B 25 - svar på spm. 1 om, hvilke krav kommunerne inden for den nuværende lovgivning kan stille til private daginstitutioner og pasningstilbud, fra børne- og socialministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: børne- og socialministeren
- Adressat: børne- og socialministeren
- Stiller: Ane Halsboe-Jørgensen
SOU B 25 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/beslutningsforslag/B25/spm/1/svar/1380932/1719961.pdf
Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.sm.dk Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 18. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (B 25 – forslag til folketingsbeslutning om krav til private og udlicitere- de daginstitutioner om ansættelse af det pædagogiske personale på overenskomst- mæssige forhold) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ane Halsboe-Jørgensen (S). Spørgsmål nr. 1: ”Ministeren bedes redegøre for, hvilke krav kommunerne inden for den nuværende lovgivning kan stille til private daginstitutioner og pasningstilbud, herunder krav om løn og arbejdsforhold samt kvalitet og indhold.” Svar: Beslutningsforslag B 25 omhandler udliciterede daginstitutioner og privatinstitutioner, hvorfor svaret handler om, hvilke krav der kan stilles til netop de to driftsformer. Udliciterede daginstitutioner drives efter dagtilbudslovens § 19, stk. 4. Institutionerne drives efter en aftale med kommunalbestyrelsen, som indeholder de nærmere øko- nomiske og indholdsmæssige rammer for driften. Kommunalbestyrelsen skal i forbin- delse med indgåelsen af aftalen, bl.a. ud fra ligebehandlingshensyn i forhold til børn og forældre, som udgangspunkt stille de samme krav til udliciterede daginstitutioner, som den stiller til øvrige daginstitutioner under den kommunale forsyning. Dette kan f.eks. være krav om normering, fysiske rammer, krav til uddannelsesmæssig bag- grund hos det udførende personale mv. Privatinstitutioner drives efter dagtilbudslovens § 19, stk. 5 på baggrund af en god- kendelsesmodel. Det betyder, at kommunen skal godkende en privatinstitution, hvis den lever op til lovgivningens og kommunalbestyrelsens betingelser for godkendelse. Kommunalbestyrelsens godkendelseskriterier skal fastsættes med udgangspunkt i de krav, som stilles til kommunens egne daginstitutioner. Kravene må ikke være mere lempelige eller mere restriktive, end de krav, som stilles til de kommunale daginstituti- oner. Også her kan kravene f.eks. vedrøre normering, fysiske rammer, krav til uddan- nelsesmæssig baggrund hos det udførende personale mv. Alle udliciterede daginstitutioner og privatinstitutioner skal endvidere leve op til de indholdsmæssige krav til dagtilbuddene, som følger af dagtilbudslovens kapitel 2. Det gælder bl.a. formålet for dagtilbud, arbejdet med pædagogiske læreplaner, sprogvur- deringer og bestemmelserne om forældreindflydelse. Endelig er det i nogle tilfælde muligt for kommunerne at stille krav om en såkaldt ar- bejdsklausul. I den forbindelse er der indhentet bidrag fra Beskæftigelsesministeriet, som har oplyst følgende: Sagsnr. 2017 - 384 Doknr. 443446 Dato 06-02-2017 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 B 25 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 2 "Afhængig af, hvilken daginstitution der er tale om, vil en kommune kunne stille krav om brug af en arbejdsklausul. En arbejdsklausul betyder, at en offentlig myndighed i forbindelse med udførelse af en opgave stiller krav om, at ansatte sikres løn, arbejdstid og andre vilkår, som svarer til de sædvanlige vilkår for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejds- markedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Hvis der er tale om en udliciteret daginstitution, som drives efter en aftale eller kon- trakt med kommunen, vil der kunne stilles krav om brug af en arbejdsklausul. I forhold til privatinstitutioner, som drives efter en godkendelsesmodel, vil der ikke inden for rammerne af Beskæftigelsesministeriets cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter kunne pålægges en arbejdsklausul, hvis der ikke leveres en ydel- se til en offentlig ordregiver i henhold til en kontrakt." Med venlig hilsen Mai Mercado