L 97 - svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 31/1-17 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
BEU spm 4 svar rejsearbejdere.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L97/spm/4/svar/1380740/1719603.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 6. februar 2017 J.nr. 16/13122 Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Bent Bøgsted Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. februar 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 4 (L 97), som hermed besvares. Spørgsmål nr. 4: ”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 31. januar 2017 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk, jf. L 97 - bilag 6.” Svar: Foreningen Rejsearbejdere.dk mener, at kravet om forudgående ledighed for ledige faglærte til voksenlærlingeordningen bør nedsættes til 3 måneders forudgående le- dighed frem for 6 måneder. Nedsættelsen fra 12 til minimum til 6 måneders forud- gående ledighed for ledige faglærte er en del af trepartsaftalen om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser. Foreningen Rejsearbejdere.dk spørger, hvorfor listen for voksenlærlingeordningen med behov for arbejdskraft og den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse ikke er medsendt lovforslaget. Listen med behov for arbejdskraft i relation til voksenlærlingeordningen opdateres i januar og juli og kan findes på de regionale arbejdsmarkedsråds hjemmesider: http://rar-bm.dk/da/Regionale-positivlister.aspx Den nye positivliste i forhold til 6 ugers jobrettet uddannelse, som tager højde for de ændringer i ordningen, der følger af lovforslaget, kan først offentliggøres på star.dk, når lovforslaget er vedtaget. En ny liste offentliggøres hurtigst muligt efter lovforslaget vedtagelse og inden 1. marts 2017, hvor lovforslaget træder i kraft. Foreningen Rejsearbejdere.dk henviser videre til den problemstilling om indførelse af 5 ugers karens før retten til 6 ugers jobrettet uddannelse kan benyttes, som for- eningen har rejst i tidligere henvendelse. Denne problemstilling er kommenteret svaret på BEU spørgsmål 3 (L 97), hvortil jeg henviser. Endelig ønsker foreningen Rejsearbejdere.dk en uddybning af, hvilke overenskom- ster, der menes, når der i ordningen 6 ugers jobrettet uddannelse åbnes mulighed for at fortsætte et uddannelsesforløb henover første ledighedsdag, som er aftalt og påbegyndt i en opsigelsesperiode. Jeg kan oplyse, at der ikke er tænkt på specifikke overenskomster. Det vil sige, at alle opsagte med et opsigelsesvarsel, som ved ledighed er i målgruppen for jobret- tet uddannelse, har mulighed for at benytte sig af undtagelsen, hvis betingelserne for ret til jobrettet uddannelse i øvrigt er opfyldte. Der vil således også kunne være tale om en person, der ikke er ansat under en overenskomst med opsigelsesvarsel, men som i henhold til en ansættelsesaftale er omfattet af et opsigelsesvarsel. Venlig hilsen Beskæftigelsesudvalget 2016-17 L 97 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt 2 Troels Lund Poulsen