L 107 - svar på spm. 1 om lovforslaget gælder for alle børn eller kun for tosprogede børn, fra børne- og socialministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: børne- og socialministeren
- Adressat: børne- og socialministeren
- Stiller: Pernille Bendixen
SOU L 107 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L107/spm/1/svar/1381309/1720559.pdf
Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.sm.dk Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 26. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (ad L 107) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Bendixen (DF). Spørgsmål nr. 1: ”Vil ministeren redegøre for, om lovforslaget gælder for alle børn eller kun for tospro- gede børn, og om sprogvurderingen er obligatorisk, eller om det er op til kommunal- bestyrelsen at beslutte, om og hvem man vil sprogvurdere?” Svar: Det antages, at der specifikt spørges til den del af lovforslaget, som omhandler udvi- delsen af reglerne for det såkaldte obligatoriske dagtilbud. Der lægges med lovforslaget op til at udvide målgruppen for, hvilke børn der kan komme i et obligatorisk sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen. Det foreslås, at målgruppen fremadrettet vil omfatte alle 3-årige to- sprogede børn uden for dagtilbud, som på baggrund af en sprogvurdering vurderes at have behov for sprogstimulering. Herudover får kommunerne med forslaget mulighed for at fremrykke den lovpligtige sprogvurdering og eventuel efterfølgende sprogstimulering fra 3-års-alderen til 2-års- alderen. Endelig kan jeg oplyse, at der med lovforslaget ikke lægges op til at ændre på, hvilke børn der skal sprogvurderes. Det vil fortsat gælde, at der - med mindre kommunen vælger at fremrykke sprogstimulering og sprogstimulering til 2 årsalderen - skal gen- nemføres en sprogvurdering af: 1. Børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sprogli- ge, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering 2. Børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud. Med venlig hilsen Mai Mercado Sagsnr. 2017 - 594 Doknr. 445312 Dato 07-02-2017 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 L 107 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt