L 114 - svar på spm. 62 om hvorledes lovforslaget påvirker grundvandsforekomster i områder med særlige drikkevandsinteresser, fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Adressat: miljø- og fødevareministeren
- Stiller: Maria Reumert Gjerding
MOF L 114 - svar på spm. 62.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L114/spm/62/svar/1381342/1720633.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 7. februar 2017 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 62 til L 114, forslag til folketingsbeslutning om Forslag til lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Ny regulering af husdyrbrug m.v. og indførelse af generelle regler for anvendelse af gødning på arealer og for husdyrbrug m.v. som udmøntning af dele af fødevare- og landbrugspakken samt ændringer som følge af VVM-direktivet m.v.), stillet den 6. februar 2017 af Maria Reumert Gjerding (EL). Spørgsmål nr. 62 til L 114 ”Ministeren bedes redegøre for, hvorledes lovforslaget påvirker grundvandsforekomster i områder med særlige drikkevandsinteresser, og hvorvidt loven lever op til EU-ret i forhold til påvirkning af grundvandet.” Svar Grundvandsforekomster i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) er en delmængde af den samlede mængde grundvandsforekomster i Danmark. Jeg henviser for så vidt angår påvirkningen af disse til mit svar på spørgsmål 18 og 60. De i lovforslaget foreslåede husdyrefterafgrøder vil bidrage til overholdelsen af Danmarks EU-retlige forpligtigelser i forhold til påvirkning af grundvand i henhold til bl.a. vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet ved at neutralisere hele eller dele af den merudvaskning af kvælstof, herunder i form af nitrat, der måtte forekomme som følge af udbringning af husdyrgødning og anden organisk gødning. Drikkevandsbeskyttelsen, som Danmark EU-retligt er forpligtet til at tilvejebringe i medfør af drikkevandsdirektivet, vil fremover desuden blive varetaget via de kommunale indsatsplaner i medfør af vandforsyningsloven. Miljø- og Fødevareministeriet vil understøtte kommunerne i at løfte denne supplerende opgave i indsatsplanlægningen, hvorefter der vurderes tilvejebragt et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. Den kommunale indsatsplanlægning vil også bidrage til beskyttelse af grundvand, der ikke anvendes til drikkevand. Esben Lunde Larsen / Claus Torp Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt