Fremsat den 26.  januar 2017 af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19625

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/beslutningsforslag/B58/20161_B58_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 26. januar 2017 af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om en systematisk nedbringelse af antallet af unødvendige regler og
    administrative byrder for ansatte i den offentlige sektor
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folke-
    tingsåret 2016-17 at gennemføre en systematisk indsats for
    at nedbringe antallet af regler og administrative byrder i den
    offentlige sektor. Dette skal konkret ske gennem følgende
    indsatser:
    1. Etablering af et forenklingsforum for den offentlige
    sektor.
    2. Nedsættelse af et antal udvalg, der for forskellige vel-
    færdsområder skal gennemgå alle regler og krav om re-
    gistreringer for at vurdere, om de er fornuftige eller ej,
    med inddragelse af ledere og medarbejdere og deres or-
    ganisationer.
    3. Fastlæggelse af kvantitative målsætninger for reduktion
    af de administrative byrder i hele den offentlige sektor.
    Beslutningsforslag nr. B 58 Folketinget 2016-17
    AX019625
    Bemærkninger til forslaget
    Siden daværende statsminister Poul Schlüter i 1982 erklæ-
    rede, at »det skal være lettere at være dansker«, er det lykke-
    des skiftende regeringer, Folketing og kommunalbestyrelser
    at forøge antallet af regler i ekstrem grad (»Regler og cirku-
    lærer vokser årligt seks kilometer«, Ugebrevet A4, den 17.
    august 2012). Alene reglerne på beskæftigelsesområdet fyl-
    der 24.000 sider (»Drop frygten og tal sammen«, DenOf-
    fentlige.dk, den 4. oktober 2013).
    De mange regler tvinger medarbejdere i den offentlige
    sektor til at have fokus på overholdelse af reglerne frem for
    at bruge tiden på dialog med borgerne og/eller borgernes på-
    rørende om at finde gode løsninger. Og de gode løsninger på
    konkrete problemer er langtfra altid de løsninger, der er op-
    listet i kvalitetsstandarder og i forhåndsdefinerede tjeklister.
    Dette beslutningsforslag har til formål at skabe rammerne
    for en systematisk reduktion af antallet af regler og admini-
    strative byrder i den offentlige sektor. Regelforenklingen og
    afskaffelsen af unødvendige dokumentationskrav skal give
    rum for en mere demokratisk og borgerinddragende offent-
    lig sektor. Det vil bane vejen for en tillidsskabende kultur,
    som gør det muligt for veluddannede faglige medarbejdere
    at fokusere på de rigtige løsninger i dialog med borgerne om
    deres ønsker og behov frem for et fokus på procedurer og
    dokumentation af egen arbejdsindsats. Denne tilgang til op-
    gaveløsningen i den offentlige sektor vil ifølge forslagsstil-
    lerne også betyde større motivation hos borgerne.
    Der er ifølge forslagsstillerne flere årsager til, at flere og
    flere offentligt ansatte i stigende grad føler, at de ikke får
    mulighed for at udfolde deres faglighed, fordi de bliver un-
    derlagt et dokumentations- og kontroltyranni. En af årsager-
    ne skal findes i en række styringsmetoder, der ofte kaldes
    new public management, og som på ingen måde har formået
    at løse den udfordring, som består i at levere den velfærd,
    som borgerne ønsker og fortjener. Tværtimod har disse sty-
    ringsmetoder ført til stress og manglende arbejdsglæde
    blandt de ansatte, som skal arbejde under de mange doku-
    mentationskrav.
    En anden årsag er en beklagelig tendens til, at politikere i
    Folketinget, regioner og kommuner og embedsmænd og top-
    ledere i hele den offentlige sektor har mere fokus på at lave
    nye regler end på at afskaffe gamle. Og hvis man afskaffer
    en regel, vil der uvægerligt være meget mere fokus – f.eks. i
    pressen – på de typisk meget begrænsede og enkeltstående
    problemer, der opstår, fordi en regel ikke længere gælder,
    end på alle de fordele, der opstår, fordi man ikke er bundet
    af reglen. Det svækker naturligvis motivationen til at afskaf-
    fe regler.
    Dagpengekommissionen var i sine anbefalinger til et nyt
    dagpengesystem opmærksom på denne problematik og fore-
    slog i sin endelige afrapportering en systematisk gennem-
    gang af reglerne for arbejdsløshedsdagpenge med henblik på
    en simplificering (»Dagpengekommissionens samlede anbe-
    falinger«, Dagpengekommissionen, hovedrapport, side 103,
    oktober 2015). Denne proces er sat i gang. Det er på nuvæ-
    rende tidspunkt for tidligt at sige, hvor den ender, men tan-
    ken om en systematisk gennemgang af konkrete komplicere-
    de regelsæt er helt rigtig.
    Det er helt nødvendigt med en række værktøjer, der syste-
    matiserer regelforenklingen. Det har man for længst erkendt
    i forhold til den private sektor, hvor man måler den admini-
    strative belastning ved nye regler og opstiller kvantitative
    målsætninger for reduktion af den administrative belastning.
    Derudover har man bl.a. også i 2012 etableret et Virksom-
    hedsforum, der har til formål at identificere de områder,
    hvor private virksomheder oplever unødvendig omkost-
    ningsbebyrdende regulering, og komme med konkrete for-
    slag til forenklinger.
    Dette beslutningsforslag indebærer, at der indføres sådan-
    ne systematiske forenklingsmekanismer for den offentlige
    sektor.
    Etablering af forenklingsforum for den offentlige sektor
    Ligesom for den private sektor, hvor der med succes er
    oprettet et Virksomhedsforum, skal der oprettes et »forenk-
    lingsforum« for den offentlige sektor med et tilhørende se-
    kretariat.
    I forenklingsforummet skal alle – medarbejdere, ledere og
    borgere i den offentlige sektor – kunne foreslå en regel op-
    hævet eller simplificeret. Sekretariatet for forummet indstil-
    ler til forummet, hvilke forslag der skal behandles i selve fo-
    rummet. Når forummet mener, at et forslag giver mening,
    skal den myndighed, der har fastsat reglen, enten fjerne den,
    justere den eller forklare, hvorfor den ingenting gør.
    Et forenklingsforum skal ligesom det eksisterende Virk-
    somhedsforum bestå af repræsentanter for de involverede
    interessenter: ledere, medarbejdere og relevante brugerorga-
    nisationer, f.eks. patientforeninger.
    Forslagsstillerne har overvejet, om der bør etableres et el-
    ler flere fora af denne type – opdelt enten efter emneområ-
    der eller efter administrativt niveau (stat/region/kommune),
    men er kommet frem til, at en model med ét forum er bedst;
    dels fordi der så ikke er tvivl om, hvor de enkelte forslag om
    regelforenkling skal sendes hen, dels fordi et sekretariat så
    vil kunne opbygge erfaring med hensyn til behandling af så-
    danne forslag. Dette svarer til, at man for den private sektor
    har valgt at have ét Virksomhedsforum for enklere regler.
    Det skal være muligt for forenklingsforummet at uddelegere
    dele af arbejdet til underudvalg, der f.eks. hver dækker et af
    de forskellige velfærdsområder. Om man vil benytte sig af
    denne mulighed, afhænger bl.a. af antallet af forslag, der
    kommer ind.
    I forhold til kommunalt og regionalt fastsatte regler bør
    den enkelte kommune og region lave tilsvarende mekanis-
    mer.
    Nedsættelse af et antal udvalg, der for forskellige velfærds-
    områder skal gennemgå alle regler og krav om registrering
    2
    for at vurdere, om de er fornuftige eller ej, med inddragelse
    af ledere og medarbejdere og deres organisationer
    For forskellige velfærdsområder skal der nedsættes ud-
    valg, der i samarbejde med et sekretariat skal gennemgå re-
    gelsættet på de forskellige områder og komme med forslag
    til afskaffelse eller simplificering af regler, herunder pege på
    områder, hvor hele det eksisterende regelsæt skal kasseres,
    og der skal skrives nye (simplere) regler fra bunden. Dette
    vil ofte kræve ny lovgivning. Udvalgene skal primært be-
    skæftige sig med statsligt fastsætte regler, men kan også ind-
    drage regler fastsat på kommunalt og regionalt niveau – især
    hvis der kan identificeres regler, der (med variationer) bru-
    ges i mange kommuner eller flere regioner. Udvalgene bør i
    den forbindelse komme med anbefalinger om, hvad der bør,
    og hvad der ikke bør fastsættes lokale regler for. Det er vig-
    tigt, at en vellykket forenklingsproces på statsligt niveau ik-
    ke modsvares af nye regler og byrder vedtaget på kommu-
    nalt og regionalt niveau.
    Udvalgene skal være sammensat med repræsentanter for
    dem, der ved, hvor skoen trykker. Det kan være ledere på
    flere niveauer, herunder f.eks. skoleinspektører, plejehjems-
    forstandere og medarbejdere. Udvalgene udpeges af den re-
    levante minister efter indstilling af KL, Danske Regioner
    (hvor disse er berørt), relevante faglige organisationer og
    brugerorganisationer, f.eks. patientforeninger m.v.
    Udvalgene skal have god sekretariatsbistand, herunder fra
    personer, der ved noget om ledelse, motivation, jura etc. Det
    er helt essentielt, at praktikere fra både medarbejder- og le-
    delsesside inddrages i arbejdet.
    Der vil være tale om en stor opgave, der efterfølgende
    skal følges op af både politikere og embedsmænd, og derfor
    vil det være relevant med en turnus, så de forskellige vel-
    færdsområder ikke alle skal gennemgås samtidig. Det vil
    være relevant at starte med de områder, hvor regelmassen
    skønnes at give flest problemer, og der kan omvendt også
    være områder, hvor behovet er mindre presserende.
    Inden for de enkelte velfærdsområder skal alle registre-
    ringskrav gennemgås for at kortlægge, hvilken værdi regi-
    streringen har for først og fremmest borgeren, men også for
    samfundet, og om den værdi står i forhold til tidsforbruget.
    Der er registreringer, der skal være obligatoriske – f.eks. ve-
    drørende medicin – men der er også mange registreringer,
    hvor det kan overlades til medarbejderen selv at vurdere, om
    de er relevante i et givent tilfælde. I det omfang, det giver
    mening at registrere en oplysning, skal det sikres, at den kun
    skal registreres én gang. I dag bruges meget tid på dobbelt-
    og trippelregistering.
    I dag handler meget registrering om at dokumentere (og
    kontrollere) den enkelte medarbejders arbejde og indsats.
    Registreringen er ikke altid er nødvendig i sig selv, eftersom
    dygtige ledere som hovedregel har en god fornemmelse af
    den enkelte medarbejders arbejde. Det er den lokale leder,
    som ved, hvilke medarbejdere der bedst løser bestemte (spe-
    cialiserede) opgaver, og hvilke medarbejdere der bedst løser
    andre opgaver. Registreringskrav, som kun har til formål, at
    den enkelte medarbejder/leder kan »bevise«, at en given op-
    gave er løst fagligt kvalificeret, gavner sjældent borgeren.
    Det gavner derimod borgeren, at konkrete aftaler nedskri-
    ves, som f.eks. at der på et plejehjem noteres dato på åbning
    af øjendråber til en beboer, eller at ændringer i plejehjems-
    beboerens tilstand noteres (til brug for det øvrige plejeperso-
    nales videre indsats).
    Fastlæggelse af kvantitative målsætninger for reduktion af
    de administrative byrder i hele den offentlige sektor
    For at sikre en fremdrift i regelforenklingen har det for
    private virksomheder vist sig effektivt at fastsætte målsæt-
    ninger for reduktion af de administrative byrder. Det samme
    bør ske for den offentlige sektor. Det vil kræve udvikling af
    metoder til at måle den administrative belastning ved for-
    skellige regler, hvilket kan være besværligt, men når det kan
    lade sig gøre for den private sektor, må det også kunne lade
    sig gøre for den offentlige sektor.
    Målsætningerne bør bruges af ministerier, regioner og
    kommuner ved fastlæggelse af nye regler, og der bør samti-
    dig være krav om, at der fremlægges regelforenklinger m.v.,
    der bidrager til at opfylde målet.
    De kvantitative målsætninger skal sikre, at den inerti i sy-
    stemet, der eksisterer i retning af flere frem for færre regler,
    modvirkes af et håndfast krav om regelforenkling.
    Økonomiske konsekvenser af beslutningsforslaget
    Beslutningsforslaget vil betyde, at de penge, der bruges i
    den offentlige sektor, vil blive brugt bedre og give råderum
    til mere velfærd. Det vil en række steder også have store po-
    sitive virkninger for de offentlige finanser som følge af
    f.eks. kortere sygdomsperioder, hurtigere tilbagevenden til
    arbejdsmarkedet, færre genindlæggelser og bedre tid til ind-
    satsen over for udsatte børn i skole og daginstitution m.v.
    Selve processen vil medføre en række omkostninger til
    etablering af et forenklingsforum, udvalgsarbejde, måling af
    administrative byrder m.v. Det skønnes, at der vil være brug
    for at afsætte ca. 20 mio. kr. årligt i 3 år og derefter 5 mio.
    kr. årligt. Disse beløb kan finansieres af reserver på finans-
    loven og er i øvrigt langt mindre end de gevinster, som be-
    slutningsforslaget vurderes at ville medføre. For at få en idé
    om de potentielle gevinster ved den systematiske regelfo-
    renkling i den offentlige sektor kan man igen skele til erfa-
    ringerne fra Virksomhedsforum. Her viser en opgørelse
    dækkende perioden fra 2012 til og med 2014 bl.a., at der
    ved helt eller delvis at gennemføre 316 forslag til regelfo-
    renklinger for erhvervslivet blev opnået besparelser opgjort
    til 790 mio. kr. (»Redegørelse om Erhvervslivet og Regule-
    ringen 2014«, Erhvervs- og Vækstministeriet, marts 2015).
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Kirsten Normann Andersen (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en systematisk
    nedbringelse af antallet af unødvendige regler og
    administrative byrder for ansatte i den offentlige sektor.
    (Beslutningsforslag nr. B 58)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4