L 113 - svar på spm. 4 om kommentar til henvendelsen af 25/1-17 fra 3 F, fra erhvervsministeren

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVSMINISTEREN
13. februar 2017
Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 113 stillet af stillet af udvalget den 25.
januar 2017
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25/1-17 fra 3 F, jf. L 113
– bilag 5.
Svar:
Jeg mener helt overordnet, at der med lovforslaget er fundet en forsvarlig
balance mellem på den ene side hensynet til erhvervslivet og samfundets
udvikling, og på den anden side hensynet til at vægte sundheds- og alko-
holpolitiske hensyn.
Jeg er blevet bedt om at kommentere på 3Fs høringssvar på L 113, som
primært vedrører § 27, § 10, stk. 2 og § 10, stk. 3.
Unges beskæftigelse (§ 27)
Det fremgår af henvendelsen fra 3F, at de er imod ændringen af restaura-
tionslovens § 27 omkring unges beskæftigelse. 3F anfører bl.a., at der ik-
ke findes en anerkendelsesværdig samfundsmæssig interesse i forslaget
om nedsættelse af alderskravet. Endelig anfører 3F, at lovforslaget åbner
op for, at unge fremover kan arbejde på kroer og værtshuse med tilhøren-
de selskabslokaler, hvor der afvikles julefrokoster, polterabend arrange-
menter og lignende.
Det er regeringens opfattelse, at bestemmelsen i sin nuværende form er
utidssvarende, Mange restauranter og cafeer oplever, at restaurationslo-
ven står i vejen for, at unge under 18 år må være beskæftiget i lokaler,
hvor der udskænkes alkohol. Det er derfor besluttet at modernisere re-
staurationsloven, så unge mellem 15 og 18 år kan arbejde i f.eks. restau-
ranter og cafeer, hvor der både sælges mad og alkohol.
Regeringen finder, at en lempelse af forbuddet mod unges beskæftigelse
vil være en fordel inden for turisterhvervet og oplevelsesøkonomien, hvor
unge under 18 år udgør en arbejdsressource, særligt som sæsonarbejdere.
Samtidig vurderes det ikke, at forslaget vil medføre, at de unge vil hindre
adgangen til arbejdsmarkedet fra f.eks. ufaglærte over 18 år.
I lovforslaget foreslås en lempelse af bestemmelsen, så unge mellem 15
og 18 år, under opsyn af en person over 18 år, må være beskæftiget fra kl.
06 frem til kl. 22 i restaurationer, hvor der udskænkes stærke drikke, hvis
servering af mad er hovedformålet. Efter kl. 22 skal alle beskæftigede i
restaurationsbranchen være minimum 18 år.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 113 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
2/3
Det skal understreges, at forslaget er i overensstemmelse med Arbejdstil-
synets generelle regler om unges arbejde, jf. bekendtgørelse nr. 239 af 6.
april 2005, hvor det bl.a. fremgår af § 23, stk. 4, at unge, der er fyldt 15
år, og ikke længere er omfattet af undervisningspligten, må arbejde indtil
kl. 24.00 i restauranter, hoteller, grillbarer og lignende. I forbuddet mod
beskæftigelse af unge i restaurationer, hvor der serveres stærke drikke, er
arbejdstiden således kortere, end der er mulighed for inden for rammerne
af Arbejdstilsynets regler herom.
Muligheden for at beskæftige unge indføres alene for restaurationer, hvor
der er en begrænset risiko for, at unge bliver udsat for at skulle håndtere
alkoholpåvirkede personer. Derfor er det også regeringens vurdering, at
risikoen for chikane eller lignende ikke vil øges. Med forslaget vil det
være muligt for unge at være beskæftiget med opgaver såsom afrydning,
opdækning og rengøringsarbejde samt tage imod bestillinger. Derudover
vil det være muligt at servere stærke drikke, hvis det er under opsyn af
voksent personale på serveringssteder, hvis hovedformål er servering af
mad, og hvor serveringen af stærke drikke sker i forbindelse hermed.
Med de foreslåede regler er der således taget højde for, at unge ikke bør
arbejde på serveringssteder med alkoholbevilling hen under aftenen, hvor
der formodes at være størst risiko for at møde berusede gæster og dermed
risiko for udsættelse for vold, trusler eller anden krænkende adfærd.
Bevillingsperioders længde (§ 10, stk. 2)
Det foreslås af 3F, at de nuværende regler om bevillingsperiodens længde
fastholdes, eller at reglerne i givet fald ledsages af en lettere adgang for
bevillingsnævnet til at inddrage bevillingen. Regeringen finder, at der er
et behov for at sikre, at lovens udgangspunkt om, at bevillinger gives for
en periode på 8 år, overholdes af hensyn til erhvervslivets byrder i for-
bindelse med hyppige ansøgningsrunder. Dette er også et af punkterne fra
aftalen om Vækst og udvikling i hele Danmark fra den 9. februar 2016,
hvor ændringen af restaurationsloven indgår som et af initiativerne.
Forslaget om bevillingens længde skal ses i sammenhæng med den lettere
adgang til administrativ tilbagekaldelse efter restaurationslovens § 19.
Lovforslaget indeholder således et forslag om, at § 19, stk. 2, ændres, så-
ledes at afgørelser i sådanne sager fremover træffes af bevillingsmyndig-
heden efter høring af eller forslag fra politiet. Kommunalbestyrelsen kan
således igangsætte en tilbagekaldelsessag af egen drift efter høring af po-
litiet.
3F foreslår derudover, at kommunerne skal forpligtes til at oprette et be-
villingsnævn. Regeringen finder ikke, at kommunerne skal forpligtes til at
oprette et bevillingsnævn, da det vil være omkostningsfyldt for de små
kommuner at have et bevillingsnævn, og herunder kan det desuden være
svært at besætte pladserne i bevillingsnævnet i små kommuner.
3/3
Bevillingsnævnets sammensætning (§ 10, stk. 3)
3F foreslår, at to af bevillingsnævnets medlemmer udpeges af henholds-
vis arbejdstager og arbejdsgiverside fra relevante landsdækkende organi-
sationer. Det er imidlertid vurderingen, at det er mest hensigtsmæssigt ik-
ke at udvide antallet af medlemmer af bevillingsnævnet yderligere end
det allerede forslåede med henholdsvis et sagkyndigt medlem samt uaf-
hængig jurist. KL har endvidere oplyst, at visse brancheorganisationer al-
lerede i dag sidder med i bevillingsnævnet i nogle kommuner.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen