Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Høringsnotat § 4 i barselslovforslag 2017.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L128/bilag/2/1723486.pdf
NO T AT 10. februar 2017 J.nr. 16/17047 Sociale Ydelser/AIH Supplerende høringsnotat vedr. § 4 i L128 (ændring i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser) 1. Indledning Udkast til § 4 i forslag til lov om ændring af barselsloven, lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, lov om sygedagpenge og lov om kommunernes finansie- ring af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og ar- bejdsløshedskasserne blev sendt i supplerende høring onsdag den 1. februar 2017 med frist fredag den 10. februar 2017, kl. 12. Der er modtaget høringssvar fra følgende af de hørte organisationer: Ankestyrelsen, AC, Danske A-kasser, Datatilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverfor- ening, Forhandlings Fællesskabet, FTF, KL, LO og Rigsrevisionen. Ankestyrelsen, Datatilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forhandlings Fæl- lesskabet og Rigsrevisionen har ingen bemærkninger til udkast til § 4 i forslag til lov om ændring af barselsloven, lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, lov om sygedagpenge og lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. De modtagne høringssvar vedlægges. 2. Bemærkninger til § 4 LO, FTF, AC Akademikerne og Danske A-kasser har indsendt fælles høringssvar. Lønmodtagersiden er enige i, at refusions- og medfinansieringssystemet, herunder Ydelsesrefusion, skal tilpasse sig det nye dagpenge-månedsudbetalingssystem. De un- derstreger, at udbetalte dagpenge for en måned ikke relaterer sig til ledighedsberørte uger – og dermed er medfinansieringsopgørelsen alene ”teknisk”. Herudover er den teknisk vanskelig. Lønmodtagersiden ser helst metoden og datagrundlaget for opgørelsen af den kommu- nale medfinansiering, også i Ydelsesrefusion, indskrevet i selve loven – og ikke bare i en bemyndigelse i loven. Det er en klar forudsætning for a-kasserne, at de – når data er afleveret til DFDG/indkomstregisteret – ikke bliver bedt om at levere andre typer data, herunder sammenkørte eller omregnede data samt ikke i øvrigt at have andel i at stå for opgø- Beskæftigelsesudvalget 2016-17 L 128 Bilag 2 Offentligt 2 relsen af den kommunale medfinansiering eller i at sikre, at opgørelsen kan ske i et ”set up” eller efter en metode som måtte passe Ydelsesrefusion bedre end den i lov- forslaget skitserede. Kommentar Medfinansieringsopgørelsen baseret på de månedsbaserede dagpenge og fradragspe- rioder har alene karakter af en teknisk beregning af berørte uger med dagpenge til brug for fastlæggelse af kommunernes medfinansiering af udgifterne til arbejdsløs- hedsdagpenge. Beskæftigelsesministeren gives, efter vanlig praksis, med lovforslaget bemyndigelse til at fastsætte den faktiske beregning. For opgørelsen af medfinansiering er der ikke behov for yderligere data eller samkør- te data mv. fra arbejdsløshedskasserne end det, som vil blive fastsat i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigel- sesområdet. KL har ingen bemærkninger til den foreslåede opgørelse af uger berørt med arbejds- løshedsdagpenge. KL ville dog have foretrukket en løsning, hvor data om udbetalte arbejdsløshedsdagpenge og data om dage, som der er fradrag for, kunne hentes i ind- komstregisteret, da den foreslåede ordning med data fra forskellige kilder er ensbety- dende med øgede udgifter til løsningen Ydelsesrefusion, som fra 2018 opgør kommu- nernes finansieringsbeløb. Kommentar Indholdet i indkomstregisteret er fastsat ved lov, jf. lov om et indkomstregister. Ind- komstregisteret indeholder primært oplysninger om borgernes indkomst og arbejd- somfang. Indkomstregisteret indeholder imidlertid ikke oplysninger af en sådan karak- ter og indhold, at indkomstregisteret kan danne grundlag for en administration af re- fusionsreglerne. Indkomstregisterdata ville således under ingen omstændigheder kunne stå alene, såle- des som reglerne om indberetning til indkomstregisteret og refusionsreglerne pt. er udformet. De gældende indberetningsregler er fastsat bl.a. under hensyn til indberet- ningsbyrden hos virksomhederne. KL bemærker endvidere, at det må bero på en misforståelse, når der i bemærkningerne til § 5 fremgår, at Ydelsesrefusion forventes at være klar ved udgangen af 2018. Det er uændret KL’s forventning, at Ydelsesrefusion vil være klar ved årsskiftet 2017-18. Kommentar Baggrunden for, at det af § 5 fremgår, at Ydelsesrefusion forventes klar ved udgangen af 2018, er, at det er dette, der fremgår af bemærkningerne i L 4 2014, 2. samling til § 29, stk. 2, hvor ministeren får bemyndigelse til at fastsætte tidspunktet for, hvornår Ydelsesrefusion skal anvendes. Da bemyndigelsen i § 5, svarer til bemyndigelsen i § 29, stk. 2, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne er det fundet mest hen- sigtsmæssigt at anvende samme formulering af bemærkningerne. 3 KL bemærker endvidere, de tager forbehold for de økonomiske konsekvenser, som skal forhandles med KL. Kommentar De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal efter sædvanlig praksis forhandles med de kommunale parter.
Oversendelsesbrev til BEU.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L128/bilag/2/1723485.pdf
Beskæftigelsesministeren Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 01 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 15. februar 2017 J.nr. Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Til Folketingets Beskæftigelsesudvalg Jeg vedlægger supplerende høringsnotat og høringssvar vedrørende § 4 i L128 for- slag til lov om ændring af barselsloven, lov om barselsudligning på det private ar- bejdsmarked, lov om sygedagpenge og lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløs- hedskasserne. Lovforslaget har været i supplerende høring fra den 1. februar til den 10. februar 2017 for så vidt angår § 4, der vedrører ændringer i lov om kommunernes finansie- ring af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen Beskæftigelsesudvalget 2016-17 L 128 Bilag 2 Offentligt
Høringssvar til L 128 vedr. § 4.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L128/bilag/2/1723487.pdf
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 L 128 Bilag 2 Offentligt