B 16 - svar på spm. 3 om, hvad der konkret skal til, for at et medlemsland kan begrænse den frie bevægelighed m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om EU-borgeres medvirken til dokumentation af lovligt ophold i Danmark. (Spørgsmål 3)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Martin Henriksen (udpeget af DF)
B 16 - svar på spm. 3.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/beslutningsforslag/B16/spm/3/svar/1382251/1722202.pdf
Ministeren Side 1/2 10. februar 2017 Udlændingeafdeling Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uibm@uibm.dk Web www.uibm.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2017 - 1370 Akt-id 184142 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 19. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 3 til B16 efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 3 til B16: Vil ministeren oplyse, hvad der konkret skal til, for at et medlemsland kan begrænse den frie bevægelighed, hvis det kan begrundes i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed? Svar: 1. Opholdsdirektivet regulerer unionsborgere og deres familiemedlemmers ret til indrejse og ophold på medlemsstaternes område. Direktivet opstiller også begrænsninger for disse rettigheder. Udgangspunktet i direktivet er, at unionsborgere og deres familiemedlemmer har ret til ophold i en værtsmedlemsstat, dog således at der kan ske udsendelse eller nægtelse af indrejse, hvis hensynet til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed taler for det. 2. Foranstaltninger truffet af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Begrundelser, der ikke vedrører den individuelle sag, eller som har generel præventiv karakter, må ikke anvendes. En tidligere straffedom må kun tages i betragtning, såfremt de omstændigheder, der førte til den pågældende dom, er udtryk for en personlig adfærd, der indebærer en aktuel trussel mod den offentlige orden. Myndighederne skal basere deres beslutning på vurderingen af den pågældende persons adfærd i fremtiden. Antallet og typen af domme, som den pågældende person tidligere er idømt, og i særdeleshed de begåede lovovertrædelsers grovhed og hyppighed udgør et væsentligt element i denne vurdering. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 B 16 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Side 2/2 Gentagne småforbrydelser kan efter omstændighederne udgøre en trussel mod den offentlige orden. 3. Foranstaltninger truffet af hensyn til den offentlige sundhed kan alene iværksættes på baggrund af de sygdomme, der er potentielt epidemiske ifølge relevante instrumenter fra Verdenssundhedsorganisationen, samt andre smitsomme infektionssygdomme eller parasitære sygdomme, for så vidt der er truffet beskyttelsesforanstaltninger mod dem for danske statsborgere. Sygdomme, der opstår efter de første tre måneder efter indrejsen, kan ikke begrunde en udsendelse af landet. Inger Støjberg / Jesper Gori