Fremsat den 10. februar 2017 af Susanne Eilersen (DF), Morten Marinus (DF), Jakob Sølvhøj (EL), Finn Sørensen (EL), Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)

Fremsat den 10. februar 2017 af Susanne Eilersen (DF), Morten Marinus (DF), Jakob Sølvhøj (EL), Finn Sørensen (EL),
Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af lov om kommunale og regionale valg
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte forslag til lov om ændring af lov
om kommunale og regionale valg, således at d’Hondts fordelingsmetode erstattes af største brøks metode i forbindelse med
mandatfordelingen ved kommunal- og regionsrådsvalg.
Beslutningsforslag nr. B 70 Folketinget 2016-17
AX019692
Bemærkninger til forslaget
Teksten til beslutningsforslaget er en uændret genfremsæt-
telse af beslutningsforslag nr. B 14 fra Folketingsåret
2013-14 fremsat af Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Enhedslisten. Bemærkningerne er ændret i forhold til B 14.
Forslagsstillerne ønsker, at mandatfordelingsmetoden ved
kommunale og regionale valg ændres, således at største
brøks metode fremover erstatter d’Hondts metode. Den nu-
værende fordelingsmetode ved lokalvalg, d’Hondts metode,
har en tendens til at favorisere de største partier på bekost-
ning af de mindre partier og lister, der stiller op ved valgene.
Ved valg til Folketinget fordeles tillægsmandaterne efter
største brøks metode. Fordelingen af tillægsmandater udlig-
ner dermed resultatet på landsplan, således at partierne op-
når det antal mandater, der svarer til deres andel af stemmer.
Ved d’Hondts metode fordeles mandaterne et efter et. Ved
største brøks metode fordeles mandater efter, hvor mange
stemmer partierne har fået. De nærmere regler vedrørende
opgørelse af stemmer i forbindelse med folketingsvalg frem-
går af bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget, LBK
nr. 416 af 12. maj 2016. Reglerne for mandatfordelingen
ved lokalvalg fremgår af bekendtgørelse af lov om kommu-
nale og regionale valg, LBK nr. 363 af 2. april 2014. Formå-
let med beslutningsforslaget er således i videst muligt om-
fang at opnå fuld forholdsmæssig repræsentation i forbindel-
se med lokalvalg, således at ingen partier, lister eller valg-
forbund opnår flere mandater end det antal, stemmetallet be-
rettiger til.
Største brøk
Her er et eksempel på fordeling af mandater efter største
brøks metode: Hvis der skal fordeles 11 mandater og der
skal 10 stemmer til et mandat og tre partier (A, B og C) har
fået henholdsvis 90, 12 og 8 stemmer, fordeles de første 10
mandater med 9 til A og 1 mandat til B. Tilbage er 1 mandat
som tildeles C, fordi parti C med 8 stemmer har den største
brøk (se tabel 1) og dermed er tættere på det resterende
mandat end parti B, som kun har 2 stemmer tilovers, og par-
ti A, der slet ikke har nogen. Metoden kaldes største brøks
metode, fordi man fordeler mandaterne ved at dividere parti-
ernes stemmetal med det antal stemmer, der skal til for at få
et mandat. Det parti, der har den største brøk, når de hele
mandater er fordelt, får det ekstra mandat. I dette eksempel
var det parti C.
Tabel 1
Parti Mandatfordeling
uafrundet – stør-
ste brøks metode
Mandatfordeling
– største brøks
metode
Mandatfordeling
– d’Hondts meto-
de
A 90 / 10 = 9,0 9 10
B 12 / 10 = 1,2 1 1
C 8 / 10 = 0,8 1 0
d’Hondts metode
d’Hondts metode har været anvendt ved kommunalvalg
siden 1909. Den anvendes endvidere ved regionsrådsvalg,
europaparlamentsvalg og menighedsrådsvalg. Tidligere blev
den også anvendt ved amtsrådsvalg. Her er et eksempel på
fordeling af mandater efter d’Hondts metode: Ved denne
metode fordeles mandaterne et efter et. Det første mandat
går til partiet med det højeste stemmetal. I ovenstående til-
fælde er det parti A. Inden man fordeler næste mandat, deler
man A’s stemmetal med to (90 / 2 = 45). Med 45 stemmer
får A også det andet mandat. Det tredje mandat går også til
A (90 / 3 = 30). Det gør det fjerde (90 / 4 = 22,5), det femte
(90 / 5 = 18), det sjette (90 / 6 = 15) og det syvende også
(90 / 7 = 12,9). Med 12 stemmer får parti B det ottende
mandat (12 / 1 = 12). Det niende mandat går til A (90 / 8 =
11,25). Det gør det tiende og ellevte mandat også – (90 / 9 =
10) og (90 / 10 = 9). Havde der været flere mandater, havde
A også fået det tolvte mandat (90 / 11 = 8,18). Parti C ville
først have fået et eventuelt trettende mandat (8 / 1 = 8).
Kommunalvalget 2013
Brugen af d’Hondts fordelingsmetode har medført, at ét
parti har sikret sig absolut flertal flere steder i landet i for-
bindelse med diverse kommunalvalg, på trods af at det på-
gældende parti har fået under halvdelen af de afgivne stem-
mer. Ved det seneste kommunalvalg i 2013 var dette eksem-
pelvis tilfældet i Billund Kommune, Brøndby Kommune og
Ishøj Kommune. Efter anmodning fra MF Susanne Eilersen
har social- indenrigsministeren foretaget en beregning af,
hvorledes mandatfordelingen i en række kommuner ville ha-
ve set ud, hvis største brøks metode var blevet anvendt i ste-
det for d’Hondts fordelingsmetode. Nedenfor er givet et par
eksempler på den uretfærdige fordeling af mandater, som
d’Hondts metode medfører i forhold til største brøks meto-
de. Alle nedenstående mandattal stammer fra social- og in-
denrigsministerens besvarelse af SOU alm. del – spørgsmål
56.
Eksempel 1: Billund Kommune
I Billund Kommune opnåede Venstre 13 mandater. Største
brøks metode ville have givet partiet 12 mandater. Kommu-
nens byråd har 25 pladser. Venstre fik således ikke blot et
mandat for meget set i forhold til stemmetallet. Partiet op-
nåede flertal, på trods af at man fik under halvdelen af stem-
merne. SF blev ikke repræsenteret i byrådet, men ville have
fået et mandat ved brug af største brøks metode. Dansk Fol-
keparti fik 2 mandater, men ville have fået 3 med største
brøks metode.
Eksempel 2: Brøndby Kommune
I Brøndby Kommune fik Socialdemokratiet 10 mandater
ved valget. Med største brøks metode ville partiet kun have
fået 8. Brøndby Kommunes byråd har 19 pladser. Socialde-
mokratiet opnåede således et flertal af pladserne med et
2
mindretal af stemmerne. Radikale Venstre, Det Konservati-
ve Folkepart og Demokratiske Socialister opnåede ingen re-
præsentation, men ville alle have fået et mandat, hvis største
brøks metode havde været anvendt. Dansk Folkeparti fik 4
mandater, men ville kun have fået 3 ved anvendelse af stør-
ste brøks metode.
Eksempel 3: Ishøj Kommune
I Ishøj Kommune fik Socialdemokraterne 11 mandater.
Største brøks metode ville blot have givet partiet 9 mandat-
er. Der er 19 pladser i byrådet, så dette er endnu et eksempel
på, at et parti har opnået et flertal af pladserne i byrådet, selv
om det havde fået under halvdelen af stemmerne. Radikale
Venstre og Det Konservative Folkeparti ville begge have få-
et et mandat ved brug af største brøks metode, men opnåede
altså ikke repræsentation i byrådet ved valget.
Afsluttende bemærkninger
Det fremgår meget tydeligt af valgresultatet i ovenstående
kommuner, at når d’Hondts fordelingsmetode benyttes til at
fordele mandater ved et valg, favoriseres de største partier. I
alle ovenstående tilfælde er det kommunens mindste partier,
der må afgive mandater til de største partier, fordi man an-
vender d’Hondts metode og ikke største brøks metode. Den-
ne problematik har været velkendt længe og har været frem-
hævet af en række valgforskere, herunder professor i stats-
kundskab ved Aarhus Universitet Jørgen Elklit, som har re-
degjort for problematikken i en række artikler i Frederiks-
borg Amts Avis kort efter valget i november 2005, hvor han
bl.a. udtalte: »Der er fordele og ulemper ved alle valgsyste-
mer, men her synes jeg klart, der er flere minusser end plus-
ser. Vi har behov for en åben debat om det kommunale valg-
system, og jeg mener i høj grad, der bør gøres op med d
´Hondts metode, der favoriserer de store partier. Alt for tit
ser vi i dag byråd, hvor sammensætningen af mandater ikke
afspejler valgresultatet. Der er flere andre metoder, der sik-
rer en langt bedre overensstemmelse mellem mandat- og
stemmetal« (Jørgen Elklit, Frederiksborg Amts Avis den 24.
november 2005: »Brug for et nyt valgsystem«).
Det er i demokratiets interesse, at den metode, der benyt-
tes ved fordeling af mandater, er så retfærdig som overhove-
det muligt og i videst mulige omfang afspejler stemmeafgiv-
ningen. Desværre er der ulemper ved de fleste fordelingsme-
toder, herunder også den største brøks metode. Ved brug af
d’Hondts metode tæller alle stemmer ikke lige meget, idet
der oftest skal færre stemmer til at sikre et mandat til et stort
parti, end det er tilfældet for små partier. Ulempen ved stør-
ste brøks metode drejer sig hovedsageligt om problemer re-
lateret til konstituering efter valget, idet det antages, at
d’Hondts metode vil give et mere handlekraftigt byråd, net-
op fordi de store partier står stærkere og derfor ikke i samme
grad behøver at tage hensyn til små partier og lister. Der er
dog ingen tvivl om, at største brøks metode giver en langt
mere retfærdig fordeling af mandaterne end d’Hondts meto-
de. Derfor benyttes største brøks metode også ved fordelin-
gen af tillægsmandater ved folketingsvalg. Største brøks me-
tode sikrer, at intet parti får flere mandater, end deres stem-
metal berettiger til. Derfor er største brøks metode også den
stemmefordelingsmetode, der er mest demokratisk, idet den
sikrer, at alle stemmer tæller lige meget. Kommunalvalget i
november 2013 bør være sidste gang, man benytter
d’Hondts metode.
3
Skriftlig fremsættelse
Susanne Eilersen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om
kommunale og regionale valg.
(Beslutningsforslag nr. B 70)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4