Skriftlig fremsættelse (8. februar 2017)
Tilhører sager:
Aktører:
BE7164
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L128/20161_L128_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (8. februar 2017) Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af barselsloven, lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, lov om sygedagpenge og lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne (Digitalisering af barselslovens beskæftigelseskrav og beregning, mulighed for mere fleksibel afholdelse af fædreorlov, fastsættelse af klageadgang i sager om sygedagpengeforsikring, omregning af månedsbaserede arbejdsløshedsdagpenge til berørte uger m.v.) (Lovforslag nr. L 128) Den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radi- kale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 18. december 2013 forlig om en reform af sygedagpengesystemet – Øko- nomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats. Som en del af forliget var aftalepartierne enige om, at ud- betaling af sygedagpenge og barselsdagpenge i højere grad skulle ske automatisk og digitalt med indførelse af et nyt be- regningsgrundlag og et nyt beskæftigelseskrav, der kan op- gøres via indkomstregisteret. På sygedagpengeområdet er det nye beskæftigelseskrav og den nye beregning på baggrund af indkomstregisteret indført med virkning fra den 5. januar 2015. Med dette lovforslag digitaliseres barselslovens beskæfti- gelseskrav og beregning. Digitaliseringen betyder, at Udbetaling Danmarks admi- nistration af barselsreglerne forenkles, og at arbejdsgivernes administrative byrder i forbindelse med anmeldelse af løn- modtagerens fravær ved barsel reduceres. Muligheden for at kontrollere for fejl og misbrug vil samtidig blive forbedret. Herudover indeholder lovforslaget en række regelforenk- linger og præciseringer af barselslovens regler, som vil være til gavn for borgerne samt lette administrationen på området. Bl.a. får borgere mulighed for at søge om barselsdagpenge henover ferieperioder, og det gøres muligt for borgere i be- skæftigelse at opdele den 14-dages fædre-/medmødreorlov i flere perioder. Derudover foretages en omlægning af den kommunale medfinansiering til orlov ved pasning af alvorligt syge børn, og der etableres en klageadgang i sygedagpengeloven, så en person kan klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over visse afgørelser truffet af Udbetaling Danmark om sy- gedagpengeforsikringerne. Endelig er der indsat et forslag om ændring af lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbe- talt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløs- hedskasserne, så ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvordan fastlæggelsen af berørte uger skal ske for arbejdsløshedsdagpenge, da de går fra at være ugebaserede til at være månedsbaserede. Der er derudover indsat en yderligere ændring i samme lov således, at det kommer til at fremgå, at det er Ydelsesre- fusion, der opgør finansieringsbeløbet for førtidspension og særlig støtte, når systemet overtager beregningen af kommu- nernes andel af finansiering af visse offentlige ydelser. Det bemærkes, at lovforslagets § 4 om ændring af lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbe- talt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløs- hedskasserne er sendt i ekstern høring den 1. februar 2017 med frist den 10. februar 2017. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. april 2017. Idet flere dele af lovforslaget er afhængig af tilpasning af it-systemer foreslås det, at enkelte elementer træder i kraft henholdsvis den 1. juli 2017, den 1. januar 2018 og den 1. juli 2018. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærknin- ger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets vel- villige behandling. Til lovforslag nr. L 128 Folketinget 2016-17 Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/17047 BE007164