L 114 - svar på spm. 71 om ministeren vil redegøre for de alternative virkemidler, landmanden kan vælge til erstatning af husdyrefterafgrøder, fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Adressat: miljø- og fødevareministeren
- Stiller: Maria Reumert Gjerding
MOF L 114 - svar på spm. 71.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L114/spm/71/svar/1381348/1720645.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 71 til L 114, forslag til folketingsbeslutning om Forslag til lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Ny regulering af husdyrbrug m.v. og indførelse af generelle regler for anvendelse af gødning på arealer og for husdyrbrug m.v. som udmøntning af dele af fødevare- og landbrugspakken samt ændringer som følge af VVM-direktivet m.v.), stillet den 6. februar 2017 af Maria Reumert Gjerding (EL). Spørgsmål nr. 71 til L 114 ”Ministeren bedes redegøre for de alternative virkemidler, landmanden kan vælge til erstatning af husdyrefterafgrøder.” Svar For at lette håndteringen af husdyrefterafgrødekravet for både jordbrugsvirksomheder og myndigheder er det hensigten, at reglerne om husdyrefterafgrøder skal følge reglerne for de pligtige efterafgrøder i medfør af gødskningsloven. Det betyder, at landmanden kan gøre brug af samme alternativer til etablering af husdyrefterafgrøder, som er gældende for de pligtige efterafgrøder fastsat i plantedækkebekendtgørelsen i medfør af gødskningsloven. Landmanden har dermed mulighed for at vælge mellem flere alternativer til husdyrefterafgrøder, herunder f.eks. udlægning af mellemafgrøder, energiafgrøder, braklagte arealer, braklagte arealer langs vandløb og søer, afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning og tidligt såede vinterafgrøder. Husdyrefterafgrødekravet kan endvidere opfyldes ved en reduktion i jordbrugsvirksomhedens samlede kvælstofkvote. Såfremt de gældende alternativer for de pligtige efterafgrøder ændres, forventes også alternativerne for husdyrefterafgrøder ændret tilsvarende. Esben Lunde Larsen / Claus Torp Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 endeligt svar på spørgsmål 71 Offentligt