L 114 - svar på spm. 48 om bagatelgrænse for overskridelse af BAT-krav m.m., fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Adressat: miljø- og fødevareministeren
- Stiller: Pia Adelsteen
MOF L 114 - svar på spm. 48.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L114/spm/48/svar/1380944/1719987.pdf
Miljøstyrelsen • Strandgade 29 • 1401 København K Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • mst@mst.dk • www.mst.dk Den 06. februar 2017 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 48 til L 114, forslag til lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love. (Ny regulering af husdyrbrug m.v. og indførelse af generelle regler for anvendelse af gødning på arealer og for husdyrbrug m.v. som udmøntning af dele af Fødevare- og landbrugspakken samt ændringer som følge af VVM-direktivet m.v.), stillet den 2. februar 2017 af Pia Adelsteen (DF). Spørgsmål nr. 48 til L 114 ”I besvarelsen af spørgsmål 5 til L 114 er det anført, at der ikke gælder en bagatelgrænse på 100 kg N/år for opfyldelse af BAT-krav på husdyrbrug, og at den konkrete sag, der henvises til, havde særlige omstændigheder. På Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside synes denne afgørelse langt fra enkeltstående. Der er mindst 14 afgørelser fra klagenævnet, hvor der er accepteret overskridelse af det beregnede BAT-krav med op til 95 kg med begrundelsen, at disse overskridelser var ubetydelige. Det drejer sig om følgende afgørelser: NMK-131-00113: 32,76 kg NMK-132-00544: 56 kg NMK-132-00165: 89 kg NMK-131-00074: 84 kg NMK-132-00432: 22,4 kg NMK-132-00156: 10 kg NMK-132-00394: 37,39 kg NMK-132-00417: 95 kg NMK-132-00315: 14,37 kg NMK-132-00586: 63,25 kg NMK-132-00640: 9 kg NMK-132-00290: 44,7 kg NMK-132-00747: 4,25 kg NMK-132-00295: 61,6 kg (mindre end 100 kg) På heraf bedes ministeren bekræfte, at de detaljerede regler om bedste tilgængelige teknik (BAT) udformes således, at den gældende klagenævnspraksis om en bagatelgrænse for overskridelse af BAT-krav videreføres efter ændring af husdyrbrugloven?” Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt 2 Svar Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 5 gælder der ikke en generel bagatelgrænse på f.eks. 100 kg N/år, men der findes eksempler på, at Natur- og Miljøklagenævnet (nu Miljø- og Fødevareklagenævnet) i konkrete sager har valgt at se bort fra mindre overskridelser i de beregninger, som kommunerne foretager ved fastsættelse af BAT-kravet. Som det ligeledes fremgår af mit svar på spørgsmål 5 vil der i den kommende ordning blive fastsat et krav om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). I dag er kravet udtrykt som en bestemt grænse for ammoniak pr. dyr, og i den nye ordning vil det blive udtrykt i forhold til produktionsarealet. Herefter skal landmanden overholde et maksimalt niveau beregnet på baggrund af ammoniakemissionen pr. m2. Aarhus Universitet har med udgangspunkt i de gældende BAT-krav foretaget en omregning for de forskellige dyretyper og staldsystemer. Ved omregningen er det eksisterende beskyttelsesniveau overordnet set videreført bl.a. af hensyn til kravene i habitat-direktivet og NEC-direktivet. Disse krav forventes fastsat i en kommende bekendtgørelse med angivelse af reduktionskrav pr. m2 for forskellige dyretyper og staldsystemer. Kommunalbestyrelsen skal i den enkelte sag sikre, at niveauerne overholdes. Der vil således også fremover kunne forekomme sager, hvor der efter de konkrete omstændigheder vil være mulighed for, at kommunerne kan se bort fra mindre overskridelser, som efterfølgende sanktioneres af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Esben Lunde Larsen / Claus Torp