Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fremsat den 10. februar 2017 af kulturministeren (Mette Bock)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om biblioteksafgift
(Indførelse af biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger og ændring af biblioteksafgiftens undergrænse m.v.)
§ 1.
I lov om biblioteksafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 1175 af
17. december 2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 ændres ”bøger” til: "trykte bøger, e-bøger samt fysi-
ske lydbøger og netlydbøger".
2. I § 1 indsættes som stk. 2-6:
»Stk. 2. I 2018 øremærkes 4 procent af bevillingen til bib-
lioteksafgift til e-bøger og netlydbøger.
Stk. 3. I 2019 og 2020 øremærkes 6 procent af bevillingen
til biblioteksafgift til e-bøger og netlydbøger.
Stk. 4. I 2021 øremærkes 8 procent af bevillingen til bibli-
oteksafgift til e-bøger og netlydbøger.
Stk. 5. Fra 2022 opgøres størrelsen på det beløb, som øre-
mærkes til e-bøger og netlydbøger, på baggrund af forholdet
mellem udlånet af trykte bøger og fysiske lydbøger og udlå-
net af e-bøger og netlydbøger.
Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte regler om opgørel-
sen af størrelsen på det beløb, som øremærkes til e-bøger og
netlydbøger fra 2022, jf. stk. 5. Ministeren kan i den forbin-
delse beslutte, at visse udlån ikke medtages i opgørelsen.«
3. I § 2, stk. 1, nr. 1, 2 og 5, ændres ”bøger” til: "trykte bø-
ger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlydbøger".
4. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres ”bøger” til: "trykte bøger, e-
bøger samt fysiske lydbøger og netlydbøger".
5. I § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, ændres ”Biblioteksstyrelsen” til:
"Slots- og Kulturstyrelsen".
6. § 2, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Berettigede efter stk. 1, nr. 2, modtager kun en
tredjedel afgift. Berettigede efter stk. 1, nr. 5, modtager kun
to tredjedele afgift.«
7. I § 4, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter ”§§ 2 og 3”: "for trykte
bøger".
8. § 4, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for fysiske lydbø-
ger, dog således at fordelingen sker på grundlag af indlæste
minutter i stedet for sidetal.«
9. § 4, stk. 2-5, ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 2 og 3.
10. I § 4, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres ”folkeskolens bibli-
oteker” til: "folkeskolens pædagogiske læringscentre", og
”og 2” udgår.
11. I § 4, stk. 7, der bliver til stk. 3, ændres ”bøger og visse
bidrag til sådanne bøger” til: "trykte bøger og fysiske lydbø-
ger og visse bidrag til disse".
12. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Afgiften for e-bøger til de berettigede efter §§ 2
og 3 fordeles på grundlag af sidetal pr. titel samt omfanget
af tilrådighedsstillelse, udbredelse og anvendelse af den på-
gældende titel på bibliotekerne. 1. pkt. finder tilsvarende an-
vendelse for netlydbøger, dog således at fordelingen sker på
grundlag af indlæste minutter i stedet for sidetal.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om
ydelse af afgift efter stk. 1. Der kan herunder fastsættes reg-
ler om, at særlige kategorier af de e-bøger og netlydbøger og
visse bidrag til sådanne bøger, der er nævnt i § 2, ikke skal
medføre afgift.
§ 4 b. Biblioteksafgift under 1.250 kr. udbetales ikke.
Stk. 2. Beløb, der ikke kommer til udbetaling, jf. stk. 1,
fordeles til andre berettigede, der inden genberegning højst
er berettiget til 5.000 kr. Den samlede udbetaling efter gen-
beregningen til disse berettigede må dog ikke overstige
5.000 kr.
Lovforslag nr. L 134 Folketinget 2016-17
Kulturmin., j.nr. 16/02194
AK001227
Kulturudvalget 2016-17
L 134 Bilag 1
Offentligt
Stk. 3. Udbetaling af biblioteksafgift efter §§ 2 og 3 til en
berettiget person foretages på følgende måde:
1) Beløb indtil 464.975 kr. udbetales uden reduktion.
2) Af beløb over 464.975 kr. og indtil 619.968 kr. udbe-
tales halvdelen.
3) Af beløb over 619.968 kr. udbetales en tredjedel.
Stk. 4. Beløbsgrænserne i stk. 1-3 reguleres årligt med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent.«
13. I § 5, stk. 1, ændres ”folkeskolens biblioteker og Dan-
marks Blindebibliotek,” til: "folkebibliotekernes digitale ud-
lånstjenester, folkeskolens pædagogiske læringscentre og
Nota".
14. I § 5, stk. 2, indsættes efter ”indberetning”: "for trykte
bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlydbøger".
15. I § 6, stk. 1, ændres ”Biblioteksstyrelsen” til: "Slots- og
Kulturstyrelsen".
16. I § 6, stk. 2, ændres ”den 15. oktober i det pågældende
år” til: "8 uger efter afgiftens fordeling".
17. I § 7 ændres ”Biblioteksstyrelsen” til: "Slots- og Kultur-
styrelsen".
18. I § 8, stk. 1, ændres ”lydbånd” til: "fysiske lydbøger,
netlydbøger".
19. I § 8 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at en
del af rådighedsbeløbet, jf. stk. 1, skal øremærkes til indlæ-
sere af netlydbøger og fastsætte nærmere regler for fordelin-
gen af beløbet.«
20. I § 9, stk. 1, ændres ”diasserier, grafik, fotografier og
plakater” til: "grafik og fotografier".
§ 2.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
§ 3.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Baggrunden for lovforslaget samt lovforslagets hoved-
punkter
2.1. Indførelse af en biblioteksafgift for e-bøger og
netlydbøger
2.2. Nedsættelse af undergrænse
2.3. Andre ændringer
3. Lovforslagets indhold
3.1. Biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger
3.1.1. Øremærkede midler til e-bøger og netlydbø-
ger
3.1.2. Principperne bag beregningsmodellen for e-
bøger og netlydbøger
3.1.3. Indberetninger i forhold til e-bøger og net-
lydbøger
3.1.4. Udbetalingsgrænser & andre regler om be-
grænsning af biblioteksafgift
3.1.5. Pulje til indlæsere af netlydbøger
3.2. Nedsættelse af biblioteksafgiftens undergrænse
3.3. Andre ændringer
3.3.1. Ændring af institutionsnavne
3.3.2. Ændring af klagefrist over fordeling af bib-
lioteksafgift
3.3.3. Begrænsning af rådighedsbeløb for billed-
kunst
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for bor-
gere
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Biblioteksafgiften gives i dag kun til forfattere m.fl., hvis
trykte bøger og fysiske lydbøger er til rådighed på bibliote-
kerne. I 2012 nedsatte den daværende kulturminister et ud-
valg, betegnet ”Udvalg om Biblioteksafgift for Bøger og
Musik” (herefter ”udvalget”), der bl.a. skulle vurdere, om
det fremover skulle være muligt at få biblioteksafgift, når e-
bøger og netlydbøger anvendes på bibliotekerne. Udvalget
offentliggjorde i april 2015 rapporten: ”Anbefalinger vedr.
digitalt materiale (bøger og musik) i biblioteksafgiften”,
hvori det foreslås, at der indføres en biblioteksafgift for e-
bøger og netlydbøger.
Dette lovforslag har for det første til formål at gennemføre
udvalgets anbefaling om at indføre en biblioteksafgift for e-
bøger og netlydbøger.
For det andet har forslaget til formål at nedsætte biblioteks-
afgiftens undergrænse fra 2.173 kr. til 1.250 kr. Samtidig
foreslås det, at beløb, der ikke kommer til udbetaling som
følge af undergrænsen, i stedet fordeles til de berettigede,
som ellers ville have fået udbetalt højest 5.000 kr. i biblio-
teksafgift.
Derudover indeholder forslaget en række ændringer af ad-
ministrativ karakter.
2. Baggrunden for lovforslaget samt lovforslagets hoved-
punkter
2.1. Indførelse af en biblioteksafgift for e-bøger og net-
lydbøger
I henhold til lov om biblioteksafgift (lovbekendtgørelse nr.
1175 af 17. december 2002), herefter ”biblioteksafgiftslo-
ven”, har forfattere, oversættere og illustratorer m.v., der har
bidraget til dansk litteratur, mulighed for at få biblioteksaf-
gift for de fysiske bøger og lydbøger, der er til rådighed på
danske biblioteker. Ordningen bygger bl.a. på et bestands-
princip, der betyder, at antallet af bøger og lydbøger på bib-
liotekerne har betydning for størrelsen på biblioteksafgiften.
I øjeblikket er der én fælles udlånstjeneste til udlån af e-bø-
ger på folkebibliotekerne (eReolen), hvor der i en periode
tidligere var to tjenester. Det betyder, at alle e-bogstitler fra
de forlag, der har indgået aftale med udlånstjenesten, i dag
principielt er tilgængelige i alle landets kommuner. Dog er
det i sidste ende den enkelte kommunes budget og interne
regler, der afgør, hvor mange e-bøger kommunen kan udlå-
ne årligt. Bibliotekernes digitale musikudlånstjeneste, Bib-
zoom, ophørte ved udgangen af 2015, og der er ikke kom-
met en ny tjeneste siden. Dermed er der i øjeblikket ikke di-
gitale udlån af musik fra folkebibliotekerne. Derudover dis-
tribuerer Nota (tidligere Danmarks Blindebibliotek) e-bøger
og netlydbøger til en række brugere med bl.a. syns- og læse-
handicap.
Med henblik på at komme med forslag til hvordan biblio-
teksafgiftsordningen kunne justeres, så e-bøger og netlydbø-
ger fremadrettet blev tilgodeset, blev et ”Udvalg om Biblio-
teksafgift for Bøger og Musik” nedsat af den daværende
kulturminister i oktober 2012. Udvalget bestod af repræsen-
tanter fra Kulturstyrelsen (i dag en del af Slots- og Kultur-
styrelsen), Danske skønlitterære Forfattere, Dansk Forfatter-
forening, Danmarks Biblioteksforening, Danske Populær
Autorer, Dansk Artist Forbund, Kulturministeriets departe-
ment samt en repræsentant med forskningsmæssig bag-
grund. Udvalget afleverede i april 2015 sin rapport til kul-
turministeren. Rapporten rummede en række konkrete anbe-
falinger til, hvordan e-bøger og netlydbøger kunne indarbej-
des i biblioteksafgiften. I rapporten foreslår udvalget, at der
3
afsættes en andel af den samlede biblioteksafgift til e-bøger
og netlydbøger. Udvalget foreslår endvidere, at biblioteksaf-
giften for e-bøger og nedlydbøger så vidt muligt beregnes
efter de samme principper, som gælder for den fysiske ord-
ning. Udvalget kommer desuden med en konkret anbefaling
til en beregningsmodel. Udvalget anbefaler endeligt, at ord-
ningen evalueres af Slots- og Kulturstyrelsen senest et halvt
år inden udgangen af den fireårige indfasningsperiode i dia-
log med en følgegruppe bestående af repræsentanter fra bl.a.
Dansk Forfatterforening, Danske skønlitterære Forfattere og
Danmarks Biblioteksforening. Endelig anbefaler udvalget,
at Slots- og Kulturstyrelsen på baggrund af tilgængelig stati-
stik og bidrag fra ovennævnte følgegruppe vurderer ordnin-
gen ét år efter dens ikrafttrædelse og herefter årligt.
Dette lovforslag har til formål at modernisere den gældende
biblioteksafgiftsordning ved at gøre det muligt for forfattere
m.fl. at modtage biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger.
Dette foreslås gjort ved at revidere biblioteksafgiftsloven så-
ledes, at den tager højde for bibliotekernes anvendelse af di-
gitalt materiale. Forslaget bygger hovedsageligt på oven-
nævnte rapport fra Udvalget om Biblioteksafgift for Bøger
og Musik.
Konkret foreslås det, at en del af biblioteksafgiften fremover
øremærkes til e-bøger og netlydbøger i form af en digital
pulje. Størrelsen på den digitale pulje er baseret på anbefa-
lingen fra udvalgets flertal, således at der fra den samlede
biblioteksafgiftspulje øremærkes 4 % i 2018, 6 % i 2019 og
2020 og 8 % i 2021. Fra 2022 overgår ordningen til en dy-
namisk model, hvor størrelsen på den digitale pulje afhæn-
ger af forholdet mellem det fysiske og det digitale udlån.
Det foreslås endvidere, at fordelingen af biblioteksafgift fra
den digitale pulje sker på grundlag af de samme principper
som den fysiske ordning, dvs. baseret på et pointsystem.
Dette dog med visse modifikationer bl.a. fordi den fysiske
ordnings fokus på bestandstal ikke uden videre kan overfø-
res til den digitale ordning. For så vidt angår rammerne for
fordelingen af point foreslås det, at de overordnede rammer
fastsættes i loven, men at den konkrete udmøntning sker i
bekendtgørelsesform. Det foreslås videre, at beregningen
sker på baggrund af indberetninger fra folkebibliotekerne,
folkeskolens pædagogiske læringscentre og Nota samt - som
noget nyt - folkebibliotekernes digitale udlånstjenester.
I forslaget lægges der ligeledes op til, at biblioteksafgiftens
regler om under- og overgrænse anvendes som fælles græn-
ser for både den fysiske og digitale pulje, og at reglerne om
mindre afgift til visse berettigede, herunder efterlevende,
skal finde anvendelse for så vidt angår begge puljer.
Der lægges også op til, at kulturministeren kan oprette en
særlig pulje for indlæsere af netlydbøger.
Kulturministeriet vil foretage en evaluering af de nye regler
inden udløbet af den fireårige indfasningsperiode.
Der henvises til afsnit 3.1. for nærmere beskrivelse af forsla-
gene og Kulturministeriets overvejelser i forbindelse her-
med.
2.2. Nedsættelse af undergrænse
Biblioteksafgiftens undergrænse har levet en omskiftelig til-
værelse. Ved lov nr. 354 af 6. juni 1991 om biblioteksafgift
blev der indført en satsreguleret undergrænse på 1.200 kr.,
der blev erstattet ved lovændringen i 1996 (lov nr. 1206 af
27. december 1996) af en administrativ bagatelgrænse på 25
kr. I 2002 blev igen indført en lovbestemt undergrænse, så-
ledes at beløb på 5.000 kr. ikke blev udbetalt. Denne grænse
var fastsat ved tekstanmærkning på finansloven. Ved lovæn-
dringen i 2002 (lov nr. 1053 af 17. december 2002) blev den
nuværende undergrænse på 1.535 kr. indsat i biblioteksaf-
giftslovens § 4, stk. 3. Undergrænsen, der er satsreguleret,
jf. § 4, stk. 5, beløber sig i 2017 til 2.173 kr.
Genindsættelsen af undergrænsen i 2002-loven medførte, at
der året efter skete udbetaling til ca. 44 % af de tilmeldte til
biblioteksafgiften. Siden ændringen er en stigende del af de
tilmeldte imidlertid faldet under undergrænsen, hvorfor der i
2016 kun udbetaltes biblioteksafgift til ca. 33 % af de til-
meldte, hvilket bl.a. skyldes, at mange nytilmeldte falder
under grænsen.
Der henvises til afsnit 3.2. for en nærmere beskrivelse af
forslagene og Kulturministeriets overvejelser i forbindelse
hermed.
2.3. Andre ændringer
Den seneste ændring af biblioteksafgiftsloven skete i 2002.
Siden denne ændring har den samfundsmæssige udvikling
betydet, at biblioteksafgiftsloven på en række mindre områ-
der ikke er tidssvarende, bl.a. fordi en række institutioner
har skiftet navn, og fordi der er sket ændringer i administra-
tionen af biblioteksafgiftsordningen.
I forslaget lægges der op til, at der foretages en række min-
dre ændringer i biblioteksafgiftsloven.
For det første foretages en række redaktionelle og sproglige
præciseringer, bl.a. for at anvende nye institutionsnavne.
For det andet foreslås fristen i biblioteksafgiftslovens § 6,
stk. 2, ændret til 8 uger efter udbetalingsdatoen, således at
fristen for at klage over biblioteksafgiften gøres dynamisk.
For det tredje foretages der enkelte indskrænkninger i de
materialer, der er omfattet af rådighedsbeløbet for billed-
kunst.
4
Der henvises til afsnit 3.3. for nærmere beskrivelse af forsla-
gene og Kulturministeriets overvejelser i forbindelse her-
med.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger
3.1.1. Øremærkede midler til e-bøger og netlydbøger
3.1.1.1. Gældende ret
Den nuværende biblioteksafgiftsordning er en kunststøtte-
ordning, der har til formål at støtte dansk sprog og kultur og
er samtidig en anerkendelse fra samfundet af, at værker stil-
les til rådighed for offentligheden gennem biblioteksvæse-
net. Ordningen er reguleret i biblioteksafgiftsloven, og de
nærmere regler for ordningen er udmøntet i bekendtgørelse
nr. 288 af 14. marts 2015 om biblioteksafgift (herefter ”bib-
lioteksafgiftsbekendtgørelsen”) og bekendtgørelse nr. 683 af
27. juni 2008 om forretningsorden for Biblioteksafgiftsnæv-
net.
Af biblioteksafgiftslovens § 1 følger det, at der årligt på fi-
nansloven opføres en bevilling til biblioteksafgift, som for-
deles efter reglerne i biblioteksafgiftsloven som støtte til for-
fattere, oversættere og andre, hvis bøger benyttes på de af
loven omfattede biblioteker. Den gældende ordning omfatter
alene trykte bøger og fysiske lydbøger, der er tilgængelige
på folkebibliotekerne, folkeskolens pædagogiske lærings-
centre eller Nota. Bøger og lydbøger, der kun er tilgængeli-
ge via de digitale udlånstjenester, er derimod ikke omfattet
af ordningen. I 2017 er der afsat 176,8 mio. kr. på finanslo-
ven til biblioteksafgift, jf. § 1 i biblioteksafgiftsloven.
I medfør af biblioteksafgiftslovens § 2, stk. 3, kan kulturmi-
nisteren imidlertid fastsætte regler om, at den samme ord-
ning, som gælder for de fysiske værker, også kan finde an-
vendelse på digitale frembringelser, der udelukkende består
af litterært materiale. Hjemlen, der blev indsat i 1998 for at
tage højde for udviklingen, hvor bibliotekerne begyndte at
inddrage digitalt materiale i deres tjenester, er ikke blevet
udnyttet.
Den almindelige biblioteksafgift fordeles i medfør af biblio-
teksafgiftslovens § 2 til forfattere, oversættere, illustratorer,
komponister og visse andre bidragsydere samt i medfør af
lovens § 3 til visse efterlevende efter de afgiftsberettigede
personer. Efterlevende har dog kun ret til biblioteksafgift,
hvis den afdøde berettigede var berettiget til biblioteksafgift
før 2003. Beløbet fordeles i overensstemmelse med de prin-
cipper, der er fastlagt i biblioteksafgiftsloven og biblioteks-
afgiftsbekendtgørelsen.
For at en forfatter m.v. kan modtage biblioteksafgift, er det
et krav i medfør af biblioteksafgiftsbekendtgørelsens § 3,
stk. 1, at vedkommende tilmelder sig ordningen samt giver
Slots- og Kulturstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige
for beregning og udbetaling af afgiften. Hvis en forfatter
m.v. ikke tilmelder sig, modtager forfatteren ikke biblioteks-
afgift. Bekendtgørelsen indeholder ligeledes regler om, at
der i visse tilfælde skal tilvejebringes særlig dokumentation,
før der kan ske udbetaling.
Biblioteksafgiftsloven indeholder også regler om to rådig-
hedsbeløb: Ét til skabende og udøvende kunstnere, hvis
grammofonplader m.v. benyttes på bibliotekerne, jf. biblio-
teksafgiftslovens § 8, og et til billedkunstnere, som er repræ-
senteret på bibliotekerne med originalkunst eller diasserier,
grafik m.v., jf. § biblioteksafgiftslovens § 9. Indlæsere til
lydbøger får efter den nuværende ordning del i rådighedsbe-
løbet for grammofonplader m.v.
3.1.1.2. Biblioteksafgiftsudvalgets anbefalinger
Biblioteksafgiftsudvalget anbefaler i sin rapport, at der af-
sættes en mindre andel af den almindelige biblioteksafgift til
e-bøger og netlydbøger. Flertallet i udvalget anbefaler, at
andelen af biblioteksafgiften øremærket til e-bøger og net-
lydbøger fastsættes som en procentdel af den eksisterende
biblioteksafgift med en stigning i løbet af en fireårig indfas-
ningsperiode, og at der hensættes henholdsvis 4 % det første
år, 6 % i år 2 og 3, og 8 % i år 4.
Danmarks Biblioteksforening tilkendegiver i rapporten, at
andelen af biblioteksafgift til e-bøger og netlydbøger burde
være højere.
Udvalget anbefaler endvidere, at ordningen evalueres af
Slots- og Kulturstyrelsen senest et halvt år inden udgangen
af den fireårige indfasningsperiode i dialog med en følge-
gruppe bestående af repræsentanter fra Dansk Forfatterfor-
ening, Danske skønlitterære Forfattere, Kulturministeriets
departement og Danmarks Biblioteksforening suppleret med
bistand efter behov.
3.1.1.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag til ny
ordning
Kulturministeriet foreslår, at en del af den almindelige bibli-
oteksafgiftsbevilling afsættes til e-bøger og netlydbøger, så
forfattere, oversættere, illustratorer m.fl. kan få del i biblio-
teksafgiften, når deres e-bøger og netlydbøger anvendes på
bibliotekerne. Kulturministeriet lægger i den forbindelse
vægt på, at den danske biblioteksafgift på den måde bedre
tager højde for den teknologiske udvikling. Kulturministeri-
et er endvidere af den opfattelse, at biblioteksafgiften i den
nuværende form på sigt vil medføre en skævvridning som
følge af, at der kommer færre og færre trykte bøger og fysi-
ske lydbøger på bibliotekerne. Resultatet heraf vil være, at
5
ældre forfatterskaber tilgodeses i forhold til nye, der primært
eller udelukkende har e-bøger eller netlydbøger til rådighed
på bibliotekerne.
Forslaget har under høringen fået opbakning fra Dansk For-
fatterforening, Danske Dramatikere, Danske Tegneserieska-
bere, Danske skønlitterære Forfattere, Biblioteksparaplyen
og Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening.
Da forslaget medfører et incitament til, at forfattere m.fl.
stiller deres værker til rådighed på bibliotekerne, understøt-
ter forslaget regeringens overordnede strategi på kulturom-
rådet som beskrevet i regeringsgrundlaget ”For et friere, ri-
gere og mere trygt Danmark”, hvorefter der bl.a. skal være
et rigt og varieret kulturudbud til befolkningen i hele landet.
Kulturministeriet vurderer ikke, at den eksisterende § 2, stk.
3, i lov om biblioteksafgift giver tilstrækkelig hjemmel til at
udmønte biblioteksafgiftsudvalgets anbefalinger, hvorfor en
lovændring er nødvendig. Lovforslaget lægger derfor op til,
at biblioteksafgiftsloven ændres, således at det fremover bli-
ver muligt at få biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger.
For så vidt angår størrelsen på den pulje, som fremover skal
øremærkes e-bøger og netlydbøger, finder Kulturministeriet,
at den bør fastsættes på en måde, så indfasningen af den nye
ordning ikke medfører store og uforudsigelige forskydninger
i biblioteksafgiften. Biblioteksafgiften er en stabil og vigtig
del af mange forfatteres m.fl. indkomst, og eventuelle æn-
dringer bør derfor ske på en måde, der giver den enkelte tid
til at indrette sig på det nye system. Samtidig finder Kultur-
ministeriet, at det er vigtigt, at biblioteksafgiften så vidt mu-
ligt afspejler den virkelighed, som bibliotekerne og biblio-
teksbrugerne befinder sig i.
Det foreslås på den baggrund, at størrelsen på det beløb, der
øremærkes e-bøger og netlydbøger, fikseres de første fire år
i overensstemmelse med udvalgets forslag. Herefter anven-
des en dynamisk model, hvor størrelsen på den digitale pulje
afhænger af forholdet mellem det fysiske og digitale udlån
af bøger og lydbøger. Denne løsning har ligeledes den for-
del, at der vil være tid til at indrette de systemer, der skal
opgøre størrelsen på den pulje, som øremærkes til e-bøger
og netlydbøger. For at tage højde for at der kan opstå for-
skellige udfordringer i forbindelse med opgørelsen af for-
holdet mellem det fysiske og det digitale udlån, foreslås det
endvidere at give kulturministeren mulighed for at fastsætte
regler om, hvordan opgørelsen skal foretages.
Kulturministeriet bemærker, at der under høringen på den
ene side er fremsat et ønske om, at der øremærkes et større
beløb til biblioteksafgift end foreslået, mens der på den an-
den side er en række organisationer, som støtter den fireåri-
ge indfasningsperiode. Herudover udtrykkes der fra forfat-
terforeningerne en skepsis over den dynamiske model til ud-
regning af den digitale pulje, der foreslås indført fra 2022.
Kulturministeriet finder, at den foreslåede løsning er et for-
nuftigt kompromis mellem disse synspunkter, hvorfor der
ikke er foreslået ændringer til dette punkt i forhold til det
lovudkast, der blev sendt i høring.
Kulturministeriet har dog noteret sig, at der under høringen
har været fremsat et ønske om, at de nye regler skal evalue-
res inden udløbet af den fireårige indfasningsperiode, og at
denne evaluering skal ske i samarbejde med de relevante in-
teressenter. Kulturministeriet er enigt heri bl.a. set i lyset af,
at bibliotekernes digitale udlånstjenester løbende udvikler
sig, og at der er tale om helt nye regler på området. Evalue-
ringen vil blive foretaget inden udløbet af den fireårige ind-
fasningsperiode, og der vil blive indhentet bidrag fra de rele-
vante interessenter. Under evalueringen vil der bl.a. blive set
på, om reglerne angående opgørelsen af øremærkningen af
afgiften til e-bøger fra 2022 skal modificeres, samt om den
beregningsmodel for den digitale ordning, som kulturmini-
steren har fastsat i medfør af forslagets § 4 a, stk. 2, skal re-
videres.
3.1.2. Principperne bag beregningsmodellen for e-bøger
og netlydbøger
3.1.2.1. Gældende ret
Biblioteksafgiftslovens § 4 indeholder de overordnede prin-
cipper for fordelingen af biblioteksafgiften. Det følger af be-
stemmelsen, at afgiften til afgiftsberettigede personer forde-
les på grundlag af sidetal pr. titel og antallet af udlånsenhe-
der pr. titel, hvormed de afgiftsberettigede personer er re-
præsenteret i folke- og skolebibliotekerne samt Nota. § 4
fastsætter også beskæringsregler for visse typer af afgiftsbe-
rettigede personer samt en under- og overgrænse for udbeta-
ling af biblioteksafgift.
Det er kulturministeren, der i medfør lovens § 4, stk. 7, fast-
sætter de nærmere regler om ydelse af afgift, dvs. for forde-
lingen af biblioteksafgift. Denne hjemmel danner grundlag
for dele af biblioteksafgiftsbekendtgørelsen, der beskrives
nedenfor.
Bekendtgørelsens §§ 4-15 indeholder de detaljerede regler
om pointfordelingen, der danner grundlag for beregningen
af biblioteksafgift. Det følger heraf, at biblioteksafgiften for-
deles efter et pointsystem på grundlag af følgende kriterier:
sidetal pr. titel, point for litteraturtype, bestandstal og forde-
lingsnøgle. Bibliotekernes udlån af bøger m.v. har ikke ind-
flydelse på beregningen af biblioteksafgiften. Udgangspunk-
tet i beregningen er, at hver side svarer til 1 point. Dog gæl-
der der særlige pointvægtninger ved en række forskellige lit-
teraturtyper. Eksempelvis giver skønlitterær prosa 1,7 point
pr. side, lyrik giver 6 point, mens oversættelser giver 0,3 po-
int.
6
Bekendtgørelsens § 18 angiver fristerne for udbetalingen af
biblioteksafgift. Det følger af stk. 1, at det er et krav for ud-
betaling, at den berettigede opfyldte betingelserne for udbe-
taling senest den 1. januar i det pågældende finansår, som
der udbetales for. Fristerne for udbetaling fastsættes årligt af
Slots- og Kulturstyrelsen.
3.1.2.2. Biblioteksafgiftsudvalgets anbefalinger
Biblioteksafgiftsudvalget opstiller i sin rapport tre modeller
for beregning af biblioteksafgift for den digitale pulje, dvs.
den del af biblioteksafgiften, som skal øremærkes e-bøger
og netlydbøger. Fælles for de tre modeller er, at de baserer
sig på sidetal, litteraturtype og fordelingsnøgle, hvilket er i
overensstemmelse med tre af de fire kriterier, som anvendes
i den fysiske ordning. Udvalget foreslår dog enkelte juste-
ringer i forhold til beregningen af sidetal, fx at der gælder
særregler for illustrerede bøger, tegneserier, billedbøger og
lignende.
Udvalget vurderer, at en afgift til fordel for digitalt materiale
ikke kan fordeles ud fra bestanden, da e-bøger typisk strea-
mes eller downloades og derfor ikke findes i et bestemt antal
eksemplarer på bibliotekerne. Udvalget bemærker også, at i
den digitale virkelighed er e-bogen en datafil, der kopiers og
distribueres et uendeligt antal gange.
Udvalget foreslår tre modeller til at løse denne udfordring
og anbefaler slutteligt at udskifte bestandstallet, således at
der i stedet gives point for antal kommuner, hvor bogen er
til rådighed (tilrådighedsstillelse), antal kommuner, hvor bo-
gen har været udlånt (udbredelse) og antallet af udlån (an-
vendelse).
Udvalget anbefaler i sin rapport den første model, da den
bedst viderefører grundprincipperne fra den analoge biblio-
teksafgift samtidig med, at ordningen tilpasses den digitale
virkelighed. Udvalget vurderer også, at forholdet mellem de
forskellige faktorer i den første model er den mest afbalan-
cerede, og at de to andre modeller vil føre til en uforholds-
mæssig forskydning af biblioteksafgiften til enten de forfat-
tere, der har mange bøger til rådighed digitalt, eller de for-
fattere, der har titler med højt udlån. Endelig bemærker ud-
valget i rapporten, at den sidste model vil medføre store ud-
sving i de årlige udbetalinger til den enkelte modtager og
derimod ikke tilgodese ønsket om at gøre biblioteksafgiften
til en stabil indtægt for modtagerne.
3.1.2.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag til ny
ordning
Kulturministeriet finder, at den nuværende ordning overord-
net set har virket hensigtsmæssigt, og at en digital ordning
derfor grundlæggende set bør basere sig på de samme prin-
cipper som den fysiske ordning. Lovforslaget lægger derfor
op til, at der også indføres et pointsystem for den digitale
biblioteksafgift, dog således at forslaget ikke baserer sig på
antallet af eksemplarer på bibliotekerne, men i stedet på de
kriterier som anbefales i udvalgsrapporten. Baggrunden her-
for er - som det også er beskrevet i rapporten - at det ikke
giver mening at opgøre antallet af e-bøger på et bibliotek.
Kulturministeriet bemærker, at markedet for udbud af e-bø-
ger ændrer sig hurtigt, og at det statistiske materiale, der lig-
ger der grund for indførelsen af en digital pulje, stadig er be-
grænset. Ordningen bør efter Kulturministeriets vurdering
indrettes på en sådan måde, at den kan ændres hurtigt og i
takt med udviklingen på området.
I forslaget lægges der derfor op til at videreføre de princip-
per, der gælder for den fysiske ordning på den måde, at de
overordnede principper for fordelingen af afgiften beskrives
i loven, og den nærmere udmøntning sker i bekendtgørelses-
form. Denne løsning giver Kulturministeriet mulighed for at
tilpasse ordningen, så den bedst muligt tager højde for for-
skellene mellem anvendelsen af fysiske og digitale bøger og
lydbøger, bl.a. ved at fastsætte særlige regler om hvordan
antallet af sider opgøres i digitalt materiale.
Der henvises til de specielle bemærkninger til forslaget til §
4 a for en nærmere uddybning af rækkevidden af bemyndi-
gelsen.
3.1.3 Indberetninger i forhold til e-bøger og netlydbøger
3.1.3.1. Gældende ret
Det følger af biblioteksafgiftslovens § 5, stk. 1, at bestanden
på bibliotekerne opgøres på baggrund af indberetninger fra
folke- og skolebibliotekerne (folkeskolens pædagogiske læ-
ringscentre) samt Danmarks Blindebibliotek (Nota). Det er
en betingelse for indberetningen, at bibliotekerne har deres
bogbestand registeret i maskinlæsbar form, og at indberet-
ningerne indeholder de nødvendige data til beregning af af-
giften.
For så vidt angår indberetninger fra folkeskolernes pædago-
giske læringscentre gælder i biblioteksafgiftslovens § 4, stk.
6, at der udbetales biblioteksafgift for de første 15 eksem-
plarer pr. titel pr. bibliotek og en tredjedel afgift for de øvri-
ge eksemplarer pr. titel pr. bibliotek. Det følger også af be-
mærkninger til 1998-loven, at såkaldte ”taskebøger” skal
holdes uden for indberetningerne. Taskebøger er de bøger,
som eleverne klassevis får udleveret til brug i undervisnin-
gen ved skoleårets begyndelse, og som ikke udlånes løbende
gennem et skoleår.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om bibliote-
kernes indberetning, jf. biblioteksafgiftslovens § 5, stk. 2.
Bemyndigelsen er udnyttet i biblioteksafgiftsbekendtgørel-
7
sens § 5, som indeholder nærmere regler om, hvordan ind-
beretningen skal ske.
I praksis sker der ikke for nuværende indberetning fra Nota,
da institutionen ikke har en fysisk bogbestand registreret i
maskinlæsbar form.
3.1.3.2. Biblioteksafgiftsudvalgets overvejelser
Udvalget vurderer, at indberetningen for den digitale pulje
så vidt muligt skal ske efter de samme principper som den
nuværende ordning. Dette betyder, at den digitale biblio-
teksafgift skal fordeles på baggrund af indberetninger fra
folkebibliotekerne, folkeskolens pædagogiske læringscentre
og Nota.
3.1.3.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag til ny
ordning
Kulturministeriet finder ikke anledning til at fravige det ud-
gangspunkt, som beskrives i udvalgsrapporten, dvs. at ind-
beretningerne skal komme fra de samme biblioteker som i
den fysiske ordning. Da indberetningerne fra folkebibliote-
kerne i praksis vil komme fra deres digitale udlånstjeneste,
eReolen, findes det dog hensigtsmæssigt at præcisere dette i
forslaget til § 5, stk. 1.
Kulturministeriet bemærker, at folkeskolernes pædagogiske
læringscentre i dag ikke har en digital udlånstjeneste, hvor-
for der ikke vil ske indberetning herfra ved lovens ikrafttræ-
den. Fordelingen af biblioteksafgift vil derfor i starten base-
re sig på indberetninger fra folkebibliotekerne og Nota. Kul-
turministeriet bemærker hertil, at det på nuværende tids-
punkt er usikkert, om Nota kan foretage indberetninger alle-
rede fra 2018.
Kulturministeriet finder, at reglerne om indberetning for det
digitale område bør være fremtidssikret, således at indberet-
ninger fra folkeskolens pædagogiske læringscentre i fremti-
den kan blive taget med i beregningerne. I forslaget foreslås
det derfor, at det præciseres, at kulturministerens bemyndi-
gelse gælder for både trykte bøger, e-bøger, fysiske lydbø-
ger og netlydbøger.
Der henvises til de specielle bemærkninger til den foreslåe-
de ændring af § 5, stk. 2, for en nærmere uddybning af om-
fanget af bemyndigelsen.
3.1.4. Udbetalingsgrænser og andre regler om begræns-
ning af biblioteksafgift
3.1.4.1. Gældende ret
Biblioteksafgiftslovens § 3, stk. 3, fastslår, at berettigede i
medfør af stk. 1 og 2 kun modtager halv afgift i forhold til
den person, der var berettiget i forhold til § 2.
Biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 2, fastslår, at de berettigede
efter § 2, stk. 1, kun modtager en tredjedel afgift, og at be-
rettigede efter § 2, stk. 1, nr. 5, modtager to tredjedele afgift.
Biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 3, fastslår, at beløb under
1.535 kr. ikke udbetales. Dette beløb reguleres i medfør af
stk. 5 med satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsregule-
ringsprocent, således at grænsen i 2017 er på 2.173 kr.
I medfør af biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 4, sker der re-
duktion af biblioteksafgift, der overstiger 328.134 kr., hvil-
ket i 2017-tal er 464.975 kr. Beløb, der i 2017-tal ligger i in-
tervallet mellem 464.975 kr. og 619.968 kr., reduceres til det
halve. Den del af beløbet, der ligger over 619.968 kr., redu-
ceres til en tredjedel.
Det følger af biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 6, at der for
udlånsenheder på folkeskolens pædagogiske læringscentre
udbetales fuld afgift for de første 15 eksemplarer pr. titel pr.
bibliotek og en tredjedel afgift for de øvrige eksemplarer pr.
titel pr. bibliotek.
3.1.4.2. Biblioteksafgiftsudvalgets overvejelser
Udvalget foreslår, at biblioteksafgiftens under- og over-
grænse fastholdes, dog således at det er den samlede biblio-
teksafgift fra den fysiske og digitale pulje, der afgør, om en
udbetaling falder under eller over grænserne.
Udvalget forholder sig ikke til de i § 3, stk. 3 og 4, og § 4,
stk. 2, nævnte regler.
3.1.4.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag til ny
ordning
Kulturministeriet finder, at de fleste af de i afsnit 3.1.4.1.
nævnte regler baserer sig på hensyn, der er uafhængige af,
om udbetalingen kommer fra den fysiske eller digitale pulje.
For så vidt angår den særlige regel i § 4, stk. 6, bemærkes
det dog, at denne regel er snævert tilknyttet det bestandsbe-
greb, der gælder for den fysiske ordning, og at det derfor ik-
ke vil være relevant at overføre på den digitale ordning.
Forslaget lægger derfor op til, at reglerne i biblioteksafgifts-
lovens § 3, stk. 3, og § 4, stk. 2-5, videreføres som fælles
regler for den fysiske og digitale pulje. For så vidt angår § 4,
stk. 2-5, foreslås det, at disse flyttes til henholdsvis § 2, stk.
3, samt en ny § 4 b. Det vurderes ikke, at det er nødvendigt
at foretage ændringer i biblioteksafgiftslovens § 3, stk. 3,
8
med henblik på at lade reglen gælde for de beløb, som kom-
mer fra den digitale pulje.
Det bemærkes, at biblioteksafgiftens undergrænse samtidig
foreslås nedsat til 1.250 kr. som beskrevet nedenfor i afsnit
3.2.
3.1.5. Pulje til indlæsere til netlydbøger
3.1.5.1. Gældende ret
Indlæsere kan i dag få del i rådighedsbeløbet for grammo-
fonplader m.v. i medfør af biblioteksafgiftslovens § 8, stk.1,
når deres fysiske lydbøger benyttes på bibliotekerne. Indlæ-
serne til netlydbøger er derimod ikke i dag omfattet af ord-
ningen.
Kulturministeren kan i medfør af § 8, stk. 2, fastsætte nær-
mere regler om fordelingen af dette beløb, hvilket er gjort i
biblioteksafgiftsbekendtgørelsens §§ 21-24. Det følger bl.a.
heraf, at rådighedsbeløbet opdeles i to lige store dele for
henholdsvis de skabende og udøvende kunstnere, og at belø-
bet fordeles efter et skøn over de berettigedes kvantitative
repræsentation på bibliotekerne med grammofonplader m.v,
jf. bekendtgørelsens § 22. Bekendtgørelsen indeholder også
i § 23 regler om ansøgning for at komme i betragtning til at
få andel i rådighedsbeløbet og i § 24 regler om det udvalg,
der skal forestår fordelingen af rådighedsbeløbet.
3.1.5.2. Udvalgets overvejelser
Udvalget foreslår, at en tredjedel af rådighedsbeløbet for
grammofonplader m.v. overgår til en ny digital pulje for
bibliotekernes udlån af musik, og at 12,8 % procent af denne
nye pulje allokeres til indlæsere til lydbøger, svarende til ca.
300.000 kr. i 2017-tal.
3.1.5.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag til ny
ordning
Kulturministeriet bemærker, at folkebibliotekernes digitale
musiktjeneste, Bibzoom, overgik til at være en formidlings-
side den 1. januar 2016, hvorfor de danske biblioteker ikke
længere tilbyder digitalt udlån af musik. I lyset heraf er det
ikke nødvendigt på nuværende tidspunkt at fastsætte særlige
regler for biblioteksafgift for udlån af musik over internettet.
Såfremt bibliotekerne i fremtiden igen begynder at udlåne
musik digitalt, vurderes det mest hensigtsmæssig med en
politisk drøftelse herom på det tidspunkt, da det bemærkes,
at området ændrer sig hurtigt, og det derfor ikke på nuvæ-
rende tidspunkt er muligt at forudse rammer og vilkår for en
eventuel fremtidig digital musiktjeneste for folkebiblioteker-
ne.
For så vidt angår indlæsere til lydbøger er situationen en an-
den, da bibliotekerne i dag stiller netlydbøger til rådighed
for deres brugere. Kulturministeriet finder derfor, at det vil
være uhensigtsmæssigt, hvis ikke rådighedsbeløbet udvides
til også at gælde netlydbøger, når biblioteksafgiften samtidig
foreslås udvidet på dette område.
Forslaget til ændringer i biblioteksafgiftsloven lægger derfor
op til, at netlydbøger omfattes af rådighedsbeløbet for gram-
mofonplader m.v. Det foreslås endvidere, at kulturministe-
ren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder ved at be-
slutte at en særlig del af det samlede rådighedsbeløb skal
øremærkes til indlæsere.
Der henvises til de specielle bemærkninger til ændringerne i
biblioteksafgiftsloven § 8 for en nærmere uddybning heraf.
3.2. Nedsættelse af biblioteksafgiftens undergrænse
3.2.1. Gældende ret
Det følger af biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 3, at beløb
under 1.535 kr. ikke udbetales. Da tallet satspuljereguleres,
jf. biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 5, er beløbet i 2017 2.173
kr.
Biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 4, indeholder en beskæ-
ringsregel for så vidt angår beløb over 328.134 kr. Af beløb
mellem 328.134 kr. og 437.512 kr. udbetales halvdelen, jf.
stk. 4, nr. 2, og af beløb over 437.512 udbetales en tredjedel.
Tallene satspuljereguleres, jf. biblioteksafgiftslovens § 4,
stk. 5, hvorfor der i 2017 er følgende intervalreduktioner:
– Beløb indtil 464.975 kr. udbetales uden reduktion.
– Beløb, der ligger mellem 464.975 kr. og 619.968 kr., re-
duceres med 50 %.
– Beløb, der overstiger 619.968 kr., reduceres til en tredje-
del.
3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag til ny
ordning
Siden indførelsen af den seneste undergrænse i 2002 er an-
delen af personer, som falder under grænsen steget fra ca. 41
% i 2003 til ca. 67 % i 2016, hvilket dog delvist skyldes, at
antallet af tilmeldte til ordningen er stigende. Kulturministe-
riet finder, at denne udvikling har medført en stigende util-
fredshed med ordningen, og at det derfor vil være relevant at
overveje, om den nuværende undergrænse er rimelig.
En ændring af grænsen bør dog efter Kulturministeriets vur-
dering fortsat ske under hensynstagen til, at biblioteksaf-
giftsordningen har til formål at støtte dansk sprog og kultur,
og at ordningen derfor bør tilgodese dem, for hvem forfat-
tervirksomheden er det primære og ikke dem, der skriver
nogle få bøger, fx som følge af deres profession eller fritids-
interesse. Samtidig bør undergrænsen ikke forhindre, at
9
vækstlaget og de yngre forfattere m.fl. kan få del i biblio-
teksafgiften. Disse forfattere m.fl. vil ofte ikke have etable-
ret sig på bibliotekerne i en grad, der gør, at de kan få ad-
gang til biblioteksafgift efter de nuværende regler.
Det foreslås derfor at sænke undergrænsen til 1.250 kr.,
hvilket betyder, at ca. 42 % af de tilmeldte fremover vil få
del i biblioteksafgiften (2016-tal), hvilket er ca. 2.450 perso-
ner mere end i dag. Dette beløb vil som tidligere blive sats-
reguleret.
