L 51 - svar på spm. 10 om, hvorvidt det vil stride mod EMRK, hvis myndighederne som alternativ til opholds-, melde- og underretningspligt på et udrejsecenter tilbyder de personer, der pålægges disse foranstaltninger, muligheden af, at de kan bo og opholde sig, hvor de vil i Danmark, på betingelse af, at de frivilligt vælger at bære en fodlænke, som registrerer, hvor de færdes, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Johanne Schmidt-Nielsen
UUI L 51 - svar på spm. 10.doc
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L51/spm/10/svar/1378729/1717041.pdf
Ministeren Side 1/1 31. januar 2017 Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uibm@uibm.dk Web www.uibm.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2017-820 Folketinget Udlændinge- og Integrationsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 12. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 10 til L 51 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 10 til L 51: Det fremgår af svaret på spørgsmål nr. 2 til L 51, at en generel ordning, hvor alle afviste asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold, der ikke kan udsendes, pålægges at bære fodlænke, vil være i uoverensstemmelse med EMRK artikel 8. Vil ministeren oplyse, om det vil stride mod EMRK, hvis myndighederne som alternativ til opholds-, melde- og underretningspligt på et udrejsecenter tilbyder de personer, der pålægges disse foranstaltninger, muligheden af, at de kan bo og opholde sig, hvor de vil i Danmark, på betingelse af, at de frivilligt vælger at bære en fodlænke, som registrerer, hvor de færdes? Svar: En ordning, hvorefter en udlænding i stedet for opholds-, melde- og underretningspligt frivilligt indvilliger i og meddeler samtykke til at bære en GPS- fodlænke, som registrerer, hvor den pågældende færdes, med henblik på at myndighederne alle døgnets timer kender den pågældendes opholdssted, vil ikke rejse spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskeretskonvention (EMRK). Der vil i ovenstående situation ikke være tale om et indgreb i artikel 5 og 8 i EMRK, idet den skitserede ordning er baseret på frivillighed. Anvendelse af GPS-fodlænker er i dag forbundet med en række udfordringer med teknologien i forhold til dækningsgrad, batterilevetid samt sårbarhed over for såkaldt scrambling af signalet. Det er på den baggrund efter ministeriets opfattelse ikke i dag muligt at anvende GPS-fodlænke til det formål, som er beskrevet ovenfor. Inger Støjberg / Frederik Gammeltoft Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 L 51 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt