L 114 - svar på spm. 47 om ministeren kan bekræfte, at der vil blive mulighed for undtagelser i den nye beregningsmodel, som betyder at visse ekstensive typer af staldarealer ikke skal indregnes i det beregnede tilladte produktionsareal m.v., fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 06. februar 2017
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 47 til L 114, forslag til lov om ændring af lov
om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af
gødning og om plantedække og forskellige andre love (Ny regulering af husdyrbrug m.v. og indførelse
af generelle regler for anvendelse af gødning på arealer og for husdyrbrug m.v. som udmøntning af
dele af fødevare- og landbrugspakken samt ændringer som følge af VVM-direktivet m.v.) stillet den 31.
januar 2017 af Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 47 til L 114
”Kan ministeren bekræfte, at der vil blive mulighed for undtagelser i den nye beregningsmodel, som
betyder at visse ekstensive typer af staldarealer ikke skal indregnes i det beregnede tilladte
produktionsareal, samt om det også vil gælde for økologiske stalde, hvor der kan være krav om
permanent adgang til disse arealtyper – for eksempel verandastalde til fjerkræ? Spørgsmålet skal
ses i lyset af, at den nye beregningsmodel tager udgangspunkt i at give tilladelse til at etablere et
bestemt produktionsareal frem for et antal dyr. Det kan blive en udfordring for de økologiske
systemer, hvis der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til, at en del af staldarealerne kan have en meget
ekstensiv karakter. Disse staldarealer har typisk til formål at give mulighed for at udøve adfærd og
dermed understøtte dyrevelfærd og bør ikke indgå i produktionsarealet, med mindre der ved det
aktuelle antal dyr pr. kvm. kan dokumenteres høj ammoniakemission for den givne staldtype. Det bør
også gælde selv om der er permanent adgang til dem.”
Svar
Som beskrevet i svaret på spørgsmål 7 vil alle produktionsarealer i et givent staldsystem, uanset om
der er tale om ekstra arealer af hensyn til dyrevelfærd el. lign., få tilknyttet samme emissionsfaktorer
for ammoniak og lugt. Dette er fagligt velbegrundet, idet produktionsarealerne er de arealer, hvor
dyrene opholder sig, og hvor der fremkommer gødning, som afgiver lugt og ammoniak til
omgivelserne. Jeg kan derfor ikke bekræfte spørgerens antagelse om, at visse ekstensive typer af
staldarealer, f.eks. verandaarealer, ikke skal indregnes i produktionsarealet.
Ved fastsættelse af emissionsfaktorer for produktionsarealerne har Aarhus Universitet således
medregnet alle befæstede arealer, hvor dyrene kontinuert har adgang. Der vil, i den udstrækning der
foreligger en velunderbygget faglig begrundelse, kunne fastsættes lavere emissionsfaktorer for den
økologiske produktion, hvor der tages højde for det øgede pladskrav. Her er slagtesvin et eksempel.
Aarhus Universitet har grundigt analyseret eksisterende viden på området og har på baggrund heraf
fastsat en lavere emissionsfaktor på 1,3 kg ammoniakkvælstof pr. m2 for økologiske slagtesvin mod 1,4-
2,3 kg ammoniakkvælstof per m2 for konventionelle slagtesvin afhængig af staldsystemet. I denne
analyse er der taget udgangspunkt i et produktionsareal, der er 3,5 gange større i økologisk produktion
end i den konventionelle produktion. Emissionsfaktoren per m2 er således lavere på økologiske
husdyrbrug, men da arealkravet er betydeligt større, bliver den beregnede emission per gris større på
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 114 endeligt svar på spørgsmål 47
Offentligt
2
økologiske husdyrbrug. Dette følger den seneste faglige viden på området, som skal lægges til grund.
Der er på samme måde fastsat lavere emissionsfaktorer for økologisk fjerkræ.
Økologiske landbrug, og andre produktionsformer der giver mere plads til dyrene end den
konventionelle produktion, vil, som nævnt i svar på spørgsmål 46, derfor få beregnet en større
emission per dyr end konventionelle produktioner, hvilket kan have betydning for afstandskravet til
ammoniakfølsom natur. Jeg er opmærksom på denne problemstilling, og der bliver som nævnt i videst
muligt omfang taget højde herfor. Bl.a. ved ikke at underlægge økologisk svineproduktion krav om
anvendelse af BAT i relation til ammoniak og ved at fritage visse udegående dyr på nærmere fastsatte
betingelser fra kravet om tilladelse eller godkendelse. Således har Miljøstyrelsen oplyst, at den
nuværende praksis, hvorefter udegående dyr, der går ude i mindst 5 måneder henover sommeren, ikke
medregnes i lugtberegningen, forventes fastsat i en kommende bekendtgørelse. Endvidere forventer
Miljøstyrelsen, at der bliver fastsat regler om, at produktioner, der foregår i flytbare hytter ikke vil
blive medregnet i ammoniak- og lugtemissionen. Dette gælder f.eks. økologiske søer med smågrise,
der herved ikke medregnes i beregningerne, i den periode hvor de er på friland.
Esben Lunde Larsen / Claus Torp