Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om en henstilling om forlængelse af den midlertidige grænsekontrol ved de indre grænser under ekstraordinære omstændigheder, som truer den overordnede funktion af Schengenområdet

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 25.1.2017
COM(2017) 40 final
2017/0014 (NLE)
Forslag til
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
om en henstilling om forlængelse af den midlertidige grænsekontrol ved de indre
grænser under ekstraordinære omstændigheder, som truer den overordnede funktion af
Schengenområdet
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0040
Offentligt
DA 2 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
I 2015 genindførte en række medlemsstater midlertidig grænsekontrol i kølvandet på en
rekordstor tilstrømning af migranter til Den Europæiske Union og store sekundære
bevægelser. Denne situation udgjorde en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den
indre sikkerhed i adskillige Schengenstater1
.
Truslen skyldtes alvorlige mangler i sikringen af en effektiv grænsekontrol ved dele af
Unionens ydre grænser, hvilket medførte en risiko for hele Schengenområdets funktion. Rådet
henstillede2
derfor efter forslag fra Kommissionen3
, at de hårdest ramte fem Schengenstater
(Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og Norge) opretholdt en forholdsmæssigt afpasset
midlertidig grænsekontrol ved et begrænset antal afsnit af deres indre grænser i en periode på
seks måneder.
Anvendelsen af artikel 29 i Schengengrænsekodeksen og vedtagelsen af en samordnet tilgang
til problemstillingen på EU-plan var nogle af de initiativer, der indgik i Schengenkøreplanen4
,
som havde til formål at skabe grundlag for en ophævelse af grænsekontrollen ved de indre
grænser og en tilbagevenden til et normalt fungerende Schengenområde så hurtigt som muligt.
Den 11. november 2016 vedtog Rådet på forslag af Kommissionen en
gennemførelsesafgørelse under artikel 29 i Schengengrænsekodeksen, der indeholdt en
henstilling om forlængelse af den midlertidige grænsekontrol ved de indre grænser under
ekstraordinære omstændigheder, som truer Schengenområdets overordnede funktion. Man
vurderede, at konsekvenserne af de ekstraordinære omstændigheder, som førte til anvendelse
af artikel 29, stadig gjorde sig gældende.
Denne henstilling var rettet til de samme fem Schengenstater (Østrig, Tyskland, Danmark,
Sverige og Norge), vedrørte de samme afsnit af de indre grænser i disse stater og tillod dem at
opretholde en målrettet og forholdsmæssigt afpasset kontrol i yderligere tre måneder, nemlig
indtil den 12. februar 2017. Den genindførte grænsekontrol blev dog ledsaget af nogle
strengere betingelser end under henstillingen af 12. maj 2016 og en detaljeret månedlig
indberetningspligt for de berørte Schengenstater5
.
I henhold til artikel 25 og 29 i Schengengrænsekodeksen kan denne periode forlænges igen i
overensstemmelse med vilkårene og procedurerne i artikel 29, hvis de ekstraordinære
omstændigheder varer ved.
1
I kronologisk rækkefølge Tyskland, Østrig, Slovenien, Ungarn, Sverige, Norge og Danmark.
2
Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/894 af 12. maj 2016 om en henstilling om midlertidig
grænsekontrol ved de indre grænser under ekstraordinære omstændigheder, som truer den overordnede
funktion af Schengenområdet (EUT L 151 af 8.6.2016, s. 8).
3
Kommissionens forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse om en henstilling om midlertidig
grænsekontrol ved de indre grænser under ekstraordinære omstændigheder, som truer den overordnede
funktion af Schengenområdet (COM(2016) 275 af 4. maj 2016).
4
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet, "Tilbage til
Schengen — En køreplan" (COM(2016) 120 final af 4.3.2016).
5
Som reaktion på henstillingen af 11. november 2016 meddelte alle fem Schengenstater Kommissionen,
at de ville udføre den anbefalede midlertidige kontrol ved de indre grænser.
DA 3 DA
Henstillingen berører ikke de øvrige muligheder, som alle medlemsstater, herunder de fem
berørte medlemsstater, har adgang til i henhold til de generelle regler for midlertidig
genindførelse af kontrol ved de indre grænser i tilfælde af en alvorlig trussel mod den
offentlige orden eller den indre sikkerhed, som ikke er knyttet til de alvorlige mangler i
forvaltningen af de ydre grænser. I den periode, hvor henstillingen af 12. maj 2016 fandt
anvendelse, meddelte eksempelvis Frankrig, der ikke er berørt af denne henstilling, at landet
ville genindføre og efterfølgende opretholde grænsekontrol ved sine indre grænser med
henvisning til nogle planlagte arrangementer og trusler om terror6
.
Som fastsat i artikel 23 i Schengengrænsekodeksen kan medlemsstaterne gennemføre
politikontrol i grænseområderne, så længe den ikke har tilsvarende virkning som
grænsekontrol. De disponible efterretningsoplysninger og et forhøjet trusselsniveau kan
begrunde en intensivering af sådanne former for kontrol, særlig inden for centrale transportnet
og i kombination med et grænseoverskridende politisamarbejde, som kan medvirke til at
imødegå både ukontrollerede sekundære bevægelser og terrorisme. Med det formål at
genskabe et normalt fungerende Schengenområde og gradvist udfase den aktuelle midlertidige
kontrol ved de indre grænser tilskynder Kommissionen medlemsstaterne til at gøre brug af
denne mulighed.
Det bør også pointeres, at hverken politikontroller i grænseområder eller en genindførelse af
grænsekontrol kan skabe fuldstændig sikkerhed i sig selv, hvilket det seneste terrorangreb i
Berlin vidner om. Et øget og effektivt samarbejde på alle niveauer af de relevante tjenester
mellem medlemsstaterne i kampen mod terrorisme (udveksling af efterretningsoplysninger,
politisamarbejde og udnyttelse af EU-databaser) er derfor helt afgørende for at kunne
garantere fuldstændig sikkerhed i Schengenområdet.
I mellemtiden er der blevet gennemført en række foranstaltninger, som Kommissionen har
foreslået for at forbedre forvaltning af Unionens ydre grænser og beskytte Schengenområdet,
eller de er i færd med at blive gennemført7
. De grænsekontrolrelaterede foranstaltninger
omfatter bl.a. operationaliseringen af Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning, etableringen af hotspots og den kommende systematiske kontrol i relevante
databaser af alle, der passerer den ydre grænse. EU's ydre grænser er i dag bedre beskyttet og
udstyret til at reagere på en ny krise takket være Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning, der blev oprettet for nylig. Kommissionen vil fortsat arbejde tæt sammen
med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og sikre, at alle de forpligtelser,
der er omhandlet i den europæiske grænse- og kystvagtforordning, efterleves. Disse
foranstaltninger burde føre til en langt bedre beskyttelse af EU's ydre grænser, som er en
uomgængelig forudsætning for afskaffelsen af den midlertidigt genindførte kontrol ved de
indre og for genskabelsen af et normalt fungerende Schengenområde8
.
Kommissionen er til fulde opmærksom på, at fremtidige migrationsstrømme ved et hvilket
som helst afsnit af EU's ydre grænser kan udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige orden
eller indre sikkerhed i en eller flere medlemsstater. Derfor træffes der foranstaltninger ved
forskellige grænseafsnit til søs og til lands med henblik på en koordineret indsats, bl.a.
6
Euro 2016/Tour de France, undtagelsestilstanden efter angrebet i Nice.
7
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæiske grænse- og
kystvagt (COM(2015) 671 final). Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om ændring af forordning (EF) nr. 562/2006 for så vidt angår en styrkelse af kontrollen i relevante
databaser ved de ydre grænser (COM(2015) 670 final).
8
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet, "Tilbage til
Schengen — En køreplan" (COM(2016) 120 final).
DA 4 DA
gennem en yderligere indsats på den centrale Middelhavsrute9
, gennem den nye
partnerskabsramme og gennem supplerende foranstaltninger på de relevante afsnit af de ydre
grænser. Kommissionen anerkender også, at der er opstået nye sikkerhedsproblemer, hvilket
viste sig ved det seneste terrorangreb i Berlin. I denne sammenhæng gælder det, at mens de
nuværende retlige rammer har været tilstrækkelige til at håndtere de hidtidige udfordringer,
overvejer Kommissionen nu, om de i tilstrækkelig grad modsvarer de nye
sikkerhedsudfordringer.
Kommissionen er fast besluttet på at fortsætte arbejdet med at sikre, at de redskaber, der
allerede findes, udnyttes fuldt ud, og med de nye initiativer, der er nødvendige for at
stabilisere situationen yderligere, og den er opmærksom på, at ulemperne ved en forlængelse
af kontrollen ved de indre grænser, nemlig de store økonomiske omkostninger, og hindringer
for frie personbevægelser, skal afvejes mod resultaterne af den hidtidige kontrol ved de indre
grænser.
Situationen i dag
På basis af de berørte Schengenstaters månedlige rapporter til Kommissionen og al den
information, den råder over, kan Kommissionen konkludere, at kontrollen har foregået i
overensstemmelse med vilkårene i henstillingen. Kontrollen har kun fundet sted, når det har
været nødvendigt, og den har forholdsmæssig, målrettet, af begrænset omfang og lagt så få
hindringer som muligt i vejen for borgernes passage af de respektive indre grænser.
De oplysninger, som Schengenstaterne har fremlagt i deres rapporter, bekræfter den tendens,
der kunne udlæses af rapporterne under henstillingen af 12. maj 2016 (et fald i antallet af
personer, der nægtes indrejse, og i antallet af modtagne asylansøgninger), og dermed den
gradvise stabilisering af situationen.
Det er sandt, at antallet af irregulære migranter og asylansøgere, der ankom til Den
Europæiske Union, også fortsatte med at falde i den periode, som henstillingen dækkede. Men
mens lanceringen og operationaliseringen af Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning og implementeringen af erklæringen fra EU og Tyrkiet af 18. marts 2016
udgør vigtige skridt for håndteringen af situationen, ankommer der fortsat i gennemsnit 81
personer dagligt til de græske øer.
Desuden opholder der sig stadig et betydeligt antal irregulære migranter og asylansøgere i
Grækenland (mellem 50 000 og 60 000, heraf 16 000 på øerne). De såkaldte hotspots og
lejrene i Grækenland er fortsat overbefolkede på grund af utilstrækkelige fremskridt med
sagsbehandling, omfordeling og tilbagesendelse, og at dømme ud fra tidligere erfaringer er
der fortsat risiko for, at disse irregulære migranter sekundært vil bevæge sig til andre
medlemsstater. Derudover er situationen i det vestlige Balkan er fortsat skrøbelig med
eksempelvis 7 000 migranter i Serbien i dag. Det følger heraf, at situationen som helhed
forbliver skrøbelig, og der er fortsat behov for yderligere anstrengelser for at reducere antallet
af migranter og asylansøgere. Konsekvenserne af de ekstraordinære omstændigheder omkring
migrationen, der udgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden og indre sikkerhed, og
som truer hele Schengenområdets funktion, gør sig således fortsat gældende.
9
Se Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet om den centrale
Middelhavsrute (JOIN(2017) 4 final).
DA 5 DA
Vejen frem
Trods de betydelige fremskridt, der er gjort, er de betingelser, der i henhold til køreplanen
"Tilbage til Schengen" skal være til stede for at kunne ophæve al kontrol ved de indre grænser
og genskabe et normalt fungerende Schengenområde ikke helt opfyldt.
På nuværende tidspunkt kan især antallet af migranter, der opholder sig i Grækenland, fortsat
være bekymrende og retfærdiggøre opretholdelsen af passende foranstaltninger. Situationen
på Vestbalkanruten er stadig skrøbelig, og de medlemsstater, der er mest berørt af irregulære
migranters sekundære bevægelser videre fra Grækenland, er fortsat eksponeret for risikoen
forbundet med irregulære bevægelser.
Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning er blevet oprettet på rekordtid og er
under hurtig opbygning10
, bl.a. for at kunne bistå Grækenland ved landets ydre grænse mod
nord fra og med februar 2017. Samarbejdet mellem Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning og tredjelande skrider også frem - Kommissionen har forelagt Rådet en
anmodning om et forhandlingsmandat med henblik på indgåelse af en statusaftale med to
tilgrænsende tredjelande (Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien).
Opbygningen af den europæiske grænse- og kystvagt er i gang og kræver en yderligere
indsats.
Desuden vil anvendelsen af de gældende Dublinregler i Grækenland kun gradvist blive
genoptaget fra midten af marts, og der er behov for at gøre en ekstra indsats for at sikre
Grækenlands fulde deltagelse i dette system i overensstemmelse med Kommissionens
henstillinger, uanset det igangværende arbejde med at forbedre disse regler. Endvidere skal de
nødomfordelingsordninger, der allerede har været anvendt siden september 2015, fortsætte
med at give konkrete resultater med hensyn til antallet af omfordelte personer. Endelig skal
tilbagesendelsen af personer, der ikke har ret til at opholde sig i Den Europæiske Union,
intensiveres yderligere.
Eftersom disse elementer tyder på, at der fortsat optræder ekstraordinære omstændigheder,
finder Kommissionen det berettiget at tillade Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og Norge at
forlænge den aktuelle kontrol ved de indre grænser som en ekstraordinær foranstaltning i
endnu en periode af rimelig varighed. Ud fra de faktabaserede indikatorer, der er tilgængelige
i øjeblikket, bør forlængelsen ikke overstige tre måneder. Kommissionen vil fortsætte sit
samarbejde med disse medlemsstater om en gradvis udfasning af den midlertidige kontrol ved
de indre grænser.
Forslagets anvendelsesområde
De fem medlemsstater, der i øjeblikket foretager en midlertidig kontrol ved de indre grænser i
henhold til Rådets henstilling af 11. november 2016, bør have tilladelse til at fortsætte hermed
i tre måneder under strenge betingelser.
I betragtning af den gradvise stabilisering af situationen og målet om gradvist at udfase den
midlertidige kontrol ved de indre grænser bør de berørte medlemsstater først overveje, om
andre foranstaltninger, herunder politikontrol i nærheden af grænsen på en måde, der er
forenelig med artikel 23 Schengengrænsekodeksen, i tilstrækkelig grad kan imødegå de
10
Se rapporten om operationalisering af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning
(COM(2017) 42).
DA 6 DA
identificerede trusler11
og kun indføre effektiv grænsekontrol ved de indre grænser som en
sidste udvej. De medlemsstater, der beslutter at opretholde grænsekontrollen ved deres indre
grænser i overensstemmelse med denne henstilling, bør derfor, før de vælger at fortsætte
hermed, overveje alle de forhåndenværende alternativer til grænsekontrol. Disse
medlemsstater bør underrette de øvrige medlemsstater, Europa-Parlamentet og Kommissionen
om resultatet af disse overvejelser i deres meddelelse om, at de ønsker at opretholde
kontrollen ved de indre grænser.
Kravene i henstillingen af 11. november 2016 om, at de berørte medlemsstater hver uge bør
foretage en revurdering af kontrollens nødvendighed og hyppighed, tid og sted for denne
kontrol, tilpasse kontrollen til trusselsniveauet og udfase den, når det er hensigtsmæssigt,
fastholdes i denne henstilling. De berørte medlemsstater bør ligeledes fortsætte med
regelmæssigt at konsultere den eller de relevante nabomedlemsstater for at sikre, at der kun
foretages kontrol ved de indre grænser ved de dele af den indre grænse, hvor det anses for at
være nødvendigt og forholdsmæssigt, i overensstemmelse med Schengengrænsekodeksen.
Den detaljerede indberetningspligt, der blev indført ved Rådets henstilling af 11. november
2016, vil fortsat gælde. Efter hver måneds gennemførelse af denne henstilling bør de berørte
medlemsstater hurtigt underrette Kommissionen om resultatet af den kontrol, der er foretaget,
og i påkommende tilfælde foretage en vurdering af, om der fortsat er behov for en sådan
kontrol. Rapporten bør som minimum indeholde oplysninger om det samlede antal personer,
der er blevet kontrolleret, det samlede antal afslag på indrejse efter denne kontrol, det samlede
antal afgørelser om tilbagesendelse, der er truffet efter kontrollen, og antallet af
asylansøgninger, der er modtaget ved de indre grænser, hvor kontrollen finder sted.
Kommissionen vil nøje overvåge anvendelsen af henstillingen og situationen på stedet.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Denne henstilling har til formål at få gennemført de gældende regler på området.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Denne henstilling har forbindelser med Unionens indre marked og indvandrings- og
asylpolitikken.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en
EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks).
11
Domstolen har fastslået, at de foranstaltninger, der er angivet i artikel 23, litra a), nr. i)-iv), i
Schengengrænsekodeksen (forordning 2016/399) blot udgør eksempler og ikke skal ses som de eneste
mulige politimæssige foranstaltninger for medlemsstaterne i et grænseområde (sag C-278/12 PPU, Adil,
præmis 65). Denne dom vedrører national lovgivning eller praksis, der er begrænset til grænseområder.
Hvis de politimæssige beføjelser finder anvendelse på hele medlemsstatens område, er der en mindre
risiko for, at udøvelsen af dem strider mod forbuddet mod foranstaltninger med tilsvarende virkning
som grænsekontrol.
DA 7 DA
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
I henhold til artikel 29 forordning (EU) nr. 2016/399 skal Rådet vedtage en henstilling om
midlertidig kontrol ved de indre grænser på grundlag af et forslag fra Kommissionen.
Foranstaltninger på EU-niveau er påkrævet, når den overordnede funktion af området uden
grænsekontrol ved de indre grænser er truet.
• Proportionalitetsprincippet
Dette forslag går ikke videre end nødvendigt for at nå det tilsigtede mål.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Ikke relevant
• Høringer af interesserede parter
På grund af forslagets hastende karakter har en høring af de berørte parter ikke været mulig.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Ikke relevant
• Konsekvensanalyse
I betragtning af den begrænsede tidsramme og de oplysninger, der er blevet afgivet af de
berørte medlemsstater, og de foreliggende oplysninger vedrørende situationen i Grækenland,
er der ikke blevet udarbejdet en fuldstændig konsekvensanalyse.
• Målrettet regulering og forenkling
Ikke relevant
• Grundlæggende rettigheder
Beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder er blevet taget i betragtning ved udarbejdelsen
af dette forslag.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Den foreslåede foranstaltning har ingen konsekvenser for EU-budgettet.
5. ANDRE FORHOLD
Ikke relevant
DA 8 DA
2017/0014 (NLE)
Forslag til
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
om en henstilling om forlængelse af den midlertidige grænsekontrol ved de indre
grænser under ekstraordinære omstændigheder, som truer den overordnede funktion af
Schengenområdet
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts
2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks)12
, særlig
artikel 29,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I medfør af artikel 29 i Schengengrænsekodeksen vedtog Rådet på forslag af
Kommissionen den 12. maj 2016 en gennemførelsesafgørelse, der indeholdt en
henstilling om midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser under ekstraordinære
omstændigheder, som truer den overordnede funktion af Schengenområdet.
(2) Rådet henstillede til fem Schengenstater (Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og
Norge), at de opretholdt en forholdsmæssigt afpasset midlertidig grænsekontrol ved et
begrænset antal afsnit af deres indre grænser i en periode på seks måneder for at
imødegå en alvorlig trussel mod den offentlige orden og den indre sikkerhed i disse
stater som følge af en kombination af en mangelfuld kontrol ved de ydre grænser i
Grækenland og sekundære bevægelser af irregulære migranter, der indrejser via
Grækenland, og som kan have til hensigt at rejse videre til andre Schengenstater.
Denne periode blev forlænget af Rådet efter forslag fra Kommissionen med yderligere
tre måneder den 11. november 2016.
(3) I henhold til artikel 25 og 29 i Schengengrænsekodeksen kan den første periode som
angivet i Rådets henstilling forlænges, hvis de ekstraordinære omstændigheder varer
ved.
(4) I henhold til henstillingen af 11. november 2016 skal de berørte Schengenstater hver
måned sende en rapport til Kommissionen om resultatet af den udførte kontrol
sammen med en vurdering af, om der stadig er behov for denne kontrol, hvis dette er
relevant. Kommissionen modtog sådanne rapporter fra alle de berørte Schengenstater.
Oplysningerne i disse rapporter viser, at kontrollen har holdt sig inden for rammerne af
vilkårene i henstillingen. De bekræfter også en gradvis stabilisering af situationen i
disse stater med et kontinuerligt fald i antallet af personer, som nægtes indrejse, og i
antallet af modtagne asylansøgninger.
(5) Trods disse fremskridt er de betingelser, der i henhold til køreplanen "Tilbage til
Schengen" skal være til stede for at kunne ophæve al kontrol ved de indre grænser og
12
EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1.
DA 9 DA
genskabe et normalt fungerende Schengenområde imidlertid stadig ikke helt opfyldt.
Der er fortsat et betydeligt antal irregulære migranter i Grækenland, og baseret på
tidligere erfaringer er de medlemsstater, der er mest berørt af irregulære migranters
sekundære bevægelser videre fra Grækenland, fortsat eksponeret for risikoen
forbundet med sekundære bevægelser.
(6) I sin meddelelse "tilbage til Schengen — En køreplan" identificerede Kommissionen
de forskellige politikker, som skal iværksættes for at vende tilbage til et fuldt
fungerende Schengenområde. Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning er nu hurtigt ved at blive operationelt, hvilket giver det mulighed for
at yde bistand til Grækenland ved landets nordlige ydre grænse fra og med februar
2017.
(7) Et andet element i køreplanen for tilbagevenden til Schengensamarbejdet er
opfyldelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet. Den fjerde statusrapport13
bekræfter en
gennemgående tendens, hvor der løbende skabes resultater trods en række
udfordringer. Denne opfyldelse må dog følges konstant. Det samme gælder det
samarbejde, der blev aftalt i erklæringen fra mødet mellem lederne i landene langs
Vestbalkanruten.
(8) De ekstraordinære omstændigheder, der udgør en alvorlig trussel mod den offentlige
orden og den indre sikkerhed, og som truer Schengenområdets overordnede funktion,
gør sig således fortsat gældende.
(9) På baggrund af ovenstående forekommer det derfor berettiget som en sidste udvej at
tillade en yderligere forlængelse af den midlertidige kontrol ved de indre grænser, som
visse Schengenstater, nemlig Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og det associerede
land Norge, for tiden udfører med hjemmel i artikel 29 i Schengengrænsekodeksen.
(10) Ud fra de faktabaserede indikatorer, der foreligger på nuværende tidspunkt, bør denne
forlængelse ikke overstige tre måneder fra datoen for vedtagelsen af denne
gennemførelsesafgørelse.
(11) De medlemsstater, som beslutter fortsat at udføre kontrol ved de indre grænser i
henhold til denne gennemførelsesafgørelse, bør underrette de øvrige medlemsstater,
Europa-Parlamentet og Kommissionen herom.
(12) Før de berørte medlemsstater vælger at udføre en sådan kontrol, bør de undersøge, om
der ikke kan anvendes alternative foranstaltninger til grænsekontrol til effektivt at
afhjælpe den identificerede trussel, f.eks. udøvelse af politimæssige beføjelser på en
måde, der er forenelig med artikel 23 i Schengengrænsekodeksen, og beslutte kun at
genindføre grænsekontrol ved de indre grænser som en sidste udvej, når andre
foranstaltninger, der er mindre restriktive for de grænseoverskridende trafik, ikke i
tilstrækkelig grad kan imødegå de identificerede trusler. De berørte medlemsstater bør
i deres meddelelser informere om resultaterne af deres overvejelser og begrundelsen
for valget af grænsekontrol.
(13) Grænsekontrol i henhold til denne gennemførelsesafgørelse bør fortsat kun foretages i
det omfang, den er nødvendig, og dens intensitet skal være begrænset til et absolut
minimum og tilpasses omstændighederne. Det kan følgelig tænkes, at ethvert
yderligere fald i tilstrømningen af migranter bør føre til suspension af kontrollen ved
bestemte grænseafsnit. Der bør kun udføres målrettede kontroller baseret på
13
Fjerde rapport om de fremskridt, der er gjort med hensyn til opfyldelsen af erklæringen fra EU og
Tyrkiet (COM(2016) 792).
DA 10 DA
kontinuerligt opdaterede risikoanalyser og efterretninger med det formål at optimere
nytten af kontrollerne og begrænse deres negative konsekvenser for den frie
bevægelighed. De Schengenstater, der berøres af disse kontroller ved de pågældende
grænseafsnit, bør have adgang til regelmæssigt at give udtryk for deres mening om
behovet for dem. En Schengenstat, der har besluttet at genindføre en sådan kontrol,
bør tage hensyn til disse synspunkter ved bedømmelsen og revurderingen af behovet
for kontrollerne med det formål gradvist at mindske dem.
(14) Ved udgangen af hver måneds gennemførelse af denne gennemførelsesafgørelse bør
der hurtigt sendes en fuldstændig rapport om resultaterne af den udførte kontrol til
Kommissionen sammen med en vurdering af, om der stadig er behov for denne
kontrol, hvis dette er relevant. Rapporten bør indeholde oplysninger om det samlede
antal personer, der er blevet kontrolleret, det samlede antal afslag på indrejse efter
denne kontrol, det samlede antal afgørelser om tilbagesendelse, der er truffet efter
kontrollen, og det samlede antal asylansøgninger, der er modtaget ved de indre
grænser, hvor kontrollen finder sted.
(15) Rådet noterer sig, at Kommissionen har meddelt, at den vil fortsætte med at
samarbejde med de berørte Schengenstater for gradvist at udfase den midlertidige
kontrol ved de indre grænser med det formål at vende tilbage til et normalt fungerende
Schengenområde så hurtigt som muligt.
(16) Rådet noterer sig også, at Kommissionen har tilkendegivet, at den nøje vil overvåge
anvendelsen af denne gennemførelsesafgørelse —
VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
1. Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og Norge bør forlænge den forholdsmæssige
midlertidige grænsekontrol i en periode på højst tre måneder regnet fra datoen for
vedtagelse af denne gennemførelsesafgørelse ved følgende indre grænser:
– Østrig ved landgrænsen mellem Østrig og Ungarn og landgrænsen mellem
Østrig og Slovenien
– Tyskland ved landgrænsen mellem Tyskland og Østrig
– Danmark i de danske havne med færgeforbindelse til Tyskland og ved
landgrænsen mellem Danmark og Tyskland
– Sverige i de svenske havne i politiregion Syd og Vest samt ved Øresundsbroen
– Norge i de norske havne med færgeforbindelse til Danmark, Tyskland og
Sverige.
2. Inden der træffes beslutning om en forlængelse af kontrollen på grundlag af denne
henstilling, bør de berørte medlemsstater udveksle synspunkter med den eller de
relevante medlemsstater for at sikre, at der kun gennemføres kontrol ved de indre
grænser der, hvor det anses for at være nødvendigt og forholdsmæssigt. De berørte
medlemsstater bør desuden sikre sig, at kontrollen ved de indre grænser kun udføres
som en sidste udvej, når der med andre alternative foranstaltninger ikke kan opnås
samme virkning, og kun på de dele af de indre grænser, hvor det er nødvendigt og
rimeligt, i overensstemmelse med Schengengrænsekodeksen. De berørte
medlemsstater bør underrette de øvrige medlemsstater, Europa-Parlamentet og
Kommissionen herom.
3. Grænsekontrollen bør fortsat være målrettet, være baseret på kontinuerligt
opdaterede risikoanalyser og efterretninger og med hensyn til omfang, hyppighed,
DA 11 DA
sted og tid begrænses til det, som er strengt nødvendigt for at imødegå den alvorlige
trussel og opretholde den offentlige orden og den indre sikkerhed. De medlemsstater,
som udfører grænsekontrol ved de indre grænser i henhold til denne
gennemførelsesafgørelse, bør ugentligt foretage en revurdering af kontrollens
nødvendighed, hyppighed, sted og tid, tilpasse kontrollens intensitet til det
trusselsniveau, der skal imødegås, udfase den, når det er hensigtsmæssigt, og aflægge
rapport til Kommissionen hver måned.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand