Skriftlig fremsættelse (8. februar 2017)
Tilhører sager:
Aktører:
AA10041
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L130/20161_L130_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (8. februar 2017) Justitsministeren (Søren Pape Poulsen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte) (Lovforslag nr. L 130) Lovforslaget har til formål at skærpe afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte. I dag har udvisningsdømte indsatte stort set samme muligheder som andre indsatte, når det gælder adgangen til at deltage i uddannelse, undervis- ning og programvirksomhed i fængslerne samt modtage so- ciale behandlingstilbud mod stofmisbrug. Med lovforslaget foreslås det, at afskaffe kriminalforsor- gens pligt til at udarbejde handleplaner for udvisningsdømte indsatte for tiden efter deres løsladelse, at begrænse deres adgang til uddannelse, undervisning og programvirksomhed samt retten til sociale behandlingstilbud mod stofmisbrug, idet disse tiltag navnlig tager sigte på resocialisering til det danske samfund efter løsladelsen. Baggrunden for forslaget er, at udvisningsdømte udlæn- dinge som udgangspunkt skal sendes hjem, når de har afso- net deres straf i Danmark. I forhold til denne gruppe af ind- satte er der derfor ikke behov for at anvende ressourcer i fængslerne på resocialiserende tiltag, som retter sig mod f.eks. at kunne få et job eller en uddannelse i Danmark. Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til æn- dringer af relevante bestemmelser i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 130 Folketinget 2016-17 Justitsmin., j.nr. 2016-1902-0386 AA010041