Fremsat den 10. februar 2017 af René Gade (ALT), Josephine Fock (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Poll (ALT)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19694

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/beslutningsforslag/B69/20161_B69_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 10. februar 2017 af René Gade (ALT), Josephine Fock (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Poll (ALT)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om nedsat momssats og forhøjet skattefradrag for reparationer og vedligehold
    Folketinget pålægger regeringen inden den 1. januar 2018 at sænke momssatsen og hæve skattefradraget for ydelser relateret
    til reparationer og vedligehold.
    Beslutningsforslag nr. B 69 Folketinget 2016-17
    AX019694
    Bemærkninger til forslaget
    Det foreslås, at følgende to skattelempelser implemente-
    res:
    – Momssatsen sænkes fra 25 pct. til 12 pct. på smårepara-
    tioner. Rensning og strygning på vaskeri antages ikke at
    indgå herunder. Ligeledes vil ændringer og tilkøb af eks-
    traudstyr, der foretages på køb af nye varer, ikke være
    omfattet af den lavere momssats. Småreparationer af føl-
    gende varer foreslås at skulle omfattes:
    – Cykler.
    – Lædervarer (inklusive kunstlæder).
    – Tekstiler (uanset materiale).
    – Skattefradrag for reparation og vedligehold af hårde hvi-
    devarer, hvis reparationen udføres i eget hjem. Fradraget
    vedrører udgifter til arbejdsløn. Der gives et skattefra-
    drag svarende til 50 pct. af arbejdsomkostningerne.
    Skattefradraget gives op til et beløb på 12.000 kr. pr.
    person. Følgende hårde hvidevarer er omfattet:
    – Komfurer, ovne og mikrobølgeovne.
    – Køleskabe, frysere og opvaskemaskiner.
    – Vaskemaskiner, tørretumblere og tørreskabe.
    – Emhætter.
    Ved at give skatterabatter relateret til reparationer og ved-
    ligehold ønsker Alternativet at forlænge levetiden for en
    række produkttyper, som i dag typisk kasseres, når blot en
    lille del af produktet eller funktionaliteten er defekt.
    De nuværende forbrugsmønstre er låst fast i den måde, vi
    producerer på. Det er i mange tilfælde billigere at købe nyt
    end at reparere. Virksomheder har, siden forbrugssamfundet
    opstod i 1960’erne, i højere og højere grad indrettet produkt-
    udvikling og produktion på, at et produkt kun produceres til
    forbrug inden for den nu 2-årige garantiperiode, hvorefter
    det ikke kan repareres, opgraderes eller tilpasses, men blot
    kasseres.
    Et mere bæredygtigt forbrug kan ikke skabes ved udeluk-
    kende at regulere produktionen. Det er helt centralt, at vi
    stiller krav til energiforbrug og miljøbevidsthed i produktio-
    nen, men dette skal samtænkes med vores forbrugsmønstre.
    Det er blevet en inkorporeret del af vores forbrugskultur at
    tænke i nye produkter i stedet for at reparere allerede eksi-
    sterende produkter, som potentielt har en langt længere leve-
    tid end 2 år.
    Ved at indføre lavere moms på reparationer og vedligehol-
    delse af varer giver vi både et økonomisk incitament og sen-
    der et klart signal om, at vi vil et mere bæredygtigt og cirku-
    lært samfund. Det vil hjælpe med at gøre op med vanetænk-
    ningen.
    Tiltagene vil bidrage til udviklingen af nye forretningsmo-
    deller, hvor fokus flyttes fra brug og smid væk-kulturen til
    design, produktion og forbrug med henblik på at rykke tæt-
    tere på ikke bare en cirkulær økonomi, men et cirkulært
    samfund, hvor normalen bliver brug og behold. Med fradrag
    for reparationer bliver det billigere at bevare og levetidsfor-
    længe, hvorved efterspørgslen efter nyt må forventes at fal-
    de. Det vil skærpe opmærksomheden på at købe kvalitetsva-
    rer, der holder længere. Et andet positivt aspekt er, at tiltage-
    ne vil øge den indenlandske efterspørgsel på reparationer,
    hvilket vil give ekstra arbejde til dygtige danske faglærte.
    I Sverige har man som et delelement af Finansloven for
    2017 indført sådanne skatterabatter med virkning fra januar
    2017. Der er tale om en udvidelse af det svenske »RUT-av-
    draget«, som i forvejen indebærer skattefradrag for børne-
    pasning, rengøring, havearbejde m.v., jf. »Lista över rutar-
    bejden« på www.skatteverket.se. Fradraget opnås kun for
    arbejde foretaget i eget hjem. I Sverige kan det såkaldte
    RUT-avdraget maksimalt give en skatterabat på 25.000
    svenske kr. (ca. 19.500 kr.) pr. skattepligtig borger, der ikke
    er fyldt 65 år ved skatteårets start, mens personer, som er
    fyldt 65 år, maksimalt kan opnå en skattereduktion på
    50.000 svenske kr. (ca. 39.000 kr.).
    Danmark kan med fordel indføre samme model, som er
    blevet implementeret i Sverige. I Sverige ventes momsned-
    sættelsen og fradraget tilsammen at give et mindreprovenu i
    2017 svarende til ca. 460 mio. svenske kr. Da Sverige med
    et indbyggertal på 9,75 mio. indbyggere er knap dobbelt så
    befolkningsrigt som Danmark, forventes forslaget at medfø-
    re et varigt mindreprovenu på ca. 200 mio. kr. årligt i Dan-
    mark (beregningerne tager udgangspunkt i, at Danmark har
    5,7 mio. indbyggere og Sverige har 9,75 mio. indbyggere
    samt en valutakurs på 0,80) fordelt således:
    – Momssænkningen ventes at give et mindreprovenu på
    ca. 125 mio. kr. i 2017 og et varigt mindreprovenu på år-
    ligt ca. 110 mio. danske kr.
    – Skattefradraget ventes at give et mindreprovenu på ca.
    90 mio. kr. årligt fra 2017 og frem.
    Dertil vil komme en mindre engangsomkostning til intern
    og ekstern information om skatteændringerne og en årlig
    omkostning til administration af lovgivningen.
    Hvis Danmark skal have et mere bæredygtigt og cirkulært
    samfund, er skattefradrag på reparationer kun en lille del af
    løsningen. De direkte fordele ved en 12 procentpoint lavere
    reparationspris er begrænsede, men fradraget vil sende et
    klart signal om, at vi samfundsmæssigt ønsker en omstilling
    til et samfund, hvor reparation og opgradering er naturlige
    løsninger på en voldsomt forceret teknologiudvikling. Sam-
    tidig med at det gøres mere attraktivt at reparere varige for-
    brugsgoder, som er gået i stykker, skal incitamentet for pro-
    ducenterne til at producere mere holdbare og genanvendeli-
    ge varer øges.
    Europa-Kommissionen vedtog med ecodesigndirektivet i
    2015 en række tiltag, der alle sigter på at styrke indsatsen
    for et mere cirkulært samfund for energirelaterede produk-
    ter, jf. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
    ændring af direktiv 2008/98/EF om affald COM/2015/0595
    final – 2015/0275 (COD). Alle medlemslande opfordres til
    at skabe bedre rammer for affaldsminimering, genbrug og
    genanvendelse for herved at opnå et lavere energiforbrug og
    mindre affaldsmængder. I 2016-17 udvikles strategien for
    cirkulær økonomi, som vil brede disse principper langt bre-
    2
    dere ud, baseret på de allerede vedtagne EU-ressourcestrate-
    gier.
    Det kan være en bekymring, at en differentieret momssats
    giver incitament til skatteunddragelse, idet sælger kan mani-
    pulere henholdsvis salgspris og reparationspris for at opnå
    den størst mulige momsbesparelse. Hele det danske moms-
    system er dog langt hen ad vejen baseret på tillid til, at bor-
    gerne og virksomhederne betaler den moms, de skal. Dertil
    kommer, at momsfradraget på småreparationer ikke vedrø-
    rer køb af nye varer. Forslagsstillerne vurderer således ikke
    skatteunddragelse som værende en praktisk udfordring.
    Forslagsstillerne er åbne over for at finde finansieringen
    med de partier, som støtter op om beslutningsforslaget. Af
    finansieringsmuligheder kunne f.eks. peges på højere afgift
    på giftige pesticider, der kan være skadelige for naturen,
    biodiversiteten og folkesundheden. Initiativet kan også fi-
    nansieres af en kemikalieafgift, som beskatter varer med ke-
    mikalier, som er svære at genanvende, eller ved det finans-
    politiske råderum. Forslagsstillerne er åbne over for andre
    finansieringsmuligheder.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    René Gade (ALT):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om nedsat momssats og
    forhøjet skattefradrag for reparationer og vedligehold.
    (Beslutningsforslag nr. B 69)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4