ARBEJDSDOKUMENT Forslag til ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, direktiv 2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, direktiv 2014/59/EU om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber m.v.
Tilhører sager:
Aktører:
1_DA_resume_impact_assessment_part1_v2.pdf
DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.11.2016
SWD(2016) 378 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
Forslag til ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber, direktiv 2013/36/EU om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og
investeringsselskaber, direktiv 2014/59/EU om et regelsæt for genopretning og afvikling
af kreditinstitutter og investeringsselskaber og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet
procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for
rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond
{COM(2016) 850 final}
{COM(2016) 851 final}
{COM(2016) 852 final}
{COM(2016) 853 final}
{COM(2016) 854 final}
{SWD(2016) 377 final}
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0851
Offentligt
2
Resumé
Konsekvensanalyse vedrørende forslag til ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber, direktiv 2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, direktiv 2014/59/EU om et regelsæt for
genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af
kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en
fælles afviklingsfond
A. Behov for handling
Hvorfor? Hvad er problemstillingen? Maximum 11 lines
Af hensyn til den finansielle stabilitet og Kommissionens dagsorden for job og vækst er der et presserende
behov for at: afhjælpe en række mangler inden for den eksisterende lovgivningsramme, gennemføre en række
internationale foranstaltninger efter krisen og omgående gennemføre initiativerne vedrørende bankunionen.
Mere specifikt er der i dag store risici for den finansielle stabilitet og en bekymrende mangel på bæredygtig
bankfinansiering af økonomien. Der skal desuden ydes en større indsats for at sikre, at skatteyderne ikke skal
bære byrden, hvis store systemisk vigtige institutter går konkurs i fremtiden. Det er desuden afgørende, at de
uforholdsmæssige regulerings- og overholdelsesbyrder reduceres.
Disse problemer skyldes i en vis grad følgende faktorer:
risiko for uforholdsmæssig afhængighed af kortfristet engrosfinansiering til finansiering af langfristede
aktiviteter
risiko for overdreven gearing i institutter
suboptimale kapitalkrav i relation til SMV-eksponeringer
risiko for, at systemisk vigtige institutter går konkurs
mulige konkurser som følge af utilstrækkelige kapitalkrav til institutter og
utilstrækkelig harmonisering af visse afviklingsbestemmelser (f.eks. vedrørende rangordenen ved
insolvens og moratorium).
Hvad kan der forventes af initiativet? Maximum 8 lines
Initiativet har primært til formål at løse ovennævnte problemer. I den forbindelse vil det også: styrke
mulighederne for at opfange risici og risikofølsomheden inden for tilsynsrammen forbedre G-SIB'ers
tabsabsorberende evne og rekapitaliseringsevne og forbedre proportionaliteten. Det forventes desuden, at
initiativet vil reducere den administrative byrde, overholdelsesomkostningerne og mulighederne for
risikoarbitrage, samtidig med at der sikres ensartede vilkår og øget retssikkerhed og sammenhæng.
Hvad er merværdien ved tiltag på EU-plan? Maximum 7 lines
Tiltag på EU-plan er påkrævet, idet tilsynskrav til institutter allerede håndteres på EU-plan. En ændring af
kapitalkravsforordningen, kapitalkravsdirektivet og forordningen om en fælles afviklingsmekanisme vurderes
derfor at være det bedste alternativ (se artikel 114 i TEUF vedrørende kapitalkravsforordningen og forordningen
om en fælles afviklingsmekanisme og artikel 53, stk. 1, i TEUF vedrørende kapitalkravsdirektivet med hensyn til
retsgrundlag). Yderligere tiltag på EU-plan vil fremme en ensartet anvendelse af reguleringsstandarderne og
konvergens i tilsynet. Det vil også sikre ensartede vilkår i hele Unionen, hvilket er afgørende, fordi banker – selv
om de er forskellige med hensyn til geografisk omfang – driver virksomhed på markeder med et bredere
geografisk omfang og kan levere tjenesteydelser og etablere sig i andre medlemsstater. Medlemsstaterne og de
nationale kompetente myndigheder bør imidlertid bevare deres nuværende beføjelser til at varetage specifikke
nationale økonomiske og finansielle spørgsmål (makroprudentielle politikker og systemiske risikobuffere).
B. Løsninger
Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige politiske løsningsmodeller er blevet
overvejet? Foretrækkes én model frem for andre? Hvorfor? Maximum 14 lines
Både lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsningsmodeller blev overvejet i forbindelse med alle
aspekter af forslagene. Af hensyn til retssikkerheden og for at skabe rammebetingelser for lige vilkår på EU-plan
og globalt plan er det, især med henblik på gennemførelsen af de internationale standarder vedtaget af
Baselkomitéen for Banktilsyn (Baselkomitéen) eller Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB), nødvendigt at
gennemføre disse som lovgivningsmæssige politiske løsningsmodeller.
Omkalibrering af kapitalkravene vedrørende eksponeringer mod SMV'er, som støtter Kommissionens mål om
vækst og job, kan desuden kun opnås ved at ændre kapitalkravsforordningen.
Med hensyn til proportionalitetsmålet er ændring af den lovgivningsmæssige tekst desuden nødvendig. Disse
ændringer omfatter fjernelse af visse forpligtelser fra den eksisterende lovgivning (f.eks. reduktion af visse
3
oplysningskrav for mindre vigtige institutter og fritagelse af små og mindre institutter for visse aflønningskrav)
eller fritagelse af visse institutter for retlige krav (f.eks. begrænsning af TLAC-kravet til globale systemisk vigtige
institutter (G-SII'er) eller fritagelse af offentlige udviklingsbanker for gearingsgradkravet).
Der er desuden behov for at afhjælpe den manglende harmonisering af afviklingsbestemmelserne, og det kan
kun ske ved at indføre løsningsmodeller, som skaber større sammenhæng i anvendelsen af moratorieværktøjer,
og udvide bestemmelserne om rangordning af institutters kreditorer ved insolvens.
Hvem støtter hvilken model? Maximum 7 lines
I langt de fleste forslag, der er omhandlet i konsekvensanalysen, argumenterer institutter typisk for en reduktion
af tilsynskravene, mens tilsynsmyndigheder typisk argumenterer for den mere forsigtige tilgang, som er afspejlet
i Baselkomitéens standarder. Virksomheder, navnlig SMV'er, argumenterer for kapitalnedsættelser for
eksponeringer mod SMV'er.
Både erhvervslivet og tilsynsmyndighederne støtter imidlertid næsten enstemmigt en præcisering af
anvendelsen af proportionalitetsprincippet i forbindelse med aflønning.
C. Den foretrukne løsnings indvirkninger
Hvad er fordelene ved den foretrukne løsning (om nogen, ellers de vigtigste)? Maximum 12 lines
Gennemførelse af de foretrukne løsninger vil sikre, at institutter i Unionen i) opnår bedre kapitalisering, ii) får
adgang til mere stabile finansieringskilder, iii) ikke har overdrevent gearede balancer og iv) kan afvikles mere
effektivt. De vil således bedre kunne modstå økonomiske stød. Dette vil igen mindske risikoen for deres konkurs
og dermed også sandsynligheden for, at de skal reddes af den offentlige sektor. Hvis et institut (navnlig et G-SII)
går konkurs, bør indførelsen af målrettede foranstaltninger vedrørende styrkelse af afviklingsproceduren sikre, at
instituttet kan afvikles med minimal indvirkning på skatteyderne.
De yderligere foranstaltninger, som har til formål at øge proportionaliteten af visse krav (vedrørende
rapportering, videregivelse af oplysninger og aflønning), bør desuden reducere den administrative byrde og
overholdelsesbyrden for små og mindre komplekse institutter. De foranstaltninger, der er overvejet i forbindelse
med bankafvikling, bør desuden sikre juridisk klarhed og dermed øget sikkerhed for afviklingsmyndigheder og
institutter samt styrke investorernes tillid.
Hvilke omkostninger er forbundet med den foretrukne løsning (om nogen, ellers de vigtigste)?
Maximum 12 lines
For så vidt som et institut aktuelt ikke har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at opfylde de nye (eller reviderede)
kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i forslaget, skal det rejse yderligere kapital eller reducere sine
eksponeringer. Hvis et institut ligeledes aktuelt ikke har tilstrækkelig stabil finansiering til at opfylde kravet
vedrørende stabil finansiering, skal det ligeledes rejse yderligere stabil finansiering eller ændre
løbetidsstrukturen for sine aktiver. Ændringer i kravene vil også medføre engangsomkostninger til ændring af
indberetningssystemerne. For mindre institutter bør de lavere tilbagevendende indberetningsomkostninger som
følge af forenklingerne af indberetnings- og offentliggørelseskravene sikre disse virksomheder en nettofordel.
Ovennævnte omkostninger vil primært opstå på kort sigt og forventes at blive opvejet af de langsigtede fordele
ved en mere stabil finansiel sektor.
Hvordan vil de små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomhederne blive berørt? Maximum
8 lines
Den foreslåede omkalibrering af kapitalkravene vedrørende institutters eksponeringer mod SMV'er forventes at
have en positiv indvirkning på SMV'ernes bankfinansiering. Dette vil især hjælpe SMV'er, der på indeværende
tidspunkt har eksponeringer, som overstiger 1,5 mio. EUR, da SMV-støttefaktoren ikke finder anvendelse på
disse eksponeringer efter de gældende regler.
Andre foreslåede løsninger i konsekvensanalysen, især de dele, der sigter mod en forbedring af institutternes
modstandsdygtighed i tilfælde af fremtidige kriser, forventes at øge bæredygtigheden af lån til SMV'er.
Endelig forventes de foranstaltninger, der har til formål at reducere institutternes overholdelsesomkostninger,
især de små og mindre komplekse institutters omkostninger, at reducere låneomkostningerne for SMV'er.
Vil det få stor virkning for de nationale budgetter og myndigheder? Maximum 4 lines
Nej
Vil der være andre væsentlige virkninger? Max 6 lines
Der forventes ingen andre væsentlige virkninger.
D. Opfølgning
Hvornår vil politikken blive revideret? Maximum 4 lines
4
Evalueringen af virkningen af denne pakke gennemføres fem år efter lovgivningens ikrafttræden, hvilket er i
overensstemmelse med den metode, der blev fastlagt, inden evalueringen blev indledt.