Grund- og nærhedsnotat om kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af Unionen

Grund- og nærhedsnotat om EU-Kommissionens for-
slag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af
Unionen, og om ophævelse af forordning (EF) nr.
1889/2005. KOM(2016)825 af 21. december 2016
1. Resume
EU-Kommissionen har den 21. december 2016 (modtaget på dansk den 20. januar 2017) fremlagt for-
slag til en ny forordning om kontrol med likvide midler ind og ud af EU. Forslaget baserer sig på en gen-
nemført evaluering af den nuværende forordning fra 2005 og indeholder en række justeringer i forhold til
de nuværende regler.
Justeringerne har til formål at give forordningen en bredere dækning således, at dels andet end penge (va-
luta) og dels likvide midler, der føres ”uledsaget” over de ydre grænser, omfattes af reglerne om angivelse
mv. Samtidig indebærer forslaget, at de informationer, som indhentes, skal anvendes mere systematisk og
derfor skal videregives til de nationale finansielle efterretningsenheder (hvidvaskningsmyndighederne) samt
til EU-Kommissionen. Forslaget indeholder desuden mulighed for, i konkrete tilfælde, at tilbageholde be-
løb under grænseværdien på 10.000 euro/75.000 kr., ligesom der sigtes mod, at alle medlemsstater frem-
over anvender den samme formular til angivelse mv. Forslaget indeholder desuden en bestemmelse om, at
medlemsstaterne skal fastlægge sanktioner for overtrædelse af angivelsespligten, og at disse skal være effek-
tive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Regeringen ser positivt på forslaget, der er omfattet af fælles beslutningstagning mellem Europa-Parlamen-
tet og Rådet, og skal vedtages med kvalificeret flertal.
2. Baggrund
EU's nuværende forordning, der fastlægger reglerne for kontrol med likvide midler, der
krydser ind og ud over EU´s ydre grænser, er fra 2005 (EF nr. 1889/2005) og fulgte de
standarder, der dengang var på internationalt plan.
EU-Kommissionen (KOM) gennemførte i 2015 en stor evaluering af forordningen og
dens målopfyldelse mv. Evalueringen viste, at forordningen på en række områder kunne
forbedres. Dette kunne blandt andet ske ved at medtage bevægelser af likvide midler ved
hjælp af postforsendelser eller anden fragt over EU's ydre grænser i forordningen, udvide
og ensrette mulighederne for informationsudveksling mellem medlemsstaterne, ændre de-
finitionen af likvide midler til også at omfatte guld mv.
Notat
Klik og vælg dato
J.nr. 2017-234
Kontor:
Moms, afgifter og told
Initialer:
hmh
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0825 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 7
Retsgrundlag
Forslaget er baseret på traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 114
(det indre marked) og artikel 33 (toldsamarbejde).
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at rette op på de svagheder, som evalueringen af de nuværende
regler har vist, og bringe EU´s regler på linje med de nuværende internationale standarder
på området.
Forslaget omfatter følgende ændringer i forhold til i dag:
a. Udvidelse af forordningens anvendelsesområde på to punkter:
i. Den nuværende forordning gælder alene, når personer flytter
penge over grænserne - men toldmyndighederne ser et sti-
gende antal situationer, hvor pengene i stedet sendes med
post, kurer mv., og dermed er de ikke omfattet af den nuvæ-
rende forordning. Dette vil forslaget ændre på, ved at udvide
forordningens anvendelsesområde til også at omfatte denne
type "bevægelser".
ii. Den nuværende forordning opererer med begrebet "penge".
Evalueringen har vist, at værdierne sendes på anden vis (som
en "vare" i stedet), og dermed falder situationen uden for den
nuværende forordning. KOM foreslår derfor, at begrebet ud-
vides til også at omfatte fx pre-paid betalingskort o. lign.
b. Mere/udvidet samarbejde mellem involverede myndigheder mv.
Den nuværende forordning er "papirbaseret", og der er ikke krav om at vide-
regive data til andre myndigheder mv. Det samarbejde, herunder ikke mindst
analyse af de data, der indhentes, er derfor besværliggjort for de involverede
myndigheder. Forslaget indeholder krav om videregivelse af data til relevante
myndigheder – ikke mindst hvidvaskningsmyndighederne, ligesom der er
indsat en række bestemmelser om beskyttelse af persondata mv. Bestemmel-
sen synes også at indbefatte hjemmel til KOM om at etablere en it-løsning.
c. Midlertidig tilbageholdelse af beløb på under 10.000 euro (75.000 kr.).
Den nuværende forordning giver ikke mulighed for at tilbageholde "del-sen-
dinger" (fx 100.000 kr. opdelt i flere portioner), hvilket evalueringen har vist
er uheldigt, da det af hensyn til efterforskning kan være hensigtsmæssigt mid-
lertidigt at kunne tilbageholde beløb under grænsen på 10.000 euro, hvis der
er mistanke om, at de hidrører fra kriminelle handlinger.
d. Sanktioner.
Evalueringen har vist, at medlemsstaterne sanktionerer meget forskelligt på
området. KOM foreslår derfor, at sanktioner skal være relateret til overtræ-
delser af pligten til at angive de likvide midler, og dermed ikke dække de
Side 3 af 7
eventuelle bagvedliggende kriminelle handlinger, der kan være forbundet
med "ikke-angivelse/ikke-fremvisning". Sanktionerne skal desuden være ef-
fektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virk-
ning. Desuden skal medlemsstaterne fremover informere om ændringer i de-
res sanktioner, hvilket de ikke skal i dag.
e. Ensartet formular til angivelse, statistik og information til rejsende mv.
Der bliver frem over pligt til, at medlemsstaterne anvender en bestemt "for-
mular", når der skal angives likvide midler, ligesom der indføres en pligt til, at
medlemsstaterne skal give informationer videre til KOM til brug for statistik.
Desuden gøres det klart, at det er medlemsstaterne, der har ansvaret for at
formidle reglerne til rejsende, virksomheder mv., dog således at KOM kan
udarbejde materiale også.
f. Delegerede retsakter og gennemførelsesbestemmelser.
Forslaget indeholder en bemyndigelse til KOM til at fastlægge delegerede
retsakter, der fastlægger, hvad der defineres som likvide midler, idet det ikke
vurderes hensigtsmæssigt, at listen over disse fastlægges i selve retsakten, da
den skal kunne ændres hurtigt for at kunne tage højde for ændringer i de sete
mønstre.
Tilsvarende indeholder forslaget en beføjelse til KOM til at udarbejde gen-
nemførelsesbestemmelser, der skal fastlægge foranstaltninger med henblik på
at opnå en ensartet kontrol ved fx at udarbejde fælles modeller for de formu-
larer, der skal anvendes ved angivelse mv., og fastlægge tekniske bestemmel-
ser for udvekslingen af informationer.
g. Det foreslås desuden, at forordningen evalueres efter 5 år, ved at Europa-
Parlamentet og Rådet forelægges en rapport fra KOM.
4. Europa-Parlamentets holdning
Forslaget vedtages i fælles beslutningstagen mellem Europa-Parlamentet og Rådet.
Europa-Parlamentets holdning kendes endnu ikke men forventes umiddelbart at være
positiv.
5. Nærhedsprincippet
KOM anfører som begrundelse for forslaget:
”Forslaget er en del af EU's ramme for bekæmpelse af hvidvask og finansiering af
terrorisme. Det skaber en parallel forbindelse til hvidvaskdirektivet med hensyn til
bevægelser af likvide midler på tværs af grænserne.
Side 4 af 7
Oprettelsen af et indre marked med fri bevægelighed for varer, personer, tjeneste-
ydelser og kapital indebærer, at der bør træffes ensrettede foranstaltninger i alle med-
lemsstaterne, om nødvendigt i offentlighedens interesse, for at opretholde et pas-
sende og ensartet beskyttelsesniveau og lige vilkår.
Det vil ikke være muligt at opnå samme grad af harmonisering alene med udgangs-
punkt i national lovgivning. De personer, der hvidvasker penge og finansierer terro-
risme, kan udnytte uoverensstemmelserne og søge at flytte deres midler ind i eller ud
af EU gennem de medlemsstater, der har de svageste kontrolordninger. I lyset af de
beløb i likvide midler, som årligt angives til ind- eller udførsel af EU (i gennemsnit
60-70 mia. EUR, som transporteres af fysiske personer), kan dette have en forvri-
dende virkning på det indre marked.
Den foreslåede forordning forhindrer ikke medlemsstaterne i at træffe nationale kon-
trolforanstaltninger for bevægelser af likvide midler over de indre grænser, forudsat at
disse er i overensstemmelse med traktatens artikel 65, stk. 1, litra b), og artikel 65, stk.
3.
Denne forordning vedrører ikke foranstaltninger til begrænsning af kapitalbevægelser,
som EU eller medlemsstaterne træffer i tilfælde af alvorlige vanskeligheder for Den
Økonomiske og Monetære Unions funktion (traktatens artikel 66) eller i tilfælde af en
pludselig betalingsbalancekrise (traktatens artikel 143-144).”
KOM anfører desuden, at forordningsudkastet er i overensstemmelse med proportio-
nalitetsprincippet. KOM anfører følgende:
”Kommissionen finder, at de løsningsmodeller, der er valgt for at løse ovenstående
problemer og nå målene, er både passende og nødvendige.
En udvidelse af kontrollerne til også at omfatte likvide midler, der sendes pr. post el-
ler fragt, og myndighedernes mulighed for at tilbageholde beløb under tærsklen, hvis
der er tegn på kriminelle handlinger, vil sikre fuld og eksplicit overholdelse af de in-
ternationale standarder og bedste praksis. Myndighederne vil desuden få styrkede
kontrolbeføjelser, samtidig med at den ekstra administrative byrde for borgere, virk-
somheder og myndigheder vil være begrænset, særlig ved indførelsen af en oplys-
ningspligt for likvide midler, der sendes med post og som gods, der vil give de natio-
nale myndigheder fuld kontrolbeføjelse uden at pålægge legitime operatører en syste-
matisk angivelsesbyrde.
Med hensyn til informationsudveksling mellem kompetente myndigheder vil indførel-
sen af en aktiv forpligtelse til at stille data til rådighed for de relevante medlemsstaters
finansielle efterretningsenheder sikre, at disse enheder råder over alle de data, der er
nødvendige for analysen. En sådan grad af harmonisering er nødvendig for at undgå,
at dataene blot "stilles til rådighed", men ikke aktivt videregives til de finansielle efter-
retningsenheder. Informationsudvekslingen mellem kompetente myndigheder vil
Side 5 af 7
blive obligatorisk for så vidt angår overtrædelser og bevægelser af likvide midler, som
bærer tegn på kriminelle handlinger, så de kompetente myndigheder bedre kan be-
kæmpe hvidvask og finansiering af terrorisme og samtidig sikre proportionaliteten.
Ved at udvide definitionen af likvide midler til også at omfatte guld og anvende en
fremgangsmåde, hvorved definitionens enkelte elementer nemt kan ændres ved hjælp
af delegerede retsakter i lyset af udviklingen i tendenser og teknologi, tager forslaget
hensyn til den seneste udvikling og er et klart udtryk for EU's engagement i at imø-
degå eventuelle fremtidige alternative metoder til at overføre værdier. De foreslåede
foranstaltninger ved manglende angivelse lader det være op til medlemsstaterne at
indføre de sanktioner, de finder nødvendige for at opfylde målene. I lyset af deres
særlige egenskaber risikerer forudbetalte kort at blive brugt til at overføre værdier
over de ydre grænser med henblik på at finansiere ulovlig aktivitet. I overensstem-
melse med principperne om bedre regulering bør der inden vedtagelsen af delegerede
retsakter for at medtage visse former for forudbetalte kort på listen skulle foretages
en vurdering af beviserne for en sådan risiko, af den praktiske gennemførlighed og af
proportionaliteten, idet der tages hensyn til den legitime brug af sådanne forudbetalte
kort.”
Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-
cippet og proportionalitetsprincippet. Som KOM anfører, vil uensartede regler på
EU´s ydre grænser kunne medføre huller i lovgivningen, der vil kunne anvendes i for-
bindelse med fx hvidvaskning mv.
6. Gældende dansk ret
Den nuværende forordning er suppleret med danske regler på en række områder og
indgår i toldlovens bestemmelser (toldlovens § 10a, § 23, stk. 4 og § 83, stk. 2.). De
danske regler i toldloven vedrører kontrol med likvide midlers bevægelse i transit, el-
ler ind og ud af Danmark.
De nationale danske regler indeholder allerede regler om kontrol med uledsagede li-
kvide midler, der føres ind/ud af Danmark med post mv.
Overtrædelse af angivelsespligten er i dag sanktioneret i henhold til toldloven (§ 79,
nr. 3).
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Som beskrevet ovenfor har Danmark allerede i dag regler, der supplerer den nuvæ-
rende forordning samt fastlægger tilsvarende regler for kontrol over de indre grænser.
Desuden er uledsagede likvide midler allerede omfattet af angivelsespligten i medfør
af ændring af den danske toldlov i 2010. Det vurderes derfor, at forslaget ikke medfø-
rer ændringer af toldloven eller vil medføre, at toldloven er i strid med EU retten.
Det kan dog blive nødvendigt at tilpasse toldloven, afhængig af det endelige indhold i
den nye forordning.
Side 6 af 7
Statsfinansielle konsekvenser
Overordnet set vil gennemførelse af forordningsudkastet medføre bedre kontrol med
– og dermed mere effektiv bekæmpelse af – hvidvaskning mv. Hvorvidt dette får
virkning på statsfinanserne er dog usikkert. KOM vurderer ikke, at forslaget vil have
større virkning på EU's budget.
Forslagets gennemførelse vurderes kun at få mindre administrative konsekvenser for
SKAT, herunder ved at der skal ske gives informationer til KOM inden for 30 dage,
hvorimod der ikke pt. er nogen frist herfor. Hertil kommer, at der med mulighed for
at tilbageholde beløb under 10.000 euro, vil skulle kommunikeres et ukendt antal
yderligere informationer til EU.
Det er i forordningens artikel 14 og 15 fastsat, at Kommissionen kan fastsætte dele-
gerede og gennemførende retsakter. Det kan ikke udelukkes, at dette vil kunne få
yderligere administrative konsekvenser for SKAT, da der heri skal fastsættes kriterier
for fælles risikoforvaltning og tekniske bestemmelser for afgivelse/udveksling af op-
lysninger.
Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Gennemførelsen af forordningen ventes ikke umiddelbart at have nævneværdige øko-
nomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet i Danmark, idet Dan-
mark allerede har regler vedrørende de elementer, der indgår i forslaget.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark,
idet Danmark allerede har regler vedrørende de elementer, der indgår i forslaget.
8. Høring
Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor samt
”Toldkontaktudvalget” med høringsfrist den 20. februar 2017.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene forventes overordnet at være positive over for forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der skal bekæmpe hvidvask
mv. Regeringen er således positiv over for forslaget.
Der lægges med forslaget op til EU-regler, der i forhold til anvendelsesområdet synes
at svare til de allerede eksisterende danske regler, hvilket vurderes at være en fordel
for danske virksomheder, idet andre EU-virksomheder mv. dermed fremover vil
være omfattet af tilsvarende regler, som har været gældende for danske virksomheder
siden 2010. Regeringen lægger derfor vægt på, at EU-reglerne kommer til at ligne de
nuværende danske regler mest muligt.
Side 7 af 7
Regeringen finder det ligeledes positivt, at der indføres fælles modeller for angivelser
mv., og at data, der indsamles, fremover vil kunne anvendes bedre med henblik på at
bekæmpe hvidvaskning mv., idet det dog vil skulle afklares, hvad denne del omfatter.
Set i lyset af de tidligere erfaringer med EU-toldkodeks vil regeringen udtrykke be-
kymring for de afledte delegerede og implementerende retsakter og deres mulige mer-
omkostninger og administrative byrder og der vil fra dansk side blive lagt vægt på, at
eventuelle administrative byrder skal være proportionelle med de fordele, der vil være
af it-løsninger, og at nye it-løsninger ikke vil medføre behov for yderligere finansie-
ring. Samtidig skal der være fokus på overholdelse af regler om databeskyttelse mv.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt udvalget.