L 51 - svar på spm. 11 om det siden afgivelsen af svaret på UUI alm. del – spm. 861 (2015-16) er lykkedes at gennemføre tvangsmæssige eller frivillige udsendelser af flere af de ni personer, der omtales i svaret m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Johanne Schmidt-Nielsen
L 51 - svar på spm. 11.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L51/spm/11/svar/1381036/1720191.pdf
Ministeren Side 1/2 6. februar 2017 Udlændingeafdeling Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uibm@uibm.dk Web www.uibm.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2017 - 2163 Akt-id 189648 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 2. februar 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 11 til L 51 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 11 til L 51: Vil ministeren redegøre for, om det siden afgivelsen af svaret på UUI alm. del – spm. 861 (2015-16) er lykkedes at gennemføre tvangsmæssige eller frivillige udsendelser af flere af de ni personer, der omtales i svaret, eller af andre personer, hvorom der siden 20. september 2016 er truffet beslutning om, at deres tålt ophold-status ophæves, og at de kan udsendes til det land, hvor de har statsborgerskab? Svar: Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, som har oplyst følgende: ”Udlændingestyrelsen har siden den 20. september 2016 truffet afgørelse om, at to personer nu kan udsendes, idet der ikke længere foreligger udsendelseshindringer, jf. udlændingelovens § 49 b, jf. § 32 b, jf. § 31. Begge afgørelser anses for automatisk påklaget til Flygtningenævnet. Sagen vedrørende den ene person verserer fortsat i Flygtningenævnet, og den pågældende er således fortsat på tålt ophold, idet der ikke er truffet endelig afgørelse i sagen. Sagen vedrørende den anden person er den 24. oktober 2016 afsluttet uden afgørelse i Flygtningenævnet, idet den pågældende er udeblevet. Hermed anses klagen til Flygtningenævnet for bortfaldet, og Udlændingestyrelsens afgørelse om, at der ikke længere foreligger udsendelseshindringer, anses dermed for endelig. Den pågældende er således ikke længere på tålt ophold. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 L 51 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Side 2/2 Flygtningenævnet har ikke siden den 20. september 2016 stadfæstet nogen afgørelser fra Udlændingestyrelsen om udsendelse, jf. udlændingelovens § 49 b. Opgørelserne baserer sig på foreløbige registreringer i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem pr. 1. februar 2017. Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da sagsbehandlingssystemet er opbygget som et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke som et egentligt statistiksystem.” Jeg har endvidere indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende: ”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Nordsjællands Politi, der har oplyst, at det ikke siden 20. september 2016 er lykkedes at gennemføre udsendelse af personer, der har været på tålt ophold.” Inger Støjberg / Frederik Gammeltoft