Svar på spm. nr. S 683: Hvordan vil ministeren sikre en uvildighed i de kulturhistoriske museers vurdering af nødvendighed og omfang af arkæologiske undersøgelser, når disse udføres for private borgeres regning, jf. museumslovens kapitel 8?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: kulturministeren
- Til: Mette Bock
- Spørger: Rasmus Horn Langhoff
- Minister: kulturministeren
Svar på § 20 spm, S 683 om vurdering af nødvendighed og omfang af arkæologiske undersøgelser.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S683/svar/1382367/1722409.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 17/00485-3 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K 10. februar 2017 Folketingsmedlem Rasmus Horn Langhoff (S) har den 2. februar 2017 stillet mig følgende spørgsmål, nr. S 683, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål: Hvordan vil ministeren sikre en uvildighed i de kulturhistoriske museers vurdering af nødvendighed og omfang af arkæologiske undersøgelser, når disse udføres for private borgeres regning, jf. museumslovens kapitel 8? Svar: Et museum kan først sætte en arkæologisk undersøgelse i gang, når Slots- og Kulturstyrelsen har godkendt undersøgelsens budget, der afspejler den valgte metode for undersøgelsen og tilhørende argumentation for væsentligheden af det aktuelle arkæologiske objekt. Det er ifølge museumsloven kun fortidsminder, der vurderes at være væsentlige, som skal undersøges nærmere. Slots- og Kulturstyrelsen har udarbejdet en definition af, hvilke fortidsminder der er væsentlige, som museerne skal anvende. Slots- og Kulturstyrelsen udarbejder desuden nationale strategier for udgravninger i Danmark, der på videnskabeligt grundlag angiver det nuværende vidensniveau samt hvilke områder, der er fokus på ved tilvejebringelsen af ny viden om forhistorien. Strategierne er både retningslinjer og prioriteringsredskab for museernes videnskabelige personale. Efter endt forundersøgelse, hvor lokalitetens potentiale afklares, vurderer museet potentialet op mod væsentlighedskriterierne samt de nationale strategier. Efterfølgende kontrollerer og vurderer SLKS, museets argumentation for at gennemføre en (for)undersøgelse. Fortidsminder, der efter en arkæologisk forundersøgelse ikke anses for væsentlige, indstilles ikke til udgravning. I sådanne tilfælde frigives arealet til det påtænkte anlægsarbejde. 2016-17 S 683 endeligt svar Offentligt Side 2 Styrelsen vurderer hver enkelt arkæologisag på et fagligt grundlag og sammenholder materialet med niveau, metoder mv. i resten af landet. Styrelsen kan tillige yde tilskud til bygherrerne. Når undersøgelserne er gennemført, modtager styrelsen regnskaber og beretninger fra de lokale museer for at sikre, at de oprindeligt fremlagte forudsætning- er holdt stik, og at undersøgelserne er blevet gennemført efter de aftalte retningslinjer. Jeg vurderer således, at vi har et system, der sikrer uvildighed i forhold til museernes vurderinger. Jeg henviser i øvrigt til mit svar af dags dato på spørgsmål S 684. Mette Bock
Svar på S 684 om overvejelser om revision af museumsloven.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S683/svar/1382367/1722410.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 17/00486-2 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K 10. februar 2017 Folketingsmedlem Rasmus Horn Langhoff (S) har den 2. februar 2017 stillet mig følgende spørgsmål, nr. S 684, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål: Mener ministeren, at der er behov for at gennemgå museumsloven med henblik på en eventuel revision? Svar: Da spørgsmålet er stillet i forbindelse med spørgsmål nr. S 682 og S 683 om den arkæologiske virksomhed, opfatter jeg spørgsmålet om museumsloven på den baggrund. Fortidsminder har som udgangspunkt bedst af at blive i jorden. Der bliver de bedst bevaret, og samtidig sikrer man, at fremtidige generationer med deres potentielt bedre videnskabelige metoder har mulighed for at udgrave fortidsminderne. Det er baggrunden for museumslovens princip om, at det er den, der ønsker at grave, hvor der er fortidsminder, som skal finansiere undersøgelsen. Princippet er også rodfæstet i Maltakonventionen, som Danmark har tiltrådt. Det er min opfattelse, at museumslovens bestemmelser om arkæologiske undersøgelser giver incitament til at passe på vores fælles kulturarv ved at bevare flest mulige fortidsminder i jorden. Jeg er samtidig opmærksom på, at flere aktører har stillet spørgsmål til, om reglerne i dag indeholder de rigtige balancer. Som ny minister på området finder jeg, at der er behov for at vurdere dette nærmere, og jeg har derfor besluttet mig for at se nærmere på området. Jeg vil således invitere ordførerne til et møde om området. Mette Bock 2016-17 S 683 endeligt svar Offentligt