tilgængeligt sted. Dette hænger sammen med, at det ikke ud fra en generel betragtning nødvendigvis er farligere og dermed mere strafværdigt at besidde sådanne våben og eksplosivstoffer på offentligt tilgængeligt sted end på bopælen mv. Eksempelvis kan en bombe efter omstæn- dighederne udgøre en større fare i en bolig i et lejligheds- kompleks end på et offentligt tilgængeligt sted. Har et våben eller eksplosivstof omfattet af straffelovens § 192 a ikke blot været i gerningsmandens besiddelse mv., men også været anvendt enten på offentligt eller ikke offent- ligt tilgængeligt sted, forudsættes det, at straffen som ud- gangspunkt fastsættes noget over de strafpositioner, der er angivet ovenfor. Der vil også i andre tilfælde efter en konkret vurdering være grundlag for, at straffen fastsættes i et højere niveau. Ek- sempelvis forudsættes det fortsat, at der i sager, hvor der foreligger organiseret ulovlig indførsel af skydevåben, orga- niseret ulovlig handel med våben og ulovlige våbenlagre, udmåles væsentligt strengere straffe end de angivne ud- gangspunkter for strafudmålingen. Det forudsættes, at den foreslåede forhøjelse af straffen for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, vil have en vis afsmittende effekt på strafudmålingen for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 2, således at der bevares en over- 9 ensstemmelse i forhold til strafudmålingen, som afspejler lovovertrædelsens grovhed. Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon- krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig- heder i sagen, og de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Den foreslåede minimumsstraf på 2 års fængsel kan dog kun fraviges i medfør af den almindeli- ge regel i straffelovens § 83. Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende rets- tilstand. Lovforslaget ændrer således ikke på afgrænsningen mellem våbenlovens § 10 og straffelovens § 192 a. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til § 2 Til nr. 1 Efter den gældende bestemmelse i våbenlovens § 7 a, stk. 1, kan justitsministeren efter forhandling med udenrigsministe- ren fastsætte bestemmelser om forbud mod transport af de i § 6, stk. 1, nævnte våben mv. mellem andre lande end Dan- mark, når der er tale om nærmere bestemte modtagerlande. Det foreslås, at der efter udtrykket »modtagerlande« i be- stemmelsen indsættes »eller afsenderlande«, således at be- myndigelsen også omfatter tilfælde, hvor transporten sker fra og ikke til et embargoramt land, hvis den bagvedliggen- de embargo særskilt forbyder dette. Der tilsigtes ikke herud- over nogen ændring af bestemmelsens anvendelsesområde. Justitsministeren kan fortsat efter forhandling med udenrigs- ministeren fastsætte bestemmelser om forbud mod transport af våben mv. til en række nærmere angivne lande, uanset om embargoen indeholder udtrykkeligt forbud mod transport el- ler efter ordlyden alene forbyder eksport eller lignende. Det bemærkes i den forbindelse, at våbenlovens § 7 a gæl- der uanset hvilket form for transportmiddel, der anvendes, og uanset om transportmidlet er dansk eller udenlandsk regi- streret. Begrebet transport omfatter såvel indgåelse af og in- struktion om indgåelse af en aftale om transport som udfø- relse af og instruktion om udførelse af transport. Dermed er både den, som iværksætter en våbentransport, typisk et transportfirma, og den, der udfører den faktiske transport – eksempelvis skibsføreren, piloten eller chaufføren – omfat- tet af bestemmelsen. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til § 3 Formålet med lovforslaget er at skærpe straffen for ulovlig våbenbesiddelse mv. under særligt skærpende omstændighe- der med henblik på at dæmme op for de mange skudepiso- der i det offentlige rum samt at sikre, at Danmark – også fremadrettet – kan efterleve internationale forpligtelser. Det foreslås derfor, at loven træder i kraft dagen efter bekendt- gørelsen i Lovtidende. Det følger af straffelovens § 3, at spørgsmålet om straf for handlinger, som er foretaget før lovens ikrafttræden, efter lovens ikrafttræden skal afgøres efter de nye regler, men at afgørelsen dog ikke må blive strengere end efter de tidligere regler. Til § 4 Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyl- dighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Færøerne har pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskom- petencen på det strafferetlige område. For Grønland gælder en særlig kriminallov. Der er derfor ikke foreslået hjemmel til at sætte lovforslagets § 1 om ændring af straffeloven i kraft for Færøerne og Grønland. Færøerne og Grønland har egne våbenlove. Der er derfor ik- ke foreslået hjemmel til at sætte lovforslagets § 2 om æn- dring af våbenloven i kraft for Færøerne og Grønland. 10 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 4. juli 2016, som ændret ved lov nr. 1723 af 27. december 2016 og § 1 i lov nr. 1728 af 27. december 2016, foretages følgende ændring: § 192 a. Med fængsel fra 1 år indtil 6 år straffes den, der overtræder lovgivningen om våben og eksplosivstoffer eller artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012 ved under særligt skær- pende omstændigheder at indføre, udføre, transportere, er- hverve, overdrage, besidde, bære, anvende, tilvirke, udvikle eller med henblik på udvikling forske i 1. I § 192 a, stk. 1, ændres »Med fængsel fra 1 år indtil 6 år straffes den,« til: »Med fængsel fra 2 år indtil 8 år straffes den,«. 1) skydevåben eller 2) andre våben eller eksplosivstoffer, når våbnet eller eks- plosivstofferne på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade. Stk. 2-3. --- § 2 I våbenloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012 som ændret senest ved § 9 i lov nr. 376 af 27. april 2016, foretages følgende ændring: § 7 a. Justitsministeren kan efter forhandling med uden- rigsministeren fastsætte bestemmelser om forbud mod trans- port af de i § 6, stk. 1, nævnte våben m.v. mellem andre lan- de end Danmark, når der er tale om nærmere bestemte mod- tagerlande. Stk. 2-4. --- 1. I § 7 a, stk. 1, indsættes efter »modtagerlande«: »eller af- senderlande«. § 3 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti- dende. § 4 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 11