1. udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 53.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L53/bilag/4/1720371.pdf

    Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 0. februar 2017
    1. udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om social service
    (Forsikring af frivillige m.v.)
    [af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedsli-
    stens medlemmer af udvalgt har stillet ændringsforslag nr. 1
    og 3. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har
    stillet ændringsforslag nr. 2.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2016 og var
    til 1. behandling den 29. november 2016. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Inden-
    rigsudvalget. Udvalget skiftede den 12. december 2016 navn
    til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og social- og indenrigsministeren sendte den
    7. september 2016 dette udkast til udvalget, jf. (folketings-
    året 2015-16) SOU alm. del – bilag 392. Den 9. november
    2016 sendte social- og indenrigsministeren de indkomne hø-
    ringssvar og et notat herom til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 12 spørgsmål til børne- og socialmi-
    nisteren til skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret].
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    < >
    SF stemmer for lovforslaget under forudsætning af, at
    SF’s ændringsforslag vedtages, således at den del af forsla-
    get, der handler om at afskaffe kommunernes pligt til årligt
    at redegøre for deres samarbejde med frivillige organisatio-
    ner og foreninger, udgår. Den del af lovforslaget har i øvrigt
    mødt stor kritik fra mange frivillige organisationer, bl.a.
    Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Kræftens Bekæmpelse,
    Mødrehjælpen, Røde Kors, Red Barnet og Ældresagen. Og
    med god grund, for de årlige redegørelser viser desværre, at
    der stadig er en håndfuld kommuner, som burde bruge en
    større del af deres bloktilskud til at støtte frivilligt socialt ar-
    bejde. Endelig mener SF, at man med fordel kunne have delt
    lovforslaget op, fordi der de facto er et bredt flertal i Folke-
    tinget, der ønsker at muliggøre forsikring af de frivillige i
    kommunerne.
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
    tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
    med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
    at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (EL og SF), tiltrådt af < >:
    Til titlen
    1) Undertitlen affattes således:
    »(Forsikring af frivillige, børn og unge anbragt uden for
    hjemmet og personer, som modtager botilbud m.v.)«.
    Til lovforslag nr. L 53 Folketinget 2016-17
    Journalnummer
    DokumentId
    Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
    L 53 Bilag 4
    Offentligt
    [Præcisering af lovforslagets undertitel som konsekvens af
    ændringsforslag nr. 3]
    Til § 1
    2) Nr. 1 udgår.
    [Afskaffelsen af den såkaldte § 18-redegørelse udgår]
    3) Efter den under nr. 2 foreslåede § 18 a indsættes i kapi-
    tel 5 som ny paragraf:
    »§ 18 b. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan tegne
    ansvarsforsikring på vegne af børn og uge, som er anbragt
    uden hjemmet efter §§ 52 og 58, og personer, som modtager
    botilbud efter kapitel 20.
    Stk. 2. En kommunalbestyrelse eller et regionsråd, som
    vælger at tegne forsikring efter stk. 1, skal fastsætte ret-
    ningslinjer for, hvilke type af anbringelsessteder og botilbud
    der er omfattet af ansvarsforsikringen.«
    [Adgang til at tegne ansvarsforsikring for børn og unge an-
    bragt uden for hjemmet og personer, som modtager botil-
    bud]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Der er tale om en konsekvens af ændringsforslag nr. 3.
    Til nr. 2
    Ændringsforslaget indebærer, at den foreslåede afskaffel-
    se af servicelovens § 18, stk. 4, udgår af lovforslaget. Med
    servicelovens § 18, stk. 4, har børne- og socialministeren
    hjemmel til at fastlægge retningslinjer for kommunernes
    indsendelse af en redegørelse om den lokale udvikling i det
    frivillige sociale arbejde og retningslinjer for den sociale op-
    følgning. Med hjemmel i servicelovens § 18, stk. 4, er det i
    retssikkerhedsbekendtgørelsens § 47 desuden fastsat, at
    kommunerne én gang om året skal indberette oplysninger
    om deres samarbejde med frivillige sociale organisationer
    og deres støtte til frivilligt socialt arbejde. Kommunernes
    indberetninger har hidtil dannet grundlag for Ankestyrelsens
    årlige, såkaldte § 18-redegørelse. Regeringen vil med den
    foreslåede ophævelse af servicelovens § 18, stk. 4, afskaffe
    både kommunernes forpligtelse til at indberette oplysninger
    om det frivillige sociale arbejde og den årlige § 18-redegø-
    relse. SF ønsker at fastholde § 18-redegørelsen, fordi en af-
    skaffelse af den vil gøre det vanskeligt at følge samarbejdet
    mellem kommunerne og de frivillige sociale organisationer.
    Til nr. 3
    Ændringsforslaget indebærer, at kommuner og regioner
    får mulighed for frivilligt at tegne ansvarsforsikring for børn
    og unge, som er anbragt uden for hjemmet, og personer,
    som opholder sig på et botilbud for personer med nedsat fy-
    sisk og psykisk funktionsevne eller særlige sociale proble-
    mer.
    Enhedslisten finder det positivt, at kommuner og regioner
    med lovforslaget får hjemmel til at forsikre borgere, der
    yder frivillig indsats. Enhedslisten mener dog, at også ansat-
    te på anbringelsessteder for udsatte børn og unge og på bo-
    tilbud for personer med nedsat fysisk og psykisk funktions-
    evne eller særlige sociale problemer, , skal have mulighed
    for at få fuld erstatning, hvis der er risiko for, at de personer,
    de er ansat til at drage omsorg for, kan udvise skadevolden-
    de adfærd over for de ansatte.
    Som lovgivningen er i dag, er ansatte på anbringelsesste-
    der og botilbud ikke sikret ret til fuld erstatning, hvis de har
    været udsat for en ansvarspådragende handling (f. eks. vold/
    trusler/hærværk) fra beboerne.
    Det tvinger den ansatte til enten at føre en erstatningsan-
    svarssag mod den borger, vedkommende er ansat til at drage
    omsorg for, at politianmelde borgeren eller helt at opgive et
    retmæssigt krav om erstatning, fordi medarbejderen ikke øn-
    sker at skade den pågældende beboer, som måske i kraft af
    sin psykiske tilstand slet ikke er i stand til overskue konse-
    kvenserne af sine handlinger.
    Politi og domstole bruger mange ressourcer på denne ty-
    pe af sager, som vil kunne reduceres, hvis der bliver hjem-
    mel til at tegne sådanne ansvarsforsikringer.
    Hertil kommer, at den af regeringen foreslåede mulighed
    for at forsikre frivillige, der løser kommunale eller regionale
    opgaver, vil stille frivillige på anbringelsessteder eller botil-
    bud bedre end de ansatte, hvilket også må anses som uhold-
    bart.
    Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
    Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V)
    Hans Andersen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF)
    Karen J. Klint (S) Erik Christensen (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd.
    Ane Halsboe-Jørgensen (S) Yildiz Akdogan (S) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT)
    Marianne Jelved (RV) Andreas Steenberg (RV) Trine Torp (SF) Jacob Mark (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    2
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    3
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 53
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 53
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om ministeren vil foreslå en opdeling af lovforslaget, således at
    forslagene om forsikring af frivillige og ophævelse af bestemmelsen
    om § 18 redegørelsen behandles hver for sig, [til børne- og socialmini-
    steren, og ministerens svar herpå]
    2 Spm. om teknisk bistand til fremsættelse af ændringsforslag, således
    at lovforslagets pkt. 1 udgår, [til børne- og socialministeren, og mini-
    sterens svar herpå]
    3 Spm. om at yde teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag,
    således at tegnelse af ansvars- og ulykkesforsikringer for borgere, der
    yder en frivillig indsats, gøres obligatorisk, [til børne- og socialmini-
    steren, og ministerens svar herpå]
    4 Spm. om at beskrive de frivillige indsatser, der i dag ikke er dækket af
    Danske Lov 3-19-2, og de frivillige indsatser som er dækket af den
    pågældende lov, til børne- og socialministeren, og ministerens svar
    herpå
    5 Spm. om at beskrive forskellen mellem frivillig indsats, »almindeligt
    besøg« og frivilligt arbejde (lønnet/ulønnet), som det fremgår af lov-
    forslaget, [til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå]
    6 Spm. om at beskrive konkrete eksempler på, hvilke frivillige indsatser,
    der kan forsikres med hjemmel i lovforslaget, til børne- og socialmini-
    steren, og ministerens svar herpå
    7 Spm. om at beskrive en udtømmende liste over, hvilke frivillige ind-
    satser, der kan forsikres med hjemmel i lovforslaget, [til børne- og so-
    cialministeren, og ministerens svar herpå]
    8 Spm. om at bekræfte indvendingen i Forsikrings og Pensions hørings-
    svar om, at lovforslaget ikke ligestiller frivillig indsats og frivilligt ar-
    bejde, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
    9 Spm. om ministeren vil sikre, at der ikke opstår tvivl om, hvor en fri-
    villig er forsikret, til børne- og socialministeren, og ministerens svar
    herpå
    10 Spm. om at forholde sig til kritikken i DGI´s høringssvar, hvor det på-
    peges, at den »frivillige« arbejdsskadeforsikring, som DGI har tegnet
    for deres frivillige ikke dækker, hvis kommunen/regionen har instruk-
    tionsforpligtelsen, til børne- og socialministeren, og ministerens svar
    herpå
    4
    11 Spm. om at det i tilstrækkelig grad er sikret, at frivillige ikke kommer
    i klemme, når forsikring af frivillig indsats obligatorisk for regioner
    og kommuner ikke gøres obligatorisk, til børne- og socialministeren,
    og ministerens svar herpå
    12 Spm. om at kommentere forslaget fra LO, FTF (BUPL) og SL om, at
    kommunerne også skal have hjemmel til at tegne forsikringer for be-
    boere på sociale tilbud og ansatte, til børne- og socialministeren, og
    ministerens svar herpå
    5