Fremsat den 27. januar 2017 af Søren Egge Rasmussen (EL), Pelle Dragsted (EL), Maria Reumert Gjerding (EL), Peder Hvelplund (EL), Henning Hyllested (EL) og Christian Juhl (EL)

Fremsat den 27. januar 2017 af Søren Egge Rasmussen (EL), Pelle Dragsted (EL), Maria Reumert Gjerding (EL),
Peder Hvelplund (EL), Henning Hyllested (EL) og Christian Juhl (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om oprettelse af Danmarks Økologiske Jordbrugerfond
Folketinget pålægger regeringen at oprette Danmarks
Økologiske Jordbrugerfond efter samme model som Dan-
marks Grønne Investeringsfond og med det formål at opkø-
be landbrugsejendomme.
Hovedprincipper for fondens opkøb af ejendomme skal
være følgende:
– Ejendommene skal senest 1 år efter opkøbet overgå til
økologisk drift.
– Ejendommene skal bortforpagtes til landmænd på læn-
gerevarende kontrakter, der kan gå i arv.
– Ejendommene bortforpagtes med nærmere klausuler, der
imødekommer ønsket om større balance mellem land-
bruget og det øvrige samfund, herunder overordnede
samfundshensyn som f.eks. naturbeskyttelse, grund-
vandssikring og arealer, der tages ud af omdrift og om-
dannes til engarealer/vedvarende græsmarker.
– For de opkøbte ejendomme skal det vurderes, hvor store
arealer der skal udlægges til naturarealer og skov, inden
de bortforpagtes.
Som grundlag for etableringen af Danmarks Økologiske
Jordbrugerfond udarbejder regeringen en række beregnings-
eksempler på forskellige landbrugstyper og størrelser heraf,
der ved konkurser eller truende konkurser overtages af fon-
den og bortforpagtes. Eksemplerne skal inddrage de økono-
miske forhold med og uden en landbrugsfond for de forskel-
lige aktører. Dette arbejde finansieres inden for Miljø- og
Fødevareministeriets reserver.
Beslutningsforslag nr. B 59 Folketinget 2016-17
AX019631
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Vi oplever i disse år en voldsom ændring i landbruget.
Færre og færre ejer mere og mere, og monokulturen breder
sig. Landbrugssektoren er hastigt på vej fra »landbrug« til
»industri«.
Med liberalisering af landbrugsloven er der åbnet op for,
at (udenlandske) investorer kan overtage dansk landbrugs-
jord med de følger, det på sigt kan have for hele den danske
landbrugssektor og arbejdspladserne. Dette mener vi er en
forkert udvikling. Enhedslisten er grundlæggende imod, at
udenlandske selskaber kan opkøbe dansk landbrugsjord.
Samtidig viser erfaringerne, at den økologiske driftsform
er den mest bæredygtige. Både i forhold til natur og miljø,
men også økonomisk.
Den største barriere for en bæredygtig omstilling af land-
bruget er den enorme gæld, som landbrugsbedrifterne er ble-
vet lokket ud i ud fra en hypotese om, at hvis bare man inve-
sterer nok, kommer der overskud. Gennem de seneste 10-20
år har det udviklet sig til en ond cirkel, der har medført kon-
kurser og tragedier på stribe ud over hele landet. Denne ud-
vikling fortsætter, og i dag har gælden aldrig været højere.
Landbrugenes gæld har siden 2007 været større end egen-
kapitalen. I dag er gælden på ca. 375 mia. kr., og en stor del
af gælden er i korte variable lån, og store dele af sektoren er
derfor yderst følsom over for små ændringer i renten. Årligt
går 100-200 landbrug konkurs, og små 2.000 fuldtidsland-
brug vurderes at være i risikozonen for konkurs.
Den eneste måde at bryde denne onde cirkel på er at
igangsætte en proces, hvor ejerskabet til landbrugsjorden
overtages af en landbrugsfond, mens driften overlades til
landmændene, og samtidig dreje produktionen i økologisk
retning for at skabe sund økonomi i driften.
En række af de landbrug, som går konkurs, ender i Finan-
siel Stabilitet, og det vil derfor være naturligt, at en økolo-
gisk jordbrugerfond samarbejder med Finansiel Stabilitet
om den videre skæbne for disse landbrug, ikke mindst hvor
grundvandsbeskyttelse og/eller udlægning til naturarealer vil
være relevant.
Gennem forpagtningen af landbrugsjord skabes samtidig
mulighed for en mere demokratisk styring af landbrugsdrif-
ten, så den i højere grad vil foregå i balance med det øvrige
samfund og under overordnede samfundshensyn som f.eks.
naturbeskyttelse, dyrevelfærd og grundvandssikring.
En jordbrugerfond blev nærmere beskrevet af en arbejds-
gruppe nedsat efter vedtagelse af finansloven for 2001.
»Etablering af en Jordbrugerfond – Rapport fra arbejdsgrup-
pen vedrørende etabliering af en Jordbrugerfond«, Ministe-
riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Direktoratet for Fø-
devareErhverv, august 2001. Arbejdsgruppen redegjorde for
mulighederne for etablering af en jordbrugerfond med det
formål at bidrage til opretholdelse af en alsidig og holdbar
landbrugsstruktur og fremme gårdforpagtninger i Danmark
gennem erhvervelse og bortforpagtning af landbrugsejen-
domme. Rapportens anbefalinger blev aldrig brugt på grund
af regeringsskiftet i 2001, men det grundige forarbejde og
materiale kan stadig danne grundlag for etableringen af en
jordbrugerfond. Rapporten kan ses her www.statensnet.dk
Bemærkninger til de enkelte elementer i forslaget
Danmarks Økologiske Jordbrugerfond oprettes efter samme
model som Danmarks Grønne Investeringsfond
Danmarks Grønne Investeringsfond blev oprettet som del
af aftalen »Et grønnere Danmark« fra 2014. Fonden er en ny
og selvstændig statslig lånefond, der har til formål at medfi-
nansiere investeringer, som fremmer en grøn omstilling af
det danske samfund.
Fonden er med til at bygge bro mellem traditionel bankfi-
nansiering og egenkapital og opererer både med et grønt og
et kommercielt fokus. Fonden har en egenkapital på op til
200 mio. kr. og en statsgaranteret låneramme på op til 5 mia.
kr. til medfinansiering af projekter, hvor fokus er energibe-
sparelser, vedvarende energi og ressourceeffektivitet.
Enhedslisten foreslår, at Danmarks Økologiske Jordbru-
gerfond etableres ud fra samme grundprincip, eventuelt sup-
pleret med »grønne obligationer«, som alle kan købe. For
hver 1 mia. kr., som fonden årligt råder over til nye opkøb,
kan fonden i snit opkøbe i størrelsesordenen 50 landbrug om
året. Det foreslås, at fonden etableres med 50 mio. kr. i ind-
ledende grundkapital, og at dette finansieres via råderummet
for 2018 efter nærmere forhandling herom.
Fondens indtægter består i den forpagtningsafgift, som
landmændene skal betale.
Fonden skal operere i forhold til konkurser og konkurs-
truede landbrug samt landmænd, som kan se en fordel i at
indgå en forpagtningsaftale med fonden, og hvor fonden
indgår aftaler med de aktører, som er involveret i de enkelte
landbrug, med henblik på at landmanden eller en ny land-
mand kan fortsætte driften med en forpagtningsaftale med
fonden.
Fonden skal overtage hele ejerskabet af de enkelte land-
brug. Ved større landbrug kan fonden således opdele dette i
mindre enheder og forpagte ud.
Storlandbrug, der overtages af fonden, skal udstykkes i
mindre enheder til forpagtning.
Fonden skal endvidere konkret vurdere, om der på arealet
er potentielle naturarealer, der bør bevares eller etableres,
frigjort fra det forpagtede landbrug, idet fonden skal kunne
indgå aftaler med staten, kommuner eller naturfonde om at
overtage disse arealer. Det kan f.eks. være en kommune,
som ønsker bynær skov.
2
Ejendomme skal bortforpagtes til landmænd på
længerevarende kontrakter, der kan gå i arv
Sigtet med en jordbrugerfond er bl.a. at skabe nye vilkår,
så vi igen kan få frie og demokratiske landbrugere. Den
voldsomme forgældelse af dansk landbrug har medført mere
af den samme produktion, som hidtil har ført til mere gæld.
En ordning med en jordbrugerfond vil gøre forpagteren til
reel jordbrugsbesidder, der kan søge sine egne produktions-
former og mål inden for de økologiske rammer.
Et jordrentebrug fungerer, ved at fonden udlejer jorden på
en kontrakt, hvor lejen er indrettet efter, hvad driften med ri-
melighed kan kaste af sig under hensyn til en drift i balance
med naturen og miljøet. Kontrakten kan på landmandens øn-
ske genforhandles f.eks. hvert 5. år og er uopsigelig fra fon-
dens side, medmindre kontraktens betingelser tilsidesættes.
Jordrentebruget kan endvidere gå i arv.
Fonden henvender sig især til nyuddannede og engagerede
økologer, der kan bidrage med deres ideer til produktion og
forvaltning af naturen, og hvor klynger af landmænd får mu-
lighed for at samarbejde om maskinpark, ideer m.m.
Den hidtidige ejer kan i nogle tilfælde fortsætte driften
som forpagter, hvis den pågældende kan tiltræde de ændrede
vilkår.
En særlig model, der kan fremmes, er et samvirke mellem
by og land, hvor en forening af byboere får mulighed for at
eje et landbrug.
Ejendomme bortforpagtes med nærmere klausuler
Jordbrugerfonden skal bl.a. have til formål at imødekom-
me ønsket om større balance mellem landbruget og det øvri-
ge samfund, herunder overordnede samfundshensyn som
f.eks. naturbeskyttelse, grundvandssikring og arealer, der
tages ud af omdrift, dvs. omdannes til engarealer/vedvaren-
de græsmarker.
For at opnå den største grundvandssikring vil det være op-
lagt, at jordbrugerfonden har et tæt samarbejde med kom-
muner og vandselskaber om opkøb af landbrugsjord på area-
ler, som kalder på ekstra grundvandssikring.
Det er en forudsætning, at forpagtningsvilkårene bliver
økologiske, fordi der i økologiske landbrug er en større bio-
diversitet, fordi der ikke sker forurening til vandmiljø og
grundvand med pesticider, fordi kvælstofbelastningen på det
dyrkede areal og naturen er mindre, og fordi dyrevelfærden
er bedre.
Jordbrugerfonden kan dermed medvirke til at sikre, at
flere landbrug overlever i fremtiden, og at hensyn til grund-
vand og naturværdier opprioriteres.
Ejendomme skal senest 1 år efter opkøbet overgå til
økologisk drift
Mange af de ejendomme, som fonden vil overtage, er ikke
økologiske. Når disse bortforpagtes, skal det imidlertid være
med en klausul om, at landmanden påbegynder omstillings-
processen, så den som udgangspunkt 1 år efter overtagelsen
overgår til økologisk drift.
Vurdering af arealer, der skal udlægges til naturarealer
Når fonden overtager en ejendom, skal fonden vurdere,
om dele af arealet med fordel kan udlægges som naturareal
enten naturarealer, som skal bevares, eller etablering af nye
naturarealer. Der er hermed tale om arealer, som er frigjort
fra det forpagtede landbrug, idet fonden skal kunne indgå af-
taler med staten, kommuner eller naturfonde om at overtage
disse arealer. Det kan f.eks. være en kommune, som ønsker
bynær skov.
Udarbejdelse af en række beregningseksempler
Som indledende fase til oprettelse af jordbrugerfonden
foreslås udarbejdet et eksempelkatalog med en række bereg-
ningseksempler på forskellige landbrugstyper og størrelser
heraf. Eksemplerne skal belyse de økonomiske forhold for
konkurstruede landbrug og aktører omkring disse med og
uden en fondsovertagelse samt forudsætninger og vilkår her-
ved. Dette arbejde finansieres inden for Miljø- og Fødevare-
ministeriets reserver.
3
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af
Danmarks Økologiske Jordbrugerfond.
(Beslutningsforslag nr. B 59)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4