Svar på spm. nr. S 688: Når den tidligere minister på området Jørn Neergaard Larsen den 26. september 2016 har oplyst, at Beskæftigelsesministeriet ikke indsamler data over antallet af lægeattester, der udstedes i sager på beskæftigelsesområdet, herunder hvor mange attester der erklærer borgere for uarbejdsdygtige, mener ministeren så ikke, at det er relevant information, hvorvidt et lille antal læger står for udstedelsen af en stor andel lægeattester, der erklærer borgere for uarbejdsdygtige?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: beskæftigelsesministeren
- Minister: beskæftigelsesministeren
- Spørger: Naser Khader
- Til: Troels Lund Poulsen
Svar på S 688.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S688/svar/1381702/1721302.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 9. februar 2017 J.nr. 17/02003/2017-1034 Folketingets Lovsekretariat lov@ft.dk Naser Kader Naser.Kader@ft.dk Folketingsmedlem Naser Kader (KF) har den 2. februar 2017 stillet følgende spørgsmål nr. S 688, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 688: ” Når den tidligere minister på området Jørn Neergaard Larsen den 26. september 2016 har oplyst, at Beskæftigelsesministeriet ikke indsamler data over antallet af lægeattester, der udstedes i sager på beskæftigelsesområdet, herunder hvor mange attester der erklærer borgere for uarbejdsdygtige, mener ministeren så ikke, at det er relevant information, hvorvidt et lille antal læger står for udstedelsen af en stor andel lægeattester, der erklærer borgere for uarbejdsdygtige? ” Svar: Jeg vil gerne understrege, at det på beskæftigelsesområdet er kommunen og ikke lægen, der vurderer, om borgeren er uarbejdsdygtig. Lægeattesten indgår i borge- rens sag sammen med sagens øvrige oplysninger. De lægelige oplysninger indgår dermed som et element i kommunens vurdering af, hvilken hjælp der skal gives til borgeren. Herudover kan jeg konstatere, at selv om borgere har helbredsmæssige problemer, så er der eksempelvis i Odense Kommune erfaringer, der viser, at det med de rette skånehensyn kan lykkes at give udsatte borgere en beskæftigelsesrettet indsats og dermed støtte dem på deres vej frem mod beskæftigelse. Beskæftigelsesministeriet har ikke kendskab til, hvorvidt der på beskæftigelsesom- rådet er bestemte læger, der udskriver mange lægeattester. Styrelsen for Arbejds- marked og Rekruttering har i den forbindelse oplyst, at der ikke indsamles data på centralt hold for, hvor mange lægeattester kommunerne rekvirerer, eller hvilke læ- ger der udsteder attesterne. De seneste års reformer bygger på en systematisk brug af lægelige oplysninger i en lang række sager. Samtidig er der etableret et struktureret samarbejde mellem kommunen og regionen om rekvirering af lægeattester. Sigtet med reformerne har bl.a. været at give kommunerne adgang til lægeattester med et solidt fagligt niveau og at understøtte kommunerne i kun at rekvirere den nødvendige dokumentation og dermed undgå at indhente dyr og overflødig lægelig dokumentation. I de komplekse sager kan kommunen kun indhente lægeattester fra borgerens prak- tiserende læge og fra regionens kliniske funktion, og i alle sygedagpengesager skal 2016-17 S 688 endeligt svar Offentligt 2 kommunen indhente lægeattest fra borgerens praktiserende læge til brug for kom- munens opfølgning inden 8. ugesygefravær. Endelig kan jeg oplyse, at der er i gangsat en større evaluering af den tidlige læge- attest for sygedagpengemodtagere bl.a. med henblik på at undersøge, om der er en tilstrækkelig kvalitet i attesten. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen