Fremsat den 25. januar 2017 af uddannelses- og forskningsministeren (Søren Pind)

Fremsat den 25. januar 2017 af uddannelses- og forskningsministeren (Søren Pind)
Forslag
til
Lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie
Forskningsfond
Kapitel 1
Lovens formål
§ 1. Formålet med loven er at fremme dansk forskning,
teknologiudvikling og innovation gennem rådgivning og til-
skud til forskning af høj kvalitet.
Stk. 2. Loven fastlægger rammerne for Danmarks Forsk-
nings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie
Forskningsfond.
Kapitel 2
Definitioner
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Anerkendte forskere: Personer, der i en årrække på vi-
denskabeligt plan aktivt har beskæftiget sig med forsk-
ning, og som er på mindst lektor- eller seniorforskerni-
veau.
2) Forskningskyndige: Personer på ph.d.-niveau, som en-
ten i en årrække på nationalt eller internationalt plan
har opnået indsigt i eller erfaring med varetagelse af
forskningsopgaver eller på ledelsesplan i en institution,
organisation eller virksomhed har beskæftiget sig ind-
gående med forskningsadministration, forskningsledel-
se, forskningsformidling eller forskningspolitik.
Kapitel 3
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
§ 3. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
er et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning.
§ 4. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
har til formål at fremme udviklingen af dansk forskning,
teknologiudvikling og innovation til gavn for samfundet.
Stk. 2. Rådet giver uddannelses- og forskningsministeren,
Folketinget og øvrige ministre uafhængig og sagkyndig råd-
givning om forskning, teknologiudvikling og innovation på
overordnet niveau, herunder om kommende behov på områ-
det.
Stk. 3. Rådet giver rådgivning efter anmodning eller på
eget initiativ.
Stk. 4. Rådet formidler bredt sin rådgivning efter stk. 2 og
3.
§ 5. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
skal inddrage relevante nationale og internationale erfarin-
ger og tendenser i sin rådgivning. Rådgivningen skal være
baseret på dokumentation, undersøgelser, analyser og eva-
lueringer inden for forskning, teknologiudvikling og innova-
tion.
§ 6. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
fremlægger efter offentlig debat en årlig rapport, der inde-
holder rådets vurdering af den generelle udvikling, kvalitet i
international sammenhæng og samfundsmæssig relevans i
dansk forskning, teknologiudvikling og innovation samt rå-
dets anbefalinger på baggrund heraf.
§ 7. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
består af en formand og otte øvrige medlemmer.
Stk. 2. Rådsmedlemmerne, herunder formanden, udpeges
af uddannelses- og forskningsministeren i deres personlige
egenskab efter åbent opslag.
Stk. 3. Rådsmedlemmerne, herunder formanden, kan ikke
samtidig sidde i bestyrelsen for Danmarks Frie Forsknings-
fond, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond, be-
styrelsen for Danmarks Innovationsfond, udvalg under Dan-
marks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks In-
novationsfond.
§ 8. Et flertal af medlemmerne af Danmarks Forsknings-
og Innovationspolitiske Råd, herunder formanden, skal være
anerkendte forskere eller forskningskyndige.
Stk. 2. Rådet skal sammensættes sådan, at det samlet re-
præsenterer erfaring med
Lovforslag nr. L 118 Folketinget 2016-17
Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 16/044158
CE000480
1) forskning, teknologiudvikling og innovation i offentligt
regi, herunder offentlig-privat forsknings- og innovati-
onssamarbejde,
2) forskning, teknologiudvikling og innovation i privat re-
gi, herunder i små og mellemstore virksomheder,
3) forskning, teknologiudvikling og innovation i internati-
onalt regi og
4) anvendelse og kommercialisering af forskningsresulta-
ter.
§ 9. Medlemmerne af Danmarks Forsknings- og Innovati-
onspolitiske Råd, herunder formanden, udpeges for en peri-
ode på indtil 3 år. Genudpegning er mulig, indtil et medlem
har været udpeget i samlet 6 år, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan undta-
gelsesvis forlænge udpegningsperioderne for rådsmedlem-
merne, herunder formanden, for en begrænset periode ud
over de perioder, som er anført i stk. 1.
§ 10. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
udarbejder en forretningsorden, som offentliggøres på rådets
hjemmeside efter orientering af uddannelses- og forsknings-
ministeren.
§ 11. Sekretariatsbetjeningen af Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd varetages af en særlig enhed i Ud-
dannelses- og Forskningsministeriet eller en særlig enhed i
en statslig myndighed under ministeriet.
Kapitel 4
Danmarks Frie Forskningsfond
§ 12. Danmarks Frie Forskningsfond er et uafhængigt or-
gan inden for den statslige forvaltning.
Stk. 2. Fondens virksomhed finansieres ved en almindelig
bevilling på de årlige bevillingslove. Fonden kan derudover
tildeles særlige bevillinger på de årlige bevillingslove.
Stk. 3. Fonden kan modtage tilskud og gaver fra anden si-
de end bevillingslovene.
§ 13. Danmarks Frie Forskningsfond har til hovedformål
at styrke kvaliteten af dansk forskning ved at give tilskud in-
den for sin almindelige bevilling til konkrete forskningsakti-
viteter baseret på forskernes egne initiativer.
Stk. 2. Fondens tilskud efter stk. 1 skal gives til henholds-
vis enkelte videnskabelige forskningsområder, tværviden-
skabelig forskning og dansk forsknings internationale aktivi-
teter.
Stk. 3. Fonden skal udvikle det forskningsfaglige niveau i
Danmark og skal prioritere mulighederne for nybrud i forsk-
ningen.
Stk. 4. Fonden skal bidrage til at styrke formidlingen af
forskningsresultater.
§ 14. Danmarks Frie Forskningsfond giver tilskud til kon-
krete forskningsaktiviteter inden for politisk fastsatte temaer
eller virkemidler, når der er fastsat særlig bevilling hertil på
de årlige bevillingslove.
§ 15. Danmarks Frie Forskningsfond kan deltage i inter-
nationalt forskningssamarbejde, hvis samarbejdet vurderes
at være til gavn for dansk forskning.
Stk. 2. Fonden kan som led i arbejdet efter stk. 1 beslutte
at fordele op til 20 pct. af fondens årlige almindelige bevil-
ling til uddeling i internationale fora.
§ 16. Danmarks Frie Forskningsfond giver uddannelses-
og forskningsministeren, Folketinget og øvrige ministre råd-
givning om forskning inden for alle videnskabelige forsk-
ningsområder.
Stk. 2. Fonden giver rådgivning efter anmodning eller på
eget initiativ.
Stk. 3. Fonden bistår efter anmodning Danmarks Forsk-
nings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Akkrediterin-
gsinstitution og Akkrediteringsrådet med rådgivning om
forskning.
Stk. 4. Fonden kan efter anmodning bistå andre offentlige
og private institutioner med rådgivning om forskning. An-
modes fonden om bistand til vurdering af ansøgninger, som
den offentlige eller private institution modtager, kan fonden
yde rådgivningen ved at anvise navne på anerkendte forske-
re uden for fonden.
Bestyrelse
§ 17. Danmarks Frie Forskningsfond ledes af en bestyrel-
se.
§ 18. Bestyrelsen består af en formand og otte øvrige
medlemmer, som alle skal være anerkendte forskere.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden,
udpeges af uddannelses- og forskningsministeren i deres
personlige egenskab efter åbent opslag.
Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden,
kan ikke samtidig sidde i Danmarks Forsknings- og Innova-
tionspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Grundforsk-
ningsfond, bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond, ud-
valg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg un-
der Danmarks Innovationsfond.
§ 19. Bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, ud-
peges for en periode på indtil 4 år. Genudpegning er mulig,
indtil et medlem har været udpeget i samlet 6 år, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan undta-
gelsesvis forlænge udpegningsperioderne for bestyrelses-
medlemmerne, herunder formanden, for en begrænset perio-
de ud over de perioder, som er anført i stk. 1.
§ 20. Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden, udfor-
mer hvert tredje år fondens strategi og afgiver en årlig beret-
ning om fondens virke.
Stk. 2. Bestyrelsens forretningsorden, strategi og beret-
ning, jf. stk. 1, skal offentliggøres på fondens hjemmeside
efter orientering af uddannelses- og forskningsministeren.
Udvalg
§ 21. Bestyrelsen nedsætter og navngiver efter egen vur-
dering op til seks stående udvalg til at tildele bevillinger til
2
konkrete forskningsaktiviteter efter § 13, stk. 1, og bistå
med rådgivning efter § 16.
Stk. 2. Bestyrelsen fastlægger grænserne mellem de ståen-
de udvalg, så udvalgene tilsammen dækker alle videnskabe-
lige forskningsområder. Opdelingen mellem udvalgene til-
passes løbende den forskningsfaglige udvikling.
Stk. 3. Som ét af de stående udvalg efter stk. 1 kan besty-
relsen nedsætte et tværfagligt udvalg, som kan bestå af med-
lemmer af de andre stående udvalg, til varetagelse af tvær-
faglige opgaver.
Stk. 4. Bestyrelsen kan nedsætte særlige ad hoc-udvalg til
at tildele bevillinger til konkrete forskningsaktiviteter efter §
14.
§ 22. Bestyrelsen har ikke selv bevillingskompetence.
Stk. 2. Bestyrelsen fordeler midler fra fondens almindeli-
ge bevilling til de stående udvalg, jf. § 21, stk. 1, der inden
for hver sit område tildeler bevillinger.
Stk. 3. Bestyrelsen kan mellem de stående udvalg fordele
op til 20 pct. af midlerne efter stk. 2 til særlige initiativer,
herunder tværfaglige og tværgående initiativer.
Stk. 4. Bestyrelsen fordeler særlige bevillinger til særlige
ad hoc-udvalg, jf. § 21, stk. 4, eller til de stående udvalg.
§ 23. Bestyrelsen udpeger op til 75 medlemmer, herunder
formænd, til de stående udvalg, jf. § 21, stk. 1, og skal i den
forbindelse tilstræbe en ligelig kønssammensætning.
Stk. 2. Udvalgsmedlemmerne, herunder formændene, skal
være anerkendte forskere.
Stk. 3. Udvalgsmedlemmerne, herunder formændene, ud-
peges i deres personlige egenskab efter åbent opslag. Der
skal i det enkelte stående udvalg være bred faglig dækning
inden for udvalgets virke og bred erfaring både inden for
dansk og international forskning.
Stk. 4. Udvalgsmedlemmerne, herunder formændene, kan
ikke samtidig sidde i Danmarks Forsknings- og Innovations-
politiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Grundforsknings-
fond, bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond eller besty-
relsen for Danmarks Frie Forskningsfond.
§ 24. Udvalgsmedlemmer, herunder formændene, til de
stående udvalg, jf. § 21, stk. 1, udpeges for en periode på
indtil 4 år. Genudpegning er mulig, indtil et medlem har væ-
ret udpeget i samlet 6 år, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bestyrelsen kan undtagelsesvis forlænge udpeg-
ningsperioderne for udvalgsmedlemmerne, herunder for-
mændene, for en begrænset periode ud over de perioder,
som er anført i stk. 1.
§ 25. Bestyrelsen udpeger et begrænset antal medlemmer,
herunder formænd, til de særlige ad hoc-udvalg, jf. § 21, stk.
4, og skal i den forbindelse tilstræbe en ligelig kønssammen-
sætning.
Stk. 2. Udvalgsmedlemmerne, herunder formændene, skal
være anerkendte forskere.
Stk. 3. Udvalgsmedlemmerne, herunder formændene, ud-
peges i deres personlige egenskab for en begrænset periode.
§ 26. Udvalgene udarbejder en forretningsorden, der god-
kendes af bestyrelsen og offentliggøres på fondens hjemme-
side.
Sekretariat
§ 27. Sekretariatsbetjeningen af Danmarks Frie Forsk-
ningsfond varetages af Uddannelses- og Forskningsministe-
riet eller en eller flere statslige myndigheder under ministe-
riet.
Bevillingsfunktion m.v.
§ 28. Danmarks Frie Forskningsfond skal tildele bevillin-
ger til konkrete forskningsaktiviteter efter § 13, stk. 1, og §
14 efter ansøgning i åben konkurrence på baggrund af of-
fentliggjorte kriterier. Ansøgningerne undergives en forsk-
ningsfaglig kvalitetsvurdering under relevant inddragelse af
eksterne bedømmere.
Stk. 2. Fondens bevillingsfunktion skal varetages efter
ensartede retningslinjer og opslag, der er fastsat af bestyrel-
sen og offentliggjort på fondens hjemmeside.
Stk. 3. En bevilling tildeles en fysisk eller juridisk person
efter fondens vurdering i forhold til det konkrete virkemid-
del.
§ 29. Danmarks Frie Forskningsfond kan alene fordele
midler til tildeling i internationale fora efter § 15, stk. 2, hvis
bevillingerne bliver tildelt i åben konkurrence og efter en
forskningsfaglig kvalitetsvurdering.
§ 30. Danmarks Frie Forskningsfonds bevillingsfunktion
udøves i koordination med Danmarks Innovationsfond,
Danmarks Grundforskningsfond og andre relevante aktører.
§ 31. Danmarks Frie Forskningsfond kan efter en konkret
vurdering træffe afgørelse om en karensperiode for en ansø-
ger på op til 2 år i følgende tilfælde:
1) Ansøger har indsendt en ansøgning, der kvalitetsmæs-
sigt ligger langt fra at komme i betragtning.
2) Ansøger er kendt videnskabeligt uredelig.
Stk. 2. Kriterierne for fastsættelse af en karensperiode ef-
ter stk. 1 skal være offentliggjort på forhånd.
§ 32. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om Danmarks Frie Forskningsfonds bevil-
lingsfunktion, herunder om:
1) Indkaldelse af ansøgninger og kravene hertil.
2) Formkrav, herunder om digital kommunikation og om
tidsfrister.
3) Mulighed for afvisning af ansøgninger som følge af
manglende overholdelse af formkrav.
4) Økonomiske og administrative vilkår, der kan stilles
som betingelse for tildeling og anvendelse af en bevil-
ling.
5) Adgang til at træffe afgørelse om en karensperiode, jf.
§ 31.
6) Vilkår for bevillingsmodtageres regnskabsaflæggelse,
faglig afrapportering og revision, herunder krav om be-
villingsmodtageres deltagelse i evalueringer også efter
bevillingens ophør.
3
7) Bortfald af bevilling og tilbagebetaling af udbetalt til-
skud i tilfælde, hvor bevillingsmodtager har mislig-
holdt betingelserne for bevillingen.
8) Rammerne for vurdering af inhabilitet.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om adgang til delegation inden for Dan-
marks Frie Forskningsfond, herunder til sekretariatet, af be-
villings- og rådgivningskompetence, dog ikke vedrørende
forhold af principiel karakter.
Klageadgang
§ 33. Danmarks Frie Forskningsfonds afgørelser om be-
villing efter § 13, stk. 1, og § 14 samt afgørelser om karens-
perioder efter § 31 kan for så vidt angår retlige spørgsmål
indbringes for uddannelses- og forskningsministeren senest
4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Klagen sendes til Danmarks Frie Forskningsfond.
Fonden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest vide-
resende klagen, sagens dokumenter samt fondens udtalelse
til sagen til uddannelses- og forskningsministeren.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler for klagebehandlingen, herunder om fri-
ster og hvilke dokumenter, der skal indsendes.
Kapitel 5
Tilsyn og bemyndigelse
§ 34. Uddannelses- og forskningsministeren fører tilsyn
med Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og
Danmarks Frie Forskningsfond.
§ 35. Uddannelses- og forskningsministeren kan bemyn-
dige en statslig myndighed under ministeriet eller andre
statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende
minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
uddannelses- og forskningsministeren.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsæt-
te regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet
i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørel-
serne ikke skal kunne påklages.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om udøvelsen af de beføjelser, som en an-
den statslig myndighed efter forhandling med vedkommen-
de minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.
Kapitel 6
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 36. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2. Lov om forskningsrådgivning m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 365 af 10. april 2014, ophæves.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 322 af 30. marts 2014 om be-
villingsfunktionen m.v. under Det Frie Forskningsråd forbli-
ver i kraft, indtil den ændres eller ophæves.
Stk. 4. Bemyndigelser udstedt til faglige forskningsråd
under Det Frie Forskningsråd eller til Det Frie Forsknings-
råds sekretariat i medfør af lov om forskningsrådgivning
m.v. forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves.
Stk. 5. Medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovati-
onspolitiske Råd fortsætter som medlemmer indtil udløbet
af deres nuværende periode med mulighed for genudpeg-
ning, hvis genudpegning kan ske efter de nye regler.
Stk. 6. Medlemmer af bestyrelsen for Det Frie Forsk-
ningsråd fortsætter som medlemmer af bestyrelsen for Dan-
marks Frie Forskningsfond indtil udløbet af deres nuværen-
de periode med mulighed for genudpegning, hvis genudpeg-
ning kan ske efter de nye regler.
Stk. 7. De faglige forskningsråd under Det Frie Forsk-
ningsråd fortsætter som stående udvalg efter denne lov, ind-
til bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond beslutter
andet.
Stk. 8. Medlemmer af faglige forskningsråd under Det
Frie Forskningsråd fortsætter som medlemmer af de stående
udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond med mulighed
for genudpegning, hvis genudpegning kan ske efter de nye
regler.
Stk. 9. Klager over afgørelser truffet af faglige forsknings-
råd under Det Frie Forskningsråd, som er indgivet før lovens
ikrafttræden, afgøres efter de hidtil gældende regler.
Kapitel 7
Ændringer i anden lovgivning
Uddannelses- og Forskningsministeriet
§ 37. I lov om Danmarks Grundforskningsfond, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 367 af 10. april 2014, foretages følgende
ændringer:
1 I § 2, stk. 1, nr. 2, ændres »Det Frie Forskningsråd« til:
»Danmarks Frie Forskningsfond«.
2 I § 5, 1. pkt. ændres »Det Frie Forskningsråd« til: »Dan-
marks Frie Forskningsfond«, og »lov om forskningsrådgiv-
ning m.v.« ændres til: »lov om Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forsknings-
fond«.
§ 38. I lov nr. 306 af 29. marts 2014 om Danmarks Inno-
vationsfond foretages følgende ændring:
1. I § 8, stk. 1, 2. pkt., og § 18, stk. 2, 2. pkt., ændres »lov
om forskningsrådgivning m.v.« til: »lov om Danmarks
Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie
Forskningsfond«.
§ 39. I lov om sektorforskningsinstitutioner, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 581 af 1. juni 2014, foretages følgende æn-
dringer:
1. I § 1, stk. 3, § 3, stk. 2, og § 4, stk. 7, 2. pkt., ændres »Det
Frie Forskningsråd« til: »Danmarks Frie Forskningsfond«.
2. I § 4, stk. 7., 1. pkt., ændres »lov om forskningsrådgiv-
ning« til: »lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspo-
litiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond«.
4
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
§ 40. I lov nr. 536 af 6. juni 2007 om De Nationale Geo-
logiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, som ænd-
ret ved § 4 i lov nr. 310 af 29. marts 2014, foretages følgen-
de ændring:
1. I § 10, stk. 2, 2. pkt., ændres »Det Frie Forskningsråd« til:
»Danmarks Frie Forskningsfond«.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
§ 41. I lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkono-
miske Råd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054 af 21. august
2007, som ændret ved lov nr. 583 af 18. juni 2012 og lov nr.
1751 af 27. december 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 2, stk. 3, 4. pkt., og stk. 4, 4. pkt., ændres »Det Frie
Forskningsråd« til: »Danmarks Frie Forskningsfond«.
Kulturministeriet
§ 42. I lov nr. 224 af 27. marts 1996 om forskning ved ar-
kiver, biblioteker, museer m.v., som ændret ved § 14 i lov
nr. 1373 af 28. december 2011 og § 7 i lov nr. 310 af 29.
marts 2014, foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres »Det Frie Forskningsråd« til:
»Danmarks Frie Forskningsfond«.
§ 43. I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
854 af 11. juli 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 444 af 23.
maj 2012, § 8 i lov nr. 310 af 29. marts 2014, § 3 i lov nr.
552 af 2. juni 2014 og § 1 i lov nr. 1553 af 13. december
2016, foretages følgende ændring:
1. I § 47, stk. 2, nr. 1, ændres »Det Frie Forskningsråd« til:
»Danmarks Frie Forskningsfond«.
Miljø- og Fødevareministeriet
§ 44. I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 17. af 4. ja-
nuar 2017, foretages følgende ændring:
1. I § 104, stk. 1, 5. pkt., ændres »Det Frie Forskningsråd«
til: »Danmarks Frie Forskningsfond«.
§ 45. I landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 20.
af 4. januar 2017, foretages følgende ændring:
1. I § 8, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2. pkt., ændres
»Det Frie Forskningsråd« til: »Danmarks Frie Forsknings-
fond«.
Sundheds- og Ældreministeriet
§ 46. I lov nr. 593 af 14. juni 2011 om videnskabsetisk
behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter,
som ændret ved lov nr. 604 af 18. juni 2012, § 6 i lov nr.
310 af 29. marts 2014 og § 37 i lov nr. 620 af 8. juni 2016,
foretages følgende ændring:
1. I § 38, stk. 1, nr. 2, ændres »Det Frie Forskningsråd« til:
»Danmarks Frie Forskningsfond«.
Skatteministeriet
§ 47. I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af
29. januar 2016, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1745 af
27. december 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 48 E, stk. 4, ændres »Det Frie Forskningsråd« til:
»Danmarks Frie Forskningsfond«, og »lov om forsknings-
rådgivning m.v.« ændres til: »lov om Danmarks Forsknings-
og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forsknings-
fond«.
§ 48. I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1.
september 2016, som ændret ved § 5 i lov nr. 1554 af 13.
december 2016, § 2 i lov nr. 1553 af 13. december 2016 og
§ 2 i lov nr. 1665 af 20. december 2016, foretages følgende
ændring:
1. I § 8 H, stk. 2, 2. pkt., ændres »Det Frie Forskningsråd«
til: »Danmarks Frie Forskningsfond«.
Udenrigsministeriet
§ 49. I lov nr. 554 af 18. juni 2012 om Dansk Institut for
Internationale Studier, som ændret ved § 2 i lov nr. 656 af
12. juni 2013, foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 2, nr. 1, ændres »Det Frie Forskningsråd« til:
»Danmarks Frie Forskningsfond«.
Kapitel 8
Territorial gyldighed
§ 50. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Lovens formåls- og definitionsbestemmelser
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Danmarks Frie Forskningsfond
3.3.1. Nyt navn
3.3.1.1. Gældende ret
3.3.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.2. Status som uafhængigt organ
3.3.2.1. Gældende ret
3.3.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.3. Fondens formål og opgaver
3.3.3.1. Gældende ret
3.3.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.4. Udvidet mulighed for at udføre allokeringsopgaver vedrørende midler til tematisk forskning
3.3.4.1. Gældende ret
3.3.4.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.5. Organisering af fonden, herunder bestyrelsens ledelsesret og kompetence til at udpege medlem-
mer til udvalg
3.3.5.1. Gældende ret
3.3.5.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.6. Præcisering af sekretariatets status ved delegation
3.3.6.1. Gældende ret
3.3.6.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.7. Bevillingsfunktion
3.3.7.1. Gældende ret
3.3.7.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.8. Mulighed for fastsættelse af karensperiode
3.3.8.1. Gældende ret
3.3.8.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.9. Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
3.3.9.1. Gældende ret
3.3.9.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.10. Klageadgang og indførsel af remonstrationsordning
3.3.10.1. Gældende ret
3.3.10.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Tilsyn og bemyndigelse
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Ændringer i anden lovgivning
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
6
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at etablere en ny, samlet og
struktureret regulering af Danmarks Forsknings- og Innova-
tionspolitiske Råd og Det Frie Forskningsråd, som foreslås
navngivet Danmarks Frie Forskningsfond.
Lovforslaget bygger på aftale af 13. oktober 2016 om
rammerne for Danmarks Frie Forskningsfond mellem den
daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Det Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folke-
parti.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og
Det Frie Forskningsråd reguleres i dag sammen med Udval-
gene vedrørende Videnskabelig Uredelighed ved lov om
forskningsrådgivning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af
10. april 2014. Samtidig med dette lovforslag fremsætter re-
geringen forslag til ny hovedlov om videnskabelig uredelig-
hed m.v. Sammen skal de to lovforslag erstatte lov om
forskningsrådgivning m.v.
Lovforslaget viderefører de gældende rammer for Dan-
marks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, som fortsat
skal have til formål at fremme udviklingen af dansk forsk-
ning, teknologiudvikling og innovation til gavn for samfun-
det og skal give uddannelses- og forskningsministeren, Fol-
ketinget og øvrige ministre uafhængig og sagkyndig rådgiv-
ning om forskning, teknologiudvikling og innovation. Der
foreslås endvidere en lovfæstelse af rådets status som uaf-
hængigt organ inden for den statslige forvaltning, ligesom
der foreslås visse sproglige præciseringer bl.a. i forhold til
rådets formål, afrapportering samt udpegning og sammen-
sætning af rådet.
Størstedelen af de eksisterende rammer for Det Frie
Forskningsråd videreføres ligeledes. Dette indebærer bl.a.,
at Danmarks Frie Forskningsfond skal have til hovedformål
at styrke kvaliteten af dansk forskning ved at give tilskud til
konkrete forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne
initiativer og skal rådgive uddannelses- og forskningsmini-
steren, Folketinget og øvrige ministre om forskning inden
for alle videnskabelige forskningsområder.
I øvrigt indeholder lovforslaget elementerne fra den politi-
ske aftale, herunder nyt navn (Danmarks Frie Forsknings-
fond), udvidet mulighed for at udføre allokeringsopgaver
vedrørende midler til tematisk forskning, mulighed for at
fastsætte karensperiode for ansøgere samt kompetence for
bestyrelsen til at udpege medlemmer og formænd til under-
liggende udvalg. Hertil kommer bl.a. en lovfæstelse af fon-
dens status som uafhængigt organ inden for den statslige
forvaltning, fleksibilitet ved tildeling af bevilling samt ind-
førsel af remonstrationsordning ved klage.
Ved den nye hovedlov foreslås endvidere en vis omroke-
ring og justering også i forhold til de dele af det nuværende
lovgrundlag, der i sin substans videreføres i den nye lov.
2. Baggrund
Reguleringen af Danmarks Forsknings- og Innovationspo-
litiske Råd og Det Frie Forskningsråd har sit udspring i den
politiske aftale om en reform af forskningsrådssystemet,
som blev vedtaget i 2002. Reformen blev implementeret
gennem Folketingets vedtagelse i 2003 af lov om forsk-
ningsrådgivning m.v., jf. lov nr. 405 af 28. maj 2003.
Da lov om forskningsrådgivning m.v. trådte i kraft den 1.
januar 2004, regulerede den Danmarks Forskningspolitiske
Råd (nu Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske
Råd), Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forsknings-
råd, Koordinationsudvalget og Udvalgene vedrørende Vi-
denskabelig Uredelighed.
Efterfølgende har Folketinget vedtaget en række æn-
dringslove til lov om forskningsrådgivning m.v. Ændringer-
ne er bl.a. foretaget på baggrund af to aftaler på området,
henholdsvis aftale af 17. december 2009 om revision af lov
om forskningsrådgivning m.v. og aftale af 3. oktober 2013
om Danmarks Innovationsfond. Aftalen fra 2009 omhandle-
de bl.a. nedlæggelse af Koordinationsudvalget. Aftalen fra
2013 angik bl.a. nedlæggelse af Det Strategiske Forsknings-
råd i forbindelse med etablering af Danmarks Innovations-
fond samt justerede rammer for Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd. De senere lovændringer har med-
ført, at flere kapitler og paragraffer i loven er ophævet. I sin
nuværende form fremstår loven dermed mindre hensigts-
mæssigt opbygget.
I efteråret 2014 blev der foretaget en international evalue-
ring af Det Frie Forskningsråd. Evalueringen var meget po-
sitiv, men indeholdt dog enkelte anbefalinger til ændringer
af rammerne i loven.
Som nævnt i afsnit 1 fremsætter regeringen samtidig med
dette lovforslag forslag til ny hovedlov om videnskabelig
uredelighed m.v., hvor der bl.a. foreslås ændringer vedrø-
rende håndtering af sager om videnskabelig uredelighed. Så-
danne sager vil dermed ikke fremadrettet blive reguleret af
lov om forskningsrådgivning m.v.
På ovenstående baggrund blev der den 13. oktober 2016
indgået en politisk aftale mellem den daværende regering
(Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedsli-
sten, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om rammerne for
Danmarks Frie Forskningsfond. Partierne er med aftalen
enige om at videreføre de store dele af den gældende regule-
ring, som har fungeret tilfredsstillende for Danmarks Forsk-
nings- og Innovationspolitiske Råd og Det Frie Forsknings-
råd.
7
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd fik ju-
steret rammerne ved en lovændring i 2014 på baggrund af
den politiske aftale fra 2013 nævnt ovenfor, og partierne er
enige om ikke at foretage yderligere materielle ændringer i
disse rammer.
For så vidt angår Det Frie Forskningsråd er partierne eni-
ge om nyt navn (Danmarks Frie Forskningsfond), mulighed
for at fastsætte karensperiode for ansøgere, adgang til at ud-
føre allokeringsopgaver vedrørende midler til tematisk
forskning samt kompetence for bestyrelsen til at udpege
medlemmer til underliggende udvalg. Ikke alle de foreslåede
ændringer hidrører fra den internationale evaluering fra ef-
teråret 2014.
Endelig er partierne enige om at foretage visse ændringer
og justeringer af mere teknisk karakter, særligt opdatering af
lovens formåls- og definitionsbestemmelse, præcisering af
organernes retlige status, fleksibilitet ved tildeling af bevil-
ling samt indførsel af remonstrationsordning ved klage.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Lovens formåls- og definitionsbestemmelser
3.1.1. Gældende ret
Af den gældende lov fremgår, at uddannelses- og forsk-
ningsministeren til styrkelse af forskningskvaliteten, koordi-
nering og internationalisering af dansk forskning og formid-
ling og anvendelse af forskningsresultater nedsætter Dan-
marks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Det Frie
Forskningsråd.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har
efter loven til hovedformål at fremme udviklingen af dansk
forskning, teknologiudvikling og innovation til gavn for
samfundet ved at give uddannelses- og forskningsministe-
ren, Folketinget og øvrige ministre en uafhængig og sagkyn-
dig rådgivning inden for forskning, teknologiudvikling og
innovation på overordnet niveau. Rådet har alene en rådgiv-
ningsfunktion.
Det Frie Forskningsråd har både en bevillingsfunktion og
en rådgivningsfunktion. Rådet har til hovedformål at støtte
konkrete forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne
initiativer og give rådgivning om forskning i tilknytning her-
til.
Den gældende lov indeholder definitioner på anerkendte
forskere, forskningskyndige samt rådgivning om forskning.
Anerkendte forskere defineres som personer, der i en år-
række på videnskabeligt plan aktivt har beskæftiget sig med
forskning, og som er på mindst lektor- eller seniorforskerni-
veau. Forskningskyndige defineres som personer på ph.d.-
niveau, som enten i en årrække på nationalt eller internatio-
nalt plan har opnået indsigt i eller erfaring med varetagelse
af forskningsopgaver eller på ledelsesplan i en institution,
organisation eller virksomhed har beskæftiget sig indgående
med forskningsadministration, forskningsledelse, forsk-
ningsformidling eller forskningspolitik. Endelig defineres
rådgivning om forskning som rådgivning, der kan vedrøre
alle aspekter af forskning, herunder politiske og faglige
aspekter.
3.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Som i den nuværende lov lægges der op til at fastslå, hvil-
ke formål loven samlet varetager. Med den foreslåede § 1
vil formålet med loven være at fremme dansk forskning,
teknologiudvikling og innovation gennem rådgivning og til-
skud til forskning af høj kvalitet. Det følger videre, at loven
fastlægger rammerne for Danmarks Forsknings- og Innova-
tionspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond.
Forslaget er en opdatering af den overordnede formålsbe-
stemmelse i den gældende lov med henblik på at reflektere
de opgaver, som Danmarks Forsknings- og Innovationspoli-
tiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond skal løse.
Den overordnede formålsbestemmelse skal ses i sammen-
hæng med den nærmere beskrivelse af de formål og opga-
ver, som Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske
Råd og Danmarks Frie Forskningsfond skal varetage, jf.
særligt forslagets § 4 og §§ 13-16. Der er ikke tilsigtet æn-
dringer i hovedformålet for de to organer. Det bemærkes, at
både Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og
Danmarks Frie Forskningsfond som hidtil varetager rådgiv-
ningsopgaver, og at der ikke er tilsigtet ændringer i omfan-
get heraf.
Det foreslås i § 2 at videreføre de gældende definitioner af
anerkendte forskere og forskningskyndige. Den gældende
definition af rådgivning om forskning foreslås derimod ikke
videreført. Det vurderes, at definitionen over tid har mistet
sin betydning.
3.2. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
3.2.1. Gældende ret
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd er
som nævnt i afsnit 1 reguleret ved lov om forskningsrådgiv-
ning m.v. Rådet har eksisteret i sin nuværende form siden
den 1. april 2014. Før det har Danmarks Forskningspolitiske
Råd (2004-2014), Danmarks Forskningsråd (1996-2003) og
tidligere endnu Forskningspolitisk Råd (1989-1996) været
politisk rådgivningsorgan på forskningsområdet.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har til
hovedformål at fremme udviklingen af dansk forskning, tek-
nologiudvikling og innovation til gavn for samfundet ved at
give uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og
øvrige ministre en uafhængig og sagkyndig rådgivning in-
den for forskning, teknologiudvikling og innovation på
overordnet niveau. Rådgivningen skal være baseret på doku-
mentation, undersøgelser, analyser og evalueringer inden for
forskning, teknologiudvikling og innovation. Rådet skal des-
uden styrke formidlingen af dansk politik inden for forsk-
ning, teknologiudvikling og innovation.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd frem-
lægger en årlig rapport, der indeholder rådets vurdering af
8
og anbefalinger til den generelle udvikling i dansk forsk-
ning, teknologiudvikling og innovation, herunder kvalitet i
international sammenhæng og samfundsmæssig relevans.
Af den gældende lov fremgår det ikke eksplicit af lovbe-
stemmelserne, hvilken retlig status Danmarks Forsknings-
og Innovationspolitiske Råd har. Det fremgår af bemærknin-
gerne, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 3432, at
der med loven ikke var tilsigtet ændringer i rådets hidtidige
status som særligt statsligt forvaltningssubjekt.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds udta-
lelser kan efter den gældende bestemmelse i § 6 i lov om
forskningsrådgivning m.v. ikke indbringes for anden admi-
nistrativ myndighed. Af bemærkningerne, jf. Folketingsti-
dende 2002-03, tillæg A, side 3432, fremgår, at bestemmel-
sen alene er en præcisering af, at der ikke er administrativ
rekursadgang over udtalelser og vurderinger afgivet af Dan-
marks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. Som et uaf-
hængigt råd, der alene giver forskningspolitisk rådgivning,
udfærdiger rådet ikke retsakter i forvaltningsretlig forstand,
og det indgår ikke i det almindelige administrative hierarki.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd består
af en formand og 8 øvrige medlemmer. Formanden og de
øvrige medlemmer af rådet udpeges af uddannelses- og
forskningsministeren i deres personlige egenskab, i praksis
efter åbent opslag. Medlemmerne udpeges for 3 år med mu-
lighed for genudpegning én gang. Et flertal af rådets med-
lemmer, herunder formanden, skal være anerkendte forskere
eller forskningskyndige. Rådet skal sammensættes sådan, at
det samlet repræsenterer erfaring med 1) forskning, teknolo-
giudvikling og innovation i både offentligt og privat regi,
herunder offentlig-privat forsknings- og innovationssamar-
bejde, 2) anvendelse og kommercialisering af forskningsre-
sultater, 3) teknologiudvikling og innovation i det private er-
hvervsliv, herunder i små og mellemstore virksomheder, og
4) forskning, teknologiudvikling og innovation i internatio-
nalt regi.
Uddannelses- og forskningsministerens udpegning af
medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspoliti-
ske Råd er omfattet af bestemmelserne om offentlige ud-
valg, kommissioner og lignende i lov om ligestilling af kvin-
der og mænd. I medfør af disse regler bør rådet have en lige-
lig sammensætning af kvinder og mænd.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd sekre-
tariatsbetjenes af en særlig enhed i Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet.
3.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det foreslås i § 3 at lovfæste, at Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd er et uafhængigt organ inden for
den statslige forvaltning. Der er dermed som hidtil tale om
en selvstændig offentlig myndighed inden for den statslige
forvaltning, men uden for det administrative hierarki, og rå-
det er derved bl.a. ikke underlagt uddannelses- og forsk-
ningsministerens instruktionsbeføjelse. Rådet er i hele sin
virksomhed som hidtil underlagt de love og andre gældende
regler, som regulerer offentlig virksomhed.
Rådets formålsbestemmelse foreslås videreført i § 4, såle-
des at rådet har til formål at fremme udviklingen af dansk
forskning, teknologiudvikling og innovation til gavn for
samfundet. Rådet giver uddannelses- og forskningsministe-
ren, Folketinget og øvrige ministre uafhængig og sagkyndig
rådgivning om forskning, teknologiudvikling og innovation
på overordnet niveau, herunder om kommende behov på
området. Rådet giver rådgivning efter anmodning eller på
eget initiativ. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske
Råd formidler bredt sin rådgivning.
Det foreslås i § 5, at rådet som hidtil skal inddrage rele-
vante nationale og internationale erfaringer og tendenser i
sin rådgivning. Rådgivningen skal være baseret på doku-
mentation, undersøgelser, analyser og evalueringer inden for
forskning, teknologiudvikling og innovation.
Det foreslås i § 6 præciseret, at rådet efter offentlig debat
fremlægger en årlig rapport, der indeholder rådets vurdering
af den generelle udvikling, kvalitet i international sammen-
hæng og samfundsmæssig relevans i dansk forskning, tekno-
logiudvikling og innovation samt rådets anbefalinger på
baggrund heraf.
Med § 7 foreslås, at Danmarks Forsknings- og Innovati-
onspolitiske Råd som hidtil består af en formand og otte øv-
rige medlemmer. Rådsmedlemmerne, herunder formanden,
udpeges som hidtil af uddannelses- og forskningsministeren
i deres personlige egenskab, idet det præciseres, at udpeg-
ningen sker efter åbent opslag, som det også er sket i prak-
sis. Rådsmedlemmerne, herunder formanden, kan som hidtil
ikke samtidig sidde i bestyrelsen for Danmarks Frie Forsk-
ningsfond, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond,
bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond, udvalg under
Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Dan-
marks Innovationsfond.
Det foreslås i § 8 at videreføre, at et flertal af medlemmer-
ne af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd,
herunder formanden, skal være anerkendte forskere eller
forskningskyndige. Der foreslås en sproglig justering med
forslaget om, at rådet skal sammensættes sådan, at det sam-
let repræsenterer erfaring med 1) forskning, teknologiudvik-
ling og innovation i offentligt regi, herunder offentlig-privat
forsknings- og innovationssamarbejde, 2) forskning, tekno-
logiudvikling og innovation i privat regi, herunder i små og
mellemstore virksomheder, 3) forskning, teknologiudvikling
og innovation i internationalt regi og 4) anvendelse og kom-
mercialisering af forskningsresultater.
Med § 9 foreslås en lidt mere fleksibel model for udpeg-
ning end hidtil, idet det foreslås, at medlemmerne af Dan-
marks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, herunder
formanden, udpeges for en periode på indtil 3 år, og at gen-
udpegning er mulig, indtil et medlem har været udpeget i
samlet 6 år. Som hidtil foreslås, at uddannelses- og forsk-
ningsministeren undtagelsesvis kan forlænge udpegningspe-
rioderne for rådsmedlemmerne, herunder formanden, for en
begrænset periode ud over de normale udpegningsperioder.
9
I § 10 foreslås, at rådet udarbejder en forretningsorden,
som offentliggøres på rådets hjemmeside efter orientering af
uddannelses- og forskningsministeren. Kravet om offentlig-
gørelse er begrundet i hensynet til åbenhed om rådets virk-
somhed, mens det tidligere krav om godkendelse fra uddan-
nelses- og forskningsministeren ikke findes nødvendig.
Endelig foreslås i § 11, at sekretariatsbetjeningen af rådet
som hidtil varetages af en særlig enhed i Uddannelses- og
Forskningsministeriet eller i en særlig enhed i en statslig
myndighed under ministeriet. Organisatorisk varetages se-
kretariatsfunktionerne således af en anden myndighed end
rådet. Sekretariatet betragtes dog funktionelt som en del af
det organ, det betjener, dvs. sekretariatsfunktionen anses
som en del af Danmarks Forsknings- og Innovationspoliti-
ske Råd.
3.3. Danmarks Frie Forskningsfond
3.3.1. Nyt navn
3.3.1.1. Gældende ret
Det Frie Forskningsråd er som nævnt i afsnit 1 reguleret
ved lov om forskningsrådgivning m.v. Det Frie Forsknings-
råd har eksisteret i sin nuværende form siden den 1. januar
2004, hvor også Det Strategiske Forskningsråd blev oprettet
på baggrund af en politisk aftale fra 2002 om reform af det
forskningsrådgivende system. Før det varetog seks statslige
forskningsråd opgaven med at udmønte forskningsbevillin-
ger.
Det Frie Forskningsråd har til hovedformål at støtte kon-
krete forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initia-
tiver, dvs. på baggrund af forskernes individuelle ansøgnin-
ger. Det Frie Forskningsråd giver endvidere uddannelses- og
forskningsministeren rådgivning om forskning inden for alle
videnskabelige forskningsområder. Folketinget og enhver
minister kan indhente tilsvarende rådgivning om forskning
fra rådet.
Det Frie Forskningsråd er i dag det eneste bevillingsgiven-
de organ på forsknings- og innovationsområdet inden for
Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort, der benæv-
nes råd.
3.3.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at Det Frie Forskningsråd skifter navn til
Danmarks Frie Forskningsfond. Derved flugter navnet bedre
med formålet og med navnene for de øvrige bevillingsgiven-
de organer inden for Uddannelses- og Forskningsministeri-
ets ressort, dvs. Danmarks Grundforskningsfond og Dan-
marks Innovationsfond. Som det Frie Forskningsråd skal
fonden have til hovedformål at give tilskud til konkrete
forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer.
Fonden skal også fortsat rådgive uddannelses- og forsk-
ningsministeren, Folketinget og øvrige ministre om forsk-
ning inden for alle videnskabelige forskningsområder. Det
nye navn er således ikke en nedprioritering af fondens råd-
givningsopgaver, der foreslås videreført uændret.
Forslaget om at ændre navnet har en række lovmæssige
konsekvenser. Det gælder titlen på lovforslaget (forslag til
lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
og Danmarks Frie Forskningsfond) samt navnet på organet
igennem lovforslaget.
Som det nærmere gennemgås i afsnit 3.5 foreslås endvide-
re en række konsekvensændringer i anden lovgivning, hvor
der i dag henvises til Det Frie Forskningsråd.
3.3.2. Status som uafhængigt organ
3.3.2.1. Gældende ret
Af den gældende lov fremgår det ikke eksplicit af lovbe-
stemmelserne, hvilken retlig status Det Frie Forskningsråd
har. Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende
2002-03, tillæg A, side 3432, at der med loven ikke var til-
sigtet ændringer i rådets hidtidige status som særligt statsligt
forvaltningssubjekt.
3.3.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det foreslås med § 12 at lovfæste, at Danmarks Frie
Forskningsfond, ligesom Det Frie Forskningsråd i dag, er et
uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning. Der er
dermed som hidtil tale om en selvstændig offentlig myndig-
hed, inden for den statslige forvaltning, men uden for det ad-
ministrative hierarki, og fonden er derved bl.a. ikke under-
lagt uddannelses- og forskningsministerens instruktionsbe-
føjelse. Fonden er i hele sin virksomhed som hidtil underlagt
de love og andre gældende regler, som regulerer offentlig
virksomhed. Det foreslås præciseret, at fondens virksomhed
finansieres ved dels en almindelig bevilling (der som hidtil
vil variere fra år til år som led i de politiske forhandlinger
om finansloven), dels eventuelle særlige bevillinger på de
årlige bevillingslove. Den gældende hjemmel til at modtage
tilskud og gaver fra anden side end bevillingslovene videre-
føres.
3.3.3. Fondens formål og opgaver
3.3.3.1. Gældende ret
Det Frie Forskningsråd har som anført ovenfor til hoved-
formål at støtte konkrete forskningsaktiviteter baseret på
forskernes egne initiativer, dvs. på baggrund af forskernes
individuelle ansøgninger. Støtten uddeles i åben konkurren-
ce og efter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering. Det helt
grundlæggende fokus for rådet er således de frie emner, den
åbne konkurrence og den forskningsfaglige kvalitet, ofte be-
tegnet som excellence. Rådet skal sikre støtte til både enkel-
te videnskabelige forskningsområder, til tværvidenskabelig
forskning og til dansk forsknings internationale aktiviteter.
Det Frie Forskningsråd giver endvidere uddannelses- og
forskningsministeren rådgivning om forskning inden for alle
10
videnskabelige forskningsområder. Folketinget og enhver
minister kan indhente tilsvarende rådgivning om forskning
fra rådet. Rådgivningen sker efter anmodning eller på eget
initiativ. Efter anmodning kan rådet endvidere bistå offentli-
ge og private institutioner med rådgivning om forskning.
Det Frie Forskningsråd kan som led i arbejdet med inter-
nationalisering af dansk forskning deltage i internationalt
forskningssamarbejde inden for rådets bevillingsfunktion,
hvis samarbejdet af bestyrelsen vurderes at være til gavn for
dansk forskning. Bestyrelsen kan beslutte at fordele op til 20
pct. af den enkelte bevilling på de årlige finanslove til inter-
nationale fora, hvis bevillingerne vil blive fordelt i åben
konkurrence og efter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering.
Fordelingen af midler til internationale fora forudsætter god-
kendelse af uddannelses- og forskningsministeren, for så
vidt angår de retlige rammer for det internationale forums
fordeling af midlerne, dets generelle bevillingsforudsætnin-
ger og dets regnskabsaflæggelse.
3.3.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det foreslås med § 13, at Danmarks Frie Forskningsfond,
ligesom Det Frie Forskningsråd i dag, har til hovedformål at
styrke kvaliteten af dansk forskning ved at give tilskud in-
den for sin almindelige bevilling til konkrete forskningsakti-
viteter baseret på forskernes egne initiativer. Det helt grund-
læggende fokus for fonden skal dermed fortsat være de frie
emner, den åbne konkurrence og den forskningsfaglige kva-
litet, ofte betegnet som excellence. Fondens tilskud skal som
hidtil gives til enkelte videnskabelige forskningsområder, til
tværvidenskabelig forskning og til dansk forsknings interna-
tionale aktiviteter. Fonden skal fortsat udvikle det forsk-
ningsfaglige niveau i Danmark og skal prioritere mulighe-
derne for nybrud i forskningen samt bidrage til at styrke for-
midlingen af forskningsresultater.
Som det nærmere fremgår af 3.3.4.2. foreslås der med §
14 en udvidet mulighed for Danmarks Frie Forskningsfond
til at udføre allokeringsopgaver vedrørende midler til tema-
tisk forskning.
Med forslagets § 15 kan Danmarks Frie Forskningsfond
som hidtil deltage i internationalt forskningssamarbejde,
hvis samarbejdet vurderes at være til gavn for dansk forsk-
ning, og fonden kan som led heri beslutte at fordele op til 20
pct. af fondens årlige almindelige bevilling til uddeling i in-
ternationale fora. Efter forslagets § 29 kan fonden som hidtil
alene fordele midler til tildeling til sådanne internationale
fora, hvis bevillingerne bliver tildelt i åben konkurrence og
efter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering.
Endelig følger det af forslagets § 16, at Danmarks Frie
Forskningsfond som hidtil giver uddannelses- og forsk-
ningsministeren, Folketinget og øvrige ministre rådgivning
om forskning inden for alle videnskabelige forskningsområ-
der. Fonden giver rådgivning efter anmodning eller på eget
initiativ. Som hidtil bistår fonden efter anmodning Dan-
marks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks
Akkrediteringsinstitution og Akkrediteringsrådet med råd-
givning om forskning, ligesom andre offentlige og private
institutioner kan anmode fonden om rådgivning om forsk-
ning, herunder bistand til vurdering af ansøgninger, som den
offentlige eller private institution modtager.
3.3.4. Udvidet mulighed for at udføre allokeringsopgaver
vedrørende midler til tematisk forskning
3.3.4.1. Gældende ret
Det Frie Forskningsråd har i dag mulighed for i særlige
tilfælde at støtte politisk prioriterede virkemidler, hvor der
er givet bevillingsmæssig hjemmel hertil, jf. § 7, stk. 4, i lov
om forskningsrådgivning m.v. Eksempelvis hvor der fra po-
litisk hold er afsat en øremærket bevilling til udmøntning
via brede opslag rubriceret efter videnskabelige hovedområ-
der, som f.eks. bevillinger til fremme af forskningsledere
el.lign. Der er derimod ikke adgang til, at rådet udmønter
midler til særlige temaer, som f.eks. til forskning i bæredyg-
tigt landbrug el.lign.
3.3.4.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det foreslås i § 14, at Danmarks Frie Forskningsfond får
en udvidet mulighed for at udmønte politisk afsatte midler
til forskning. Udmøntning af midler til politisk fastsatte te-
maer eller virkemidler kan alene ske i det omfang, der er gi-
vet særlig bevilling hertil på de årlige finanslove.
Baggrunden for forslaget er et ønske om at give Danmarks
Frie Forskningsfond bedre mulighed for at udmønte midler
til tematisk forskning, der ligger uden for Danmarks Innova-
tionsfonds fokusområde. Danmarks Innovationsfond har til
formål at give tilskud til udvikling af viden og teknologi,
herunder højteknologi, der fører til styrkelse af forskning og
innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i
Danmark. Fokus for Danmarks Innovationsfond er således
rettet mod erhvervslivet. Det vurderes, at Danmarks Frie
Forskningsfond kan have bedre muligheder og forudsætnin-
ger end Danmarks Innovationsfond for at udmønte midler til
tematisk forskning i det omfang, der er tale om temaer, der
ikke ligger inden for Danmarks Innovationsfonds fokusom-
råde.
Hovedformålet for Danmarks Frie Forskningsfond er fort-
sat at udmønte tilskud til forskning baseret på forskernes eg-
ne initiativer, jf. afsnit 3.3.3.2. Fondens årlige almindelige
bevilling på finansloven skal som hidtil gå til sådanne til-
skud og andre aktiviteter i forbindelse med fondens almin-
delige virke, som det har været hidtidig praksis for Det Frie
Forskningsråd. Den almindelige bevilling kan således ikke
udmøntes til forskning i politisk fastsatte emner.
Da udmøntning af midler til tematisk forskning ofte vil
have tværvidenskabelig eller nichepræget karakter, vurderes
det hensigtsmæssigt at give bestyrelsen mulighed for at ned-
sætte særlige ad hoc-udvalg til at varetage udmøntningen af
politisk afsatte midler. Bevillinger til forskning baseret på
forskernes egne (frie) initiativer udmøntes som hidtil af fon-
dens stående udvalg.
11
3.3.5. Organisering af fonden, herunder bestyrelsens ledel-
sesret og kompetence til at udpege medlemmer til udvalg
3.3.5.1. Gældende ret
Det Frie Forskningsråd består i dag af en bestyrelse og et
antal faglige forskningsråd.
Bestyrelsen består af en formand og otte øvrige medlem-
mer, som alle skal være anerkendte forskere. Uddannelses-
og forskningsministeren udpeger formanden og medlem-
merne i deres personlige egenskab. Udpegningen sker efter
åbent opslag. Formand og medlemmer udpeges for en perio-
de på 4 år. Genudpegning kan ske for 2 år.
Bestyrelsen har ikke bevillingskompetence, men nedsætter
og navngiver op til seks faglige forskningsråd og fordeler
rådets bevillinger på finansloven mellem de faglige forsk-
ningsråd. De faglige forskningsråd udmønter derefter bevil-
linger inden for hvert sit område. Der er i dag nedsat fem
faglige forskningsråd: Det Frie Forskningsråd | Kultur og
Kommunikation (FKK), Det Frie Forskningsråd | Natur og
Univers (FNU), Det Frie Forskningsråd | Samfund og Er-
hverv (FSE), Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom
(FSS) og Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion
(FTP).
De faglige forskningsråd kan efter gældende lov alene til-
dele bevillinger personligt til hovedansøgeren, som er an-
svarlig for bevillingen, jf. § 13, stk. 2, i lov om forsknings-
rådgivning m.v. Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folke-
tingstidende 2009-10, A, L 192 som fremsat, side 14, at der
er tale om lovregulering af hidtidig praksis om at udstede
bevillinger til hovedansøgeren personligt, og at overhead til
administration vil tilfalde den eller de institutioner el.lign.,
som i bevillingsperioden er berettigede dertil efter de til
enhver tid gældende regler.
Uddannelses- og forskningsministeren udpeger op til 75
medlemmer til de faglige forskningsråd. Medlemmerne af
de faglige forskningsråd skal som bestyrelsen være anerken-
dte forskere. Medlemmerne udpeges i deres personlige
egenskab og således, at der i det enkelte råd opnås bred fag-
lig dækning inden for rådets virke og bred erfaring både in-
den for dansk og international forskning. Medlemmerne ud-
peges for en periode på 4 år. Genudpegning kan ske for 2 år.
Uddannelses- og forskningsministerens udpegning af
medlemmer af Det Frie Forskningsråds bestyrelse og faglige
forskningsråd er omfattet af bestemmelserne om offentlige
udvalg, kommissioner og lignende i lov om ligestilling af
kvinder og mænd. I medfør af disse regler bør de faglige
forskningsråd have en ligelig sammensætning af kvinder og
mænd.
3.3.5.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Evalueringen fra 2014, jf. afsnit 2, anbefaler, at der sikres
en passende uafhængighed mellem Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet og Det Frie Forskningsråd, og at Det Frie
Forskningsråd får øget autonomi som samlet råd. Det indi-
keres i evalueringsrapporten, at en større autonomi for Det
Frie Forskningsråd kan opnås ved, at bestyrelsen for Det
Frie Forskningsråd får en mere markant og selvstændig pro-
fil.
I evalueringen peges derudover på, at der er behov for
større transparens i processen ved udpegning af medlemmer
til Det Frie Forskningsråds faglige forskningsråd og besty-
relse. Det anbefales i den forbindelse, at kompetencekrav og
proceduren ved udpegning af medlemmerne af Det Frie
Forskningsråds faglige forskningsråd og bestyrelse defineres
klarere og offentliggøres. Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet kan tiltræde anbefalingerne i evalueringen i forhold
til at sikre en passende uafhængighed mellem Uddannelses-
og Forskningsministeriet og Danmarks Frie Forskningsfond
samt en mere markant og selvstændig profil for bestyrelsen.
På den baggrund foreslås som noget nyt med § 23, at ret-
ten til at udpege medlemmer af underliggende udvalg over-
går fra uddannelses- og forskningsministeren til bestyrelsen.
Bestyrelsen skal herunder også udpege formænd for de en-
kelte udvalg. Med § 17 foreslås det endvidere præciseret, at
bestyrelsen leder Danmarks Frie Forskningsfond, dvs. at be-
styrelsen har det overordnede ansvar for de opgaver, som
fonden skal udføre efter loven.
Ud over armslængde til uddannelses- og forskningsmini-
steren giver de foreslåede ændringer bestyrelsen for Dan-
marks Frie Forskningsfond en mere markant profil og større
tyngde i forhold til bestyrelsens overordnede styring af fon-
dens aktiviteter og medvirker samtidig til en større autonomi
for Danmarks Frie Forskningsfond som samlet organ. For-
slaget medvirker endvidere til at skabe klarere linjer og øget
gennemskuelighed ved at placere kandidatvurdering og be-
slutningskompetence vedrørende udpegningen af medlem-
mer til Danmarks Frie Forskningsfonds underliggende ud-
valg i et og samme organ.
Derudover foreslås det at fastholde den hidtidige overord-
nede struktur sådan, at Danmarks Frie Forskningsfond som
hidtil består af en bestyrelse og et antal underliggende ståen-
de udvalg, der varetager udmøntning af fondens almindelige
bevilling.
Efter § 18 består bestyrelsen som hidtil af en formand og
otte øvrige medlemmer, som alle skal være anerkendte for-
skere. Bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, udpe-
ges som hidtil af uddannelses- og forskningsministeren i de-
res personlige egenskab efter åbent opslag. Bestyrelsesmed-
lemmerne, herunder formanden, kan som hidtil ikke samti-
dig sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske
Råd, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond, besty-
relsen for Danmarks Innovationsfond, udvalg under Dan-
marks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks In-
novationsfond.
Det fastsættes i § 19, at bestyrelsesmedlemmerne, herun-
der formanden, som hidtil udpeges for en periode på indtil 4
år. Genudpegning er mulig, indtil et medlem har været ud-
peget i samlet 6 år. Herved gives en lidt større fleksibilitet
ved udpegning end hidtil. Uddannelses- og forskningsmini-
steren kan som hidtil undtagelsesvis forlænge udpegnings-
perioderne for bestyrelsesmedlemmerne, herunder forman-
12
den, for en begrænset periode ud over den normale udpeg-
ningsperiode.
Efter § 20 udarbejder bestyrelsen en forretningsorden, ud-
former hvert tredje år fondens strategi og afgiver en årlig be-
retning om fondens virke, der offentliggøres på fondens
hjemmeside efter orientering af uddannelses- og forsknings-
ministeren. Dette forslag er alene tænkt som en sproglig op-
datering af de gældende bestemmelser, hvorefter bestyrelsen
udarbejder en forretningsorden, og rådet hvert år til uddan-
nelses- og forskningsministeren afgiver en rapport om sit
virke for det foregående år samt en plan for de kommende
år.
Som hidtil nedsætter og navngiver bestyrelsen efter § 21
efter egen vurdering op til seks stående udvalg til at tildele
bevillinger til konkrete forskningsaktiviteter og bistå med
rådgivning. Bestyrelsen fastlægger grænserne mellem de
stående udvalg. Udvalgene skal tilsammen dække alle vi-
denskabelige forskningsområder, og opdelingen mellem ud-
valgene skal løbende tilpasses den forskningsfaglige udvik-
ling. Som ét af de stående udvalg kan bestyrelsen som hidtil
nedsætte et tværfagligt udvalg, som kan bestå af medlemmer
af de andre stående udvalg, til varetagelse af tværfaglige op-
gaver. Bestyrelsen kan endvidere nedsætte særlige ad hoc-
udvalg til udmøntning af tematiske midler.
Det foreslås i § 22, at bestyrelsen som hidtil ikke selv har
bevillingskompetence, dvs. bestyrelsen kan ikke selv træffe
afgørelse om tildeling af bevillinger til konkrete forsknings-
aktiviteter. Bestyrelsen fordeler midler fra fondens alminde-
lige bevilling til de stående udvalg, der inden for hver sit
område tildeler bevillinger. Bestyrelsen kan mellem de stå-
ende udvalg fordele op til 20 pct. af midlerne til særlige ini-
tiativer, herunder initiativer af tværfaglig eller tværgående
karakter (f.eks. initiativer på tværs af udvalgene). Bestyrel-
sen fordeler særlige bevillinger til de særlige ad hoc-udvalg
eller til de stående udvalg.
Efter § 23 foreslås som nævnt ovenfor, at bestyrelsen og
ikke uddannelses- og forskningsministeren skal udpege ud-
valgsmedlemmerne, herunder formænd. Det fastholdes, at
der maksimalt udpeges 75 udvalgsmedlemmer, herunder
formænd, til de stående udvalg, og der skal i den forbindelse
tilstræbes en ligelig kønssammensætning. Udvalgsmedlem-
merne skal som hidtil udpeges i deres personlige egenskab.
Som en lovfæstelse af hidtidig praksis foreslås, at udpegning
sker efter åbent opslag. Der skal som hidtil i det enkelte stå-
ende udvalg være bred faglig dækning inden for udvalgets
virke og bred erfaring både inden for dansk og international
forskning. Udvalgsmedlemmerne, herunder formændene,
kan som hidtil ikke samtidig sidde i Danmarks Forsknings-
og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks
Grundforskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Innovati-
onsfond eller bestyrelsen for Danmarks Frie Forsknings-
fond.
Efter § 24 udpeges udvalgsmedlemmer til de stående ud-
valg som hidtil for en periode på indtil 4 år. Genudpegning
er mulig, indtil et medlem har været udpeget i samlet 6 år.
Som for bestyrelsen gives herved en lidt større fleksibilitet
ved udpegning end hidtil. Bestyrelsen kan undtagelsesvis
forlænge udpegningsperioderne for udvalgsmedlemmerne
for en begrænset periode ud over de normale udpegningspe-
rioder.
Med § 25 foreslås, at bestyrelsen udpeger et begrænset an-
tal medlemmer, herunder formænd, til de særlige ad hoc-ud-
valg, og at der i den forbindelse skal tilstræbes en ligelig
kønssammensætning. Udvalgsmedlemmerne, herunder for-
mænd, skal være anerkendte forskere. Udvalgsmedlemmer,
herunder formænd udpeges i deres personlige egenskab for
en begrænset periode.
Med forslaget om, at det fremover skal være bestyrelsen
for Danmarks Frie Forskningsfond og ikke uddannelses- og
forskningsministeren, der udpeger medlemmer af de under-
liggende udvalg, vil udpegningen af medlemmer ikke som
hidtil være omfattet af lov om ligestilling af kvinder og
mænd, idet disse regler gælder for udvalg, kommissioner og
lignende nedsat af en minister. Med forslaget sikres, at be-
styrelsen fortsat skal tilstræbe en ligelig kønssammensæt-
ning ved udpegningen af medlemmer til de stående udvalg
og de særlige ad hoc-udvalg.
Både de stående udvalg og de særlige ad hoc-udvalg udar-
bejder efter § 26 en forretningsorden, der godkendes af be-
styrelsen og offentliggøres på fondens hjemmeside. Kravet
om offentliggørelse er begrundet i hensynet til åbenhed om
fondens virksomhed.
3.3.6. Præcisering af sekretariatets status ved delegation
3.3.6.1. Gældende ret
I medfør af § 15, stk. 1, nr. 6, i lov om forskningsrådgiv-
ning m.v. er uddannelses- og forskningsministeren bemyndi-
get til at fastsætte nærmere regler for rådets adgang til dele-
gation inden for rådet eller til sekretariatet af bevillings- og
rådgivningskompetence. Af bemærkningerne til bestemmel-
sen, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, si-
de 3825 fremgår, at der alene kan fastsættes regler om dele-
gation for sager, der ikke er praksisdannende eller -bryden-
de, og som ikke har principiel karakter, ligesom det forud-
sættes, at delegationsadgangen udmøntes således, at der nor-
malt ikke delegeres kompetence til én enkelt person. Det
fremgår videre, at det alene er muligt at delegere kompeten-
ce til sekretariatet i sager, der ikke kræver forskningsfaglig
indsigt. Som eksempel på sager, der kan delegeres til sekre-
tariatet, tænkes f.eks. på afgørelser om afvisning af ansøg-
ninger fra realitetsbehandling, om ændringer i bevillinger og
om godkendelse af faglig eller regnskabsmæssig afrapporte-
ring. Med hjemmel i denne bestemmelse er der udstedt be-
kendtgørelse nr. 322 af 30. marts 2014 om bevillingsfunkti-
onen m.v. under Det Frie Forskningsråd, som bl.a. regulerer
adgangen til delegation fra de faglige forskningsråd til se-
kretariatet. I forbindelse med sekretariatets afgørelser truffet
efter delegation fra de faglige forskningsråd har der udviklet
sig en praksis om, at afgørelser, der ikke imødekommer
modtageren fuldt ud, kan påklages til rådet ud fra princippet
om, at rådet er en anden myndighed end sekretariatet. Denne
praksis fremgår tillige af de faglige forskningsråds forret-
ningsordener.
13
3.3.6.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det foreslås i § 27, at sekretariatet for Danmarks Frie
Forskningsfond varetages af Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet eller en eller flere statslige myndigheder under
ministeriet.
Som hidtil varetages sekretariatsfunktionen dermed orga-
nisatorisk af en anden myndighed end fonden. Der lægges
op til (i modsætning til gældende administrativ praksis for
Det Frie Forskningsråd, jf. ovenfor afsnit 3.3.6.1), at sekre-
tariatet funktionelt betragtes som en del af det organ, det be-
tjener, dvs. sekretariatsfunktionen anses som en del af Dan-
marks Frie Forskningsfond. Når det drejer sig om løsning af
opgaver og afgørelsesvirksomhed, der er knyttet til funktio-
nen som sekretariat, anses sekretariatet for Danmarks Frie
Forskningsfond således for en del af fonden, eksempelvis i
forhold til afgørelser om afvisning af ansøgninger fra reali-
tetsbehandling, om ændringer i bevillinger og om godken-
delse af faglig eller regnskabsmæssig afrapportering. Be-
stemmelsen giver mulighed for, at de enkelte sekretariatsop-
gaver håndteres i fællesskab mellem to myndigheder uden
for fonden, sådan at f.eks. sekretariatsbistand til udarbejdel-
se af opslag og vurderinger af ansøgninger m.v. vil kunne
varetages af én styrelse, mens f.eks. bistand til digital hånd-
tering af ansøgninger og efterfølgende administration af til-
delte bevillinger vil kunne varetages af en anden styrelse.
Når sekretariatet inden for de rammer, der måtte være
fastsat i lov, bekendtgørelse og forretningsordner m.v., træf-
fer afgørelser på vegne af Danmarks Frie Forskningsfond,
vil sekretariatets afgørelser dermed være at anse som afgø-
relser truffet af fonden efter almindelige bestemmelser om
intern delegation. Ved delegation af afgørelseskompetence
til sekretariatet vil der dermed heller ikke være klageadgang
til fonden.
Det foreslås i § 32, stk. 2, som hidtil, at uddannelses- og
forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om delegation i Danmarks Frie Forskningsfond, her-
under til sekretariatet, af bevillings- og rådgivningskompe-
tence, dog ikke vedrørende forhold af principiel karakter.
3.3.7. Bevillingsfunktion
3.3.7.1. Gældende ret
Det følger af § 7, stk. 1 og 3, i lov om forskningsrådgiv-
ning m.v., at Det Frie Forskningsråd har til formål at støtte
dansk forskning baseret på forskernes egne initiativer, og at
rådet skal sikre, at bevillinger tildeles efter ansøgning på
baggrund af offentliggjorte kriterier. Det sker efter åben
konkurrence og efter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering.
Af § 9 a, stk. 2, fremgår, at bestyrelsen skal sikre, at bevil-
linger til forskningsformål tildeles efter retningslinjer, der er
bindende for alle faglige forskningsråd, herunder at den fag-
lige bedømmelse af ansøgninger varetages under relevant
inddragelse af eksterne bedømmere. Endelig følger det af §
13, stk. 2, at en bevilling tildeles personligt til hovedansøge-
ren. Hovedansøgeren er ansvarlig for bevillingen. Det frem-
går af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L
192 som fremsat, side 14, at der er tale om lovregulering af
hidtidig praksis om at udstede bevillinger til hovedansøge-
ren personligt, og at overhead til administration vil tilfalde
den eller de institutioner el.lign., som i bevillingsperioden er
berettigede dertil efter de til enhver tid gældende regler.
3.3.7.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Med forslaget til § 28 er der lagt op til, at Danmarks Frie
Forskningsfond som hidtil skal tildele bevillinger til konkre-
te forskningsaktiviteter efter ansøgning i åben konkurrence
på baggrund af offentliggjorte kriterier. Ansøgningerne un-
dergives som hidtil en forskningsfaglig kvalitetsvurdering
under relevant inddragelse af eksterne bedømmere. Tilsva-
rende og som hidtil efter den gældende lov kan fordeling af
midler til tildeling i internationale fora efter forslagets § 29
alene ske, hvis bevillinger tildeles i åben konkurrence og ef-
ter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering. Som hidtil skal
fondens bevillingsfunktion varetages efter ensartede ret-
ningslinjer og opslag, der er fastsat af bestyrelsen og offent-
liggjort på fondens hjemmeside.
Som noget nyt foreslås, at Danmarks Frie Forskningsfond
skal have adgang til at udstede bevillinger både til fysiske
og juridiske personer efter fondens vurdering i forhold til
det konkrete virkemiddel. Baggrunden for forslaget om at
give fonden større fleksibilitet er, at det vurderes at være
hensigtsmæssigt, at fonden ved eventuelle større eller læn-
gerevarende bevillinger får mulighed for at tildele bevillin-
ger både til fysiske og juridiske personer. Dette må først og
fremmest vurderes på baggrund af det konkrete virkemiddel,
herunder de forventede økonomiske rammer for de enkelte
forskningsprojekter, projekternes kompleksitet og tidshori-
sonten for de enkelte bevillinger.
Behovet for at tildele bevillinger til juridiske personer vur-
deres at vokse med udviklingen af det samlede ansvar for
bevillingen, idet det bl.a. forventes at stille større krav til de
institutionelle rammer, tilgængelighed af udstyr, administra-
tion m.v. Det forventes, at fonden vil foretage sin vurdering
på et tidligt tidspunkt i processen, helst allerede inden of-
fentliggørelse af de respektive opslag, idet det vil give ansø-
gerne bedst mulighed for at tilrettelægge deres deltagelse
under det enkelte opslag. Ved tildeling af bevilling til en ju-
ridisk person vil fonden som vilkår for bevillingen kunne
fastsætte, at en bestemt forsker (hovedansøger) deltager i
forskningsprojektet, eller at en bestemt enhed, eksempelvis
et institut, skal være vært for projektet.
3.3.8. Mulighed for fastsættelse af karensperiode
3.3.8.1. Gældende ret
Det Frie Forskningsråd har ikke i dag mulighed for at fast-
sætte en karensperiode for en ansøger med den virkning, at
ansøgeren i en periode vil være afskåret fra at ansøge om
bevilling.
14
3.3.8.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det foreslås i § 31, at Danmarks Frie Forskningsfond skal
have adgang til efter en konkret vurdering at træffe afgørel-
se om en karensperiode for en ansøger og derved begrænse
mulighederne for genansøgning. Det gælder tilfælde, hvor
ansøger har indsendt en ansøgning, der kvalitetsmæssigt lig-
ger langt fra at komme i betragtning, eller hvor ansøger er
kendt videnskabeligt uredelig. Karensperioden kan ikke
overstige 2 år i det enkelte tilfælde. Fastlæggelse af karens-
perioden skal ske på baggrund af forud offentliggjorte krite-
rier, sådan at det er muligt for alle ansøgere at få klarhed
over kriterierne, inden en ansøgning indsendes til fonden.
Baggrunden for forslaget om efter en konkret vurdering af
kunne fastsatte en karensperiode, hvor ansøger har indsendt
en ansøgning, der kvalitetsmæssigt ligger langt fra at kom-
me i betragtning, er, at Det Frie Forskningsråd i de senere år
har modtaget stadigt flere ansøgninger om midler til forsk-
ningsprojekter. Det har medført, at rådet giver mange afslag,
og at kun de allerbedste ansøgninger får bevilling. En ad-
gang for fonden til at fastsætte en karensperiode for de for-
skere, der har indsendt ansøgninger, som kvalitetsmæssigt er
vurderet til at ligge langt fra at komme i betragtning til en
bevilling, kan føre til, at antallet af afslag reduceres.
Baggrunden for adgangen til at fastsætte en karensperiode
for forskere, der er fundet videnskabeligt uredelige, er, at det
ikke findes rimeligt, at forskere, der er fundet videnskabeligt
uredelige, uden videre skal have adgang til ny offentlig fi-
nansiering.
Lignende karensperioder ses anvendt af forskningsfinan-
sierende organer i andre lande og i regi af EU (European
Research Council).
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåe-
de § 31.
3.3.9. Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
3.3.9.1. Gældende ret
Uddannelses- og forskningsministeren er i dag i medfør af
§ 15, i lov om forskningsrådgivning m.v., bemyndiget til at
fastsætte nærmere regler for Det Frie Forskningsråds gene-
relle tilskudsforudsætninger i forbindelse med bevillings-
funktionen, rådets regnskabsaflæggelse, rådets indkaldelse
af ansøgninger og kravene hertil, rådets sagsbehandling i
forbindelse med bevillingsfunktionen, herunder inddragelse
af eksterne eksperter ved bedømmelsen af ansøgninger, rå-
dets tildeling af stipendier til forskere og personer under for-
skeruddannelse og rådets adgang til delegation inden for rå-
det eller til sekretariatet af bevillings- og rådgivningskompe-
tence. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere
fastsætte formkrav, herunder om elektronisk kommunikation
og tidsfrister, herunder bestemme, at manglende overholdel-
se af formkrav og tidsfrister medfører, at ansøgningen kan
afvises.
3.3.9.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det foreslås med § 32, at uddannelses- og forskningsmini-
steren som hidtil skal have bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om Danmarks Frie Forskningsfonds bevil-
lingsfunktion. Det omfatter nærmere regler om indkaldelse
af ansøgninger og kravene hertil, om formkrav, herunder om
digital kommunikation og om tidsfrister, om mulighed for
afvisning af ansøgninger som følge af manglende overhol-
delse af formkrav, om økonomiske og administrative vilkår,
der kan stilles som betingelse for tildeling og anvendelse af
en bevilling, som noget nyt, om adgang til at træffe afgørel-
se om en karensperiode efter § 31, om vilkår for bevillings-
modtageres regnskabsaflæggelse, faglig afrapportering og
revision, herunder krav om bevillingsmodtageres deltagelse
i evalueringer også efter bevillingens ophør, om bortfald af
bevilling og tilbagebetaling af udbetalt tilskud i tilfælde,
hvor bevillingsmodtager har misligholdt betingelserne for
bevillingen samt, som noget nyt, om rammerne for inhabili-
tetsvurderinger inden for fonden. Danmarks Frie Forsk-
ningsfond er ligesom Det Frie Forskningsråd omfattet af for-
valtningslovens regler om inhabilitet. Med den foreslåede
hjemmel til at fastsætte regler om rammerne for vurdering af
inhabilitet vil der kunne fastsættes snævrere og mere præci-
se rammer, end hvad der ville gælde i medfør af almindelige
inhabilitetsregler. Hensigten er herved at supplere de almin-
delige inhabilitetsregler. Derved er der mulighed for i be-
kendtgørelsesform at videreføre f.eks. de bindende retnings-
linjer vedrørende inhabilitet, som oprindeligt blev etableret
af det nu nedlagte Koordinationsudvalg, og som bl.a. har
medvirket til at strømline og ensrette inhabilitetsvurderinger
på tværs af de faglige forskningsråd, som i dag tildeler be-
villinger til konkrete forskningsaktiviteter efter ansøgning.
Der foreslås som nævnt i afsnit 3.3.6.2 fastsat bemyndi-
gelse for uddannelses- og forskningsministeren til at fastsæt-
te regler for adgang til delegation inden for fonden, herunder
til sekretariatet, af bevillings- og rådgivningskompetence,
dog ikke vedrørende forhold af principiel karakter.
3.3.10. Klageadgang og indførsel af remonstrationsordning
3.3.10.1. Gældende ret
Det fremgår af § 16, stk. 2, i i lov om forskningsrådgiv-
ning, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om, at klager over retlige spørgsmål i forbindelse med
afgørelser truffet af de faglige forskningsråd eller af den in-
stans, som rådet har delegeret bevillingskompetencen til,
kan indbringes for ministeren. Med hjemmel heri har uddan-
nelses- og forskningsministeren udstedt bekendtgørelse nr.
321 af 30. marts 2014 om klageadgang. Det fremgår her, at
den som et fagligt forskningsråds afgørelse vedrører, inden
4 uger kan klage til uddannelses- og forskningsministeren
over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelsen.
3.3.10.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
15
Det foreslås i § 33 at videreføre den hidtidige adgang til at
klage, sådan at Danmarks Frie Forskningsfonds afgørelser
om bevilling efter § 13, stk. 1, og § 14 samt afgørelser om
karensperioder efter § 31 for så vidt angår retlige spørgsmål
kan indbringes for uddannelses- og forskningsministeren se-
nest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Som noget nyt foreslås indført en remonstrationsordning, så-
dan at klagen sendes til Danmarks Frie Forskningsfond.
Fonden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, videresende
klagen, sagens dokumenter og en udtalelse til uddannelses-
og forskningsministeren. Endelig foreslås det, at uddannel-
ses- og forskningsministeren får bemyndigelse til at fastlæg-
ge nærmere regler for klagebehandlingen, herunder om fri-
ster og hvilke dokumenter, der skal indsendes.
Indførelsen af ordningen medfører, at en klage sendes til
Danmarks Frie Forskningsfond, som herefter kan beslutte at
genoptage den konkrete sag og træffe en ny afgørelse, f.eks.
hvis der i klagen er påpeget eventuelle fejl ved den påklage-
de afgørelse. I tilfælde, hvor fonden ønsker at fastholde af-
gørelsen, skal fonden videresende klagen, sagens dokumen-
ter og en udtalelse til uddannelses- og forskningsministeren.
Der henvises til den nærmere beskrivelse heraf i bemærk-
ningerne til den foreslåede § 33.
Det årlige antal klager over afslag har hidtil været relativt
beskedent, dvs. der er modtaget omkring ti klager årligt.
Forslaget forventes alligevel at medføre en hurtigere klage-
behandling samt en administrativ lettelse og dermed et min-
dre ressourceforbrug for både fonden og Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
3.4. Tilsyn og bemyndigelse
3.4.1. Gældende ret
Det følger af § 35, stk. 2, i lov om forskningsrådgivning
m.v., at uddannelses- og forskningsministeren fører tilsyn
med bevillingsanvendelsen og legaliteten i forbindelse med
Det Frie Forskningsråds arbejde.
Det følger af § 40 a, stk. 1, i lov om forskningsrådgivning
m.v., at uddannelses- og forskningsministeren kan bemyndi-
ge en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller ef-
ter forhandling med vedkommende minister andre statslige
myndigheder til at udøve de beføjelser, der efter loven er til-
lagt uddannelse- og forskningsministeren. Ministeren kan
endvidere efter stk. 2 og 3 fastsætte regler om adgangen til
at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigel-
se efter stk. 1 og regler om udøvelsen af de beføjelser, som
en anden statslig myndighed bliver bemyndiget til at udøve
efter stk. 1.
3.4.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Med § 34 foreslås, at uddannelses- og forskningsministe-
ren fører tilsyn med Danmarks Forsknings- og Innovations-
politiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond. Herved
lovfæstes gældende praksis, idet ministeren i dag fører tilsyn
med begge organer uanset det forhold, at tilsynet med Dan-
marks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd ikke følger
eksplicit af lov om forskningsrådgivning m.v., men alene
finder sted efter almindelige regler.
I § 35 foreslås som hidtil hjemmel for uddannelses- og
forskningsministeren til at bemyndige en statslig myndighed
under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter for-
handling med vedkommende minister til at udøve de befø-
jelser, der efter loven er tillagt ministeren. Endvidere fore-
slås hjemmel til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler
om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet efter be-
myndigelse, herunder at ministeren kan fastsætte, at afgørel-
serne ikke skal kunne påklages. Endelig foreslås at give ud-
dannelses- og forskningsministeren hjemmel til at fastsætte
nærmere regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden
statslig myndighed bliver bemyndiget til at udøve.
3.5. Ændringer i anden lovgivning
3.5.1. Gældende ret
Det Frie Forskningsråd varetager opgaver efter en række
særlove, hvor rådet er nævnt med sit navn, navnlig vedrø-
rende rådets indstilling af anerkendte forskere til råd og ud-
valg.
Det Frie Forskningsråd indstiller således på baggrund af
lovregler herom medlemmer til Danmarks Grundforsknings-
fond, sektorforskningsinstitutioner og forskningsinstitutio-
nen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark
og Grønland (GEUS), Det Økonomiske Råd, Det Miljøøko-
nomiske Råd, Kulturministeriets forskningsudvalg, produk-
tions- og promilleafgiftsfondene, Fonden for økologisk
landbrug, Den Nationale Videnskabsetiske Komité og
Dansk Institut for Internationale Studier.
Det Frie Forskningsråd skal endvidere høres inden opret-
telse eller nedlæggelse af sektorforskningsinstitutioner og
høres ved udarbejdelse og ændring af vedtægterne for sek-
torforskningsinstitutioner og for GEUS.
Endelig godkender Det Frie Forskningsråd efter regler i
kildeskatteloven en skattepligtig medarbejders forskerkvali-
fikationer og stillingens indhold af forskningsarbejde under
den såkaldte forskerskatteordning, ligesom Det Frie Forsk-
ningsråd efter regler i ligningsloven høres i forbindelse med
ydelse af gaver til almenvelgørende eller på anden måde al-
mennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der an-
vender deres midler til forskning.
3.5.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Som konsekvens af forslaget om ny hovedlov med ny titel
i stedet for lov om forskningsrådgivning m.v. samt forslaget
om at Det Frie Forskningsråd skifter navn til Danmarks Frie
Forskningsfond, foreslås det at konsekvensændre disse for-
hold i anden lovgivning på øvrige ministeriers områder.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
16
Lovforslaget indebærer ikke merudgifter for det offentli-
ge.
Bevillingen relateret til Danmarks Forsknings- og Innova-
tionspolitiske Råd, herunder særlige bevillingsbestemmel-
ser, fastsættes på de årlige bevillingslove. Udgifterne omfat-
ter bl.a. vederlag til medlemmer samt udgifter til deres tje-
nesterejser, udgifter til overordnede evalueringer af forsk-
nings- og innovationssystemet og yderligere aktiviteter, der
foregår i regi af Danmarks Forsknings- og Innovationspoliti-
ske Råd og dets sekretariat.
Sekretariatsfunktionen varetages af en særskilt enhed i
Uddannelses- og Forskningsministeriet eller en særlig enhed
i en statslig myndighed under ministeriet.
Der er adgang til at overføre midler til Danmarks Forsk-
nings- og Innovationspolitiske Råds sekretariatet, hvis rådet
ønsker, at sekretariatet udfører en større andel af f.eks. rå-
dets analyseaktiviteter frem for anvendelse af eksterne kon-
sulenter. Der kan dog maksimalt overføres et beløb svarende
til sekretariatets faktiske omkostninger, herunder lønudgif-
ter.
Bevillingen relateret til Danmarks Frie Forskningsfond,
herunder særlige bevillingsbestemmelser, fastsættes på de
årlige bevillingslove. Udgifterne omfatter bl.a. honorering af
formænd og medlemmer af bestyrelse, udvalg og øvrige
sagkyndige under Danmarks Frie Forskningsfond samt ud-
gifter til medlemmers og sagkyndiges nationale og internati-
onale rejser og møder for fonden. Der kan endvidere afhol-
des udgifter til arbejdsbesparende udstyr til medlemmerne.
Danmarks Frie Forskningsfond kan inden for sit formål af-
holde udgifter til tværgående analyser og lignende, formid-
lingsaktiviteter samt hæderspriser målrettet mod udvalgte
forskere inden for på forhånd afgrænsede kategorier, f.eks.
DFF-Forskertalent, som har været tildelt en række unge
post.doc. -ansøgere.
Sekretariatsfunktionen varetages af Uddannelses- og
Forskningsministeriet eller en eller flere statslige myndighe-
der under ministeriet.
Lovforslaget indebærer, at uddannelses- og forskningsmi-
nisteren ikke skal udpege medlemmer af udvalg under Dan-
marks Frie Forskningsfond, hvilket vil medføre en mindre
administrativ lettelse for Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet. Medlemmerne af de stående udvalg vil i stedet blive
udpeget af fondens bestyrelse, hvilket vil medføre en let for-
øget administrativ byrde for bestyrelsen og sekretariatet.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget indeholder ikke økonomiske eller admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
I forhold til retssikkerhedsmæssige konsekvenser bemær-
kes, at lovforslagets § 31 indebærer, at Danmarks Frie
Forskningsfond efter en konkret vurdering kan fastsætte en
karensperiode for en ansøger på op til 2 år. Det gælder for
ansøgere, der har indsendt en ansøgning, som kvalitetsmæs-
sigt ligger langt fra at komme i betragtning, samt for ansø-
gere, der er kendt videnskabeligt uredelige. Fastsættelse af
en karensperiode for en ansøger vil begrænse ansøgerens
mulighed for at søge om bevilling fra Danmarks Frie Forsk-
ningsfond og kan dermed medføre negative konsekvenser
for borgere.
Derudover bemærkes i forhold til retssikkerhedsmæssige
konsekvenser, at det følger af lovforslagets § 33, at Dan-
marks Frie Forskningsfonds afgørelser for så vidt angår ret-
lige spørgsmål kan indbringes for uddannelses- og forsk-
ningsministeren. Da Danmarks Frie Forskningsfond er et
uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning, er der
som udgangspunkt ikke administrativ rekurs, og forslaget
indebærer dermed en forbedret retsstilling for borgere i for-
hold til dette udgangspunkt. Der er tale om en videreførelse
af retstilstanden i dag, idet klageadgangen dog fastsættes di-
rekte i loven, og der indføres en remonstrationsordning,
hvorefter fonden i forbindelse med en klage kan beslutte at
genoptage den konkrete sag og træffe en ny afgørelse.
Endelig bemærkes i forhold til retssikkerhedsmæssige
konsekvenser, at det følger af lovforslagets § 34, at uddan-
nelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet efter
bemyndigelse, herunder at ministeren kan fastsætte, at afgø-
relserne ikke skal kunne påklages. Muligheden for afskæ-
ring af klageadgang kan medføre negative konsekvenser for
borgere, men der er tale om en videreførelse af den nuvæ-
rende retstilstand.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. oktober
2016 til den 23. november 2016 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nord-
jylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Datatilsynet,
Domstolsstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen, Nationalban-
ken, Rigsrevisionen, Statens Administration, Copenhagen
Business School – Handelshøjskolen, Danmarks Tekniske
Universitet, IT-Universitetet i København, Københavns
Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet,
Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Arkitektskolen
Aarhus, Center for Regional- og Turismeforskning, Dan-
marks Meteorologiske Institut, Dansk Arkitektur Center,
Dansk Center for Forskningsanalyse, Dansk Institut for In-
ternationale Studier, De Nationale Geologiske Undersøgel-
ser for Danmark og Grønland, Designmuseum Danmark, De
Videnskabsetiske Komitéer i Region Syddanmark, Design-
skolen Kolding, Det Informationsvidenskabelige Akademi,
17
Det Kongelige Bibliotek, Det Kongelige Danske Kunstaka-
demi, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Ar-
kitektur, Design og Konservering, Det Nationale Forsk-
ningscenter for Arbejdsmiljø, Det Nationale Institut for
Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Forsvars-
akademiet, Institut for Menneskerettigheder, IT-Vest, Kø-
benhavns Universitetshospital, Nationalmuseet, National Vi-
denskabsetisk Komité, De Videnskabsetiske Komitéer i Re-
gion Syddanmark, Naturhistorisk Museum, Odense Univer-
sitetshospital, Rigsarkivet, Rigshospitalet, SFI – Det Natio-
nale Forskningscenter for Velfærd, Statens Museum for
Kunst, Statens Serum Institut, Statsbiblioteket, Aalborg Uni-
versitetshospital, Aarhus Universitetshospital, AIDS-Fondet,
Akademiet for de Tekniske Videnskaber, A. P. Møller og
Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene For-
maal, Bitten og Mads Clausens Fond, Carlsbergfondet, Dan-
marks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Apotekerfor-
ening, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd,
Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Innovations-
fond, Danmarks Vækstråd, Det Frie Forskningsråd, Det
Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det Obelske
Familiefond, Det Økologiske Råd, De Økonomiske Råd, Fa-
brikant Mads Clausens Fond, Fonden Teknologirådet, Fri-
luftsrådet, Industriens Fond, Kræftens Bekæmpelse, Lund-
beckfonden, Nordea-fonden, Novo Nordisk Fonden, Oticon-
fonden, Realdania, Rockwool Fonden, Siemensfonden, Tho-
mas B. Thriges Fond, Trygfonden, Udvalgene vedrørende
Videnskabelig Uredelighed, Villum Fonden og Velux Fon-
den, Vækstfonden, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ar-
bejderbevægelsens Erhvervsråd, CO-industri, Danmarks Ju-
rist- og Økonomforbund, Danmarks Naturfredningsforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Er-
hvervsakademier, Danske Handicaporganisationer, Danske
Professionshøjskoler, Dansk Erhverv, Danske Regioner,
Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Dansk
Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk Ungdoms
Fællesråd, DEA, Det Etiske Råd, DIS - Study Abroad in
Scandinavia, DM – Dansk Magisterforening, Fagligt Fælles
Forbund, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening, Folkehøjskolernes Forening, Foreningen af Rådgi-
vende Ingeniører, FTF, Godkendt Teknologisk Service
(GTS-net), Ingeniørforeningen IDA, IT-Branchen, Kommu-
nernes Landsforening, Kulturministeriets Rektorer, Land-
brug & Fødevarer, LO, Lægeforeningen, Lægemiddelindu-
striforeningen, Mellemfolkeligt Samvirke, Rektorkollegiet
for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser og Sektor-
forskningens Direktørkollegium.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Det følger af lovforslagets § 33, at Dan-
marks Frie Forskningsfonds afgørelser for
så vidt angår retlige spørgsmål kan ind-
bringes for uddannelses- og forsknings-
ministeren (i det væsentligste en viderefø-
relse af retstilstanden i dag).
Lovforslagets § 31 indebærer, at Danmarks
Frie Forskningsfond efter en konkret vurdering
kan fastsætte en karensperiode for en ansøger
på op til 2 år.
Derudover følger det af lovforslagets § 34, at
klageadgangen kan afskæres i forbindelse med
delegation af beføjelser (videreførelse af rets-
tilstanden i dag).
Miljømæssige konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
JA NEJ
18
Overimplementering af EU-ret-
lige forpligtelser (sæt X) X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Lovens formål er efter stk. 1 at fremme dansk forskning,
teknologiudvikling og innovation gennem rådgivning og til-
skud til forskning af høj kvalitet. Den foreslåede bestemmel-
se indeholder som den nuværende lov en overordnet angi-
velse af de grundlæggende formål, som loven samlet vareta-
ger. Den overordnede formålsbestemmelse skal ses i sam-
menhæng med den nærmere beskrivelse af de formål og op-
gaver, som Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske
Råd og Danmarks Frie Forskningsfond skal varetage, jf.
særligt forslagets § 4 og §§ 13-16. Der er ikke tilsigtet æn-
dringer i hovedformålet for de to organer. Det bemærkes, at
både Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og
Danmarks Frie Forskningsfond som hidtil varetager rådgiv-
ningsopgaver, og at der ikke er tilsigtet ændringer i omfan-
get heraf.
Af stk. 2 fremgår, at loven fastlægger rammerne for Dan-
marks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Dan-
marks Frie Forskningsfond.
Til § 2
Den foreslåede bestemmelse er enslydende med den gæl-
dende lovs § 2 med hensyn til definitionen af anerkendte
forskere og forskningskyndige. Den gældende lov definerer
yderligere rådgivning om forskning som rådgivning, der kan
vedrøre alle aspekter af forskning, herunder politiske og fag-
lige aspekter. Denne definition videreføres ikke, da det vur-
deres, at den ikke længere giver noget særligt fortolknings-
bidrag til afgrænsningen af rådgivning om forskning. Defi-
nitionen blev indsat ved lovændringen i 2010 efter anbefa-
ling fra det daværende evalueringspanel om at opgive den
dagældende sondring mellem forskningsfaglig og forsk-
ningspolitisk rådgivning.
Med den nu foreslåede bestemmelse foreslås alene to cen-
trale definitioner videreført.
Der foreslås i nr. 1 i definitionen af anerkendte forskere
indlagt et minimumskrav i forhold til det forskningsmæssige
niveau samt et krav om forskningsaktivitet. For at være en
anerkendt forsker forudsættes som hidtil, at man i en årræk-
ke dels skal have bedrevet forskning på et videnskabeligt
plan, dels være blevet bedømt som kvalificeret af et fagkyn-
digt udvalg i forbindelse med en ansøgning til et lektorat på
et universitet, en seniorforskerstilling på en sektorforsk-
ningsinstitution eller til en stilling på tilsvarende niveau ved
en udenlandsk forskningsinstitution. Det forudsættes som
hidtil, at en person, som ikke er i besiddelse af en sådan fag-
kyndig bedømmelse, vil kunne kvalificeres som anerkendt
forsker, hvis vedkommende har en samlet videnskabelig ak-
tivitet og produktion bag sig, som vil være på et tilsvarende
niveau.
I nr. 2 foreslås der i definitionen af forskningskyndige
indlagt et minimumskrav i forhold til det forskningsmæssige
niveau samt et krav om forskningsaktivitet. For at kunne be-
tegnes som forskningskyndig forudsættes det herefter som i
dag, at man er på ph.d.-niveau og samtidig enten i en årræk-
ke på nationalt eller internationalt plan har opnået indsigt i
eller erfaring med varetagelse af forskningsopgaver eller på
ledelsesplan i en institution, organisation eller virksomhed
har beskæftiget sig indgående med forskningsadministrati-
on, forskningsledelse, forskningsformidling eller forsknings-
politik. De anførte kvalifikationer kan være erhvervet ved
beskæftigelse på enten en offentlig institution m.v. eller pri-
vat virksomhed.
Til § 3
Bestemmelsen er udtryk for en lovfæstelse af gældende
ret, da Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
er et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning.
Der er tale om et uafhængigt organ uden for det almindelige
administrative hierarki, og rådet er derved bl.a. ikke under-
lagt uddannelses- og forskningsministerens instruktionsbe-
føjelse. Det fremgår eksplicit af den gældende § 6, i lov om
forskningsrådgivning m.v., at rådets udtalelser ikke kan ind-
bringes for anden administrativ myndighed. En sådan be-
stemmelse er fundet unødvendig at medtage i lovforslaget,
da den manglende rekursadgang fra uafhængige organer føl-
ger af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.
Med uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning
menes også, at rådet udgør en selvstændig offentlig myndig-
hed. Heraf følger, at rådet i hele sin virksomhed som hidtil
er underlagt de love og andre gældende regler, som regule-
rer offentlig virksomhed, herunder forvaltningsloven, lov
om offentlighed i forvaltningen, lov om behandling af per-
sonoplysninger, lov om Folketingets Ombudsmand, ligestil-
lingslovene og Finansministeriets budgetvejledning.
Tilsvarende skal rådets regnskabsaflæggelse og revisionen
heraf følge de almindelige statslige regler herfor, herunder
lov om statens regnskabsvæsen m.v., jf. lov nr. 131 af 28.
marts 1984, og regler udstedt i henhold hertil samt lov om
revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012 og regler ud-
stedt i henhold hertil.
Til § 4
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en videreførelse af
de gældende bestemmelser i § 1, stk. 3, og § 3, stk. 1, 1. pkt.
Bestemmelsen fremhæver, at Danmarks Forsknings- og In-
19
novationspolitiske Råd har til formål at fremme udviklingen
af dansk forskning, teknologiudvikling og innovation til
gavn for samfundet.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse af
de gældende bestemmelser i § 1, stk. 3, og § 3, stk. 1, 2. pkt.
Bestemmelsen fastslår, at rådet har ansvar for at give uddan-
nelses- og forskningsministeren, Folketinget og øvrige mini-
stre uafhængig og sagkyndig rådgivning om forskning, tek-
nologiudvikling og innovation på overordnet niveau, herun-
der om kommende behov på området. Rådet formulerer –
med afsæt i en forståelse af forsknings- og innovationsver-
denens virkemåde – nye initiativer inden for forskning, tek-
nologiudvikling og innovation. Uddannelses- og forsknings-
ministeren er den primære modtager af rådgivningen, men
Folketinget og øvrige ministre kan tilsvarende få rådgivning
fra rådet.
Rådet forventes dermed som hidtil at rådgive aktivt og på
overordnet niveau om, hvordan Danmark fremover skal na-
vigere forsknings- og innovationspolitisk både på nationalt
og internationalt niveau. Det forventes, at rådet dermed er
med til at sætte den forsknings- og innovationspolitiske
dagsorden. Det er som hidtil tanken, at rådet generelt giver
rådgivning på overordnet niveau i modsætning til rådgivnin-
gen i regi af Danmarks Frie Forskningsfond, som forventes
at være mere konkret i forhold til fondens ansvarsområder.
Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af den gældende
bestemmelse i § 3, stk. 2, 2. pkt. Bestemmelsen fastslår, at
rådets rådgivning som hidtil finder sted efter anmodning el-
ler på rådets eget initiativ. Uddannelses- og forskningsmini-
steren, Folketinget og øvrige ministre kan således anmode
rådet om rådgivning, men rådet kan også vælge at tage em-
ner op, hvor rådet vurderer, at dette kan fremme de formål,
som rådet skal varetage.
Med bestemmelsen i stk. 4 foreslås en ny formulering i
stedet for den gældende bestemmelse i § 3, stk. 5, hvorefter
rådet har til opgave at styrke formidlingen af dansk politik
inden for forskning, teknologiudvikling og innovation. Det
foreslås, at det er rådets rådgivning efter stk. 2 og 3, som
formidles, og at formidlingen forventes at ske til en bred
kreds af modtagere.
Til § 5
Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. er en videreførelse af
den gældende § 3, stk. 1, 2. pkt., sidste led i lov om forsk-
ningsrådgivning m.v. Bestemmelsen fastslår, at Danmarks
Forsknings- og Innovationspolitiske Råd som hidtil skal ind-
drage relevante nationale og internationale erfaringer og ten-
denser i sin rådgivning. En international tilgang er et grund-
læggende princip i alle aspekter af rådets arbejde. Det er
som hidtil tanken, at rådet i vidt omfang skal følge den inter-
nationale udvikling og tendenserne inden for forskning, tek-
nologiudvikling og innovation, bl.a. med henblik på i god
tid at opfange og rådgive om de aktuelle og kommende be-
hov på området. Rådet har ligeledes ansvar for at give over-
ordnet forsknings- og innovationspolitisk rådgivning om in-
ternationalisering af dansk forskning, teknologiudvikling og
innovation. Rådet har f.eks. i 2016 på baggrund af et større
analysearbejde søgt at afdække, hvorfor dansk forskning har
haft en så positiv udvikling i international sammenhæng, og
hvad Danmark skal gøre for at bevare denne førerposition.
Den foreslåede bestemmelses 2. pkt. er en videreførelse af
den gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, 1. pkt. Bestemmel-
sen fastslår, at rådets rådgivning som hidtil skal være baseret
på dokumentation, undersøgelser, analyser og evalueringer
inden for forskning, teknologiudvikling og innovation. Rå-
det inddrager eksisterende analyser, statistik og data sam-
menholdt med de analyser, som rådet selv har fået udført.
Rådet vil typisk inddrage flere typer data og analyser for at
få kvalificeret viden forud for rådgivning om et område. Det
forventes som hidtil, at rådets rådgivning primært skal base-
res på dokumentation og analyser m.v. på et tværgående ni-
veau, dvs. på tværs af de respektive organer og ordninger på
forsknings- og innovationsområdet.
Til § 6
Ved bestemmelsen foreslås med sproglige justeringer en
videreførelse af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 6,
hvorefter Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske
Råd fremlægger en årlig rapport, der indeholder rådets vur-
dering af den generelle udvikling, kvalitet i international
sammenhæng og samfundsmæssig relevans i dansk forsk-
ning, teknologiudvikling og innovation samt rådets anbefa-
linger på baggrund heraf, samt at rådet gennemfører en hø-
ring over den årlige rapport.
Det er som hidtil hensigten, at rådets vurderinger og anbe-
falinger sker på basis af en vurdering af den generelle udvik-
ling, kvalitet i international sammenhæng og samfundsmæs-
sig relevans i dansk forskning, teknologiudvikling og inno-
vation. Det forventes herved, at rådet analyserer og evalue-
rer de overordnede effekter af de samlede investeringer i
forskning, teknologiudvikling og innovation på et tværgåen-
de niveau. Dette kan eksempelvis omfatte uafhængige bru-
gerundersøgelser. Det er derimod ikke hensigten, at rådet
skal foretage analyser og evalueringer på projektniveau.
Efter den gældende § 3, stk. 6, 2. pkt., gennemfører rådet
en høring over den årlige rapport. Bestemmelsen foreslås
nyformuleret, således at rådet fremlægger sin rapport, efter
at rådets analyser m.v. har været gjort til genstand for of-
fentlig debat. Bestemmelsen stiller ikke krav om en egentlig
høring el. lign., men den offentlige debat kan gennemføres
ved f.eks. en årlig konference, som det har været praksis
hidtil. Baggrunden for forslaget er, at rådet kan bruge den
viden og inspiration, rådet får ved den forudgående offentli-
ge debat, i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten.
Til § 7
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, der er en videreførel-
se af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, fastslår, at
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd består af
en formand og otte øvrige medlemmer. Som det har været
praksis hidtil, forudsættes det, at rådet har mulighed for selv
at vælge en næstformand.
20
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en delvis viderefø-
relse af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 4. Bestemmel-
sen fastslår, at rådsmedlemmerne, herunder formanden, ud-
peges af uddannelses- og forskningsministeren i deres per-
sonlige egenskab efter åbent opslag. For at understøtte rå-
dets uafhængighed, legitimitet og troværdighed anses det for
vigtigt, at medlemmerne ikke repræsenterer parts- og særin-
teresser, men udpeges i deres personlige egenskab.
Som noget nyt foreslås den hidtidige praksis med udpeg-
ning efter åbent opslag lovfæstet. Inden udpegningen gen-
nemføres således et åbent opslag med henblik på at give
bred mulighed for at foreslå rådsmedlemmer, samt ad den
vej eventuelt at henlede opmærksomheden på egnede kandi-
dater, som uddannelses- og forskningsministeren ikke ellers
ville være opmærksom på. Uddannelses- og forskningsmini-
steren udpeger rådsmedlemmerne, herunder formanden, på
baggrund af det åbne opslag, men har som i dag mulighed
for at supplere de indkomne forslag, herunder med henblik
på at sikre sammensætningen efter lovforslagets § 8, og for
at sikre en sammensætning, hvor rådet bedst kan løfte sine
opgaver.
Rådsmedlemmerne, herunder formand og eventuel næst-
formand, forventes honoreret efter de gældende rammer for
honorering af medlemmer af kollegiale organer i staten. Ud-
dannelses- og Forskningsministeriet har i overensstemmelse
hermed fastsat retningslinjer for at sikre en klar og entydig
model for honorering samt ensartethed i honoreringen på
tværs af råd og fonde i forsknings- og innovationssystemet
under ministeriet.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3, der træder i ste-
det for den gældende bestemmelse i § 36, stk. 1, foreslås, at
rådsmedlemmerne, herunder formanden, ikke samtidig kan
sidde i bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, be-
styrelsen for Danmarks Grundforskningsfond, bestyrelsen
for Danmarks Innovationsfond, udvalg under Danmarks Frie
Forskningsfond eller udvalg under Danmarks Innovations-
fond. Det foreslåede forbud mod personsammenfald mellem
medlemmerne af de forskellige organer er begrundet i et øn-
ske om at skabe en klar adskillelse mellem det organ, der
skal rådgive om generelle forsknings- og innovationspoliti-
ske emner, og de organer, som skal udmønte midler og råd-
give ansøgere og andre interessenter om fondsnære og
forskningsfaglige spørgsmål. Derved kan medlemmer af
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd ikke
samtidig sidde i disse organer.
Til § 8
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en videreførelse af
den gældende bestemmelse i§ 4, stk. 2. Bestemmelsen fast-
slår, at et flertal af medlemmerne af Danmarks Forsknings-
og Innovationspolitiske Råd, herunder formanden, skal være
anerkendte forskere eller forskningskyndige. For at bevare
den videnstunge og forskningsmæssige tyngde i det samlede
råd foreslås det fastholdt, at et flertal af rådets medlemmer
fortsat skal være anerkendte forskere eller forskningskyndi-
ge. Samtidig skal rådet sammensættes på en måde, så rådet
samlet opfylder kravene efter den foreslåede § 8, stk. 2. Rå-
det behøver således ikke fuldt ud bestå af anerkendte forske-
re eller forskningskyndige, men forventes også at bestå af
personer med anden baggrund fra såvel det offentlige som
det private.
Bestemmelsen i stk. 2 er med en sproglig præcisering en
videreførelse af den nugældende § 4, stk. 3. Ved bestemmel-
sen foreslås, at rådet sammensættes med fokus på de særlige
kompetencer, som vurderes nødvendige for at kunne udføre
rådets opgaver bedst muligt. Det findes således hensigts-
mæssigt for rådets opgaveløsning, at der i rådet er personer
med indgående viden om forskning, teknologiudvikling og
innovation fra såvel det offentlige som det private, herunder
offentlig-privat forsknings- og innovationssamarbejde, erfa-
ringer fra små og mellemstore virksomheder, internationale
erfaringer samt viden om anvendelse og kommercialisering
af forskningsresultater. De beskrevne kompetencer er tænkt
at modsvare rådets formål og opgaver.
Til § 9
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1 at videreføre den
samlede udpegningsperiode på 6 år for medlemmer af Dan-
marks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, men med
en mere fleksibel model for udpegning end efter den gæl-
dende bestemmelse i § 4, stk. 4. Det foreslås således, at
rådsmedlemmerne i første omgang udpeges for en periode
på indtil 3 år for at sikre mulighed for en vis udskiftning.
For at sikre en vis kontinuitet er der mulighed for genudpeg-
ning af rådsmedlemmerne. Af samme grund bør det søges
sikret, at ikke alle rådsmedlemmer fratræder samtidigt. Ved
den løbende udskiftning af rådsmedlemmer er der således
både mulighed for at ny- og genudpege rådsmedlemmer.
Det foreslås, at 6 år er den højeste samlede periode for et
rådsmedlem, herunder formanden, jf. dog nedenfor under
stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, der viderefører den
gældende bestemmelse i § 40, fastslår, at uddannelses- og
forskningsministeren undtagelsesvist kan forlænge udpeg-
ningsperioderne for rådsmedlemmerne, herunder forman-
den, for en begrænset periode ud over de perioder, som er
nævnt i stk. 1. Med begrænset periode menes en vis kortere
periode, normalt ikke mere end 6 måneder.
Med forslaget kan medlemmer, som har været tæt invol-
veret i behandlingen af større og mere ressourcekrævende
opgaver, der anses for tæt på afslutning, færdigbehandle så-
danne opgaver uanset udløb af normal udpegningsperiode. I
sådanne situationer vil en udskiftning af medlemmer sent i
sagsforløbet kunne medføre et uhensigtsmæssigt yderligere
forbrug af tid og andre ressourcer til ulempe for alle invol-
verede. Medlemmet skal ved en sådan forlængelse generelt
varetage opgaverne som rådsmedlem og ikke kun bidrage i
relation til den konkrete opgave.
Forslaget tager også højde for bl.a. den situation, at der
ved fremtidige politiske forhandlinger om ændringer af ek-
sempelvis rådets mandat eller sammensætning vil kunne
foretages begrænsede yderligere forlængelser af udpeg-
21
ningsperioden for siddende medlemmer frem til f.eks. en ny
lovs ikrafttræden. Derved undgås ressourcekrævende opslag
efter nye medlemmer på et tidspunkt, hvor vilkårene for
medlemskabet vil kunne forventes ændret i nær fremtid.
Til § 10
Af § 4, stk. 5, i lov om forskningsrådgivning m.v. følger,
at Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd udar-
bejder en forretningsorden, som skal godkendes af uddan-
nelses- og forskningsministeren.
Med den foreslåede bestemmelse ændres formuleringen i
forhold den gældende bestemmelse, så Danmarks Forsk-
nings- og Innovationspolitiske Råd udarbejder en forret-
ningsorden, som offentliggøres på rådets hjemmeside efter
orientering af uddannelses- og forskningsministeren. Rådets
forretningsorden foreslås forelagt uddannelses- og forsk-
ningsministeren til orientering, så ministeren løbende får
mulighed for at følge med i rådets virke. Samtidig foreslås
det, at forretningsordenen offentliggøres via rådets hjemme-
side for at sikre åbenhed om rådets virksomhed.
I forretningsordenen fastsættes generelle procesregler for
rådets virksomhed. Det kan f.eks. være frister for indkaldel-
se til møder i rådet, mødeledelse, om rådet inden for visse
grænser kan behandle sager i skriftlig procedure (cirkulati-
on) mellem rådets medlemmer og om interne bemyndigelser
(delegationer) til f.eks. rådets formand eller sekretariat.
Overordnet er formålet med forretningsordenen bl.a. at sik-
re, at arbejdet i rådet internt foregår på en hensigtsmæssig
måde og på et oplyst grundlag. Forretningsordenen retter sig
principielt alene indadtil i rådet. Forretningsordenen, herun-
der de enkelte regler i denne, skal altid holde sig inden for
rammerne af den gældende lovgivning samt gældende ret i
øvrigt, herunder almindelige forvaltningsretlige grundsæt-
ninger.
Til § 11
Af § 35, stk. 1, i lov om forskningsrådgivning m.v. følger,
at sekretariatsbetjeningen af Danmarks Forsknings- og Inno-
vationspolitiske Råd varetages af en særlig enhed i Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet. Sekretariatet for Danmarks
Forsknings og Innovationspolitiske Råd har frem til den 31.
december 2016 været varetaget af en særlig enhed i Styrel-
sen for Forskning og Innovation under ministeriet. Sekreta-
riatsbetjeningen har været en integreret del af styrelsens al-
mindelige virksomhed, og sekretariatet har gjort brug af
bl.a. ministeriets/styrelsens økonomifunktion, bevillingsad-
ministration, HR-afdeling og servicefunktion m.v. Sekreta-
riatet har tilsvarende været omfattet af styrelsens CVR-num-
mer, regnskabspraksis og disponeringsregler m.v. Bevillin-
gen til sekretariatsbetjeningen af Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd har været en integreret del af sty-
relsens bevilling på finansloven. Som følge heraf er sekreta-
riatet indgået i styrelsens samlede årsregnskab og årsrapport.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd udarbej-
der således udelukkende en faglig årsrapport. Pr. 1. januar
2017 er sekretariatsbetjeningen af rådet overgået til Uddan-
nelses- og Forskningsministeriets departement.
Med bestemmelsen foreslås gældende ret videreført, såle-
des at sekretariatsbetjeningen af Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd varetages af en særlig enhed i Ud-
dannelses- og Forskningsministeriet eller en særlig enhed i
en statslig myndighed under ministeriet. Organisatorisk va-
retages sekretariatsfunktionerne således af en anden myn-
dighed end rådet. Sekretariatet betragtes dog funktionelt
som en del af det organ, det betjener, dvs. sekretariatsfunkti-
onen anses som en del af Danmarks Forsknings- og Innova-
tionspolitiske Råd.
Baggrunden for forslaget er, at rådet bl.a. har ansvar for at
give uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og
øvrige ministre uafhængig og sagkyndig rådgivning om
forskning, teknologiudvikling og innovation på overordnet
niveau, hvorfor det politisk anses for ønskeligt som hidtil at
præcisere direkte i loven, at rådet sekretariatsbetjenes af en
særlig enhed i ministeriet. Dette betyder bl.a., at ministeriet
skal sørge for, at medarbejderne i sekretariatet dedikeres til
sekretariatsbetjeningen af rådet og som udgangspunkt ikke
samtidig kan pålægges at løse andre opgaver for ministeriet.
Til § 12
Det foreslåede stk. 1 er udtryk for en lovfæstelse af gæl-
dende ret, da Danmarks Frie Forskningsfond, ligesom Det
Frie Forskningsråd i dag, vil være et uafhængigt organ inden
for den statslige forvaltning. Der er således tale om et uaf-
hængigt organ uden for det almindelige administrative hie-
rarki, hvorfor fonden bl.a. ikke er underlagt uddannelses- og
forskningsministerens instruktionsbeføjelse, ligesom fon-
dens afgørelser ikke uden lovhjemmel kan indbringes for
anden administrativ myndighed. Det foreslås i § 33, at fon-
dens afgørelser for så vidt angår retlige spørgsmål som hidtil
kan indbringes for uddannelses- og forskningsministeren.
Med uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning
menes også, at fonden udgør en selvstændig offentlig myn-
dighed. Heraf følger, at fonden i hele sin virksomhed som
hidtil er underlagt de love og andre gældende regler, som re-
gulerer offentlig virksomhed, herunder forvaltningsloven,
lov om offentlighed i forvaltningen, lov om behandling af
personoplysninger, lov om Folketingets Ombudsmand, lige-
stillingslovene og Finansministeriets budgetvejledning.
Tilsvarende skal fondens regnskabsaflæggelse og revisio-
nen heraf følge de almindelige statslige regler herfor, herun-
der lov om statens regnskabsvæsen m.v., jf. lov nr. 131 af
28. marts 1984, og regler udstedt i henhold hertil samt lov
om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012 og regler
udstedt i henhold hertil.
Bestemmelsen i stk. 2 fastslår, hvordan fondens virksom-
hed finansieres. Som hidtil finansieres fondens virksomhed
ved en almindelig bevilling, der fastsættes på de årlige be-
villingslove. Fonden kan derudover modtage særlige bevil-
linger på de årlige bevillingslove. Bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i § 13, stk. 1
22
og § 14. Inden for sin almindelige bevilling har fonden til
hovedformål at styrke kvaliteten af dansk forskning ved at
give tilskud til konkrete forskningsaktiviteter baseret på for-
skernes egne initiativer, jf. § 13, stk. 1. Når der er fastsat
særlig bevilling hertil på de årlige bevillingslove giver fon-
dene endvidere tilskud til konkrete forskningsaktiviteter in-
den for politisk fastsatte temaer eller virkemidler, jf. § 14.
Med stk. 3 foreslås, at fonden kan modtage tilskud og ga-
ver fra anden siden end bevillingslovene. Bestemmelsen
træder i stedet for den gældende bestemmelse i § 37, hvor
det fremgår, at Det Frie Forskningsråd kan modtage tilskud
fra anden side end staten, og at ikke-statslige midler skal
holdes adskilt fra statslige midler.
Til § 13
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en sammenskriv-
ning af de gældende bestemmelser i § 1, stk. 4, og § 7, stk.
1, 1. pkt. Bestemmelsen fremhæver, at Danmarks Frie
Forskningsfond som hidtil har til hovedformål at styrke kva-
liteten af dansk forskning ved at give tilskud til konkrete
forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer.
Begrebet dansk forskning indebærer et geografisk tilde-
lingskriterium, hvorefter den forskning, hvortil der gives
støtte, skal gavne de danske forskningsmiljøer i bred for-
stand. Danske forskningsbevillinger skal anvendes til at un-
derstøtte dansk forskning ved, at bevillingerne bruges på ak-
tiviteter, der gavner de danske forskningsmiljøer. Der stilles
ikke krav til nationalitet, statsborgerskab, eller hvor forsk-
ningen skal udføres. I forhold til dansk deltagelse i internati-
onale aktiviteter betyder det, at der skal være en sammen-
hæng mellem det danske engagement i internationale forsk-
ningssamarbejder og den mulige gevinst, der kan ligge i
samarbejdet for de danske forskningsmiljøer.
Med konkrete forskningsaktiviteter baseret på forskernes
egne initiativer videreføres hovedprincippet om, at fonden
har som helt primært fokus at give støtte til konkrete forsk-
ningsaktiviteter på baggrund af de ansøgende forskeres egne
ideer – det såkaldte bottom up-princip.
Efter det foreslåede stk. 2, der med en sproglig justering
viderefører den gældende bestemmelse i § 7, stk. 2, skal
fondens tilskud gives til henholdsvis enkelte videnskabelige
forskningsområder, tværvidenskabelig forskning og dansk
forsknings internationale aktiviteter. Fonden skal således
sørge for f.eks. via et passende valg af virkemidler, at der gi-
ves tilskud til aktiviteter inden for alle de nævnte områder.
Som hidtil anses det ikke for hensigtsmæssigt direkte i loven
at opregne eksempler på de aktiviteter, som forskningsbevil-
linger vil kunne anvendes til. Det vil således fortsat være
fonden selv, som træffer beslutning herom, idet det dog som
hidtil forventes, dels at større bevillingstyper prioriteres
frem for mindre bevillingstyper, dels at hele forskningspro-
jekter prioriteres frem for enkeltaktiviteter.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er med en mindre
sproglig ændring en videreførelse af den gældende bestem-
melse i § 7, stk. 1, 2. pkt. Bestemmelsen fastslår, at fonden
har ansvar for at udvikle det forskningsfaglige niveau i Dan-
mark og skal prioritere mulighederne for nybrud i forsknin-
gen. Bestemmelsen medfører således et ansvar for fonden til
dels aktivt at udvikle det forskningsfaglige niveau, dels at
prioritere mulighederne for nybrud i forskningen ved ud-
møntningen af bevillinger. Herved menes, at fonden i sin
udmøntning af bevillinger skal belønne nybrud i forsknin-
gen. Fonden har ansvar for om nødvendigt aktivt at tilskyn-
de forskere til øget nytænkning, også på tværs af de traditio-
nelle videnskabelige forskningsområder, f.eks. gennem fon-
dens valg af virkemidler.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 er en delvis viderefø-
relse af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 5, hvorefter
Det Frie Forskningsråd i dag skal bidrage til at styrke for-
midlingen og anvendelsen af forskningsresultater. Med be-
stemmelsen lægges der op til, at Danmarks Frie Forsknings-
fond (som hidtil i Det Frie Forskningsråd) skal bidrage til at
styrke formidlingen af forskningsresultater. Det er dermed
tanken, at fonden fortsat skal arbejde for, at både fonden
selv og de enkelte bevillingsmodtagere formidler resultater-
ne af de finansierede forskningsaktiviteter offentligt.
Det Frie Forskningsråd har tilsluttet sig Open Access-poli-
tik for offentlige råd og fonde fra 2012, som har som mål, at
alle videnskabelige artikler, som er kvalitetssikrede ved fag-
fællebedømmelse (peer review) og optaget i et videnskabe-
ligt tidsskrift, skal kunne læses og distribueres uden finan-
sielle, tekniske eller juridiske restriktioner. Det betyder, at
bevillingsmodtagere, hvis tidsskriftet tillader det, skal søge
at gøre forskningsartikler som resultat af bevillingen frit til-
gængelige i et digitalt arkiv senest 6 måneder efter publice-
ring i et videnskabeligt tidsskrift, som minimum i fagfælle-
bedømte tidsskrifter, men også til et bredere publikum. Der
gælder endvidere særlige krav for visse af rådets virkemid-
ler, hvor bevillingsmodtager skal være indstillet på at stå til
rådighed for interviews og presseomtale.
Det Frie Forskningsråd bidrager endvidere selv til den po-
pulærvidenskabelige formidling af forskningsresultater gen-
nem et samarbejde med Videnskab.dk.
Det forventes, at Danmarks Frie Forskningsfond fortsætter
og videreudvikler arbejdet med Open Access i takt med den
stadige udvikling, som finder sted i andre relevante nationa-
le og internationale fora, herunder i regi af EU.
Til § 14
Med bestemmelsen, der er ny, foreslås det at udvide mu-
ligheden for, at Danmarks Frie Forskningsfond kan give til-
skud til konkrete forskningsaktiviteter baseret på politisk
fastsatte temaer eller virkemidler.
Danmarks Innovationsfond har efter lov om Danmarks In-
novationsfond ansvaret for tematisk forskning, idet fonden
overtog Det Strategiske Forskningsråds opgaver i 2014.
Danmarks Innovationsfond har fokus rettet mod erhvervsli-
vet, idet fonden skal give tilskud til udvikling af viden og
teknologi, herunder højteknologi, der fører til styrkelse af
forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og be-
skæftigelse i Danmark.
23
Efter den gældende bestemmelse i § 7, stk. 4, har Det Frie
Forskningsråd mulighed for i særlige tilfælde at støtte poli-
tisk prioriterede virkemidler, hvor der er givet bevillings-
mæssig hjemmel hertil. Eksempelvis hvor der fra politisk
hold er afsat en øremærket bevilling til udmøntning via bre-
de opslag rubriceret efter videnskabelige forskningsområder.
Der er derimod ikke adgang til, at rådet udmønter bevillin-
ger, der er afgrænset til et specifikt forskningsområde, f.eks.
sprog, litteratur, fysik eller kemi. Rådet kan heller ikke ud-
mønte bevillinger, der er tematisk afgrænset, f.eks. til særli-
ge programmer. Udmøntning af tematisk forskning skete
tidligere i regi af det nu nedlagte Det Strategiske Forsk-
ningsråd. Det Strategiske Forskningsråd havde en række
særligt nedsatte programkomiteer, der udmøntede sådanne
bevillinger, eksempelvis programkomiteerne for Sundhed,
fødevarer og velfærd, Bæredygtig energi og miljø, Strategi-
ske vækstteknologier, Individ, sygdom og samfund, Trans-
port og infrastruktur og Fred og konflikt.
I det omfang, der er tale om temaer, som ikke ligger inden
for Danmarks Innovationsfonds fokusområde, vurderes det,
at Danmarks Frie Forskningsfond vil have bedre muligheder
og forudsætninger end Danmarks Innovationsfond for at ud-
mønte midler til tematisk forskning.
Det foreslås på den baggrund, at Danmarks Frie Forsk-
ningsfond skal have mulighed for og pligt til at give tilskud
til konkrete forskningsaktiviteter inden for politisk fastsatte
temaer eller virkemidler, når der er fastsat særlig bevilling
hertil på de årlige bevillingslove. Bestemmelsen medfører,
at fonden kan støtte aktiviteter, der er afgrænset efter deres
indhold, dvs. yde støtte til tematisk forskning med opslag,
der er indholdsmæssigt fokuserede og fagligt snævrere end
de videnskabelige forskningsområder.
Danmarks Frie Forskningsfonds hovedformål forudsættes
som hidtil at være at udmønte tilskud til forskning baseret på
forskernes egne initiativer. Fondens årlige almindelige be-
villing på finansloven skal som hidtil gå til sådanne tilskud
og andre aktiviteter i forbindelse med fondens almindelige
virke, som det har været hidtidig praksis for Det Frie Forsk-
ningsråd. Den almindelige bevilling kan således ikke ud-
møntes til forskning i politisk fastsatte temaer eller virke-
midler.
Til § 15
Der etableres med bestemmelsen hjemmel til, at Dan-
marks Frie Forskningsfond som hidtil kan overføre bevil-
lings- og beslutningskompetence til internationale fora, så-
dan at Danmarks Frie Forskningsfond i et passende omfang
kan være repræsenteret i forskningssamarbejder i Norden, i
EU og eventuelt også i andre sammenhænge.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er med en sproglig ju-
stering en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 30
a, stk. 1, i lov om forskningsrådgivning m.v. Med forslaget
fastslås, at Danmarks Frie Forskningsfond kan deltage i in-
ternationalt forskningssamarbejde, hvis samarbejdet af fon-
den vurderes at være til gavn for dansk forskning.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er med en sproglig ju-
stering en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 30
a, stk. 2, i lov om forskningsrådgivning m.v. Efter forslaget
kan fonden som led i arbejdet efter stk. 1 beslutte at fordele
op til 20 pct. af fondens årlige almindelige bevilling til ud-
deling i internationale fora. Danmarks Frie Forskningsfond
har med bestemmelsen mulighed for at bidrage med midler
til fælles internationale puljer, hvor kompetencen til at træf-
fe afgørelse og udmønte midlerne henlægges til et internati-
onalt forum.
Internationalt forskningssamarbejde organiseres ofte på en
måde, hvor uddelingen er tematisk afgrænset. Bestemmelsen
giver mulighed for at deltage i internationalt forskningssam-
arbejde, selvom forskningsaktiviteterne er afgrænset f.eks.
til bestemte temaer.
Der fastsættes som hidtil et øvre kvantitativt loft på 20
pct. af fondens almindelige bevilling for omfanget af det in-
ternationale engagement. Det er en forudsætning, at forsla-
gets § 29 overholdes. Denne bestemmelse medfører, at fon-
den som hidtil alene kan fordele midler til tildeling i interna-
tionale fora, hvis fonden har sikret sig, at bevillingerne vil
blive tildelt i åben konkurrence og efter en forskningsfaglig
kvalitetsvurdering.
Til § 16
Med bestemmelsen tilsigtes ingen indholdsmæssige æn-
dringer i forhold til den gældende lov, idet det foreslås, at
Danmarks Frie Forskningsfond som hidtil skal rådgive om
forskning, hvorved forstås både forskningspolitisk og forsk-
ningsfaglig rådgivning. Det er som hidtil tanken, at rådgiv-
ningen fra Danmarks Frie Forskningsfond skal ske konkret i
forhold til fondens ansvarsområder i modsætning til rådgiv-
ningen i regi af Danmarks Forsknings- og Innovationspoliti-
ske Råd, som forventes at give mere generel rådgivning på
overordnet niveau. I praksis giver Det Frie Forskningsråd
således i dag rådgivning i form af f.eks. høringssvar til rele-
vante love m.v., besvarelse af forskningsfaglige spørgsmål,
indstillinger og udpegninger til fonde, råd, nævn og udvalg
og bistand til vurdering af ansøgninger.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 viderefører med en-
kelte sproglige justeringer den gældende bestemmelse i § 8,
stk. 1, 1. og 2. pkt. Bestemmelsen fastsætter, at Danmarks
Frie Forskningsfond som hidtil giver uddannelses- og forsk-
ningsministeren, Folketinget og øvrige ministre rådgivning
om forskning inden for alle videnskabelige forskningsområ-
der.
Det foreslåede stk. 2 viderefører den gældende bestem-
melse i § 8, stk. 1, 3. pkt., hvorefter rådets rådgivning sker
efter anmodning eller på rådets eget initiativ.
Som hidtil forudsættes rådgivningsfunktionen forankret i
bestyrelsen. Det påhviler dermed bestyrelsen at sikre en
samordning af fondens rådgivning om forskning, herunder
ved spørgsmål, som vedrører flere udvalg, sådan at der gives
en konsistent og entydig rådgivning om forskning. I praksis
vil en anmodning om rådgivning om forskning skulle stiles
til bestyrelsen. Tilsvarende forudsættes det, at bestyrelsen
24
formidler den rådgivning om forskning, som fonden på eget
initiativ måtte give.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er en videreførelse af
de gældende bestemmelser i § 3, stk. 3, 2. pkt., og § 8, stk.
2, 2. pkt. Bestemmelsen fastslår, at fonden efter anmodning
bistår Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd,
Danmarks Akkrediteringsinstitution og Akkrediteringsrådet
med rådgivning om forskning. Danmarks Forsknings- og In-
novationspolitiske Råd kan dermed ved varetagelse af sin
opgave anmode Danmarks Frie Forskningsfond om rådgiv-
ning om forskning inden for fondens område, mens Dan-
marks Akkrediteringsinstitution og Akkrediteringsrådet til-
svarende har mulighed for at søge forskningsfaglig rådgiv-
ning i forbindelse med godkendelse af videregående uddan-
nelsesinstitutioner, uddannelser og uddannelsesudbud.
Med bestemmelsen i stk. 4 foreslås de gældende bestem-
melser i § 8, stk. 2, 1. pkt. og § 8, stk. 3 og 4, videreført i en
sproglig opdateret form.
Efter stk. 4, 1. pkt., kan fonden efter anmodning bistå an-
dre offentlige og private institutioner med rådgivning om
forskning. Hermed tænkes eksempelvis på forskningsfaglig
rådgivning, f.eks. i forbindelse med høringer, evalueringer
og udarbejdelse af strategiplaner.
Efter stk. 4, 2. pkt., kan fonden i tilfælde, hvor der anmo-
des om bistand til vurdering af ansøgninger, som den offent-
lige eller private institution modtager, som hidtil yde rådgiv-
ningen ved at anvise navne på anerkendte forskere uden for
fonden. Danmarks Frie Forskningsfond har dermed mulig-
hed for at løfte visse rådgivningsopgaver ved at anvise nav-
ne på anerkendte forskere uden for fonden, der kan varetage
den forskningsfaglige vurdering. Det drejer sig om de råd-
givningssager, hvor en offentlig eller privat institution hen-
vender sig til fonden for at få en forskningsfaglig vurdering
af ansøgninger, der er indgivet til den pågældende instituti-
on – de såkaldte »kvasifondssager«. Arbejdsbyrden fra disse
sager kan være betragtelig. I situationer, hvor Danmarks
Frie Forskningsfond modtager store mængder af disse sager
samtidig med egne uddelinger, kan der være behov for at
kunne henvise rådgivningsopgaver til andre anerkendte for-
skere end medlemmerne af Danmarks Frie Forskningsfond,
der er fagligt kvalificeret til at foretage den forskningsfagli-
ge vurdering. Hvordan anvisningen i praksis skal foregå, vil
være op til fonden. Det er imidlertid op til den, der rekvire-
rer rådgivningen, selv at rette henvendelse til de anviste for-
skere, ligesom rekvirenten selv vil skulle betale rådgivnings-
honorar til disse. Det er hensigten, at Danmarks Frie Forsk-
ningsfond som hidtil skal kunne bruge bestemmelsen, når
fonden skønner det påkrævet f.eks. på grund af arbejdsmæs-
sig belastning, høringsfrister m.v.
Til § 17
Den foreslåede bestemmelse, der er ny, fastsætter, at Dan-
marks Frie Forskningsfond ledes af en bestyrelse. Dette ty-
deliggør, at det som hidtil er bestyrelsen, der har ansvaret
for at sikre, at fonden lever op til sit formål.
Udadtil betyder det, at det er bestyrelsen, der tegner fon-
den, eksempelvis i forhold til aftale- og samarbejdspartnere.
Som hidtil er fondens rådgivningsfunktion også forankret
hos bestyrelsen, hvorfor det er op til bestyrelsen at sikre en
samordning af fondens rådgivning om forskning. Det er og-
så bestyrelsens ansvar løbende hvert tredje år at udforme
fondens strategi og afgive en årlig beretning om fondens vir-
ke.
Indadtil medfører ledelsesretten for bestyrelsen, at besty-
relsen over for de underliggende udvalg og sekretariatet har
en egentlig instruktionsbeføjelse i forhold til fondens opga-
veløsning.
Det er bestyrelsens ansvar at sikre, at fonden træffer afgø-
relse om tilskud inden for de rammer, der er fastsat på de år-
lige bevillingslove, at bevillinger tildeles efter ansøgning i
åben konkurrence på baggrund af offentliggjorte kriterier ef-
ter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering, og at der tildeles
bevillinger til internationalt samarbejde. Det er ligeledes be-
styrelsens ansvar at sikre, at fondens bevillingsfunktion va-
retages efter ensartede retningslinjer og opslag. Bestyrelsen
kan herunder beslutte, hvilke virkemidler de underliggende
udvalg kan udmønte bevillinger til, herunder størrelsen af
bevillingerne samt om de enkelte virkemidler skal tildeles
en fysisk eller juridisk person. Bestyrelsen vil tilsvarende
kunne beslutte udvalgenes anvendelse af eksterne bedøm-
mere i ansøgningsbehandlingen. Bestyrelsen kan derudover
fastlægge nærmere retningslinjer for fastsættelse af karens-
perioder.
Som det fremgår af § 22, stk. 1, udstrækkes bestyrelsens
instruktionsbeføjelse ikke til den konkrete afgørelse om be-
villing. Som hidtil er det således udvalgenes ansvar at udøve
den konkrete bevillingskompetence og træffe afgørelse om,
hvorvidt en ansøgning imødekommes eller ikke.
Til § 18
Ved bestemmelsen i stk. 1, der viderefører den gældende
bestemmelse i § 10, stk. 1, 1. pkt., foreslås, at fondens besty-
relse består af en formand og otte øvrige medlemmer, som
alle skal være anerkendte forskere. At bestyrelsen som hidtil
foreslås sammensat af anerkendte forskere, skal bl.a. sikre
den forskningsfaglige kvalitet i bestyrelsens arbejde samt
dialogen mellem bestyrelsen og de underliggende udvalg.
Det forudsættes, at bestyrelsen som hidtil efter den gælden-
de bestemmelse i § 10, stk. 1, 2. pkt., har mulighed for selv
at vælge en næstformand.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 viderefører med en
mindre sproglig ændring den gældende bestemmelse i § 10,
stk. 2. Bestemmelsen fastslår, at bestyrelsesmedlemmerne,
herunder formanden, udpeges af uddannelses- og forsk-
ningsministeren i deres personlige egenskab efter åbent op-
slag. Det anses for vigtigt, at medlemmerne ikke repræsente-
rer parts- eller særinteresser, men at de udpeges i deres per-
sonlige egenskab. Inden udpegningen gennemføres et åbent
opslag med henblik på at give bred mulighed for at foreslå
bestyrelsesmedlemmer, samt ad den vej eventuelt at henlede
opmærksomheden på egnede kandidater, som ministeren ik-
25
ke ellers ville være opmærksom på. Herved kan fås et brede-
re grundlag for at sammensætte en bestyrelse, der bedst mu-
ligt kan varetage sine opgaver. Uddannelses- og forsknings-
ministeren udpeger bestyrelsesmedlemmerne, herunder for-
manden, på baggrund af det åbne opslag, men har mulighed
for at supplere de indkomne forslag, herunder med henblik
på at sikre en sammensætning, hvor bestyrelsen bedst kan
løfte sine opgaver.
Bestyrelsen, herunder formand og eventuel næstformand,
forventes honoreret efter de gældende rammer for honore-
ring af medlemmer af kollegiale organer i staten. Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet har i overensstemmelse her-
med fastsat retningslinjer for at sikre en klar og entydig mo-
del for honorering samt ensartethed i honoreringen på tværs
af råd og fonde i forsknings- og innovationssystemet under
ministeriet.
Ved bestemmelsen i stk. 3, der træder i stedet for den gæl-
dende bestemmelse i § 36, stk. 1, foreslås, at bestyrelses-
medlemmerne, herunder formanden, ikke samtidig kan sidde
i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, besty-
relsen for Danmarks Grundforskningsfond, bestyrelsen for
Danmarks Innovationsfond, udvalg under Danmarks Frie
Forskningsfond eller udvalg under Danmarks Innovations-
fond.
Det foreslåede forbud mod personsammenfald mellem de
nævnte organer er som hidtil begrundet i et ønsket om at
sikre en klar ledelsesstruktur, hvor der er personadskillelse
mellem de personer, der leder fonden og træffer beslutning
om fordeling af midler, og de personer, der udmønter mid-
lerne. Det er endvidere hensigten at skabe en klar adskillelse
mellem de organer, som skal udmønte midler og rådgive
mere konkret om forskning, og det organ, som skal rådgive
om forskning på overordnet niveau uden hensyn til de bevil-
lingsmæssige rammer.
Til § 19
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1 at videreføre den
samlede udpegningsperiode på 6 år for medlemmer af besty-
relsen, men med en mere fleksibel model for udpegning end
efter den gældende bestemmelse i § 10, stk. 3. Det foreslås
således, at bestyrelsesmedlemmerne i første omgang udpe-
ges for en periode på indtil 4 år for at sikre mulighed for en
vis udskiftning. For at sikre en vis kontinuitet er der mulig-
hed for genudpegning af bestyrelsesmedlemmerne. Af sam-
me grund bør det søges sikret, at ikke alle bestyrelsesmed-
lemmer fratræder samtidigt. Ved den løbende udskiftning af
bestyrelsesmedlemmer er der således både mulighed for at
ny- og genudpege bestyrelsesmedlemmer. Det foreslås, at 6
år er den højeste samlede periode for fondens bestyrelses-
medlemmer, herunder formanden, jf. dog nedenfor under
stk. 2.
Med bestemmelsen i stk. 2, der viderefører den gældende
bestemmelse i § 40, foreslås, at uddannelses- og forsknings-
ministeren undtagelsesvis kan forlænge udpegningsperioder-
ne for bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, for en
begrænset periode ud over de perioder, som er anført i stk.
1. Med begrænset periode menes en vis kortere periode, nor-
malt ikke mere end 6 måneder.
Med forslaget kan medlemmer, som har været tæt invol-
veret i behandlingen af større og mere ressourcekrævende
sager, der anses for tæt på afslutning, færdigbehandle sådan-
ne sager uanset udløb af normal udpegningsperiode. I sådan-
ne situationer vil en udskiftning af medlemmer sent i sags-
forløbet kunne medføre et uhensigtsmæssigt yderligere for-
brug af tid og andre ressourcer til ulempe for alle involvere-
de. Medlemmet skal ved en sådan forlængelse generelt vare-
tage opgaverne som bestyrelsesmedlem og ikke kun bidrage
i relation til den konkrete sag.
Forslaget tager også højde for bl.a. den situation, at der
ved fremtidige politiske forhandlinger om ændringer af ek-
sempelvis fondens mandat eller sammensætning af bestyrel-
sen m.v. vil kunne foretages begrænsede yderligere forlæn-
gelser af udpegningsperioden for siddende medlemmer frem
til f.eks. en ny lovs ikrafttræden. Derved undgås ressource-
krævende opslag efter nye medlemmer på et tidspunkt, hvor
vilkårene for medlemskabet vil kunne forventes ændret i
nær fremtid.
Til § 20
Ved stk. 1 foreslås det med henblik på at sikre gennemsig-
tighed i fondens virke og offentlig indsigt, at bestyrelsen ud-
arbejder en forretningsorden samt løbende hvert tredje år
udformer fondens strategi og afgiver en årlig beretning om
fondens virke. Bestemmelsen er med sproglige ændringer en
videreførelse af de gældende bestemmelser § 8, stk. 5, og §
10, stk. 4. Med den foreslåede ordlyd vil bestyrelsen skulle
udarbejde en årlig beretning i stedet for årsrapport og en
strategi i stedet for plan, uden at det herved er tanken, at der
skal ske særlige indholdsmæssige ændringer. Det forventes,
at bestyrelsen i strategien bl.a. beskriver, hvordan fonden
fremadrettet vil arbejde med at opfylde fondens formål og
opgaver, mens den årlige beretning forventes at indeholde
en redegørelse for årets gang i fonden. Som noget nyt fore-
slås det lovfæstet, at fondens strategi skal udarbejdes løben-
de hvert tredje år og ikke som hidtil for de kommende år.
I forretningsordenen fastsættes generelle procesregler for
bestyrelsens virksomhed. Det kan f.eks. være frister for ind-
kaldelse til møder i bestyrelsen, mødeledelse, om bestyrel-
sen inden for visse grænser kan behandle sager i skriftlig
procedure (cirkulation) mellem bestyrelsesmedlemmerne og
om interne bemyndigelser (delegationer) til f.eks. bestyrel-
sens formand eller sekretariat. Overordnet er formålet med
forretningsordenen bl.a. at sikre, at arbejdet i bestyrelsen in-
ternt foregår på en hensigtsmæssig måde og på et gennem-
sigtigt grundlag. Forretningsordenen retter sig principielt
alene indadtil i bestyrelsen. Forretningsordenen, herunder de
enkelte regler i denne, skal altid holde sig inden for ramme-
rne af den gældende lovgivning samt gældende ret i øvrigt,
herunder almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.
Med stk. 2 foreslås det samtidig, at den hidtidige praksis
med offentliggørelse af dokumenterne på fondens hjemme-
side lovfæstes. Det vil derudover være op til bestyrelsen at
26
beslutte, hvilke øvrige tiltag fonden vil iværksætte for at sik-
re gennemsigtighed i fondens virke, eksempelvis afholdelse
af konferencer m.v. Som det har været praksis hidtil, fore-
slås det lovfæstet, at de nævnte dokumenter forelægges ud-
dannelses- og forskningsministeren til orientering, sådan at
ministeren som tilsynsførende løbende får mulighed for at
følge med i fondens virke.
Til § 21
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 sammenskrives
de gældende bestemmelser i § 11, stk. 1, 1. pkt., § 13, stk. 1,
og § 13, stk. 4. Som følge af forslaget om navneændring til
Danmarks Frie Forskningsfond foreslås det, at de underlig-
gende organer, der i dag i loven benævnes faglige forsk-
ningsråd, benævnes stående udvalg. Som hidtil nedsætter og
navngiver bestyrelsen efter egen vurdering op til seks ståen-
de udvalg. De stående udvalg har til opgave at tildele bevil-
linger til konkrete forskningsaktiviteter efter den foreslåede
§ 13, stk. 1, og bistå med rådgivning efter den foreslåede §
16.
Som hidtil forudsættes det, at de valgte navne til udvalge-
ne kommer til at afspejle det videnskabelige felt, som det
pågældende udvalg skal dække, samt at navngivningen til-
sammen kommer til at fremme en ensartet forståelse af hele
det videnskabelige spektrum, som dækkes af Danmarks Frie
Forskningsfond.
Med stk. 2 foreslås den gældende bestemmelse i § 11, stk.
2, videreført. Da bestyrelsen har kompetence til at fastlægge
grænserne mellem de stående udvalg, har bestyrelsen også
kompetencen til at afgøre, i hvilket eller hvilke udvalg en gi-
ven ansøgning eller sag skal behandles. Som hidtil forudsæt-
tes det, at bestyrelsen udøver kompetencen på baggrund af
en faglig behovsvurdering. Med udgangspunkt i faglige kri-
terier har bestyrelsen løbende mulighed for at tilpasse orga-
niseringen af de stående udvalg i forhold til den forsknings-
faglige udvikling. I den forbindelse skal bestyrelsen sikre, at
udvalgene tilsammen afspejler det danske forskningssam-
funds faglige sammensætning.
Med bestemmelsen i stk. 3 foreslås den gældende bestem-
melse i § 11, stk. 1, 2. pkt., videreført, sådan at bestyrelsen
som ét af de stående udvalg kan nedsætte et tværfagligt ud-
valg, som består af medlemmer af de andre stående udvalg,
til varetagelse af tværfaglige opgaver, eksempelvis behand-
ling af tværfaglige ansøgninger. Et sådant tværfagligt udvalg
vil i høj grad kunne have gavn af at trække på ekspertise og
erfaring fra medlemmer af de øvrige udvalg, hvorfor med-
lemmer af et udvalg tillige kan være medlem af et tværfag-
ligt udvalg. Det bemærkes, at Det Frie Forskningsråd hidtil
har varetaget tværfaglige ansøgninger i et samarbejde mel-
lem de faglige forskningsråd og koordineret af et tværråds-
ligt udvalg nedsat af bestyrelsen.
Med bestemmelsen i stk. 4, der er ny, foreslås, at bestyrel-
sen kan nedsætte særlige ad hoc-udvalg til at tildele bevillin-
ger til konkrete forskningsaktiviteter efter den foreslåede §
14. Med bestemmelsen har bestyrelsen mulighed at nedsætte
særlige ad hoc-udvalg til at udmønte politisk prioriterede be-
villinger til tematisk forskning. Den primære baggrund for
forslaget om, at særlige bevillinger kan udmøntes af særlige
ad hoc-udvalg, er, at de stående udvalg som hidtil skal have
fokus på at udmønte bevillinger til konkrete forskningsakti-
viteter baseret på forskernes egne initiativer. Det ønskes så-
ledes ikke, at udmøntning af særlige bevillinger unødigt skal
fjerne de stående udvalgs fokus herpå. Et andet hensyn er, at
sådanne særlige tematiske bevillinger kan forudsætte en så-
dan særlig fagkundskab, som medlemmer af de stående ud-
valg, der skal dække alle videnskabelige forskningsområder,
ikke nødvendigvis ligger inde med. Det forudsættes dog, at
bestyrelsen inden nedsættelse af et særligt ad hoc-udvalg
foretager en konkret vurdering af behovet herfor, herunder
vurderer, om et af de stående udvalg kan varetage den på-
gældende opgave. Det forventes, at bestyrelsen vil begrænse
antallet af særlige ad hoc-udvalg til et relevant og nødven-
digt niveau. Bestyrelsen forventes således f.eks. at have for
øje, at et nedsat særligt ad hoc-udvalg ophører, når dets op-
gave er løst.
Til § 22
Med stk. 1 foreslås den gældende bestemmelse i § 11, stk.
3, 1. led, videreført. Bestyrelsen har således fortsat ikke selv
bevillingskompetence, dvs. at bestyrelsen ikke har mulighed
for at tildele bevillinger til konkrete forskningsaktiviteter.
Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås de gældende bestem-
melser i § 11, stk. 3, 2. led, og § 13, stk. 1, videreført. Som
hidtil skal bestyrelsen fordele midler fra den almindelige be-
villing til de stående udvalg, der inden for hvert sit område
tildeler bevillingerne.
Med stk. 3 foreslås den gældende bestemmelse i § 11, stk.
4 og 5, videreført med en sproglig ændring. Bestyrelsen kan
som hidtil mellem de stående udvalg fordele op til 20 pct. af
midlerne efter stk. 1 til særlige initiativer, herunder tværfag-
lige og tværgående initiativer som f.eks. det såkaldte Sapere
Aude-virkemiddel, der i dag går på tværs af de faglige
forskningsråd, og som fremover tilsvarende forventes at gå
på tværs af de stående udvalg.
Med bestemmelsen i stk. 4, der er ny, foreslås det, at be-
styrelsen fordeler særlige bevillinger til særlige ad hoc-ud-
valg, jf. § 21, stk. 4, eller til de stående udvalg. Det er der-
med op til bestyrelsen at vurdere om de særlige bevillinger
skal udmøntes af de stående udvalg eller af særlige ad hoc-
udvalg.
Til § 23
Det følger af § 14, stk. 1 og 2, i lov om forskningsrådgiv-
ning m.v., at samtlige medlemmer af de faglige forsknings-
råd skal være anerkendte forskere, og at uddannelses- og
forskningsministeren udpeger op til 75 medlemmer til de
faglige forskningsråd. Medlemmerne udpeges i deres per-
sonlige egenskab og således, at der i det enkelte råd opnås
bred faglig dækning inden for rådets virke og bred erfaring
både inden for dansk og international forskning.
27
Det foreslås som noget nyt i stk. 1, at det er bestyrelsen,
og ikke uddannelses- og forskningsministeren, der udpeger
op til 75 medlemmer, herunder formænd, til de stående ud-
valg, og i den forbindelse skal tilstræbe en ligelig kønssam-
mensætning. Den foreslåede ændring giver bestyrelsen for
Danmarks Frie Forskningsfond en mere markant profil og
større tyngde i forhold til bestyrelsens ledelse af fondens ak-
tiviteter og medvirker samtidig til en større autonomi for
Danmarks Frie Forskningsfond som en samlet fond. Forsla-
get medvirker endvidere til at skabe klarere linjer og øget
gennemsigtighed ved at placere kandidatvurdering og be-
slutningskompetence vedrørende udpegningen af medlem-
mer til de stående udvalg i et og samme organ. Det maksi-
male antal medlemmer i de stående udvalg fastholdes på 75.
Formålet med at begrænse antallet af medlemmer i de ståen-
de udvalg er bl.a. at reducere risikoen for inhabilitet. Som
det har været praksis hidtil, forudsættes det, at de stående
udvalg har mulighed for selv at vælge en næstformand.
Med forslaget om, at det fremover skal være bestyrelsen
for Danmarks Frie Forskningsfond og ikke uddannelses- og
forskningsministeren, der udpeger medlemmer af de stående
udvalg, vil udpegningen af medlemmer ikke som hidtil uden
videre være omfattet af lov om ligestilling af kvinder og
mænd, idet disse regler gælder for udvalg, kommissioner og
lignende nedsat af en minister. Med forslaget sikres, at be-
styrelsen fortsat skal tilstræbe en ligelig kønssammensæt-
ning ved udpegningen af medlemmer til de stående udvalg.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, der viderefører den
gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, fastslår, at de stående
udvalg kvalitativt skal sammensættes af anerkendte forske-
re. Hensynet er som hidtil at sikre den forskningsfaglige
kvalitet ved løsning af udvalgenes opgaver, særligt udvalge-
nes udmøntning af bevillinger til konkrete forskningsprojek-
ter.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 træder i stedet for den
gældende bestemmelse i § 14, stk. 2, 2. pkt. Bestemmelsen
fastslår, at udvalgsmedlemmerne, herunder formændene,
som hidtil udpeges i deres personlige egenskab. Der skal
som hidtil i det enkelte stående udvalg være bred faglig
dækning inden for udvalgets virke og bred erfaring både in-
den for dansk og international forskning. Det anses for vig-
tigt, at medlemmerne ikke repræsenterer parts- eller særinte-
resser, men at de udpeges i deres personlige egenskab. Som
en lovfæstelse af hidtidig praksis foreslås, at der inden ud-
pegningen gennemføres et åbent opslag med henblik på at
give bred mulighed for at foreslå udvalgsmedlemmer. Be-
styrelsen udpeger udvalgsmedlemmerne, herunder forman-
den, på baggrund af det åbne opslag. Bestyrelsen har mulig-
hed for at supplere de indkomne forslag, herunder med hen-
blik på at sikre en sammensætning, hvor der i det enkelte
stående udvalg er bred faglig dækning inden for udvalgets
virke og bred erfaring både inden for dansk og international
forskning.
Medlemmer af de stående udvalg, herunder formænd og
eventuelle næstformænd, forventes honoreret efter de gæl-
dende rammer for honorering af medlemmer af kollegiale
organer i staten. Uddannelses- og Forskningsministeriet har
i overensstemmelse hermed fastsat retningslinjer for at sikre
en klar og entydig model for honorering samt ensartethed i
honoreringen på tværs af råd og fonde i forsknings- og inno-
vationssystemet under ministeriet.
Ved den foreslåede bestemmelse i stk. 4, der træder i ste-
det for den gældende bestemmelse i § 36, stk. 1, foreslås, at
udvalgsmedlemmerne, herunder formændene, ikke samtidig
kan sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske
Råd, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond, besty-
relsen for Danmarks Innovationsfond eller bestyrelsen for
Danmarks Frie Forskningsfond.
Det foreslåede forbud mod personsammenfald mellem de
nævnte organer er som hidtil begrundet i et ønsket om at
sikre en klar ledelsesstruktur, hvor der er personadskillelse
mellem de personer, der leder fonden og træffer beslutning
om fordeling af midler, og de personer, der udmønter mid-
lerne. Det er endvidere hensigten at skabe en klar adskillelse
mellem de organer, som skal udmønte midler og rådgive
mere konkret om forskning, og det organ, som skal rådgive
om forskning på overordnet niveau uden hensyn til de bevil-
lingsmæssige rammer.
Til § 24
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1 at videreføre den
samlede udpegningsperiode på 6 år for udvalgsmedlemmer-
ne i det stående udvalg, men med en mere fleksibel model
for udpegning end efter den gældende bestemmelse i § 14,
stk. 3, i lov om forskningsrådgivning m.v. Det foreslås såle-
des, at udvalgsmedlemmerne i første omgang udpeges for en
periode på indtil 4 år for at sikre mulighed for en vis udskift-
ning. For at sikre en vis kontinuitet er der mulighed for gen-
udpegning af udvalgsmedlemmerne. Af samme grund bør
det søges sikret, at ikke alle udvalgsmedlemmer fratræder
samtidigt. Ved den løbende udskiftning af udvalgsmedlem-
mer er der således både mulighed for at ny- og genudpege
udvalgsmedlemmerne. Det foreslås, at 6 år er den højeste
samlede periode for udvalgsmedlemmer, herunder formænd,
i de stående udvalg, jf. dog nedenfor under stk. 2.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 foreslås, at besty-
relsen – som uddannelses- og forskningsministeren i dag –
undtagelsesvis kan forlænge udpegningsperioderne for ud-
valgsmedlemmerne, herunder formændene, for en begrænset
periode ud over de perioder, som er anført i stk. 1. Med be-
grænset periode menes en vis kortere periode, normalt ikke
mere end 6 måneder.
Med forslaget kan medlemmer, som har været tæt invol-
veret i behandlingen af større og mere ressourcekrævende
sager, der anses for tæt på afslutning, færdigbehandle sådan-
ne sager uanset udløb af normal udpegningsperiode. I sådan-
ne situationer vil en udskiftning af medlemmer sent i sags-
forløbet kunne medføre et uhensigtsmæssigt yderligere for-
brug af tid og andre ressourcer til ulempe for alle involvere-
de. Medlemmet skal ved en sådan forlængelse generelt vare-
tage opgaverne som udvalgsmedlem og ikke kun bidrage i
relation til den konkrete sag.
28
Forslaget tager også højde for bl.a. den situation, at der
ved fremtidige politiske forhandlinger om ændringer af ek-
sempelvis fondens mandat eller sammensætning af udvalge-
ne m.v. vil kunne foretages begrænsede yderligere forlæn-
gelser af udpegningsperioden for siddende medlemmer frem
til f.eks. en ny lovs ikrafttræden. Derved undgås ressource-
krævende opslag efter nye medlemmer på et tidspunkt, hvor
vilkårene for medlemskabet vil kunne forventes ændret i
nær fremtid.
Til § 25
Da der efter den gældende lov om forskningsrådgivning
m.v. ikke er hjemmel til at nedsætte særlige ad hoc-udvalg,
er den foreslåede bestemmelse ny.
Det foreslås med stk. 1, at bestyrelsen udpeger et begræn-
set antal medlemmer, herunder formænd, til de særlige ad
hoc-udvalg og i den forbindelse skal tilstræbe en ligelig
kønssammensætning. Med forslaget sikres, at bestyrelsen
fortsat skal tilstræbe en ligelig kønssammensætning ved ud-
pegningen af medlemmer til de særlige ad hoc-udvalg på
samme måde som ved udpegning af medlemmer til de ståen-
de udvalg. Det forudsættes, at de særlige ad hoc-udvalg har
mulighed for selv at vælge en næstformand. Det forudsæt-
tes, at bestyrelsen påser, at antallet af medlemmer til sådan-
ne særlige ad hoc-udvalg holdes på det lavest mulige niveau,
og at medlemmerne afbeskikkes, når deres opgave er fuld-
ført.
Med stk. 2 foreslås, at de særlige ad hoc-udvalg, ligesom
de stående udvalg, kvalitativt skal sammensættes af aner-
kendte forskere. Hensynet er også her at sikre den forsk-
ningsfaglige kvalitet ved udmøntning af bevillinger til kon-
krete forskningsprojekter.
Efter stk. 3 udpeges medlemmer af de særlige ad hoc-ud-
valg i deres personlige egenskab for en begrænset periode.
Der kan ske udpegning uden åbent opslag. Bestyrelsen kan
dermed selv afgøre, om der er behov for at indhente forslag
ved et åbent opslag eller ej.
Medlemmer af de særlige ad hoc-udvalg, herunder for-
mænd og eventuelle næstformænd, honoreres på tilsvarende
vis som medlemmer af de stående udvalg, dvs. efter Uddan-
nelses- og Forskningsministeriets retningslinjer inden for de
statslige rammer for honorering af medlemmer af kollegiale
organer i staten. Det sker for at sikre en klar og entydig mo-
del for honorering samt ensartethed i honoreringen på tværs
af råd og fonde i forsknings- og innovationssystemet under
ministeriet.
Bestemmelsen forbyder ikke personsammenfald med an-
dre organer, bl.a. under hensyn til, at der er tale om udvalg
nedsat for en begrænset periode, som skal kunne sammen-
sættes med medlemmer med forskningsfaglig indsigt på et
specifikt område.
Til § 26
Af § 14, stk. 5, i lov om forskningsrådgivning m.v. følger,
at hvert af de faglige forskningsråd udarbejder en forret-
ningsorden, som skal godkendes af bestyrelsen for Det Frie
Forskningsråd.
Med bestemmelsen foreslås en videreførelse af den gæl-
dende bestemmelse, så både de stående udvalg og særlige ad
hoc-udvalg udarbejder en forretningsorden, der godkendes
af bestyrelsen. Kravet om bestyrelsens godkendelse er med
til at styrke bestyrelsens ledelsesret og indseende med de en-
kelte udvalg, ligesom det giver bedre mulighed for at sikre
ensartet ansøgningsbehandling på tværs af udvalgene.
I de enkelte forretningsordener fastsættes antallet af med-
lemmer i det pågældende udvalg samt generelle procesregler
for udvalgets virksomhed. Det kan f.eks. være frister for
indkaldelse til møder i udvalget, mødeledelse, om udvalget
inden for visse grænser kan behandle sager i skriftlig pro-
cedure (cirkulation) mellem udvalgets medlemmer og om
interne bemyndigelser (delegationer) til f.eks. udvalgets for-
mand eller sekretariat. Overordnet er formålet med forret-
ningsordenen bl.a. at sikre, at arbejdet i udvalget internt
foregår på en hensigtsmæssig måde og på et oplyst grund-
lag. Forretningsordenen retter sig principielt alene indadtil i
udvalget. Forretningsordenen, herunder de enkelte regler i
denne, skal altid holde sig inden for rammerne af den gæl-
dende lovgivning samt gældende ret i øvrigt, herunder al-
mindelige forvaltningsretlige grundsætninger.
Baggrunden for forslaget er som hidtil at sikre, at udvalge-
ne har en ensartet praksis for disse forhold. Som det har væ-
ret praksis, og for at sikre åbenhed om udvalgets arbejde,
foreslås det også lovfæstet, at forretningsordenerne efter be-
styrelsens godkendelse offentliggøres på fondens hjemmesi-
de.
Til § 27
Af § 35, stk. 1, 1. pkt., i lov om forskningsrådgivning m.v.
følger, at sekretariatsbetjeningen af Det Frie Forskningsråd
varetages af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Sekre-
tariatet for Det Frie Forskningsråd varetages af Styrelsen for
Forskning og Uddannelse under ministeriet.
Sekretariatsbetjeningen af Det Frie Forskningsråd er en
integreret del af styrelsens almindelige virksomhed, og se-
kretariatet gør således brug af bl.a. ministeriets/styrelsens
økonomifunktion, bevillingsadministration, HR-afdeling og
servicefunktion m.v. Det indebærer også, at sekretariatet er
omfattet af styrelsens CVR-nummer, regnskabspraksis og
disponeringsregler m.v.
Bevillingen til sekretariatsbetjeningen af Det Frie Forsk-
ningsråd er en integreret del af styrelsens bevilling på fi-
nansloven. Som følge heraf indgår sekretariatet i styrelsens
samlede årsregnskab og årsrapport. Det Frie Forskningsråd
udarbejder således udelukkende en faglig årsrapport.
Med bestemmelsen foreslås gældende ret videreført, såle-
des at sekretariatsbetjeningen af Danmarks Frie Forsknings-
fond varetages af Uddannelses- og Forskningsministeriet el-
ler en eller flere statslige myndigheder under ministeriet.
Som hidtil kan sekretariatsfunktionerne dermed organisato-
risk varetages af en anden myndighed end fonden. Sekreta-
riatet betragtes funktionelt som en del af det organ, det be-
29
tjener, dvs. sekretariatsfunktionen anses som en del af Dan-
marks Frie Forskningsfond. Når det drejer sig om løsning af
opgaver og afgørelsesvirksomhed, der er knyttet til funktio-
nen som sekretariat, anses sekretariatet for Danmarks Frie
Forskningsfond således for en del af fonden, eksempelvis i
forhold til afgørelser om afvisning af ansøgninger fra reali-
tetsbehandling, om ændringer i bevillinger og om godken-
delse af faglig eller regnskabsmæssig afrapportering. Be-
stemmelsen giver mulighed for, at de enkelte sekretariatsop-
gaver håndteres i fællesskab mellem to myndigheder uden
for fonden, sådan at f.eks. sekretariatsbistand til udarbejdel-
se af opslag og vurderinger af ansøgninger m.v. vil kunne
varetages af en styrelse, mens f.eks. bistand til digital hånd-
tering af ansøgninger og efterfølgende administration af til-
delte bevillinger vil kunne varetages af en anden styrelse.
Det er forventningen, at det som hidtil vil være en eller
flere styrelser under ministeriet, der skal varetage sekretaria-
tsfunktionen.
Til § 28
Det følger af § 7, stk. 1 og 3, i lov om forskningsrådgiv-
ning m.v., at Det Frie Forskningsråd har til formål at støtte
dansk forskning baseret på forskernes egne initiativer, og at
rådet skal sikre, at bevillinger tildeles efter ansøgning på
baggrund af offentliggjorte kriterier. Af § 9 a, stk. 2, frem-
går, at bestyrelsen skal sikre, at bevillinger til forskningsfor-
mål tildeles efter retningslinjer, der er bindende for alle fag-
lige forskningsråd, herunder at den faglige bedømmelse af
ansøgninger varetages under relevant inddragelse af ekster-
ne bedømmere. Endelig følger det af § 13, stk. 2, at en bevil-
ling tildeles personligt til hovedansøgeren. Hovedansøgeren
er ansvarlig for bevillingen. Det fremgår af bemærkninger-
ne, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 192 som fremsat, si-
de 14, at der er tale om lovregulering af hidtidig praksis om
at udstede bevillinger til hovedansøgeren personligt, og at
overhead til administration vil tilfalde den eller de institutio-
ner el.lign., som i bevillingsperioden er berettigede dertil ef-
ter de til enhver tid gældende regler.
Med forslaget i stk. 1 skal Danmarks Frie Forskningsfond
som hidtil tildele bevillinger til konkrete forskningsaktivite-
ter efter ansøgning i åben konkurrence på baggrund af of-
fentliggjorte kriterier. Hermed menes bl.a., at ansøgerne er i
konkurrence med hinanden om at få del i midlerne samt at
ansøgning sker på baggrund af offentlige opslag med angi-
velse af de nærmere kriterier. Det gælder både bevillinger
baseret på forskernes egne initiativer og bevillinger til poli-
tisk fastsatte temaer eller virkemidler. Med henblik på til
stadighed at sikre, at forskningsfaglige vurderinger foretages
kompetent og uvildigt, foreslås det endvidere præciseret
som hidtil, at ansøgninger til forskningsaktiviteter undergi-
ves en forskningsfaglig kvalitetsvurdering under relevant
inddragelse af eksterne bedømmere. Med eksterne bedøm-
mere forstås eksterne fagkyndige, dvs. personer uden for
Danmarks Frie Forskningsfond, hvis bedømmelse inddrages
ved ansøgningsbehandlingen i fonden. Det vil normalt frem-
gå af opslaget, i hvilket omfang fonden vil anvende eksterne
bedømmere i forbindelse med behandlingen af ansøgninger-
ne.
Efter stk. 2 skal fondens bevillingsfunktion som hidtil va-
retages efter ensartede retningslinjer og opslag, der er fastsat
af bestyrelsen og offentliggjort på fondens hjemmeside.
Med fondens bevillingsfunktion menes de aktiviteter, der er
knyttet til udmøntning af forskningsmidler. Med bestemmel-
sen vil bestyrelsen som en del af ledelsesopgaven have an-
svar for, at fondens bevillingsfunktion varetages efter ensar-
tede retningslinjer og opslag. Bestyrelsen skal dermed sikre,
at Danmarks Frie Forskningsfonds opslag som hidtil inde-
holder oplysninger om de virkemidler, der kan søges om til-
skud til som led i de enkelte uddelingsrunder, samt at opsla-
get ligeledes fastlægger de faglige, økonomiske og organisa-
toriske kriterier, herunder vurderingskriterier, for bedøm-
melse af ansøgninger.
Bestyrelsen kan fastsætte retningslinjer for bl.a. indkaldel-
se af ansøgninger og kravene hertil, sagsbehandling i forbin-
delse med fondens bevillingsfunktion m.v. Hensynet bag er
at give bestyrelsen adgang til at sikre ensartet praksis og op-
gavevaretagelse på tværs af fonden. Bestyrelsen vil eksem-
pelvis kunne beslutte, hvilke virkemidler de underliggende
udvalg kan udmønte bevillinger til, herunder størrelsen af
bevillingerne, samt om de enkelte typer bevilling skal tilde-
les en fysisk eller juridisk person. Bestyrelsen vil tilsvarende
kunne træffe nærmere beslutninger om udvalgenes anven-
delse af eksterne bedømmere i ansøgningsbehandlingen. Det
er tanken, at retningslinjerne vil kunne indgå som en inte-
greret del af fondens løbende opslag, der efter den foreslåe-
de bestemmelse i forlængelse af hidtidig praksis forudsættes
godkendt af bestyrelsen.
Retningslinjer og opslag, herunder de enkelte regler og
vilkår, skal holde sig inden for rammerne af gældende lov-
givning samt gældende ret i øvrigt, herunder almindelige
forvaltningsretlige grundsætninger. Med forslaget i § 32,
stk. 1, sikres der hjemmel til, at uddannelses- og forsknings-
ministeren som hidtil kan udstede en bekendtgørelse med
nærmere regler om fondens bevillingsfunktion.
Som noget nyt foreslås det med stk. 3, at Danmarks Frie
Forskningsfond skal have adgang til at udstede bevillinger
til en fysisk eller juridisk person efter fondens vurdering i
forhold til det konkrete virkemiddel. Baggrunden for forsla-
get om at give fonden større fleksibilitet er, at det vurderes
at være hensigtsmæssigt, at fonden ved eventuelle større el-
ler længerevarende bevillinger får mulighed for at tildele be-
villinger både til fysiske og juridiske personer. Dette må
først og fremmest vurderes på baggrund af det konkrete vir-
kemiddel, herunder de forventede økonomiske rammer for
de enkelte forskningsprojekter, projekternes kompleksitet og
tidshorisonten for de enkelte bevillinger.
Behovet for at tildele bevillinger til juridiske personer vur-
deres at kunne vokse med udviklingen af det samlede ansvar
for bevillingen, idet det bl.a. forventes at stille større krav til
de institutionelle rammer, tilgængelighed af udstyr, admini-
stration m.v. Det forventes, at fonden vil foretage sin vurde-
ring på et tidligt tidspunkt i processen, helst allerede inden
offentliggørelse af de respektive opslag, idet det vil give an-
30
søgerne bedst mulighed for at tilrettelægge deres deltagelse
under det enkelte opslag. Ved tildeling af bevilling til en ju-
ridisk person vil fonden som vilkår for bevillingen kunne
fastsætte, at en bestemt forsker (hovedansøger) deltager i
forskningsprojektet, eller at en bestemt enhed, eksempelvis
et institut, skal være vært for projektet.
Til § 29
Med bestemmelsen foreslås, at den gældende bestemmel-
se i § 30 a, stk. 3, videreføres med en sproglig justering. Be-
stemmelsen medfører, at fonden alene kan fordele midler til
tildeling i internationale fora, hvis fonden har sikret sig, at
bevillingerne vil blive tildelt i åben konkurrence og efter en
forskningsfaglig kvalitetsvurdering. Deltagelse i sådanne in-
ternationale fora fordrer dermed som hidtil, at bevillingerne
uddeles i åben konkurrence og efter en forskningsfaglig kva-
litetsvurdering, som det er gældende for fondens øvrige be-
villinger, jf. forslagets § 28, stk. 1. Det forudsættes fortsat,
at overførsel alene sker til internationale fora i offentligt re-
gi. Der lægges som hidtil op til at påse, at sådanne fora kun
uddeler støtte til samme modtagergruppe, som efter den nu-
værende lov kan få støtte i nationalt regi. Det forudsættes vi-
dere, at Danmarks Frie Forskningsfond påser, at rammerne
for det internationale forum er pålidelige i retlig, økonomisk
og regnskabsmæssig henseende.
Den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 4, videreføres ik-
ke. Efter den bestemmelse forudsætter fordelingen af midler
til internationale fora godkendelse af uddannelses- og forsk-
ningsministeren for så vidt angår de retlige rammer for det
internationale forums fordeling af midlerne, dets generelle
bevillingsforudsætninger og dets regnskabsaflæggelse. Bag-
grunden for den gældende bestemmelse er at skabe sikker-
hed for, at danske bevillinger overført til udlandet i retlig,
økonomisk og regnskabsmæssig henseende administreres på
en måde, der svarer til de krav, der i dag stilles til den natio-
nale administration. Det har i praksis vist sig ikke at være
hensigtsmæssigt eller nødvendigt at henlægge en sådan god-
kendelsesbeføjelse til uddannelses- og forskningsministeren,
idet Det Frie Forskningsråd på betryggende vis selv forud
for fordeling af midler til internationale fora påser, at ram-
merne for det internationale forum er pålidelige i enhver
henseende.
Til § 30
Det følger af § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov om forskningsråd-
givning m.v., at Det Frie Forskningsråd har ansvar for at ud-
vikle det forskningsfaglige niveau i Danmark og skal sikre
mulighederne for nybrud i forskningen i koordination med
det øvrige forskningssystem. Af § 9 a, stk. 3, følger, at be-
styrelsen har ansvar for, at rådets virksomhed udøves i koor-
dination med Danmarks Innovationsfond, Danmarks Grund-
forskningsfond og det øvrige forskningssystem, særlig for så
vidt angår aktiviteter, som retter sig mod det internationale
samarbejde. Efter § 30 a, stk. 5, skal bestyrelsen sikre en lø-
bende koordination af arbejdet i de internationale fora med
Danmarks Innovationsfond.
Den foreslåede bestemmelse er med sproglige justeringer
en sammenskrivning af de gældende bestemmelser. Bestem-
melsen er udtryk for, at Danmarks Frie Forskningsfonds be-
villingsfunktion i relevant omfang skal koordineres med
Danmarks Innovationsfond, Danmarks Grundforsknings-
fond og andre relevante aktører, f.eks. universiteter og sek-
torforskningsinstitutioner.
Fondens koordineringsforpligtelse forudsættes gennemført
bl.a. med henblik på at undgå overlappende bevillinger med
andre bevillingsmyndigheder, for at understøtte udviklingen
af ensartede og enkle ansøgningsprocedurer og vilkår for of-
fentlig udmøntning af bevillinger til forskning samt for at
sikre sammenhængende dansk deltagelse i internationale
puljer, der udmønter tilskud til forskning.
Til § 31
Med bestemmelsen, der er ny, foreslås det at give Dan-
marks Frie Forskningsfond mulighed for i særlige situatio-
ner at træffe afgørelse om en karensperiode for en ansøger
med den virkning, at ansøgeren i en periode på op til 2 år vil
være afskåret fra at ansøge om bevilling. Det bemærkes, at
en karensperiode udelukkende vedrører ansøgninger til Dan-
marks Frie Forskningsfond og dermed ikke gælder ansøg-
ninger til andre bevillingsgivende organer. Endvidere be-
mærkes, at fastsættelse af karensperiode for en given ansø-
ger ikke betyder, at ansøgeren ikke kan deltage i en anden
ansøgers projekt. Endelig bemærkes, at der kan træffes afgø-
relse om en karensperiode for enkelte forskere og ikke for
juridiske personer, eksempelvis et universitet.
Ved bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, foreslås, at Danmarks
Frie Forskningsfond gives adgang til efter en konkret vurde-
ring af den enkelte ansøgning at fastsætte en karensperiode
for en ansøger, som har indsendt en ansøgning, der kvali-
tetsmæssigt vurderes til at ligge langt fra at komme i be-
tragtning til en bevilling. Det er med den foreslåede bestem-
melse ikke hensigten, at en ansøger skal miste muligheden
for at genansøge, blot fordi den konkrete ansøgning ikke
umiddelbart er kommet i betragtning til en bevilling. Be-
stemmelsen er tiltænkt særlige tilfælde, f.eks. hvor der er ta-
le om gentagne ansøgninger, der kvalitetsmæssigt ligger i
den laveste ende af feltet, og hvor det kan have betydning, at
ansøgers videnskabelige kvalifikationer i øvrigt ikke vurde-
res at være på et tilstrækkeligt niveau.
Karensperiodens længde fastsættes efter de konkrete om-
stændigheder, men må ikke overstige 2 år fra tidspunktet for
afgørelsen om karensperioden. Perioden vurderes at være
passende til, at den pågældende ansøger vil kunne nå at dyg-
tiggøre sig og opnå tilstrækkelig erfaring til at indgive an-
søgninger på et tilstrækkeligt kvalitetsmæssigt niveau.
Ved bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, foreslås, at Danmarks
Frie Forskningsfond endvidere gives adgang til efter en
konkret vurdering at træffe afgørelse om karensperiode for
ansøgere, som er kendt videnskabeligt uredelige efter lov-
givningen herom, og hvor det vil være vanskeligt at argu-
mentere for at give ansøgeren mulighed for at opnå offentlig
finansiering umiddelbart efter. Karensperiodens længde fast-
31
sættes efter de konkrete omstændigheder, herunder sagens
grovhed, men må ikke overstige 2 år fra tidspunktet for af-
gørelsen om videnskabelig uredelighed.
For at gøre det muligt for ansøgere at gøre sig bekendt
med kriterierne for fastsættelse af en karensperiode, inden
ansøgning indsendes, foreslås det i bestemmelsens stk. 2, at
kriterierne skal være offentliggjort på forhånd. Bestyrelsen
har ansvaret for, at der i fonden fastlægges ensartede ret-
ningslinjer for fastsættelse af karensperioder.
Til § 32
Af § 15 i lov om forskningsrådgivning m.v. følger, at ud-
dannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere
regler for Det Frie Forskningsråds generelle tilskudsforud-
sætninger i forbindelse med bevillingsfunktionen, rådets
regnskabsaflæggelse, rådets indkaldelse af ansøgninger og
kravene hertil, rådets sagsbehandling i forbindelse med be-
villingsfunktionen, herunder at der i et nærmere bestemt
omfang skal inddrages eksterne eksperter ved bedømmelsen
af ansøgninger, rådets tildeling af stipendier til forskere og
personer under forskeruddannelse samt rådets adgang til de-
legation inden for rådet eller til sekretariatet af bevillings-
og rådgivningskompetence. Uddannelses- og forskningsmi-
nisteren kan endvidere fastsætte formkrav, herunder om
elektronisk kommunikation og tidsfrister, og bestemme, at
manglende overholdelse af formkrav og tidsfrister medfører,
at ansøgningen kan afvises. Med hjemmel i denne bestem-
melse er der udstedt bekendtgørelse nr. 322 af 30. marts
2014 om bevillingsfunktionen m.v. under Det Frie Forsk-
ningsråd.
Det foreslås med visse ændringer at videreføre gældende
ret, således at uddannelses- og forskningsministeren kan
fastsætte nærmere regler dels om Danmarks Frie Forsk-
ningsfonds bevillingsfunktion (stk. 1), dels om adgang til
delegation inden for Danmarks Frie Forskningsfond, herun-
der til sekretariatet, af bevillings- og rådgivningskompeten-
ce (stk. 2).
Det medvirker samtidig til at øge transparens om de rettig-
heder og forpligtelser, som retter sig mod ansøgere og bevil-
lingsmodtagere. Opregningen i stk. 1, nr. 1-8, der ikke er
udtømmende, knytter sig til fondens bevillingsfunktion, dvs.
aktiviteter, der er knyttet til tildeling af forskningsmidler.
Stk. 2 dækker et bredere område, idet den ikke er begrænset
til bevillingsfunktionen og dermed omfatter fondens adgang
til delegation inden for hele fondens virke.
Med stk. 1, nr. 1, foreslås, at uddannelses- og forsknings-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om indkaldelse af
ansøgninger og kravene hertil.
Med hjemlen kan uddannelses- og forskningsministeren
som hidtil fastsætte regler for, hvordan Danmarks Frie
Forskningsfonds indkaldelse af ansøgninger skal foregå, og
hvilke formkrav der kan stilles som led i de enkelte tilde-
lingsrunder. I forhold til regler om indkaldelse af ansøgnin-
ger kan det f.eks. fastsættes, at det i det enkelte opslag skal
oplyses, hvilke virkemidler der kan søges om tilskud til. Det
vil eksempelvis kunne fastsættes, at der kan stilles krav til
ansøgers videnskabelige og andre kvalifikationer, krav om
et maksimum for ansøgningers, herunder ansøgningsbilags,
omfang samt krav om beløbsramme for ansøgninger. Der vil
endvidere kunne fastsættes krav om, at ansøgninger, som
skal til ekstern bedømmelse, eller som er over en vis beløbs-
ramme, eller hvor andre særlige forhold taler for det, skal
udformes på et andet sprog end dansk. Der vil desuden kun-
ne fastsættes krav til den nærmere udformning af ansøgnin-
ger, herunder krav om underskrift eller elektronisk signatur,
bilag, f.eks. projektbeskrivelse, CV, erklæringer og under-
skrifter fra institutioner, krav til indholdet af projektbeskri-
velser samt krav til indhold og udformning af CV og publi-
kationslister og krav til budgetspecifikationer i ansøgninger.
Med stk. 1, nr. 2, foreslås, at uddannelses- og forsknings-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om formkrav, her-
under om krav til digital kommunikation og om tidsfrister.
Forslaget giver som hidtil uddannelses- og forskningsmini-
steren hjemmel til at fastsætte regler om krav til digital kom-
munikation og om tidsfrister i forbindelse med ansøgninger
om forskningsmidler. Som eksempler herpå kan nævnes
krav om anvendelse af ansøgningsskema eller digital blan-
ket eller krav om digital kommunikation, herunder om digi-
tal indsendelse af ansøgninger og om formatet herfor samt
krav om, at ansøgninger med bilag skal være modtaget ved
udløbet af en ansøgningsfrist.
Formålet med hjemlen til at kræve digital kommunikation
er primært at give Danmarks Frie Forskningsfond mulighed
for som hidtil at stille krav om digital indgivelse af ansøg-
ninger. Dette sker i dag via et ansøgningssystem betegnet e-
grant. Formuleringen åbner endvidere mulighed for, at fon-
den som hidtil kan stille krav om, at ansøger kan modtage
meddelelser vedrørende ansøgningen elektronisk. Dette for-
ventes fortsat at bidrage til en professionel og gennemsigtig
administration, der øger mulighederne for analyse og stati-
stik om ansøgere, ansøgningsdata m.v.
Det forudsættes, at formkrav og tidsfrister skal fremgå af
opslaget. Hvis manglende overholdelse af et formkrav eller
af en tidsfrist kan medføre, at en ansøgning afvises uden re-
alitetsbehandling, skal dette ligeledes fremgå af opslaget.
Med stk. 1, nr. 3, foreslås, at uddannelses- og forsknings-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om mulighed for af-
visning af ansøgninger som følge af manglende overholdel-
se af formkrav. Det Frie Forskningsråd har i dag mulighed
for i opslag at fastsætte formkrav m.v. til ansøgninger, hvor
en manglende overholdelse heraf kan indebære, at en ansøg-
ning bliver afvist uden realitetsbehandling.
Som hidtil forudsættes dog, at den generelle adgang til
fastsættelse af formkrav m.v. ikke fritager Danmarks Frie
Forskningsfond fra pligten til i særlige situationer at foreta-
ge en konkret vurdering af, om en ansøgning på trods af an-
søgers manglende overholdelse af et sådant krav bør under-
kastes en realitetsbehandling. Et eksempel kunne være, hvor
manglende rettidighed ved indgivelse af ansøgningen beror
på en dokumenterbar fejl i ansøgningssystemet.
Med stk. 1, nr. 4, foreslås, at uddannelses- og forsknings-
ministeren som hidtil kan fastsætte nærmere regler om øko-
32
nomiske og administrative vilkår, der kan stilles som betin-
gelse for tildeling og anvendelse af en bevilling. Der kan
f.eks. fastsættes nærmere regler om bevillingsmodtageres
regnskabsaflæggelse og faglige afrapportering samt fondens
mulighed for at fravige sådanne krav.
Med stk. 1, nr. 5, foreslås som noget nyt, at uddannelses-
og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for
Danmarks Frie Forskningsfonds adgang til at træffe afgørel-
se om en karensperiode. Dette skal ske inden for rammerne
af lovforslagets § 31 med tilhørende bemærkninger. Der kan
således fastsættes regler om rammerne for at træffe afgørel-
se om karensperioder, herunder om de kriterier, der ligger til
grund for sådanne afgørelser.
Med stk. 1, nr. 6, foreslås, at uddannelses- og forsknings-
ministeren som hidtil kan fastsætte nærmere regler om vil-
kår for bevillingsmodtageres regnskabsaflæggelse, faglig af-
rapportering og revision, herunder krav om bevillingsmodta-
geres deltagelse i evalueringer også efter bevillingens ophør.
Med bestemmelsen kan der bl.a. fastsættes regler om, at fæl-
les vilkår for bevillinger på Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriets område skal anvendes.
Med stk. 1, nr. 7, foreslås, at uddannelses- og forsknings-
ministeren som hidtil kan fastsætte nærmere regler om bort-
fald af bevilling og tilbagebetaling af udbetalt tilskud i til-
fælde, hvor bevillingsmodtager har misligholdt betingelser-
ne for bevillingen, inden for de almindelige rammer herfor.
Med stk. 1, nr. 8, foreslås som noget nyt, at uddannelses-
og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
rammerne for vurdering af inhabilitet i forbindelse med fon-
dens bevillingsfunktion. Det er med forslaget tanken, at mi-
nisteren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om inha-
bilitetsvurderingen i Danmarks Frie Forskningsfond.
Danmarks Frie Forskningsfond vil ligesom Det Frie
Forskningsråd være omfattet af forvaltningslovens regler om
inhabilitet. Med hjemlen til at fastsætte regler om rammerne
for vurdering af inhabilitet vil der kunne fastsættes snævrere
og mere præcise rammer, end hvad der ville gælde i medfør
af almindelige inhabilitetsregler. Hensigten er herved at sup-
plere de almindelige inhabilitetsregler. Derved er der mulig-
hed for i bekendtgørelsesform at videreføre f.eks. de binden-
de retningslinjer vedrørende inhabilitet, som oprindeligt
blev etableret af det såkaldte Koordinationsudvalg, der blev
nedlagt ved en ændring af lov om forskningsrådgivning m.v.
i 2010. Det Frie Forskningsråd har hidtil fulgt Koordinati-
onsudvalgets bindende retningslinjer, som bl.a. har medvir-
ket til at strømline og ensrette inhabilitetsvurderinger på
tværs af de faglige forskningsråd, som i dag tildeler bevillin-
ger til konkrete forskningsaktiviteter efter ansøgning.
Med stk. 2 foreslås, som en videreførelse af gældende ret,
at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om adgang til delegation inden for Danmarks
Frie Forskningsfond, herunder til sekretariatet, af bevillings-
og rådgivningskompetence. Som hidtil vil der med bestem-
melsen kunne fastsættes nærmere regler om delegation in-
den for fonden i sager, som ikke har principiel karakter, her-
under ikke er praksisdannende eller -brydende.
Selvom sekretariatsfunktionerne organisatorisk varetages
af en anden myndighed end fonden, betragtes sekretariatet
funktionelt som en del af det organ, det betjener. Når det
drejer sig om løsning af opgaver og afgørelsesvirksomhed,
der er knyttet til funktionen som sekretariat, anses sekreta-
riatet for Danmarks Frie Forskningsfond således for en del
af fonden. Når sekretariatet inden for de rammer, der måtte
være fastsat i lov, bekendtgørelse og forretningsordener
m.v., træffer afgørelser på vegne af Danmarks Frie Forsk-
ningsfond, vil sekretariatets afgørelser dermed være at anse
som afgørelser truffet af fonden efter almindelige bestem-
melser om intern delegation. Ved delegation af afgørelses-
kompetence til sekretariatet vil der dermed heller ikke være
klageadgang til fonden.
Også i forhold til fondens delegation til sekretariatet vil
uddannelses- og forskningsministeren som hidtil kunne fast-
sætte nærmere regler, herunder videreføre regler om at det
alene er muligt at delegere kompetence til sekretariatet i
sager, der ikke kræver forskningsfaglig indsigt. Som eksem-
pel på sådanne sager tænkes som hidtil på afgørelser om af-
visning af ansøgninger fra realitetsbehandling som følge af
manglende overholdelse af formkrav, om ændringer i bevil-
linger og om godkendelse af faglig eller regnskabsmæssig
afrapportering.
Der henvises i det hele til afsnit 3.3.6.2 i de almindelige
bemærkninger.
Til § 33
Af § 16 i lov om forskningsrådgivning m.v. følger, at be-
styrelsens og de faglige forskningsråds afgørelser ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed. Bestemmel-
sen indeholder dog bemyndigelse for uddannelses- og forsk-
ningsministeren til at fastsætte regler om, at klager over ret-
lige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet af de fag-
lige forskningsråd eller af den instans, som rådet har delege-
ret bevillingskompetencen til, kan indbringes for ministeren.
Uddannelses- og forskningsministeren har med hjemmel i
bestemmelsen udstedt bekendtgørelse nr. 321 af 30. marts
2014 om adgang til at klage over de faglige forskningsråds
afgørelser efter lov om forskningsrådgivning m.v. Her frem-
går det, at den, som et fagligt forskningsråds afgørelse ve-
drører, kan klage til uddannelses- og forskningsministeren
over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelsen senest 4
uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Der er ikke uden særlig lovbestemmelse herom adgang til
at indbringe Danmarks Frie Forskningsfonds afgørelser for
anden forvaltningsmyndighed.
Med stk. 1 foreslås dette almindelige udgangspunkt frave-
get, således at Danmarks Frie Forskningsfonds afgørelser
om bevilling efter § 13, stk. 1, og § 14 samt afgørelser om
karensperioder efter § 31 for så vidt angår retlige spørgsmål
inden for en frist på fire uger skal kunne indbringes for Ud-
dannelses- og Forskningsministeriet. Uddannelses- og
Forskningsministeriet skal i klagebehandlingen alene kunne
prøve retlige spørgsmål. Herved sikres en balance mellem
33
på den ene side den enkelte parts retssikkerhed og på den
anden side fondens faglige uafhængighed.
Forslaget er i overensstemmelse med gældende ret for Det
Frie Forskningsråd. Med forslaget skrives klageadgangen
dog direkte ind i loven, hvor klageadgangen i dag hviler på
en bekendtgørelse.
I den nuværende vejledning nr. 9270 af 6. maj 2014 om
behandling af klager over Det Frie Forskningsråds afgørel-
ser anføres, at der med retlige spørgsmål eksempelvis me-
nes, om der er truffet afgørelse efter de gældende regler i lo-
ven, bekendtgørelser udstedt i medfør af loven, forsknings-
rådets opslag og lignende, om regelgrundlaget er forstået
korrekt, om et eller flere medlemmer eller en ekstern be-
dømmer har været inhabile i forbindelse med behandlingen
af ansøgning om bevilling, om der har været inddraget usag-
lige hensyn eller ulovlige kriterier i forbindelse med behand-
lingen af ansøgning om bevilling, og om forvaltningslovens
regler om partsaktindsigt, partshøring, begrundelse for af-
slag og klagevejledning er overholdt.
At der kun kan klages over retlige spørgsmål medfører, at
der ikke kan klages over faglige spørgsmål i forbindelse
med afgørelser truffet Danmarks Frie Forskningsfond. Som
det fremgår af den nuværende vejledning kan der eksempel-
vis ikke klages over den fagligt baserede vurdering af an-
søgninger, herunder vurderinger af f.eks. formuleringen i
ansøgningen af problemformuleringer, forsøgsbeskrivelser
og hypoteser.
Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at en klage over
en afgørelse truffet af Danmarks Frie Forskningsfond skal
fremsendes til fonden. Der indføres med forslaget en såkaldt
remonstrationsordning, hvorefter fonden i forbindelse med
en klage kan beslutte at genoptage den konkrete sag og træf-
fe en ny afgørelse. Indførelsen af en remonstrationsordning
vil generelt imødekomme hensynet til en hurtig og effektiv
klagesagsbehandling.
Med den foreslåede remonstrationsordning kan man fore-
stille sig tre forskellige scenarier, der kan opstå, når Dan-
marks Frie Forskningsfond modtager en klage. For det før-
ste kan fonden vælge ikke at genoptage sagen. I dette tilfæl-
de skal fonden snarest efter modtagelsen af klagen sende
sagen videre til Uddannelses- og Forskningsministeriet. For
det andet kan fonden vælge at genoptage sagen og træffe en
ny afgørelse, der nu giver parten fuldt ud medhold. I dette
tilfælde skal der ikke gøres videre i sagen. For det tredje kan
fonden vælge at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse,
der (stadig) ikke giver parten fuldt ud medhold. I dette til-
fælde kan parten vælge at klage over den nu nye afgørelse.
En sådan klage skal igen i overensstemmelse med stk. 2
fremsendes til fonden senest 4 uger efter, at den nye afgørel-
se er meddelt den pågældende, jf. stk. 1. Når fonden genop-
tager en sag, skal dette ske i overensstemmelse med almin-
delige forvaltningsretlige principper, herunder reglerne for
tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter.
Med bestemmelsen fastsættes, at når Danmarks Frie
Forskningsfond sender en klagesag videre til Uddannelses-
og Forskningsministeriet, skal fonden videresende klagen,
sagens dokumenter samt fondens udtalelse til sagen. Det vil
således i almindelighed ikke være nødvendigt for ministeriet
særskilt at indhente akter og udtalelse fra fonden. Fonden
skal videresende sagen snarest efter modtagelsen af klagen.
Heri ligger, at fonden skal ekspedere sagen med fornøden
hurtighed. Normalt bør sagen blive videresendt inden for 4
uger efter modtagelsen af klagen. Herved gives der fonden
rimelig tid til ud over at vurdere sagen i lyset af klagen at
samle sagens dokumenter samt udarbejde udtalelsen.
Med stk. 3 vil uddannelses- og forskningsministeren få
hjemmel til at fastsætte nærmere regler for klagebehandlin-
gen, herunder om frister og hvilke dokumenter, der skal ind-
sendes. Der vil herved kunne fastsættes nærmere regler for
klageprocessen inden for de rammer, der følger af de fore-
slåede stk. 1 og 2. Uddannelses- og forskningsministeren vil
f.eks. kunne fastsætte nærmere frister og hvilke dokumenter,
der skal indsendes ved klage, herunder i det tilfælde, hvor
fonden vælger at fastholde afgørelsen.
Til § 34
Efter § 35, stk. 2, i lov om forskningsrådgivning m.v. fø-
rer uddannelses- og forskningsministeren tilsyn med bevil-
lingsanvendelsen og legaliteten i forbindelse med Det Frie
Forskningsråds arbejde.
Med bestemmelsen foreslås, at uddannelses- og forsk-
ningsministeren fører tilsyn med Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond.
Med en sproglig ændring lovfæstes gældende praksis. Ud-
dannelses- og forskningsministeren fører således i dag tilsyn
med begge organer uanset det forhold, at tilsynet med Dan-
marks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd ikke følger
eksplicit af lov om forskningsrådgivning m.v., men alene
finder sted efter almindelige regler.
Med tilsynet menes tilsyn med anvendelse af de tildelte
bevillinger samt et legalitetstilsyn, herunder tilsyn med at
rådet og fonden udøver sit virke lovligt.
Til § 35
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1 at give uddannel-
ses- og forskningsministeren hjemmel til, at denne kan be-
myndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre
statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende
minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
uddannelses- og forskningsministeren.
Det bemærkes, at en minister efter almindelige forvalt-
ningsretlige grundsætninger på ulovbestemt grundlag kan
delegere kompetence til myndigheder, der ligger i det admi-
nistrative hierarki under ministeriet. Med bestemmelsen gi-
ves uddannelses- og forskningsministeren imidlertid mulig-
hed for også at kunne delegere kompetence til en myndig-
hed, der ligger i det administrative hierarki under en anden
minister. Herved sikres det, at uddannelses- og forsknings-
ministeren, hvis der f.eks. træffes beslutning om flytning af
en myndighed under ministeriet, kan henlægge myndigheds-
opgaver efter loven til en sådan myndighed, hvis dette fin-
34
des hensigtsmæssigt. Delegation til en myndighed inden for
et andet ministerområde vil alene kunne ske efter forhand-
ling med den pågældende minister.
Med bestemmelsen i stk. 1 gives uddannelses- og forsk-
ningsministeren mulighed for at kunne gennemføre en sam-
let regulering af spørgsmål om delegation og klageadgang,
jf. nedenfor, efter loven, idet ministeren kan udstede en be-
kendtgørelse, der samlet regulerer disse forhold.
Efter bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at der gives ud-
dannelses- og forskningsministeren hjemmel til, at denne
kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser,
der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herun-
der at afgørelserne ikke skal kunne påklages. Bestemmelsen
angår, jf. henvisningen i bestemmelsen til stk. 1, alene afgø-
relser, der træffes i henhold til en delegation af ministerens
beføjelser efter dette lovforslag. Afgørelser, der træffes på
andet grundlag, falder udenfor. Bestemmelsen giver ministe-
ren mulighed for f.eks. at fastsætte regler om klagefrister,
klagevejledning og om prøvelsesbegrænsning i klageinstan-
sen, men også til helt at afskære klageadgangen.
Med bestemmelsen i stk. 3 får uddannelses- og forsk-
ningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om
udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed
efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyn-
diget til at udøve efter stk. 1. Bestemmelsen omhandler de
tilfælde, hvor ministeren udnytter sin adgang til at delegere
beføjelser efter lovforslaget til statslige myndigheder uden
for Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort. De reg-
ler, som ministeren kan fastsætte i medfør af bestemmelsen,
kan eksempelvis vedrøre sagsbehandlingsskridt og fastsæt-
telse af frister.
Til § 36
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens ikrafttræden
og overgangsbestemmelser.
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2017.
Med stk. 2 foreslås det, at lov om forskningsrådgivning
m.v. ophæves ved lovens ikrafttræden. Lov om forsknings-
rådgivning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 10. april
2014, regulerer i dag Danmarks Forsknings- og Innovations-
politiske Råd og Det Frie Forskningsråd sammen med Ud-
valgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Samtidig
med dette lovforslag fremsættes forslag til ny hovedlov om
videnskabelig uredelighed m.v., der sammen med dette lov-
forslag skal erstatte lov om forskningsrådgivning m.v.
I stk. 3 foreslås det, at bekendtgørelse nr. 322 af 30. marts
2014 om bevillingsfunktionen m.v. under Det Frie Forsk-
ningsråd forbliver i kraft, indtil den ændres eller ophæves.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ikke ved lo-
vens ikrafttræden mangler generelle tilskudsforudsætninger
og vilkår for at opnå bevilling m.v. De øvrige bekendtgørel-
ser med hjemmel i lov om forskningsrådgivning m.v. vil de-
rimod falde bort.
Med stk. 4 foreslås det, at bemyndigelser udstedt til Det
Frie Forskningsråds faglige forskningsråd eller til sekretaria-
tet for Det Frie Forskningsråd forbliver i kraft, indtil de æn-
dres eller ophæves. Der er navnlig fastsat bemyndigelser i
Det Frie Forskningsråds forretningsordener for de nuværen-
de faglige forskningsråd. Derved søges Danmarks Frie
Forskningsfonds funktionsdygtighed tilgodeset.
Det foreslås med stk. 5, at medlemmer af Danmarks
Forsknings- og Innovationspolitiske Råd fortsætter som
medlemmer indtil udløbet af deres nuværende periode med
mulighed for genudpegning, hvis genudpegning kan ske ef-
ter de nye regler. Nuværende rådsmedlemmer vil dermed
fortsætte som medlemmer med mulighed for genudpegning
efter de nye regler, indtil et medlem har været udpeget i
samlet 6 år. Forslaget er begrundet i et ønske om at bevare
kontinuitet i rådet.
Med stk. 6 foreslås det, at medlemmer af bestyrelsen for
Det Frie Forskningsråd fortsætter som medlemmer af besty-
relsen for Danmarks Frie Forskningsfond indtil udløbet af
deres nuværende periode med mulighed for genudpegning,
hvis genudpegning kan ske efter de nye regler. Nuværende
medlemmer af bestyrelsen vil dermed fortsætte som med-
lemmer med mulighed for genudpegning efter de nye regler,
indtil et medlem har været udpeget i samlet 6 år. Dette for-
slag er ligeledes begrundet i et ønske om at bevare kontinui-
tet i bestyrelsen.
Med stk. 7 er der ligeledes lagt vægt på at sikre kontinui-
tet, og det foreslås derfor, at de nuværende faglige forsk-
ningsråd fortsætter som stående udvalg efter denne lov, ind-
til bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond beslutter
andet.
I stk. 8. foreslås, det, at medlemmer af faglige forsknings-
råd under Det Frie Forskningsråd fortsætter som medlem-
mer af de stående udvalg under Danmarks Frie Forsknings-
fond med mulighed for genudpegning, hvis genudpegning
kan ske efter de nye regler. Nuværende medlemmer af fagli-
ge forskningsudvalg vil dermed fortsætte som medlemmer
af de stående udvalg med mulighed for genudpegning efter
de nye regler, indtil et medlem har været udpeget i samlet 6
år. Forslaget er også her begrundet i et ønske om at bevare
kontinuitet i de stående udvalg.
Endelig foreslås det i stk. 9, at klager over afgørelser truf-
fet af faglige forskningsråd under Det Frie Forskningsråd,
som er indbragt før lovens ikrafttræden, afgøres efter de hid-
til gældende regler. Dette medfører, at klager frem til den
30. juni 2017 skal indbringes for klagemyndigheden, dvs.
Uddannelses- og Forskningsministeriet og behandles efter
de hidtil gældende regler, mens klager fra den 1. juli 2017
skal behandles efter de nye regler og indbringes for Dan-
marks Frie Forskningsfond som led i etableringen af en re-
monstrationsordning, jf. lovforslagets § 33.
Til § 37
Til nr. 1 og 2.
I lov om Danmarks Grundforskningsfond henvises der i §
2, stk. 1, nr. 2, til Det Frie Forskningsråd og i § 5, 1. pkt., til
35
Det Frie Forskningsråd og lov om forskningsrådgivning
m.v.
Med den foreslåede bestemmelse i § 37, nr. 1 og 2, fore-
slås som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med det
fremsatte lovforslag foreslås ændret til Danmarks Frie
Forskningsfond og lov om forskningsrådgivning m.v. erstat-
tet med det fremsatte lovforslag med ny titel, at ændre nav-
net og lovhenvisningen i lov om Danmarks Grundforsk-
ningsfond.
Til § 38
I lov om Danmarks Innovationsfond henvises der i § 8,
stk. 1, 2. pkt., og § 18, stk. 2, 2. pkt., til lov om forsknings-
rådgivning m.v. Med den foreslåede bestemmelse i § 38, nr.
1, foreslås som konsekvens af, at lov om forskningsrådgiv-
ning m.v. erstattes med det fremsatte lovforslag med ny titel,
at ændre navnet og lovhenvisningen i lov om Danmarks In-
novationsfond.
Til § 39
Til nr. 1 og 2.
I lov om sektorforskningsinstitutioner henvises der i § 1,
stk. 3, § 3, stk. 2 og § 4, stk. 7, 2. pkt., til Det Frie Forsk-
ningsråd og i § 5, 1. pkt., til Det Frie Forskningsråd og lov
om forskningsrådgivning m.v.
Med den foreslåede bestemmelse i § 39, nr. 1 og 2, fore-
slås som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med det
fremsatte lovforslag foreslås ændret til Danmarks Frie
Forskningsfond og lov om forskningsrådgivning m.v. erstat-
tet med det fremsatte lovforslag med ny titel, at ændre nav-
net og lovhenvisningen i lov om sektorforskningsinstitutio-
ner.
Til § 40
I lov om De Nationale Geologiske Undersøgelser for Dan-
mark og Grønland henvises der i § 10, stk. 2, 2. pkt., til Det
Frie Forskningsråd. Med den foreslåede bestemmelse i § 40,
nr. 1, foreslås som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd
med det fremsatte lovforslag foreslås ændret til Danmarks
Frie Forskningsfond, at ændre navnet i lov om De Nationale
Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.
Til § 41
I lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske
Råd henvises der i § 2, stk. 3, 4. pkt., og stk. 4, 4. pkt., til
Det Frie Forskningsråd. Med den foreslåede bestemmelse i
§ 41, nr. 1, foreslås som konsekvens af, at Det Frie Forsk-
ningsråd med det fremsatte lovforslag foreslås ændret til
Danmarks Frie Forskningsfond, at ændre navnet i lov om
Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd.
Til § 42
I lov om forskning ved arkiver, biblioteker, museer m.v.
henvises der i § 4, stk. 2, 1. pkt., til Det Frie Forskningsråd.
Med den foreslåede bestemmelse i § 42, nr. 1, foreslås som
konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med det fremsatte
lovforslag foreslås ændret til Danmarks Frie Forsknings-
fond, at ændre navnet i lov om forskning ved arkiver, biblio-
teker, museer m.v.
Til § 43
I lov om folkeoplysningsloven henvises der i § 47, stk. 2,
nr. 1, til Det Frie Forskningsråd. Med den foreslåede be-
stemmelse i § 43, nr. 1, foreslås som konsekvens af, at Det
Frie Forskningsråd med det fremsatte lovforslag foreslås
ændret til Danmarks Frie Forskningsfond, at ændre navnet i
folkeoplysningsloven.
Til § 44
I fiskeriloven henvises der i § 104, stk. 1, 5. pkt., til Det
Frie Forskningsråd. Med den foreslåede bestemmelse i § 44,
nr. 1, foreslås som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd
med det fremsatte lovforslag foreslås ændret til Danmarks
Frie Forskningsfond, at ændre navnet i fiskeriloven.
Til § 45
I landbrugsstøtteloven henvises der i § 8, stk. 2, 2. pkt.,
stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2. pkt., til Det Frie Forskningsråd.
Med den foreslåede bestemmelse i § 45, nr. 1, foreslås som
konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med det fremsatte
lovforslag foreslås ændret til Danmarks Frie Forsknings-
fond, at ændre navnet i landbrugsstøtteloven.
Til § 46
I lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsviden-
skabelige forskningsprojekter henvises der i § 38, stk. 1, nr.
2, til Det Frie Forskningsråd. Med den foreslåede bestem-
melse i § 46, nr. 1, foreslås som konsekvens af, at Det Frie
Forskningsråd med det fremsatte lovforslag foreslås ændret
til Danmarks Frie Forskningsfond, at ændre navnet i lov om
videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige
forskningsprojekter.
Til § 47
I kildeskatteloven henvises der i § 48 E, stk. 4, til Det Frie
Forskningsråd og lov om forskningsrådgivning m.v.
Med den foreslåede bestemmelse i § 47, nr. 1, foreslås
som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med det frem-
satte lovforslag foreslås ændret til Danmarks Frie Forsk-
ningsfond og lov om forskningsrådgivning m.v. erstattet
med det fremsatte lovforslag med ny titel, at ændre navnet
og lovhenvisningen i kildeskatteloven.
Til § 48
I ligningsloven henvises der i § 8 H, stk. 2, 2. pkt., til Det
Frie Forskningsråd. Med den foreslåede bestemmelse i § 48,
nr. 1, foreslås som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd
36
med det fremsatte lovforslag foreslås ændret til Danmarks
Frie Forskningsfond, at ændre navnet i ligningsloven.
Til § 49
I lov om Dansk Institut for Internationale Studier henvises
der i § 3, stk. 2, nr. 1, til Det Frie Forskningsråd. Med den
foreslåede bestemmelse i § 49, nr. 1, foreslås som konse-
kvens af, at Det Frie Forskningsråd med det fremsatte lov-
forslag foreslås ændret til Danmarks Frie Forskningsfond, at
ændre navnet i lov om Dansk Institut for Internationale Stu-
dier.
Til § 50
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelses-
område og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
37
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 37
Uddannelses- og Forskningsministeriet
I lov om Danmarks Grundforskningsfond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 367 af 10. april 2014, fore-
tages følgende ændringer:
§ 2. Fonden ledes af en bestyrelse, hvis medlem-
mer bl.a. skal have indsigt i forskning på internati-
onalt niveau samt finansiel indsigt. Formanden og
medlemmerne udpeges af uddannelses- og forsk-
ningsministeren i deres personlige egenskab:
1) En formand udpeget af uddannelses- og
forskningsministeren,
2) 3 medlemmer indstillet af Det Frie Forsk-
ningsråd,
3) 1 medlem indstillet af Rektorkollegiet uden
for kollegiets midte,
4) 1 medlem indstillet af Sektorforskningens Di-
rektørkollegium uden for kollegiets midte,
5) 1 medlem indstillet af Det Kongelige Danske
Videnskabernes Selskab,
6) 1 medlem indstillet af Akademiet for de Tek-
niske Videnskaber og
7) 1 medlem udpeget af uddannelses- og forsk-
ningsministeren.
...
1. I § 2, stk. 1, nr. 2, ændres »Det Frie Forsk-
ningsråd« til: »Danmarks Frie Forskningsfond«.
§ 5. Grundforskningsfondens bestyrelse kan be-
nytte Det Frie Forskningsråd, jf. lov om forsk-
ningsrådgivning m.v., til at foretage den faglige,
videnskabelige vurdering af fremsatte forslag, og
rådet kan selv tage initiativ til at fremsætte for-
slag. Til rådgivning om anvendelse af fondens
midler kan endvidere oprettes ad hoc-komiteer be-
stående af højt kvalificerede aktive forskere fra
ind- og udland.
2. I § 5, 1. pkt. ændres »Det Frie Forskningsråd«
til: »Danmarks Frie Forskningsfond«, og »lov om
forskningsrådgivning m.v.« ændres til: »lov om
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske
Råd og Danmarks Frie Forskningsfond«.
§ 38
38
I lov nr. 306 af 29. marts 2014 om Danmarks In-
novationsfond foretages følgende ændring:
§ 8. Et flertal af bestyrelsesmedlemmerne, herun-
der formanden, skal have erfaringer fra det private
erhvervsliv. Samtidig skal et flertal af medlem-
merne være enten anerkendte forskere eller forsk-
ningskyndige, som udøver forskningsaktivitet, jf.
§ 2, nr. 1 og 2, i lov om forskningsrådgivning m.v.
...
1. I § 8, stk. 1, 2. pkt., og § 18, stk. 2, 2. pkt., æn-
dres »lov om forskningsrådgivning m.v.« til: »lov
om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske
Råd og Danmarks Frie Forskningsfond«.
§ 18....
Stk. 2. Fondens bevillingsfunktion skal varetages
efter ensartede retningslinjer, der er fastsat af be-
styrelsen. Retningslinjerne, der skal offentliggø-
res, skal sikre, at ansøgninger til forskningsaktivi-
teter vurderes af anerkendte forskere, jf. § 2, nr. 1,
i lov om forskningsrådgivning m.v., under rele-
vant inddragelse af eksterne bedømmere.
...
§ 39
I lov om sektorforskningsinstitutioner, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 581 af 1. juni 2014, foretages føl-
gende ændringer:
§ 1....
Stk. 2....
Stk. 3. Vedkommende minister hører inden op-
rettelse af en ny institution eller nedlæggelse af en
eksisterende institution Det Frie Forskningsråd,
om der af forskningsfaglige grunde er behov for
institutionen.
...
1. I § 1, stk. 3, § 3, stk. 2, og § 4, stk. 7, 2. pkt.,
ændres »Det Frie Forskningsråd« til: »Danmarks
Frie Forskningsfond«.
§ 3....
Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder institutionens ved-
tægt og ændringer heri, som godkendes af ved-
kommende minister efter høring af Det Frie
Forskningsråd, for så vidt angår institutionens
forskningsområde.
§ 4....
39
Stk. 2-6....
Stk. 7. Mindst en fjerdedel af bestyrelsesmed-
lemmerne, som kommer udefra, skal være aner-
kendte forskere, jf. lov om forskningsrådgivning.
Disse udpeges efter indstilling fra Det Frie Forsk-
ningsråd.
2. I § 4, stk. 7., 1. pkt., ændres »lov om forsk-
ningsrådgivning« til: »lov om Danmarks Forsk-
nings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks
Frie Forskningsfond«.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
§ 40
I lov nr. 536 af 6. juni 2007 om De Nationale
Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grøn-
land, som ændret ved § 4 i lov nr. 310 af 29. marts
2014, foretages følgende ændring:
§ 10....
Stk. 2. Vedtægten og ændringer til vedtægten
skal godkendes af miljøministeren. Inden godken-
delsen skal Det Frie Forskningsråd høres om de
dele af vedtægten og ændringer til vedtægten, der
vedrører GEUS’ forskningsområde.
...
1. I § 10, stk. 2, 2. pkt., ændres »Det Frie Forsk-
ningsråd« til: »Danmarks Frie Forskningsfond«.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
§ 41
I lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøko-
nomiske Råd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054 af 21.
august 2007, som ændret ved lov nr. 583 af 18. ju-
ni 2012 og lov nr. 1751 af 27. december 2016,
foretages følgende ændring:
§ 2....
Stk. 2....
Stk. 3. Det Økonomiske Råds øvrige medlemmer
udnævnes for indtil 3 år ad gangen. Et af disse
medlemmer skal repræsentere økonomi- og er-
hvervsministeren. Herudover kan økonomi- og er-
hvervsministeren udnævne indtil 3 medlemmer,
der skal være særligt kyndige i økonomiske
spørgsmål. Indtil to af disse medlemmer udnæv-
nes efter indstilling fra Det Frie Forskningsråd og
Rektorkollegiet....
Stk. 4. Det Miljøøkonomiske Råds øvrige med-
lemmer udnævnes for indtil 3 år ad gangen. Et af
1. I § 2, stk. 3, 4. pkt., og stk. 4, 4. pkt., ændres
»Det Frie Forskningsråd« til: »Danmarks Frie
Forskningsfond«.
40
disse medlemmer skal repræsentere økonomi- og
erhvervsministeren. Herudover kan økonomi- og
erhvervsministeren udnævne indtil 4 medlemmer,
der skal være særligt kyndige i samspillet mellem
økonomi og miljø samt i miljømæssige problem-
stillinger. Indtil to af disse medlemmer udnævnes
efter indstilling fra Det Frie Forskningsråd og
Rektorkollegiet.
...
Kulturministeriet
§ 42
I lov nr. 224 af 27. marts 1996 om forskning ved
arkiver, biblioteker, museer m.v., som ændret ved
§ 14 i lov nr. 1373 af 28. december 2011 og § 7 i
lov nr. 310 af 29. marts 2014, foretages følgende
ændring:
§ 4. Et forskningsudvalg består af en formand og
fire andre medlemmer. Udvalget vælger blandt si-
ne medlemmer en formand. Udvalget fastsætter
selv sin forretningsorden.
Stk. 2. Tre af udvalgets medlemmer udpeges for
en periode af fire år af Det Frie Forskningsråd ef-
ter indhentet udtalelse fra Kulturministeriets Råd-
givende Forskningsudvalg. Disse eksterne med-
lemmer må ikke være ansat på den pågældende in-
stitution eller i øvrigt have tilknytning til denne.
...
1. I § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres »Det Frie Forsk-
ningsråd« til: »Danmarks Frie Forskningsfond«.
§ 43
I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
854 af 11. juli 2011, som ændret ved § 2 i lov nr.
444 af 23. maj 2012, § 8 i lov nr. 310 af 29. marts
2014, § 3 i lov nr. 552 af 2. juni 2014 og § 1 i lov
nr. 1553 af 13. december 2016, foretages følgende
ændring:
§ 47....
Stk. 2. Folkeuniversitetsnævnet består af 13
medlemmer, der beskikkes på følgende måde:
1) 3 medlemmer udpeges af undervisningsmini-
steren, sådan at 1 medlem med særlig ekspertise i
formidling udpeges efter indstilling fra Dansk Fol-
1. I § 47, stk. 2, nr. 1, ændres »Det Frie Forsk-
ningsråd« til: »Danmarks Frie Forskningsfond«.
41
keoplysnings Samråd og 2 medlemmer udpeges
efter indstilling fra Det Frie Forskningsråd, og for-
manden udpeges af undervisningsministeren
blandt disse 3 medlemmer,
2) 5 medlemmer beskikkes efter indstilling i for-
ening fra folkeuniversitetsvirksomhederne i uni-
versitetsbyerne, og
3) 5 medlemmer beskikkes efter indstilling i for-
ening fra folkeuniversitetsvirksomhederne uden
for universitetsbyerne.
...
Miljø- og Fødevareministeriet
§ 44
I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 17. af 4.
januar 2017, foretages følgende ændring:
§ 104. Hver fond ledes af en bestyrelse, der ud-
peges af miljø- og fødevareministeren. Fondenes
vedtægter skal godkendes af ministeren. Hver be-
styrelse sammensættes af såvel repræsentanter for
producent- og brancheinteresser som repræsentan-
ter for offentlige interesser. De repræsentative
producent- og brancheorganisationer udtaler sig i
enighed om 2/3 af hver bestyrelses medlemmer.
Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
og Det Frie Forskningsråd udtaler sig i fællesskab
om 1/3 af hver bestyrelses medlemmer. Bestyrel-
serne udpeges for en periode på 4 år.
...
1. I § 104, stk. 1, 5. pkt., ændres »Det Frie
Forskningsråd« til: »Danmarks Frie Forsknings-
fond«.
§ 45
I landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
20 af 4. januar 2017, foretages følgende ændring:
§ 8....
Stk. 2. Til bestyrelserne for produktionsafgifts-
fondene udtaler Landbrug & Fødevarer og repræ-
sentative producent- og brancheorganisationer,
herunder økologiske producenter, sig i enighed
om 2/3 af hver bestyrelses medlemmer. Forbru-
gerrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og
Det Frie Forskningsråd udtaler sig i fællesskab om
1/3 af hver bestyrelses medlemmer.
1. I § 8, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2.
pkt., ændres »Det Frie Forskningsråd« til: »Dan-
marks Frie Forskningsfond«.
42
Stk. 3. Bestyrelserne for Promilleafgiftsfonden
for landbrug og Promilleafgiftsfonden for frugtav-
len og gartneribruget sammensættes af 6 repræ-
sentanter for erhvervssiden og af 5 repræsentanter
for offentlige interesser. Landbrug & Fødevarer
og repræsentative producent- og brancheorganisa-
tioner, herunder økologiske producenter, udtaler
sig i enighed om hver bestyrelses medlemmer fra
erhvervssiden. Forbrugerrådet, Arbejderbevægel-
sens Erhvervsråd og Det Frie Forskningsråd udta-
ler sig i fællesskab om de af hver bestyrelses med-
lemmer, der repræsenterer de offentlige interesser.
Stk. 4. Til bestyrelsen for Fonden for økologisk
landbrug udtaler Landbrug & Fødevarer og repræ-
sentative økologiske producent- og brancheorgani-
sationer sig i enighed om 2/3 af bestyrelsens med-
lemmer. Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd og Det Frie Forskningsråd udtaler sig i
fællesskab om 1/3 af bestyrelsens medlemmer.
...
Sundheds- og Ældreministeriet
§ 46
I lov nr. 593 af 14. juni 2011 om videnskabs-
etisk behandling af sundhedsvidenskabelige forsk-
ningsprojekter, som ændret ved lov nr. 604 af 18.
juni 2012, § 6 i lov nr. 310 af 29. marts 2014 og §
37 i lov nr. 620 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændring:
§ 38. National Videnskabsetisk Komité består af
13 medlemmer, der udpeges på følgende måde:
1) Indenrigs- og sundhedsministeren udpeger
formanden for National Videnskabsetisk Komité.
2) 2 medlemmer udpeges af indenrigs- og sund-
hedsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for
Det Frie Forskningsråd.
3) 5 medlemmer udpeges af indenrigs- og sund-
hedsministeren i samråd med ministeren for vi-
denskab, teknologi og udvikling efter åbent op-
slag.
5 medlemmer udpeges af indenrigs- og sund-
hedsministeren efter indstilling fra de enkelte re-
gioner.
1. I § 38, stk. 1, nr. 2, ændres »Det Frie Forsk-
ningsråd« til: »Danmarks Frie Forskningsfond«.
43
...
Skatteministeriet
§ 47
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117
af 29. januar 2016, som ændret senest ved § 2 i
lov nr. 1745 af 27. december 2016, foretages føl-
gende ændring:
§ 48 E....
Stk. 2....
Stk. 3....
Stk. 4. Personer, hvis kvalifikationer som forske-
re ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet er
godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller
Det Frie Forskningsråd, jf. lov om forskningsråd-
givning m.v., og som skal udføre forskningsarbej-
de, er ikke omfattet af vederlagskravet i stk. 3, nr.
3.
1. I § 48 E, stk. 4, ændres »Det Frie Forsknings-
råd« til: »Danmarks Frie Forskningsfond«, og
»lov om forskningsrådgivning m.v.« ændres til:
»lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspo-
litiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond«.
§ 48
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af
1. september 2016, som ændret ved § 5 i lov nr.
1554 af 13. december 2016, § 2 i lov nr. 1553 af
13. december 2016 og § 2 i lov nr. 1665 af 20. de-
cember 2016, foretages følgende ændring:
§ 8 H....
Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at told-
og skatteforvaltningen for det kalenderår, hvori
gaven ydes, har godkendt den pågældende for-
ening, stiftelse, institution m.v. som berettiget til
at modtage gaver med den virkning, at gavebelø-
bet kan fradrages ved opgørelsen af den skatte-
pligtige indkomst. Told- og skatteforvaltningen
skal forinden godkendelsen indhente en udtalelse
fra Det Frie Forskningsråd om, hvorvidt forenin-
gen, stiftelsen, institutionen m.v. anvender sine
midler til forskning.
...
1. I § 8 H, stk. 2, 2. pkt., ændres »Det Frie
Forskningsråd« til: »Danmarks Frie Forsknings-
fond«.
Udenrigsministeriet
§ 49
44
I lov nr. 554 af 18. juni 2012 om Dansk Institut
for Internationale Studier, som ændret ved § 2 i
lov nr. 656 af 12. juni 2013, foretages følgende
ændring:
§ 3....
Stk. 2. Bestyrelsen for instituttet består af 9 med-
lemmer, som udpeges i deres personlige egenskab
på følgende måde:
1) 2 medlemmer udpeges af Det Frie Forsk-
ningsråd,
2) 2 medlemmer udpeges af Styrelsen for Inter-
nationalt Udviklingssamarbejde,
3) 4 medlemmer udpeges af Rektorkollegiet un-
der Danske Universiteter og
4) 1 medlem udpeges af medarbejderne ved in-
stituttet.
...
1. I § 3, stk. 2, nr. 1, ændres »Det Frie Forsk-
ningsråd« til: »Danmarks Frie Forskningsfond«.
45