L 40 - svar på spørgsmål 32, om kommentar til præsentationen fra FinansDanmarks og Forbrugerrådet Tænks foretræde for udvalget den 26/1-17, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om markedsføring. (Spørgsmål 32)
Aktører:
L 40 - Svar på spm. 32.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L40/spm/32/svar/1382518/1722781.pdf
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVSMINISTEREN 13. februar 2017 Besvarelse af spørgsmål 32 ad L 40 stillet af udvalget den 26. januar 2017. Spørgsmål: Ministeren bedes kommentere præsentationen fra FinansDanmarks og Forbrugerrådet Tænks foretræde for udvalget den 26/1-17, jf. L 40 - bilag 15. Svar: Jeg har noteret mig, at FinansDanmarks og Forbrugerrådet Tænks fore- træde for udvalget d. 26. januar 2017 vedrører planerne om at ophæve skiltningsreglerne for ikke-finansielle virksomheder. FinansDanmark og Forbrugerrådet Tænk er kritiske over for dette, da de mener, at det vil mindske gennemsigtigheden for forbrugeren og skabe ulige konkurrence- vilkår på lånemarkedet. Jeg vil indledningsvist præcisere, at de skiltningsregler, der lægges op til at ophæve, findes i den såkaldte skiltningsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1203 af 28. september 2010). Skiltningsbekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i den gældende markedsføringslov. Den er således ikke en del af regeringens forslag til en ny markedsføringslov (L 40), men det er hensigten, at bekendtgørelsen vil blive ophævet, når L 40 træder i kraft. Når skiltningsbekendtgørelsen alligevel er relevant at nævne i forbindelse med L 40, så skyldes det, at regeringens forslag til en ny markedsførings- lov i høj grad bygger på Markedsføringslovsudvalgets anbefalinger. Ud- valget havde til opgave at komme med anbefalinger til en ny markedsfø- ringslov, der minimerer byrderne for erhvervslivet under hensyntagen til de EU-retlige rammer, forbrugerbeskyttelsen og velfungerende markeder. Konkret har et flertal af udvalgsmedlemmerne, herunder Forbrugerom- budsmanden, anbefalet, at skiltningsbekendtgørelsen ophæves. Baggrunden for forslaget om at ophæve skiltningsbekendtgørelsen er, at markedsføringsloven i sig selv sikrer forbrugerne den nødvendige – og i vid udstrækning samme – beskyttelse som skiltningsbekendtgørelsen. Det gælder blandt andet markedsføringslovens regler om vildledende mar- kedsføring, om oplysningspligt ved købsopfordringer og ved markedsfø- ring af kreditaftaler. ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 40 endeligt svar på spørgsmål 32 Offentligt 2/3 Konsekvensen af at ophæve skiltningsbekendtgørelsen er, at ikke- finansielle virksomheder ikke længere har pligt til at have et skilt i deres forretning eller på deres hjemmeside, der viser standardeksempler på, hvad et lån koster. Men den type oplysninger, f.eks. om ÅOP eller lånets løbetid, som står på skiltet eller på hjemmesiden, skal virksomheden alli- gevel give til forbrugeren, så snart forbrugeren forhører sig om et konkret lån. Forbrugeren skal også have disse oplysninger, så snart virksomheden oplyser om en rentesats, den månedlige ydelse, gebyrer eller andre om- kostninger ved lånet. Det kan f.eks. være på et skilt på en sofa i en mø- belbutik, hvor der oplyses om, at sofaen kan købes på afbetaling for 500 kr. om måneden. Denne oplysningspligt følger af andre bestemmelser i markedsføringsloven og kreditaftaleloven. Jeg mener, at det er unødigt bebyrdende for danske virksomheder at skul- le overholde nationale særregler – som skiltningsbekendtgørelsen er ud- tryk for – når markedsføringsloven og kreditaftaleloven allerede sikrer, at forbrugeren får de nødvendige oplysninger om blandt andet ÅOP og ren- ter m.v. I forhold til kritikken af, at ophævelsen af skiltningsreglerne skulle mind- ske gennemsigtigheden for forbrugerne, er det således min klare opfattel- se, at forslaget til en ny markedsføringslov yder forbrugerne en tilstræk- kelig beskyttelse, idet forbrugerne efter markedsføringsloven skal have alle relevante oplysninger, herunder f.eks. oplysninger om ÅOP, renten, ydelsernes størrelse, omkostningerne ved lånet og det samlede beløb, der skal betales af forbrugeren. Jeg mener derfor, at markedsføringsloven sikrer forbrugerne de oplysnin- ger, de skal bruge, når de sammenligner kreditaftaler. Samtidig er forsla- get med til at lette erhvervslivet for bebyrdende dobbeltregulering. I relation til kritikken af, at ophævelsen af skiltningsreglerne for de ikke- finansielle virksomheder skaber ulige konkurrencevilkår i forhold til de finansielle virksomheder, så vil jeg gerne fremhæve, at det er vigtigt for regeringen, at vi har gode rammer for en fair og lige konkurrence. Deri ligger blandt andet, at vi ikke underlægger vores virksomheder unødige nationale særregler, som deres udenlandske konkurrenter ikke skal over- holde. Prisoplysningsbekendtgørelsen, som er den bekendtgørelse, der indehol- der skiltningsreglerne for de finansielle virksomheder, er udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed. Det er ikke i forbindelse med eftersynet af markedsføringsloven blevet undersøgt, om prisoplysningsbekendtgø- relsen på samme måde som skiltningsbekendtgørelsen er et udtryk for unødig dobbeltregulering. Jeg kan dog oplyse, at regeringen – som det også fremgår af regeringsgrundlaget – inden længe igangsætter et efter- syn af den finansielle regulering med henblik på at afdække, om den sik- rer en fornuftig balance mellem de administrative byrder og de sam- 3/3 fundsøkonomiske gevinster. Prisoplysningsbekendtgørelsen vil indgå i dette eftersyn. Med venlig hilsen Brian Mikkelsen