Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 7. februar 2017
Tilhører sager:
Aktører:
AX19674
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L51/20161_L51_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 7. februar 2017 Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og straffeloven (Styrket kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, herunder indførelse af underretningspligt, skærpet straf, afsoning i fodlænke og særlig adgang til varetægtsfængsling, og ændring af klageadgang) [af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)] 1. Ændringsforslag Udlændinge- og integrationsministeren har stillet 2 æn- dringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2016 og var til 1. behandling den 23. november 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge-, In- tegrations- og Boligudvalget. Udvalgets navn er den 12. de- cember 2016 ændret til Udlændinge- og Integrationsudval- get. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og udlændinge-, integrations- og boligmini- steren sendte den 7. oktober 2016 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del — bilag 9. Den 17. november 2016 sendte udlændinge-, integrations- og boligministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Spørgsmål Udvalget har stillet 15 spørgsmål til udlændinge- og inte- grationsministeren til skriftlig besvarelse. Ministeren har be- svaret 13 af disse. De 2 resterende spørgsmål ventes besva- ret inden 2. behandling af lovforslaget. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lov- forslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget hilser stram- ningerne velkommen. Det er rimeligt med nye krav og regler målrettet gruppen af udlændinge på tålt ophold. DF har længe argumenteret for nye stramninger og frem- satte derfor sammen med andre partier et beslutningsforslag, der pålagde regeringen at undersøge mulighederne for at stramme yderligere op. Herefter indgik en række partier en aftale, som udmøntes med dette lovforslag. DF støtter naturligvis lovforslaget, men understreger samtidig, at der fortsat er behov for nye tiltag og stramnin- ger, eksempelvis væsentlig bedre muligheder for at friheds- berøve uønskede udlændinge, indtil de kan hjemsendes. Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag. Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socia- listisk Folkepartis medlemmer af udvalget konstaterer, at re- geringen med dette lovforslag lever op til sit erklærede mål: at gøre tålt ophold så utåleligt som muligt. Forslaget vil imidlertid næppe føre til, at flere personer på tålt ophold for- lader Danmark. På trods af de vilkår, som Folketingets Ombudsmand i sin redegørelse fra december 2014 betegner som meget bela- stende og begrænsende for grundlæggende livsførelse, lyk- kes det meget sjældent at udsende personer, som har været eller er på tålt ophold. Mennesker på tålt ophold er i risiko for dødsstraf, tortur eller andre former for alvorlige menne- skerettighedskrænkelser i oprindelseslandet. Der er altså ik- ke noget mærkeligt i, at de stadig mere utålelige vilkår ikke får folk til at rejse. Man kan med rette sætte spørgsmålstegn ved, hvor stort behovet er for at kunne lokalisere personer på tålt ophold, fordi udsendelse pludselig bliver mulig. Af svaret på UUI alm. del – spm. 861 (2015-16) fremgår, at det siden den 1. Til lovforslag nr. L 51 Folketinget 2016-17 AX019674 januar 2011 i to tilfælde er lykkedes at tvangsudsende perso- ner, som har fået deres tålt ophold-status ophævet. Og i yderligere ét tilfælde er en person udrejst frivilligt. Ifølge svaret er yderligere én person frihedsberøvet med henblik på udsendelse. Endelig konstateres det i svaret, at »Der har ik- ke været problemer med at lokalisere eller pågribe de pågæl- dende fire udlændinge.« Når det gælder spørgsmålet om at pågribe personer, der skal udsendes, er der altså ikke i praksis problemer, som kan begrunde øget brug af meldepligt, opholdspligt, underret- ningspligt, fodlænker, varetægtsfængsling eller strengere straffe. Tilbage står ønsket om at skabe en utålelig tilværelse og straffe personer, som ikke rejser frivilligt til de lande, som vi ikke kan udsende dem til, fordi dette ville være i strid med Danmarks konventionsmæssige forpligtelser. Hvis det afgørende hensyn var at kunne pågribe personer med henblik på en forestående udsendelse, kunne man finde langt mindre indgribende foranstaltninger – også uden at foretage frihedsberøvelse i strid med den europæiske men- neskerettighedskonvention – der sikrede dette hensyn. Dette kunne være særlig relevant i forhold til personer på tålt op- hold, som gennem flere år har haft et etableret familieliv med ægtefælle og børn – et familieliv, som ødelægges af de skærpede regler, som bl.a. dette lovforslag indeholder. Re- geringen forfølger det overordnede mål at gøre tålt ophold utåleligt, samtidig med at man balancerer på kanten af Dan- marks konventionsmæssige forpligtelser. Dette arbejde kan partierne ikke støtte, og partierne ind- stiller lovforslaget til forkastelse. Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be- tænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af udval- get: Til § 1 1) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer: »01. I § 36, stk. 6, ændres »og stk. 11,« til: »og stk. 12,«.« [Konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i § 1, nr. 3] 2) Nr. 10 affattes således: »10. I § 46 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »§ 34 a,«, og efter »§ 42 a, stk. 8, 1 og 2. pkt.,« indsættes: »og stk. 10,«.« [Konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i § 1, nr. 1] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter der tilføjes et nyt stykke i § 42 a, således at det gældende stk. 11 bliver stk. 12. Til nr. 2 Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter § 34 a ophæves. Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Morten Marinus (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Laura Lindahl (LA) Villum Christensen (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Jan Johansen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Rune Lund (EL) Roger Matthisen (ALT) Josephine Fock (ALT) Lotte Rod (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Holger K. Nielsen (SF) Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 46 Dansk Folkeparti (DF) 37 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34 Enhedslisten (EL) 14 Liberal Alliance (LA) 13 Alternativet (ALT) 10 Radikale Venstre (RV) 8 Socialistisk Folkeparti (SF) 7 Det Konservative Folkeparti (KF) 6 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Tjóðveldi (T) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1 2 3 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 51 Bilagsnr. Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og bolig- ministeren 2 Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget 3 Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget 4 Ændringsforslag, fra udlændinge- og integrationsministeren 5 1. udkast til betænkning 6 2. udkast til betænkning 7 3. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 51 Spm.nr. Titel 1 Spm., om man med lovforslaget om styrkelse af kontrol med udlæn- dinge på tålt ophold og kriminelle overholder menneskerettighedskon- ventionerne m.v., til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm., om en elektronisk fodlænke med GPS vil kunne anvendes til re- gistrering af en persons opholdssted uden at komme i konflikt med EMRK’s artikel 5, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om, hvilke synspunkter der har fået Datatilsynet til at trække sin kritik af lovforslaget tilbage, til udlændinge-, integrations- og boligmi- nisteren, og ministerens svar herpå 4 Spm., om ministeren vil komme med eksempler på situationen om- kring overtrædelse af opholdspligten, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm., om ministeren vil give eksempler på situationer, hvor der trods manglende underretning ikke er tale om overtrædelse af opholdsplig- ten, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om, hvilke formelle krav der stilles til overholdelsen af underret- ningspligten, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og mi- nisterens svar herpå 7 Spm. om, hvilken mulighed en beboer på et udrejsecenter har for at modtage en kvittering for afgivet underretning, til udlændinge-, inte- grations- og boligministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om, hvor mange nætter i træk en beboer på et udrejsecenter efter lovforslagets bestemmelser, lovligt vil kunne være væk fra centeret i nattetimerne, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og mi- nisterens svar herpå 9 Spm. om, i hvilke situationer det vil være i overensstemmelse med EMRK efter en konkret og individuel vurdering at pålægge visse kon- krete afviste asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold at bære en fodlænke, der registrerer, hvor i Danmark de opholder sig, til ud- lændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå 4 10 Spm. om, hvorvidt det vil stride mod EMRK, hvis myndighederne som alternativ til opholds-, melde- og underretningspligt på et udrejse- center tilbyder de personer, der pålægges disse foranstaltninger, den mulighed, at de kan bo og opholde sig, hvor de vil i Danmark, på be- tingelse af at de frivilligt vælger at bære en fodlænke, som registrerer, hvor de færdes, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministe- rens svar herpå 11 Spm., om det siden afgivelsen af svaret på UUI alm. del – spm. 861 (2015-16) er lykkedes at gennemføre tvangsmæssige eller frivillige udsendelser af flere af de ni personer, der omtales i svaret m.v., til ud- lændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om elektroniske fodlænker af den type, der aktuelt bruges af Kriminalforsorgen m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om kommentar til udtalelser fra Kriminalforsorgens it-direktør, Lars Vinther, til DR P4 Midt & Vest regionale nyheder den 2/2-17 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om kommentar til den tyske forbundsregerings beslutning om, at ikkedømte terrormistænkte – såkaldte »Gefährder« – fremover skal bære elektroniske, GPS-baserede fodlænker m.v., til udlændinge- og integrationsministeren 15 Spm. om erfaringerne med anvendelse af GPS-fodlænker til overvåg- ning af løsladte volds- og seksualforbrydere i forbindelse med fremti- dige overvejelser m.v., til udlændinge- og integrationsministeren 5