L 51 - svar på spm. 9 om, i hvilke situationer det vil være i overensstemmelse med EMRK efter en konkret og individuel vurdering at pålægge visse konkrete afviste asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold at bære en fodlænke, der registrerer, hvor i Danmark de opholder sig, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


UUI L 51 - svar på spm. 9.doc

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L51/spm/9/svar/1378730/1717043.pdf

Ministeren
Side 1/1
31. januar 2017
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2017-817
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 12. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 9 til L 51 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 9 til L 51:
Det fremgår af svaret på spørgsmål nr. 2 til L 51, at en generel ordning, hvor alle
afviste asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold, der ikke kan udsendes,
pålægges at bære fodlænke, vil være i uoverensstemmelse med EMRK artikel 8.
Vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, i hvilke situationer det vil være i
overensstemmelse med EMRK efter en konkret og individuel vurdering at pålægge
visse konkrete afviste asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold at bære
en fodlænke, der registrerer, hvor i Danmark de opholder sig?
Svar:
Som eksempel på en situation, hvor det vil være i overensstemmelse med artikel 8
i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at pålægge en afvist
asylansøger eller en udlænding med ulovligt ophold i Danmark at bære elektronisk
fodlænke, kan nævnes, at det efter en konkret og individuel vurdering pålægges
den pågældende at bære fodlænke i en periode, fordi vedkommende gentagne
gange har overtrådt sin opholdspligt og er blevet straffet herfor.
En sådan ordning gælder i dag for udlændinge på tålt ophold, jf.
udlændingelovens § 34 a. Det bemærkes i den forbindelse, at denne bestemmelse
foreslås ophævet med lovforslaget.
Som et yderligere eksempel kan henvises til den situation, der er omtalt i den
samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 10.
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 51 endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt


UUI L 51 - svar på spm. 10.doc

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L51/spm/9/svar/1378730/1717044.pdf

Ministeren
Side 1/1
31. januar 2017
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2017-820
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 12. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 10 til L 51 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 10 til L 51:
Det fremgår af svaret på spørgsmål nr. 2 til L 51, at en generel ordning, hvor alle
afviste asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold, der ikke kan udsendes,
pålægges at bære fodlænke, vil være i uoverensstemmelse med EMRK artikel 8.
Vil ministeren oplyse, om det vil stride mod EMRK, hvis myndighederne som
alternativ til opholds-, melde- og underretningspligt på et udrejsecenter tilbyder
de personer, der pålægges disse foranstaltninger, muligheden af, at de kan bo og
opholde sig, hvor de vil i Danmark, på betingelse af, at de frivilligt vælger at bære
en fodlænke, som registrerer, hvor de færdes?
Svar:
En ordning, hvorefter en udlænding i stedet for opholds-, melde- og
underretningspligt frivilligt indvilliger i og meddeler samtykke til at bære en GPS-
fodlænke, som registrerer, hvor den pågældende færdes, med henblik på at
myndighederne alle døgnets timer kender den pågældendes opholdssted, vil ikke
rejse spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskeretskonvention (EMRK).
Der vil i ovenstående situation ikke være tale om et indgreb i artikel 5 og 8 i
EMRK, idet den skitserede ordning er baseret på frivillighed.
Anvendelse af GPS-fodlænker er i dag forbundet med en række udfordringer med
teknologien i forhold til dækningsgrad, batterilevetid samt sårbarhed over for
såkaldt scrambling af signalet. Det er på den baggrund efter ministeriets
opfattelse ikke i dag muligt at anvende GPS-fodlænke til det formål, som er
beskrevet ovenfor.
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 51 endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt