B 16 - svar på spm. 1 om man kan man opholde sig som EU-borger i et andet EU-land uden egentlige likvide midler til rådighed m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om EU-borgeres medvirken til dokumentation af lovligt ophold i Danmark. (Spørgsmål 1)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Martin Henriksen (udpeget af DF)
B 16 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/beslutningsforslag/B16/spm/1/svar/1382248/1722195.pdf
Ministeren Side 1/1 10. februar 2017 Udlændingeafdeling Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uibm@uibm.dk Web www.uibm.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2017 - 1367 Akt-id 184132 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 19. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til B16 efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 1 til B 16: Vil ministeren oplyse, om man kan man opholde sig som EU-borger i et andet EU- land uden egentlige likvide midler til rådighed, så længe man ikke direkte ligger værtslandets sociale system til last? Svar: 1. Det følger af opholdsdirektivet (2004/38/EF), at udlændinge omfattet af EU- retten har ret til at opholde sig i et andet EU-land i indtil tre måneder uden andre betingelser end kravet om at være i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas. Endvidere har udlændinge omfattet af EU-retten, der indrejser i et andet EU-land for at søge beskæftigelse, ret til ophold som arbejdssøgende i indtil seks måneder og herefter så længe, det kan dokumenteres, at den pågældende søger arbejde og har reelle muligheder for ansættelse. Det er herudover en forudsætning, at sådanne udlændinge omfattet af EU-retten ikke er en urimelig byrde for det offentlige system. Derimod kan der ikke stilles krav om midler til ophold eller hjemrejse som betingelse for retten til ophold. 2. Det bemærkes, at udlændinge omfattet af EU-retten, der ikke er økonomisk aktive, men som råder over tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og eventuelle familiemedlemmer, således at opholdet ikke bliver en byrde for værtsmedlemsstatens sociale system, har ret til ophold i mere end tre måneder. Inger Støjberg / Jesper Gori Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 B 16 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt