Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 19. januar 2017

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19630

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L9/20161_L9_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 19. januar 2017
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af
    danske medlemmer til Europa-Parlamentet, lov om kommunale og regionale
    valg, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje
    (Hjælp til stemmeafgivning, valgret til Europa-Parlamentsvalg m.v. for personer med midlertidigt ophold i andre dele af riget,
    folkeafstemninger i henhold til særlig lov, ophængningstidspunkt for valgplakater m.v.)
    [af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)]
    1. Ændringsforslag
    Økonomi- og indenrigsministeren har stillet 7 ændrings-
    forslag til lovforslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2016 og var til
    1. behandling den 14. oktober 2016. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigs-
    udvalget. Udvalget skiftede den 12. december 2016 navn til
    Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og social- og indenrigsministeren sendte den
    24. juni 2016 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del – bi-
    lag 333 (folketingsåret 2015-16). Den 5. oktober 2016 send-
    te social- og indenrigsministeren de indkomne høringssvar
    og et notat herom til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 9 spørgsmål til social- og indenrigs-
    ministeren (fra den 28. november 2016 økonomi- og inden-
    rigsministeren) til skriftlig besvarelse, som denne har besva-
    ret.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-
    stiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændrings-
    forslag.
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovfor-
    slaget, som bl.a. er en udmøntning af beslutningsforslag nr.
    B 32 (folketingsåret 2015-16) om hjælp til stemmeafgivnin-
    gen, som blev fremsat af DF den 20. november 2015. Be-
    slutningsforslaget pålagde regeringen at ændre valglovene
    til folketings-, kommunal- og regionalvalg og valg til Euro-
    pa-Parlamentet inden udgangen af folketingsåret 2015-16,
    så personer med en funktionsnedsættelse, der skal afgive
    stemme til valg, kan få lov til at afgive deres stemme med
    den hjælp, de selv ønsker. Beslutningsforslaget pålagde
    samtidig regeringen at fremsende forslag om, at der ved valg
    stilles specielle eller elektroniske hjælpemidler i stemme-
    boksen til rådighed, som kan gøre det nemmere for personer
    med en funktionsnedsættelse at afgive deres stemme. DF’s
    medlemmer af udvalget er glade for, at alle partier i Folke-
    tinget støttede beslutningsforslaget og sikrede det en bred
    opbakning, så det enstemmigt blev vedtaget den 19. april
    2016 og nu kan udmøntes med dette lovforslag.
    Når en vælger har behov for hjælp til at afgive sin stem-
    me, ydes hjælpen efter den gældende lovgivning af to myn-
    dighedspersoner. Vælgeren har dog mulighed for selv at ud-
    pege en person, der kan hjælpe i stedet for en af de to myn-
    dighedspersoner. Det kan imidlertid virke intimiderende for
    den enkelte vælger, at der altid skal være en myndighedsper-
    son med inde i stemmeboksen, når vælgeren har behov for
    hjælp. Det har bl.a. Dansk Blindesamfund redegjort for. Er-
    faringerne med de eksisterende regler har faktisk også vist,
    at en del vælgere ikke ønsker en myndighedsperson til stede.
    Derfor lagde dette lovforslag (på baggrund af det oprindeli-
    ge beslutningsforslag fra DF) i udgangspunktet op til, at en
    vælger med et handicap, der har behov for hjælp til stemme-
    Til lovforslag nr. L 9 Folketinget 2016-17
    AX019630
    afgivningen, selv skulle kunne bestemme, at hjælpen alene
    skal ydes af en af vælgeren udpeget hjælper, dvs. uden at
    der samtidig skal medvirke en myndighedsperson.
    Økonomi- og indenrigsministeren har dog efterfølgende
    lyttet til de bekymringer, der var under 1. behandling af lov-
    forslaget fra en række ordførere, og har stillet ændringsfor-
    slag om at afgrænse gruppen af vælgere, der selv kan be-
    stemme, hvem de vil have hjælp af ved stemmeafgivningen.
    Ændringsforslagene indebærer, at vælgeren skal have en
    umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller
    psykisk funktionsnedsættelse for selv at kunne bestemme
    dette. Formålet med ændringsforslagene er at mindske risi-
    koen for, at personer, der reelt ikke har behov for hjælp til
    stemmeafgivningen, alligevel bestemmer sig for udelukken-
    de at få hjælp af en personligt udpeget hjælper. Formålet er
    altså at mindske risikoen for social kontrol af personer, der
    befinder sig i et afhængighedsforhold til en anden person, og
    denne ændring støtter DF. DF᾽s ønske var med det oprinde-
    lige beslutningsforslag at sikre en god valghandling for
    mennesker med handicap, og det mener DF stadig er muligt
    med ændringsforslagene.
    Ud over vedtagelsen af beslutningsforslag nr. B 32 har
    DF fået afsat midler i satspuljeaftalen 2017-2020 til hjælpe-
    midler ved stemmeafgivningen til personer med handicap.
    Satspuljepartierne blev enige om at afsætte midler til at sik-
    re, at det bliver lettere for personer med et handicap at fore-
    tage stemmeafgivningen ved egen hjælp, dvs. uden hjælp fra
    en personligt udpeget hjælper eller myndighedspersoner.
    Der afsættes i alt 2,1 mio. kr. i perioden 2017-2020.
    Dette lovforslag omhandler også andre forhold, f.eks. at
    valgretten til Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger
    udvides. Lovforslaget vil desuden bringe valgreglerne i
    overensstemmelse med det EU-retlige ligebehandlingsprin-
    cip, således at personer med dansk indfødsret ved flytning til
    Færøerne eller Grønland kan bevare deres valgret til Euro-
    pa-Parlamentet i samme omfang, som de ville kunne det ved
    flytning til udlandet.
    Lovforslaget medfører også ændringer af reglerne om be-
    gyndelsestidspunktet for ophængning af valgplakater, så der
    ved folketingsvalg først må ophænges valgplakater, når
    valget formelt er udskrevet. Den del vil sikkert give nogle
    udfordringer i praksis.
    Samlet set noterer DF med tilfredshed, at lovforslaget vil
    forbedre forholdene for vælgere med behov for hjælp, når de
    skal afgive deres stemme.
    Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
    vedtagelse med de under nr. 1, 4 og 5 stillede ændringsfor-
    slag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 2, 3, 6 og 7
    stillede ændringsforslag.
    Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at lovfor-
    slaget er et klart fremskridt for handicappedes muligheder
    for at deltage i valghandlinger på en måde, som tilgodeser
    deres egne behov og ønsker. EL kan ikke støtte økonomi- og
    indenrigsministerens ændringsforslag nr. 2, 3, 6 og 7, som
    EL mener er en unødig begrænsning af handicappedes mu-
    lighed for at gøre brug af den nye mulighed for at afgive de-
    res stemme med den personlige hjælper uden tilstedeværelse
    af myndighedsperson. Ministerens ændringsforslag nr. 2, 3,
    6 og 7 betyder, at man tager et skridt »tilbage« til en situati-
    on, hvor myndighedspersonerne skal vurdere, hvorvidt en
    vælgers handicap er »alvorligt nok«, hvilket social- og in-
    denrigsministeren i sit svar på spørgsmål 1 selv mener er
    uhensigtsmæssigt. EL er også enig i social- og indenrigsmi-
    nisterens svar på spørgsmål 3, hvor ministeren skriver:
    »Som det ligeledes fremgår af lovforslaget, må det antages,
    at det i langt de fleste tilfælde, hvor vælgeren udpeger en
    personlig hjælper, vil være udtryk for, at vælgeren har udpe-
    get en person, som vælgeren stoler på og føler sig tryg ved«.
    Dette er en argumentation, som regeringen synes at have
    forladt ved fremsættelsen af ændringsforslagene. Selvfølge-
    lig kan der være risiko for »social kontrol«, men det kan der
    også være ved den model, som økonomi- og indenrigsmini-
    steren nu stiller ændringsforslag om. Tilliden til, at borgeren
    har truffet det rigtige valg af personlig hjælper, bør derfor
    ifølge EL veje tungere.
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
    tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
    med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
    at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Til § 1
    Af økonomi- og indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget:
    1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 17, stk. 2, 1. og 3. pkt., ændres »nr. 2 og 3« til: »nr.
    4 og 5«.«
    [Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1]
    Af økonomi- og indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal
    (udvalget med undtagelse af EL):
    2) I det under nr. 5 foreslåede § 49, stk. 2, 3. pkt., indsæt-
    tes efter »ønske herom,«: »og er vælgerens ønske begrundet
    i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk el-
    ler psykisk funktionsnedsættelse,«.
    [Afgrænsning af gruppen af vælgere, der kan få hjælp til
    stemmeafgivningen på valgdagen alene af en personligt ud-
    peget hjælper]
    3) I det under nr. 12 foreslåede § 61, stk. 4, 4. pkt., ind-
    sættes efter »ønske herom,«: »og er vælgerens ønske be-
    grundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar
    fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse,«.
    [Afgrænsning af gruppen af vælgere, der kan få hjælp til
    brevstemmeafgivningen alene af en personligt udpeget hjæl-
    per]
    Af økonomi- og indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget:
    2
    4) I den under nr. 23 foreslåede § 96 b indsættes i stk. 1
    efter »Københavns Kommune«: », hvis der er truffet afgø-
    relse herom senest 7.-dagen før valgdagen«.
    [Fastsættelse af frist for optagelse på valglisten]
    Til § 2
    5) I den under nr. 6 foreslåede § 14 b indsættes i stk. 1
    efter »Københavns Kommune«: », hvis der er truffet afgø-
    relse herom senest 7.-dagen før valgdagen«.
    [Fastsættelse af frist for optagelse på valglisten]
    Af økonomi- og indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal
    (udvalget med undtagelse af EL):
    Til § 3
    6) I det under nr. 4 foreslåede § 55, stk. 2, 3. pkt., indsæt-
    tes efter »ønske herom,«: »og er vælgerens ønske begrundet
    i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk el-
    ler psykisk funktionsnedsættelse,«.
    [Afgrænsning af gruppen af vælgere, der kan få hjælp til
    stemmeafgivningen på valgdagen alene af en personligt ud-
    peget hjælper]
    7) I det under nr. 11 foreslåede § 67, stk. 4, 4. pkt., ind-
    sættes efter »ønske herom,«: »og er vælgerens ønske be-
    grundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar
    fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse,«.
    [Afgrænsning af gruppen af vælgere, der kan få hjælp til
    brevstemmeafgivningen alene af en personligt udpeget hjæl-
    per]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Der er tale om en konsekvensrettelse af henvisningen i §
    17, stk. 2, 1. og 3. pkt., som følge af den foreslåede indsæt-
    telse af to nye numre i § 17, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.
    1.
    Til nr. 2 og 3
    Formålet med ændringsforslagene er at mindske risikoen
    for, at personer, der reelt ikke har behov for hjælp til stem-
    meafgivningen, alligevel bestemmer, at hjælp til stemmeaf-
    givning alene skal ydes af en af vælgeren personligt udpeget
    hjælper, dvs. uden at der tillige skal medvirke en myndig-
    hedsperson. Formålet er således at mindske risikoen for så-
    kaldt social kontrol af personer, der befinder sig i et afhæn-
    gighedsforhold eller andet ulige forhold til en anden person.
    Med ændringsforslagene afgrænses gruppen af vælgere,
    der kan få hjælp til stemmeafgivningen på valgdagen (nr. 2)
    henholdsvis brevstemmeafgivningen (nr. 3) alene af en per-
    sonligt udpeget hjælper. Den ved lovforslaget foreslåede
    mulighed for at få hjælp alene af en personligt udpeget hjæl-
    per, dvs. uden at der tillige skal medvirke en myndigheds-
    person, forbeholdes således vælgere, der udtrykkeligt og
    utvetydigt kan tilkendegive et ønske herom, og som har en
    umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller
    psykisk funktionsnedsættelse. Betingelsen om, at vælgeren
    skal have en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar
    fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, er ny i forhold til
    lovforslaget.
    Med udtrykket »umiddelbart konstaterbar eller dokumen-
    terbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse« sigtes både
    til funktionsnedsættelser, som valgstyrerne, de tilforordnede
    vælgere og (ved brevstemmeafgivning) stemmemodtagerne
    umiddelbart kan se eller konstatere, og til funktionsnedsæt-
    telser, som vælgeren kan dokumentere.
    Omfattet af den foreslåede persongruppe vil således være
    vælgere med en funktionsnedsættelse, som umiddelbart kan
    ses eller konstateres, f.eks. i form af et eller flere brækkede
    lemmer m.v., brug af kørestol eller krykkestokke eller brug
    af mobilitystok eller førerhund og lign.
    Omfattet af den foreslåede persongruppe vil også være
    vælgere, der kan fremlægge dokumentation for en ikke
    umiddelbart synlig funktionsnedsættelse. Dokumentationen
    kan f.eks. foreligge i form af et ledsagekort udstedt af Dan-
    ske Handicaporganisationer, et parkeringskort for personer
    med handicap udstedt af Danske Handicaporganisationer, en
    lægeerklæring eller en erklæring eller attest udstedt af en of-
    fentlig myndighed.
    Vælgere, der ikke har en umiddelbart konstaterbar eller
    dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse,
    kan således efter ændringsforslagene ikke bestemme, at
    hjælp til stemmeafgivningen skal ydes alene af en personligt
    udpeget hjælper, dvs. uden at der tillige medvirker en myn-
    dighedsperson.
    Det vil være valgstyrerne, de tilforordnede vælgere eller
    (ved brevstemmeafgivning) stemmemodtagerne, der vurde-
    rer, om hjælpen kan ydes alene af en personligt udpeget
    hjælper. Hvor det vurderes, at hjælpen ikke kan ydes alene
    af en personligt udpeget hjælper, skal vælgeren i stedet til-
    bydes, at hjælpen kan ydes af en personligt udpeget hjælper
    sammen med en myndighedsperson, eller at hjælpen kan
    ydes af to myndighedspersoner.
    Ved valgstyrerens, den tilforordnede vælgers eller (ved
    brevstemmeafgivning) stemmemodtagerens vurdering af,
    om hjælpen kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper,
    er der ikke tale om en afgørelse i forvaltningslovens for-
    stand. Der er således ikke pligt for valgstyreren, den tilfor-
    ordnede vælger eller (ved brevstemmeafgivning) stemme-
    modtageren til at begrunde beslutningen herom over for
    vælgeren, til at give klagevejledning eller til – efter anmod-
    ning – at meddele beslutningen skriftligt. En vælger, der er
    utilfreds med en beslutning herom, har dog mulighed for at
    indgive en valgklage, jf. folketingsvalglovens § 88 og § 103
    og Europa-Parlamentsvalglovens § 38. Valgstyreren, den til-
    forordnede vælger eller (ved brevstemmeafgivning) stem-
    memodtageren bør efter omstændighederne i medfør af den
    almindelige vejledningspligt vejlede vælgeren om denne
    klagemulighed, som indebærer, at Folketinget træffer afgø-
    relse i sagen.
    Ændringsforslagene vil ud over på folketingsvalg finde
    anvendelse på folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg,
    da folketingsvalglovens regler om afstemning på valgdagen
    henholdsvis brevstemmeafgivning finder tilsvarende anven-
    3
    delse på folkeafstemninger, jf. folketingsvalglovens §§ 99
    og 100, og Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlaments-
    valglovens §§ 25 og 26.
    Til nr. 4
    Med ændringsforslaget fastsættes som sidste led i den
    foreslåede § 96 b, stk. 1, i folketingsvalgloven en frist for
    optagelse på valglisten af personer med dansk indfødsret
    med midlertidigt ophold på Færøerne eller i Grønland til fol-
    keafstemninger, der ikke afholdes i alle dele af riget.
    I overensstemmelse med den frist, der allerede gælder for
    optagelse på folketingsvalglisten af personer med dansk ind-
    fødsret, som har midlertidigt ophold i udlandet, jf. folke-
    tingsvalglovens § 18, stk. 6, sidste pkt., jf. § 2, og som også
    har ret til at deltage i folkeafstemninger, jf. folketingsvalglo-
    vens § 96, foreslås fristen for optagelse på valglisten af per-
    soner omfattet af den foreslåede § 96 a i folketingsvalgloven
    fastsat til 7.-dagen før valgdagen.
    For at en person med dansk indfødsret med midlertidigt
    ophold på Færøerne eller i Grønland, der opfylder betingel-
    serne for at have valgret til folkeafstemninger, der ikke af-
    holdes i alle dele af riget, kan optages på valglisten til en gi-
    ven folkeafstemning, jf. den foreslåede § 96 b, stk. 1 og 2, i
    folketingsvalgloven, skal der således senest 7.-dagen før
    valgdagen være truffet afgørelse herom af Københavns
    Kommune henholdsvis Valgnævnet.
    Ændringsforslaget ændrer ikke på den bemyndigelse til at
    fastsætte nærmere regler om optagelse på valglisten og om
    valglistens udarbejdelse (f.eks. om ansøgningsproceduren),
    som ministeren foreslås tillagt i medfør af den foreslåede
    bestemmelse i folketingsvalglovens § 96 b, stk. 4.
    Til nr. 5
    Med ændringsforslaget fastsættes som sidste led i den
    foreslåede § 14 b, stk. 1, i Europa-Parlamentsvalgloven en
    frist for optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg af
    personer med dansk indfødsret med midlertidigt ophold på
    Færøerne eller i Grønland.
    I overensstemmelse med den frist, der allerede gælder for
    optagelse på folketingsvalglisten af personer med dansk ind-
    fødsret, som har midlertidigt ophold i udlandet, jf. folke-
    tingsvalglovens § 18, stk. 6, sidste pkt., jf. § 2, og som også
    har adgang til at stemme ved Europa-Parlamentsvalg, jf. § 3,
    stk. 1, nr. 1, i Europa- Parlamentsvalgloven, foreslås fristen
    for optagelse på valglisten af personer omfattet af den fore-
    slåede § 3 a i Europa-Parlamentsvalgloven fastsat til 7.-dag-
    en før valgdagen.
    For at en person med dansk indfødsret med midlertidigt
    ophold på Færøerne eller i Grønland, der opfylder betingel-
    serne for at have valgret til Europa-Parlamentsvalg, kan op-
    tages på valglisten til Europa-Parlamentsvalg, jf. den fore-
    slåede § 14 b, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentsvalgloven,
    skal der således senest 7.-dagen før valgdagen være truffet
    afgørelse herom af Københavns Kommune henholdsvis
    Valgnævnet.
    Ændringsforslagene ændrer ikke på den bemyndigelse til
    at fastsætte nærmere regler om optagelse på valglisten og
    om valglistens udarbejdelse (f.eks. om ansøgningsprocedu-
    ren), som ministeren foreslås tillagt i medfør af den foreslåe-
    de bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b, stk.
    4.
    Til nr. 6 og 7
    Formålet med ændringsforslagene er at mindske risikoen
    for, at personer, der reelt ikke har behov for hjælp til stem-
    meafgivningen, alligevel bestemmer, at hjælp til stemmeaf-
    givning alene skal ydes af en af vælgeren personligt udpeget
    hjælper, dvs. uden at der tillige skal medvirke en myndig-
    hedsperson. Formålet er således at mindske risikoen for så-
    kaldt social kontrol af personer, der befinder sig i et afhæn-
    gighedsforhold eller andet ulige forhold til en anden person.
    Med ændringsforslagene afgrænses gruppen af vælgere,
    der kan få hjælp til stemmeafgivningen på valgdagen (nr. 6)
    henholdsvis brevstemmeafgivningen (nr. 7) alene af en per-
    sonligt udpeget hjælper. Den ved lovforslaget foreslåede
    mulighed for at få hjælp alene af en personligt udpeget hjæl-
    per, dvs. uden at der tillige skal medvirke en myndigheds-
    person, forbeholdes således vælgere, der udtrykkeligt og
    utvetydigt kan tilkendegive et ønske herom, og som har en
    umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller
    psykisk funktionsnedsættelse. Betingelsen om, at vælgeren
    skal have en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar
    fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, er ny i forhold til
    lovforslaget.
    Med udtrykket »umiddelbart konstaterbar eller dokumen-
    terbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse« sigtes både
    til funktionsnedsættelser, som valgstyrerne, de tilforordnede
    vælgere og (ved brevstemmeafgivning) stemmemodtagerne
    umiddelbart kan se eller konstatere, og til funktionsnedsæt-
    telser, som vælgeren kan dokumentere.
    Omfattet af den foreslåede persongruppe vil således være
    vælgere med en funktionsnedsættelse, som umiddelbart kan
    ses eller konstateres, f.eks. i form af et eller flere brækkede
    lemmer m.v., brug af kørestol eller krykkestokke eller brug
    af mobilitystok eller førerhund og lign.
    Omfattet af den foreslåede persongruppe vil også være
    vælgere, der kan fremlægge dokumentation for en ikke
    umiddelbart synlig funktionsnedsættelse. Dokumentationen
    kan f.eks. foreligge i form af et ledsagekort udstedt af Dan-
    ske Handicaporganisationer, et parkeringskort for personer
    med handicap udstedt af Danske Handicaporganisationer, en
    lægeerklæring eller en erklæring eller attest udstedt af en of-
    fentlig myndighed.
    Vælgere, der ikke har en umiddelbart konstaterbar eller
    dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse,
    kan således efter ændringsforslagene ikke bestemme, at
    hjælp til stemmeafgivningen skal ydes alene af en personligt
    udpeget hjælper, dvs. uden at der tillige medvirker en myn-
    dighedsperson.
    Det vil være valgstyrerne, de tilforordnede vælgere eller
    (ved brevstemmeafgivning) stemmemodtagerne, der vurde-
    rer, om hjælpen kan ydes alene af en personligt udpeget
    hjælper. Hvor det vurderes, at hjælpen ikke kan ydes alene
    af en personligt udpeget hjælper, skal vælgeren i stedet til-
    bydes, at hjælpen kan ydes af en personligt udpeget hjælper
    4
    sammen med en myndighedsperson, eller at hjælpen kan
    ydes af to myndighedspersoner.
    Ved valgstyrerens, den tilforordnede vælgers eller (ved
    brevstemmeafgivning) stemmemodtagerens vurdering af,
    om hjælpen kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper,
    er der ikke tale om en afgørelse i forvaltningslovens for-
    stand. Der er således ikke pligt for valgstyreren, den tilfor-
    ordnede vælger eller (ved brevstemmeafgivning) stemme-
    modtageren til at begrunde beslutningen herom over for
    vælgeren, til at give klagevejledning eller til – efter anmod-
    ning – at meddele beslutningen skriftligt. En vælger, der er
    utilfreds med en beslutning herom, har dog mulighed for at
    indgive en valgklage, jf. den kommunale og regionale valg-
    lovs § 93, stk. 1. Valgstyreren, den tilforordnede vælger el-
    ler (ved brevstemmeafgivning) stemmemodtageren bør efter
    omstændighederne i medfør af den almindelige vejlednings-
    pligt vejlede vælgeren om denne klagemulighed, som inde-
    bærer, at kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet
    træffer afgørelse i sagen med mulighed for, at sagen efter-
    følgende kan indbringes for Økonomi- og Indenrigsministe-
    riet.
    Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
    Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V)
    Hans Andersen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF)
    Karen J. Klint (S) Erik Christensen (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd.
    Ane Halsboe-Jørgensen (S) Yildiz Akdogan (S) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT)
    Lotte Rod (RV) Andreas Steenberg (RV) Trine Torp (SF) Jacob Mark (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    5
    Bilag
    Oversigt over bilag vedrørende L 9
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 Ændringsforslag fra social- og indenrigsministeren
    5 1. udkast til betænkning
    6 2. udkast til betænkning
    7 3. udkast til betænkning
    8 4. udkast til betænkning
    9 5. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 9
    Spm.nr. Titel
    1 MFU spm. om, hvem der kan gøre brug af ordningen med at have en
    personligt udpeget hjælper med ved en valghandling, til social- og in-
    denrigsministeren, og ministerens svar herpå
    2 MFU spm. om, hvordan det sikres, at det kun er de borgere, der har et
    reelt behov for at have en personlig hjælper med ved stemmeafgivel-
    sen, der får mulighed for det, til social- og indenrigsministeren, og mi-
    nisterens svar herpå
    3 MFU spm., om ministeren vil redegøre for sine overvejelser i forhold
    til at sikre, at ordningen ikke bliver misbrugt, f.eks. til at føre social
    kontrol i stemmeboksen, til social- og indenrigsministeren, og ministe-
    rens svar herpå
    4 Spm. om oversendelse af udkast til bekendtgørelser og indkomne hø-
    ringssvar i forbindelse med udmøntningen af lovforslaget, til social-
    og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå
    5 MFU spm. om, hvorfor man i 2009 ændrede det regelsæt, som mulig-
    gjorde, at blinde og svagsynede vælgere kunne forlange hjælp til valg-
    handlingen af en personligt udpeget hjælper, til social- og indenrigs-
    ministeren, og ministerens svar herpå
    6 MFU spm. om, hvordan det forholder sig med valghemmeligheden i
    andre lande, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar
    herpå
    7 Spm., om ministeren vil bekræfte, at der med lovforslaget ikke er tale
    om bemyndigelse til at indføre elektronisk stemmeafgivning, til soci-
    al- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå
    8 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der løbende er de relevante
    hjælpemidler til rådighed ved stemmeafgivningen, til social- og inden-
    rigsministeren, og ministerens svar herpå
    9 Spm. er tilbagetaget
    10 Spm. er tilbagetaget
    11 Spm. er tilbagetaget
    6
    12 Spm. er tilbagetaget
    13 MFU spm. om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag til lovfor-
    slaget, hvori der tages højde for, at det kun er vælgere med reelt behov
    for hjælp til stemmeafgivningen henholdsvis brevstemmeafgivningen,
    der kan få hjælp alene af en af vælgeren personligt udpeget hjælper, til
    økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå
    7