L 105 - svar på spm. 2, om fængselsbetjentes brug af peberspray bør reguleres via lovgivning, og ikke via en bekendtgørelse, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse på spm. 2 [DOK2194349].docm

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L105/spm/2/svar/1378536/1716637.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om
elektroniske kommunikationsnet og – tjenester. (Udeblivelsesdomme, for-
kyndelse og anvendelse af digital kommunikation i straffesager m.v.) (L
105), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18.
januar 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Casper Grue Jensen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 30. januar 2017
Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret
Sagsbeh: Hanne Louise Jensen
Sagsnr.: 2017-0037-0171
Dok.: 2194349
Retsudvalget 2016-17
L 105 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov
om elektroniske kommunikationsnet og – tjenester. (Udeblivelses-
domme, forkyndelse og anvendelse af digital kommunikation i straffe-
sager m.v.) (L 105):
”Mener ministeren, at fængselsbetjentes brug af peberspray bør
reguleres via lovgivning, og ikke via en bekendtgørelse, sådan
som det skete vedrørende politiets brug af peberspray i forbin-
delse med vedtagelsen af L 17 den 13. december 2016?”
Svar:
Lovforslag nr. L 105 vedrører alene adgangen til at bære peberspray, hvor-
imod der ikke foreslås ændringer i reglerne om at anvende dette magtmid-
del.
Rammerne for anvendelse af magtmidler, herunder også peberspray, er
allerede i dag reguleret i straffuldbyrdelsesloven.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 1, kan fængselsbetjente anvende
magt over for en indsat, hvis det er nødvendigt for at afværge truende vold,
overvinde voldsom modstand eller for at hindre selvmord eller anden selv-
beskadigelse. Direktoratet for Kriminalforsorgen og kriminalforsorgsom-
rådet kan endvidere anvende magt for at hindre undvigelse eller standse
undvegne. Endelig kan Direktoratet for Kriminalforsorgen og kriminalfor-
sorgsområdet anvende magt for at gennemtvinge en påbudt foranstaltning,
når øjeblikkelig gennemførelse af denne er nødvendig, og den indsatte
afviser eller undlader at følge personalets anvisninger herom.
Straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 3, indeholder et almindeligt proportio-
nalitetsprincip, hvorefter magtanvendelse ikke må gennemføres, såfremt
det efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet
må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
Magtanvendelse skal endvidere foretages så skånsomt, som omstændighe-
derne tillader, jf. straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 4, og der skal gennem-
føres lægetilsyn efter magtanvendelse, hvis der er mistanke om sygdom,
herunder om tilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse med anvendel-
sen af magt, eller hvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp.
3
Spørgsmålet om, hvorvidt kriminalforsorgen i en konkret situation bør
anvende magt, og hvilket magtmiddel der i givet fald bør anvendes, beror
således på en konkret vurdering af, hvad der i den pågældende situation er
nødvendigt, jf. straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 1, samt under hensyns-
tagen til proportionalitets- og skånsomhedsprincippet, jf. § 62, stk. 3 og 4.
Det er min opfattelse, at den foreliggende regulering af magtanvendelse i
straffuldbyrdelsesloven er udtryk for en hensigtsmæssig balance, hvor der
ved lov er fastsat klare og præcise rammer for, hvornår der må anvendes
magt, men hvor der samtidig er plads til, at der administrativt kan fastsæt-
tes regler af mere teknisk og detaljeret karakter ved bekendtgørelse mv.