B 56 - svar på spm. 1 om en uddybning af formålet med at stille en dansk fregat til rådighed for den amerikanske hangarskibsgruppe, fra udenrigsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
FOU B 56 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/beslutningsforslag/B56/spm/1/svar/1380361/1719329.pdf
UDENRIGSMINISTERIET Dato 03.02.2017 Spørgsmål fra Forsvarsudvalget til udenrigsministeren af 27. januar 2017. FOU B 56 spørgsmål 1 stillet af Holger K. Nielsen (SF). FOU B 56 spørgsmål 1: Ministeren bedes uddybe formålet med at stille en dansk fregat til rådighed for den amerikanske hangarskibsgruppe. Herunder bedes det oplyst, om formålet primært er at give den danske besætning træning, eller om de opgaver den danske fregat vil skulle løse, ikke ville blive løst, eller ikke ville kunne løses af andre lande, såfremt den danske fregat ikke deltager i missionen. Desuden bedes det oplyst, hvor meget pirateribekæmpelse forventes at fylde i fregattens opgavevaretagelse i løbet af missionen. Svar: Muligheden for en dansk fregats deltagelse i en amerikansk hangarskibsgruppe har været drøftet med USA i nogen tid som led i det militære samarbejde mellem Danmark og USA. Formålet var oprindeligt at træne sammen og herigennem forbedre Søværnets evne til at udføre fælles og militært operationer med en nær allieret til gavn for begge parter. I løbet af forberedelserne henover 2016 er der opnået større klarhed over hangarskibsgruppens operationsområde og forventede opgaver. Her er det fra amerikansk side blevet oplyst, at hovedopgaven vil være indsættelser til støtte for koalitionens indsats mod ISIL. I den forbindelse blev det afklaret, at den danske fregat parallelt med træningsaktiviteterne ville have mulighed for at spille en rolle i hangarskibsgruppens samlede operative opgaveløsning under sejladsen, som det også følger af beslutningsforslag B56. Regeringen foreslår, at dette kan ske, når hangarskibsgruppen er indsat til støtte for koalitionens indsats mod ISIL i Irak og Syrien samt for Combined Maritime Forces. Fregattens deltagelse hertil vil øge udbyttet af sejladsen med hangarskibsgruppe. Den danske fregat vil som operativt element i hangarskibsgruppen indgå i en større gruppe af skibe, som har til opgave at beskytte hangarskibet. Ved at kunne varetage de opgaver, som regeringen foreslår, bidrager den danske fregat til fleksibiliteten i det samlede forsvar af hangarskibsgruppen. Da deltagelsen i hangarskibsgruppen forudsætter en længerevarende forberedelse, vurderes andre lande ikke umiddelbart at kunne indsætte skibe til at varetage tilsvarende opgaver. Eftersom fregattens operative opgaver vil bestå af bidrag til hangarskibsgruppens samlede forsvar samt til koordination og kontrol af luftrummet omkring hangarskibsgruppen, vil den danske fregat ikke have en selvstændig opgave i forhold til bekæmpelse af pirateri. Forsvarsudvalget 2016-17 B 56 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Følgeskrivelse til Folketinget - FOU B 56 spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/beslutningsforslag/B56/spm/1/svar/1380361/1719330.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Forsvarsudvalg Bilag Journalnummer Kontor Dato 1 2016-49108 SSP 3. februar 2017 Vedlagt fremsendes besvarelse af FOU B 56 – spørgsmål 1 af 27. januar 2017 til udenrigsministeren stillet af Holger K. Nielsen (SF) på vegne af Folketingets Forsvarsudvalg. Anders Samuelsen Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Forsvarsudvalget 2016-17 B 56 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt