Svar på spm. nr. S 684: Mener ministeren, at der er behov for at gennemgå museumsloven med henblik på en eventuel revision?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: kulturministeren
- Til: Mette Bock
- Spørger: Rasmus Horn Langhoff
- Minister: kulturministeren
Svar på S 684 om overvejelser om revision af museumsloven.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S684/svar/1382364/1722403.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 17/00486-2 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K 10. februar 2017 Folketingsmedlem Rasmus Horn Langhoff (S) har den 2. februar 2017 stillet mig følgende spørgsmål, nr. S 684, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål: Mener ministeren, at der er behov for at gennemgå museumsloven med henblik på en eventuel revision? Svar: Da spørgsmålet er stillet i forbindelse med spørgsmål nr. S 682 og S 683 om den arkæologiske virksomhed, opfatter jeg spørgsmålet om museumsloven på den baggrund. Fortidsminder har som udgangspunkt bedst af at blive i jorden. Der bliver de bedst bevaret, og samtidig sikrer man, at fremtidige generationer med deres potentielt bedre videnskabelige metoder har mulighed for at udgrave fortidsminderne. Det er baggrunden for museumslovens princip om, at det er den, der ønsker at grave, hvor der er fortidsminder, som skal finansiere undersøgelsen. Princippet er også rodfæstet i Maltakonventionen, som Danmark har tiltrådt. Det er min opfattelse, at museumslovens bestemmelser om arkæologiske undersøgelser giver incitament til at passe på vores fælles kulturarv ved at bevare flest mulige fortidsminder i jorden. Jeg er samtidig opmærksom på, at flere aktører har stillet spørgsmål til, om reglerne i dag indeholder de rigtige balancer. Som ny minister på området finder jeg, at der er behov for at vurdere dette nærmere, og jeg har derfor besluttet mig for at se nærmere på området. Jeg vil således invitere ordførerne til et møde om området. Mette Bock 2016-17 S 684 endeligt svar Offentligt