Fremsat den 1. februar 2017 af Marie Krarup (DF), Søren Espersen (DF) og Martin Henriksen (DF)

Fremsat den 1. februar 2017 af Marie Krarup (DF), Søren Espersen (DF) og Martin Henriksen (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ligestilling mellem alle dele af rigsfællesskabet med hensyn til aftjening af
værnepligt
Folketinget pålægger regeringen at tage de nødvendige lovgivningsinitiativer, med henblik på at alle dele af rigsfællesskabet
ligestilles med hensyn til aftjening af værnepligt.
Beslutningsforslag nr. B 61 Folketinget 2016-17
AX019653
Bemærkninger til forslaget
Der er værnepligt for alle mænd i Danmark. Danske
mænd med fast ophold i Danmark bliver således automatisk
indkaldt til Forsvarets dag det år, hvor de fylder 18 år.
Mænd, der har bopæl i Grønland eller på Færøerne skal til
gengæld ikke aftjene værnepligt. Desuden er det således, at
mænd, der er flyttet til Danmark efter at have haft ophold på
Færøerne eller i Grønland i mindst 10 år, efter ansøgning
kan fritages for værnepligt i Danmark.
Af Betænkning angående revision af værnepligtslovgiv-
ningen, som blev afgivet i 1952 af Indenrigsministeriets
Værnepligtsudvalg fremgår, at det i værnepligtslov nr. 123
af 8. juni 1912 bestemmes, at »de, der er født på Færøerne
eller Grønland, [er] fritaget for værnepligten, så længe de ik-
ke erhverver fast hjem i den øvrige del af den danske stat«,
og at disse bestemmelser svarer til reglerne i de tidligere
værnepligtslove af 12. februar 1849, 2. marts 1861 og 6.
marts 1869.
Bestemmelsen om, at færøske og grønlandske mænd ikke
skal aftjene værnepligt stammer således helt tilbage fra de
tidligste værnepligtslove. Meget er imidlertid sket siden, og
især i de seneste år har de to samfund oplevet en rivende ud-
vikling med selvstyre og hjemtagelse af stadig flere sagsom-
råder.
Set i lyset af denne udvikling mener Dansk Folkeparti, at
det er naturligt at se på, om det fortsat giver mening, at
grønlandske og færøske mænd skal være fritaget for værne-
pligt.
Der er i dag tale om tre ligestillede parter i rigsfællesska-
bet, og borgerne bør derfor behandles lige med hensyn til
muligheden for at kunne aftjene værnepligt. Alle tre befolk-
ningsgrupper i rigsfællesskabet bør være en del af forsvaret
og beredskabet.
Det blev bl.a. fremhævet af Selvstyrekommissionen, der i
april 2003 afgav rapport om selvstyre i Grønland. Kommis-
sionen skrev således, at der bør indføres en kombination af
en værnepligt og en civil samfundspligt (CSP) for den grøn-
landske ungdom, idet der i den grønlandske ungdom er et
voksende ønske om at være med til at tage et personligt an-
svar for samfundets fremtid. Samtidig mente kommissionen,
at hvis Grønland skal overskride tærsklen fra sikkerhedspo-
litisk set at være et protektorat med hjemmestyre til at indgå
i et reelt partnerskab med Danmark, kommer det grønland-
ske folk ikke uden om at tage et medansvar og yde sit bidrag
til at tage vare på sit land ved at indføre værnepligt og yde
en indsats inden for kystbevogtning, patruljering i national-
parken og civilt beredskab.
Denne anbefaling følges op i Forsvarsministeriets nyligt
udarbejdede analyse: Forsvarsministeriets fremtidige opga-
veløsning i Arktis fra juni 2016. Analysen peger på, at der er
et uudnyttet potentiale for ansættelse og involvering af den
grønlandske befolkning til løsningen af forsvars- og bered-
skabsopgaver. Analysen anbefaler, at der iværksættes en
række pilotprojekter, og at forskellige elementer af forsva-
rets uddannelser etableres i Grønland.
Viljen til at deltage i forsvaret er da også til stede i Grøn-
land. Det ses ved den store interesse, der har været i Grøn-
land for at møde op ved den tillempede version af Forsvarets
dag, som har været gennemført i 2015 og 2016.
Denne analyse gælder naturligvis også for Færøerne, selv
om det er en mere udbredt praksis blandt unge færinger at
rejse til Danmark og tage en uddannelse i f.eks. forsvaret.
Både Færøerne og Grønland ønsker mere selvstændighed og
heri bør indgå som en naturlig del, at den grønlandske og
færøske befolkning selv bidrager til forsvaret og redningsbe-
redskabet i deres respektive områder.
I den forbindelse er værnepligten en glimrende rekrutte-
ringsmekanisme til forsvaret og redningsberedskabet. Sam-
menlægningen i 2012 af Grønlands Kommando og Færøer-
nes Kommando til den værnsfælles Arktisk Kommando med
placering i Nuuk og med et forbindelseselement i Tórshavn
understøtter kun denne udvikling og viser, at der er behov
for, at folk med lokalt kendskab bidrager til varetagelsen af
forsvarets og beredskabets opgaver i de to lande.