Som noget nyt foreslås det endvidere, at de beløb, der ikke
kommer til udbetaling som følge af undergrænsen, fremover
vil blive genberegnet til de forfattere m.fl., der ellers ville
have fået udbetalt højest 5.000 kr. i biblioteksafgift. Genbe-
regningen vil dog kun ske i det omfang, at disse forfattere
m.fl. samlet set får højest 5.000 kr., da fx en forfatter, som
oprindeligt er beregnet til 5.000. kr., ellers vil kunne få en
samlet udbetaling, der ligger betydeligt højere end én, der er
beregnet til 5.001 kr.
Der har under høringen været bred opbakning til forslaget
om at nedsætte undergrænsen, dog således at det i et enkelt
høringssvar blev anbefalet at fjerne undergrænsen helt.
3.3. Andre ændringer
3.3.1. Ændring af institutionsnavne
3.3.1.1. Gældende ret
Det følger af biblioteksafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4, at illu-
stratorer, som over for Biblioteksstyrelsen dokumenterer, at
deres frembringelser særligt er udført til oversættelser, gen-
digtninger, genfortællinger eller bearbejdelser af fremmed-
sprogede værker til dansk, er berettigede til biblioteksafgift.
Af biblioteksafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 5, følger det at an-
dre bidragydere til de i nr. 1 og 3 nævnte bøger er berettige-
de til at modtage biblioteksafgift, såfremt det over for Bibli-
oteksstyrelsen dokumenteres, at der er tale om væsentlige
bidrag til en titel. Dog udbetales der ikke afgift for bidrag,
der er frembragt som led i et ansættelsesforhold, som omfat-
ter redaktionelt arbejde. Det følger af biblioteksafgiftslovens
§ 2, stk. 2, at der kun ydes afgift efter § 2, stk. 1, nr. 5, for
bidrag, der er godkendt som væsentlige bidrag til en titel in-
den udgangen af 2002.
Det følger af biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 6, at for udlån-
senheder på folkeskolens biblioteker udbetales der fuld af-
gift efter stk. 1 og 2 for de første 15 eksemplarer pr. titel pr.
bibliotek og en tredjedel afgift for de øvrige eksemplarer pr.
titel pr. bibliotek.
Det følger af biblioteksafgiftslovens § 5, stk. 1, at fordelin-
gen af biblioteksafgiften finder sted på grundlag af indberet-
ninger fra folkebiblioteker, folkeskolens biblioteker og Dan-
marks Blindebibliotek, i det omfang disse biblioteker har
deres bogbestand registreret i maskinlæsbar form og indbe-
retningerne indeholder de nødvendige data til beregning af
afgiften.
Det følger af biblioteksafgiftslovens § 6, stk. 1, at admini-
strationen af biblioteksafgiften varetages af Biblioteksstyrel-
sen.
Det følger af biblioteksafgiftslovens § 7, at afgørelser truffet
af Biblioteksstyrelsen efter § 6, stk. 2, kan indbringes for et
af kulturministeren nedsat nævn, der har den endelige admi-
nistrative afgørelse. Ministeren fastsætter nærmere regler for
nævnets virksomhed.
3.3.1.2. Kulturministeriets overvejelse og forslag
Kulturministeriet har vurderet, at det i forbindelse med æn-
dring af loven vil være relevant at ændre ovennævnte be-
stemmelser, så de afspejler den terminologi, der anvendes i
dag.
Det foreslås derfor at ændre ”Biblioteksstyrelsen” til ”Slots-
og Kulturstyrelsen”, ”folkeskolens biblioteker” til ”folke-
skolens pædagogiske læringscentre” og ”Danmarks Blinde-
bibliotek” til ”Nota”.
3.3.2. Ændringer af klagefrist over fordeling af biblio-
teksafgift
3.3.2.1. Gældende ret
Klager over fordelingen af biblioteksafgift skal i medfør af
biblioteksafgiftslovens § 6, stk. 2, for et givet finansår være
indgivet til Biblioteksstyrelsen (nu Slots- og Kulturstyrel-
sen) senest den 15. oktober i det pågældende udbetalingsår.
3.3.2.2. Kulturministeriets overvejelse og forslag
Den nuværende klagefrist i biblioteksafgiftslovens § 6, stk.
2, har bl.a. til formål at sikre, at der er nogenlunde klarhed
over de økonomiske konsekvenser af eventuelle fejl m.v. i
forbindelse med afgiftsberegningen. Fristen skal ses i sam-
menhæng med udbetalingsdatoen, hvor de berettigede får
klarhed over udbetalingen og derfor har mulighed for at rea-
gere på fejl m.v.
Udbetalingsdatoen fastsættes i biblioteksafgiftsbekendtgø-
relsen og var indtil 1. april 2015 fikseret til den 30. juni
hvert år. I den nuværende biblioteksbekendtgørelse er udbe-
talingsfristen blevet gjort dynamisk, således at fristen fast-
sættes årligt af Slots- og Kulturstyrelsen, hvilket bl.a. har
gjort det muligt at foretage udbetalinger tidligere – i 2017
10
sker udbetalingen den 7. april. I lyset heraf finder Kulturmi-
nisteriet, at det vil være hensigtsmæssigt ligeledes at gøre
klagefristen dynamisk.
Det foreslås derfor at ændre klagefristen over fordeling af
biblioteksafgift til 8 uger efter udbetalingsdagen. Kulturmi-
nisteriet bemærker herved, at den samlede klagefrist bliver
forkortet i forhold til, hvad der ellers har været gældende,
men at en frist på 8 uger vurderes rimelig. Kulturministeriet
lægger i den forbindelse vægt på, at hovedparten af klagerne
indgives inden for den første måned efter udbetaling, og at
en kortere klagefrist forventes at medføre mulighed for, at
Slots- og Kulturstyrelsen hurtigere kan foretage efterbeta-
ling.
3.3.3. Begrænsning af rådighedsbeløb for billedkunst
3.3.3.1. Gældende ret
Det følger af biblioteksafgiftslovens § 9, stk. 1, at der på fi-
nansloven årligt opføres et rådighedsbeløb til fordeling efter
ansøgning til billedkunstnere, der er repræsenteret i bibliote-
kerne med originalkunst eller diasserier, grafik, fotografier
og plakater, som er udgivet i Danmark.
De nærmere regler om fordelingen er i medfør af biblioteks-
afgiftslovens § 9, stk. 2, fastsat i biblioteksafgiftsbekendtgø-
relsens §§ 25-28. Det følger bl.a. heraf, at rådighedsbeløbet
for billedkunst fordeles efter et skøn over de berettigedes
kvantitative repræsentation i bibliotekerne med billedkunst
jf. bekendtgørelsens § 25. Bekendtgørelsen indeholder lige-
ledes i § 24 regler om ansøgning for at komme i betragtning
til at få andel i rådighedsbeløbet og i § 25 regler om det ud-
valg, der skal forestå fordelingen.
3.3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag
Kulturministeriet vurderer, at det af administrative grunde er
hensigtsmæssigt at lade diasserier og plakater udgå af ord-
ningen, da disse materialer stort set ikke længere er til rådig-
hed på bibliotekerne. Der er således i dag ingen diasserier
og tre plakater på landets biblioteker.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Forslaget medfører ikke ændringer i størrelsen på bevillin-
gen til biblioteksafgift eller rådighedsbeløbene, men alene at
der sker en omfordeling af biblioteksafgiften. Forslaget vil
kræve mindre tilpasninger i den måde, som Slots- og Kultur-
styrelsen håndterer ordningen på i dag, og det forventes, at
forslaget vil medføre få eller ingen økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for bibliotekerne.
Forslaget vurderes derfor samlet set ikke at have væsentlige
økonomiske eller administrative konsekvenser for hverken
stat, regioner eller kommuner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslagets regler om indførelse af en biblioteksafgift for
e-bøger og netlydbøger vil medføre, at der er færre midler til
fordeling af biblioteksafgiften for fysiske bøger, idet midler-
ne til afgiften for e-bøger og netlydbøger hentes fra den ek-
sisterende bevilling. Forfattere m.fl., der har mange digitale
udgivelser til rådighed på bibliotekerne, vil blive tilgodeset
som følge af lovforslaget, mens forfattere m.fl., der har få
eller ingen titler, til rådighed digitalt, vil kunne opleve et
fald i deres biblioteksafgift som følge af lovforslaget. Den
enkelte forfatter m.fl. vil derfor kunne opleve et fald eller en
stigning i den udbetalte biblioteksafgift afhængigt af dennes
forhold. Disse effekter vil stige i takt med, at den digitale
pulje bliver større.
Såfremt kulturministeren anvender muligheden for at lade
indlæsere af netlydbøger omfatte af forslaget, vil disse få en
højere andel af rådighedsbeløbet, mens indlæsere, der ikke
har indlæst netlydbøger, vil få en mindre andel af rådigheds-
beløbet. Det vil afhænge af den nærmere indretning af syste-
met, hvorvidt andre berettigede til rådighedsbeløbet, fx
komponister, sangskrivere, musikere m.v., vil blive påvirket
heraf.
Forslaget til ændring af undergrænsen vil medføre, at forfat-
tere m.fl., der i dag beregnes til mellem 1.250 kr. og 2.173
kr. (2017-tal), fremover vil kunne få biblioteksafgift. I for-
hold til 2016-fordelingen ville dette betyde, at ca. 2.450 fle-
re personer ville have fået andel i biblioteksafgiften. Forsla-
get vil endvidere betyde, at forfattere m.fl., der er placeret
mellem den nye undergrænse på 1.250 kr. og 5.000 kr., ge-
nerelt vil opleve en stigning i udbetalt biblioteksafgift, mens
forfattere m.fl., der er placeret over denne grænse, generelt
vil opleve et fald i biblioteksafgift, da beløb under bund-
grænsen ikke længere vil blive genberegnet til dem. Som
følge af loftet for genberegning på 5.000 kr. vil de nye reg-
ler om genberegning komme personer, der er placeret lige
under grænsen på de 5.000 kr. mindre til gavn, end personer,
der er placeret tæt på de 1.250 kr.
Indførelsen af biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger og
ændring af reglerne om undergrænsen medfører ikke æn-
dringer i den samlede bevilling for biblioteksafgift, men ale-
ne at der sker en omfordeling af bevillingen. Ændringerne
vurderes derfor ikke samlet set at have væsentlige, økono-
miske konsekvenser for de berettigede.
11
Det forventes ikke, at der fra lovens ikrafttræden vil blive
fastsat særlige tilmeldings- eller dokumentationskrav for så
vidt angår den digitale pulje, der adskiller sig fra dem, der
allerede gælder i dag. Det forventes derfor ikke, at ordnin-
gen medfører væsentlige administrative konsekvenser for de
berettigede.
Ændring af fristen i biblioteksafgiftslovens § 6, stk. 2, har
administrative konsekvenser af mindre betydning for de be-
rettigede, der ønsker at klage over fordelingen af biblioteks-
afgift, da klagefristen forkortes i forhold til, hvad den er i
dag.
De ændringer, der foreslås i biblioteksafgiftslovens § 9, stk.
1, medfører økonomiske konsekvenser for personer, hvis
diasserier og plakater er til rådighed på bibliotekerne. Det
bemærkes dog, at der i dag ikke er diasserier på biblioteker-
ne, og at der kun er 3 plakater, hvorfor konsekvenserne vur-
deres at være af minimal karakter.
6. Administrative konsekvenser for borgere
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser
for borgere.
7. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Retten til offentligt udlån er inden for EU reguleret af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12. de-
cember 2006 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om
visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse
med intellektuel ejendomsret. Lovforslaget har ingen konse-
kvenser i forhold til direktivet.
9. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. december
2016 til den 10. januar 2017 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
Advokat Hanne Kirk, Professor Henrik Udsen, Advokatrå-
det, Akademiet for de Skønne Kunster
Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Arkitektforbundet,
Bibliotekarforbundet, Bibliotekschefforeningen, Copydan,
Danmarks Biblioteksforening, Det Informationsvidenskabe-
lige AkademiDanmarks Forskningsbiblioteksforening,
Dansk Artist Forbund, Dansk BiblioteksCenter, Danske
Dramatikere, Dansk Fagpresse, Dansk Filmfotograf For-
bund, Dansk Forfatterforening, Dansk Fotografisk Forening,
Dansk Journalistforbund, Dansk Komponistforening, Dansk
Kunstnerråd, Dansk Kommunikationsforening, Dansk Ma-
gasinpresses Udgiverforening, Dansk Musikbiblioteksfor-
ening, Dansk Musiker Forbund, Dansk Musikforlæggerfor-
ening, Dansk Oversætterforbund, Dansk Skuespillerforbund,
Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Billedautorer, Danske Billedkunstneres Fagforening, Dan-
ske Dagblades Forening, Danske Dramatikeres Forbund,
Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer, Danske Populær
Autorer, Danske Regioner, Danske Skønlitterære Forfattere,
Danske Tegneserieskabere, DDJO, Det Danske Akademi,
Det Kgl. Bibliotek, Domstolsstyrelsen, Film- og TV-arbej-
derforeningen, FILMRET, Forening af professionelle forfat-
tere og tegnere af tegneserier, Foreningen af Danske Kultur-
tidsskrifter, Forfatternes Forvaltningsselskab, Fællesrådet
for Autorer, Grafisk Arbejdsgiverforening, Gramex, Koda,
Kommunernes Landsforening, Kommunernes Skolebiblio-
teksforening, Kreativitet og Kommunikation, Nordisk Copy-
right Bureau, Nota, Ophavsretligt Forum, Rektorkollegiet
for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser (RKU), Ret-
tighedsAlliancen, Rigsarkivet, Samrådet for Ophavsret,
Speaker- og Indlæserforeningen, Statsbiblioteket, Tegnerne/
Tegnerforbundet af 1919 og UVBA.
12
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre ud-
gifter (hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen væsentlige udgifter Ingen væsentlige udgifter
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen væsentlige konsekvenser Ingen væsentlige konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Samlet set ingen væsentlige konse-
kvenser, dog således at forslaget
kan få betydning for den enkelte
berettigede
Samlet set ingen væsentlige konse-
kvenser, dog således at forslaget kan
få betydning for den enkelte berettige-
de
Administrtive konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen væsentlige konsekvenser Ingen væsentlige konsekvenser
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Det vurderes, at lovforslaget ligger indenfor rammerne af direktivet om ud-
lejning og udlånsrettigheder m.v. (direktiv 2006/115/EF)
Overimplementering af EU-ret-
lige minimumsforpligtelser (sæt
X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget til ændring i § 1 har til formål at klargøre, at bevil-
lingen til biblioteksafgift også omfatter e-bøger og netlydbø-
ger ved, at det præciseres, at bevillingen til biblioteksafgif-
ten fordeles som støtte til forfattere, oversættere og andre,
hvis trykte bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlyd-
bøger benyttes på de af loven omfattede biblioteker. Den nu-
værende biblioteksafgiftslovs § 1 anvender ikke en lignende
specificering, men anvender begrebet ”bøger”.
Begreberne ”trykte bøger” og ”fysiske lydbøger” (CD´er,
lydbånd mv.) knytter sig til den fysiske ordning, og ”e-bø-
ger” og ”netlydbøger” knytter sig til den digitale ordning.
Til nr. 2
De foreslåede ændringer har til formål at fastslå størrelsen
på den pulje, som øremærkes til e-bøger og netlydbøger,
dvs. som udbetales til de berettigede, jf. biblioteksafgiftslo-
vens § 2. Den nuværende biblioteksafgiftslov indeholder ik-
ke en opdeling af den fysiske og digitale pulje, da den kun
vedrører trykte bøger og fysiske lydbøger.
Forslaget til § 1, stk. 2-4, indeholder en trappemodel i de
første fire år (2018-2021), således at der øremærkes en på
forhånd fastsat procentdel af bevillingen til biblioteksafgift,
jf. biblioteksafgiftslovens § 1, til bibliotekernes anvendelse
af e-bøger og netlydbøger. Det er bevillingen til den ”almin-
delige biblioteksafgift”, som danner grundlag for beregnin-
gen af størrelsen af puljen til e-bøger og netlydbøger. Dette
beløb fremgår af anmærkningerne til finanslovskonto §
21.21.11., og er i finansloven for 2017 opgjort til
176.874.599 kr. De beløb, der er afsat samme sted under fi-
nanslovens § 21.21.11. til ”rådighedsbeløb for grammofon-
plader m.v.” og ”rådighedsbeløb for billedkunst”, medreg-
nes ikke i opgørelsen af det øremærkede beløb.
Det følger af forslaget til § 1, stk. 2, at der fra 2018 øremær-
kes 4 % af den samlede bevilling til biblioteksafgift til e-bø-
ger og netlydbøger. Det følger af forslaget til § 1, stk. 3, at
dette beløbet forhøjes til 6 % i 2019 og 2020 og af forslagets
§ 1, stk. 4, at beløbet forhøjes til 8 % i 2021.
13
Forslaget til § 1, stk. 5, medfører, at størrelsen på det beløb,
som øremærkes til e-bøger og netlydbøger, fra 2022 vil bli-
ve opgjort på baggrund af forholdet mellem udlånet af trykte
bøger og fysiske lydbøger og udlånet af e-bøger og netlyd-
bøger.
Det vil være det samlede antal årlige udlån fra folkebibliote-
kerne, de pædagogiske læringscentre og Nota, der vil være
afgørende for størrelsen på den digitale pulje, og det forven-
tes, at opgørelsen bl.a. vil ske på baggrund af data fra Det
Fælles Bibliotekssystem, der er ved at blive udrullet i løbet
af 2017, eller på baggrund af information fra Danmarks Sta-
tistik.
Forslaget til § 1, stk. 6, medfører, at kulturministeren kan
fastsætte regler om opgørelsen af størrelsen på det beløb,
som øremærkes til e-bøger og netlydbøger fra 2022, jf. for-
slaget til § 1, stk. 5. Kulturministeren kan i den forbindelse
bestemme, at visse udlånstal ikke medtages i forbindelse
med opgørelsen efter stk. 5, hvilket fx kan være tilfældet,
hvis der ikke er tilgængelig statistik for enten det fysiske el-
ler digitale udlån fra de pædagogiske læringscentre. Der kan
også fastsættes nærmere regler om, i hvilket omfang genud-
lån skal indgå i opgørelsen, hvornår opgørelsen skal ske og
hvilken datakilde, der anvendes.
Bemyndigelsen påtænkes først anvendt, når der er større
klarhed over hvilket data, der vil være mest hensigtsmæssig
at anvende i forbindelse med denne opgørelse, fx i forbin-
delse med den i afsnit 3.1.1.3. nævnte evaluering.
Til nr. 3
Den nuværende biblioteksafgiftslovs § 2, stk. 1, nr. 1, 2 og
5, sondrer ikke mellem trykte bøger, fysiske lydbøger, e-bø-
ger og netlydbøger, men anvender alene begrebet ”bøger”.
Forslaget til ændringer i § 2, stk. 1, nr. 1, 2 og 5, medfører,
at begrebet ”bøger” i de nævnte bestemmlser ændres til
”trykte bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlydbø-
ger”. Formålet med forslaget er at udvide kredsen af de bog-
typer, som omfattes af § 2, til at gælde de nævnte fysiske og
digitale materialer.
Det bemærkes, at der ikke foreslås ændringer til § 2, stk. 1,
nr. 4, da dette ikke skønnes nødvendigt for at omfatte de i
nr. 4 nævnte illustratorer af den digitale ordning. Illustrato-
rer, som over for Slots- og Kulturstyrelsen dokumenterer, at
deres frembringelser særligt er udført til oversættelser eller
gendigtninger, herunder genfortællinger og bearbejdelser, af
fremmedsprogede værker til dansk, vil også have mulighed
for at få biblioteksafgift, såfremt deres værker indgår i digi-
talt materiale.
Til nr. 4
Den nuværende biblioteksafgiftslovs § 2, stk. 1, nr. 3, son-
drer ikke mellem trykte bøger, fysiske lydbøger, e-bøger og
netlydbøger, men anvender alene begreberne ”bøger” og i
”bogform”.
Forslaget til ændringer i § 2, stk. 1, nr. 3, medfører, at begre-
bet ”bøger” ændres til ”trykte bøger, e-bøger samt fysiske
lydbøger og netlydbøger”. Formålet med forslaget er at ud-
vide kredsen af de bogtyper, som omfattes af § 2, til at gæl-
de de nævnte fysiske og digitale materialer. Det bemærkes,
at begrebet ”bogform” efter ændringen også vil omfatte bå-
de fysiske og digitale værker.
Til nr. 5
Det følger af den nuværende biblioteksafgiftslovs § 2, stk. 1,
nr. 4, at illustratorer, som over for Biblioteksstyrelsen doku-
menterer, at deres frembringelser særligt er udført til over-
sættelser, gendigtninger, genfortællinger eller bearbejdelser
af fremmedsprogede værker til dansk, er berettigede til bib-
lioteksafgift. Af biblioteksafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 5, føl-
ger det, at andre bidragydere til de i nr. 1 og 3 nævnte bøger
er berettigede til at modtage biblioteksafgift, såfremt det
over for Biblioteksstyrelsen dokumenteres, at der er tale om
væsentlige bidrag til en titel. Dog udbetales der ikke afgift
for bidrag, der er frembragt som led i et ansættelsesforhold,
som omfatter redaktionelt arbejde. Det følger af biblioteks-
afgiftslovens § 2, stk. 2, at der kun ydes afgift efter § 2, stk.
1, nr. 5, for bidrag, der er godkendt som væsentlige bidrag
til en titel inden udgangen af 2002.
Som følge af at Biblioteksstyrelsen i dag er en del af Slots-
og Kulturstyrelsen, der nu håndterer biblioteksafgiftsordnin-
gen, foreslås det at ændre ”Biblioteksstyrelsen” til ”Slots-
og Kulturstyrelsen” i § 2, stk. 1, nr. 4 og 5. Forslaget er ude-
lukkende af redaktionel karakter og har ikke betydning for
bestemmelsens anvendelsesområde.
Til nr. 6
Forslaget har til formål at lade bestemmelser, der er unød-
vendige som følge af de forslåede ændringer, udgå.
Forslaget til ophævelse af den nuværende § 2, stk. 3, 1. pkt.,
er en konsekvens af, at lydbøger foreslås indført direkte i
biblioteksafgiftslovens § 2, stk. 1, hvorfor § 2, stk. 3, 1. pkt.,
ikke længere er nødvendig. Der henvises til de specielle be-
mærkninger til ændringsforslag nr. 3 og 4 for yderligere ud-
dybning heraf.
Forslaget til ophævelse af den nuværende § 2, stk. 3, 2. pkt.,
er en konsekvens af, at der samtidig foreslås indførelse af en
biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger, hvorfor den nu-
værende § 2, stk. 3, 2. pkt., ikke længere er nødvendig.
14
Forslaget til nyt § 2, stk. 3, viderefører biblioteksafgiftslo-
vens § 4, stk. 2, der medfører begrænsning af biblioteksaf-
gift for oversættere, andre bidragydere m.fl.
Det følger således af forslaget til § 2, stk. 3, 1. pkt., at beret-
tigede efter stk. 1, nr. 2, dvs. oversættere, samt personer, der
foretager gendigtning, genfortælling eller bearbejdelse af
fremmedsprogede trykte bøger, e-bøger samt fysiske lydbø-
ger og netlydbøger, kun modtager en tredjedel afgift.
Det følger af forslaget til § 2, stk. 3, 2. pkt., at berettigede
efter stk. 1, nr. 5, dvs. andre bidragsydere som fx redaktører,
kun modtager to tredjedele afgift.
Begrænsningerne foretages i praksis ved, at de i § 2, stk. 1,
nr. 2 og 5, nævnte berettigede kun vil få en tredjedel biblio-
teksafgift ved, at deres pointtal divideres med tre i forbindel-
se med beregningen af biblioteksafgift.
Til nr. 7
Den nuværende biblioteksafgiftslovs § 4, stk. 1, 1. pkt., son-
drer ikke mellem trykte bøger og fysiske lydbøger på den
ene side og e-bøger og netlydbøger på den anden side.
Da § 4 fremover kun skal gælde for de fysiske værker, fore-
slås det at præcisere i § 4, stk. 1, at bestemmelsen kun gæl-
der for ”trykte bøger”. For så vidt angår fysiske lydbøger
henvises der til de specielle bemærkninger til § 4, stk. 1, 2.
pkt.
Til nr. 8
Den nuværende biblioteksafgiftslovs § 4, stk. 1, 2. pkt., in-
deholder begrebet ”lydbånd m.v.”, der alene vedrører de fy-
siske lydbånd m.v. Som følge af at der fremover både gives
biblioteksafgift for fysiske lydbøger og netlydbøger, er der
behov for at præcisere, at § 4 kun gælder fysiske lydbøger.
Det foreslås derfor i forslaget til § 4, stk. 1, 2. pkt., at § 4,
stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse for fysiske lyd-
bøger, dog således at fordelingen sker på grundlag af indlæ-
ste minutter i stedet for sidetal. Bestemmelsen, der har en ny
ordlyd, har samme materielle indhold som den nuværende §
4, stk. 1, 2. pkt. Det gælder således fortsat, at udlånsenheden
for den fysiske lydbog er den mindste samlede enhed, der
registreres og udlånes særskilt, fx en mappe med en eller
flere lydbånd eller CD´er.
Til nr. 9
Forslagene til ændring af § 4 og indsættelse af de to nye be-
stemmelser §§ 4 a og 4 b har til formål at indføre en biblio-
teksafgift for e-bøger og netlydbøger samt at nedsætte bibli-
oteksafgiftens undergrænse.
Det foreslås, at indførelsen af en biblioteksafgift for e-bøger
og netlydbøger sker ved, at bevillingen til biblioteksafgift
opdeles i en fysisk pulje for trykte bøger og fysiske lydbøger
og en digital pulje for e-bøger og netlydbøger. Den fysiske
pulje reguleres fortsat af § 4, mens den digitale pulje fore-
slås reguleret af den nye § 4 a. Forslaget til § 4 b indeholder
de fælles udbetalingsgrænser. Der henvises til de specielle
bemærkninger til de foreslåede §§ 4 a og 4 b for yderligere
uddybning af indholdet heraf.
Forslaget til ændringer i § 4 medfører, at de i § 4, stk. 2-5,
nævnte bestemmelser flyttes, således at de herefter bliver
fælles regler for både den fysiske og den digitale pulje. Den
nuværende § 4, stk. 2, foreslås flyttet til den nye § 2, stk. 3,
og de nuværende § 4, stk. 3-5, foreslås flyttet til den nye § 4
b.
Forslaget medfører ligeledes, at de nuværende stk. 6 og 7
som en konsekvens bliver til stk. 2 og 3, hvilket ikke har no-
gen betydning for bestemmelsernes indhold. Da stk. 6, som
herefter bliver til stk. 2, ikke foreslås udvidet til at gælde
den digitale pulje, gælder den i bestemmelsen omtalte be-
skæringsregel kun for de indberetninger, der vedrører de
trykte bøger og fysiske lydbøger.
Til nr. 10
Forslaget til § 4, stk. 6, har til formål at foretage en sproglig
opdatering, således at loven afspejler den terminologi, der
anvendes i dag. ”Folkeskolens biblioteker” ændres således
til ”Danmarks pædagogiske læringscentre”. Ændringerne
har ikke betydning for bestemmelsens anvendelsesområde.
Fordelingen vil således fortsat finde sted på grundlag af ind-
beretninger fra de i bestemmelsen nævnte biblioteker i det
omfang, disse biblioteker har deres bogbestand registreret i
maskinlæsbar form og indberetningerne indeholder de nød-
vendige data til beregning af afgiften.
Forslaget om, at henvisningen til den nuværende § 4, stk. 2,
fjernes, er en konsekvens af, at denne bestemmelse flyttes til
§ 2.
Til nr. 11
Den nuværende biblioteksafgiftslovs § 4, stk. 7, sondrer ik-
ke mellem trykte bøger og fysiske lydbøger på den ene side
og e-bøger og netlydbøger på den anden side, men anvender
blot begrebet ”bøger”.
Da § 4, stk. 7, der bliver til § 4, stk. 3, fremover kun skal
gælde for de fysiske værker, foreslås det at ændre ”bøger og
visse bidrag til sådanne bøger” til ”trykte bøger, fysiske lyd-
bøger og visse bidrag til disse”.
15
Forslaget medfører ikke en ændring i bestemmelsens anven-
delsesområde.
Til nr. 12
Den nuværende biblioteksafgiftslov indeholder ikke regler
om, hvordan biblioteksafgift til e-bøger og netlydbøger skal
fordeles. I forbindelse med at en del af den samlede bevil-
ling til biblioteksafgift øremærkes til e-bøger og netlydbø-
ger, skal der derfor fastsættes nye regler om, hvordan forde-
lingen skal ske.
Forslaget til § 4 a, stk. 1, indeholder de grundlæggende prin-
cipper for beregningen af biblioteksafgift for e-bøger. Det
følger af bestemmelsen, at beregningen af biblioteksafgift
fra denne pulje skal ske på baggrund af sidetal per. titel samt
omfanget af tilrådighedsstillelse, udbredelse og anvendelse
af den pågældende titel.
Henvisningen til biblioteksafgiftslovens §§ 2 og 3 er indsat
som vejledning til læseren og for at skabe overensstemmelse
i forhold til den nuværende § 4, stk. 1, der også indeholder
en henvisning til §§ 2 og 3.
Forslaget til § 4 a, stk. 2, 1. pkt., medfører, at kulturministe-
ren fastsætter de nærmere regler om ydelse af afgift efter § 4
a, stk. 1. På samme måde som det er tilfældet med den fysi-
ske ordning, sker den nærmere udmøntning af ordningen så-
ledes i bekendtgørelsesform.
Bestemmelsen medfører, at ministeren kan fastsætte regler
om kravene for tilmelding til ordningen, herunder at der skal
tilvejebringes særlig dokumentation for tilmeldingen, at det
er en betingelse for at få biblioteksafgift for e-bøger og net-
lydbøger, at en berettiget har tilmeldt sig inden en given frist
og andre regler om forvaltningen af puljen. Kulturministeren
vil i den forbindelse bl.a. kunne fastsætte krav for tilmelding
til den digitale biblioteksafgift, der ikke gælder for den fysi-
ske ordning. Kulturministeren kan også fastsætte regler om,
at de i Nationalbibliografien indeholdte oplysninger kan an-
vendes som grundlag for en nærmere afgrænsning af de e-
bøger og netlydbøger, som efter § 2 skal berettige til udbeta-
ling af afgift, herunder ved at beslutte at Nationalbibliografi-
ens registreringer i visse tilfælde kan fraviges, bl.a. hvis der
er mere end tre bidragydere af samme kategori til en bog, el-
ler at bøger ikke er kommet til Nationalbibliografiens kend-
skab eller af andre grunde ikke er blevet registreret i denne.
Nationalbibliografien er en samling af fortegnelser over do-
kumenter, der udgives eller er blevet udgivet i et Danmark. I
disse tilfælde vil det i bekendtgørelsen blive fastlagt i hvil-
ken udstrækning, Slots- og Kulturstyrelsen skal være for-
pligtet til på grundlag af dokumentation fra de berettigede at
foranstalte supplerende registrering med henblik på bereg-
ning af afgift.
Bestemmelsen medfører endvidere, at den nærmere udmønt-
ning af kriterierne for beregning af biblioteksafgift fastsæt-
tes af kulturministeren. Kulturministeren kan i den forbin-
delse fastsætte regler om, hvordan sidetallet skal opgøres, fx
på baggrund af antallet af anslag, og at visse litteraturtyper
skal give en højere biblioteksafgift pr. side end andre littera-
turtyper. Kulturministeren fastsætter også de nærmere regler
for, hvordan omfanget af tilrådighedsstillelsen, udbredelsen
og anvendelsen skal påvirke biblioteksafgiften for den digi-
tale pulje, herunder ved at fastslå disse kriteriers indbyrdes
forhold til hinanden. Der kan i den forbindelse fastsættes
særlige regler, der har til formål at tilpasse pointsystemet til
den måde, som e-bøger og netlydbøger anvendes på i Nota.
Kulturministeren kan også fastsætte regler om forholdet
mellem flere berettigede til én titel.
Bemyndigelsen tænkes hovedsageligt udmøntet i overens-
stemmelse med udvalgets anbefalinger, bl.a. ved at fordelin-
gen af biblioteksafgift vil ske på baggrund af en multiplika-
tion af sidetal, litteraturtype, fordelingsnøgle og en samlet
faktor for tilrådighedsstillelse, udbredelse og anvendelse.
Det forventes i den forbindelse, at der fastsættes særlige reg-
ler vedrørende beregning af sidetal, herunder ved at sidetal-
let skal udregnes på baggrund af antal tegn samt at der skal
gælde særlige udregningsregler for visse typer bøger, som fx
illustrerede bøger, tegneserier, billedbøger eller lydbøger.
Der tages ikke i udvalgsrapporten stilling til, hvordan Nota
skal indpasses i denne model, som delvist forudsætter en vis
kommunal tilknytning. Det forventes derfor, at der fastsæt-
tes særlige regler for Notas anvendelse af e-bøger og netlyd-
bøger, fx ved at Nota medregnes i ordningen, som om insti-
tutionen var en selvstændig kommune. På samme måde,
som det er gældende for den fysiske ordning, forventes det,
at de oplysninger, der er indeholdt i Nationalbibliografien,
vil danne grundlaget for, om e-bøger og netlydbøger kan op-
nå biblioteksafgift. Det forventes ligeledes, at reglerne for
dokumentation og tilmelding, som gælder for den fysiske
ordning, vil blive udvidet til også at gælde den digitale ord-
ning.
Forslaget til § 4 a, stk. 2, 2. pkt., medfører, at kulturministe-
ren kan vælge, at særlige kategorier af de i § 2 nævnte e-bø-
ger eller netlydbøger og visse bidrag til sådanne bøger ikke
skal udløse afgift. Bestemmelsen, der er identisk med den
nuværende § 4, stk. 7, 2. pkt., kan fx anvendes, hvis der er
tale om bøger med et stort antal bidragsydere.
Den nuværende biblioteksafgiftslov indeholder i § 4, stk.
3-5, regler om biblioteksafgiftens undergrænse samt beskæ-
ringsregler for beløb, der overstiger 464.975 kr. (2017-tal).
Reglerne vedrører dog kun biblioteksafgift for trykte bøger
og fysiske lydbøger, hvorfor der er behov for at fastsætte
regler, der udvider disse regler til at gælde både den fysiske
og den digitale ordning.
16
Forslaget til 4 b, stk. 1, indeholder biblioteksafgiftens under-
grænse, der fastsættes til 1.250 kr. Beløbet satsreguleres jf.
forslaget til § 4 b, stk. 4, der er beskrevet nedenfor.
Undergrænsen gælder for den samlede, beregnede biblio-
teksafgift for både den fysiske og den digitale pulje. Det er
således ikke afgørende, hvor stor en del af beløbet, der kom-
mer fra henholdsvis den fysiske og den digitale pulje. Afgø-
rende er, at det samlede beløb, der beregnes til en berettiget,
overstiger 1.250 kr.
Forslaget til § 4 b, stk. 2, 1. pkt., medfører, at beløb, der ikke
kommer til udbetaling, jf. stk. 1, fordeles til andre berettige-
de, der ellers ville have fået udbetalt mellem 1.250 kr. og
5.000 kr. Beløb, der bliver genberegnet som følge af under-
grænsen, tilfalder derfor ikke de berettigede, der allerede før
genberegningen er berettiget til mere end 5.000 kr. Bestem-
melsen er en nyskabelse, da genberegningen tidligere har
været foretaget til alle berettigede over undergrænsen. Gen-
beregningen sker forholdsmæssigt, således at størrelsen på
det beløb, som en berettiget over undergrænsen modtager,
vil afhænge af vedkommendes andel af den samlede biblio-
teksafgift.
Det følger endvidere af forslaget til § 4 b, stk. 2, 2. pkt., at
den samlede udbetaling efter genberegningen til disse beret-
tigede ikke må overstige 5.000 kr. En berettiget kan således
aldrig få udbetalt mere end 5.000 kr. som følge af genbereg-
ningen. Dette betyder fx, at en forfatter, der uden genbereg-
ningen vil være berettiget til 4.900 kr., maksimalt vil kunne
modtage 100 kr. i forbindelse med genberegningen. Eventu-
elle yderligere beløb fordeles blandt de øvrige berettigede,
som falder over undergrænsen, men som har fået beregnet
mindre end 5.000 kr. i biblioteksafgift før genberegningen.
Genberegningen vil endvidere ske i overensstemmelse med
de forslåede ændringer i § 1, således at den endelige udbeta-
ling vil blive udbetalt på en måde, der sikrer, at størrelses-
forholdet mellem den fysiske og digitale pulje bevares. Be-
løb, der stammer fra den digitale pulje til e-bøger og netlyd-
bøger, men som ikke bliver udbetalt som følge af under-
grænsen, vil derfor først blive genberegnet til de omfattede
berettigede, som har e-bøger og netlydbøger til rådighed på
bibliotekerne. Herefter vil beløb, der stammer fra den fysi-
ske pulje, blive fordelt til de omfattede berettigede, hvis
trykte bøger og fysiske lydbøger anvendes på bibliotekerne,
medmindre disse forfattere allerede har opnået en samlet ud-
betaling på 5.000 kr. som følge af genberegningen for det
fysiske materiale. Der er således tale om, at de to puljer be-
regnes særskilt.
Forslaget til § 4 b, stk. 3, viderefører de beskæringsregler,
der gælder for den nuværende ordning, jf. biblioteksafgifts-
lovens § 4, stk. 4, dog således at den fremover vil gælde for
både den fysiske og digitale pulje. Det betyder, at udbetaling
af biblioteksafgift efter §§ 2 og 3 til en berettiget person
foretages på følgende måde (2017-tal):
Beløb indtil 464.975 kr. udbetales uden reduktion.
Af beløb over 464.975 kr. og indtil 619.968 kr. udbetales
halvdelen.
Af beløb over 619.968 kr. udbetales en tredjedel.
Det er således den samlede beregnede biblioteksafgift for
begge puljer, der er afgørende for, om der sker beskæring. I
praksis vil den samlede biblioteksafgift dog blive beregnet
således, at beløbet fra den digitale pulje beregnes før beløbet
fra den fysiske pulje, hvorfor beskæringen i medfør af for-
slaget til § 4, stk. 3, hovedsageligt vil ske i den del af biblio-
teksafgiften, der stammer fra den fysiske pulje. De to puljer
beregnes således hver for sig. Dette betyder, at det beløb,
der genberegnes i medfør af § 4 b, stk. 3, primært forventes
at tilfalde dem, hvis trykte bøger og fysiske lydbøger benyt-
tes på bibliotekerne. Beskæringen i medfør af den foreslåede
overgrænse i § 4 b, stk. 3, vil i øvrigt ske før den beskæring,
som følger af undergrænsen i § 4 b, stk. 2. Dette betyder fx,
at en berettigede, som ved første beregning er beregnet til et
beløb under 1.250 kr., alligevel vil kunne komme over un-
dergrænsen som følge af de beløb, der genberegnes som føl-
ge af den foreslåede § 4 b, stk. 3.
Forslaget til 4 b, stk. 4, viderefører den nuværende § 4, stk.
5, i biblioteksafgiftsloven, dog således at satsreguleringen
foreslås udvidet til også at gælde den nye grænse i den fore-
slåede § 4 b, stk. 2. Udbetalingsgrænserne i den foreslåede §
4 b, stk. 1-3, reguleres derfor årligt med satsreguleringspro-
centen, jf. lov nr. 373 af 28. maj 2003 om en satsregule-
ringsprocent.
Til nr. 13
I den nuværende biblioteksafgiftslovs § 5, stk. 1, anvendes
begreberne ”folkeskolens biblioteker” og ”Danmarks Blin-
debibliotek”.
Forslaget til ændringer i § 5, stk. 1, har til formål at foretage
en sproglig opdatering, således at loven afspejler den termi-
nologi, der anvendes i dag. Det foreslås således, at ”Folke-
skolens biblioteker” ændres til ”Danmarks pædagogiske læ-
ringscentre”, og at ”Danmarks Blindebibliotek” ændres til
”Nota”. Forslaget til indsættelse af ”folkebibliotekernes di-
gitale udlånstjenester” i § 5, stk. 1, er en nyskabelse i for-
hold til den nuværende lovgivning og har til formål at tyde-
liggøre, at indberetninger for så vidt angår benyttelse af e-
bøger og netlydbøger forventes at komme fra eReolen.
Til nr. 14
Det følger ikke klart af den nuværende biblioteksafgiftslovs
§ 5, stk. 2, at kulturministerens mulighed for at fastsætte
17
regler om indberetning indbefatter, at der kan fastsættes sær-
regler for det digitale område. Det vurderes derfor, at der er
behov for at revidere kulturministerens hjemmel på dette
område.
Forslaget til ændringer i § 5, stk. 2, medfører, at kulturmini-
steren også kan fastsætte regler, der regulerer bibliotekernes
indberetning af e-bøger og netlydbøger, herunder ved at
fastsætte særlige regler for folkeskolernes digitale udlånstje-
nester. Kulturministeren kan på baggrund af forslaget endvi-
dere fastsætte regler om, at digitale læremidler skal holdes
ude af ordningen. Dette vedrører bl.a. fagportaler og portaler
med letlæsningsbøger til børn, der distribueres uden om sko-
lebibliotekerne og digitale læremidler, der distribueres via
skolebibliotekerne, men som kan sidestilles med ”taskebø-
ger”, der er de bøger, som eleverne klassevis får udleveret til
brug i undervisningen ved skoleårets begyndelse, og som ik-
ke udlånes løbende gennem et skoleår.
Til nr. 15
Det følger af den nuværende biblioteksafgiftslov § 6, stk. 1,
at administrationen af biblioteksafgiften varetages af Biblio-
teksstyrelsen.
Som følge af, at Biblioteksstyrelsen i dag er en del af Slots-
og Kulturstyrelsen, der nu håndterer biblioteksafgiftsordnin-
gen, foreslås det i § 6, stk. 1, at ændre ”Biblioteksstyrelsen”
til ”Slots- og Kulturstyrelsen”.
Til nr. 16
Forslaget til ændringen i biblioteksafgiftslovens § 6, stk. 2,
har til formål at ændre fristen for at klage over fordeling af
biblioteksafgift til Slots- og Kulturstyrelsen.
Med ændringen vil en specifik dato for klagefristen ikke
længere følge af loven, men vil i stedet følge datoen for ud-
betalingen af biblioteksafgiften, således at klagefristen løber
8 uger fra denne dato. Udbetalingsdatoen, der i 2017 er fast-
sat til den 7. april, fastsættes årligt af Slots- og Kulturstyrel-
sen i medfør af biblioteksafgiftsbekendtgørelsen. Afgifts-
modtageren modrager en opgørelse over, hvad vedkommen-
des biblioteksafgift beløber sig til i afgiftsmodtagerens e-
Boks. Er afgiftsbeløbet over undergrænsen, sættes beløbet
ind på afgiftsmodtagerens NemKonto.
Det forventes, at klagefristen vil blive offentliggjort af
Slots- og Kulturstyrelsen samme dag, som udbetalingsdagen
bliver offentliggjort.
Til nr. 17
Det følger af den nuværende biblioteksafgiftslov § 7, at af-
gørelser truffet af Biblioteksstyrelsen efter § 6, stk. 2, 1.
pkt., kan indbringes for et af kulturministeren nedsat nævn,
der har den endelige administrative afgørelse.
Som følge af, at Biblioteksstyrelsen i dag er en del af Slots-
og Kulturstyrelsen, der nu håndterer biblioteksafgiftsordnin-
gen, foreslås det i § 7 at ændre ”Biblioteksstyrelsen” til
”Slots- og Kulturstyrelsen”.
Til nr. 18
I den nuværende biblioteksafgiftslovs § 8 følger det, at rå-
dighedsbeløbet for grammofonplader m.v. gælder for bl.a.
”lydbånd”. Dette betyder, at indlæsere til fysiske lydbånd i
dag kan få andel i rådighedsbeløbet, mens indlæsere til net-
lydbøger ikke kan få del i puljen.
Forslaget til 8, stk. 1, medfører, at indlæsere til netlydbøger
fremover kan få andel i rådighedsbeløbet for grammofonpla-
der, såfremt kulturministeren fastsætter regler herom i med-
før af den foreslåede § 8, stk. 3.
Konkret foreslås det at ændre ”lydbånd” til ”fysiske lydbø-
ger, netlydbøger”.
Det nærmere omfang af kulturministerens hjemmel beskri-
ves i de specielle bemærkninger til § 8, stk. 3.
Til nr. 19
Forslaget til en ny § 8, stk. 3, giver kulturministeren mulig-
hed for at øremærke en del af rådighedsbeløbet til indlæsere
af netlydbøger. Dette kan bl.a. ske ved, at en på forhånd
fastsat procentdel anvendes til indlæserne, eller at procent-
delen varierer årligt, fx på baggrund af udviklingen i biblio-
tekernes tilbud af fysiske lydbøger og netlydbøger.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udnyttet således,
at 5 % af det samlede rådighedsbeløb vil blive øremærket til
indlæserne af netlydbøger. Dette beløb svarer i 2017-tal til
ca. 300.000 kr.
Forslaget giver endvidere mulighed for, at kulturministeren
kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af det øre-
mærkede rådighedsbeløb til indlæsere, bl.a. om administra-
tion af ordningen og fordeling af beløbet.
Det forventes, at den nærmere administration af ordningen i
stort omfang vil basere sig på de samme principper, som
gælder for fordelingen af biblioteksafgift til e-bøger og net-
lydbøger. Der kan i den forbindelse henvises til de specielle
bemærkninger til § 1, nr. 12 ovenfor, hvor der bl.a. lægges
op til, at biblioteksafgiften skal opgøres på baggrund af en
multiplikation af sidetal pr. titel, litteraturtype, fordelings-
nøgle samt en samlet faktor for tilrådighedsstillelse, udbre-
18
delse og anvendelse. Da det ikke er relevant at anvende kri-
terierne litteraturtype og fordelingsnøgle i forbindelse med
fordeling af rådighedsbeløb til indlæsere af netlydbøger, for-
ventes det dog, at fordelingen sker på baggrund af sidetal pr.
titel samt en faktor for tilrådighedsstillelse, udbredelse og
anvendelse.
Til nr. 20
Den nuværende biblioteksafgiftslovs § 9, stk. 1, medfører, at
der på finansloven opføres et årligt rådighedsbeløb til forde-
ling efter ansøgning til billedkunstnere, der er repræsenteret
i bibliotekerne med originalkunst eller diasserier, grafik, fo-
tografier og plakater, som er udgivet i Danmark.
Forslaget til ændring i § 9, stk. 1, medfører en indskrænk-
ning af de materialer, som er omfattet af rådighedsbeløbet
for billedkunst, da det ikke længere vil være muligt at få del
i beløbet for så vidt angår diasserier og plakater. Forslaget
gælder også de diasserier og plakater, der allerede anvendes
på bibliotekerne.
Til § 2
Det foreslås, at ændringerne træder i kraft den 1. januar
2018.
Ændringen af reglerne om fordeling af biblioteksafgift får
således virkning fra og med den udbetaling, som finder sted
i 2018 på baggrund af indberetningerne for 2017. Forslaget
om ændringer af reglerne for biblioteksafgiftens undergræn-
se, klagefrist over fordeling af biblioteksafgift og rådigheds-
beløb for billedkunst får ligeledes virkning fra denne udbe-
taling.
Til § 3
Bestemmelsen fastlægger lovforslagets territoriale gyldig-
hed, der i overensstemmelse med hovedlovens § 13 foreslås
ikke at gælde for Færøerne og Grønland.
19
Bilag 1.
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om biblioteksafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 1175 af
17. december 2002, foretages følgende ændringer:
§ 1. På finansloven opføres årligt en bevilling til biblioteks-
afgift, som fordeles efter reglerne i denne lov som støtte til
forfattere, oversættere og andre, hvis bøger benyttes på de af
loven omfattede biblioteker.
1. I § 1 ændres ”bøger” til: ”trykte bøger, e-bøger samt fysi-
ske lydbøger og netlydbøger”.
2. I § 1 indsættes som stk. 2-6:
”Stk. 2. I 2018 øremærkes 4 procent af bevillingen til biblio-
teksafgift til e-bøger og netlydbøger.
Stk. 3. I 2019 og 2020 øremærkes 6 procent af bevillingen til
biblioteksafgift til e-bøger og netlydbøger.
Stk. 4. I 2021 øremærkes 8 procent af bevillingen til biblio-
teksafgift til e-bøger og netlydbøger.
Stk. 5. Fra 2022 opgøres størrelsen på det beløb, som øre-
mærkes til e-bøger og netlydbøger, på baggrund af forholdet
mellem udlånet af trykte bøger og fysiske lydbøger og udlå-
net af e-bøger og netlydbøger.
Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte regler om opgørelsen
af størrelsen på det beløb, som øremærkes til e-bøger og net-
lydbøger fra 2022, jf. stk. 5. Ministeren kan i den forbindel-
se beslutte, at visse udlån ikke medtages i opgørelsen. ”
§ 2. Berettigede til at modtage afgift efter denne lov er 3. I § 2, stk. 1, nr. 1-2 og 5, ændres ”bøger” til: ”trykte bø-
ger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlydbøger”.
1) forfattere, hvis bøger er udgivet på dansk, medmindre der
er tale om en oversættelse eller en gendigtning, genfortæl-
ling eller bearbejdelse fra fremmedsprog,
2) oversættere samt personer, der foretager gendigtning,
genfortælling eller bearbejdelse af fremmedsprogede bøger
til dansk,
3) illustratorer, billedkunstnere, fotografer og komponister,
hvis frembringelser indgår i de i nr. 1 nævnte bøger eller
selvstændigt er udgivet i bogform i Danmark,
4. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres ”bøger” til: ”trykte bøger, e-bø-
ger samt fysiske lydbøger og netlydbøger”
4) illustratorer, som over for Biblioteksstyrelsen dokumente-
rer, at deres frembringelser særligt er udført til oversættelser,
gendigtninger, genfortællinger eller bearbejdelser af frem-
medsprogede værker til dansk, og
5. I § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, ændres ”Biblioteksstyrelsen” til:
”Slots- og Kulturstyrelsen”.
5) andre bidragydere til de i nr. 1 og 3 nævnte bøger, såfremt
det over for Biblioteksstyrelsen dokumenteres, at der er tale
om væsentlige bidrag til en titel. Dog udbetales der ikke af-
gift for bidrag, der er frembragt som led i et ansættelsesfor-
hold, som omfatter redaktionelt arbejde,
20
Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for litteratur ind-
læst på lydbånd m.v. Kulturministeren kan fastsætte, at stk.
1 også skal finde anvendelse på digitale frembringelser, der
udelukkende består af litterært materiale
6. § 2, stk. 3, affattes således:
”Stk. 3. Berettigede efter stk. 1, nr. 2, modtager kun en tred-
jedel afgift. Berettigede efter stk. 1, nr. 5, modtager kun to
tredjedele afgift. ”
§ 4. Afgiften til de berettigede efter §§ 2 og 3 fordeles på
grundlag af sidetal pr. titel og antallet af udlånsenheder pr.
titel, hvormed de berettigede er repræsenteret i biblioteker-
ne. For lydbånd m.v. er grundlaget indlæste minutter i stedet
for sidetal.
7. I § 4, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter ”§§ 2 og 3”: ”for trykte
bøger”.
8. § 4, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
”1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for fysiske lydbøger,
dog således at fordelingen sker på grundlag af indlæste mi-
nutter i stedet for sidetal. ”
Stk. 2. Berettigede efter § 2, stk. 1, nr. 2, modtager kun en
tredjedel afgift. Berettigede efter § 2, stk. 1, nr. 5, modtager
kun to tredjedele afgift.
9. § 4, stk. 2-5, ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 2 og 3.
Stk. 3. Beløb under 1.535 kr. udbetales ikke.
Stk. 4. Fra og med 2003 foretages udbetaling af biblioteksaf-
gift efter stk. 1 og 2 til en berettiget person på følgende må-
de:
1) Beløb indtil 328.134 kr. udbetales uden reduktion.
2) Af beløb over 328.134 kr. og indtil 437.512 kr. udbetales
halvdelen.
3) Af beløb over 437.512 kr. udbetales en tredjedel.
Stk. 5. Beløbsgrænserne i stk. 3 og 4 reguleres årligt med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent.
Stk. 6. For udlånsenheder på folkeskolens biblioteker udbe-
tales der fuld afgift efter stk. 1 og 2 for de første 15 eksem-
plarer pr. titel pr. bibliotek og en tredjedel afgift for de øvri-
ge eksemplarer pr. titel pr. bibliotek.
10. I § 4, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres ”folkeskolens bibli-
oteker” til: ”folkeskolens pædagogiske læringscentre”, og
”og 2” udgår.
Stk. 7. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om ydelse
af afgift efter stk. 1. Der kan herunder fastsættes regler om,
at særlige kategorier af de i § 2 nævnte bøger og visse bidrag
til sådanne bøger ikke skal medføre afgift.
11. I § 4, stk. 7, der bliver til stk. 3, ændres ”bøger og visse
bidrag til sådanne bøger” til: ”trykte bøger og fysiske lydbø-
ger og visse bidrag til disse”.
12. Efter § 4 indsættes:
”§ 4 a. Afgiften for e-bøger til de berettigede efter §§ 2 og 3
fordeles på grundlag af sidetal pr. titel samt omfanget af til-
rådighedsstillelse, udbredelse og anvendelse af den pågæl-
dende titel på bibliotekerne. 1. pkt. finder tilsvarende anven-
delse for netlydbøger, dog således at fordelingen sker på
grundlag af indlæste minutter i stedet for sidetal.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om ydelse
af afgift efter stk. 1. Der kan herunder fastsættes regler om,
at særlige kategorier af de e-bøger og netlydbøger og visse
bidrag til sådanne bøger, der er nævnt i § 2, ikke skal medfø-
re afgift.
§ 4 b. Biblioteksafgift under 1.250 kr. udbetales ikke.
21
Stk. 2. Beløb, der ikke kommer til udbetaling, jf. stk. 1, for-
deles til andre berettigede, der inden genberegning højst er
berettiget til 5.000 kr. Den samlede udbetaling efter genbe-
regningen til disse berettigede må dog ikke overstige 5.000
kr.
Stk. 3. Udbetaling af biblioteksafgift efter §§ 2 og 3 til en
berettiget person foretages på følgende måde:
Beløb indtil 464.975 kr. udbetales uden reduktion.
Af beløb over 464.975 kr. og indtil 619.968 kr. udbetales
halvdelen.
Af beløb over 619.968 kr. udbetales en tredjedel.
Stk. 4. Beløbsgrænserne i stk. 1-3 reguleres årligt med sats-
reguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. ”
§ 5. Fordelingen af biblioteksafgiften finder sted på grund-
lag af indberetninger fra folkebiblioteker, folkeskolens bibli-
oteker og Danmarks Blindebibliotek, i det omfang disse bib-
lioteker har deres bogbestand registreret i maskinlæsbar
form og indberetningerne indeholder de nødvendige data til
beregning af afgiften.
13. I § 5, stk. 1, ændres ”folkeskolens biblioteker og Dan-
marks Blindebibliotek,” til: ”folkebibliotekernes digitale ud-
lånstjenester, folkeskolens pædagogiske læringscentre og
Nota”.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvorledes bibliotekerne skal foretage indberetning.
14. I § 5, stk. 2, indsættes efter ”indberetning”: ”for trykte
bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlydbøger”.
§ 6. Administrationen af biblioteksafgiften varetages af Bib-
lioteksstyrelsen.
15. I 6, stk. 1, ændres ”Biblioteksstyrelsen” til: ”Slots- og
Kulturstyrelsen”.
Stk. 2. Klager over fordelingen af biblioteksafgift efter lo-
vens §§ 1-5 skal for et givet finansår være indgivet til Bibli-
oteksstyrelsen senest den 15. oktober i det pågældende år.
16. I § 6, stk. 2, ændres ”den 15. oktober i det pågældende
år” til: ”8 uger efter afgiftens fordeling”.
§ 7. Afgørelser truffet af Biblioteksstyrelsen efter § 6, stk. 2,
kan indbringes for et af kulturministeren nedsat nævn, der
har den endelige administrative afgørelse. Ministeren fast-
sætter nærmere regler for nævnets virksomhed.
17. I § 7 ændres ”Biblioteksstyrelsen” til: ”Slots- og Kultur-
styrelsen”.
§ 8. På finansloven opføres årligt et rådighedsbeløb til forde-
ling efter ansøgning til komponister, tekstforfattere, udøven-
de kunstnere og andre, hvis grammofonplader, lydbånd og
andre lydbærende materialer, som er udgivet i Danmark, be-
nyttes på bibliotekerne.
18. I § 8, stk. 1, ændres ”lydbånd” til: ”fysiske lydbøger,
netlydbøger”.
19. I § 8 indsættes som stk. 3:
”Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at en del
af rådighedsbeløbet, jf. stk. 1, skal øremærkes til indlæsere
af netlydbøger og fastsætte nærmere regler for fordelingen
af beløbet. ”
§ 9. På finansloven opføres årligt et rådighedsbeløb til forde-
ling efter ansøgning til billedkunstnere, der er repræsenteret
i bibliotekerne med originalkunst eller diasserier, grafik, fo-
tografier og plakater, som er udgivet i Danmark.
20. I § 9, stk. 1, ændres ” diasserier, grafik, fotografier og
plakater” til: ” grafik og fotografier”.
§ 2
22
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
23


Kulturudvalget 2016-17
L 134 Bilag 1
Offentligt


Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : E-mail :
kum@kum.dk
Web : Web :
www.kum.dk
Dok nr. 16/02194-67
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
10. februar 2017
Til Folketingets Kulturudvalg
Jeg fremsender hermed forslag til lov om ændring af lov om biblioteksafgift, der er
blevet fremsat d.d. Vedlagt er endvidere de høringssvar, som Kulturministeriet modtog
i forbindelse med høringen over forslaget, samt kommenteret høringsnotat hertil.
Med venlig hilsen
Mette Bock
Kulturudvalget 2016-17
L 134 Bilag 1
Offentligt


Dok. nr. 16/02194-71
Kommenteret høringsnotat
13. januar 2017
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om biblioteksafgift
Kulturministeriet sendte den 8. december 2016 forslag til lov om ændring af lov om
biblioteksafgift i høring. Høringsfristen var tirsdag den 10. januar 2017. Til og med
10. januar 2017 har Kulturministeriet modtaget i alt 14 høringssvar, se vedlagte
oversigt over organisationer mv., der har afgivet høringssvar (bilag 1).
I 2015 offentliggjorde Udvalget om Biblioteksafgift for Bøger og Musik en rapport,
hvori det blev anbefalet at øremærke en del af biblioteksafgiftspuljen til
bibliotekernes anvendelse af e-bøger og netlydbøger. Kulturministeren har efter
drøftelse med kulturordførerne valgt at gennemføre denne anbefaling i
lovforslaget.
I forslaget foreslås det videre, at biblioteksafgiftens undergrænse sænkes fra 2.130
kr. til 1.250 kr. samt – som noget nyt – at beløb, som ikke kommer til udbetaling
som følge af undergrænsen, fremover vil blive fordelt til de forfattere mv., som
ellers ville have fået højest 5.000 kr. i afgift.
I det følgende redegøres for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar, idet
synspunkter, der ikke angår lovforslaget, dog ikke er medtaget.
Generelt om indførelse af biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger
Biblioteksparaplyen tilslutter sig forslagets anbefaling om en introduktion af en
digital komponent i afgiften.
Dansk Forfatterforening bakker op om indførelse af en digital biblioteksafgift, der
efter foreningens opfattelse vil bidrage til ligestilling af forfatter, oversættere og
illustratorer af e-bøger med forfatter, oversættere og illustratorer af trykte bøger.
Der udtrykkes også tilfredshed over, at hovedindholdet af den nuværende lov
foreslået bevaret i uændret form.
Danske Dramatikere bakker om op om en indførelse af afgift for e-bøger og e-
lydbøger.
Danske skønlitterære Forfattere er overordnet tilfredse med det foreliggende
lovforslag og bakker op omkring, at tilrådighedsstillelsen af e-bøger bliver omfattet
af biblioteksafgiften.
Danske Tegneserieskabere udtrykker tilfredshed med, at man med lovforslaget
søger at tilstræbe, at indfasningen af den nye ordning ikke medfører store og
uforudsigelige forskydninger i biblioteksafgiften.
Kulturudvalget 2016-17
L 134 Bilag 1
Offentligt
Side 2
Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening bakker op om indlemmelsen af
digitale udgivelser i biblioteksafgiften.
Om størrelsen på den digitale pulje og evaluering
Biblioteksparaplyen anfører, at forslaget er et skridt i den rigtige retning, idet man
dog gerne havde set en mere ambitiøs model i forhold til fordelingsnøglen.
Foreningerne bemærker, at forslagets procentfordeling og den flerårige indfasning
kan medføre en udvikling, hvor forfattere ikke ønsker at stille digitale udgivelser
til rådighed for bibliotekerne, og at forslaget kan virke som en stopklods for det
incitament, forfatterne kan have i at få digitaliseret deres bagkatalog.
Copydan Billeder vil gerne på vegne af de 13 institutioner, som man
repræsenterer, tilbyde deltagelse i en følgegruppe, der i dialog med
Kulturministeriet skal evaluere loven inden indfasningsperiodens afslutning.
Dansk Forfatterforening bakker op om forslaget om en fireårig indfasning af den
digitale biblioteksafgift, men er bekymrede over forslagets § 1, stk. 5, hvor det
fremgår, at størrelsen på det beløb, der øremærkes til e-bøger og netlydbøger, fra
2022 fastsættes på grundlag af forholdet mellem det fysiske og det digitale udlån.
Foreninger anbefaler i stedet - som det også foreslås i Udvalget om Biblioteksafgift
for Bøger og Musiks rapport – at fastsætte størrelsen på den digitale pulje på
baggrund af en evaluering, der foretages inden udløbet af den fireårige periode i
samarbejde med forfatterforeningerne og Danmarks Biblioteksforening.
Danske skønlitterære Forfattere bakker op om den foreslåede fireårige
indfasningsperiode, men er betydeligt mere skeptiske over for forslaget om at lade
2022-opgørelser over udlån af hhv. fysiske bøger og e-bøger (§ 1, stk. 5) danne
grundlag for den efterfølgende beregning. Foreningen foreslår i stedet, at en
følgegruppe bestående af de to forfatterforeninger og en biblioteksrepræsentant bør
stå for den fremtidige fordelingsmodel.
Danske Tegneserieskabere bifalder, at digitale udgivelser indlemmes over en
fireårig periode, og at konsekvenserne evalueres undervejs.
Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening støtter ordningens fireårige
indfasningsperiode med det forbehold, at man inden den fireårige periode er
udløbet, foretager en evaluering af ordningens indflydelse på udbetalingen af
biblioteksafgift mellem de forskellige genrer.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet kan konstatere, at der under høringen på den ene side er
fremsat et ønske om, at der øremærkes et større beløb til biblioteksafgift, mens der
på den anden side er en række foreninger, som støtter den fireårige
indfasningsperiode. Herudover udtrykkes der fra forfatterforeningerne en skepsis
over den dynamiske model til udregning af den digitale pulje, der foreslås indført
fra 2022.
Side 3
Kulturministeriet finder, at det er vigtigt, at biblioteksafgiften fortsat vil udgøre en
forudsigelig indkomst for forfatterne. Samtidig er det vigtigt, at biblioteksafgiften
så vidt muligt afspejler den virkelighed, som bibliotekerne og biblioteksbrugerne
befinder sig i. Den foreslåede model – med en fireårig indfasningsperiode og en
dynamisk model herefter – er en måde at balancere disse hensyn på.
Kulturministeriet har dog noteret sig, at der under høringen er ønsket en
tydeligere præcisering af, at ordningen fremover skal basere sig på en evaluering.
Det præciseres derfor i bemærkningerne til loven, at der vil blive foretaget en
evaluering af de nye regler i god tid inden udløbet af den fireårige
indfasningsperiode. Det præciseres også, at der i den forbindelse vil blive set på,
om reglerne for opgørelse af størrelsen den digitale pulje skal modificeres. Endelig
fastslås det, at der i forbindelse med evalueringen vil blive indhentet bidrag fra de
relevante interessenter på området.
Om pointsystem og beregning af biblioteksafgift
Dansk Forfatterforening advarer mod, at biblioteksafgiften alene baseres på
udlånstal, bl.a. fordi udlånet hovedsageligt kommer til at vedrøre populære
(primært tekstbaserede) genrer, hvilket efter foreningens vurdering vil føre til en
ubalance i biblioteksafgiften, der ikke er i overensstemmelse med ordningens
status som kunststøtte til fordel for dansk sprog og kultur. Det bemærkes også, at
bøger, der udgør en vigtig del af bibliotekernes litteraturtilbud, ikke nødvendigvis
har høje udlånstal, og at forfattere, oversættere og illustratorer bag disse bøger bør
tilgodeses med en rimelig andel af biblioteksafgiften.
Danske Dramatikere bemærker, at dramatik i e-bogsform bør have sin egen
pointværdi, som ligger mellem lyrik og skønlitterær prosa.
Danske skønlitterære Forfattere mener, at nedsættelsen af bundgrænsen bør
suppleres med en længe tiltrængt justering af den nuværende pointfordeling, bl.a.
som følge af folkebibliotekernes ændrede indkøbs- og kassationspolitik, der har ført
til et fald i biblioteksafgift til den smallere kvalitetsskønlitteratur. Foreningen
foreslår konkret, at pointsatsen for lyrik og skønlitteratur for voksne opjusteres.
Danske Tegneserieskabere og Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening finder,
at biblioteksafgiften for illustrerede bøger, tegneserier og billedbøger vil blive
reduceret som følge af de nye regler, bl.a. fordi disse typer af bøger stort set ikke
bliver udgivet som e-bøger. Det foreslås derfor at hæve pointværdien for disse
bøger både for den digitale og analoge pointfordeling. Foreningerne finder også, at
alle illustrerede bøger, tegneserier og billedbøger bør tillægges 20 sider ved
optællingen på samme måde, som det foreslås af Biblioteksafgiftsudvalget for så
vidt angår tekstbøger, alternativt at alle typer bøger tillægges 20 sider. Endelig
vurderes det, at udvalgets anbefalinger om at tillægge illustrerede bøger 10 % ift.
opgørelse af antal anslag ikke er rimelig, og at henholdsvis tekst og illustrationer
optælles hver for sig.
Side 4
Danmarks BiblioteksCenter (DBC) bemærker, at Nationalbibliografien som
hovedregel ikke anfører sidetal på e-bøger, hvorfor den nationalbibliografiske
registrering ikke vil kunne danne afsæt for en bestemmelse af e-bogens omfang.
Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) bemærker, at den i
lovforslaget fremlagte model for beregning af e-bøger, der omfatter e-bøgernes
udlån til erstatning af bestandsprincippet fra beregningen af fysiske bøger
medfører en forskel i beregningsgrundlaget for e-bøger og fysiske bøger, som efter
UBVA’s opfattelse er uhensigtsmæssig og unødvendig. UBVA foreslår derfor, at en
tillempet bestandsopgørelse af elektroniske værker foretages ved, at man opgør
antal højeste samtidige udlån et individuelt bibliotek har haft i et givent
opgørelsessår. Herudover vurderer UBVA generelt, at tiden måske er løbet fra en
fortsat anvendelse af bestandsprincippet, idet det nationale lånesamarbejde
mellem biblioteker gør det muligt for lokale biblioteker at betjene deres lånere
uden nødvendigvis selv at have bøgerne stående. UBVA medgiver herefter, at
inddragelse af antal udlån i beregning af biblioteksafgift derfor i højere og mere
direkte grad end bestandstal afspejler den enkelte ophavsmands bidrag til og
betydning for dansk kultur og sprog, og mener således også, at antal udlån er et
grundlæggende relevant beregningsparameter, også hvad angår biblioteksafgift for
fysiske værker.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet kan konstatere, at der under høringen er blevet fastsat ønske om
at ændre det pointsystem, der ligger til grund for den konkrete fordeling af
biblioteksafgift. Kulturministeriet bemærker hertil indledningsvis, at lovforslaget
ikke indeholder en fastsættelse af den enkelte pointfordeling, men at der lægges op
til, at denne fordeling – som hidtil – sker i bekendtgørelsesform. Kulturministeriet
har dog noteret sig de indkomne høringssvar, der vil indgå i den samlede vurdering
i forbindelse med, at der skal udarbejdes ny bekendtgørelse, såfremt at lovforslaget
vedtages i Folketinget. Denne bekendtgørelse vil blive sendt i høring, inden den vil
blive sat i kraft.
Kulturministeriet bemærker endvidere, at de nye regler vil betyde, at
biblioteksafgiften fordeles på baggrund af helt nye principper, og at det derfor ikke
er muligt på nuværende tidspunkt præcist at forudsige præcist, hvordan den
digitale biblioteksafgift vil fordele sig. Den fireårige indfasningsperiode vil give
erfaringer med den nye model, og vil give et bedre statistisk grundlag, der kan
anvendes i forbindelse med eventuelle tilpasninger af ordningen. I ovennævnte
evaluering vil også blive foretaget en analyse af, hvordan indførelsen af den digitalt
øremærkede biblioteksafgift påvirker fordelingen af afgiften mellem de forskellige
genrer, som det bl.a. ønskes af Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening. Der
vil i den forbindelse blive set på den beregningsmodel, som lægger til grund for
biblioteksafgiften for e-bøger og netlydbøger, herunder ved at inddrage
synspunkterne fra de relevante interessenter.
For så vidt angår DBCs høringssvar bemærkes, at Kulturministeriet er
opmærksomt på problematikken, og at lovforslaget tager højde herfor ved at
Side 5
indeholde et forslag om omregning af sidetal til antal tegn for e-bøgernes
vedkommende.
For så vidt angår UBVAs høringssvar bemærkes det, at bestandsprincippet efter
Kulturministeriets opfattelse fortsat er den mest retvisende måde at opgøre
bøgernes udbredelse på. Af samme grund er der en komponent i
beregningsmodellen for biblioteksafgift for e-bøger, som simulerer
bestandsprincippet for e-bøgerne, idet man her giver point for antal kommuner,
hvor bogen er til rådighed (tilrådighedsstillelse), antal kommuner, hvor bogen har
været udlånt (udbredelse) og antallet af udlån (anvendelse).
Om bibliotekernes indberetning til beregning af biblioteksafgift
Helge Scheuer Nielsen bemærker, at værker, der befinder sig på fag- og
forskningsbiblioteker, bør medtages i beregningen af biblioteksafgiften, idet
folkebibliotekernes indkøb af såkaldt ”smal” litteratur er af begrænset omfang.
UBVA mener, at de danske fag- og forskningsbiblioteker bør indgå i
indberetningen til biblioteksafgiften, idet det efter udvalgets opfattelse vil bidrage
til en mere korrekt og udtømmende opgørelse af danske forfattere bidrag til dansk
sprog og kultur.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet bemærker, at fag- og forskningsbibliotekernes i dag ikke
indberetter deres bogstand til beregning af biblioteksafgiften, idet de ikke er
omfattet af loven. Det er uklart, hvorvidt det i dag ville være teknisk muligt at
inkludere indberetninger fra fag- og forskningsbibliotekerne til beregning af
biblioteksafgiften. Spørgsmålet om, hvilke biblioteker, der bør indgå i
biblioteksafgiften, er ikke en del af det aktuelle lovforslag, men kan eventuelt
indgå i forbindelse med en fremtidig lovændring.
Om nedsættelse af biblioteksafgiftens undergrænse
Dansk Forfatterforening støtter nedsættelsen af undergrænsen som beskrevet i
lovforslaget.
Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening støtter nedsættelsen af
undergrænsen som beskrevet i lovforslaget.
Biblioteksparaplyen tilslutter sig forslaget om en nedsættelse af undergrænsen.
Danske Dramatikere bakker op om den foreslåede nedsættelse af undergrænsen.
De skønlitterære Forfattere finder undergrænsejusteringen acceptabel, men ønsker
samtidig en ændring af biblioteksafgiftens pointfordeling.
UBVA mener, at alle beløb – uden omfordeling – ned til en administrativ
bagatelgrænse bør udbetales.
Side 6
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet konstaterer, at der i størstedelen af høringssvarene bakker op
om den foreslåede nedsættelse af biblioteksafgiftens undergrænse.
Som nævnt i bemærkningerne til loven bør fastsættelsen af størrelsen på
undergrænsen ske under hensynstagen til, at biblioteksafgiftsordningen har til
formål at støtte dansk sprog og kultur, og at ordningen derfor bør tilgodese dem,
for hvem forfattervirksomheden er det primære og ikke dem, der skriver nogle få
bøger, fx som følge af deres profession eller fritidsinteresse. Kulturministeriet er
derfor ikke enigt med UBVAs forslag.
Andre høringssvar
Datatilsynet, Danske Medier og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ingen
bemærkninger til lovforslaget.
Det Kongelige Bibliotek støtter forslaget og ingen yderligere bemærkninger.
Side 7
Bilag 1
Oversigt over organisationer mv., der har afgivet høringssvar
pr. 10. januar 2017 vedr. udkast til lov om ændring af lov om biblioteksafgift
Organisation
1. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
2. Helge Scheuer Nielsen
3. DBC
4. Datatilsynet
5. Danske Medier
6. Det Kongelige Bibliotek
7. AC/UBVA
(Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde)
8. Biblioteksparaplyen
(Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekarforbundet, Bibliotekschefforeningen, Danmarks
Forskningsbiblioteksforening, HK Kommunal,
Biblioteksudvalget; HK/STAT, TR-kollegiet for De Statslige Biblioteker og Arkiver,
Kommunernes Skolebiblioteksforening)
9. Illustratorerne i Dansk Forfatterforening
10. Dansk Forfatterforening
11. Danske Tegneserieskabere
12. Danske Dramatikere
13. Copydan Billeder
14. Danske Skønlitterære Forfattere