Fremsat den 8. februar 2017 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Fremsat den 8. februar 2017 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af barselsloven, lov om barselsudligning på det private
arbejdsmarked, lov om sygedagpenge og lov om kommunernes finansiering af
visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne
(Digitalisering af barselslovens beskæftigelseskrav og beregning, mulighed for mere fleksibel afholdelse af fædreorlov,
fastsættelse af klageadgang i sager om sygedagpengeforsikring, omregning af månedsbaserede arbejdsløshedsdagpenge til
berørte uger m.v.)
§ 1
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 29. april
2015, som ændret ved § 6 i lov nr. 624 af 8. juni 2016 og § 2
i lov nr. 1413 af 30. november 2016, foretages følgende
ændringer:
1. I § 7, stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende kan af-
holde de 2 ugers fravær som ikke-sammenhængende perio-
der inden for de første 14 uger efter fødslen. For lønmodta-
gere forudsætter ikke-sammenhængende fravær en aftale
med arbejdsgiveren.«
2. I § 8, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.:
»De 2 uger, hvor begge forældre har ret til fravær, kan
lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende afholde
som ikke-sammenhængende perioder. For lønmodtagere for-
udsætter ikke-sammenhængende fravær en aftale med ar-
bejdsgiveren.«
3. § 27, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) dagen før fraværet eller på første fraværsdag er i be-
skæftigelse og har været beskæftiget i mindst 160 ti-
mer, jf. stk. 2, inden for de seneste 4 afsluttede kalen-
dermåneder forud for fraværsperioden og i mindst 3 af
disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i
hver måned,««
4. I § 27, stk. 2, ændres »I opgørelsen af 13-ugers-perioden i
stk. 1, nr. 1, indgår perioder,« til: »Opgørelsen af beskæfti-
gelseskravet efter stk. 1, nr. 1, sker på baggrund af indberet-
ninger til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister,
jf. dog stk. 4. Ved opgørelsen indgår timer,«.
5. I § 27, stk. 2, nr. 6, indsættes efter »feriegodtgørelse,«:
»eller«.
6. I § 27, stk. 2, nr. 7, ændres »Lønmodtagernes Garantifond
eller« til: »Lønmodtagernes Garantifond.«
7. § 27, stk. 2, nr. 8, ophæves.
8. I § 27, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Endvidere ses bort fra perioder, hvor der ville være ret
til barselsdagpenge efter § 21, men hvor den anden forælder
har fået udbetalt barselsdagpengene eller dennes arbejdsgi-
ver har fået udbetalt refusion, og fra perioder, hvor lønmod-
tageren har været omfattet af en arbejdskonflikt.«
9. I § 27 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvornår beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1, er
opfyldt, og om opgørelse og placering af timer samt omreg-
ning m.v. af indkomster vedrørende timer omfattet af stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte nærmere
regler om, at beskæftigelse og indkomster, som ikke er ind-
berettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister,
kan indgå ved opgørelsen af timer efter stk. 1, nr. 1, og stk.
2.«
Lovforslag nr. L 128 Folketinget 2016-17
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/17047
BE007165
10. I § 30, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »i denne periode«:
», jf. dog stk. 8«.
11. I § 30, stk. 8, indsættes efter »regler om«: »muligheden
for, at en lønmodtager ikke skal indgive ny ansøgning efter
stk. 2, når fraværsperioden er afbrudt i en kortere periode på
grund af afholdelse af ferie«.
12. I § 30, stk. 8, ændres »dispensation fra fristen i stk. 2«
til: »dispensation fra fristen i stk. 2 og 3«.
13. § 33, stk. 1 og 2, affattes således:
»Barselsdagpenge til lønmodtagere, der er fraværende,
beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under fraværet
og den timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har
opnået i aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede
kalendermåneder forud for fraværets begyndelse, efter beta-
ling af arbejdsmarkedsbidrag. Opgørelse af timefortjenesten
sker på baggrund af indberetninger i henhold til lov om et
indkomstregister, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om
1) opgørelse af timefortjenesten efter stk. 1, herunder pla-
ceringen af indberettede løntimer og indkomst, omreg-
ning af indkomst m.v.,
2) at beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet
til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister,
kan indgå ved opgørelsen af timefortjenesten,
3) opgørelse af timetal samt anvendelse af andre bereg-
ningsperioder end fastsat i stk. 1 for lønmodtagere med
ukendt eller varierende arbejdstid m.v.,
4) beregning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der
påbegynder en ny fraværsperiode kort tid efter sidste
fraværsperiode, nyuddannede, nyansatte m.v.,
5) omberegning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der
indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgiveradministreret
pensionsopsparing,
6) omberegning af barselsdagpenge i særlige tilfælde, og
7) fravigelse af § 35, stk. 1, for lønmodtagere med skiften-
de arbejdstid.«
14. I § 42, stk. 1, udgår: », jf. dog stk. 2«.
15. § 42, stk. 2, ophæves.
16. § 45, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidra-
get, jf. stk. 1, skal private arbejdsgivere, der er registreret ef-
ter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betale fi-
nansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for
udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og
i Grønland.
Stk. 4. Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter
lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret ef-
ter momsloven som følge af køb af varer, som er nævnt i §
46, stk. 1, nr. 8-10, i momsloven, i Danmark eller inden for
det øvrige EU, kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets
Tillægspension fritages for pligt til at betale finansieringsbi-
drag efter stk. 3.
Stk. 5. Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejds-
markedets Tillægspension, som forestår opkrævning og ind-
drivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.
Stk. 6. Finansieringsbidrag efter stk. 5 kan opkræves sam-
men med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarke-
dets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.
Stk. 7. Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 5,
og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, falder bort.
Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansie-
ringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 6, udgør bidraget i 1.
pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.
Stk. 8. Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne efter stk.
1 og 3 fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstil-
ling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbi-
draget indgår administrationsomkostninger, herunder admi-
nistrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
on. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om
finansieringsbidragets størrelse.
Stk. 9. Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarke-
dets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejds-
giveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den
periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidra-
get udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte fi-
nansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler
et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 10. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente
de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige
myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nød-
vendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af
skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyrer,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til
brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansie-
ringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysnin-
ger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.
Stk. 11. Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke retti-
digt, skal arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidra-
get med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsda-
gen.
Stk. 12. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpant-
ningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsge-
byr.
Stk. 13. Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finan-
sieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan in-
den for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er
meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension.
Stk. 14. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler
om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag
m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens
indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejds-
markedets Tillægspension kan give henstand med indbeta-
ling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af
manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, ren-
ter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.
2
Stk. 15. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om ansøgning om fritagelse efter stk. 4, herunder om do-
kumentation og om tilbagebetaling af bidrag.«
§ 2
I lov nr. 417 af 8. maj 2006 om barselsudligning på det
private arbejdsmarked, som ændret bl.a. ved lov nr. 529 af
11. juni 2012 og senest ved lov nr. 596 af 12. juni 2013,
foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked
(barselsudligningsloven)«
2. I § 3, stk. 1, ændres »løn under barsel« til: »den løn, der
er beregnet barselsdagpenge på baggrund af, «.
§ 3
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af
23. juni 2016, som ændret ved § 5 i lov nr. 624 af 8. juni
2016, foretages følgende ændring:
1. I § 77 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Udbetaling Danmarks afgørelse om, hvorvidt en
person har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed ef-
ter § 45, stk. 1, og Udbetaling Danmarks afgørelse om,
hvorvidt en arbejdsgiver er privat arbejdsgiver efter § 55,
stk. 2, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-
valg, jf. § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 4
I lov nr. 994 af 30. august 2015 om kommunernes
finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af
kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløsheds-
kasserne, som ændret ved § 15 i lov nr. 1000 af 30. august
2015, § 3 i lov nr. 296 af 22. marts 2016 og § 8 i lov nr. 628
af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 5, indsættes efter »måned til uger«: », fastlæg-
gelse af berørte uger med arbejdsløshedsdagpenge, samt of-
fentlige myndigheders og arbejdsløshedskassernes afgivelse
af oplysninger til brug herfor«.
2. I § 9 ændres »staten, som efterfølgende« til: »staten.
Ydelsesrefusion«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2017, jf. dog stk.
2-5.
Stk. 2. § 1, nr. 10-12, 16, og § 4, nr. 1, træder i kraft den
1. juli 2017.
Stk. 3. § 1, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 4. § 1, nr. 3-9, 13, og § 2, nr. 2, træder i kraft den 1.
juli 2018.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 4, nr. 2.
§ 6
Stk. 1. § 1, nr. 15, finder ikke anvendelse på udgifter efter
barselslovens § 26, som vedrører fraværsperioder før den 1.
april 2017. For disse udgifter finder de hidtil gældende reg-
ler anvendelse.
Stk. 2. § 1, nr. 3-9, finder ikke anvendelse for personer,
som påbegynder en fraværsperiode før den 1. juli 2018. For
personer, som har påbegyndt en fraværsperiode inden den 1.
juli 2018, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3. § 1, nr. 13, finder ikke anvendelse for personer,
som påbegynder en fraværsperiode før den 1. juli 2018. For
personer, som har påbegyndt en fraværsperiode inden den 1.
juli 2018, beregnes dagpengene efter de hidtil gældende reg-
ler. Eventuel omberegning den 1. juli 2018 eller senere vur-
deres og foretages efter § 1, nr. 13.
Stk. 4. § 3, nr. 1, finder ikke anvendelse på afgørelser truf-
fet af Udbetaling Danmark før den 1. april 2017. For disse
afgørelser gælder de hidtil gældende regler.
§ 7
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Digitalisering af beskæftigelseskravet for lønmodtagere for ret til barselsdagpenge
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Digitalisering af beregningen af barselsdagpengesatsen for lønmodtagere
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Sikring af barselsdagpengeretten for borgeren
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Mulighed for at søge barselsdagpenge henover ferieperioder
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Afholdelse af fædreorlov/medmødreorlov i en ikke-sammenhængende periode
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Omlægning af den kommunale medfinansiering af dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Konsekvensrettelse i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8. Tilføjelse af populærtitel i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.9. Betaling af finansieringsbidrag af ATP-bidrag af barselsdagpenge
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.10. Fastsættelse af klageadgang i sager om sygedagpengeforsikring
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.11. Ændringer i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Ud-
betaling Danmark og arbejdsløshedskasserne
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radi-
kale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk
Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance
indgik den 18. december 2013 forlig om en reform af syge-
dagpengesystemet – Økonomisk sikkerhed for sygemeldte
samt en tidligere og bedre indsats.
Det fremgår af forliget om en reform af sygedagpengesy-
stemet, at "aftalepartierne er enige om, at udbetalingen af
sygedagpenge i højere grad skal ske automatisk og digitalt.
Der indføres derfor et nyt beregningsgrundlag og et nyt be-
skæftigelseskrav, der kan opgøres via indkomstregistret. Li-
geledes skal udbetaling af barselsdagpenge så vidt muligt ef-
ter samme model kunne ske via oplysningerne i indkomstre-
gistret, både ved opgørelse af beskæftigelseskrav og ved be-
regning af barselsdagpengene. Forslaget skal sikre en admi-
4
nistrativ lettelse for både landets virksomheder og kommu-
nerne."
På sygedagpengeområdet blev det nye beskæftigelseskrav
og den nye beregning på baggrund af indkomstregistret ind-
ført med virkning fra den 5. januar 2015, jf. § 1, nr. 32 - 41
og 53, i lov nr. 720 af 25. juni 2014.
Med dette lovforslag digitaliseres barselslovens beskæfti-
gelseskrav og beregningsreglerne for barselsdagpengesatsen
for lønmodtagere på tilsvarende vis. Forslaget er i overens-
stemmelse med Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi
(2010-2015), fokusområde 6, om en digital, effektiv og for-
enklet beskæftigelsesindsats, initiativ 6.3, om at indkomst-
begreber, periodiseringsbestemmelser m.v. så vidt muligt
skal tilpasses i faglovene, så indkomstregistret i væsentligt
større omfang kan anvendes direkte i den løbende admini-
stration og til efterfølgende kontrol.
Med forslaget ændres ikke på, hvem der skal anses for
lønmodtagere, på de eksisterende barselsdagpengesatser el-
ler på, hvor mange timer den enkelte barslende kan få udbe-
talt barselsdagpenge for.
Det er målsætningen med digitaliseringen, at de samme
persongrupper så vidt muligt vil opnå ret til barselsdagpenge
som efter gældende regler og med den samme udbetaling. I
tråd hermed vurderes tilpasningen af reglerne om opgørelse
af beskæftigelseskravet og beregningen af barselsdagpenge-
timesatsen for lønmodtagere at have ubetydelige økonomi-
ske konsekvenser, hvor alene få lønmodtagere vil kunne bli-
ve stillet anderledes end i dag. Ved at justere reglerne i for-
hold til indkomstregistret vil Udbetaling Danmarks admini-
stration blive forenklet og arbejdsgivernes administrative
byrde i forbindelse med anmeldelsen af fraværet blive redu-
ceret. Desuden vil muligheden for at kontrollere for snyd og
fejl blive forbedret.
Med lovforslaget foreslås det desuden at gøre afholdelsen
af de 2 ugers fædreorlov/medmødreorlov mere fleksibel for
lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, idet det
foreslås, at ugerne ikke behøver at blive afholdt i en sam-
menhængende periode.
Derudover indeholder lovforslaget en række regelforenk-
linger, herunder et forslag om, at der ikke længere skal være
kommunal medfinansiering af dagpenge udbetalt ved pas-
ning af alvorligt syge børn, og præciseringer af barselslo-
vens regler, som primært skal sikre administrativ lettelse for
landets virksomheder og Udbetaling Danmark, som admini-
strerer reglerne om barselsdagpenge.
Ud over disse ændringer vil der i samarbejde med Udbeta-
ling Danmark blive arbejdet videre med yderligere forslag
om regelforenklinger på området, herunder et forslag om, at
arbejdsgiveren kan søge om refusion forud på én gang for
hele perioden. Formålet vil være at lette arbejdsgivernes ad-
ministrative byrder samt forenkle Udbetaling Danmarks ad-
ministration.
Lovforslaget indeholder desuden forslag om, at der i lov
om sygedagpenge indføres klageadgang til Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg for visse afgørelser, der er truffet af
Udbetaling Danmark, i sager om sygedagpengeforsikring.
Lovforslaget indeholder endvidere ændringer til lov om
kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbe-
talt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløs-
hedskasserne, da der i forbindelse med, at arbejdsløsheds-
dagpenge fra den 1. juli 2017 bliver en månedsbaseret ydel-
se, skal foretages en fastlæggelse af berørte uger med ar-
bejdsløshedsdagpenge, således at disse kan indgå i refusi-
ons- og medfinansieringssystemet, som fastlægger finansie-
ringsprocenten afhængig af berørte uger med visse offentli-
ge ydelser.
Samtidig foretages en ændring, således at det kommer til
at fremgå af loven, at Ydelsesrefusion, som er kommunernes
fælles it-system til at beregne finansieringsbeløb, i stedet for
staten opgør, hvor stor en procentmæssig andel af udgiften
kommunen skal medfinansiere. Ændringen vil træde i kraft,
når Ydelsesrefusion træder i kraft.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Digitalisering af beskæftigelseskravet for lønmodtagere
for ret til barselsdagpenge
2.1.1. Gældende ret
Efter barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, kan en lønmodtager
opfylde lovens beskæftigelseskrav og få ret til barselsdag-
penge fra Udbetaling Danmark, f.eks. ved at have været til-
knyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før fra-
værsperiodens begyndelse og i denne periode have været be-
skæftiget i mindst 120 timer.
Perioder i ansættelsen, hvor lønmodtageren har holdt fe-
rie, modtaget barselsdagpenge, sygedagpenge m.v. har løn-
modtageren været tilknyttet arbejdsmarkedet. Sådanne pe-
rioder er således ikke til hinder for, at lønmodtageren opfyl-
der kravet om uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet i de
sidste 13 uger.
Hvis lønmodtageren i 13 ugers perioden ikke har arbejdet
i 120 timer på grund af forhold hos lønmodtageren, der ikke
skyldes pligtforsømmelse, ses der bort fra sådanne dage
uden beskæftigelse. Disse betragtes som døde perioder, hvil-
ket betyder, at 13 ugers perioden forlænges bagud med lige
så mange dage, som den døde periode har varet. Som et ek-
sempel på fravær, der ikke anses for at være pligtforsøm-
melse, er fravær på grund af ferie eller fridage, søgnehellig-
dage og sygdom, barsel og adoption. Har en lønmodtager
eksempelvis haft ferie med feriegodtgørelse i en måned in-
den for de seneste 13 uger, kan arbejdstimer for den måned,
der ligger umiddelbart før de 13 uger, medregnes ved opgø-
relse af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.
Det fremgår af barselslovens § 27, stk. 3, at ved vurderin-
gen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses
der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om so-
cial service er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste
5
ved pasning af et handicappet barn i hjemmet, eller efter
samme lov er ydet vederlag ved pasning af døende, eller ef-
ter barselslovens § 26 er ydet dagpenge til forældre ved pas-
ning af alvorligt syge børn.
Udbetaling Danmarks sagsbehandling i forbindelse med
opgørelse af beskæftigelseskravet er først og fremmest base-
ret på oplysninger fra lønmodtageren og/eller arbejdsgiveren
i forbindelse med disses ansøgning om barselsdagpenge
henholdsvis anmeldelse af refusionskrav.
Efter praksis fortolkes betingelsen om at have været til-
knyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før fra-
værsperiodens begyndelse således, at en lønmodtager, der er
ophørt i ansættelsen dagen før orlovens start, anses for at
være i beskæftigelse, når orloven starter i direkte forlængel-
se af ansættelsesforholdet. Vikariater slutter ofte umiddel-
bart inden orlovens start.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I dag anvender Udbetaling Danmark indkomstregistret til
at foretage kontrol af, hvorvidt det anses for sandsynligt, at
beskæftigelseskravet i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, for
ret til barselsdagpenge for en lønmodtager er opfyldt. Der er
ikke med det gældende beskæftigelseskrav om uafbrudt til-
knytning til arbejdsmarkedet mulighed for direkte at anven-
de indkomstregistret til at afgøre, om beskæftigelseskravet
er opfyldt, idet mindre afbrydelser af tilknytningen til ar-
bejdsmarkedet ikke fremgår af indkomstregistret.
For at muliggøre digitaliseringen af sagsbehandlingen
foreslås det, at beskæftigelseskravet i barselslovens § 27,
stk. 1, nr. 1, for lønmodtagere ændres, således at det bliver
muligt at automatisere opgørelsen af beskæftigelseskravet
for størsteparten af lønmodtagerne.
Det foreslås, at kravet om at have været tilknyttet arbejds-
markedet uafbrudt i de seneste 13 uger før fraværsperioden
og i denne periode have været beskæftiget i mindst 120 ti-
mer, erstattes af et krav om, at lønmodtageren skal være i
beskæftigelse dagen før fraværet eller på første fraværsdag,
og skal have mindst 160 timers beskæftigelse indberettet i
indkomstregistret inden for de seneste 4 afsluttede kalender-
måneder forud for fraværsperioden.
Beskæftigelsen skal være fordelt sådan, at der i mindst 3
af de seneste 4 kalendermåneder er mindst 40 timers be-
skæftigelse i hver af månederne. På denne måde sikres, at
der fortsat er krav om en aktuel tilknytning til arbejdsmarke-
det af en vis varighed og et vist omfang for at opnå ret til
barselsdagpenge for lønmodtagere.
Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet medregnes perio-
der, hvor der er udbetalt sygedagpenge, barselsdagpenge, ar-
bejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydel-
se, ferie med løn eller feriegodtgørelse og udbetalinger af
løn fra Lønmodtagernes Garantifond.
Det foreslås, at disse typer indkomst samt lønudbetalinger
i forbindelse med suspension eller fritstilling tæller på sam-
me måde som beskæftigelse, svarende til reglerne på syge-
dagpengeområdet. Der skal således ikke forlænges bagud og
tælles arbejdstimer i en periode forud for f.eks. ferie med fe-
riegodtgørelse; i stedet tælles de timer, der f.eks. er afholdt
ferie med feriegodtgørelse, med ved opgørelsen af de 160 ti-
mers beskæftigelse. Hvis der i indkomstregistret alene er
indberettet beløb på disse indkomster uden et timeantal, vil
der ske omregning til timer, ligesom for almindelige lønre-
gistreringer uden timer.
Forslaget indebærer, at sagsbehandlingen i langt de fleste
sager vil kunne automatiseres, fordi den understøttes umid-
delbart af data fra indkomstregisteret og fra Feriekonto. Der-
med vil der kun være behov for manuel sagsbehandling i de
færreste sager.
Det betyder således, at beskæftigelseskravet for en løn-
modtager i beskæftigelse fremover som hovedregel opgøres
på grundlag af oplysninger om antal løntimer m.v., som er
indberettet i henhold til lov om et indkomstregister inden for
de seneste fire afsluttede kalendermåneder før fraværsperio-
dens begyndelse.
Forslaget betyder, at hvor det efter de gældende regler er
selve arbejdets udførelse, der tæller med ved opgørelsen af
beskæftigelseskravet, uanset hvornår arbejdet honoreres, vil
det efter forslaget være de indberettede timer/indkomster i
indkomstregistret i de relevante kalendermåneder, der tæller
med.
I enkelte tilfælde vil den nye hovedregel være en mindre
lempelse i forhold til gældende regler om tilknytning til ar-
bejdsmarkedet og beskæftigelse. Forklaringen er, at en løn-
modtager med den foreslåede hovedregel vil kunne have
mindre afbrydelser i tilknytningen til arbejdsmarkedet i pe-
rioden på 4 kalendermåneder, og stadig opfylde beskæftigel-
seskravet.
