Skriftlig fremsættelse (26. januar 2017)
Tilhører sager:
Aktører:
AE2419
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L115/20161_L115_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (26. januar 2017) Finansministeren (Kristian Jensen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2016 (Lovforslag nr. L 115) Tillægsbevillingslovforslaget (FTB) formaliserer de be- villingsændringer, som i finansårets løb er foretaget på for- ventet efterbevilling. FTB har dermed en bevillingsretlig og ikke en statsfinansiel funktion. FTB er udarbejdet med afsæt i den ressortfordeling, der var gældende før ressortændrin- gerne i medfør af kongelig resolution af 28. november 2016. Bevillingsændringer på FTB for 2016 En stor del af ændringerne i forhold til finansloven for 2016 har enten tidligere været forelagt Folketinget i form af lovforslag eller aktstykker eller har karakter af udgiftsneu- trale overførsler mellem bevillinger efter reglerne herom. FTB for 2016 indeholder nettobevillingsændringer for i alt 16.000,6 mio. kr. i forhold til finansloven for 2016. Be- villingsændringerne skyldes bl.a. ny lovgivning og aktstyk- ker, jf. tabel 1. Tabel 1. Fordeling af nettoudgifter på kategorier på FTB16 TB-kategorier Mio. kr. Ny lovgivning -236,0 Aktstykker -8.906,4 Overførsel mellem ministerområder 0,0 Overførsel mellem hovedkonti 0,0 Dispositionsbegrænsninger -446,7 Direkte efterbevilling -1.126,6 Andre bevillingsforslag -5.284,9 I alt -16.000,6 Ændringer der ikke optages på FTB for 2016 Økonomiske dispositioner i finansåret, der foretages in- den for allerede givne bevillingsmæssige hjemler, optages som udgangspunkt ikke på FTB. Blandt de væsentligste dispositioner, der således ikke op- tages på FTB, kan nævnes ændrede skøn for lovbundne ud- gifter og skatter mv. samt ikke-fradragsberettiget købs- moms. Folketinget er løbende blevet orienteret om statsfinanser- nes udvikling i de tre publikationer om udgiftslofter og sta- tens finanser, som Finansministeriet har udsendt i 2016, samt i Økonomisk Redegørelse, december 2016. Der er heri blandt andet redegjort for ændringerne i skønnene for sta- tens udgifter og indtægter på de lovbundne områder. Da ændrede skøn mv. ikke medtages på FTB, er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem DAU-saldoen på FTB og det endelige resultat i statsregnskabet, jf. tabel 2. I tabel- len fremgår forskellen i DAU-saldoen mellem FTB, stats- regnskabet samt det seneste skøn i december fra 2006 til 2016. Tabel 2. DAU-saldoen i 2006-2016 på FTB, decemberskøn samt statsregnskabet Mia. kr. 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 FTB 42,6 75,1 71,3 -11,2 -81,8 -35,1 -89,5 -16,1 -11,1 -3,2 -35,5 Skøn, december 83,7 95,51) 59,1 -52,5 -95,3 -49,3 -67,7 -11,9 -2,1 8,2 -14,8 Statsregnskab 98,6 106,2 72,3 -29,8 -88,7 -33,1 -75,7 5,8 6,7 28,4 -2) 1) Der blev ikke udarbejdet skøn for DAU-saldoen i december 2007 pga. folketingsvalget den 13. november 2007. I stedet er anført skønnet fra Budgetoversigt 1, februar 2008. Til lovforslag nr. L 115 Folketinget 2016-17 AE002419 2) Statsregnskabet for 2016 planlægges offentliggjort medio marts 2017. Nationalbankens opgørelse af statens nettokassesaldo, der blev offentliggjort den 3. januar 2017, viser en saldo på -24,0 mia. kr. i 2016. Underskuddet på nettokassesaldoen er dermed 1,6 mia. kr. større end skønnet i december 2016. Forskellen i skønnet for statens nettokassesaldo samt sal- doens betydning for statens finanser, herunder DAU-sal- doen, vil der blive redegjort for, når statsregnskabet for 2016 foreligger medio marts 2017. Specifikation af bevillingsændringer på FTB 2016 Forslaget til lov om tillægsbevilling for 2016 udviser net- tomindrebevillinger på 2.646,3 mio. kr. under delloftet for driftsudgifter, nettomindrebevillinger på 542,3 mio. kr. un- der delloftet for indkomstoverførsler, nettomindrebevillinger på 3.824,2 mio. kr. på udgifter uden for loft samt nettome- rindtægter på 8.987,8 mio. kr. på indtægtsbudgettet, jf. tabel 3. Tabel 3. Hovedoversigt over nettoudgifter fordelt på udgiftslofter, FTB 2016 Mio. kr., 2016-pl Delloftet for driftsudgifter Delloftet for indkomstover- førsler Udgifter uden for loft Indtægtsbudget § 1. Dronningen § 2. Medlemmer af det kongelige hus m. fl. § 3. Folketinget 31,2 § 5. Statsministeriet -0,7 § 6. Udenrigsministeriet 1.001,2 § 7. Finansministeriet -1.010,9 154,9 8.167,5 § 8. Erhvervs- og Vækstministeriet 56,4 17,5 § 9. Skatteministeriet 235,3 734,9 § 11. Justitsministeriet 144,6 § 12. Forsvarsministeriet -65,1 -379,9 § 14. Udlændinge-, Integrations- og Boligministe- riet -391,4 -644,5 1.151,4 § 15. Social- og Indenrigsministeriet 38,6 -3.018,5 § 16. Sundheds- og Ældreministeriet -558,9 -872,6 § 17. Beskæftigelsesministeriet 118,6 102,2 334,9 1,9 § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet -130,7 § 20. Ministeriet for Børn, Undervisning og Lige- stilling -207,8 § 21. Kulturministeriet 2,9 § 22. Kirkeministeriet -0,1 § 24. Miljø- og Fødevareministeriet 107,8 § 28. Transportministeriet- og Bygningsministeriet 55,4 -862,0 433,1 § 29. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 149,1 12,0 181,3 § 35. Generelle reserver -2.194,6 -1.128,0 § 36. Pensionsvæsenet 4,0 § 37. Renter -6,0 § 38. Skatter og afgifter 210,0 I alt -2.646,3 -542,3 -3.824,2 8.987,8 De væsentligste bevægelser under delloftet for driftsud- gifter, delloftet for indkomstoverførsler, udgifter uden for loft samt indtægtsbudgettet gennemgås i det følgende. 1. Oversigt over væsentlige bevægelser under delloftet for driftsudgifter Nettomerbevillingen på § 6. Udenrigsministeriet på 1.001,2 mio. kr. kan primært henføres til opjusteringen af den del af udviklingsbistanden, som Udenrigsministeriet ad- ministrerer, jf. akt 40 af 15. december 2016. Opjusteringen foretages som følge af mindreudgifter på asylområdet. Nettomindrebevillingen på § 7. Finansministeriet på 1.010,9 mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter på 670,2 mio. kr. som følge af justerede BNI- og momsbidrag til EU samt udmøntning af reserven til flytning af statslige arbejdspladser. Nettomerbevillingen på § 8. Erhvervs- og Vækstministe- riet på 56,4 mio. kr. kan primært henføres til en række til- 2 trådte aktstykker samt medfinansiering af udgifter til flyt- ning af statslige arbejdspladser fra den til formålet afsatte reserve på § 7. Finansministeriet. Nettomerbevillingen på § 9. Skatteministeriet på 235,3 mio. kr. kan primært henføres til merudgifter på 299,0 mio. kr. til et nyt inddrivelsessystem, jf. fortroligt akt K af 28. april 2016, overførsler på i alt 26,2 mio. kr. til dataprojekter i andre ressortministerier i relation til nye ejendomsvurde- ringer, jf. akt. 77 af 13. maj 2016, og DUT-kompensation på 21,3 mio. kr. til kommunerne for administrative omkostnin- ger vedrørende overdragelse af ejerskab af it-system vedrø- rende Børne- og Ungeydelsen (BYS), jf. akt 133 af 15. juni 2016. Nettomerbevillingen på § 11. Justitsministeriet på 144,6 mio. kr. kan primært henføres til merudgifter til grænseind- satsen mv. på 211,1 mio. kr. Modsat er der mindreudgifter bl.a. som følge af udmøntning af dispositionsbegrænsninger vedr. effektivisering af indkøb mv. og begrænsning af stats- lige udgifter i 2016, der for § 11. Justitsministeriet udgør i alt 47,0 mio. kr. Nettomindrebevillingen på § 12. Forsvarsministeriet på 65,1 mio. kr. kan primært henføres til udmøntning af dispo- sitionsbegrænsninger vedr. effektivisering af indkøb mv. og begrænsning af statslige udgifter i 2016, der for § 12. For- svarsministeriet udgør i alt 98,2 mio. kr. Nettomindrebevillingen på § 14. Udlændinge- Integrati- ons- og Boligministeriet på 391,4 mio. kr. kan primært hen- føres til tilførsel af midler til del af udviklingsbistanden, som Udenrigsministeriet administrerer jf. akt 40 af 15. de- cember 2016. Opjusteringen foretages som følge af min- dreudgifter på asylområdet. Nettomindrebevillingen på § 16. Sundheds- og Ældremi- nisteriet på 558,9 mio. kr. kan primært henføres til overførs- ler i forbindelse med bloktilskudsaktstykket, jf. akt. 133 af 23. juni 2016 samt indtægter fra salg af SSI Diagnostica og overførsler til håndtering af Statens Serum Instituts under- skudsgrænse, jf. fortroligt akt. P af 15. juni 2016 og fortro- ligt akt. F af 8. december 2016. Nettomerbevillingen på § 17. Beskæftigelsesministeriet på 118,6 mio. kr. kan primært henføres til medfinansiering af udgifter til flytning af statslige arbejdspladser fra den til formålet afsatte reserve på § 7. Finansministeriet på 137,1 mio. kr, herunder særligt udgifter forbundet med overdragel- se af opgaver fra Arbejdsskadestyrelsen til Arbejdsmarke- dets Erhvervssikring i regi af ATP. Nettomindrebevillingen på § 19. Uddannelses- og Forsk- ningsministeriet på 130,7 mio. kr. kan primært henføres t udmøntning af dispositionsbegrænsninger vedr. effektivise- ring af indkøb mv. og begrænsning af statslige udgifter i 2016, der for § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet udgør i alt 123,3 mio. kr. Nettomindrebevillingen på § 20. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling på 207,8 mio. kr. kan primært henføres til nedskrivning af en reserve til initiativer, der medfører kommunale merudgifter samt udmøntning af dis- positionsbegrænsninger vedr. effektivisering af indkøb mv. og begrænsning af statslige udgifter i 2016, der for § 20. Mi- nisteriet for Børn, Undervisning og Ligestilling udgør i alt 137,4 mio. kr. Nettomerbevillingen på § 24. Miljø- og Fødevareministe- riet på 107,8 mio. kr. kan primært henføres til merudgifter på 74,9 mio. kr. som følge af aktstykke om udmøntning af reserve til initiativer i Fødevare- og landbrugspakken, jf. akt. 83 af 21. april 2016 og merudgifter på 25,0 mio. kr. som følge af aktstykke om udpegning af vandløb, jf. akt 118 af 23. juni 2016. Nettomerbevillingen på § 28. Transport- og Bygningsmi- nisteriet på 55,4 mio. kr. kan primært henføres til medfinan- siering af udgifter til flytning af statslige arbejdspladser fra den til formålet afsatte reserve på § 7. Finansministeriet, der for § 28. Transport- og Bygningsministeriet udgør i alt 83,7 mio. kr. I modsat retning trækker primært indtægter fra ind- skud af ejendomme i Statens Ejendomssalg A/S samt omdis- ponering af pulje til forbedring af kollektiv trafik. Nettomerbevillingen på § 29. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet på 149,1 mio. kr. kan primært henføres til udmøntningen af Aftale om vækst og udvikling i hele Dan- mark af februar 2016 Nettomindrebevillingen på § 35. Generelle reserver på 2.194,6 mio. kr. kan primært henføres til udmøntningen af § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag på en række ministerområder samt nulstilling af reserver mv. 2. Oversigt over væsentlige bevægelser for udgifter under delloftet for indkomstoverførsler Nettomindrebevillingen på § 14. Udlændinge- Integrati- ons- og Boligministeriet på 644,5 mio. kr. kan primært hen- føres til tilførsel af midler til del af udviklingsbistanden, som Udenrigsministeriet administrerer jf. akt 40 af 15. de- cember 2016. Opjusteringen foretages som følge af min- dreudgifter på asylområdet. Nettomerbevillingen på § 17. Beskæftigelsesministeriet på 102,2 mio. kr. kan primært henføres til merudgifter på 90 mio. kr. til nulstilling af en negativ budgetregulering vedr. boligydelsesområdet. 3. Oversigt over væsentlige bevægelser for udgifter uden for udgiftsloft Nettomerbevillingen på § 7. Finansministeriet på 154,9 mio. kr. kan primært henføres til nettomerudgifter vedrøren- de indskud af i alt 16 ejendomme i Statens Ejendomssalg A/S på 352,0 mio. kr. fordelt på to indskud, samt merudgif- ter på 132,0 mio. kr. til Danmarks bidrag til EU vedrørende told- og sukkerafgifter. Merudgiften til det danske toldbi- drag modgås af stigende danske toldindtægter for i alt 391,1 mio. kr. Nettomerbevillingen på § 9. Skatteministeriet på 734,9 mio. kr. kan henføres til kompensation til kommunerne for provenuvirkningen af fastfrysning af beskatningsgrundlaget for grundskylden i 2016, jf. akt 133 af 15. juni 2016. Nettomindrebevillingen på § 12. Forsvarsministeriet på 379,9 mio. kr. kan primært henføres til merindtægter på 451,8 mio. kr. på § 12.23.42. Provenu ved afhændelse af ejendomme samt modgående merudgifter på 61,5 mio. kr. på § 12.14.03. Bygge- og anlægsarbejder. 3 Nettomerbevillingen på § 14. Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet på 1.154,9 mio. kr. kan primært henføres til nulstilling af reserve vedr. kommunale indkomstoverførs- ler samt mindrebevilling som følge af ændret aktivitetsni- veau og finansieringsrente ved almene boliger. Nettomindrebevillingen på § 15. Social- og Indenrigsmi- nisteriet på 3.018,5 mio. kr. kan primært henføres til øgede indtægter på 2.531,5 mio. kr. som følge af indfrielse af Fure- sø Kommunes statslån. Hertil kommer mindreudgifter på i alt 487,2 mio. kr. vedrørende regulering af tilskud til kom- muner og regioner i forbindelse med bloktilskudsaktstykket, jf. akt. 133 af 23. juni 2016 og merudgifter på 225,0 mio. kr. vedr. forhøjelse af integrationstilskud til kommunerne, jf. akt. 82 af 4. maj 2016. Nettomindrebevillingen på § 16. Sundheds- og Ældremi- nisteriet på 872,6 mio. kr. kan henføres til tilbageførsel af kommunal medfinansiering til kommunerne, som kan hen- føres til merproduktivitet i regionerne.. Nettomerbevillingen på § 17. Beskæftigelsesministeriet på 334,9 mio. kr. kan primært henføres til udmøntning af kommunale reserver på bloktilskudsaktstykket på i alt 440,5 mio. kr., jf. akt 133 af 23. juni 2016. Nettomindrebevillingen på § 28. Transport- og Bygnings- ministeriet på 862 mio. kr. kan primært henføres til tilbage- førsler til Infrastrukturfonden på baggrund af billiggørelse af en række projekter samt øgede indtægter som følge af af- drag på stående lån vedr. Naviair. I modsat retning trækker primært omdisponering af pulje til forbedring af kollektiv trafik. Nettomindrebevillingen på § 35. Generelle reserver på 1.128,0 mio. kr. kan primært henføres til udmøntning af akt- stykke samt nulstilling af § 35.11.09. Midtvejs- og efterre- gulering af det kommunale bloktilskud mv. og § 35.11.35. Ramme til lempelser for erhvervslivet. 4. Oversigt over væsentlige bevægelser under ind- tægtsbudgettet Nettomerindtægten på § 8. Finansministeriet på 8.167,5 mio. kr. kan primært henføres til indtægter som følge af sta- tens salg af aktier i DONG Energy A/S i forbindelse med selskabets børsnotering i juni 2016. Nettomerindtægten på § 28. Transport- og Bygningsmini- steriet på 433,1 mio. kr. kan primært henføres til justering af udbyttebetaling fra DSB og Sund og Bælt. Nettomerindtægten på § 29. Energi-, Forsynings- og Kli- maministeriet på 181,3 mio. kr. kan primært henføres til ind- tægter fra en auktion over 1.800 MHz-frekvensbåndet. Nettomerindtægten på § 38. Skatter og afgifter på 210,0 mio. kr. kan primært henføres til en merindtægt på 200,0 mio. kr. som følge af, at muligheden for at udvide adgangen til frivillig indbetaling af acontoskat til dækning af skatten i særindkomsten for selskaber medfører en fremrykning af skattebetalingen, der ellers fremkommer som en restskat i året efter indkomståret. 4