Fremsat den 31. januar 2017 af Jakob Sølvhøj (EL), Peder Hvelplund (EL), Henning Hyllested (EL), Bruno Jerup (EL), Christian Juhl (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Pernille Skipper (EL), Søren Søndergaard (EL), Finn Sørensen (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)

Fremsat den 31. januar 2017 af Jakob Sølvhøj (EL), Peder Hvelplund (EL), Henning Hyllested (EL), Bruno Jerup (EL),
Christian Juhl (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Pernille Skipper (EL), Søren Søndergaard (EL),
Finn Sørensen (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om afkortning af lange skoledage
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af oktober 2017 at fremsætte et lovforslag om en afkortning af de lange
skoledage, der blev indført med folkeskolereformen i 2013.
Beslutningsforslag nr. B 60 Folketinget 2016-17
AX019634
Bemærkninger til forslaget
Enhedslisten ønsker med dette forslag at overlade beslut-
ningen om skoledagens længde til den enkelte kommunalbe-
styrelse, så kommunerne fortsat skal bevilge skolerne øko-
nomi svarende til det timetal, der er fastsat i folkeskolelo-
vens § 14 b, men hvor kommunalbestyrelsen kan vælge at
reducere det faktiske undervisningstimetal. De sparede mid-
ler skal anvendes til at udvide lærernes tid til forberedelse
og andre opgaver og til at udvide åbningstiderne i fritidsord-
ninger og klubber, så disse kan åbnes tidligere, når skoleda-
gen for de mindste elever afkortes.
Med folkeskolereformen i 2013 blev det besluttet, at sko-
leelever skulle gå længere tid i skole. Det betyder, at et sko-
leår på 40 uger giver en fordeling af timer, hvor de mindste
elever (børnehaveklasse – 3.-klasseelever) skal gå 30 timer i
skole om ugen, 4. ‑6. klasser skal gå 33 timer i skole om
ugen, og 7. ‑9. klasser skal gå i skole 35 timer om ugen.
De lange skoledage har påført folkeskolen alvorlige pro-
blemer, og modstanden mod udvidelsen af skoledagen har
været voksende blandt børn og forældre siden reformens
ikrafttræden.
Oplevelsen af trætte børn, der har et alt for ringe udbytte
af undervisningen sidst på dagen, er kendetegnende for kri-
tikken af de lange skoledage, der samtidig har betydet, at
mange børn har måttet opgive deres fritidsaktiviteter, fordi
skoledagen slutter for sent. Der er blevet satset på kvantitet i
form af flere timer frem for kvalitet ved velforberedt under-
visning, hvilket må antages at være en medvirkende årsag
til, at mange forældre vælger folkeskolen fra til fordel for de
private skoler.
Den negative effekt af de lange skoledage er blevet for-
stærket af den måde, de ekstra undervisningstimer er blevet
finansieret på. Merudgifterne til den forlængede skoledag er
for hovedpartens vedkommende finansieret gennem lovind-
grebet i lærernes overenskomst i forbindelse med overens-
komstforhandlingerne i 2013. Herudover blev der fundet
midler til finansieringen ved at reducere åbningstiden i fri-
tidsordninger og klubber, der typisk blev reduceret, så det
modsvarede den længere skoledag.
En udvidelse af lærernes undervisningstimetal var således
en økonomisk forudsætning for folkeskolereformen, og kon-
sekvensen heraf var en afkortning af lærernes tid til forbe-
redelse af undervisningen. Denne forringelse har uundgåe-
ligt haft en negativ indvirkning på undervisningens kvalitet
og har medført, at også mange lærere har fravalgt folkesko-
len.
Hvis en afkortning af de lange skoledage skal øge kvalite-
ten af undervisningen, er det vigtigt, at hovedparten af de
midler, der spares ved at skære i elevernes timetal, fasthol-
des til anvendelse i folkeskolens undervisning, så der bliver
økonomisk råderum til at udvide lærernes tid til forberedel-
se. Enhedslisten mener, at de konkrete aftaler herom må ind-
gås mellem overenskomstens parter. Den resterende del af
de sparede midler ved skoledagens afkortning skal anvendes
til at genetablere åbningstiden i fritidsordninger og klubber.
Lovforslaget skal således indeholde en binding af de mid-
ler, der spares ved en afkortning af skoledagen. Det kan gø-
res ved at overlade beslutningen om skoledagens længde til
den enkelte kommunalbestyrelse, så kommunerne fortsat
skal bevilge skolerne økonomi svarende til det timetal, der
er fastsat i folkeskolelovens § 14 b, men hvor kommunalbe-
styrelsen kan vælge at reducere det faktiske undervisningsti-
metal med f.eks. 5 timer om ugen.
De sparede midler skal anvendes til at udvide lærernes tid
til forberedelse og andre opgaver og til at udvide åbningsti-
derne i fritidsordninger og klubber, så disse kan åbnes tidli-
gere, når skoledagen for de mindste elever afkortes. Dermed
sikres det, at afkortningen af skoledagen ikke resulterer i en
besparelse på udgifterne til folkeskolen, ligesom der ikke vil
være ekstra omkostninger for kommunerne forbundet med
lovforslaget. Kommunalbestyrelsen skal – med de samme
bindinger – kunne overlade beslutningen om skoledagens
længde til skolebestyrelsen på den enkelte skole.
I betragtning af de store problemer, som folkeskolerefor-
mens lange skoledage har skabt for folkeskolen, forudsættes
det, at udformningen af nye bestemmelser om skoledagens
længde drøftes grundigt med alle folkeskolens parter forud
for fremsættelsen af lovforslaget.
2
Skriftlig fremsættelse
Jakob Sølvhøj (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om afkortning af lange
skoledage.
(Beslutningsforslag nr. B 60)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3