I enkelte tilfælde vil den nye hovedregel medføre en min-
dre stramning i forhold til gældende regler om tilknytning til
arbejdsmarkedet og beskæftigelse. Forklaringen er, at der
med den foreslåede hovedregel fastsættes regler om, at der
skal være en mere jævn fordeling af de 160 timer, end der
kræves efter de gældende regler. Efter de gældende regler
skal der være uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet i de
13 uger, men der er ikke krav om en jævn fordeling af de
120 timer. Det betyder, at en lønmodtager, som i de første
10 uger alene har arbejdet 5 timer om ugen, og som derefter
er overgået til at arbejde 37 timer om ugen, vil kunne opnå
ret til barselsdagpenge efter de gældende regler, mens det
ikke vil være tilfældet efter den nye hovedregel, hvis der ik-
ke er øvrige indkomster, som kan medregnes.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at
fastsætte nærmere regler om opgørelsen af, om beskæftigel-
seskravet efter barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, er opfyldt,
herunder opgørelse og placering af timer og omregning m.v.
af indkomster i barselslovens § 27, stk. 2.
Oplysninger i indkomstregistret er ikke nødvendigvis
knyttet til kalendermåneder. Det foreslås derfor, at beskæfti-
gelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, på
6
hvilken måde timer og indkomster, der er indberettet for en
periode, der vedrører flere måneder, skal opgøres, således at
beløb og timetal, der er indberettet for en periode, fordeles
efter antal kalenderdage på de måneder, der er berørt af ind-
beretningen. Da der ikke i alle tilfælde er knyttet løntimer til
indberetninger af indkomster i indkomstregistret, foreslås
det, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte
regler om, at indkomster omregnes til timer, hvis der i ind-
beretningen ikke er anført et timetal.
Endvidere foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte nærmere regler om, at beskæftigelse og indkomster,
som ikke er indberettet til indkomstregistret, kan indgå ved
opgørelsen af timetallet. Bemyndigelsen vil blive brugt til at
fastsætte regler om, at visse indkomster og de tilhørende ar-
bejdstimer, der ikke fremgår af indkomstregistret, kan med-
regnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, f.eks. ferie-
godtgørelse og beskæftigelse i udlandet.
Såfremt beskæftigelseskravet ikke kan opfyldes på bag-
grund af oplysninger i indkomstregistret og Feriekonto, skal
Udbetaling Danmark, inden der træffes afgørelse om, at der
ikke er ret til barselsdagpenge på grund af manglende opfyl-
delse af beskæftigelseskravet, rette henvendelse til lønmod-
tageren for at få oplyst, om lønmodtageren er enig eller har
supplerende oplysninger om arbejde som selvstændig er-
hvervsdrivende i perioden, udenlandsk indkomst m.v.
Da det er målsætningen med den foreslåede digitalisering,
at de samme persongrupper så vidt muligt vil opnå ret til
barselsdagpenge som efter gældende regler, vurderes tilpas-
ningen af reglerne om opgørelse af beskæftigelseskravet for
lønmodtagere at have ubetydelige økonomiske konsekven-
ser, hvor alene få lønmodtagere vil kunne blive stillet ander-
ledes end i dag.
På baggrund af beregninger af den foreslåede digitalise-
ringsmodel anslås det, at langt hovedparten af lønmodtager-
ne, som i dag opfylder beskæftigelseskravet for ret til bar-
selsdagpenge, også efter de foreslåede regler vil opfylde be-
skæftigelseskravet.
Med forslaget ændres ikke på, hvem der skal anses for
lønmodtagere, og der ændres ikke på de øvrige beskæftigel-
seskrav for lønmodtagere for ret til barselsdagpenge. Det be-
tyder, at en lønmodtager, som ikke opfylder kravet om at
være i beskæftigelse dagen før fraværet eller på første fra-
værsdag, fortsat vil kunne opnå ret til barselsdagpenge efter
barselslovens § 27, stk. 1, nr. 2 og 3, hvis pågældende er be-
rettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejds-
markedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Der ændres heller ikke ved, at perioder, hvor en kvinde på
grund af arbejdsforholdets særlige karakter har måttet ophø-
re med arbejdet inden 4 uger før fødslen, eller det efter en
lægelig bedømmelse skønnes nødvendigt, at kvinden er skå-
net for arbejde, medregnes ved opgørelse af beskæftigelses-
kravet, jf. barselslovens § 29, stk. 3.
Forslaget medfører, at Udbetaling Danmark til brug for
opgørelse af beskæftigelseskravet uden samtykke fra den
barslende skal hente oplysninger om løn og løntimer, ar-
bejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse
samt om sygedagpenge og dagpenge efter barselsloven med
tilhørende timer for de seneste afsluttede 4 kalendermåneder
fra indkomstregisteret.
Det fremgår af § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område (retssikkerhedsloven), jf.
§ 5 i lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark
uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag el-
ler til brug for generel kontrol kan kræve oplysninger om
økonomiske forhold.
Det fremgår af § 11 a, stk. 5, i retssikkerhedsloven, at Ud-
betaling Danmark kan få terminaladgang til de nødvendige
oplysninger som nævnt i bestemmelsens stk. 1 og 2, i ind-
komstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det om-
fang de oplysninger, der er nævnt i stk. 1 eller 2, findes i
indkomstregistret, skal Udbetaling Danmark indhente oplys-
ningerne herfra, jf. dog stk. 4.
Der er efter gældende regler således hjemmel dels til, at
Udbetaling Danmark får terminaladgang til oplysninger i
indkomstregistret, og dels til at oplysninger i indkomstregis-
tret kan anvendes til samkøring og samstilling i kontroløje-
med.
Udbetaling Danmark kan alene få adgang til forud define-
rede data i indkomstregistret, jf. § 15, stk. 3, i bekendtgørel-
se nr. 1256 af 9. november 2010 om et indkomstregister.
Der skal indgås en aftale med SKAT om hvilke oplysninger
og felter i indkomstregistret, der skal være adgang til. Her-
ved er persondatalovens bestemmelser om, at der alene må
behandles relevante og tilstrækkelige oplysninger til udtryk-
keligt angivne og klare formål, opfyldt.
Ved at benytte oplysninger i indkomstregistret opnås en
enkel og ubureaukratisk administration, hvor Udbetaling
Danmark uden at skulle bede virksomhederne og borgerne
om oplysninger og dokumentation som myndighederne i
forvejen har, som hovedregel kan fastslå om borgeren har
haft løntimer eller indtægter – herunder timer med arbejds-
løshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, syge-
dagpenge eller dagpenge efter barselsloven - der er tilstræk-
kelige til at opfylde lovens beskæftigelseskrav. Oplysninger-
ne vil endvidere kunne anvendes til at beregne den dagpen-
getimesats, som personen eller virksomheden kan modtage i
dagpenge efter barselsloven eller refusion pr. refusionsberet-
tiget time.
Det vurderes derfor at være nødvendigt og sagligt, at Ud-
betaling Danmark til brug for administration og kontrol af
sager om dagpenge efter barselsloven anvender nødvendige
oplysninger i indkomstregistret.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 3-9 og bemærkningerne
hertil.
7
2.2. Digitalisering af beregning af barselsdagpenge for
lønmodtagere
2.2.1. Gældende ret
Barselsdagpenge til lønmodtagere beregnes efter § 33 i
barselsloven på grundlag af det ugentlige timetal og den ti-
mefortjeneste, som lønmodtageren ville have haft under fra-
været efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag.
Beregningen af barselsdagpenge til en lønmodtager er så-
ledes sammensat af to elementer. Først skal der på baggrund
af timefortjeneste opgøres en barselsdagpengetimesats, det
vil sige det timebeløb, som den barslende er berettiget til un-
der fravær. Dernæst skal antallet af timer, der skal udbetales
barselsdagpenge for, opgøres. For at opgøre dette skal man
kende det antal timer, som den barslende skulle have arbej-
det i perioden med fraværet.
Arbejdsgiver starter lønmodtagerens barselssag ved at ind-
taste lønoplysninger, arbejdstid, fraværsperiode og fravær-
sårsag i den digitale indberetningsløsning NemRefusion.
Udbetaling Danmark tjekker, om oplysningerne stemmer
overens med oplysningerne i indkomstregistret. Hvis det er
tilfældet, beregner systemet barselsdagpengene på baggrund
af de oplysninger, som arbejdsgiver har indtastet. Lønmod-
tageren modtager de oplysninger, som virksomheden har
indberettet, og kan herefter rette eller kommentere oplysnin-
gerne. Udbetaling Danmark afklarer eventuelle uenigheder
gennem partshøring, således at arbejdsgiveren har mulighed
for at korrigere oplysningerne, som Udbetaling Danmark har
modtaget fra borgeren.
Hovedreglen efter barselslovens § 33, stk. 1, er således, at
barselsdagpenge er beregnet på baggrund af oplysninger om
det arbejde, der ville være præsteret under fraværet, og den
løn, der ville være oppebåret. I timefortjenesten indgår
grundlønnen og sædvanlige tillæg fratrukket feriegodtgørel-
se, søgnehelligdagsbetaling, pensionsbidrag (arbejdsgiver-
administrerede indbetalinger af pensionsbidrag) og ATP-bi-
drag. Arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkeds-
fonde indgår ikke i timefortjenesten. For en lønmodtager,
der ophører i ansættelsen dagen før påbegyndelse af fravæ-
ret, og som ikke er ledigt dagpengeberettiget medlem af en
arbejdsløshedskasse, beregnes barselsdagpengene ud fra
lønoplysningerne fra den ansættelse, lønmodtageren opfyl-
der beskæftigelseskravet på grundlag af.
Hvis beregningen efter hovedreglen ikke er mulig, f.eks.
fordi lønmodtageren ikke har en fast arbejdstid eller time-
løn, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtjening inden
for som hovedregel de seneste 4 uger før fraværet – altså en
bagudrettet opgørelse.
I §§ 35-42 i bekendtgørelse nr. 1511 af 28. december 2016
om ret til barselsdagpenge er fastsat regler om beregning af
barselsdagpenge til lønmodtagere, hvor barselslovens ho-
vedregel ikke kan anvendes. Herunder er der fastsat regler
om, hvornår den gennemsnitlige indtjening inden for de sid-
ste 4 uger kan anvendes, hvornår der kan anvendes andre
beregningsperioder end fastsat, og om fravigelse af de gene-
relle regler om satser og timetal for lønmodtagere med skif-
tende arbejdstid.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der foreslås indført et nyt beregningsgrundlag for løn-
modtagere, som kan opgøres på baggrund af data, som fin-
des i indkomstregistret.
Det foreslås at ændre grundlaget for beregningen af bar-
selsdagpengesatsen til lønmodtagere, således at satsen frem-
over beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under fra-
været og timefortjenesten efter betaling af arbejdsmarkeds-
bidrag, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i de se-
neste tre afsluttede kalendermåneder i det/de aktuelle ar-
bejdsforhold forud for fraværet.
Formålet er, at opgørelsen af timefortjenesten ved bereg-
ningen af barselsdagpenge til lønmodtageren således frem-
over som hovedregel skal ske på baggrund af arbejdsgiver-
nes indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister, i
modsætning til i dag, hvor beregningen sker ud fra de oplys-
ninger, som arbejdsgiveren har afgivet til Udbetaling Dan-
mark ved lønmodtagerens fravær. Derved opnås både admi-
nistrative lettelser for henholdsvis arbejdsgiveren og Udbe-
taling Danmark og bedre mulighed for at undgå snyd og fejl.
Det foreslås således, at barselsdagpengetimesatsen for en
lønmodtagers barselsdagpenge, og dermed refusionen pr. ti-
me til en arbejdsgiver (eller flere arbejdsgivere), der udbeta-
ler løn under barsel, som hovedregel beregnes på baggrund
af arbejdsgiverens indberetninger til indkomstregistret om
udbetalt løn og løntimer for de seneste tre afsluttede kalen-
dermåneder før fraværet. Det bemærkes, at for lønmodtage-
re, hvor arbejdsgiveren hensætter til feriegodtgørelse, søgne-
helligdagsopsparing eller feriefridagsopsparing, er det nød-
vendigt at kende pensionsbidragets størrelse for at undgå, at
pensionsbidrag for så vidt angår disse beløb bliver trukket
fra to gange ved beregningen af timesatsen. Som led i op-
følgningen på aftalen om et tryggere dagpengesystem blev
der ved § 10 i lov nr. 624 af 8. juni 2016 indført en pligt for
arbejdsgiveren til at indberette eget og lønmodtagerens pen-
sionsbidrag til indkomstregisteret. Fra 1. januar 2017 inde-
holder indkomstregisteret derfor disse oplysninger, som så-
ledes kan indgå ved beregningen af timesatsen, når denne
del af loven foreslås at træde i kraft 1. juli 2018.
Det vil ikke være muligt via indkomstregistret at opgøre
antallet af lønmodtagerens timer med fravær på grund af
barsel, idet der ikke i indkomstregistret er angivelse af ar-
bejdstid på enkelte dage. Endvidere fremgår det ikke af ind-
komstregistret i hvilket omfang, der i de løntimer, som ar-
bejdsgiveren har indberettet, har været fravær på grund af
barsel. Det er derfor fortsat det timetal, lønmodtageren eller
arbejdsgiveren skal oplyse ved ansøgning om barselsdag-
penge eller anmeldelse af refusion, der lægges til grund ved
beregningen. Timetallet er som udgangspunkt det timetal,
den pågældende er ansat til. Regelmæssigt forekommende
overarbejde kan medregnes i timetallet.
8
Den beregnede timefortjeneste anvendes som hovedregel
under hele barselsperioden. Det betyder, at arbejdsgiveren
og lønmodtageren fremover ikke løbende under fraværet
skal give besked til Udbetaling Danmark om eventuelle æn-
dringer i lønnens størrelse. Der vil således som udgangs-
punkt kun ske omberegning i forbindelse med satsregulering
af barselsdagpengene ved årsskiftet efter reglerne i barsels-
lovens § 38.
Det skal bemærkes, at Barsel.dk anvender beregnings-
grundlaget fra Udbetaling Danmark til beregning af refusion
til arbejdsgiver efter reglerne i lov om barselsudligning.
Barsel.dk vil fremadrettet have brug for de samme oplysnin-
ger som efter gældende regler, og Udbetaling Danmark skal
derfor fortsat stille beregningsgrundlaget, herunder den løn,
der er beregnet barselsdagpenge ud fra, timetallet m.m., til
rådighed for Barsel.dk. Beregningsgrundlaget for barsels-
dagpenge for den enkelte periode videresendes således til
Barsel.dk, som på baggrund heraf beregner refusionen.
Forslaget betyder, at hvor det efter de gældende regler er
oplysninger om lønnen under det fremtidige fravær, som
lægges til grund for beregningen af barselsdagpengene til
lønmodtageren, vil det efter forslaget være den indberettede
løn i de seneste tre afsluttede kalendermåneder inden fravæ-
rets begyndelse, der lægges til grund for beregningen. Der
vil ud fra den samlede løn og de dertil anførte løntimer blive
udregnet en gennemsnitlig timeløn for perioden, som vil bli-
ve lagt til grund for beregningen af barselsdagpengesatsen.
Det skal bemærkes, at hvis der i indkomstregisteret på tids-
punktet for Udbetaling Danmarks beregning af satsen kun
foreligger oplysninger for en periode på mindre end de sene-
ste tre afsluttede kalendermåneder, kan beregningen ske på
dette grundlag, jf. dog nedenfor om beregningen af barsels-
dagpengesats for nyansatte m.fl.
Der ændres som udgangspunkt ikke på opgørelsen af ti-
mefortjenesten i forhold til de gældende regler. I timefortje-
nesten indgår således grundlønnen og sædvanlige tillæg fra-
trukket feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling, pensions-
bidrag (arbejdsgiveradministrerede indbetalinger af pensi-
onsbidrag) og ATP-bidrag. Arbejdsmarkedsbidrag efter lov
om arbejdsmarkedsfonde indgår heller ikke i timefortjene-
sten.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at
fastsætte regler om opgørelse af timefortjenesten, herunder
på hvilken måde lønindkomst og løntimer, der er indberettet
for en periode, medregnes. Det forudsættes, at der fastsættes
regler om, at lønindkomster og løntimer i en indberetnings-
periode, som ligger henover flere kalendermåneder, skal for-
deles således, at de medregnes forholdsmæssigt i forhold til
antallet af kalenderdage i månederne.
Da der ikke i alle tilfælde er knyttet løntimer til indberet-
ninger af lønindkomst, foreslås det, at beskæftigelsesmini-
steren får hjemmel til at fastsætte regler om, at lønindkom-
ster fra arbejdsgiveren, hvor der ikke er anført løntimer, om-
regnes til timer.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om opgørelse af timetal og om, i hvilke til-
fælde der kan benyttes andre beregningsperioder end de se-
neste tre kalendermåneder, som fastsat i forslaget til barsels-
lovens § 33, stk. 1. Bestemmelsen vil blive anvendt til at
fastsætte regler om beregning af barselsdagpenge for særlige
grupper af lønmodtagere, hvor den almindelige hovedregel
om opgørelse af timetal og beregningsperiode ikke er egnet,
fordi lønmodtageren har skiftende eller ukendt arbejdstid.
Det gælder f.eks. lønmodtagere med en ikke på forhånd fast-
sat arbejdstid og lønmodtagere i turnusansættelse, holddrift,
weekendarbejde og arbejdsfordeling.
Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte regler om beregning af barselsdagpenge for lønmodta-
gere, der har afbrudt en fraværsperiode og efter kort tid på-
begynder en ny fraværsperiode, for nyuddannede og nyan-
satte m.fl., hvor der ikke er oplysninger i indkomstregistret
for tre afsluttede kalendermåneder, der kan lægges til grund
for beregningen af barselsdagpengene. Udover som i dag at
fastsætte regler om beregningen for f.eks. nyuddannede, vil
bestemmelsen blive anvendt til at fastsætte regler om, hvil-
ken beregningsperiode der skal anvendes for en nyansat løn-
modtager, hvor der er indberetninger for en kortere periode
end tre kalendermåneder, og for en helt nyansat lønmodta-
ger, hvor der ikke forud for første fraværsdag er foretaget
indberetninger til indkomstregistret fra arbejdsgiveren, her-
under regler om, at arbejdsgiveren skal oplyse lønnen ved
anmeldelsen af fraværet. Desuden vil der blive fastsat regler
om beregningen for lønmodtagere, der har afbrudt en fra-
værsperiode og efter kort tid påbegynder en ny fraværsperi-
ode; hvis lønmodtageren f.eks. har holdt ferie og inden da
holdt barsel med barselsdagpenge, er der ikke et beregnings-
grundlag efter barselslovens § 33, stk. 1.
Det foreslås desuden, at beskæftigelsesministeren får
hjemmel til at fastsætte regler om beregning af barselsdag-
penge for lønmodtagere, der frivilligt indbetaler ekstra bi-
drag på en arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing.
Uden denne bestemmelse kan en meget stor frivillig indbe-
taling til en pensionsordning betyde, at lønmodtageren får
en meget lav beregnet timefortjeneste. Dermed vil en evt.
arbejdsgiver tilsvarende alene have ret til lavere refusion,
selv om arbejdsgiveren ikke har en lavere lønudgift end for
en person, der ikke indbetaler ekstra på en pensionsordning.
Bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at
hvis lønmodtageren eller arbejdsgiveren kan fremlægge do-
kumentation for, at der bliver indbetalt ekstra på en pensi-
onsordning, kan der på foranledning af lønmodtageren eller
arbejdsgiveren ske omberegning af timefortjenesten, samt
regler om, at beregningen sker ud fra den indbetaling, der er
aftalt i ansættelsesforholdet. Hvis der ikke er oplysninger
herom i ansættelseskontrakt eller lignende, sker beregningen
ud fra overenskomsten for det pågældende område.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren får
hjemmel til at fastsætte regler om omberegning af barsels-
dagpengene i særlige tilfælde. Bemyndigelsen vil blandt an-
det blive anvendt til at fastsætte regler om, at på foranled-
9
ning af lønmodtageren eller arbejdsgiveren kan der, hvis
lønmodtageren eller arbejdsgiveren kan fremlægge doku-
mentation for en væsentlig ændring i timelønnen i forhold til
beregningsgrundlaget, f.eks. ske omberegning af barselsdag-
pengene som følge af overgang fra ansættelse som elev/
lærling/trainee til ordinær ansættelse. Dette gælder både,
hvis der er tale om ændring i lønnen inden og under fraværs-
perioden.
Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte
regler om omberegning, i det omfang lønmodtageren efter
EU-retten er berettiget hertil. Der henvises til pkt. 7.
Endelig foreslås det, at beskæftigelsesministeren, som i
dag, får hjemmel til at fastsætte regler om, at barselslovens §
35, stk. 1, kan fraviges. Barselslovens § 35, stk. 1, fastslår,
at barselsdagpenge til lønmodtagere ikke kan udgøre mere
end et maksimumsbeløb divideret med det normale overens-
komstmæssige ugentlige timetal. Bemyndigelsen vil, som i
dag, blive anvendt til at fastsætte regler om, at der for løn-
modtagere, der arbejder i turnus, kan udbetales mere end
fastslået i barselslovens § 35, stk. 1.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne
hertil.
2.3. Sikring af barselsdagpengeretten for borgeren
2.3.1. Gældende ret
Efter § 21, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1511 af 28. decem-
ber 2016 om ret til barselsdagpenge skal arbejdsgiveren an-
melde den ansattes fravær til Udbetaling Danmark, uanset
om arbejdsgiveren udbetaler løn under barselsfraværet eller
ej. Arbejdsgiveren skal således afgive oplysninger om løn-
modtagerens fravær i forbindelse med graviditet, barsel og
adoption til brug for Udbetaling Danmarks behandling af
sagen. Oplysningerne skal afgives via Nemrefusion.
På baggrund af arbejdsgiverens oplysninger udsender Ud-
betaling Danmark et underretningsbrev til lønmodtageren. I
brevet er oplyst, at lønmodtageren skal ansøge om barsels-
dagpenge via den digitale løsning, som Udbetaling Danmark
stiller til rådighed.
Fristen for at anmode Udbetaling Danmark om barsels-
dagpenge er senest 8 uger efter fødslen eller barnets modta-
gelse. Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under fraværet, skal
lønmodtagerens anmodning om barselsdagpenge efter ophør
af lønudbetaling indgives til Udbetaling Danmark senest 8
uger efter, at udbetalingen af løn er ophørt.
Hvis arbejdsgiveren ikke overholder tidsfristen for indbe-
retningen, og borgeren som følge deraf ikke anmoder retti-
digt om barselsdagpenge til Udbetaling Danmark, følger det
af barselslovens § 30, stk. 7, at retten til barselsdagpenge
bortfalder for den periode, der ligger før anmodningen eller
anmeldelsen.
Der er i § 21, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 1511 af 28. de-
cember 2016 om ret til barselsdagpenge en dispensationsbe-
stemmelse, hvorefter Udbetaling Danmark i visse nærmere
beskrevne tilfælde kan udbetale dagpenge for tiden, før an-
modningen er modtaget. Denne bestemmelse er en udmønt-
ning af barselslovens 30, stk. 8, der hjemler en dispensation
i tilfælde af en overskridelse af fristen i barselslovens § 30,
stk. 2.
Denne dispensationsadgang omfatter således ikke barsels-
lovens § 30, stk. 3, der omhandler fristen for anmodning om
barselsdagpenge i de tilfælde, hvor udbetalingen af løn op-
hører under fraværet.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For at undgå, at en arbejdsgivers manglende rettidige ind-
beretning af fravær på grund af barsel får den uheldige kon-
sekvens, at en borger mister retten til barselsdagpenge, fore-
slås det, at bemyndigelsesbestemmelsen i barselslovens §
30, stk. 8, udvides, således at der i bekendtgørelse om ret til
barseldagpenge kan indarbejdes en dispensationsbestemmel-
se, der giver Udbetaling Danmark mulighed for også at dis-
pensere fra overskridelse af fristerne i de tilfælde, hvor ar-
bejdsgiveren ophører med at udbetale løn under fraværet,
men ikke oplyser Udbetaling Danmark herom.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne
hertil.
2.4. Mulighed for at søge om barselsdagpenge henover
ferieperioder
2.4.1. Gældende ret
Efter barselslovens § 30, stk. 2, skal en lønmodtager søge
om barselsdagpenge, hver gang en fraværsperiode er af-
brudt, f.eks. fordi lønmodtageren har afholdt ferie imellem
to fraværsperioder. Det vil sige, at hvis en lønmodtager
f.eks. holder fravær med barselsdagpenge og i forlængelse
heraf ønsker at holde sin optjente ferie og efterfølgende fort-
sætte med fravær med barselsdagpenge, skal lønmodtageren
søge om barselsdagpenge for hver af de to perioder. Dette
skyldes, at ferie afbryder orloven, og at der efter gældende
regler skal søges om barselsdagpenge efter en afbrydelse for
en ny fraværsperiode.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at der gives hjemmel til, at beskæftigelsesmi-
nisteren kan fastsætte regler om, at en lønmodtager ikke be-
høver at genansøge om barselsdagpenge, efter at fraværspe-
rioden har været afbrudt i en kortere periode i forbindelse
med afholdelse af ferie.
Formålet med bestemmelsen er, at en lønmodtager - fort-
sat efter aftale med arbejdsgiveren – skal kunne afholde fe-
rie undervejs i sin barsel, uden at lønmodtageren skal søge
om barselsdagpenge én gang til efter ferien. Ferieperioden
skal således kunne indberettes i forbindelse med ansøgnin-
gen om barselsdagpenge.
Ved forslaget er lagt til grund, at Udbetaling Danmark ik-
ke skal foretage en ny beregning af barselsdagpenge/refusi-
on efter ferieperioden, jf. ovenfor under 2.2.2, hvor det fore-
10
slås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om be-
regning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der har af-
brudt en fraværsperiode og efter kort tid påbegynder en ny
fraværsperiode. Forslaget angår alene administrationen af
barselsdagpenge, og ændrer ikke ved reglerne om, at afhol-
delse af ferie i forbindelse med barselsorlov betyder, at orlo-
ven afbrydes, og at arbejdet anses for genoptaget i feriepe-
rioden. Det vil sige, at lønmodtageren f.eks. fortsat skal op-
fylde beskæftigelseskravet ved påbegyndelsen af fraværspe-
rioden efter ferien, jf. § 29 i barselsloven.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 10-11, og bemærknin-
gerne hertil.
2.5. Afholdelse af fædreorlov/medmødreorlov i en ikke-
sammenhængende periode
2.5.1. Gældende ret
Efter barselslovens § 7, stk. 3, har en fader eller medmo-
der ret til fravær i 2 sammenhængende uger efter fødslen el-
ler modtagelse af barnet i hjemmet eller efter aftale med ar-
bejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen.
Perioden regnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor
barnet blev født. Perioden kan dog regnes fra og med den
dag, hvor barnet blev født, hvis faderen eller medmoderen
ønsker det. Faderen eller medmoderen kan efter aftale med
arbejdsgiveren genoptage arbejdet delvist i denne periode på
de 14 uger, således at orloven kan holdes med enkelte dage
over en længere periode end 2 uger, jf. barselslovens § 12.
Kravet om sammenhængende uger betyder, at der skal
holdes orlov i hver uge. Faderen eller medmoderen kan såle-
des holde fædreorlov/medmødreorlov med 1 dag om ugen
over 10 uger, da der så bliver holdt orlov i hver uge. Men
orloven kan ikke holdes med f.eks. 1 dag i den første uge ef-
ter fødslen, 1 dag i den 3. uge efter fødslen, 2 dage i den 5.
uge efter fødslen osv. Orloven kan heller ikke opdeles, så
der f.eks. afholdes en uge i forbindelse med fødslen og en
uge på et senere tidspunkt inden for de første 14 uger.
For adoptanter gælder, at der i de første 14 uger efter
modtagelsen af barnet er ret til orlov for én af adoptanterne
ad gangen, bortset fra i to sammenhængende uger, hvor de
har ret til at afholde fravær samtidig, jf. barselslovens § 8,
stk. 6. Adoptanter har samme adgang til at aftale genopta-
gelse af arbejdet efter barselslovens § 12, som beskrevet
ovenfor.
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der er efter de gældende regler i barselsloven allerede stor
fleksibilitet for beskæftigede lønmodtagere og arbejdsgivere
til at aftale tilrettelæggelsen af fravær i forbindelse med for-
ældreorlov (orlov efter barselslovens § 9).
Det foreslås at udvide denne fleksibilitet for både lønmod-
tagere og selvstændigt erhvervsdrivende således, at også
fædreorlov/medmødreorlov gøres mere fleksibel.
Forslaget indebærer, at lønmodtagere og selvstændigt er-
hvervsdrivende vil kunne afholde de 2 ugers fravær efter §
7, stk. 3, som ikke-sammenhængende perioder inden for de
første 14 uger efter fødslen. For lønmodtagere forudsætter
ikke-sammenhængende fravær dog en aftale med arbejdsgi-
veren.
For adoptanter vil forslaget betyde, at de 2 uger, hvor beg-
ge forældre efter § 8, stk. 6, har ret til fravær, for lønmodta-
gere og selvstændigt erhvervsdrivende, vil kunne deles op i
ikke-sammenhængende perioder til afholdelse inden for 14
ugers perioden. For lønmodtagere dog efter forudgående af-
tale med arbejdsgiveren.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 1-2, og bemærkninger-
ne hertil.
2.6. Omlægning af den kommunale medfinansiering af
dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn
2.6.1. Gældende ret
Efter barselslovens § 26 har forældre med alvorligt syge
børn under 18 år ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark,
hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvist
opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig
virksomhed.
Efter barselslovens § 42, stk. 2, afholder staten og kom-
munerne hver 50 pct. af udgifterne til dagpenge efter bar-
selslovens § 26.
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der er relativt få sager med udbetaling af dagpenge efter
barselslovens § 26, hvilket betyder et uforholdsmæssigt stort
kontoapparat med tilhørende afstemning og rutiner. Dette
gælder både i Udbetaling Danmark og i de 98 kommuner.
Enkelte kommuner har i nogle måneder kun 1-2 aktuelle
sager, som skal medfinansieres, men som fortsat skal konto-
føres og afstemmes.
Det foreslås, at udgifterne til dagpenge efter barselslovens
§ 26 fremover finansieres 100 pct. af staten.
Formålet med forslaget er at lette Udbetaling Danmark og
kommunernes administration i forbindelse med medfinan-
sieringen.
Ændringen er af rent teknisk karakter, idet den betyder, at
kommunernes finansiering fremover vil finde sted i DUT-
sammenhæng.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 14 -15, og bemærknin-
gerne hertil.
2.7. Konsekvensrettelse i lov om barselsudligning på det
private arbejdsmarked
2.7.1. Gældende ret
Efter lov om barselsudligning på det private arbejdsmar-
ked kan alle arbejdsgivere modtage lønrefusion for ansatte
lønmodtagere, der efter barselslovens regler er berettiget til
11
dagpenge under fravær på grund af graviditet, barsel og
adoption.
Lønrefusion udbetales til arbejdsgivere, der ikke er omfat-
tet af en godkendt decentral barselsudligningsordning, som
har udbetalt løn under barselsorlov, og som efter barselslo-
vens § 39 er berettiget til barselsdagpengerefusion fra Udbe-
taling Danmark.
Efter de gældende regler i § 3, stk. 1, i lov om barselsud-
ligning på det private arbejdsmarked udgør refusionen for-
skellen mellem barselsdagpenge og løn under barsel inden
for et fast kroneloft. Dette kroneloft udgør i 2016 170,29 kr.
pr. time, jf. bekendtgørelse nr. 910 af 27. juni 2016.
I forhold til Barsel.dk, som anvender grundlaget fra Udbe-
taling Danmark ved udbetaling af barselsudligning til priva-
te arbejdsgivere, sker udbetaling fra Barsel.dk på baggrund
af oplysninger fra barselsdagpengesagen i Udbetaling Dan-
mark, så arbejdsgiveren ikke skal afgive yderligere oplys-
ninger, for at få udbetalt refusion fra barselsudligningen.
2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med dette lovforslag vil der ikke fremover løbende blive
beregnet barselsdagpenge under fraværet, idet beregningen i
stedet vil ske på baggrund af den lønindtægt, som den på-
gældende har haft i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder
forud for fraværets begyndelse.
Det foreslås derfor, at § 3, stk. 1, i lov om barselsudlig-
ning på det private arbejdsmarked konsekvensrettes således,
at det fremgår, at lønrefusionen udgør forskellen mellem
barselsdagpenge og den løn, der er beregnet barselsdagpen-
ge på grundlag af. Derved sikres, at der fortsat kan ske ud-
betaling fra Barsel.dk på baggrund af oplysningerne fra bar-
selsdagpengesagen.
Der henvises til forslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne
hertil.
2.8. Tilføjelse af populærtitel i lov om barselsudligning på
det private arbejdsmarked
2.8.1. Gældende ret
Ved lov nr. 596 af 12. juni 2013 om etablering af en bar-
selsudligningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende
blev der foretaget ændringer i lov nr. 417 af 8. maj 2006 om
barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludlig-
ningsloven), idet populærtitlen blev ophævet, jf. lovens §
13. Baggrunden for dette var, at der med loven blev etable-
ret endnu en lovbaseret barselsudligningsordning, og at det
derfor kunne give anledning til tvivl om, hvilken lov, der
henvises til, når der henvises til populærtitlen »barseludlig-
ningsloven«.
For at undgå forveksling mellem de to regelsæt, der regu-
lerer lovbaserede barselsudligningsordninger, blev titlen i
lov om barseludligning på det private arbejdsmarked (barsel-
udligningsloven) derfor ændret således, at populærtitlen
(barseludligningsloven) udgik.
Ved lov nr. 115 af 9. februar 2016 blev lov nr. 596 af 12.
juni 2013 om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdri-
vende ophævet.
2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Da der nu igen kun eksisterer én lov om barselsudligning,
foreslås, at der tilføjes en populærtitel til lov om barselsud-
ligning på det private arbejdsmarked.
Det skyldes, at lovens titel ”Lov om barselsudligning på
det private arbejdsmarked”, ikke anvendes i daglig tale. I
daglig tale omtales loven som barselsudligningsloven.
Det foreslås derfor, at lovens titel tilføjes populærtitlen
»barselsudligningsloven«, som tidligere er anvendt som po-
pulærtitel. Populærtitlen er dækkende for lovens hovedind-
hold, da loven omhandler refusion til arbejdsgiver for ansat-
te lønmodtagere, der efter reglerne om dagpenge ved syg-
dom eller fødsel er berettiget til dagpenge under fravær på
grund af graviditet, barsel og adoption (barselsdagpenge).
Der henvises til forslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne
hertil.
2.9. Betaling af finansieringsbidrag til ATP-bidrag af
barselsdagpenge
2.9.1. Gældende ret
Efter barselslovens § 44 indbetales der et bidrag til Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension ved udbetaling af barsels-
dagpenge. Bidraget er det dobbelte af det bidrag, der er fast-
sat i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidra-
get, som indbetales med et beløb for hver time, der udbeta-
les barselsdagpenge, er på 4,02 kr. (2017) pr. time.
Modtageren af barselsdagpenge betaler selv 1/3 af bidra-
get, mens 2/3 betales af Udbetaling Danmark. Staten dækker
Udbetaling Danmarks udgift til betaling af ATP-bidrag af
barselsdagpenge.
Efter barselslovens § 45, stk. 1, dækkes Udbetaling Dan-
marks og statens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension af et bidrag fra arbejdsgiveren.
Efter barselslovens § 45, stk. 3, betales arbejdsgivernes fi-
nansieringsbidrag sammen med arbejdsgivernes bidrag til
dækning af Udbetaling Danmarks indbetaling til Arbejds-
markedets Tillægspension for sygedagpenge efter reglerne
herom i § 66 i lov om sygedagpenge. Ved en fejl er det ved
lov nr. 326 af 11. april 2012 blevet fastsat i bestemmelsen,
at det er Udbetaling Danmark, der indbetaler ATP-bidrag af
sygedagpenge. Efter lov om sygedagpenge er det kommu-
nerne, der udbetaler sygedagpenge, og dermed også indbeta-
ler ATP-bidraget heraf. Der er ved bestemmelsen ikke tilsig-
tet en ændring heraf.
2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Af regeltekniske samt ordensmæssige hensyn foreslås det,
at bestemmelserne om de private arbejdsgiveres betaling af
12
finansieringsbidrag af ATP-bidrag af barselsdagpenge regu-
leres direkte i barselsloven, i stedet for regulering ved en
henvisning til reglerne om private arbejdsgiveres betaling af
finansieringsbidrag i lov om sygedagpenge.
Det foreslås derfor, at den gældende § 45, stk. 3, i barsels-
loven ophæves, og at der i stedet indsættes bestemmelser om
private arbejdsgiveres betaling af finansieringsbidrag af bar-
selsdagpenge, som svarer til reglerne i lov om sygedagpen-
ge. Der er med forslaget ikke tale om indholdsmæssige æn-
dringer af private arbejdsgiveres betaling af finansieringsbi-
drag af barselsdagpenge i forhold til de gældende regler.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne
hertil.
2.10. Fastsættelse af klageadgang i sager om
sygedagpengeforsikring
2.10.1. Gældende ret
Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige ar-
bejdspladser blev administrationen af sygedagpengeforsik-
ringsordningerne for selvstændige erhvervsdrivende og pri-
vate arbejdsgivere ved lov nr. 628 af 8. juni 2016 overført
fra Statens Administration til Udbetaling Danmark, jf. § 5 i
loven. §§ 45 og 55 i lov om sygedagpenge blev ændret, såle-
des at det fremgår, at Udbetaling Danmark varetager admi-
nistrationen af sygedagpengeforsikringen for henholdsvis
selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere.
Overflytningen indebar, at også kompetencen til at træffe
afgørelse om, hvorvidt en ansøger havde indtægt ved selv-
stændig virksomhed, eller hvorvidt en ansøger var privat ar-
bejdsgiver i relation til sygedagpengeforsikringen, blev
overflyttet fra Beskæftigelsesministeriet til Udbetaling Dan-
mark. Da Statens Administration administrerede forsikrings-
ordningerne, var det Center for Klager om Arbejdsløsheds-
forsikring (CKA) i Arbejdsskadestyrelsen, der traf afgørel-
ser i disse sager, som Statens Administration forelagde ve-
drørende disse spørgsmål.
I øvrige sygedagpengesager, hvor der ikke er tale om et
sygedagpengeforsikringsspørgsmål, er det den sygemeldtes
opholdskommune, der har afgørelseskompetencen, og i dis-
se sager kan spørgsmålet om, i hvilket omfang en person er
selvstændig erhvervsdrivende, indbringes for Ankestyrel-
sens Beskæftigelsesudvalg.
De gældende regler om administrationen af sygedagpen-
geforsikringerne i §§ 45 og 55 i lov om sygedagpenge og i
bekendtgørelse om sygedagpengeforsikring for selvstændige
erhvervsdrivende og private arbejdsgivere er videreført
uændret ved lov nr. 628 af 8. juni 2016. Dog fremgår det af
de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at Beskæfti-
gelsesministeren med hjemmel i gældende bemyndigelser i
§ 45, stk. 5, og § 55, stk. 4, i lov om sygedagpenge, vil fast-
sætte nærmere regler om klageadgang til Ankestyrelsen for
så vidt angår afgørelser om, hvorvidt der er tale om en selv-
stændig erhvervsdrivende eller en privat arbejdsgiver i rela-
tion til sygedagpengeforsikringerne. Der henvises til Folke-
tingstidende 2015-2016, A, L 151 som fremsat, side 30-31.
2.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I forbindelse med udarbejdelse af regler om klageadgang
til Ankestyrelsen over Udbetaling Danmarks afgørelser om,
hvorvidt der er tale om indtægt ved selvstændig virksomhed,
eller hvorvidt en arbejdsgiver er privat arbejdsgiver i relati-
on til sygedagpengeforsikringerne, har Ankestyrelsen sat
spørgsmålstegn ved, om de gældende bemyndigelsesbestem-
melser i § 45, stk. 6, og § 55, stk. 5, i lov om sygedagpenge,
giver mulighed for at fastsætte den ønskede klageadgang.
Det foreslås derfor, at der i § 77 i lov om sygedagpenge
indsættes en bestemmelse om, at Udbetaling Danmarks af-
gørelser om, hvorvidt en person har indtægt ved selvstændig
virksomhed og dermed kan tegne en sygedagpengeforsik-
ring efter sygedagpengelovens § 45, og at Udbetaling Dan-
marks afgørelse om, hvorvidt en person er privat arbejdsgi-
ver, og dermed kan tegne en sygedagpengeforsikring efter
sygedagpengelovens § 55, skal kunne indbringes for Anke-
styrelsens Beskæftigelsesudvalg. Derved opnås den retsstil-
ling, som var forudsat i L 151 (FT 2015/2016).
Det foreslås, at forslaget om at indføre en klageadgang til
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg skal træde i kraft den
1. april 2017, og at klageadgangen vil få virkning for afgø-
relser truffet af Udbetaling Danmark den 1. april 2017 eller
senere.
Der henvises til forslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne
hertil.
2.11. Ændringer i lov om kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne
2.11.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i lov om kommunernes finansie-
ring af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Ud-
betaling Danmark og arbejdsløshedskasserne skal kommu-
nerne medfinansiere arbejdsløshedsdagpenge, som udbetales
af arbejdsløshedskasserne.
Medfinansieringen fastsættes som en procentdel af udgif-
terne med følgende medfinansieringsprocenter:
1) 20 pct. i de første 4 uger med ydelser.
2) 60 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser.
3) 70 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser.
4) 80 pct. fra den 53. uge med ydelser.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med KL
fastsætte regler om opgørelsen af perioder med ydelse op-
gjort pr. ydelsesmodtager, betydningen for opgørelsen af pe-
rioder med ydelse ved tilbagebetaling eller efterbetaling,
omregning fra måned til uger og opgørelse af perioder med
selvforsørgelse. Beskæftigelsesministeren har udnyttet den-
ne hjemmel i bekendtgørelse nr. 1198 af 27. september 2016
om finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kom-
13
munerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.
Der er f.eks. fastsat regler om, hvordan en ydelse, der udbe-
tales for en længere periode end en uge, indgår i beregnin-
gen af refusions- eller medfinansieringsprocenten.
Opgørelsen af medfinansieringsprocenten starter forfra,
når personen efter den første uge med ydelser på ny har haft
sammenlagt 52 hele kalenderuger med selvforsørgelse inden
for de seneste 3 år. Ved selvforsørgelse forstås perioder,
hvori en person ikke har modtaget offentlig forsørgelse eller
ikke har været ansat i støttet beskæftigelse.
Der tages således udgangspunkt i berørte uger, når en
kommunes medfinansieringsprocent skal fastlægges.
Efter de gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v., ydes dagpenge for indtil 5 dage om ugen. Bereg-
ning af dagpengene sker for en uge ad gangen. Udbetalingen
sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger. Hver 4/5-ugers-udbeta-
lingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Opgørel-
sen af medfinansieringsprocenten tager således udgangs-
punkt i de uger, hvor der er udbetalt dagpenge.
Efter de gældende regler i lov om kommunernes finansie-
ring af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Ud-
betaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, opkræver Ud-
betaling Danmark hele udgiften direkte fra staten, når Udbe-
taling Danmark udbetaler førtidspension eller særlig støtte.
Staten opgør efterfølgende, hvor stor en procentmæssig an-
del af udgiften, som kommunen skal medfinansiere efter lo-
vens bestemmelser. Kommunens medfinansiering opkræves
af staten.
2.11.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som følge af implementering af ”Aftale om et tryggere
dagpengesystem” bliver arbejdsløshedsdagpenge med virk-
ning fra den 1. juli 2017 ydet for indtil 160,33 timer om må-
neden for fuldtidsforsikrede medlemmer og for indtil 130 ti-
mer om måneden for deltidsforsikrede medlemmer. Ar-
bejdsløshedsdagpenge udbetales for 1 kalendermåned ad
gangen, og udbetalingen sker bagud. Fra samme dato for-
bruges arbejdsløshedsdagpenge i timer. På baggrund af æn-
dringerne af dagpengesystemet fra en ugebaseret ydelse til
en månedsbaseret ydelse, er der behov for at fastsætte regler
om, hvordan opgørelse af berørte uger med arbejdsløsheds-
dagpenge fremover skal behandles ved fastlæggelse af kom-
munernes medfinansiering af udgifterne til arbejdsløsheds-
dagpenge.
Samtidig er der behov for at kunne fastsætte regler om,
hvilke oplysninger offentlige myndigheder og arbejdsløs-
hedskasserne skal afgive til brug for fastlæggelsen af berørte
uger med arbejdsløshedsdagpenge.
Som følge af dagpengereformen skal arbejdsløshedskas-
serne indberette oplysninger til det fælles it-baserede data-
grundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om
hvilke dage i den enkelte kalendermåned, der er omfattet af
dagpengefradrag som følge af bl.a. arbejde, pensionsudbeta-
ling, G-dage, fri for egen regning, ferie m.v. Arbejdsløs-
hedskasserne vil skulle indberette oplysninger efter regler,
der vil blive fastsat i bekendtgørelse om det fælles it-basere-
de datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæfti-
gelsesområdet.
Disse oplysninger vil i forhold til kommunernes finansie-
ring af visse offentlige ydelser – både i den midlertidige it-
løsning som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
administrerer og i den kommende kommunale løsning,
Ydelsesrefusion – kunne samkøres med de udbetalinger af
dagpenge, som arbejdsløshedskasserne indberetter på må-
nedsbasis til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregi-
ster. Det foreslås, at disse oplysninger benyttes ved admini-
strationen af Ydelsesrefusion.
Det vil således være muligt at opgøre hvilke dage, der er
fuldt belagt med fradrag i dagpengeudbetalingen, og dermed
hvilke dage månedsudbetalingerne ikke skal fordeles ud på.
Hele uger, som har været fuldt belagt med dagpengefradrag,
og som derfor i princippet ikke har været berørt af dagpen-
ge, vil som en konsekvens heraf ikke tælle som berørte uger
i opgørelsen af anciennitet.
Derudover foreslås, at når Ydelsesrefusion i 2018 skal
overtage opgørelsen af finansieringsbeløbet vedrørende før-
tidspension og særlig støtte, som tidligere blev opgjort af
staten, vil der skulle gennemføres en ændring af bestemmel-
sen, således at det fremgår, at det er Ydelsesrefusion, der
foretager opgørelsen af finansieringen, mens staten fortsat
opkræver finansieringsbeløbet fra kommunen.
Der henvises til forslagets § 4, nr. 1 og 2, og bemærknin-
gerne hertil.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Nærværende lovforslag skal ses i sammenhæng med forlig
om en reform af sygedagpengesystemet - Økonomisk sik-
kerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats -
hvoraf det fremgår, at udbetaling af sygedagpenge i højere
grad skal ske automatisk og digitalt, ligesom udbetaling af
barselsdagpenge så vidt muligt skal ske via oplysningerne i
indkomstregistret, både ved opgørelse af beskæftigelseskrav
og ved beregning af barselsdagpenge.
Dette lovforslag digitaliserer barselslovens beskæftigel-
seskrav og beregningsreglerne for barselsdagpengesatsen,
og indeholder endvidere en række regelforenklinger og præ-
ciseringer af barselslovens regler, som primært har til hen-
sigt at sikre administrative lettelser for landets virksomheder
og Udbetaling Danmark, som administrerer barselsdagpen-
gene for kommunerne.
Det foreslås, at beskæftigelseskravet i barselslovens § 27,
stk. 1, nr. 1, for lønmodtagere ændres, således at det bliver
muligt at automatisere opgørelsen af beskæftigelseskravet
for størsteparten af lønmodtagerne, som beskrevet i lovfor-
slagets afsnit 2.1.2. Beskæftigelseskravet opgøres herefter
som hovedregel på baggrund af oplysninger i indkomstre-
gistret og Feriekonto.
14
Det foreslås endvidere, at der indføres et nyt beregnings-
grundlag for lønmodtagere, som kan opgøres på baggrund af
data, som findes i indkomstregistret, som beskrevet i lovfor-
slagets afsnit 2.2.2. Fremadrettet beregnes barselsdagpenge-
satsen til lønmodtagere som hovedregel på baggrund af ar-
bejdsgivernes indberetninger i henhold til lov om et ind-
komstregister.
Det er målsætningen med digitaliseringen, at de samme
persongrupper så vidt muligt vil opnå ret til barselsdagpenge
som efter gældende regler og med samme udbetaling. Til-
pasningen af reglerne om opgørelse af beskæftigelseskravet
og beregningen af barselsdagpengetimesatsen for lønmodta-
gere vurderes derfor kun at have ubetydelige økonomiske
konsekvenser.
Forslaget kræver it-tilpasninger i Udbetaling Danmarks
systemportefølje, der skønnes at beløbe sig til en engangs-
udgift på 1,5 – 2,0 mio. kr. (inklusive udgifter til tilretning
af NemRefusion). Digitaliseringen forventes at medføre en
mindre lettelse i administrationen i Udbetaling Danmark.
Forslaget om digitalisering foreslås at træde i kraft den 1.
juli 2018.
Udgifterne til dagpenge, der udbetales til forældre med al-
vorligt syge børn, der i forbindelse med barnets sygdom helt
eller delvist har opgivet lønarbejde eller personligt arbejde i
selvstændig virksomhed, har hidtil været finansieret med 50
pct. af kommunerne og 50 pct. af staten. Det foreslås, at ud-
giften fremadrettet finansieres med 100 pct. af staten. Dette
medfører en statslig merudgift på ca. 22,7 mio. kr. årligt
svarende til det skønnede niveau på forslag til finanslov for
2017 (den seneste årsopgørelse for den udbetalte statslige
refusion udgjorde 21,5 mio. kr. i 2015 i 2015 pl.). Teknisk
set betyder det, at staten udligner kommunernes bloktilskud
svarende til kommunernes hidtidige andel af udgiften til
dækning af ydelsen, hvormed ændringen vil være udgifts-
neutral for både stat og kommuner.
Forslaget foreslås at træde i kraft den 1. april 2017. Som
følge heraf vil der for indfasningsåret 2017 være tale om en
reduktion af bloktilskuddet med 17,0 mio. kr. og med 22,7
mio. kr. i de efterfølgende år.
Forslaget medfører endvidere mindre administrative lettel-
ser for kommunerne og Udbetaling Danmark.
Som følge af dagpengereformen ændres arbejdsløsheds-
dagpengene fra at være en ugebaseret ydelse til at blive en
månedsbaseret ydelse fra og med den 1. juli 2017. Da det
gældende refusions- og medfinansieringssystem imidlertid
er baseret på ydelsesudbetaling på ugebasis, foreslås det at
”omregne” den månedsvise dagpengeudbetaling til uger.
Omregningen sker ved hjælp af indberetninger fra ar-
bejdsløshedskasserne til det fælles it-baserede datagrundlag
i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om hvilke
dage i den enkelte måned, der er fradrag som følge af bl.a.
arbejde, pensionsudbetaling, G-dage, fri for egen regning,
ferie m.v. Oplysningerne kan samkøres med de udbetalinger
af dagpenge, som arbejdsløshedskasserne indberetter på må-
nedsbasis til indkomstregisteret. Hele uger, som har været
fuldt belagt med dagpengefradrag, og som derfor i princip-
pet ikke har været berørt af dagpenge, vil som konsekvens
heraf ikke tælle med som berørte uger i opgørelsen af an-
ciennitet. Den enkelte lediges anciennitet i refusions- og
medfinansieringssystemet vil således stige i samme takt før
og efter 1. juli 2017, og den kommunale medfinansiering vil
alt andet lige være uændret.
Denne del af forslaget skønnes således ikke at have øko-
nomiske konsekvenser for stat og kommuner.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for
regionerne. I nedenstående tabel fremgår de samlede økono-
miske konsekvenser af lovforslaget fordelt på stat, regioner
og kommuner.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser (før skat og tilbagebeløb)
Mio. kr. 2017 pl 2017 2018 2019 2020
Stat 17,0 22,7 22,7 23,1
Barselsdagpenge 17,0 22,7 22,7 23,1
Regioner 0,0 0,0 0,0 0,0
0,0 0,0 0,0 0,0
Kommune -15,0– -15,5 -22,7 -22,7 -23,1
Barselsdagpenge -17,0 -22,7 -22,7 -23,1
Heraf beskæftigelsestilskud 0,0 0,0 0,0 0,0
Heraf budgetgaranti 0,0 0,0 0,0 0,0
Heraf DUT (IT og administrative
konsekvenser af forslag nr. 1) 1,5–2,0 0,0 0,0 0,0
I alt 1,5–2,0 0,0 0,0 0,0
Note: I det budgetterede beløb på forslag til finanslov 2017 er der for året 2020 beregnet en ekstraudgift, som følge af
53 udbetalingsuger dette år.
De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovfor-
slaget skal forhandles med de kommunale parter.
Et eventuelt DUT-krav vil blive finansieret ved ompriori-
tering af midler fra § 17.41.12.10. Beskæftigelsesrettede ak-
15
tiviteter som oprindeligt havde til formål at finansiere analy-
ser og informationsaktiviteter, men som er omprioriteret i
forbindelse med beskæftigelsesreformen. Der vil være tale
om brug af opsparede og uforbrugte midler fra tidligere år.
Der skønnes ikke at være betydelige økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser af de øvrige elementer i lovforsla-
get.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet.
Lovforslaget forventes at ville medføre administrative let-
telser for erhvervslivet i størrelsesordenen 1,3 millioner kr.
pr. år som følge af forslaget om digitalisering af beskæfti-
gelseskravet og beregningen af barselsdagpenge, idet ar-
bejdsgiverene ikke fremover skal udfylde lønoplysninger i
NemRefusion.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget betyder, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, at en lønmodtager ikke behøver at gen-
ansøge om barselsdagpenge, hvis fraværsperioden afbrydes i
forbindelse med afholdelse af ferie. Det vil således være en
administrativ lettelse for lønmodtageren, som vil kunne op-
lyse om ferien ved ansøgningen om barselsdagpenge og der-
ved undgå at skulle ansøge om barselsdagpenge igen efter
ferieafholdelsen.
Lovforslaget betyder videre, at det bliver muligt for Udbe-
taling Danmark at dispensere fra en borgers overskridelse af
ansøgningsfristen for barselsdagpenge i tilfælde, hvor ar-
bejdsgiveren ophører med at udbetale løn under fraværet,
men ikke oplyser Udbetaling Danmark herom.
Herudover betyder lovforslaget, at der indføres en klage-
adgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over Udbe-
taling Danmarks afgørelser om, hvorvidt en person har ind-
tægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 45, stk. 1, i
lov om sygedagpenge, og Udbetaling Danmarks afgørelse
om, hvorvidt en arbejdsgiver er privat arbejdsgiver efter §
55, stk. 2, i lov om sygedagpenge.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Der vil i overensstemmelse med TEUF artikel 157 og di-
rektiv 92/85/EØF (graviditetsdirektivet) blive fastsat en sær-
lig regel om adgangen til omberegning af barselsdagpenge i
den periode, hvor lønmodtageren er omfattet af graviditets-
direktivet, dvs. vedrørende barselsdagpenge, der udbetales
efter barselslovens §§ 6 og 7. Efter denne regel vil der i pe-
rioden fra 4 uger før fødslen og til og med 14 uger efter
fødslen uanset størrelsen af lønændringen være adgang til
omberegning af barselsdagpenge for en lønmodtager, der
fortsat er i ansættelse. Lovforslaget indeholder herudover ik-
ke EU-retlige aspekter. Der henvises til pkt. 2.2.2, og be-
mærkningerne til § 1, nr. 13.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. novem-
ber 2016 til den 12. december 2016 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
AK-samvirke, Advokatrådet, Akademikernes Centralorga-
nisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen ASE,
Arbejdsmarkedets TillægsPension (ATP), Business Dan-
mark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Data-
tilsynet, Det Faglige Hus, Dansk Arbejdsgiverforening
(DA), Dansk Artistforbund, Dansk Industri (DI), Dansk
Journalistforbund (DJ), Dansk Kvindesamfund, Danske Ad-
vokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Frie Funktio-
nærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere
(GLS-A), Håndværksrådet, Ingeniørforeningen (IDA), Insti-
tut for Menneskerettigheder (IMR), Kommunale Tjeneste-
mænd og Overenskomstansatte (KTO), KL, Kristelig Ar-
bejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA),
Kvinderådet, KVINFO, Landsorganisationen i Danmark
(LO), Lederne, Producentforeningen, Sundhedskartellet.
Et udkast til lovforslagets § 3 om fastsættelse af regler om
klageadgang i lov om sygedagpenge har været sendt i sup-
plerende høring i perioden fra den 28. november 2016 til
den 12. december 2016 hos ovennævnte myndigheder og or-
ganisationer m.v. samt til Beskæftigelsesrådet.
Et udkast til lovforslagets § 4 med tilhørende bemærknin-
ger er den 1. februar 2017 sendt i høring med frist til den 10.
februar 2017 hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Ankestyrelsen, Danske A-kasser, ATP, Arbejdsløsheds-
kassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), BDO
Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet, Beskæftigel-
sesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, Danmarks Frie
Fagforening, Datatilsynet, Deloitte, Det Faglige Hus, Ernest
& Young, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forenin-
gen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension,
Frie Funktionærer, KL, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte, KTO, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse, PWC, Rigsrevisionen og Udbeta-
ling Danmark.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser / Negative konsekvenser /
16
mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Staten;
2017: 0,0 mio. kr.
2018: 0,0 mio. kr.
2019: 0,0 mio. kr.
2020: 0,0 mio. kr.
Kommunerne;
2017: 17,0 mio. kr.
2018: 22,7 mio. kr.
2019: 22,7 mio. kr.
2020: 23,1 mio. kr.
Regionerne;
Ingen
Staten;
2017: 17,0 mio. kr.
2018: 22,7 mio. kr.
2019: 22,7 mio. kr.
2020: 23,1 mio. kr.
Kommunerne;
Ingen
Regionerne;
Ingen
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Mindre administrative lettelser for kom-
muner og Udbetaling Danmark
Kommunerne:
2017: 1,5– 2,0 mio. kr.
2018: 0,0 mio. kr.
2019: 0,0 mio. kr.
2020: 0,0 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative lettelser på ca. 1,3 mio.
kr. årligt.
Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Mindre administrative lettelser for løn-
modtagere
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Der vil i overensstemmelse med TEUF artikel 157 og direktiv 92/85/EØF (gravidi-
tetsdirektivet) blive fastsat en særlig regel om adgangen til omberegning af barsels-
dagpenge i den periode, hvor lønmodtageren er omfattet af graviditetsdirektivet, dvs.
vedrørende barselsdagpenge, der udbetales efter barselslovens §§ 6 og 7. Efter denne
regel vil der i perioden fra 4 uger før fødslen og til og med 14 uger efter fødslen uan-
set størrelsen af lønændringen være adgang til omberegning af barselsdagpenge for
en lønmodtager, der fortsat er i ansættelse. Lovforslaget indeholder herudover ikke
EU-retlige aspekter. Der henvises til afsnit 2.2.2 og bemærkningerne til § 1, nr. 13.
17
Overimplementering af EU-retli-
ge minimumsforpligtigelser (sæt
X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter barselslovens § 7, stk. 3, har en fader eller medmo-
der ret til fravær i 2 sammenhængende uger efter fødslen el-
ler modtagelse af barnet i hjemmet eller efter aftale med ar-
bejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen.
Perioden regnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor
barnet blev født. Perioden kan dog regnes fra og med den
dag, hvor barnet blev født, hvis faderen eller medmoderen
ønsker det.
Er faderen eller medmoderen lønmodtager, kan denne ef-
ter aftale med arbejdsgiveren genoptage arbejdet delvist i
denne periode inden for de 14 uger, således at orloven kan
holdes med enkelte dage over en længere periode end 2
uger, jf. barselslovens § 12. Kravet om sammenhængende
uger betyder, at arbejdstiden skal ses på ugebasis, hvilket vil
sige, at der skal holdes orlov i hver uge. Faderen eller med-
moderen kan således holde orlov med en dag om ugen over
10 uger, da der holdes orlov i hver uge. Men orloven kan ik-
ke holdes med f.eks. 1 dag i den 1. uge efter fødslen, 1 dag i
den 3. uge efter fødslen, 2 dage i den 5. uge efter fødslen
osv.
En kommende fader eller medmoder, der ønsker at udnyt-
te sin ret til fravær efter fødslen, skal underrette sin arbejds-
giver om afholdelse af fædreorlov senest 4 uger før fravæ-
rets forventede begyndelse og om længden af fraværet, jf.
barselslovens § 15, stk. 3.
Det foreslås, at der i barselslovens § 7, stk. 3, som 2. og 3
pkt. indsættes, at de 2 ugers fravær for lønmodtagere og
selvstændigt erhvervsdrivendes vedkommende kan afholdes
som ikke-sammenhængende perioder inden for de første 14
uger efter fødslen. For lønmodtagere forudsætter ikke-sam-
menhængende fravær dog en aftale med arbejdsgiveren.
Forslaget indebærer, at en fader eller medmoder, der er
lønmodtager, efter aftale med arbejdsgiveren f.eks. vil kun-
ne holde en uges orlov umiddelbart efter fødslen og holde
den anden uges orlov i uge 4 efter fødslen. Orlov vil også
efter aftale med arbejdsgiveren kunne holdes som enkeltda-
ge f.eks. i den 1. uge efter fødslen, i den 3. uge efter fødslen,
i den 5. uge efter fødslen osv., forudsat, at fraværet ligger
inden for de første 14 uger efter fødslen.
Forslaget vil betyde større fleksibilitet for beskæftigede
fædre og medmødre, da det med forslaget vil være muligt at
tilrettelægge fraværet mere fleksibelt, for lønmodtagere dog
efter forudgående aftale med arbejdsgiveren.
Til nr. 2
Det følger af barselslovens § 8, stk. 6, at i de første 14
uger efter modtagelse af barnet har en af de adopterende for-
ældre ad gangen ret til fravær, bortset fra i 2 sammenhæn-
gende uger.
Fraværsretten for adoptanter i de første 14 uger efter mod-
tagelsen af barnet svarer til reglerne i barselslovens § 7, stk.
1 og 3, om henholdsvis barselsorlov og fædreorlov/
medmødreorlov.
Det foreslås, at der i barselslovens § 8, stk. 6, som nyt pkt.
indsættes, at de 2 uger, hvor begge forældre har ret til fra-
vær, for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivendes
vedkommende, kan afholdes i ikke-sammenhængende perio-
der. Det foreslås samtidig, at adoptanter, der er lønmodtage-
re, vil skulle aftale ikke-sammenhængende fravær med ar-
bejdsgiveren. Dette svarer til den foreslåede ændring af bar-
selslovens § 7, stk. 3.
Forslaget indebærer, at beskæftigede adoptanter f.eks. vil
kunne holde en uges orlov samtidigt umiddelbart efter mod-
tagelsen af barnet og holde den anden uges orlov samtidigt i
uge 4 efter modtagelsen af barnet. Orloven vil også kunne
holdes som enkeltdage f.eks. i den 1. uge efter modtagelsen
af barnet, i den 3. uge efter modtagelsen af barnet, i den 5.
uge efter modtagelsen af barnet osv., forudsat fraværet lig-
ger inden for de første 14 uger efter modtagelsen af barnet.
Med forslaget vil beskæftigede adoptanter få samme mu-
lighed for fleksibel tilrettelæggelse af fravær, som foreslås
for beskæftigede fædre og medmødre efter lovforslagets § 1,
nr. 1.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1,
opfylder en lønmodtager beskæftigelseskravet for ret til bar-
selsdagpenge, når den pågældende har været tilknyttet ar-
bejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 13 uger forud for fra-
værsperiodens begyndelse og i denne periode har været be-
skæftiget i mindst 120 timer.
18
Som følge af forslaget om at digitalisere beskæftigelses-
kravet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3-9, foreslås det, at kravet i
barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, ændres til et krav om, at
lønmodtageren dagen før fraværet eller på første fraværsdag
er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 160 ti-
mer inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud
for fraværsperioden og i mindst 3 af disse måneder har væ-
ret beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned. Forslaget be-
tyder, at der fortsat vil være krav om en aktuel tilknytning til
arbejdsmarkedet af et vist omfang for ret til barselsdagpenge
for en lønmodtager.
Det skal bemærkes, at bestemmelsen afviger fra formule-
ringen i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 1, hvor det
kræves, at lønmodtageren er i beskæftigelse på første syge-
fraværsdag, mens det i forhold til barselsdagpenge foreslås,
at der er krav om beskæftigelse dagen før påbegyndelse af
fraværsperioden eller på første fraværsdag. Det skyldes, at
f.eks. en lønmodtager, der arbejder som vikar og ikke er
medlem af en a-kasse, i overensstemmelse med praksis i dag
skal kunne opfylde beskæftigelseskravet for ret til barsels-
dagpenge, hvis vikariatet slutter dagen før orloven. Reglen
er derfor formuleret, så kravet kan opfyldes i denne situati-
on.
En lønmodtager, der påbegynder en fraværsperiode f.eks.
den 16. april 2019, vil fremover skulle have opgjort beskæf-
tigelseskravet for ret til barselsdagpenge fra Udbetaling
Danmark ud fra kalendermånederne december 2018 og ja-
nuar, februar og marts 2019. I disse 4 kalendermåneder skal
der være mindst 160 indberettede timer i indkomstregistret,
og de skal være fordelt således, at der i 3 af kalendermåne-
derne er mindst 40 timer i hver måned.
En lønmodtager anses for at være i beskæftigelse, når løn-
modtageren er i et ansættelsesforhold i arbejdsretlig for-
stand. En person, som påbegynder en fraværsperiode dagen
efter, at ansættelsen hos arbejdsgiveren er ophørt, vil blive
anset som værende i beskæftigelse og omfattet af bestem-
melsen. En person, som påbegynder en fraværsperiode to
dage efter, at ansættelsen hos arbejdsgiveren er ophørt, vil
ikke være omfattet af bestemmelsen.
Der henvises til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 4
Efter de gældende regler i barselslovens § 27, stk. 2, ind-
går der ved opgørelsen af 13 ugers perioden, hvori lønmod-
tageren skal have haft uafbrudt tilknytning til arbejdsmarke-
det, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, perioder, hvor løn-
modtageren har arbejdet som lønmodtager, har arbejdet som
selvstændigt erhvervsdrivende umiddelbart før arbejdet som
lønmodtager, har modtaget sygedagpenge, dagpenge efter
barselsloven, arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig ar-
bejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., samt perioder, hvori lønmodtageren har afholdt ferie
med løn eller feriegodtgørelse, modtaget godtgørelse i en
opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond eller væ-
ret omfattet af en arbejdskonflikt.
Det foreslås, at opgørelsen af beskæftigelseskravet efter
barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, som foreslået ændret ved
nærværende lovforslags § 1, nr. 3, skal ske på baggrund af
indberetninger til indkomstregistret, jf. lov om et indkomst-
register. Ved opgørelsen vil indgå timer, hvor lønmodtage-
ren har haft lønarbejde, drevet selvstændig virksomhed i væ-
sentligt omfang forud for arbejdet som lønmodtager, modta-
get sygedagpenge, dagpenge efter barselsloven, arbejdsløs-
hedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Endvidere vil kunne
medregnes timer, hvor lønmodtageren har afholdt ferie med
løn eller feriegodtgørelse, eller har modtaget godtgørelse i
en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond. Ti-
mer med arbejdskonflikt vil ikke kunne indgå til opfyldelse
af beskæftigelseskravet, idet disse timer ikke indberettes. I
stedet foreslås barselslovens § 27, stk. 3, ændret således, at
der skal ses bort fra perioder med arbejdskonflikt ved vurde-
ringen af, om beskæftigelseskravet på 160 timer inden for de
seneste 4 kalendermåneder er opfyldt.
Timer, for hvilke der er udbetalt løn, og som er indberettet
i henhold til lov om et indkomstregister, vil kunne medreg-
nes ved opgørelse af beskæftigelseskravet, hvis den beskæf-
tigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som løn-
arbejde. Der vil således kunne medregnes timer, hvor løn-
modtageren ikke har været i faktisk beskæftigelse, men hvor
arbejdsgiveren har udbetalt løn, f.eks. under ferie, sygdom,
barsel, barns 1. sygedag, jobafklaringsforløb m.v.
Det er det timetal, der er indberettet til indkomstregistret,
der vil skulle medregnes. Det gælder ligeledes ved beskæfti-
gelse, der i henhold til aftale anses som fuldtidsbeskæftigel-
se. Selv om sådan beskæftigelse udføres på kortere end nor-
mal arbejdstid, kan den medregnes med 37 timer ugentligt.
Anvendelsen af oplysningerne fra indkomstregisteret sker
under hensynstagen til de generelle forvaltningsretlige prin-
cipper om sagsoplysning. Det betyder, at hvis der er fejl el-
ler manglende oplysninger i indkomstregisteret, og Udbeta-
ling Danmark bliver opmærksom herpå, f.eks. ved høring af
lønmodtageren forinden afgørelsen, kan Udbetaling Dan-
mark lægge andre oplysninger til grund for afgørelsen. Det
er en forudsætning, at disse andre oplysninger kan doku-
menteres, f.eks. ved arbejdskontrakt eller lønsedler.
Hvis det i forbindelse med Udbetaling Danmarks sagsbe-
handling konstateres, at der er fejl i oplysningerne i ind-
komstregistret, f.eks. at der er opgivet et forkert antal lønti-
mer, vil Udbetaling Danmark være forpligtet til at meddele
fejlen til indkomstregistret (SKAT), jf. § 4 i lov om et ind-
komstregister. I det omfang Udbetaling Danmark har kends-
kab til de rigtige oplysninger, eventuelt efter kontakt til ar-
bejdsgiveren, vil Udbetaling Danmark kunne lægge disse
oplysninger til grund for opgørelsen af beskæftigelseskravet.
Udbetaling Danmark skal ikke afvente, at oplysningerne i
indkomstregistret er korrigeret i overensstemmelse med gæl-
dende regler herom.
19
Timer, for hvilke lønmodtageren har modtaget sygedag-
penge eller dagpenge efter barselsloven, vil kunne medreg-
nes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Tilsvarende gæl-
der timer med udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og
midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Timer med G-dage vil li-
geledes kunne medregnes, idet disse timer i denne sammen-
hæng anses for at træde i stedet for arbejdsløshedsdagpenge,
som kan medregnes til beskæftigelseskravet.
Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 5-7, og 8 og bemærk-
ningerne hertil.
Til nr. 5-7
Efter de gældende regler i barselslovens § 27, stk. 2, ind-
går der ved opgørelsen af 13 ugers perioden, hvori lønmod-
tageren skal have haft uafbrudt tilknytning til arbejdsmarke-
det, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, perioder, hvor løn-
modtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt.
Det foreslås, at opgørelsen af beskæftigelseskravet efter
barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, som foreslået ændret ved
nærværende lovforslags § 1, nr. 3, skal ske på baggrund af
indberetninger til indkomstregistret, jf. lov om et indkomst-
register. Ved opgørelsen vil ikke indgå timer med arbejds-
konflikt, idet disse timer ikke indberettes. I stedet foreslås
det, at barselslovens § 27, stk. 3, i medfør af § 1, nr. 8, æn-
dres således, at der skal ses bort fra perioder med arbejds-
konflikt ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet på 160
timer inden for de seneste 4 kalendermåneder er opfyldt.
Derfor ændres § 27, stk. 2, nr. 6-8, således at arbejdskon-
flikt udgår af listen med perioder, der indgår ved opgørelsen
af beskæftigelseskravet.
Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 8, og bemærkninger-
ne hertil.
Til nr. 8
Efter de gældende regler i barselslovens § 27, stk. 3, ses
der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet i barselslo-
vens § 27, stk. 1, nr. 1, på 13 uger og 120 timer er opfyldt,
bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social
service er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved
pasning af et handicappet barn i hjemmet, eller efter samme
lov er ydet vederlag ved pasning af døende, eller efter bar-
selslovens § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt
syge børn.
Det foreslås, at der ligeledes skal ses bort fra dage, hvor
lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt ved
vurderingen af, om beskæftigelseskravet på 160 timer inden
for de seneste 4 kalendermåneder er opfyldt.
Har en lønmodtager f.eks. været omfattet af en arbejds-
konflikt i det meste af en kalendermåned, og det dermed be-
tyder, at kravet om mindst 40 timer i kalendermåneden ikke
kan opfyldes, vil der – i de tilfælde, hvor beskæftigelseskra-
vet ellers ikke ville være opfyldt – skulle ses bort fra denne
måned, og måneden forud for de 4 afsluttede kalendermåne-
der skal dermed om nødvendigt indgå i opgørelsen af be-
skæftigelseskravet.
Ligeledes foreslås det, at der kan ses bort fra perioder,
hvor der ville være ret til barselsdagpenge efter barselslo-
vens § 21, men hvor den anden forælder har fået udbetalt
barselsdagpengene, evt. udbetalt som refusion til dennes ar-
bejdsgiver. Dette har blandt andet betydning, hvis to foræl-
dre f.eks. samtidig holder forældreorlov og deler de 32 ugers
ret til barselsdagpenge, så den ene forælder har ret til bar-
selsdagpenge i de første 16 uger og den anden i de sidste 16
uger. Hvis der ikke kunne ses bort fra perioden med barsels-
dagpenge til den første forælder, ville den anden forælder
som udgangspunkt ikke opfylde beskæftigelseskravet ved
starten af sine 16 uger.
Til nr. 9
Der er i dag ingen bemyndigelsesregel for beskæftigelses-
ministeren i barselsloven til at fastsætte nærmere regler om
opgørelsen af beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpen-
ge.
Det foreslås, at der i barselslovens § 27, stk. 4, indsættes
en bestemmelse, så beskæftigelsesministeren får hjemmel til
at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af, hvornår be-
skæftigelseskravet i den foreslåede ændring af barselslovens
§ 27, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og om opgørelse og placering
af timer samt omregning m.v. af indkomster for timer om-
fattet af den foreslåede ændring af barselslovens § 27, stk. 2.
Desuden foreslås, at beskæftigelsesministeren får hjemmel
til at fastsætte regler om, at beskæftigelse og indkomster,
som ikke er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et
indkomstregister, kan indgå ved opgørelsen af timer efter
den foreslåede ændring af barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1,
og stk. 2.
Hjemlen vil blive brugt til at fastsætte regler om, på hvil-
ken måde timer og indkomster, der er indberettet for en peri-
ode, der f.eks. går hen over et månedsskifte, skal opgøres.
Da der ikke i alle tilfælde er knyttet løntimer til indberetnin-
ger af indkomster i indkomstregistret, foreslås det, at be-
skæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler
om, at indkomster, hvor der ikke er anført timer, omregnes
til timer.
Bemyndigelsen vil endvidere blive brugt til at fastsætte
regler om, at visse indkomster, der ikke fremgår af ind-
komstregistret, kan medregnes ved opgørelsen af beskæfti-
gelseskravet, herunder oplysninger om udbetalt feriegodtgø-
relse og beskæftigelse i udlandet.
Bemyndigelsen vil blandt andet også blive brugt til at fast-
sætte regler om opgørelse af timer, som lønmodtageren har
arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende i 4 kalendermå-
neders perioden, jf. barselslovens § 27, stk. 2, nr. 2, til brug
for opgørelsen af kravet om 160 timers beskæftigelse. An-
tallet af timer, der kan medregnes som selvstændig er-
hvervsdrivende, er som udgangspunkt 18,5 time pr. uge.
Dog kan der medregnes yderligere timer, såfremt det kon-
krete omfang af timer i virksomheden er kendt.
20
Udmøntningen af bemyndigelsen vil ske på samme måde,
som ved udmøntningen af den tilsvarende bemyndigelse i §
32, stk. 5, i lov om sygedagpenge.
Der henvises til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 10
Efter de gældende regler i barselslovens § 30, stk. 2, skal
en lønmodtagers ansøgning om barselsdagpenge indgives
senest 8 uger efter 1. fraværsdag i perioden, når en fraværs-
periode påbegyndes på et senere tidspunkt end ved fødslen
eller modtagelsen af barnet. Det vil sige, at hvis en lønmod-
tager har afbrudt sin orlov for at afholde ferie, skal lønmod-
tageren være opmærksom på at indgive en ny anmodning
om barselsdagpenge efter ferieafholdelsen.
Som følge af forslaget i § 1, nr. 11, om, at beskæftigelses-
ministeren kan fastsætte regler om, at det ikke kræver gen-
ansøgning om barselsdagpenge, hvis fraværsperioden er af-
brudt i forbindelse med afholdelse af ferie, foreslås, at der i
barselslovens § 30, stk. 2, indsættes en henvisning til stk. 8.
Til nr. 11
Efter de gældende regler i barselslovens § 30, stk. 2, skal
anmodning om barselsdagpenge efter §§ 20-23 for andre
end et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse indgives til
Udbetaling Danmark senest 8 uger efter fødslen eller barnets
modtagelse. Påbegyndes en fraværsperiode på et senere tids-
punkt, skal anmodning om barselsdagpenge indgives senest
8 uger efter 1. fraværsdag i denne periode. Det betyder, at
hvis en lønmodtager har afbrudt sin orlov for at afholde fe-
rie, skal lønmodtageren være opmærksom på at indgive en
ny anmodning om barselsdagpenge efter ferieafholdelsen.
Efter de gældende regler i barselslovens § 30, stk. 8, kan
beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om, på
hvilken måde anmodninger efter stk. 2, 3 og 6 skal indgives,
og om dispensation fra fristen i stk. 2, hvis de fastsatte reg-
ler kan føre til overskridelse af denne frist.
Det foreslås, at det i barselslovens § 30, stk. 8, tilføjes, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om mulighe-
den for, at en lønmodtager ikke skal indgive ny ansøgning
efter stk. 2, når fraværsperioden er afbrudt i en kortere peri-
ode på grund af afholdelse af ferie. Ved ”kortere periode på
grund af afholdelse af ferie” forstås en periode af et omfang,
der svarer til ferie efter ferielovens regler.
Forslaget vil betyde, at en lønmodtager vil kunne oplyse
om ferien ved ansøgningen om barselsdagpenge og derved
undgå at skulle ansøge om barselsdagpenge igen efter ferie-
afholdelsen.
Forslaget angår alene ansøgning om barselsdagpenge, jf.
barselslovens § 30, stk. 2, og ændrer ikke indholdsmæssigt
ved reglerne om, at afholdelse af ferie i forbindelse med bar-
selsorlov betyder, at orloven afbrydes, og at arbejdet anses
for genoptaget i ferieperioden. Hvis en lønmodtager ønsker
at genoptage arbejdet og afholde ferie under sin barselsor-
lov, forudsætter det som hidtil aftale med arbejdsgiveren
herom, jf. barselslovens § 12. En aftale om afholdelse af fe-
rie under barselsorlov forudsætter, at arbejdsgiver og løn-
modtager kan tilrettelægge barselsorlov og ferie i overens-
stemmelse med barselslovens og ferielovens regler. Ellers er
der tale om en feriehindring efter ferieloven. Ændringen be-
tyder også, at lønmodtageren f.eks. fortsat skal opfylde be-
skæftigelseskravet ved påbegyndelsen af barselsfraværspe-
rioden efter ferien, jf. barselsloven § 29. Forslaget ændrer li-
geledes ikke ved lønmodtagers pligt til at underrette arbejds-
giver om udnyttelse af retten til fravær.
Det fremgår af lovforslagets § 5, stk. 2, at § 1, nr. 11, træ-
der i kraft den 1. juli 2017. De bestemmelser, der forventes
at blive fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen, vil
skulle finde anvendelse for fraværsperioder, der påbegyndes
den 1. juli 2017 eller senere efter afbrydelse på grund af fe-
rie.
Til nr. 12
Det følger af gældende § 21, stk. 3, i bekendtgørelse nr.
1511 af 28. december 2016 om ret til barselsdagpenge, at en
arbejdsgiver skal anmelde den ansattes fravær til Udbetaling
Danmark, uanset om arbejdsgiveren udbetaler løn under den
ansattes barselsorlov eller ej.
På baggrund af arbejdsgiverens oplysninger udsender Ud-
betaling Danmark et underretningsbrev til lønmodtageren
med de modtagne oplysninger og med oplysning om, at bor-
geren via den digitale løsning, som Udbetaling Danmark
stiller til rådighed, skal ansøge om barselsdagpenge.
Fristen for at anmode Udbetaling Danmark om barsels-
dagpenge er senest 8 uger efter fødslen eller barnets modta-
gelse. Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under fraværet, skal
lønmodtagerens anmodning om barselsdagpenge efter ophør
af lønudbetalingen indgives til Udbetaling Danmark senest 8
uger efter, at udbetalingen af løn er ophørt.
Hvis arbejdsgiveren ikke overholder tidsfristen for indbe-
retningen, og borgeren derfor ikke får anmodet rettidigt om
barselsdagpenge til Udbetaling Danmark, følger det af bar-
selslovens § 30, stk. 6, at retten til barselsdagpenge bortfal-
der for den periode, der ligger før anmodningen eller anmel-
delsen.
Dog er der i § 21, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 1511 af 28.
december 2016 om ret til barselsdagpenge en bestemmelse,
hvorefter Udbetaling Danmark kan udbetale dagpenge for ti-
den før anmodningen er modtaget, når lønmodtageren på
grund af hospitalsophold har været forhindret i at anmode til
tiden, eller når andre særligt undskyldende forhold har be-
virket, at anmodningen ikke er sket rettidigt. Det samme
gælder, hvis fristen overskrides med højst en uge og over-
skridelse af fristen skyldes, at en lønmodtager har afventet
modtagelse af et underretningsbrev fra Nemrefusion.
21
Denne bestemmelse er en udmøntning af barselslovens §
30, stk. 8, der hjemler en dispensation i tilfælde af en over-
skridelse af fristen i barselslovens § 30, stk. 2.
Denne dispensationsadgang omfatter således ikke over-
skridelse af fristen i barselslovens § 30, stk. 3, der omhand-
ler fristen for anmodning om barselsdagpenge i de tilfælde,
hvor udbetalingen af løn ophører under fraværet.
Det foreslås derfor, at bemyndigelsesbestemmelsen i bar-
selslovens § 30, stk. 8, udvides, så der kan dispenseres fra
fristen i barselslovens § 30, stk. 3. Derved vil der i bekendt-
gørelsen om ret til barseldagpenge kunne indarbejdes en be-
stemmelse, der giver Udbetaling Danmark mulighed for og-
så at dispensere fra overskridelse af fristen i de tilfælde,
hvor arbejdsgiveren ophører med at udbetale løn under fra-
været, men ikke oplyser Udbetaling Danmark herom.
Bemyndigelsen vil blive brugt til at ændre § 21, stk. 7, i
bekendtgørelsen om ret til barselsdagpenge, således at Ud-
betaling Danmark kan udbetale barselsdagpenge for perio-
den før anmodningen er modtaget i de tilfælde, hvor der på
grund af Udbetaling Danmark eller arbejdsgiverens mang-
lende indberetning ikke er sendt et underretningsbrev til løn-
modtageren, og pågældende derfor ikke har anmodet retti-
digt om barselsdagpenge. Det foreslås dog, af administrati-
onshensyn, at indsætte en bestemmelse om, at anmodnings-
fristen ikke kan fraviges, når anmodningen er indgivet mere
end 6 måneder efter lønophøret. Dette svarer til reglerne i §
38, stk. 8, i lov om sygedagpenge.
Det fremgår af lovforslagets § 5, stk. 2, at § 1, nr. 12, træ-
der i kraft den 1. juli 2017. De bestemmelser, der forventes
at blive fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen, vil
skulle finde anvendelse for ansøgninger, hvor 8 ugers fristen
i barselslovens § 30, stk. 3, udløber den 1. juli 2017 eller se-
nere. Det betyder, at hvis fristen på 8 uger for lønmodtage-
rens anmodning om barselsdagpenge udløber før den 1. juli
2017, vil der ikke være mulighed for at dispensere fra en
eventuel overskridelse af fristen.
Der henvises til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 13
Barselsdagpenge til lønmodtagere beregnes efter den gæl-
dende barselslovs § 33 på grundlag af det timetal, lønmodta-
geren skulle have arbejdet i perioden med fravær, og på bag-
grund af den indkomst, som lønmodtageren i givet fald ville
have været berettiget til. Hvis denne indtægt i det enkelte til-
fælde ikke er egnet, anvendes i stedet den gennemsnitslige
indtjening de sidste 4 uger.
Både timetallet og timefortjenesten skal indberettes til Ud-
betaling Danmark af arbejdsgiveren ved lønmodtagerens
fravær. Hovedreglen er således, at barselsdagpenge bliver
beregnet i forhold til det arbejde, der skulle præsteres under
fraværet, og den løn, lønmodtageren skulle have haft. Hvis
en sådan opgørelse ikke er mulig, fordi lønmodtageren ikke
på forhånd har fastsat arbejdstid eller timefortjeneste, anven-
des i stedet den gennemsnitlige indtjening inden for som ho-
vedregel de seneste 4 uger før fraværets begyndelse.
I §§ 35-42 i bekendtgørelse nr. 1511 af 28. december 2016
om ret til barselsdagpenge er fastsat nærmere regler om,
hvornår den gennemsnitlige indtjening og det gennemsnitli-
ge timetal inden for de seneste 4 uger kan anvendes ved be-
regningen af barselsdagpenge, i hvilke tilfælde, der kan an-
vendes andre beregningsperioder end 4 uger, beregning for
lønmodtagere med skiftende arbejdstid, turnus m.m., fast-
sættelse af timetal ved ukendt arbejdstid, og beregning af
barselsdagpenge for delvist arbejdsledige, nyuddannede
m.fl.
Det foreslås, at § 33, stk. 1, affattes således, at barselsdag-
penge til lønmodtagere, der er fraværende, beregnes på
grundlag af det ugentlige timetal under fraværet og den ti-
mefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i
aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalen-
dermåneder forud for fraværets begyndelse, efter betaling af
arbejdsmarkedsbidrag. Opgørelse af timefortjenesten sker på
baggrund af indberetninger i henhold til lov om et indkomst-
register.
Det betyder, at som hovedregel, jf. forslaget til barselslo-
vens § 33, stk. 1, 1. og 2. pkt., vil beregningen skulle ske på
baggrund af arbejdsgiverens indberetninger til indkomstre-
gistret om udbetalt løn for de seneste 3 afsluttede kalender-
måneder forud for fraværet. Begynder lønmodtagerens fra-
værsperiode f.eks. den 16. april 2019, vil de relevante 3 af-
sluttede kalendermåneder være januar, februar og marts
2019.
Det er fortsat det ugentlige timetal, arbejdsgiveren oplyser
ved lønmodtagerens fravær, der sammen med timefortjene-
sten skal lægges til grund ved beregningen.
Der vil herefter ud fra den samlede løn i perioden og de
dertil anførte løntimer blive udregnet en gennemsnitlig time-
løn for perioden, som vil blive lagt til grund for beregning af
timefortjenesten.
Forslaget indebærer ikke nogen ændring i opgørelsen af ti-
mefortjenesten i forhold til gældende regler. I timefortjene-
sten indgår således grundlønnen og sædvanlige tillæg fra-
trukket feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling, pensions-
bidrag (arbejdsgiveradministrerede indbetalinger af pensi-
onsbidrag) og ATP-bidrag. Arbejdsmarkedsbidrag efter lov
om arbejdsmarkedsfonde indgår heller ikke i timefortjene-
sten.
Anvendelsen af oplysningerne fra indkomstregisteret sker
under hensynstagen til de generelle forvaltningsretlige prin-
cipper om sagsoplysning. Det betyder, at hvis der er fejl el-
ler manglende oplysninger i indkomstregisteret, og Udbeta-
ling Danmark bliver opmærksom herpå, f.eks. ved oplysning
fra lønmodtageren, kan Udbetaling Danmark lægge andre
oplysninger til grund for afgørelsen. Det er en forudsætning,
at disse andre oplysninger kan dokumenteres, f.eks. ved ar-
bejdskontrakt eller lønsedler.
22
Efter den gældende bestemmelse i barselslovens § 33, stk.
2, fastsætter beskæftigelsesministeren regler om, i hvilke til-
fælde den gennemsnitslige indtjening inden for de seneste 4
uger kan anvendes, jf. stk. 1, i hvilke tilfælde, der kan an-
vendes andre beregningsperioder end fastsat i nr. 1, samt om
at reglerne i stk. 1 og § 35, stk. 1, kan fraviges for lønmodta-
gere med skiftende arbejdstid.
Det foreslås, at der i barselslovens § 33, stk. 2, indføres en
hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler
om opgørelsen af timefortjenesten, regler om medregning af
indkomst, der ikke fremgår af indkomstregistret, regler om
opgørelsen af timetallet, regler om anvendelsen af andre be-
regningsperioder for visse lønmodtagere, regler om ombe-
regning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der indbetaler
ekstra bidrag på en arbejdsgiveradministreret pensionsord-
ning, regler om omberegning af barselsdagpenge i særlige
tilfælde samt fravigelse af ugemaksimum i barselslovens §
35, stk. 1.
Hjemlen i § 33, stk. 2, nr. 1, skal anvendes til at fastsætte
regler om, på hvilken måde lønindkomst og løntimer, der er
indberettet for en periode, skal medregnes, og regler om om-
regningen af lønindkomster, hvor der ikke er anført lønti-
mer.
Hjemlen i § 33, stk. 2, nr. 2, skal anvendes til at fastsætte
regler om, at beskæftigelse og indtægter, der ikke er indbe-
rettet til indkomstregisteret, kan indgå, når timefortjenesten
bliver opgjort.
Hjemlen i § 33, stk. 2, nr. 3 og 4, skal videreføre den be-
myndigelse, som beskæftigelsesministeren har efter den
gældende § 33, stk. 2, nr. 1 og 2, til at fastsætte regler for
beregning af barselsdagpenge for særlige grupper af løn-
modtagere svarende til de regler, som i dag er fastsat i med-
før af bestemmelserne, så der også fremover kan ske bereg-
ning af barselsdagpenge for grupper, hvor hovedreglen i stk.
1 ikke er anvendelig eller hensigtsmæssig at beregne bar-
selsdagpengene efter, f.eks. for lønmodtagere uden fast eller
med skiftende arbejdstid, nyuddannede m.fl.
Der skal desuden fastsættes regler om, hvilken bereg-
ningsperiode, der skal anvendes for en nyansat lønmodtager,
herunder hvor der ikke forud for fraværsperioden er foreta-
get indberetninger til indkomstregisteret fra arbejdsgiveren,
så det er nødvendigt, at arbejdsgiveren skal oplyse lønnen
ved lønmodtagerens fravær. Der skal også fastsættes regler
om, hvordan barselsdagpengene skal beregnes for en løn-
modtager, der er sygemeldt uden løn eller med sygeløn for-
ud for fraværet.
Ligeledes skal der fastsættes regler om beregning af bar-
selsdagpenge for lønmodtagere, der har afbrudt en fraværs-
periode, og som indenfor en kort periode efter afbrydelsen
på ny påbegynder barselsfravær. Der kan være tilfælde, hvor
der ikke er et beregningsgrundlag efter en afbrydelse af fra-
vær, f.eks. fordi lønmodtageren ikke har fået løn forud for
eller under afbrydelsen. For at sikre, at der er et grundlag til
at beregne barselsdagpengene på, anvendes den beregnede
timefortjeneste og det ugentlige timetal for den seneste peri-
ode, hvor lønmodtageren fik udbetalt dagpenge efter bar-
selsloven fra Udbetaling Danmark. Det skal bemærkes, at
hvis lønmodtageren har skiftet arbejde siden sidste fraværs-
periode, beregnes dagpengene efter reglerne for nyansatte.
Hvis lønmodtageren f.eks. har haft en stor lønstigning, kan
der omberegnes efter reglerne herom.
Hjemlen i § 33, stk. 2, nr. 5, skal anvendes til at fastsætte
regler om beregning af barselsdagpenge for lønmodtagere,
der frivilligt indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgiverad-
ministreret pensionsopsparing. Derved undgås det, at en me-
get stor frivillig indbetaling til pensionsordning vil medføre,
at lønmodtageren får en meget lav timeberegning, og at en
evt. arbejdsgiver tilsvarende vil have ret til lavere refusion,
selvom arbejdsgiveren ikke har en lavere udgift end for en
person, der ikke indbetaler ekstra på pensionsordning. Som
udgangspunkt vil beregningen ske efter den almindelige be-
regningsregel, idet det ikke fremgår af indkomstregisteret, at
lønmodtageren indbetaler ekstra bidrag. Men hvis lønmodta-
geren eller arbejdsgiveren henvender sig til Udbetaling Dan-
mark og fremlægger dokumentation for, at der bliver indbe-
talt ekstra til en arbejdsgiveradministreret pensionsopspa-
ring, vil Udbetaling Danmark kunne omberegne timefortje-
nesten. Omberegningen vil ske med udgangspunkt i den ind-
betaling, der er aftalt i ansættelsesforholdet. Hvis der ikke er
oplysninger herom i ansættelseskontrakt eller lignende, vil
beregningen ske ud fra overenskomsten for det pågældende
område.
Videre foreslås det i forslaget til § 32, stk. 2, nr. 6, at be-
skæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om
omberegning af barselsdagpengene i særlige tilfælde. Be-
myndigelsen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte
regler om, at der, f.eks. når en elev/lærling/trainee lige inden
fraværet er overgået eller under fraværet overgår til ordinær
ansættelse, kan ske omberegning af barselsdagpengene, så
de bliver beregnet ud fra den fremtidige løn, eller at der kan
ske omberegning i forhold til den aftalte løn, når en lønmod-
tager f.eks. har været sygemeldt inden fraværet og barsels-
dagpengene på den baggrund ellers ville blive beregnet ud
fra en lavere sygeløn. Ændringen sker på foranledning af
lønmodtageren eller arbejdsgiveren, der skal dokumentere
ændringen. Muligheden for omberegning vil gælde, uanset
om timefortjenesten er blevet beregnet til timemaksimum,
idet timefortjenesten har betydning for arbejdsgivers mulig-
hed for refusion efter lov om barselsudligning på det private
arbejdsmarked. Ordinære årlige lønstigninger vil som alt-
overvejende hovedregel ikke medføre omberegning.
Der vil i overensstemmelse med TEUF artikel 157 og di-
rektiv 92/85/EØF (graviditetsdirektivet) blive fastsat en sær-
lig regel om lønmodtagerens adgang til omberegning i den
periode, hvor lønmodtageren er omfattet graviditetsdirekti-
vet, dvs. vedrørende barselsdagpenge, der udbetales efter
barselslovens §§ 6 og 7.
Efter denne regel vil der i perioden fra 4 uger før fødslen
og til og med 14 uger efter fødslen uanset størrelsen af løn-
ændringen være adgang til omberegning af barselsdagpenge
for en moder, der er lønmodtager og fortsat i ansættelse, og
23
som 1) har fået beregnet sine barselsdagpenge til at være un-
der barselslovens timemaksimum, 2) selv får udbetalt bar-
selsdagpengene og 3) ville have fået en lønstigning, uanset
størrelsen af denne.
Omberegningen sker på foranledning af moderen, idet det
ikke fremgår af indkomstregisteret eller andet offentligt re-
gister, om moderen ville have fået en lønstigning i denne pe-
riode. Moderen kan f.eks. dokumentere lønstigningen ved
henvisning til overenskomst, hvis der er tale om en overens-
komstbestemt lønstigning, eller ved dokumentation fra ar-
bejdsgiver. Den udvidede adgang til omberegning gælder ik-
ke for perioden efter 14 uger efter fødslen. Her fortsætter
moderen på den senest beregnede sats, medmindre der kan
omberegnes efter de almindelige omberegningsregler, dvs.
der skal være tale om en væsentlig ændring af timelønnen.
Endelig foreslås det i § 32, stk. 2, nr. 7, at videreføre den
bemyndigelse, som beskæftigelsesministeren har efter den
gældende bestemmelse i § 33, stk. 2, nr. 3, til at fastsætte
nærmere regler om, hvordan barselslovens § 35, stk. 1, kan
fraviges. Barselslovens § 35, stk. 1, som ikke foreslås ænd-
ret, fastslår, at barselsdagpenge til lønmodtagere ikke kan
udgøre mere end et maksimumbeløb pr. uge, og ikke mere
pr. time end dette maksimumbeløb divideret med det norma-
le overenskomstmæssige ugentlige timetal. Bemyndigelsen
vil, som i dag, blive anvendt til at fastsætte nærmere regler
om beregningen af barselsdagpenge til lønmodtagere med
turnusarbejde, så der i enkelte uger kan udbetales mere end
maksimumbeløbet - dog således, at der for hele turnusperio-
den pr. arbejdstime højst kan udbetales det maksimale uge-
beløb divideret med det gennemsnitlige antal arbejdstimer
pr. uge i turnusperioden.
Der henvises til pkt. 2.2.2. og 7 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 14
Efter den gældende barselslovs § 26 har forældre med al-
vorligt syge børn under 18 år ret til dagpenge fra Udbetaling
Danmark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt el-
ler delvist opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selv-
stændig virksomhed. Det forudsættes, at barnets sygdom
skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lig-
nende institution i 12 dage eller mere.
Efter barselslovens § 42, stk. 2, afholder staten og kom-
munerne hver 50 pct. af udgifterne til dagpenge efter bar-
selslovens § 26.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 15, at ophæve barsels-
lovens § 42, stk. 2, således at det fremover er staten, der
fuldt ud finansierer udgifterne til barselsdagpenge udbetalt
efter denne bestemmelse til forældre med alvorligt syge
børn.
På denne baggrund foreslås, at henvisningen til stk. 2, i
barselslovens § 42, stk. 1, udgår.
Til nr. 15
Efter den gældende barselslovs § 26 har forældre med al-
vorligt syge børn under 18 år ret til dagpenge fra Udbetaling
Danmark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt el-
ler delvist opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selv-
stændig virksomhed. Det forudsættes, at barnets sygdom
skønnes at være af et omfang, der gør, at der er behov for
ophold på hospital eller lignende institution i 12 dage eller
mere.
Efter barselslovens § 42, stk. 2, afholder staten og kom-
munerne hver 50 pct. af udgifterne til dagpenge efter bar-
selslovens § 26.
Det foreslås at ophæve barselslovens § 42, stk. 2, således
at det fremover er staten, der fuldt ud finansierer udgifterne
til barselsdagpenge udbetalt efter denne bestemmelse til for-
ældre med alvorligt syge børn.
Som følge af Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT)
som betyder, at gennemførte regelændringer af bindende ka-
rakter for kommunerne kræver en justering af det statslige
bloktilskud svarende til de udgiftsmæssige konsekvenser for
kommunerne under ét, reduceres bloktilskuddet med forven-
tede 22,7 mio. kr. årligt mod, at staten giver refusion på 100
pct. af udgifterne til dagpenge i forbindelse med orlov til
pasning af alvorligt syge børn. Den ændrede refusion træder
i kraft den 1. april 2017. Som følge heraf vil der for indfas-
ningsåret 2017 være tale om en reduktion af bloktilskuddet
med 17,0 mio. kr. og med 22,7 mio. kr. i de efterfølgende år.
De 22,7 mio. kr. er det skønnede niveau på forslag til finans-
lov for 2017 (den seneste årsopgørelse for den udbetalte
statslige refusion udgjorde 21,5 mio. kr. i 2015 i 2015 pl.).
Den nye refusionsændring med virkning fra og med 1.
april 2017 optages på finansloven for 2017 på §
17.37.11.20. Orlov til pasning af syge børn med 100 pct. re-
fusion.
Til nr. 16
Efter den gældende barselslovs § 44 indbetales der et bi-
drag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udbetaling af
barselsdagpenge. Bidraget er det dobbelte af det bidrag, der
er fastsat i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bidraget, som indbetales med et beløb for hver time, der ud-
betales barselsdagpenge for, er på 4,02 kr. (2017) pr. time.
Modtageren af barselsdagpenge betaler selv 1/3 af bidra-
get, mens 2/3 betales af Udbetaling Danmark. Efter barsels-
lovens § 45, stk. 1, dækkes Udbetaling Danmarks indbeta-
ling til Arbejdsmarkedets Tillægspension af et bidrag fra ar-
bejdsgiveren.
Efter barselslovens § 45, stk. 3, betales arbejdsgivernes fi-
nansieringsbidrag til barselsdagpenge sammen med arbejds-
givernes bidrag til dækning af Udbetaling Danmarks indbe-
taling til Arbejdsmarkedets Tillægspension for sygedagpen-
ge efter reglerne herom i § 66 i lov om sygedagpenge.
Af regeltekniske samt ordensmæssige hensyn foreslås det,
at bestemmelserne om de private arbejdsgiveres betaling af
finansieringsbidrag af ATP-bidrag af barselsdagpenge regu-
24
leres direkte i barselsloven, i stedet for regulering ved en
henvisning til reglerne om private arbejdsgiveres betaling af
finansieringsbidrag i lov om sygedagpenge. Det foreslås
derfor, at den gældende § 45, stk. 3, i barselsloven, der hen-
viser til sygedagpengelovens § 66, ophæves, og at der i ste-
det indsættes 13 nye stykker, som fastsætter regler om priva-
te arbejdsgiveres betaling af finansieringsbidrag af barsels-
dagpenge direkte i barselsloven. De nye stykker svarer til
reglerne i § 66, stk. 3-15, i lov om sygedagpenge.
Det foreslås i stk. 3, at til dækning af arbejdsgiverens del
af ATP-bidraget, jf. § 45, stk. 1, skal private arbejdsgivere,
der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af løn-
sum m.v., betale finansieringsbidrag. Udenlandske private
arbejdsgivere og private arbejdsgivere i Grønland og på Fæ-
røerne, der indbetaler ATP-bidrag for de ansatte, er omfattet
af arbejdsgiverkredsen, selv om registreringskravet ikke er
opfyldt. Offentlige arbejdsgivere er ikke omfattet af finan-
sieringsbidragspligten. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 3,
i lov om sygedagpenge.
Det foreslås i stk. 4, at private arbejdsgivere, som ikke er
registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene
er registreret efter momsloven som følge af køb af varer,
som er nævnt i § 46, stk. 1, nr. 8-10, i momsloven, i Dan-
mark eller inden for det øvrige EU, kan efter ansøgning til
Arbejdsmarkedets Tillægspension fritages for pligt til at be-
tale finansieringsbidrag.
Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk. 4, i lov om
sygedagpenge, som blev indsat ved § 5 i lov nr. 1569 af 15.
december 2015, som følge af en ændring af momsloven pr.
1. juli 2014, jf. § 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013. Før
ændringen af momsloven skulle virksomheder, der indkøbte
mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekon-
soller, tablet-pc’er og bærbare computere fra leverandører
her i landet ikke afregne moms af købet, idet momsafgiften
blev afregnet af sælgeren. Efter ændringen af momsloven
skal køber afregne moms ved indkøb af sådanne genstande.
Det har betydet, at virksomheder, der tidligere ikke var for-
pligtet til at betale finansieringsbidrag, som følge af ændrin-
gen af momsloven er blevet forpligtet til at betale finansie-
ringsbidrag. Formålet med bestemmelsen er så vidt muligt at
bringe kredsen af finansieringsbidragspligtige virksomheder
tilbage til den, der var gældende før 1. juli 2014.
Det foreslås i stk. 5, at finansieringsbidraget skal indbeta-
les til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår op-
krævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgi-
verne. Efter bestemmelsen træffer Arbejdsmarkedets Til-
lægspension afgørelse om, hvorvidt en virksomhed anses for
at være privat eller offentlig. Afgørelsen foretages efter en
konkret vurdering på grundlag af de samlede oplysninger
om virksomheden, hvor følgende kriterier blandt andet kan
indgå:
– om hele den økonomiske risiko ved virksomhedens drift
påhviler en offentlig myndighed,
– om virksomheden er omfattet af offentlige revisionsreg-
ler, offentlig overenskomst for personalet (evt. tjeneste-
mænd) eller offentligt tilsyn m.v.,
– om driften af virksomheden er lovreguleret på samme
måde som tilsvarende offentlig virksomhed (f.eks. priva-
te/offentlige plejehjem),
– og navnlig, om virksomheden er omfattet af offentlig-
hedsloven, forvaltningsloven og ombudsmandsloven.
Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk. 5, i lov om
sygedagpenge.
Det foreslås i stk. 6, at finansieringsbidrag efter stk. 5 kan
opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiver-
ne. Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk. 6, i lov om
sygedagpenge.
I bekendtgørelse nr. 1021 af 29. juni 2016 om fællesop-
krævning af visse arbejdsgiverbidrag er der fastsat nærmere
regler om opkrævning om finansieringsbidrag af bl.a. ATP-
bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barsels-
dagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse m.v.
Det foreslås i stk. 7, at finansieringsbidrag på under 100
kr. i en betalingsperiode bortfalder. Ved opkrævning af fi-
nansieringsbidraget sammen med andre finansieringsbidrag
skal den samlede opkrævning være på under 100 kr., før bi-
draget bortfalder. Bestemmelsen er enslydende med § 66,
stk. 7, i lov om sygedagpenge. Beregnings- og betalingspe-
rioderne er fastsat i bekendtgørelse nr. 596 af 2. juni 2016
om beregning af finansieringsbidrag og bekendtgørelse nr.
1021 af 29. juni 2016 om fællesopkrævning af visse arbejds-
giverbidrag m.v., og de er:
Beregningsperioder Kvartal Forfaldsdag
2. marts - 1. juni 1. kvartal 1. juli
2. juni - 1. september 2. kvartal 1. oktober
2. september - 1. december 3. kvartal 1. januar
2. december – 1. marts 4. kvartal 1. april
Det foreslås i stk. 8, at beskæftigelsesministeren bemyndi-
ges til at fastsætte finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne
efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I fi-
nansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger,
herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk.
8, i lov om sygedagpenge.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet årligt i en bekendtgø-
relse om fastsættelse af bidrag fra private arbejdsgivere til
finansiering af kommunernes og Udbetaling Danmarks ind-
betaling af ATP-bidrag ved udbetaling af sygedagpenge,
ressourceforløbsydelse under jobafklaring og barselsdagpen-
ge til dækning af arbejdsgivernes andel af de samlede udgif-
ter til ATP-bidrag af barselsdagpenge. Finansieringsbidraget
fastsættes som et fast kronebeløb pr. fuldtidsansat lønmodta-
ger, og for 2017 vil det årlige finansieringsbidrag for ATP af
barselsdagpenge være på 88 kr.
På samme måde som for finansieringsbidrag af sygedag-
penge sker den årsvise fastsættelse ved, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension beregner finansieringsbidraget på grundlag
25
af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings skøn over
antallet af modtagere af barselsdagpenge.
I medfør af bekendtgørelse nr. 596 af 2. juni 2016 om be-
regning af finansieringsbidrag reguleres finansieringsbidra-
get med et beløb, der svarer til det over- eller underskud,
som det indbetalte bidrag i det senest afsluttede regnskabsår
har givet i forhold til det samlede regulerede bidrag, som
ifølge regnskabet for dette år skulle have været indbetalt.
Det foreslås i stk. 9, at finansieringsbidraget beregnes af
Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samle-
de bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har mod-
taget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis
længde svarer til den periode, som betaling af finansierings-
bidrag vedrører.
Det fastsatte årlige bidrag, jf. stk. 8, indbetales af arbejds-
giveren for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der
svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmar-
kedets Tillægspension. Efter bekendtgørelse nr. 1021 af 29.
juni 2016 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag
mv. indbetales finansieringsbidraget kvartalsvis.
Arbejdsgiveren skal således betale et fuldt kvartals finan-
sieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren betaler et be-
løb, der svarer til et fuldt kvartals ATP-bidrag.
Den kvartalsmæssige beregning sker ved, at det samlede
ATP-bidrag, der er modtaget fra arbejdsgiveren i en forud-
gående 3-måneders beregningsperiode divideres med satsen
for et fuldt kvartals ATP-bidrag.
Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk. 9, i lov om
sygedagpenge.
Det foreslås i stk. 10, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og an-
dre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgi-
ver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og
inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og eks-
peditionsgebyrer, herunder oplysninger om indkomst- og
formueforhold. Oplysningerne indhentes bl.a. fra indkomst-
registret, jf. lov om et indkomstregister. Til brug ved bereg-
ning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er
der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejds-
markedets Tillægspensions registre. Bestemmelsen er ensly-
dende med § 66, stk. 10, i lov om sygedagpenge.
Det foreslås i stk. 11, at hvis indbetaling af finansierings-
bidrag ikke sker rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter
af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt må-
ned fra forfaldsdagen. Bestemmelsen er enslydende med §
66, stk. 11, i lov om sygedagpenge.
Det foreslås i stk. 12, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspe-
ditionsgebyr. Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk.
12, i lov om sygedagpenge.
Fra 2008 blev der for en række arbejdsgiverfinansierede
ordninger, der er administreret af Arbejdsmarkedets Til-
lægspension, indført en fællesopkrævning, jf. lov nr. 1538 af
20. december 2006 om ændring af lov om arbejdsskadesik-
ring og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (Fællesop-
krævning af arbejdsgiverbidrag m.v.). Formålet med fælles-
opkrævningen var med én samlet opkrævning at minimere
de administrative byrder for virksomhederne.
Fællesopkrævningen indebærer, at der foretages en samlet
kvartalsvis opkrævning af bidrag for de arbejdsgiverfinan-
sierede ordninger, som administreres af Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration af fæl-
lesopkrævningen er reguleret i bekendtgørelse nr. 1021 af
29. juni 2016 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbi-
drag mv. For at kunne administrere den fælles opkrævning
af bidrag fra de arbejdsgiverfinansierede ordninger, har Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret for bidrag og
renter, jf. bekendtgørelsens § 7, og kan foretage en fordeling
af restancer mellem de ordninger, der deltager i fællesop-
krævningen, jf. bekendtgørelsens § 8. Afgørelser om op-
krævning og indbetaling m.v. af bidrag, der er truffet af Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension, kan endvidere indbringes
for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
bekendtgørelsens § 10.
For de ordninger, der i dag er tilknyttet fællesopkrævnin-
gen, kan der ske videregivelse af oplysninger, der er nød-
vendige til brug for beregning, opkrævning og behandling af
bidrag til den fælles opkrævning, fra de arbejdsgiverfinan-
sierede ordninger i fællesopkrævningen til Arbejdsmarke-
dets Tillægspension.
Det foreslås i stk. 13, at afgørelser om finansieringsbi-
dragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og
opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag,
hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension. Bestemmelsen er enslydende
med § 66, stk. 13, i lov om sygedagpenge.
Det foreslås i stk. 14, at beskæftigelsesministeren bemyn-
diges til efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension at fastsætte nærmere regler om beregningsperioder
og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om for-
faldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Bestemmel-
sen er enslydende med § 66, stk. 14, i lov om sygedagpenge.
Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve
et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende be-
taling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuel-
le ekspeditionsgebyrer.
Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte regler om, at
finansieringsbidraget beregnes hvert kvartal på grundlag af
det samlede ATP-bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-
måneders beregningsperiode, hvis længde svarer til den pe-
riode, som betaling af finansieringsbidraget vedrører. Ar-
bejdsgiveren skal således betale et fuldt kvartals finansie-
26
ringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren betaler et beløb,
der svarer til et fuldt kvartals ATP-bidrag.
Den kvartalsmæssige beregning sker ved, at det samlede
ATP-bidrag, der er modtaget fra arbejdsgiveren i en forud-
gående 3-måneders beregningsperiode, divideres med satsen
for et fuldt kvartals ATP-bidrag.
Bemyndigelsen medfører, at beregningsperioder og indbe-
taling af finansieringsbidrag m.v., herunder forfaldstid og
frist for arbejdsgiverens indbetaling, er de samme, som gæl-
der for finansieringsbidrag af sygedagpenge som fastsat i
bekendtgørelse nr. 596 af 2. juni 2016 om beregning af fi-
nansieringsbidrag.
Det foreslås i stk. 15, at beskæftigelsesministeren fastsæt-
ter nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 4,
herunder om dokumentation og tilbagebetaling af bidrag.
Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk. 15, i lov om
sygedagpenge, og der er blandt andet med hjemmel heri
fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 596 af 2. juni
2016 om beregning af finansieringsbidrag. Der er i bekendt-
gørelsen fastsat krav om, at arbejdsgiveren i ansøgningen
skal erklære, at denne alene er momspligtig på grund af reg-
lerne om omvendt moms, jf. stk. 1, samt oplyse, hvornår kø-
bet er foretaget. Erklæringen skal attesteres af arbejdsgivers
revisor. Det er også fastsat i bekendtgørelsen, at ansøgning
om fritagelse for betaling af finansieringsbidrag ikke har op-
sættende virkning for betaling af det opkrævede finansie-
ringsbidrag, og at opkrævede finansieringsbidrag betales til-
bage med det indbetalte beløb, hvis ansøgningen om frita-
gelsen imødekommes. Der er også fastsat bestemmelse om,
at det er en betingelse for tilbagebetaling af finansieringsbi-
drag, at arbejdsgiveren har indgivet ansøgning om fritagelse
senest 3 år efter, at finansieringsbidraget er blevet betalt.
Der er endvidere fastsat bestemmelse i bekendtgørelsen om,
at fritagelse for betaling af finansieringsbidrag gælder for et
kalenderår ad gangen. Fritagelsen forlænges ved, at arbejds-
giver indsender fornyet erklæring attesteret af revisor senest
d. 1. maj. Overskridelse af fristen betyder, at der skal ansø-
ges om fritagelse på ny.
Til § 2
Til nr. 1
Loven indeholder i dag ikke en populærtitel, da denne
blev ophævet ved § 13 i lov nr. 596 af 22. juni 2013.
I daglig tale omtales loven som barselsudligningsloven,
hvorfor det foreslås, at lovens titel tilføjes denne populærti-
tel, der er dækkende for lovens hovedindhold, da loven om-
handler refusion til arbejdsgiver for ansatte lønmodtagere,
der efter reglerne om dagpenge ved sygdom eller fødsel er
berettiget til dagpenge under fravær på grund af graviditet,
barsel og adoption (barselsdagpenge).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Efter lov om barselsudligning på det private arbejdsmar-
ked kan alle arbejdsgivere modtage lønrefusion for ansatte
lønmodtagere, der efter barselslovens regler er berettiget til
dagpenge under fravær på grund af graviditet, barsel og
adoption. Denne lovbaserede barselsudligningsordning er
etableret som Barsel.dk, der administreres af Arbejdsmarke-
dets Tillægspension, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 910 af 27.
juni 2016 om barselsudligning på det private arbejdsmarked.
Lønrefusion udbetales til arbejdsgivere, der ikke er omfat-
tet af en godkendt decentral barselsudligningsordning, som
har udbetalt løn under barselsorlov, og som efter barselslo-
vens § 39 er berettiget til barselsdagpengerefusion fra Udbe-
taling Danmark.
Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, i lov om
barselsudligning på det private arbejdsmarked udgør refusi-
onen forskellen mellem barselsdagpenge og løn under barsel
inden for et fast kroneloft. Dette kroneloft udgør i 2016
170,29 kr. pr. time, jf. bekendtgørelse nr. 910 af 27. juni
2016 om barselsudligning på det private arbejdsmarked.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 3, stk. 1, i lov om bar-
selsudligning på det private arbejdsmarked ændres således,
at det fremgår, at refusionen fra ordningen udgør forskellen
mellem barselsdagpenge og den løn, der er beregnet barsels-
dagpenge på grundlag af.
Det skal bemærkes, at det er lønnen som oplyst af arbejds-
giver til indkomstregisteret, der skal lægges til grund, dvs.
inden der til brug for beregningen af barselsdagpengetime-
fortjenesten fratrækkes feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbe-
taling, pensionsbidrag, ATP-bidrag og arbejdsmarkedsbi-
drag.
Ændringen er en konsekvens af, at der med lovforslagets §
1, nr. 13, fremover ikke løbende beregnes barselsdagpenge
på baggrund af den løn, der skulle være udbetalt under fra-
været, men at barselsdagpengene beregnes på baggrund af
den lønindtægt, som den pågældende har haft i de seneste 3
afsluttede kalendermåneder forud fraværets begyndelse.
I forhold til Barsel.dk, som anvender grundlaget fra Udbe-
taling Danmark ved udbetaling af barselsudligning til priva-
te arbejdsgivere, vil det fremover være lønnen før barsels-
fraværet, som oplyst af arbejdsgiver til indkomstregistret,
der skal lægges til grund for barselsudligningen, og ikke
lønnen under barselsfraværet. Derved sikres, at der fortsat
kan ske udbetaling fra Barsel.dk på baggrund af oplysninger
fra barselsdagpengesagen i Udbetaling Danmark, så arbejds-
giveren ikke skal afgive yderligere oplysninger.
Til § 3
Til nr. 1
Personer, der har indtægt ved selvstændig virksomhed,
som er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, og som opfyl-
der beskæftigelseskravet i § 42 i lov om sygedagpenge, har
efter lovens § 41 ret til sygedagpenge fra kommunen fra før-
27
ste fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Det fremgår ligeledes
af lovens § 41, at den selvstændige erhvervsdrivende kan
tegne en sygedagpengeforsikring efter lovens § 45, der giver
ret til sygedagpenge fra første eller tredje fraværsdag.
En arbejdsgiver er efter § 30 i lov om sygedagpenge for-
pligtet til at udbetale sygedagpenge i de første 30 kalender-
dage til en sygemeldt ansat forudsat, at lønmodtageren op-
fylder beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren. Det
følger af lovens § 55, stk. 1, at en privat arbejdsgiver kan
tegne en sygedagpengeforsikring, som giver arbejdsgiveren
ret til fra lønmodtagerens anden fraværsdag at få refunderet
et beløb fra kommunen, svarende til de sygedagpenge, som
lønmodtageren er berettiget til.
Private arbejdsgivere er alle arbejdsgivere, bortset fra of-
fentlige myndigheder og private institutioner, hvis udgifter
dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler. Forældre,
der har valgt at få et økonomisk tilskud til privat pasning ef-
ter dagtilbudslovens § 80, er også private arbejdsgivere, jf. §
55, stk. 2, i lov om sygedagpenge.
Af § 45, stk. 5, og § 55, stk. 4, i lov om sygedagpenge føl-
ger, at det er Udbetaling Danmark, som varetager admini-
strationen af sygedagpengeforsikringerne for henholdsvis
selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere.
Overflytningen af administrationen af forsikringsordnin-
gerne fra Statens Administration til Udbetaling Danmark in-
debar, at også kompetencen til at træffe afgørelse, hvis der
var usikkerhed om, hvorvidt en ansøger havde indtægt ved
selvstændig virksomhed, eller hvorvidt en ansøger var privat
arbejdsgiver, blev overflyttet fra Beskæftigelsesministeriet
til Udbetaling Danmark. Før overflytningen var det Center
for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA) i Arbejds-
skadestyrelsen, der traf afgørelse i disse sager.
I øvrige sygedagpengesager, hvor der ikke er tale om et
sygedagpengeforsikringsspørgsmål, er det den sygemeldtes
opholdskommune, der har afgørelseskompetencen, og i dis-
se sager kan spørgsmålet om, i hvilket omfang en person er
selvstændig erhvervsdrivende, indbringes for Ankestyrel-
sens Beskæftigelsesudvalg.
På denne baggrund er det forudsat i L 151, jf. de alminde-
lige bemærkninger under pkt. 3.1.1.4.2., at beskæftigelses-
ministeren med hjemmel i gældende bemyndigelser i § 45,
stk. 5, og § 55, stk. 4, i lov om sygedagpenge, vil fastsætte
nærmere regler om klageadgang til Ankestyrelsen for så vidt
angår afgørelser om, hvorvidt der er tale om en selvstændig
erhvervsdrivende eller en privat arbejdsgiver i relation til sy-
gedagpengeforsikringerne.
I forbindelse med udarbejdelse af regler om klageadgang
til Ankestyrelsen over Udbetaling Danmarks afgørelser om,
hvorvidt der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende el-
ler en privat arbejdsgiver i relation til sygedagpengeforsik-
ringerne, har Ankestyrelsen stillet spørgsmålstegn ved, om
de gældende bemyndigelsesbestemmelser i § 45, stk. 6, og §
55, stk. 5, i lov om sygedagpenge, giver mulighed for at
fastsætte den ønskede klageadgang.
Det foreslås derfor, at der skabes en udtrykkelig hjemmel i
lov om sygedagpenge om klageadgang til Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg over disse afgørelser. Det foreslås, at
der i § 77 i loven indsættes en bestemmelse om, at Udbeta-
ling Danmarks afgørelser om, hvorvidt en person har ind-
tægt ved selvstændig virksomhed, jf. lovens § 45, stk. 1, og
at Udbetaling Danmarks afgørelser om, hvorvidt en person
er privat arbejdsgiver, jf. lovens § 55, stk. 2, kan indbringes
for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Derved opnås den
retsstilling, som er forudsat i L 151 (FT 2015/2016).
Det foreslås, at der i bestemmelsen indsættes en henvis-
ning til § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område (retssikkerhedsloven), som fastlægger de
nærmere regler for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs
behandling af klager, der er truffet af andre end kommunen.
En henvisning til retssikkerhedslovens § 59 b betyder blandt
andet, at der vil gælde en klagefrist på 4 uger for indgivelse
af klager over Udbetaling Danmarks afgørelser, jf. § 67, stk.
1, i retssikkerhedsloven. Dette svarer til de gældende regler
for klager til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over
kommunens afgørelser efter lov om sygedagpenge, jf. § 77,
stk. 1, i lov om sygedagpenge.
Formålet med forslaget er således at sikre, at der bliver
klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg for
Udbetaling Danmarks afgørelser om, hvorvidt en person har
indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, og for Udbe-
taling Danmarks afgørelser om, hvorvidt en person er privat
arbejdsgiver, som forudsat ved overførelsen af administrati-
onen af forsikringsordningerne til Udbetaling Danmark.
Forslaget sikrer samtidig, at der skabes en ensartet praksis
vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en person kan anses
for selvstændig erhvervsdrivende i relation til sygedagpen-
geloven, da praksis på området i forvejen fastlægges af An-
kestyrelsens Beskæftigelsesudvalg på baggrund af de klage-
sager, der indbringes for Ankestyrelsen over kommunens af-
gørelser, jf. § 77, stk. 1, i lov om sygedagpenge.
Til § 4
Til nr. 1
Efter den gældende § 5, stk. 5, i lov om kommunernes fi-
nansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommuner-
ne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne kan be-
skæftigelsesministeren efter forhandling med KL fastsætte
regler om opgørelsen af perioder med ydelse opgjort pr.
ydelsesmodtager, betydningen for opgørelsen af perioder
med ydelse ved tilbagebetaling eller efterbetaling, omreg-
ning fra måned til uger og opgørelse af perioder med selv-
forsørgelse, jf. § 6, stk. 2.
Beskæftigelsesministeren har udmøntet denne hjemmel i
bekendtgørelse nr. 1198 af 27. september 2016 om finansie-
ring af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Ud-
betaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.
Der er med hjemmel i bemyndigelsen fastsat regler om, at
for ydelser m.v., der er omfattet af lovens § 3, stk. 1, hvor
28
der er sket tilbagebetaling for en periode, skal kommunen
korrigere refusions- eller medfinansieringsbeløbet efter reg-
lerne om refusion eller medfinansiering i lovens § 5, stk. 2
og 3. Korrektionen sker ved, at kommunen foretager en kor-
rektion af de tidligere indberettede oplysninger til kommu-
nernes ydelsessystemer.
Der er endvidere fastsat regler om, at for ydelser m.v., der
er omfattet af lovens § 3, stk. 1, hvor kommunen har efter-
betalt en ydelse m.v., der er omfattet af lovens § 3, stk. 1,
skal kommunen korrigere refusions- eller medfinansierings-
beløbet efter reglerne om refusion eller medfinansiering i lo-
vens § 5, stk. 2 og 3.
Der er også fastsat regler om, at kommunen skal sikre, at
den tilbagebetalte/efterregulerede ydelse m.v., indgår i op-
gørelsen efter §§ 5 og 6, således at der sker en korrekt fast-
sættelse af refusionssatsen, og således at eventuelle perioder
med selvforsørgelse indgår i perioden på 52 uger indenfor 3
år med henblik på, at der kan ske en korrekt genindplacering
på refusions- eller medfinansieringstrappen.
Der er endvidere i § 21, stk. 2, i bekendtgørelse om finan-
siering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne,
Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, fastsat reg-
ler om, hvordan en ydelse, der udbetales for en længere peri-
ode end en uge, indgår i beregningen af refusions- eller
medfinansieringsprocenten.
Med lov nr. 624 af 8. juni 2016 (Fleksibelt og indkomst-
baseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge
m.v.) – Dagpengereformen – ændres reglerne om arbejds-
løshedsdagpengene fra at være en ugebaseret ydelse til at
blive en månedsbaseret ydelse, som udbetales for 160,33 ti-
mer om måneden for et fuldtidsforsikret medlem og 130 ti-
mer om måneden for et deltidsforsikret medlem, jf. § 46 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsløshedsdag-
pengene vil herefter skulle beregnes og udbetales for en hel
kalendermåned og forbruget af arbejdsløshedsdagpenge vil
skulle opgøres i timer. Ændringen af reglerne om månedsvis
udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og forbrug i timer
træder i kraft den 1. juli 2017.
Det gældende refusions- og medfinansieringssystem er ba-
seret på, at beregningen af refusion og medfinansiering op-
gøres på ugebasis, jf. § 5 i lov om kommunernes finansie-
ring af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Ud-
betaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Der er som
følge af ændringerne af reglerne om arbejdsløshedsdagpen-
ge pr. 1. juli 2017 behov for at tilpasse refusions- og medfi-
nansieringssystemet således, at den månedsbaserede dag-
pengeudbetaling kan ”omregnes” til det ugebaserede refusi-
ons- og medfinansieringssystem. Dette foreslås gennemført
ved en ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 5,
stk. 5, således, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, hvordan der skal ske omregning af udbetalte ar-
bejdsløshedsdagpenge i en måned til berørte uger. Samtidig
skal der fastsættes regler om, hvilke oplysninger arbejdsløs-
hedskasserne skal afgive til Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering og siden til Ydelsesrefusion, til brug herfor, så-
ledes at arbejdsløshedsdagpengene vil kunne opgøres i be-
rørte uger.
Som følge af dagpengereformen vil arbejdsløshedskasser-
ne skulle indberette oplysninger til det fælles it-baserede da-
tagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
bl.a. om hvilke dage i den enkelte måned, der er fradrag for
som følge af f.eks. arbejde, pensionsudbetaling, G-dage, fri
for egen regning, ferie m.v. Oplysningerne vil skulle indbe-
rettes til styrelsen til administrativt brug, til kontrolformål
og til statistisk anvendelse, herunder videreforsendelse til
Danmarks Statistik med henblik på opgørelse af bl.a. den of-
ficielle, registerbaserede ledighedsstatistik.
Disse oplysninger vil i forhold til kommunernes finansie-
ring af visse offentlige ydelser – både i den midlertidige it-
løsning som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
administrerer og i den kommende kommunale løsning Ydel-
sesrefusion – kunne samkøres med de udbetalinger af dag-
penge, som arbejdsløshedskasserne indberetter på måneds-
basis til indkomstregisteret. Det vil således være muligt at
opgøre hvilke dage, der er fuldt belagt med fradrag i dag-
pengeudbetalingen, og dermed hvilke dage, som månedsud-
betalingerne ikke skal fordeles ud på. Hele uger, som har
været fuldt belagt med dagpengefradrag, og som derfor i
princippet ikke har været berørt af dagpenge, vil som en
konsekvens heraf ikke tælle med som berørte uger i opgørel-
sen af anciennitet.
Det foreslås, at der i medfør af den foreslåede ændring af
bemyndigelsen fastsættes nærmere regler om videregivelsen
af nødvendige oplysninger fra offentlige myndigheder og ar-
bejdsløshedskasserne. Det forventes, at de oplysninger, som
arbejdsløshedskasserne indberetter til Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering, vil skulle videregives af styrelsen
til Ydelsesrefusion således, at arbejdsløshedskasserne alene
skal indberette de pågældende oplysninger ét sted. Det vur-
deres, at styrelsens videregivelse til Ydelsesrefusion vil kun-
ne ske i overensstemmelse med persondatalovens § 5, stk. 2,
hvorefter der bl.a. gælder, at indsamling af oplysninger skal
ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere
behandling ikke må være uforenelig med disse formål.
For arbejdsløshedskasserne betyder forslaget, at kassernes
afgivelse af oplysninger til brug for arbejdsløshedsdagpen-
gesystemet kan genbruges i relation til administrationen af
refusionssystemet.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 9 i lov om kommunernes fi-
nansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommuner-
ne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, opkræ-
ver Udbetaling Danmark hele udgiften direkte fra staten, når
Udbetaling Danmark udbetaler førtidspension eller særlig
støtte. Staten opgør efterfølgende, hvor stor en procentmæs-
sig andel af udgiften, som kommunen skal medfinansiere ef-
ter bestemmelserne i lovens § 5, stk. 3. Kommunens medfi-
nansiering opkræves af staten.
29
Når Ydelsesrefusion, som skal opgøre de enkelte kommu-
ners medfinansieringsbeløb efter § 5, stk. 3, i lov om kom-
munernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af
kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskas-
serne, bliver sat i kraft, vil det således være Ydelsesrefusion
og ikke staten, som opgør medfinansieringsbeløbet. Udbeta-
ling Danmark opkræver fortsat hele udgiften fra staten, som
på baggrund af Ydelsesrefusions opgørelse af medfinansie-
ringsbeløbet opkræver kommunernes medfinansiering.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april
2017, jf. dog forslaget til stk. 2-5. Baggrunden for de for-
skellige ikrafttrædelsestidspunkter er, at der skal foretages
it-tilpasninger som følge af de foreslåede ændringer.
I stk. 2 foreslås det, at ændringerne i lovens § 1, nr. 10-12,
om, at der ikke kræves en ansøgning om barselsdagpenge
efter afholdelse af ferie, og om at der indsættes en mulighed
for dispensere efter barselslovens § 30, stk. 3, træder i kraft
den 1. juli 2017. Det skyldes, at disse forslag kræver be-
grænsede tilpasninger af it. Det foreslås også, at lovens § 1,
nr. 16, om de private arbejdsgiveres betaling af finansie-
ringsbidrag af ATP-bidrag af barselsdagpenge, som foreslås
reguleret direkte i barselsloven, træder i kraft den 1. juli
2017, da ændringen har direkte konsekvenser for erhvervsli-
vet. Endelig foreslås det, at lovens § 4, nr. 1, træder i kraft
den 1. juli 2017, hvor arbejdsløshedsdagpengene overgår fra
at være en ugebaseret ydelse til at være en månedsbaseret
ydelse.
I stk. 3 foreslås det, at ændringerne i lovens § 1, nr. 1 og 2,
om, at fædreorloven og medmødreorloven ikke skal være
sammenhængende, træder i kraft den 1. januar 2018. Tids-
punktet for ikrafttræden skyldes, at dette forslag kræver til-
pasning af it.
De ændrede regler i barselslovens § 7, stk. 3, og § 8, stk.
6, om, at lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende
kan afholde de to ugers fravær som ikke-sammenhængende
perioder inden for de første 14 uger efter barnets fødsel, fin-
der således anvendelse for fraværsperioder, der påbegyndes
den 1. januar 2018 eller senere.
I stk. 4 foreslås det, at ændringerne i lovens § 1, nr. 3-9,
13, og § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2018. Ændringer-
ne, der knytter sig til ændring af beskæftigelseskravet for ret
til barselsdagpenge og beregning af barselsdagpenge, så dis-
se kan digitaliseres, kræver større it-tilpasninger.
I stk. 5 foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 4, nr. 2. Det vil med den
foreslåede bemyndigelse kunne fastlægges i bekendtgørel-
sesform, hvornår Ydelsesrefusion skal tages i anvendelse -
og regler herom vil dermed kunne fastsættes administrativt.
Det skyldes, at det endnu ikke kan fastlægges endeligt,
hvornår KL’s selskab har etableret og idriftsat Ydelsesrefu-
sion. Ydelsesrefusion forventes at være klar ved udgangen
af 2018.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at § 1, nr. 15, ikke finder anvendelse
på udgifter efter barselslovens § 26, som vedrører fraværs-
perioder før den 1. april 2017. For disse udgifter finder de
hidtil gældende regler anvendelse. Det betyder, at ophævel-
se af kommunernes pligt til at medfinansiere 50 pct. af ud-
gifterne til dagpenge efter barselslovens § 26 sker med virk-
ning fra den 1. april 2017, således at udgifter til dagpenge
efter barselslovens § 26, som dækker fraværsperioder fra og
med den 1. april 2017, finansieres 100 pct. af staten. Dag-
penge, som udbetales efter barselslovens § 26, og som dæk-
ker en periode før den 1. april 2017, vil fortsat skulle medfi-
nansieres med 50 pct. af kommunerne. Det gælder, uanset
om dagpengene udbetales før eller efter den 1. april 2017.
Det foreslås i stk. 2, at de ændrede regler om beskæftigel-
seskravet – jf. bestemmelserne i lovforslagets § 1, nr. 3-9 –
ikke finder anvendelse for personer, der påbegynder en fra-
værsperiode med dagpenge efter barselsloven før den 1. juli
2018. Det betyder, at en person, der før den 1. juli 2018 på-
begynder en fraværsperiode med dagpenge efter barselslo-
ven, vil være omfattet af de hidtil gældende regler. De æn-
drede regler om beskæftigelseskravet finder til gengæld an-
vendelse for personer, der den 1. juli 2018 eller senere påbe-
gynder en fraværsperiode – herunder for personer, der den
1. juli 2018 eller senere påbegynder en ny fraværsperiode
efter at have afbrudt en fraværsperiode på grund af f.eks. fe-
rie. Det betyder, at en lønmodtager, der er påbegyndt en fra-
værsperiode inden den 1. juli 2018, og som afbryder perio-
den, f.eks. for at afholde ferie, skal opfylde det nye beskæf-
tigelseskrav efter lovforslagets § 1, nr. 3-9, hvis lønmodta-
geren påbegynder en ny fraværsperiode efter den 1. juli
2018.
Det foreslås i stk. 3, at de ændrede regler om beregning af
dagpenge efter barselsloven - jf. lovforslagets § 1, nr. 13, (§
33, stk. 1) - ikke finder anvendelse for personer, som påbe-
gynder en fraværsperiode før den 1. juli 2018. Det betyder,
at en person, der før den 1. juli 2018 påbegynder en fravær-
speriode, vil være omfattet af de hidtil gældende regler, og
der vil ikke skulle ske ændring i beregningen af personens
barselsdagpenge, selvom barselsperioden også afholdes efter
den 1. juli 2018. Hvis der den 1. juli 2018 eller senere skal
ske omberegning, skal omberegningen foretages efter de
regler, som foreslås fastsat med hjemmel i § 1, nr. 13 (§ 33,
stk. 2, nr. 5 og 6).
Det foreslås i stk. 4, at den foreslåede klageadgang til An-
kestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over Udbetaling Dan-
marks afgørelser om, hvorvidt en person har indtægt ved
selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 45, stk. 1, i lov om
sygedagpenge, og Udbetaling Danmarks afgørelse om, hvor-
vidt en arbejdsgiver er privat arbejdsgiver efter § 55, stk. 2, i
lov om sygedagpenge, ikke finder anvendelse på afgørelser,
der træffes af Udbetaling Danmark før den 1. april 2017.
Dette gælder uanset, hvornår ansøgningen om sygeforsik-
ring for henholdsvis selvstændige erhvervsdrivende og pri-
vate arbejdsgivere er indgivet til Udbetaling Danmark, da
30
det afgørende er, hvornår Udbetaling Danmark træffer afgø-
relsen.
Det betyder, at hvis Udbetaling Danmark træffer afgørelse
i en sag om sygedagpengeforsikring den 27. marts 2017, og
der indgives klage over afgørelsen den 3. april 2017, vil kla-
gen ikke kunne blive behandlet af Ankestyrelsens Beskæfti-
gelsesudvalg, da der ikke er klageadgang for afgørelser, som
Udbetaling Danmark har truffet før den 1. april 2017.
Til § 7
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland, idet barselsloven, lov om barselsudligning på det
private arbejdsmarked, lov om sygedagpenge og lov om
kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbe-
talt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløs-
hedskasserne ikke gælder for Færøerne og Grønland.
31
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af
29. april 2015, som ændret ved § 6 i lov nr. 624 af
8. juni 2016 og § 2 i lov nr. 1413 af 30. november
2016, foretages følgende ændringer:
§ 7....
Stk. 2....
Stk. 3. En fader eller medmor har ret til fravær i 2
sammenhængende uger efter fødslen eller efter
modtagelse af barnet i hjemmet eller efter aftale
med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger ef-
ter fødslen.
1. I § 7, stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdriven-
de kan afholde de 2 ugers fravær som ikke-sam-
menhængende perioder inden for de første 14 uger
efter fødslen. For lønmodtagere forudsætter ikke-
sammenhængende fravær en aftale med arbejdsgi-
veren.«
§ 8.....
Stk. 2-5....
Stk. 6. I de første 14 uger efter modtagelse af bar-
net har en af de adopterende forældre ad gangen ret
til fravær bortset fra ret til samtidigt fravær i 2
sammenhængende uger. Retten til fravær efter stk.
7 kan påbegyndes inden for de første 14 uger efter
modtagelse af barnet.
Stk. 7....
2. I § 8, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.:
»De 2 uger, hvor begge forældre har ret til fravær,
kan lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdriven-
de afholde som ikke-sammenhængende perioder.
For lønmodtagere forudsætter ikke-sammenhæn-
gende fravær en aftale med arbejdsgiveren.«
§ 27. En lønmodtager har ret til barselsdagpenge
fra Udbetaling Danmark, når den pågældende
1) har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i
de sidste 13 uger før fraværsperiodens begyndelse
og i denne periode har været beskæftiget i mindst
120 timer,
2-6) ...
3. § 27, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»dagen før fraværet eller på første fraværsdag er i
beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst
160 timer, jf. stk. 2, inden for de seneste 4 afslutte-
de kalendermåneder forud for fraværsperioden og i
mindst 3 af disse måneder har været beskæftiget i
mindst 40 timer i hver måned,«.
Stk. 2. I opgørelsen af 13-ugers-perioden i stk. 1,
nr. 1, indgår perioder, hvor lønmodtageren har
1) arbejdet som lønmodtager,
2) arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende
umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager og
4. I § 27, stk. 2, ændres »I opgørelsen af 13-ugers-
perioden i stk. 1, nr. 1, indgår perioder,« til: »Op-
gørelsen af beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1,
sker på baggrund af indberetninger til indkomstre-
gistret, jf. lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 4.
Ved opgørelsen indgår timer,«.
32
med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskra-
vet efter § 28,
3) modtaget dagpenge efter lov om sygedagpenge
eller dagpenge efter denne lov,
4) modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydel-
se, der træder i stedet herfor,
5) modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf.
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
6) afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse,
7) modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra
Lønmodtagernes Garantifond eller
8) været omfattet af en arbejdskonflikt.
5. I § 27, stk. 2, nr. 6, indsættes efter »feriegodtgø-
relse,«: »eller«.
6. I § 27, stk. 2, nr. 7, ændres »Lønmodtagernes
Garantifond eller« til: »Lønmodtagernes Garanti-
fond.«
7. § 27, stk. 2, nr. 8, ophæves.
Stk. 3. Ved vurderingen af, om beskæftigelses-
kravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perio-
der på indtil 2 år, hvor der efter lov om social ser-
vice er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste
ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller
efter samme lov er ydet vederlag ved pasning af
døende eller efter denne lovs § 26 er ydet dagpenge
til forældre med alvorligt syge børn.
8. § 27, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Endvidere ses bort fra perioder, hvor der ville væ-
re ret til barselsdagpenge efter § 21, men hvor den
anden forælder har fået udbetalt barselsdagpengene
eller dennes arbejdsgiver har fået udbetalt refusion,
og fra perioder, hvor lønmodtageren har været om-
fattet af en arbejdskonflikt.«
9. I § 27 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, hvornår beskæftigelseskravet
efter stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og om opgørelse og
placering af timer samt omregning m.v. af indkom-
ster vedrørende timer omfattet af stk. 2. Beskæfti-
gelsesministeren kan desuden fastsætte nærmere
regler om, at beskæftigelse og indkomster, som ik-
ke er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et
indkomstregister, kan indgå ved opgørelsen af ti-
mer efter stk. 1, nr. 1, og stk. 2.«
§ 30....
Stk. 2. Anmodning om barselsdagpenge efter §§
20-23 skal for andre end et ledigt medlem af en ar-
bejdsløshedskasse indgives til Udbetaling Danmark
senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagel-
se. Påbegyndes en fraværsperiode på et senere tids-
punkt, skal anmodning om barselsdagpenge indgi-
ves senest 8 uger efter 1. fraværsdag i denne perio-
de.
10. I § 30, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »i denne
periode«: », jf. dog stk. 8«.
33
Stk. 3-7....
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, på hvilken måde anmodninger
efter stk. 2, 3 og 6 skal indgives, og om dispensati-
on fra fristen i stk. 2, hvis de fastsatte regler kan
føre til overskridelse af denne frist.
11. I § 30, stk. 8, indsættes efter »regler om«: »mu-
ligheden for, at en lønmodtager ikke skal indgive
ny ansøgning efter stk. 2, når fraværsperioden er
afbrudt i en kortere periode på grund af afholdelse
af ferie«.
12. I § 30, stk. 8, ændres »dispensation fra fristen i
stk. 2« til: »dispensation fra fristen i stk. 2 og 3«.
§ 33. Barselsdagpenge til lønmodtagere, der er
fraværende, beregnes på grundlag af det ugentlige
timetal og den timefortjeneste, som lønmodtageren
ville have haft under fraværet efter betaling af ar-
bejdsmarkedsbidrag. Hvis denne indtægt i det en-
kelte tilfælde ikke er egnet til beregning af barsels-
dagpenge, anvendes i stedet den gennemsnitlige
indtjening inden for de seneste 4 uger før fraværets
begyndelse.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om,
13. § 33, stk. 1 og 2, affattes således:
»Barselsdagpenge til lønmodtagere, der er fravæ-
rende, beregnes på grundlag af det ugentlige time-
tal under fraværet og den timefortjeneste, som løn-
modtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle an-
sættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalender-
måneder forud for fraværets begyndelse, efter beta-
ling af arbejdsmarkedsbidrag. Opgørelse af time-
fortjenesten sker på baggrund af indberetninger i
henhold til lov om et indkomstregister, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om
1) i hvilke tilfælde den gennemsnitlige indtje-
ning inden for de seneste 4 uger kan anven-
des, jf. stk. 1,
1) opgørelse af timefortjenesten efter stk. 1, her-
under placeringen af indberettede løntimer og
indkomst, omregning af indkomst m.v.,
2) i hvilke tilfælde der kan anvendes andre be-
regningsperioder end fastsat i nr. 1, og
2) at beskæftigelse og indkomster, som ikke er
indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et
indkomstregister, kan indgå ved opgørelsen af
timefortjenesten,
3) at reglerne i stk. 1 og § 35, stk. 1, kan fraviges
for lønmodtagere med skiftende arbejdstid.
3) opgørelse af timetal samt anvendelse af andre
beregningsperioder end fastsat i stk. 1 for løn-
modtagere med ukendt eller varierende arbejds-
tid m.v.,
Stk. 3.... 4) beregning af barselsdagpenge for lønmodtage-
re, der påbegynder en ny fraværsperiode kort
tid efter sidste fraværsperiode, nyuddannede,
nyansatte m.v.,
5) omberegning af barselsdagpenge for lønmodta-
gere, der indbetaler ekstra bidrag på en arbejds-
giveradministreret pensionsopsparing,
6) omberegning af barselsdagpenge i særlige til-
fælde, og
7) fravigelse af § 35, stk. 1, for lønmodtagere med
skiftende arbejdstid.«
34
§ 42. Staten afholder udgifterne til Udbetaling
Danmarks udbetalinger efter denne lov, jf. dog stk.
2.
14. I § 42, stk. 1, udgår: », jf. dog stk. 2«.
Stk. 2. Staten afholder 50 pct. og kommunerne af-
holder 50 pct. af udgifterne til dagpenge efter § 26.
15. § 42, stk. 2, ophæves.
§ 45....
Stk. 2.....
Stk. 3. Arbejdsgivernes finansieringsbidrag beta-
les sammen med arbejdsgivernes bidrag til dækn-
ing af Udbetaling Danmarks indbetaling til Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension for sygedagpenge
efter reglerne herom i sygedagpengelovens § 66.
16. § 45, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Til dækning af arbejdsgiverens del af
ATP-bidraget, jf. stk. 1, skal private arbejdsgivere,
der er registreret efter momsloven eller lov om af-
gift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag.
Kravet om registrering gælder ikke for udenland-
ske virksomheder og virksomheder på Færøerne og
i Grønland.
Stk. 4. Private arbejdsgivere, som ikke er registre-
ret efter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene
er registreret efter momsloven som følge af køb af
varer, som er nævnt i § 46, stk. 1, nr. 8-10, i moms-
loven, i Danmark eller inden for det øvrige EU,
kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension fritages for pligt til at betale finansierings-
bidrag efter stk. 3.
Stk. 5. Finansieringsbidraget skal indbetales til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår
opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag
fra arbejdsgiverne.
Stk. 6. Finansieringsbidrag efter stk. 5 kan opkræ-
ves sammen med andre finansieringsbidrag, der af
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra ar-
bejdsgiverne.
Stk. 7. Finansieringsbidrag, der skal opkræves ef-
ter stk. 5, og som er under 100 kr. i en betalingspe-
riode, falder bort. Opkræves finansieringsbidrag
sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejds-
givere, jf. stk. 6, udgør bidraget i 1. pkt. summen af
de samlede finansieringsbidrag.
Stk. 8. Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne
efter stk. 1 og 3 fastsættes af beskæftigelsesmini-
steren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Til-
lægspension. I finansieringsbidraget indgår admini-
strationsomkostninger, herunder administrations-
omkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
on. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om finansieringsbidragets størrelse.
Stk. 9. Finansieringsbidraget beregnes af Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de
35
samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forud-
gående periode, hvis længde svarer til den periode,
som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bi-
draget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren
fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejds-
giveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidra-
get efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 10. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan
indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og
andre offentlige myndigheder om den pågældende
arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage op-
krævningen og inddrivelsen af skyldige finansie-
ringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyrer, herun-
der oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Til brug ved beregning, opkrævning og behandling
af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang
adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægs-
pensions registre.
Stk. 11. Sker indbetaling af finansieringsbidrag
ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af
finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbe-
gyndt måned fra forfaldsdagen.
Stk. 12. Arbejdsmarkedets Tillægspension har
udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og
ekspeditionsgebyr.
Stk. 13. Afgørelser om finansieringsbidragspligt
og finansieringsbidrag, herunder beregning og op-
krævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den
dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for An-
kenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
§ 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 14. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension
nærmere regler om beregningsperioder og indbeta-
ling af finansieringsbidrag m.v., herunder om for-
faldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling.
Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejds-
markedets Tillægspension kan give henstand med
indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved på-
krav på grund af manglende betaling samt eftergive
finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspediti-
onsgebyrer.
Stk. 15. Beskæftigelsesministeren fastsætter nær-
mere regler om ansøgning om fritagelse efter stk.
36
4, herunder om dokumentation og om tilbagebeta-
ling af bidrag.«
§ 2
I lov nr. 417 af 8. maj 2006 om barselsudligning
på det private arbejdsmarked, som ændret bl.a. ved
lov nr. 529 af 11. juni 2012 og senest ved lov nr.
596 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
Lov om barselsudligning på det private arbejds-
marked
»Lov om barselsudligning på det private ar-
bejdsmarked (barselsudligningsloven)«
§ 3. Refusionen udgør forskellen mellem barsel-
dagpenge og løn under barsel inden for et fastsat
kroneloft, jf. stk. 2.
Stk. 2....
2. I § 3, stk. 1, ændres »løn under barsel« til: » den
løn, der er beregnet barselsdagpenge på baggrund
af,«.
§ 3
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.
1032 af 23. juni 2016, som ændret ved § 5 i lov nr.
624 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:
§ 77. Kommunens afgørelser efter denne lov og
kommunens henvisning til andre aktører efter § 19
kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelses-
udvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område.
Stk. 2. Hvis en borger klager over en afgørelse ef-
ter § 69 a, stk. 2, skal kommunen behandle oplys-
ningsskemaet, anmodningen eller meddelelsen,
selv om den ikke er indgivet digitalt.
Stk. 3. Andre aktørers afgørelse, jf. § 19, kan in-
den 4 uger indbringes for kommunen.
1. I § 77 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Udbetaling Danmarks afgørelse om,
hvorvidt en person har indtægt ved selvstændig er-
hvervsvirksomhed efter § 45, stk. 1, og Udbetaling
Danmarks afgørelse om, hvorvidt en arbejdsgiver
er privat arbejdsgiver efter § 55, stk. 2, kan ind-
bringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg,
jf. § 59 b i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 4
I lov nr. 994 af 30. august 2015 om kommuner-
nes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt
af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejds-
løshedskasserne, som ændret ved § 15 i lov nr.
1000 af 30. august 2015, § 3 i lov nr. 296 af 22.
37
marts 2016 og § 8 i lov nr. 628 af 8. juni 2016,
foretages følgende ændringer:
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan efter for-
handling med KL fastsætte regler om opgørelsen af
perioder med ydelse opgjort pr. ydelsesmodtager,
betydningen for opgørelsen af perioder med ydelse
ved tilbagebetaling eller efterbetaling, omregning
fra måned til uger og opgørelse af perioder med
selvforsørgelse, jf. § 6, stk. 2.
1. I § 5, stk. 5, indsættes efter »måned til uger«: »,
fastlæggelse af berørte uger med arbejdsløsheds-
dagpenge, samt offentlige myndigheders og ar-
bejdsløshedskassernes afgivelse af oplysninger til
brug herfor«.
§ 9. Når Udbetaling Danmark udbetaler førtids-
pension og særlig støtte, opkræver Udbetaling
Danmark hele udgiften direkte fra staten, som ef-
terfølgende opgør, hvor stor en procentmæssig an-
del af udgiften kommunen skal medfinansiere efter
bestemmelserne i § 5, stk. 3. Kommunens medfi-
nansiering opkræves af staten.
2. I § 9 ændres »staten, som efterfølgende« til:
»staten. Ydelsesrefusion«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2017, jf.
dog stk. 2-5.
Stk. 2. § 1, nr. 10-12, 16, og § 4, nr. 1, træder i
kraft den 1. juli 2017.
Stk. 3. § 1, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. januar
2018.
Stk. 4. § 1, nr. 3-9, 13, og § 2, nr. 2, træder i kraft
den 1. juli 2018.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter tids-
punktet for ikrafttræden af § 4, nr. 2.
§ 6
Stk. 1. § 1, nr. 15, finder ikke anvendelse på ud-
gifter efter barselslovens § 26, som vedrører fra-
værsperioder før den 1. april 2017. For disse udgif-
ter finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2. § 1, nr. 3-9, finder ikke anvendelse for
personer, som påbegynder en fraværsperiode før
den 1. juli 2018. For personer, som har påbegyndt
en fraværsperiode inden den 1. juli 2018, finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3. § 1, nr. 13, finder ikke anvendelse for per-
soner, som påbegynder en fraværsperiode før den
1. juli 2018. For personer, som har påbegyndt en
38
fraværsperiode inden den 1. juli 2018, beregnes
dagpengene efter de hidtil gældende regler. Even-
tuel omberegning den 1. juli 2018 eller senere vur-
deres og foretages efter § 1, nr. 13.
Stk. 4. § 3, nr. 1, finder ikke anvendelse på afgø-
relser truffet af Udbetaling Danmark før den 1.
april 2017. For disse afgørelser gælder de hidtil
gældende regler.
§ 7
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
39