L 97 - svar på spm. 2 om, hvor mange fleksjobvisiterede skønnes at blive ramt af 5-ugers karensperioden, jf. lovforslaget § 1, nr. 11, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse af BEU spm 2 til L 97.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L97/spm/2/svar/1377417/1715247.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 25. januar 2017 J.nr. 2017-598 Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 2 (L 97 ), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Søren- sen. Spørgsmål nr. 2: ”Hvor mange fleksjobvisiterede skønnes at blive ramt af 5-ugers karensperioden, jf. lovforslaget § 1, nr. 11? Og hvad er de økonomiske konsekvenser af vedtagelsen af dette forslag sammenholdt med, at forslaget ikke bliver gennemført? ” Svar: De økonomiske konsekvenser af forslaget om at indføre en 5-ugers karensperiode og den samtidigt foreslåede fleksibilitet i kursusvalget er beregnet på baggrund af den samlede målgruppe for 6 ugers jobrettet uddannelse. Der er derfor ikke foreta- get en særskilt beregning af konsekvenserne for fleksjobvisiterede, jf. også spørgsmål 1. Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 1er data for aktiviteten i jobrettet uddannel- se behæftet med usikkerhed, men en opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra 2015 viser, at ud af godt 1.500 påbegyndte forløb inden for de før- ste 5 ugers ledighed, modtog under 1 pct. ledighedsydelse. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen Beskæftigelsesudvalget 2016-17 L 97 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Bilag Svar på BEU spm. 1 til L 97.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L97/spm/2/svar/1377417/1715248.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 25. januar 2017 J.nr. 2017-598 Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (L 97 ), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Søren- sen. Spørgsmål nr. 1: ”Hvor mange dagpengemodtagere skønnes at blive ramt af 5-ugers karensperioden, jf. lovforslaget § 1, nr. 4? Og hvad er de økonomiske konsekvenser af vedtagelsen af dette forslag sammenholdt med, at forslaget ikke bliver gennemført?” Svar: Med lovforslaget, der udmønter trepartsaftalen fra august 2016, gør vi hele ordnin- gen med 6 ugers jobrettet uddannelse meget mere fleksibel. Fremover kan ledige i målgruppen frit kombinere kurser i op til 6 ugers varighed inden for bestemte er- hvervsgrupper. For at økonomien i ordningen fortsat skal hænge sammen, blev parterne bag tre- partsaftalen enige om at indføre en 5 ugers karensperiode. Der er dog stadigvæk - i en 2-årig forsøgsperiode - en række kurser, der er undtaget fra karensperioden. Det er kurser, som er identificeret som særligt relevante for arbejdsmarkedets behov. Helt konkret har vi sammen med parterne udvalgt i alt 70 AMU-kurser. Det er fi- nansieret af en pulje og sker inden for de økonomiske rammer, som er forudsat i Trepartsaftalen. Forslaget om at indføre en karensperiode på 5 uger for at få ret til 6 ugers jobrettet uddannelse skal ses i sammenhæng hermed. I de økonomiske konsekvensberegninger er der taget udgangspunkt i den samlede målgruppe for 6 ugers jobrettet uddannelse, hvorunder dagpengemodtagere tilhø- rer. Der er derfor ikke foretaget en særskilt beregning af konsekvenserne for dag- pengemodtagere. Data for aktiviteten i jobrettet uddannelse er behæftet med usik- kerhed, men en opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra 2015 viser, at ud af godt 1.500 påbegyndte uddannelsesforløb inden for de første 5 ugers ledighed modtog godt 97 pct. dagpenge. I de økonomiske konsekvenser er det lagt til grund, at indførelse af en 5 ugers ka- rensperiode isoleret set indebærer mindreudgifter på 52 mio. kr. årligt. Baseret på en gennemsnitlig varighed på 5 uger pr. uddannelsesforløb svarer det til ca. 2.500 færre kursister i starten af ledighedsperioden. De ovenfor nævnte lempelser i flek- sibiliteten i kursusvalget indebærer modsat en merudgift på ca. 56 mio. kr. og for- Beskæftigelsesudvalget 2016-17 L 97 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 2 ventning om en stigning i antallet af kursister på ca. 2.700 med mere end 5 ugers ledighedsanciennitet. Samlet set indebærer de samlede ændringer af ordningen merudgifter på ca. 4,5 mio. kr. årligt og ca. 200 flere kursister årligt, når forslaget er fuldt indfaset. Som nævnt ovenfor er der som supplement til de foreslåede ændringer afsat en pul- je på 5 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 med henblik på at undtage uddannelser inden- for mangelområder fra den foreslåede karensperiode på 5 uger. Med midler fra pul- jen kan ca. 250 flere kursister i hvert af årene 2017 og 2018 gennemføre et uddan- nelsesforløb. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen