Fremsat den 3. februar 2017 af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Karina Adsbøl (DF) og Marlene Harpsøe (DF)
Tilhører sager:
Aktører:
AX19655
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/beslutningsforslag/B63/20161_B63_som_fremsat.pdf
Fremsat den 3. februar 2017 af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Karina Adsbøl (DF) og Marlene Harpsøe (DF) Forslag til folketingsbeslutning om, at elever på ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) får adgang til at købe ungdomskort Folketinget pålægger regeringen at sikre, at elever på ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) fra august 2018 får adgang til at købe ungdomskort. Beslutningsforslag nr. B 63 Folketinget 2016-17 AX019655 Bemærkninger til forslaget Formålet med beslutningsforslaget er at give elever på ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) mu- lighed for at købe et ungdomskort, som de frit kan bruge til transport – ligesom elever på andre ungdomsuddannelser og en række andre uddannelsestilbud har. Et ungdomskort – og dermed muligheden for frit at tranportere sig selv rundt også uden for skolen – er efter Dansk Folkepartis opfattelse en god vej frem, hvis vi skal hjælpe STU-elever til at få et godt og aktivt fritidsliv og blive en integreret del af samfundet. I dag kan ungdomskortet erhverves af elever på ungdoms- uddannelser og på en række andre uddannelsestilbud som f.eks. produktionsskoler. Adgangen til ungdomskortet er derfor ikke betinget af, at uddannelsen er SU-berettiget. STU er ikke SU-berettiget, og eleverne er typisk på kontant- hjælp, revalidering eller førtidspension. Elever på STU, som selv er i stand til at benytte offentlig transport, får deres ud- gifter fuldt refunderet, såfremt de er bosat mere end 11 km fra deres uddannelsessted. Elever på STU, der ikke er i stand til at benytte offentlig transport, bliver transporteret gratis mellem uddannelsessted og hjem. STU-elever har derfor i dag ikke adgang til at vælge et ungdomskort, der kan bruges til transport – også uden for skolelivet. Med dette beslutningsforslag ønsker Dansk Folkeparti at give elever på STU muligheden for at vælge et ungdomskort ligesom elever på andre ungdomsuddannelser m.v. fremfor at få refunderet deres udgifter til offentlig transport mellem hjem og uddannelsessted. En stor gruppe STU-elever går f.eks. på produktionssko- ler, hvor man gør en stor indsats for at integrere dem, så de er en del af dagligdagen på produktionsskolen. Det er unge, der selv er i stand til at tage rundt i bus. Det giver ikke me- ning at begrænse disse unges muligheder for at deltage i et fritidsliv med deres kammerater. Forslaget vil betyde, at kommunerne skal tilbyde STU- elever at vælge mellem to forskellige befordringsordninger. Det bør så være op til forældrene og eleven at vælge den be- fordringsordning, der passer bedst til den unges behov og muligheder. Det er ikke muligt at vurdere, hvor mange STU-elever, der vil vælge at købe ungdomskortet fremfor at få refunderet udgifter til offentlig transport mellem skole og hjem. Samti- dig er befordring af STU-elever kommunalt finansieret. Fi- nansieringen findes således allerede i det offentlige, men vil i stedet blive statslig. Der vil derfor skulle udarbejdes en økonomisk model for eventuel refusion fra staten, såfremt omkostningerne skulle vise sig at stige. Dækning af et merbidrag kan indgå i de fremadrettede for- handlinger som opfølgning på ekspertudvalgets kommende rapport om overgangene til ungdomsuddannelserne, men bør først og fremmest finasieres gennem en reduktion af SU til vandrende arbejdstagere fra EU. 2 Skriftlig fremsættelse Jens Henrik Thulesen Dahl (DF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om, at elever på ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) får adgang til at købe ungdomskort (Beslutningsforslag nr. B 63) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3