Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 2. februar 2017

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19663

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L52/20161_L52_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 2. februar 2017
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om psykologer m.v.
    (Offentliggørelse af tilsynssager, adgang til at give påbud, ændring af Psykolognævnets sammensætning m.v.)
    [af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)]
    1. Ændringsforslag
    Børne- og socialministeren har stillet 7 ændringsforslag
    til lovforslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2016 og var
    til 1. behandling den 29. november 2016. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Inden-
    rigsudvalget. Udvalget skiftede den 12. december 2016 navn
    til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og social- og indenrigsministeren sendte den
    6. september 2016 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del
    – bilag 389 (folketingsåret 2015-16). Den 9. november 2016
    sendte social- og indenrigsministeren de indkomne hørings-
    svar og et notat herom til udvalget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    1 skriftlig henvendelse fra Dansk Psykolog Forening.
    Social- og indenrigsministeren har over for udvalget
    kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
    Deputationer
    Endvidere har Dansk Psykolog Forening mundtligt over
    for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 18 spørgsmål til social- og indenrigs-
    ministeren (fra den 28. november 2016 børne- og socialmi-
    nisteren) til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stil-
    lede ændringsforslag.
    Udvalget bemærker følgende: Børne- og socialministe-
    rens ændringsforslag om at udsætte offentliggørelsesordnin-
    gen til januar 2018 gør det muligt, at psykologer og offent-
    ligheden får kendskab til de vejledende retningslinjer, som
    Psykolognævnet tager stilling ud fra, inden bestemmelsen
    om offentliggørelse træder i kraft. Udvalget har derfor en
    forventning om, at Psykolognævnet sørger for, at disse vej-
    ledende retningslinjer er offentliggjort inden den 1. januar
    2018. Udvalget opfordrer endvidere ministeren til at klargø-
    re denne forventning over for nævnet.
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at den
    øgede gennemsigtighed for borgerne i forhold til valg af
    psykolog, som gennemføres med lovforslaget, er et godt og
    vigtigt skridt i den rigtige retning. Borgerne får med den
    foreslåede offentliggørelsesordning gode muligheder for at
    navigere i valget af psykolog, og psykologerne får med ord-
    ningen også bedre muligheder for at yde den bedste service
    og give borgerene sikkerhed for en god behandling.
    DF har haft store betænkeligheder ved, at børneorganisa-
    tionerne ikke var repræsenteret i Psykolognævnet, ligesom
    en børnefaglig psykolog er altafgørende i sager, der handler
    om børn. DF er dog glade for, at ministeren nu har stillet
    ændringsforslag, som indebærer, at Børnerådet i fællesskab
    med Børns Vilkår får ret til at indstille 1 medlem til Psyko-
    lognævnet.
    Ligeledes har DF haft betænkeligheder ved, at en psyko-
    log med lovens ikrafttræden fra én dag til den næste kan ri-
    sikere at få sit navn offentliggjort i forbindelse med en dår-
    lig sag. DF har derfor haft et ønske om, at man fik en indkø-
    ringsperiode, så psykologerne får bedre muligheder for at
    kende de rammer, de skal kunne navigere i. Det har også
    været afgørende for DF, at Psykolognævnet får udfærdiget
    retningslinjer, så enhver psykolog ved, hvordan loven skal
    Til lovforslag nr. L 52 Folketinget 2016-17
    AX019663
    overholdes og f.eks. kritik og mere alvorlige sanktioner kan
    undgås. Med børne- og socialministerens ændringsforslag,
    som indebærer, at offentliggørelsesordningen først træder i
    kraft i 2018, burde det være muligt at få disse retningslinjer
    på plads inden 2018.
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
    tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
    med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
    at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af børne- og socialministeren, tiltrådt af udvalget:
    Til § 1
    1) I den under nr. 24 foreslåede § 17 ændres i stk. 1 »fire«
    til: »6«.
    [Ændring af antallet af ordinære medlemmer af Psykolog-
    nævnet]
    2) I den under nr. 24 foreslåede § 17 affattes stk. 3 såle-
    des:
    »Stk. 3. Børne- og socialministeren beskikker de øvrige
    medlemmer således:
    1) 1 medlem beskikkes efter fælles indstilling fra KL og
    Danske Regioner.
    2) 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Danske Handi-
    caporganisationer.
    3) 1 medlem beskikkes efter fælles indstilling fra Børne-
    rådet og Børns Vilkår.
    4) 3 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Dansk Psy-
    kolog Forening.«
    [Fælles indstillingsret for Børnerådet og Børns Vilkår samt
    udvidelse af indstillingsretten for Dansk Psykolog Forening]
    3) I den under nr. 24 foreslåede § 17 affattes stk. 4 såle-
    des:
    »Stk. 4. Medlemmerne, der beskikkes efter stk. 3, nr. 4,
    skal have bestået kandidateksamen i psykologi eller dermed
    ligestillet eksamen, jf. § 1, stk. 1. Et af medlemmerne, der
    beskikkes efter stk. 3, nr. 4, skal have erfaring som børne-
    sagkyndig.«
    [Krav om erfaring som børnesagkyndig hos et af Psykolog-
    nævnets medlemmer]
    4) Efter nr. 32 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 26, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 3« til: »§ 2, stk. 4«.«
    [Teknisk ændring]
    Til § 2
    5) I stk. 1 indsættes efter »2017«: », jf. dog stk. 2«.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]
    6) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
    »Stk. 2. § 11 b i lov om psykologer m.v. som affattet ved
    denne lovs § 1, nr. 17, træder i kraft den 1. januar 2018.«
    Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
    [Udskudt ikrafttrædelse af offentliggørelsesordningens § 11
    b]
    7) I stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »1. juli 2017« til: »1.
    januar 2018«.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Ændringsforslaget indebærer, at Psykolognævnet tilføres
    2 ekstra medlemmer, således at Psykolognævnet samlet be-
    står af 1 formand og 6 øvrige medlemmer. Ændringen er en
    konsekvens af ændringsforslag nr. 2.
    Til nr. 2
    Lovforslagets § 1, nr. 24, indeholder bestemmelser om
    sammensætningen af Psykolognævnet. Formålet med æn-
    dringsforslaget er at sikre, at Psykolognævnet har de fornød-
    ne kompetencer til at behandle tilsynssager, der vedrører
    børnesagkyndige erklæringer, og andre sager, der vedrører
    børn. Med ændringsforslaget foreslås således for det første,
    at Børnerådet i fællesskab med Børns Vilkår tillægges ret til
    at indstille 1 medlem til beskikkelse. For det andet foreslås
    Dansk Psykolog Forening tillagt ret til at indstille yderligere
    1 medlem til beskikkelse. Det foreslås med ændringsforslag
    nr. 3, at dette medlem skal have børnesagkyndig erfaring.
    Til nr. 3
    Med den i lovforslagets § 1, nr. 24, foreslåede affattelse
    af § 17, stk. 4, foreslås, at de medlemmer, der indstilles til
    beskikkelse af Dansk Psykolog Forening, skal have bestået
    kandidateksamen i psykologi eller dermed ligestillet eksa-
    men. Med ændringsforslag nr. 2 foreslås, at Dansk Psykolog
    Forening tillægges indstillingsret for yderligere 1 medlem.
    Med henblik på at sikre, at Psykolognævnet har de fornødne
    kompetencer til at behandle tilsynssager, der vedrører børne-
    sagkyndige erklæringer, og andre sager, der vedrører børn,
    foreslås med dette ændringsforslag, at dette medlem skal ha-
    ve børnesagkyndig erfaring.
    Til nr. 4
    Ved lovforslagets § 1, nr. 4, er foreslået, at der indsættes
    et nyt stk. 2 i § 2 i lov om psykologer m.v., hvorefter stk.
    2-4 bliver stk. 3-5.
    I § 26, stk. 1, i lov om psykologer m.v. henvises til lo-
    vens § 2, stk. 3. Denne henvisning er ved en fejl ikke ændret
    i lovforslaget. Med ændringsforslaget korrigeres henvisnin-
    gen.
    Der er alene tale om en teknisk ændring.
    2
    Til nr. 5
    Konsekvens af ændringsforslag nr. 6. Det foreslås, at lo-
    ven træder i kraft den 1. juli 2017, dog undtaget bestemmel-
    serne i lovens § 11 b om en offentliggørelsesordning.
    Til nr. 6
    Det foreslås, at lovens § 11 b om en offentliggørelsesord-
    ning for visse af Psykolognævnets afgørelser træder i kraft
    den 1. januar 2018. Den udskudte ikrafttrædelse vil give de
    autoriserede psykologer længere tid til at indrette sig på, at
    afgørelser om alvorlig kritik, faglige påbud og skærpet til-
    syn offentliggøres.
    Til nr. 7
    Konsekvens af ændringsforslag nr. 6. Det foreslås, at of-
    fentliggørelsesordningen efter § 11 b ikke finder anvendelse
    for sager, som er indgået til eller oprettet af Psykolognævnet
    som led i administrativ sagsbehandling før den 1. januar
    2018.
    Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
    Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V)
    Hans Andersen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF)
    Karen J. Klint (S) Erik Christensen (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd.
    Ane Halsboe-Jørgensen (S) Yildiz Akdogan (S) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT)
    Marianne Jelved (RV) Lotte Rod (RV) Trine Torp (SF) Jacob Mark (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    3
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 52
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
    2 Henvendelse af 11/11-16 fra Dansk Psykolog Forening
    3 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    5 Ændringsforslag fra børne- og socialministeren
    6 Ændringsforslag fra børne- og socialministeren
    7 1. udkast til betænkning
    8 2. udkast til betænkning
    9 Ændringsforslag fra børne- og socialministeren
    10 3. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 52
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/11-16 fra Dansk Psykolog
    Forening, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå
    2 Spm., om hovedparten af de sager, som Psykolognævnet behandler, er
    børnesager, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
    3 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre økonomi til, at Psykolognæv-
    nets sekretariat kan ansætte det fornødne antal psykologer, til børne-
    og socialministeren, og ministerens svar herpå
    4 Spm., om der i lovforslaget findes en konkretisering af, hvad der skal
    forstås ved, at psykologer skal »udvise omhu og uhildethed« eller
    »omhu og samvittighedsfuldhed«, til børne- og socialministeren, og
    ministerens svar herpå
    5 Spm. om at bekræfte, at der i anden lovgivning på sundhedsområdet,
    som indebærer sanktioner i form af offentliggørelse, findes eller kan
    udledes kriterier, som kan fungere som vejledning og grundlag for af-
    gørelser i Psykolognævnet om sanktioner over for autoriserede psyko-
    loger, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
    6 Spm. om, hvorfor ministeren ikke vil oprette et psykologfagligt råd
    med det formål og de opgaver, som er foreslået i høringssvar fra
    Dansk Psykolog Forening, til børne- og socialministeren, og ministe-
    rens svar herpå
    7 Spm., om ministeren vil ændre lovforslaget, således at nævnet forplig-
    tes til at inddrage psykologfaglig ekspertise ved behandlingen af sag-
    erne, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
    8 Spm., om ministeren vil afvente ikrafttræden af lovforslaget, til det er
    klargjort, på hvilket etisk og fagligt grundlag Psykolognævnet skal
    tage stilling til sanktioner over for psykologer, til børne- og socialmi-
    nisteren, og ministerens svar herpå
    4
    9 Spm., om ministeren vil ændre Psykolognævnets sammensætning, så-
    ledes at KL og Danske Regioner får en plads hver, til børne- og social-
    ministeren, og ministerens svar herpå
    10 Spm., om ministeren vil ændre Psykolognævnets sammensætning, så-
    ledes at det rummer repræsentation af organisationer, som varetager
    forældres og børns interesser, til børne- og socialministeren, og mini-
    sterens svar herpå
    11 Spm., om Psykolognævnet kan tage stilling til klager over autorisere-
    de psykologer, der arbejder uden for sundhedsvæsenet, til børne- og
    socialministeren, og ministerens svar herpå
    12 Spm. om, hvem der kan klage over den autoriserede psykolog, og
    hvem der har adgang til »journaler/ordnede notater«, til børne- og so-
    cialministeren, og ministerens svar herpå
    13 Spm. om, hvad der bliver offentliggjort, når en alvorligt syg psykolog
    fratages autorisation, til børne- og socialministeren, og ministerens
    svar herpå
    14 Spm., om ministeren finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at
    der hjemles til at idømme en meget indgribende sanktion, uden at det
    sker på grundlag af regler, som er offentligt tilgængelige, til børne- og
    socialministeren, og ministerens svar herpå
    15 Spm., om ministeren finder det betænkeligt og fagligt forsvarligt, at
    der i loven ikke stilles krav om psykologfaglige kvalifikationer til psy-
    kolognævnsmedlemmer eller til bemandingen i sekretariatet og til for-
    beredelsen af sagerne, til børne- og socialministeren, og ministerens
    svar herpå
    16 Spm., om ministeren vil ændre lovforslaget, så autoriserede psykolo-
    ger omfattes af de samme regler for tavshedspligt, der gælder for præ-
    ster og advokater, til børne- og socialministeren, og ministerens svar
    herpå
    17 Spm. om, hvilke overvejelser ministeren har gjort sig om forholdet
    mellem det samfundsmæssige hensyn og hensynet til den enkelte psy-
    kolog i relation til den situation, hvor en psykolog fratages sin autori-
    sation grundet fejl begået som følge af f.eks. en psykisk lidelse, til
    børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
    18 Spm. om, hvordan ministeren forestiller sig at en psykolog kan få mu-
    lighed for at generhverve sin autorisation, til børne- og socialministe-
    ren, og ministerens svar herpå
    5