De økonomiske omkostninger ved dette forslag er be-
grænsede: I et svar til Forsvarsudvalget, alm. del – spm. 40,
der er vedlagt som bilag, vurderer forsvarsministeren, at en
udvidelse af værnepligten til også at gælde Færøerne og
Grønland vil indebære årlige omkostninger på 1,5-3,6 mio.
kr. Disse omkostninger kan afholdes inden for Forsvarsmi-
nisteriets ramme, ved at der f.eks. bruges tilsvarende færre
midler på at udsende danske styrkebidrag i internationale
missioner, således som forslagsstillerne har foreslået i be-
slutningsforslag nr. B 49. Såfremt forslaget vedtages, vil ud-
gifterne til værnepligt i Grønland og på Færøerne desuden
skulle indgå i forhandlingerne om det næste forsvarsforlig
og de prioriteringer af forsvarsbevillingerne, som skal fore-
tages i den forbindelse.
2
Skriftlig fremsættelse
Marie Krarup (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem
alle dele af rigsfællesskabet med hensyn til aftjening af
værnepligt.
(Beslutningsforslag nr. B 61)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3
Bilag 1
FORSVARSMINISTEREN
10. januar 2017
Folketingets Forsvarsudvalg har den 13. december 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 40 til forsvarsmi-
nisteren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Krarup (DF).
Spørgsmål nr. 40:
»Ministeren bedes oplyse, hvad det ville koste årligt, hvis værnepligten blev udvidet til også at omfatte
Færøerne og Grønland. Såfremt ministeren ikke har præcise beregninger af dette, bedes ministeren give
udvalget sit bedste skøn.«
Svar:
Forsvarsministeriet har anmodet Forsvarsministeriets Personalestyrelse om en udtalelse til brug for be-
svarelsen. Forsvarsministeriets Personalestyrelse har i den forbindelse oplyst følgende:
»Ved besvarelsen er det lagt til grund, at antallet af værnepligtige fortsat vil udgøre ca. 4.200 personer
årligt som fastsat i aftale på forsvarsområdet 2013-2017, og at værnepligten aftjenes i Danmark. På den
baggrund omfatter skønnet over årlige omkostninger ved indførelse af værnepligt i Grønland hhv. på Fæ-
røerne alene omkostninger forbundet med sessionsbehandlinger.
Antallet af 18-årige i Grønland udgør ca. 900 personer årligt (baseret på cpr-træk forud for udsendelse
af invitationer til Forsvarets Informationsdag i 2016) og på Færøerne ca. 750 personer årligt (baseret på
Færøernes Statistikbank). Erfaringsmæssigt møder ca. 80 procent af mændene og ca. 4 procent af kvinde-
rne som sessionssøgende ved Forsvarets dag, svarende til ca. 380 personer i Grønland og ca. 330 personer
på Færøerne.
Såfremt Forsvarets Dag gennemføres i Grønland og på Færøerne, vil der på grund af de store afstande i
Grønland og mange småøer på Færøerne være behov for flere sessionssteder. I Grønland forudsættes gen-
nemført sessionsbehandling i fire større byer og på Færøerne i to større byer. Sessionsstederne vil ikke
være permanente faciliteter, men vil blive etableret i forbindelse med gennemførelse af sessionen.
Afholdelse af sessionen i Grønland og på Færøerne medfører yderligere omkostninger på ca. 1. mio. kr.
årligt i Grønland og ca. ½ mio. kr. årligt på Færøerne. Heri er indeholdt løn og variable ydelser til Forsva-
rets personale, deres rejseomkostninger og overnatning samt forplejning til sessionssøgende. Udgifter til
de sessionssøgendes rejse fra bopæl i Grønland og Færøerne til respektive sessionssteder er ikke inklude-
ret. Herudover vil der være en række følgeudgifter, som ikke kan estimeres for nuværende, eksempelvis
udgifter til leje af lokaler ved sessionsafholdelse.
Såfremt de sessionssøgende alternativt skal sessionsbehandles på Forsvarets Dag i Danmark, fx på Hø-
velte Kaserne og Antvorskov Kaserne, der ligger tættest på Københavns lufthavn, vil de samlede yderli-
gere omkostninger udgøre ca. 3,6 mio. kr. årligt. Heri er indeholdt udgifter til flyrejser og indkvartering
for de sessionssøgende, mens udgifter til rejse fra bopæl i Grønland og Færøerne til lufthavne med forbin-
delse til Danmark ikke er inkluderet.
Det skal endeligt bemærkes, at transportudgifter mellem Danmark og Grønland hhv. Færøerne i forbin-
delse med aftjeningen af værnepligt ikke indgår i de oplyste omkostninger. Endvidere er de skønnede om-
kostninger behæftet med en vis usikkerhed på grund af flere ubekendte faktorer, fx vejrforholdene i Grøn-
land og på Færøerne.«
4
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
5