Fremsat den 25. januar 2017 af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)

Tilhører sager:

Aktører:


    CX55

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L120/20161_L120_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 25. januar 2017 af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af færdselsloven
    (Bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer)
    § 1
    I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar
    2017, foretages følgende ændringer:
    1. Som overskrift før § 92 d indsættes:
    »Forsøgsordninger«
    2. I § 92 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »kommunalbestyrelser i
    disses egenskab af vejmyndighed« til: »vejmyndigheder«.
    3. I § 92 d, stk. 2, og § 92 e, stk. 4, ændres »kommunalbesty-
    relsen« til: »vejmyndigheden«.
    4. I § 92 d, stk. 3, ændres »Kommuner« til: »Vejmyndighe-
    den«.
    5. I § 92 e, stk. 1, ændres »kommunalbestyrelser i disses
    egenskab af vejmyndighed eller vejmyndighed« til: »vej-
    myndigheder«, og »kommunen« ændres til: »vejmyndighe-
    den«.
    6. I § 92 e, stk. 2, 3. pkt., ændres »kommunens« til: »vej-
    myndighedens«.
    7. Efter § 92 e indsættes:
    »Forsøg med selvkørende motorkøretøjer
    § 92 f. Ved et selvkørende motorkøretøj forstås et EU-ty-
    pegodkendt eller nationalt godkendt motorkøretøj, som er
    teknisk indrettet således, at det er i stand til at køre helt eller
    delvist uden en fører.
    § 92 g. Føres et selvkørende motorkøretøj efter § 92 f,
    uden at en fysisk person har fuld kontrol over køretøjet på
    den måde, som er foreskrevet i denne lovs almindelige reg-
    ler, kan køretøjet alene benyttes til almindelig færdsel på
    vej, der er omfattet af denne lovs anvendelsesområde, jf. §
    1, hvis transport-, bygnings- og boligministeren har meddelt
    tilladelse hertil i medfør af § 92 h.
    Stk. 2. Forsøg efter stk. 1 skal gennemføres på bestemte
    vejstrækninger og kan afgrænses til bestemte tidspunkter.
    Forsøg skal altid gennemføres færdselssikkerhedsmæssigt
    forsvarligt.
    Stk. 3. Forsøg efter stk. 1 forudsætter deltagelse af en fy-
    sisk person, som kan overtage føringen, når dette anvises af
    det selvkørende motorkøretøjs tekniske indretning, eller når
    den fysiske person vurderer, at der er behov herfor. Den fy-
    siske person skal have erhvervet kørekort til den pågælden-
    de køretøjskategori og skal overholde reglerne om spiritu-
    skørsel og kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende
    stoffer i §§ 53 og 54.
    Stk. 4. Den fysiske person efter stk. 3 kan enten deltage
    som fører eller operatør af det selvkørende motorkøretøj. En
    operatør betegner i den forbindelse en fysisk person, som
    deltager i forsøget, men som ikke er til stede i køretøjet un-
    der kørslen.
    Stk. 5. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter
    nærmere bestemmelser om forsøg med kørsel med selvkø-
    rende motorkøretøjer. Transport-, bygnings- og boligmini-
    steren kan i denne forbindelse fravige bestemmelserne i ka-
    pitel 2, 4, 5, 9-11 og 13 a, jf. dog stk. 3.
    § 92 h. Transport-, bygnings- og boligministeren medde-
    ler efter høring af vejmyndigheden og politiet tilladelse til
    forsøg i henhold til regler fastsat i medfør af § 92 g, stk. 5.
    Transport-, bygnings- og boligministeren fastlægger nærme-
    re vilkår for de enkelte forsøg. Tilladelse kan først medde-
    les, efter at sagen har været forelagt Folketingets Transport-,
    Bygnings- og Boligudvalg.
    Stk. 2. Tilladelse til forsøg meddelt efter stk. 1 meddeles
    for en periode på op til to år. Tilladelsen kan fornys af trans-
    port-, bygnings- og boligministeren efter høring af vejmyn-
    digheden og politiet.
    Stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren kan til
    enhver tid tilbagekalde en tilladelse til forsøg meddelt efter
    Lovforslag nr. L 120 Folketinget 2016-17
    Transport-, Bygnings- og Boligmin., j.nr. 2016-5533
    CX000055
    stk. 1 med den virkning, at forsøget skal bringes til umiddel-
    bart ophør.
    Stk. 4. Ansøgning om tilladelse til forsøg efter stk. 1 ind-
    sendes til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ledsa-
    get af en nærmere beskrivelse af forsøget. Ansøgningen skal
    indeholde en beskrivelse af de motorkøretøjer, der indgår i
    forsøget, en detaljeret plan for gennemførelsen af forsøget,
    herunder hvilke niveauer af automatisering der er tale om,
    de vejstrækninger, forsøget ønskes gennemført på, og de tra-
    fikale og vejrmæssige forhold, hvori forsøget forventes at
    blive gennemført, samt en beskrivelse af forsøgets organise-
    ring. Ansøgningen skal endvidere indeholde en gennemar-
    bejdet plan for indsamling, registrering, systematisering, op-
    bevaring, brug, videregivelse, samkøring og sletning af data,
    der genereres i forbindelse med kørslen.
    Stk. 5. Ansøgning om tilladelse efter stk. 4 vedlægges en
    vurdering fra en godkendt assessor om konsekvenserne for
    færdselssikkerheden ved gennemførelse af forsøget.
    Stk. 6. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
    sætte regler om godkendelse af assessorer, jf. stk. 5, herun-
    der om assessorers uafhængighed og kompetence, samt om
    tilsyn med godkendte assessorer. Transport-, bygnings- og
    boligministeren kan endvidere fastsætte regler om tavsheds-
    pligt for assessorer, assessorers ansvarsforsikring samt krav
    til assessorers underleverandører.
    Stk. 7. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
    sætte nærmere regler om krav til ansøgningen om tilladelse
    til forsøg, jf. stk. 4, herunder om, hvilken dokumentation der
    skal vedlægges ansøgningen.
    § 92 i. Udgifter, der påføres det offentlige efter forsøg,
    der gennemføres efter tilladelse meddelt i henhold til regler
    fastsat i medfør af § 92 g, stk. 5, jf. § 92 h, stk. 1, kan på-
    lægges tilladelsesindehaveren. Transport-, bygnings- og bo-
    ligministeren kan pålægge ansøgeren at stille sikkerhed for
    sådanne udgifter.
    § 92 j. Transport-, bygnings- og boligministeren kan i for-
    bindelse med fastsættelse af regler efter § 92 g, stk. 5, efter
    høring af trafikselskabet fastsætte, at lov om trafikselskaber
    ikke finder anvendelse på forsøget.
    § 92 k. Ved fastsættelse af bestemmelser om forsøg efter
    § 92 g, stk. 5, fastsætter transport-, bygnings- og boligmini-
    steren efter forhandling med justitsministeren regler om
    straf, herunder bestemmelser om ansvarssubjekt for overtræ-
    delser af færdselslovens regler. Transport-, bygnings- og bo-
    ligministeren kan i den forbindelse efter forhandling med ju-
    stitsministeren fravige kapitel 17 og 18.
    Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren kan i for-
    bindelse med fastsættelse af regler om straf efter stk. 1 efter
    forhandling med justitsministeren bestemme, at en tilladel-
    sesindehaver kan pålægges bødeansvar, selvom overtrædel-
    sen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller
    uagtsom. Tilsvarende gælder en juridisk person, der er tilla-
    delsesindehaver, selvom der inden for dens virksomhed ikke
    er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
    den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
    person som sådan.«
    8. I § 104, stk. 1, indsættes efter »benytte«: », jf. dog stk. 3
    om selvkørende motorkøretøjer«.
    9. I § 104 indsættes som stk. 3:
    »Stk. 3. Erstatningsansvaret efter §§ 101-103 for motor-
    køretøjer, der er omfattet af forsøgsordninger efter § 92 g,
    stk. 1, påhviler tilladelsesindehaveren.«
    10. I § 106, stk. 1, indsættes efter »køretøjet«: », jf. dog stk.
    3 om selvkørende motorkøretøjer«.
    11. I § 106 indsættes som stk. 3:
    »Stk. 3. For selvkørende motorkøretøjer, der er omfattet
    af forsøgsordninger efter § 92 g, stk. 1, påhviler forsikrings-
    pligten tilladelsesindehaveren.«
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
    2
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Baggrund
    3. Lovforslagets hovedindhold
    3.1. Tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer
    3.1.1. Gældende ret
    3.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser
    3.1.3. Den foreslåede ordning
    3.1.3.1. Ansøgningsproceduren
    3.1.3.2. Krav til ansøgningen
    3.1.3.3. Tilladelsens form
    3.1.3.4. Assessors vurdering af konsekvenserne for færdselssikkerheden
    3.1.3.5. Evaluering af forsøgsordningen
    3.2. Fravigelse fra færdselslovens erstatnings- og forsikringsretlige bestemmelser
    3.2.1. Gældende ret
    3.2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser
    3.2.3. Den foreslåede ordning
    3.3. Fravigelse fra færdselslovens strafferetlige bestemmelser
    3.3.1. Gældende ret
    3.3.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    3.3.3. Anvendelse af frakendelsesreglerne og tilbagekaldelse af tilladelsen til forsøg
    3.4. Øvrige fravigelser fra færdselslovens bestemmelser
    3.4.1. Gældende ret
    3.4.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser
    3.4.3. Den foreslåede ordning
    3.5. Forholdet til lov om trafikselskaber
    3.5.1. Gældende ret
    3.5.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser
    3.5.3. Beslutning om fravigelse af lov om trafikselskaber
    3.6. Andre forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger og cykelparkering på statsvejsnettet
    3.6.1. Gældende ret
    3.6.2. Forslaget
    4. Forholdet til EU-retten
    5. Forholdet til anden international lovgivning
    6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
    7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    8. Administrative konsekvenser for borgerne
    9. Miljømæssige konsekvenser
    10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    11. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Formålet med lovforslaget er at tillade forsøg med selvkø-
    rende motorkøretøjer i Danmark, når dette kan ske færdsels-
    sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
    Der etableres en forsøgsordning, som kan danne grundlag
    for forskelligartede forsøg med selvkørende motorkøretøjer.
    Bestemmelserne om forsøg begrænser hverken muligheder-
    ne for at udpege, hvilke motorkøretøjer eller hvilke veje in-
    den for færdselslovens område der kan omfattes.
    I en tilladelse til at gennemføre forsøg med selvkørende
    motorkøretøjer vil det dog være afgrænset, hvilke EU-type-
    godkendte og nationalt godkendte køretøjer der vil være om-
    fattet, samt på hvilke bestemte vejstrækninger og eventuelt
    bestemte tidspunkter der er givet tilladelse til forsøg.
    3
    For at opnå tilladelse til forsøg med selvkørende motorkø-
    retøjer er det et krav, at en fagligt kompetent, uafhængig
    rådgiver, ofte betegnet assessor, giver sin vurdering af, om
    alle dele af det planlagte forsøg kan gennemføres færdsels-
    sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
    Efter lovforslaget fastlægger transport-, bygnings- og bo-
    ligministeren de nærmere vilkår for forsøg med selvkørende
    motorkøretøjer i bekendtgørelsesform. Transport-, byg-
    nings- og boligministeren meddeler tilladelse til den enkelte
    ansøger som en konkret afgørelse i henhold til den for forsø-
    get fastsatte bekendtgørelse.
    Lovforslaget fastlægger et objektivt erstatningsansvar for
    tilladelsesindehaveren for eventuelle skader forvoldt af et
    selvkørende motorkøretøj under et forsøg. Lovforslaget in-
    debærer endvidere, at der skal fastsættes regler om det straf-
    feretlige ansvarssubjekt, og at der kan fastsættes regler om
    objektivt strafansvar.
    Transport-, bygnings- og boligministeren kan efter lovfor-
    slaget først meddele tilladelse til forsøg med selvkørende
    motorkøretøjer, efter at sagen har været forelagt Folketin-
    gets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg.
    2. Baggrund
    Innovationen inden for bl.a. de teknologier, der anvendes i
    motorkøretøjer til vejtrafik, har medført, at motorkøretøjerne
    i stigende grad bliver udstyret med komponenter, som auto-
    matiserer en del af styringen af køretøjet. Allerede omkring
    1990 blev ABS-bremsen en almindelig komponent i biler.
    Det er en funktion, som indebærer, at en helt uerfaren fører
    kan gennemføre en i teknisk forstand næsten perfekt op-
    bremsning i en kritisk situation. Tilsvarende er en række nye
    komponenter ved at blive standard. Det giver motorkøretø-
    jerne funktioner som »automatisk nødbremse«, »adaptiv
    fartpilot«, »skiltegenkendelse«, »fodgængerbeskyttelse«,
    »intelligente lygter«, »automatisk parkering« m.fl.
    Funktionerne, som automatiserer en del af styringen, kan
    aflaste føreren i vedkommendes opgavevaretagelse under
    kørslen. Afhængigt af de specifikke funktioner vil automati-
    sering ofte medføre øget trafiksikkerhed. Under nærmere
    bestemte trafikale forhold, f.eks. på en fuldt afstribet motor-
    vej eller med lav fart i et stisystem, vil disse nye funktioner
    tilsammen kunne udgøre en teknisk indretning, som indebæ-
    rer, at motorkøretøjet kan føres sikkert i trafikken, uden at
    en person medvirker aktivt.
    To kommuner har i 2015 henvendt sig til Transport-, Byg-
    nings- og Boligministeriet med en forespørgsel om, hvorvidt
    det er muligt at udnytte motorkøretøjernes selvkørende
    funktionalitet til at effektivisere produktionen af borgerrette-
    de kommunale serviceydelser.
    Færdselsloven indeholder imidlertid en bestemmelse om,
    at motorkøretøjer skal føres af en person, som har erhvervet
    kørekort, og færdselslovens adfærds- og ansvarsregler for-
    udsætter, at det er en fysisk person, der har den fulde kontrol
    med køretøjet. Den eksisterende lovgivning giver således ik-
    ke transport-, bygnings- og boligministeren mulighed for at
    fravige kravet om, at et motorkøretøj skal føres af en fysisk
    person, der har erhvervet kørekort. Det er derfor hverken
    muligt at forbedre serviceniveauet ved at lade medarbejde-
    ren, der kører bilen, varetage andre opmærksomhedskræven-
    de opgaver i bilen, eller ved at øge antallet af bustimer inden
    for samme budget ved at reducere behovet for chaufførbe-
    manding.
    En forsøgsordning kan efter Transport-, Bygnings- og Bo-
    ligministeriets vurdering imødekomme efterspørgslen efter
    at anvende køretøjernes selvkørende funktionalitet til inno-
    vation i bl.a. den offentlige sektor. På baggrund af erfarin-
    gerne fra de forsøg med selvkørende motorkøretøjer, der
    forventes at blive iværksat, vil det blive vurderet, om der
    skal indføres en permanent regulering af rammerne for kør-
    sel med sådanne motorkøretøjer i Danmark.
    I forbindelse med det uformelle rådsmøde for transportmi-
    nistre afholdt i Amsterdam den 14.-15. april 2016 blev der
    tiltrådt en deklaration (Amsterdam-deklarationen) vedr.
    europæisk samarbejde om biler, der kommunikerer og kører
    selv (Cooperation in the field of connected and automated
    driving). En af hensigterne med deklarationen var at tilskyn-
    de medlemsstaterne til at identificere og fjerne eventuelle
    lovgivningsmæssige barrierer for forsøg med selvkørende
    motorkøretøjer. Danmark vil med en vedtagelse af lovforsla-
    get tage skridt i retning af at leve op til hensigten med Am-
    sterdam-deklarationen.
    3. Lovforslagets hovedindhold
    3.1. Tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer
    3.1.1. Gældende ret
    Transport-, bygnings- og boligministeren har ikke hjem-
    mel i færdselsloven til at tillade forsøg, hvor et motorkøretøj
    føres af en teknisk indretning i stedet for en fysisk person.
    3.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
    ser
    To kommuner har i 2015 henvendt sig til Transport-, Byg-
    nings- og Boligministeriet med en forespørgsel om, hvorvidt
    det er muligt at udnytte motorkøretøjernes selvkørende
    funktionalitet. Ministeriet har med henblik på at undersøge
    behovet for at tilpasse færdselsloven til selvkørende motor-
    køretøjer været i dialog med flere potentielle interessenter.
    Det drejer sig om producenter af biler og busser, bilimportø-
    rer og operatører i den kollektive trafik m.fl.
    Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vurderer på den
    baggrund, at der ud over de to kommuner kan være andre
    aktører med tilstrækkelige ressourcer og den nødvendige in-
    teresse i at gennemføre forsøg med selvkørende motorkøre-
    tøjer i Danmark. I hvilket omfang, en dansk forsøgsordning
    vil blive benyttet, afhænger af såvel den konkrete udform-
    ning og administration af ordningen som af de muligheder
    for at gennemføre forsøg, som tilbydes i andre lande.
    Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder, at der
    bør etableres en forsøgsordning, der kan danne grundlag for
    forskelligartede forsøg. Forsøgsordningen kan lede til forsøg
    4
    med forskellige typer motorkøretøjer under forskellige tra-
    fikale forhold, dvs. vejtyper, i by og på land, med og uden
    nærhed til bløde trafikanter, forskellige vejrlig og forskellige
    tidspunkter på dagen. Forsøgsordningen kan endvidere lede
    til forsøg med forskellige niveauer af automatisering.
    Forsøgsordningen skal dog i alle tilfælde sikre, at forsøg
    med selvkørende køretøjer efter denne lov alene tillades i
    det omfang, at dette kan ske færdselssikkerhedsmæssigt for-
    svarligt. For at opnå tilladelse til forsøg foreslås det derfor,
    at der opstilles det krav, at en godkendt assessor skal invol-
    veres i vurderingen af, om forsøget kan gennemføres færd-
    selssikkerhedsmæssigt forsvarligt.
    Det foreslås endvidere, at de specifikke vilkår, som skal
    gælde for det enkelte forsøg, fastlægges i en bekendtgørelse.
    Tilladelsen meddeles den enkelte ansøger som en konkret
    afgørelse i henhold til den for forsøget fastsatte bekendtgø-
    relse. Der vil som hovedregel blive udstedt én bekendtgørel-
    se til hvert forsøg. Der kan dog vise sig situationer, hvor en
    enkelt bekendtgørelse kan dække flere forsøg. Bekendtgø-
    relsen skal indeholde den fornødne regulering af de enkelte
    forsøg. Bekendtgørelsen skal endvidere indeholde regler om
    ansvarsforhold i forbindelse med erstatning og straf for
    overtrædelse af færdselsloven i forbindelse med forsøg.
    Det vil være en grundlæggende betingelse i hver enkelt
    tilladelse til forsøg, at transport-, bygnings- og boligministe-
    ren til enhver tid kan tilbagekalde tilladelsen og derved mid-
    lertidigt eller permanent afslutte forsøget. Dette skal sikre, at
    forsøg, hvor færdselssikkerheden har vist sig ikke at være
    tilstrækkeligt tilgodeset, kan bringes til ophør med det sam-
    me.
    Transport-, Bygnings- og Boligministeriet forventer, at
    der kan komme efterspørgsel efter forsøg, hvor automatise-
    ringen får forskellig betydning for førerbegrebet i færdsels-
    lovens forstand. For at kunne beskrive dette finder Trans-
    port-, Bygnings- og Boligministeriet det nyttigt at tage ud-
    gangspunkt i den amerikanske organisation Society of Auto-
    mobile Engineers᾽ (SAE) klassifikation (International’s new
    standard J3016: Taxonomy and Definitions for Terms Rela-
    ted to On-Road Motor Vehicle Automated Driving Sy-
    stems).
    Forsøgsordningen har til formål at tillade test og demon-
    stration af selvkørende funktionalitet på færdselslovens om-
    råde. Med dette sigte anvendes SAE’s klassifikation ikke
    om køretøjets egenskaber, men om det automatiseringsni-
    veau, til hvilket der gennem forsøgsordningen meddeles til-
    ladelse på en konkret vejstrækning.
    SAE’s seks automatiseringsniveauer går fra 0 til 5, hvor
    føreren i niveau 0, 1 og 2 varetager sine opgaver i overens-
    stemmelse med færdselslovens almindelige regler. Førerens
    rolle på niveau 3 og 4 fraviger førerens rolle efter færdsels-
    loven. Føres et selvkørende motorkøretøj således, uden at en
    fysisk person har fuld kontrol over køretøjet på den måde,
    som er foreskrevet i færdselslovens almindelige regler, kan
    køretøjet alene benyttes til almindelig færdsel på vej, hvis
    transport-, bygnings- og boligministeren har meddelt tilla-
    delse hertil i medfør af lovforslaget.
    En ansøgning om tilladelse til forsøg forudsættes bl.a. at
    indeholde oplysninger om forsøgets geografiske udstræk-
    ning på strækningsniveau med en klar angivelse af, på hvil-
    ke strækninger der ønskes gennemført forsøg med kørsel på
    henholdsvis niveau 3 og 4. Inden for den geografiske ud-
    strækning af et forsøg kan der forekomme strækninger, hvor
    kørslen vil blive gennemført på et lavere automatiseringsni-
    veau. Disse dele af forsøget skal anføres i ansøgningen,
    selvom denne kørsel sker i overensstemmelse med færdsels-
    lovens almindelige regler.
    Ved en niveau 3-forsøgsstrækning forstås, at den tekniske
    indretning er i stand til at føre køretøjet på strækningen. Det
    er imidlertid en forudsætning, at der er en fysisk person,
    som deltager i forsøget, og som under de givne forhold på
    ethvert tidspunkt under kørslen kan foretage alle nødvendige
    manøvrer, der kan sikre, at kørslen sker færdselssikkerheds-
    mæssigt forsvarligt. Den tekniske indretning af køretøjet kan
    således få behov for hjælp fra en fysisk person (en passiv fø-
    rer) og vil i disse situationer opfordre den fysiske person til
    inden for et kort tidsrum at overtage kontrollen med køretø-
    jet på forsøgsstrækningen.
    En fysisk person, som deltager i et forsøg på en niveau 3-
    forsøgsstrækning, skal have erhvervet kørekort til den på-
    gældende køretøjskategori og skal overholde reglerne om
    spirituskørsel og kørsel under påvirkning af bevidsthedspå-
    virkende stoffer i færdselslovens §§ 53 og 54.
    Ved en niveau 4-forsøgsstrækning er det ligeledes den
    tekniske indretning, som er i stand til at føre køretøjet på
    strækningen. Den tekniske indretning kan på ethvert tids-
    punkt foretage en korrekt tolkning af trafikken omkring kø-
    retøjet og kan foretage alle nødvendige manøvrer, der sikrer,
    at kørslen sker færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, her-
    under ultimativt i en uforudset situation bringe køretøjet til
    sikker standsning på en måde, som er forsvarlig i forhold til
    færdselssikkerheden.
    Ved en niveau 4-forsøgsstrækning forudsættes det, at den
    tekniske indretning kort efter en sådan uforudset situation
    overdrager føringen til en fysisk person, som er til stede i
    køretøjet, eller til en operatør, som ikke er fysisk til stede i
    køretøjet under kørslen. Overdragelsen af føringen til en fy-
    sisk fører eller til en operatør sker, efter at køretøjet er bragt
    til sikker standsning. I det tilfælde, at føringen overdrages til
    en operatør, skal denne have løbende adgang til detaljeret
    information om køretøjets omgivelser gennem tekniske
    hjælpemidler såsom kamera, mikrofon, satellitnavigation,
    radar, lidar (afstandsmåling med laser) eller andre typer
    sensorer.
    Baggrunden for forsøgsordningens krav om, at der på ni-
    veau 4-forsøgsstrækninger skal være en fysisk fører eller
    operatør, der er standby, er hovedsageligt et hensyn til, at
    der efter en sikker standsning ofte kan opstå behov for en
    dialog med myndighedspersoner eller andre om, hvor køre-
    tøjet skal parkeres hensigtsmæssigt i forhold til den øvrige
    færdsel. Det kan f.eks. være i forbindelse med et færdselsu-
    held, som køretøjet ikke selv er impliceret i.
    5
    En fysisk fører eller en operatør af et selvkørende motor-
    køretøj, som deltager i et forsøg på en niveau 4-forsøgs-
    strækning, skal have erhvervet kørekort til den pågældende
    køretøjskategori og skal overholde reglerne om spirituskør-
    sel og kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende
    stoffer i færdselslovens §§ 53 og 54.
    Automatiseret kørsel på niveau 5 betegner et stadium,
    hvor den nye teknologi er fuldt udviklet og fungerer færd-
    selssikkert under alle tænkelige trafikale forhold på hele vej-
    nettet. De forsøg, som bliver gennemført under forsøgsord-
    ningen, vil bidrage med erfaringer og mulige løsninger på
    rækken af problemstillinger, som vil være aktuelle for auto-
    matiseret kørsel på niveau 5. Transport-, bygnings- og bolig-
    ministeren bemyndiges med forslaget ikke til at give tilla-
    delse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer på niveau
    5.
    Der ønskes en bred politisk opbakning til at gennemføre
    forsøg med selvkørende motorkøretøjer. Det er derfor fundet
    hensigtsmæssigt, at transport-, bygnings- og boligministeren
    forelægger sagen for Folketingets Transport-, Bygnings- og
    Boligudvalg, før transport-, bygnings- og boligministeren
    meddeler tilladelse til forsøg.
    3.1.3. Den foreslåede forsøgsordning
    Lovforslaget indeholder forslag til nye bestemmelser i §§
    92 f-92 k, som bl.a. giver transport-, bygnings- og boligmi-
    nisteren mulighed for at fastsætte nærmere bestemmelser
    om og meddele tilladelse til forsøg med selvkørende motor-
    køretøjer, der helt eller delvist kører uden fører. Forsøg efter
    bestemmelserne skal gennemføres på bestemte vejstræknin-
    ger og kan afgrænses til bestemte tidspunkter. Forsøg skal
    altid gennemføres færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt.
    Offentlige myndigheder, private virksomheder såvel som
    privatpersoner kan anvende forsøgsordningen i denne lov,
    men forsøg kan i sagens natur alene tillades i Danmark. Li-
    geledes kan et udenlandsk forsøg med kørsel på niveau 3 el-
    ler 4 ikke foregå på dansk territorium uden tilladelse fra
    transport-, bygnings- og boligministeren. Med henblik på at
    nedbringe den samlede mængde administration i forbindelse
    med grænseoverskridende forsøg med selvkørende motorkø-
    retøjer vil Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, når det
    i øvrigt vurderes forsvarligt, kunne anerkende dele af for-
    søgsdokumentationen, som har ligget til grund for myndig-
    hedernes godkendelse af forsøg i andre lande.
    3.1.3.1. Ansøgningsproceduren
    Ansøgninger om forsøg med selvkørende motorkøretøjer
    indsendes til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, der
    sikrer, at der ved ethvert forsøg foretages en grundig høring
    af offentlige myndigheder, herunder politi og vejmyndighe-
    der.
    3.1.3.2. Krav til ansøgningen
    Ansøgningen skal indeholde en geografisk afgrænsning af
    forsøget, hvoraf det fremgår, nøjagtigt hvilke vejstrækninger
    der vil blive omfattet af forsøget. Ansøgningen kan indehol-
    de en tidsmæssig afgrænsning af forsøget til en bestemt pe-
    riode og bestemte tidspunkter i løbet af døgnet. Af hensyn
    til vurderingen af, om forsøget skal afgrænses til bestemte
    tidspunkter, jf. den foreslåede § 92 g, stk. 2, er det endvidere
    hensigtsmæssigt, at ansøgningen indeholder en tilkendegi-
    velse af, om ansøgeren ønsker en sådan afgrænsning.
    Køretøjer anvendt i forsøget forudsættes ikke at være EU-
    typegodkendte. De kan således opnå en national godkendel-
    se ved at være undersøgt og vurderet af en godkendt prøv-
    ningsinstans for deres sikkerhed i forhold til gældende reg-
    ler. Anvendes i forsøget køretøjer baseret på EU-typegod-
    kendte køretøjer, men ombygget til selvkørende funktion i
    niveau 3, 4 eller 5, lægges det som udgangspunkt til grund,
    at de mekaniske og tekniske krav til køretøjet fortsat er op-
    fyldt, og at prøvningsinstansen og assessor alene skal for-
    holde sig til de til- eller ombyggede funktioner. Køretøjer
    bygget specifikt til forsøget kontrolleres i deres helhed af en
    godkendt prøvningsinstans.
    For så vidt angår organisering og gennemførelse af forsøg
    skal ansøgningen indeholde (1) en beskrivelse af de motor-
    køretøjer, der indgår i forsøget, (2) en detaljeret plan for
    gennemførelsen af forsøget, herunder hvilke niveauer for
    automatisering der er tale om, de omfattede veje og de tra-
    fikale og vejrmæssige forhold, hvori forsøget vil blive gen-
    nemført, (3) en beskrivelse af forsøgets organisation med
    angivelse af de centrale personers kompetencer og erfarin-
    ger samt (4) en gennemarbejdet plan for indsamling, regi-
    strering, systematisering, opbevaring, brug, videregivelse,
    samkøring og sletning af data, der genereres i forbindelse
    med kørslen.
    Transport-, bygnings- og boligministeren kan endvidere
    pålægge ansøgeren at afholde og stille sikkerhed for de ud-
    gifter, som forsøget medfører for det offentlige, jf. den fore-
    slåede bestemmelse i § 92 i.
    3.1.3.3. Tilladelsens form
    Transport-, bygnings- og boligministeren fastlægger de
    nærmere vilkår for forsøgenes gennemførelse i bekendtgø-
    relser, jf. den foreslåede § 92 g, stk. 5. Som udgangspunkt
    fastlægges vilkårene for de enkelte forsøg i hver sin be-
    kendtgørelse, idet forskellige forsøg dog kan vise sig så ens-
    artede, at samme bekendtgørelse kan danne grundlag for
    flere forsøg. Transport-, bygnings- og boligministeren med-
    deler på baggrund af bekendtgørelsesreguleringen tilladelse
    til de enkelte forsøg, efter at sagen har været forelagt Folke-
    tingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg.
    3.1.3.4. Assessors vurdering af konsekvenserne for færdsels-
    sikkerheden
    En ansøgning om tilladelse til forsøg med selvkørende
    motorkøretøjer skal vedlægges en vurdering fra en godkendt
    assessor. Vurderingen skal beskrive konsekvenserne for
    færdselssikkerheden ved gennemførelse af forsøget.
    Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte
    regler for godkendelse af assessorer, jf. den foreslåede § 92
    h, stk. 6. Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler
    6
    om bl.a. assessorers uafhængighed og kompetencer med
    henblik på at sikre, at assessors vurdering af konsekvenserne
    for færdselssikkerheden sker på et fagligt og kompetent
    grundlag.
    Gennemførelsen af forsøg med selvkørende motorkøretø-
    jer, som finder sted i overensstemmelse med de vilkår, der
    fremgår af transport-, bygnings- og boligministerens tilla-
    delse, kan normalt forventes at resultere i en enten uændret
    eller i nogle tilfælde forbedret færdselssikkerhed. I de tilfæl-
    de, hvor et forsøg gennemføres, uden at der er et egentligt
    formål med den udførte transport af personer eller gods, gi-
    ver forsøget dog anledning til øget trafik på vejnettet. Denne
    yderligere trafik indebærer isoleret set, at der kan forventes
    lidt flere færdselsuheld.
    3.1.3.5. Evaluering af forsøgsordningen
    Senest to år efter, at forsøgsordningen er trådt i kraft, vil
    der blive udarbejdet en evaluering af de forvaltningsmæssi-
    ge erfaringer med administration af ansøgninger mv. under
    forsøgsordningen. Evalueringen danner grundlag for en po-
    litisk stillingtagen til, om der er behov for at tilpasse de ad-
    ministrative aspekter af forsøgsordningen på baggrund af de
    erfaringer, der er indhøstet på dette tidspunkt.
    Senest fem år efter, at forsøgsordningen er trådt i kraft, vil
    der blive udarbejdet en konkluderende evaluering af ordnin-
    gen, som danner grundlag for en politisk stillingtagen til, om
    ordningen skal fortsætte uændret, skal ophæves eller skal
    danne grundlag for en permanent regulering af kørsel med
    selvkørende motorkøretøjer i Danmark.
    3.2. Fravigelse fra færdselslovens erstatnings- og forsik-
    ringsretlige bestemmelser
    3.2.1. Gældende ret
    Det fremgår af færdselslovens § 101, stk. 1, at den, der er
    ansvarlig for et motordrevet køretøj, skal erstatte skader,
    som køretøjet volder ved færdselsuheld eller ved eksplosion
    eller brand, der hidrører fra brændstofanlæg i køretøjet. Der
    gælder således et objektivt erstatningsansvar.
    Erstatningsansvaret påhviler den ejer eller bruger, der be-
    nytter køretøjet eller lader det benytte, jf. færdselslovens §
    104, stk. 1. Det følger af færdselslovens § 104, stk. 2, at fø-
    reren er ansvarlig efter lovgivningens almindelige regler.
    Der gælder efter færdselslovens § 105 et grundlæggende
    krav om forsikringspligt for de skader, der forvoldes af mo-
    tordrevne køretøjer. Forsikringspligten påhviler i medfør af
    færdselslovens § 106 ejeren eller den person (brugeren), der
    har varig rådighed over køretøjet. For andre motordrevne
    køretøjer påhviler forsikringspligten den, der bruger køretø-
    jet eller lader det bruge på vej, jf. færdselslovens § 106, stk.
    2.
    Staten og kommunerne er undtaget fra forsikringspligten
    efter færdselslovens § 105 i forhold til de motordrevne køre-
    tøjer, der tilhører disse myndigheder, jf. færdselslovens §
    109, stk. 1.
    3.2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
    ser
    Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i forbindel-
    se med udformningen af den foreslåede forsøgsordning for
    selvkørende motorkøretøjer overvejet, hvor det objektive er-
    statningsansvar efter færdselslovens § 101, stk. 1, skal pla-
    ceres.
    Det er i den forbindelse blevet overvejet, om de gældende
    regler i færdselsloven skal videreføres uden ændringer, såle-
    des at ansvaret som udgangspunkt fortsat påhviler ejeren el-
    ler brugeren af det motordrevne køretøj. Det er endvidere
    blevet overvejet, om erstatningsreglerne skal være afhængi-
    ge af køretøjets automatiseringsniveau efter de i afsnit 3.1.
    omtalte af SAE udarbejdede automatiseringsniveauer, såle-
    des at erstatningsansvaret som udgangspunkt påhviler eje-
    ren/brugeren ved niveau 0 til niveau 3, mens tilladelsesinde-
    haveren gøres erstatningsansvarlig ved niveau 4.
    Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder, at det
    ikke vil være hensigtsmæssigt at lade ejeren af køretøjet
    ifalde et erstatningsansvar for handlinger, der udelukkende
    eller delvist er forårsaget af den tekniske indretning. Det er
    således Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurde-
    ring, at tilladelsesindehaveren under forsøgsordningen er
    nærmest til at bære risikoen for de skader, som det selvkø-
    rende motorkøretøj forvolder.
    Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har på bag-
    grund af overvejelserne fundet det mest hensigtsmæssigt at
    lade det objektive ansvar påhvile tilladelsesindehaveren un-
    der forsøgsordningen, og der fraviges således under forsøgs-
    ordningen fra reglen i færdselslovens § 104, stk. 1. Det skal
    i den forbindelse bemærkes, at tilladelsesindehaveren kan
    være sammenfaldende med ejeren af køretøjet.
    Som følge af, at det objektive ansvar under forsøgsordnin-
    gen påhviler tilladelsesindehaveren, har Transport-, Byg-
    nings- og Boligministeriet ligeledes fundet det mest hen-
    sigtsmæssigt, at forsikringspligten efter færdselslovens §
    106 altid påhviler tilladelsesindehaveren. Det sikres herved
    endvidere, at der ikke kan opstå tvivl om, hvem forsikrings-
    pligten påhviler i situationer, hvor ejeren af køretøjet eller
    den bruger, der har varig rådighed over køretøjet, ikke er
    identisk med tilladelsesindehaveren.
    3.2.3. Den foreslåede ordning
    Lovforslaget indebærer, at selvkørende motorkøretøjer un-
    der forsøgsordningen vil være omfattet af færdselslovens
    bestemmelser om forsikring og objektivt ansvar, dog således
    at ansvaret påhviler tilladelsesindehaveren og ikke ejeren/
    brugeren af køretøjet. Dette gælder, uanset om motorkøretø-
    jet føres af en fysisk person, en operatør eller den tekniske
    indretning. Det er derfor efter lovforslaget tilladelsesindeha-
    veren, der har pligt til at sikre sig, at de fornødne forsikrin-
    ger er til stede.
    I det omfang, køretøjet blev ført af en fysisk person eller
    en operatør på en forsøgsstrækning på det tidspunkt, skaden
    indtraf, vil det bero på de almindelige forsikringsretlige reg-
    ler, i hvilket omfang forsikringsselskabet, hvori ansvarsfor-
    7
    sikringen er tegnet, kan gøre regres over for en fører af køre-
    tøjet.
    Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforsla-
    gets § 1, nr. 8-11.
    3.3. Fravigelse fra færdselslovens strafferetlige bestemmel-
    ser
    3.3.1. Gældende ret
    I medfør af færdselslovens kapitel 17 og 18 kan føreren af
    et motorkøretøj pålægges et strafferetligt ansvar, hvis denne
    overtræder en række af færdselslovens øvrige regler. En fø-
    rer kan i den forbindelse idømmes bødestraf eller friheds-
    straf, og der er ligeledes mulighed for, at en fører, der har
    overtrådt færdselslovens bestemmelser, kan frakendes fører-
    retten enten betinget eller ubetinget.
    3.3.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
    ser og den foreslåede ordning
    Forsøg med selvkørende motorkøretøjer vil efter omstæn-
    dighederne medføre, at færdselslovens gældende bestem-
    melser om straf mv. i kapitel 17 og 18 ikke finder anvendel-
    se, når overtrædelsen af færdselsloven udelukkende skyldes
    en teknisk indretning i et selvkørende motorkøretøj. Der vil
    således kunne opstå et straffrit rum, hvor der ikke vil være et
    strafferetligt ansvarssubjekt.
    Da færdselslovens strafbestemmelser i kapitel 17 og 18 er
    formuleret i lyset af, at strafsubjektet er en fysisk person
    med kørekort, vil strafbestemmelserne ikke i alle tilfælde
    kunne anvendes. Dette er eksempelvis tilfældet, hvor en
    overtrædelse sanktioneres med en frakendelse af førerretten.
    Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har derfor ove-
    vejet, hvorledes problemstillingen løses mest hensigtsmæs-
    sigt under forsøg efter den foreslåede forsøgsordning, når
    kørsel sker på henholdsvis niveau 3 og 4-forsøgsstræknin-
    ger. For øvrige strækninger vil færdselslovens almindelige
    regler om straf fortsat være gældende.
    Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har fundet det
    mest hensigtsmæssigt, at bestemmelser om straf for kørsel
    på niveau 3 og 4-forsøgsstrækninger fastsættes individuelt i
    de enkelte forsøgsbekendtgørelser, således at strafansvaret
    tilpasses forsøgsobjektet, de trafikale forhold og andre om-
    stændigheder ved det enkelte forsøg.
    På niveau 3-forsøgsstrækninger er det som anført en for-
    udsætning, at der er en fysisk person, der under de givne
    forhold på ethvert tidspunkt kan foretage alle nødvendige
    manøvrer, der kan sikre, at kørslen sker færdselssikkerheds-
    mæssigt forsvarligt.
    Ved udnyttelsen af den foreslåede bemyndigelse i forhold
    til disse forsøgsstrækninger vil Transport-, Bygnings- og
    Boligministeriet derfor søge at fastholde føreransvaret efter
    færdselslovens normale ansvarssystem, således at der alene
    fastsættes en anden ordning, når der efter en konkret vurde-
    ring er grundlag herfor.
    Det sædvanlige føreransvar efter færdselsloven forventes
    således opretholdt i de situationer, hvor en fysisk person –
    på opfordring fra køretøjet eller af egen drift – overtager
    kontrollen med køretøjet på niveau 3-forsøgsstrækninger. I
    disse situationer optræder den fysiske person som en sæd-
    vanlig fører i færdselslovens forstand. I overgangsperioden
    fra kørsel, hvor den tekniske indretning har kontrollen med
    køretøjet, til kørsel under førerens kontrol, vil der dog kunne
    være grundlag for en lempet bedømmelse af førerens straffe-
    retlige ansvar efter færdselsloven, jf. nedenfor.
    Det vil imidlertid også kunne være relevant at fastsætte, at
    den fysiske person i andre tilfælde fortsat vil kunne gøres
    ansvarlig for overtrædelser af færdselsloven på niveau 3-for-
    søgsstrækninger, selv om det er det selvkørende motorkøre-
    tøj, der har kontrollen. Det kan f.eks. tænkes at være tilfæl-
    det i en situation, hvor køretøjet ikke holder vejen åben for
    et udrykningskøretøj, og den fysiske person ikke reagerer på
    køretøjets manglende reaktion, eller hvor køretøjet ikke rea-
    gerer på politiets anvisninger om at holde ind til siden, og
    den fysiske person heller ikke reagerer på denne situation.
    Disse situationer er kendetegnet ved, at den fysiske person
    generelt har en reel mulighed for at reagere. En ordning som
    den skitserede skal bl.a. ses i lyset af, at det ville kunne fore-
    komme uhensigtsmæssigt og uden sammenhæng med det
    øvrige ansvarssystem, hvis føreren i sådanne tilfælde ikke
    ville kunne pålægges et strafansvar efter færdselsloven.
    Spørgsmålet om føreransvar i de situationer, hvor det er
    det selvkørende motorkøretøj, der har kontrollen, men hvor
    det er fastlagt, at den fysiske person i bestemte situationer
    vil kunne pålægges et strafansvar efter færdselsloven, vil be-
    ro på, om vedkommende har handlet uagtsomt. Ved vurde-
    ringen heraf vil der skulle tages hensyn til, at den pågælden-
    de alene har været passiv fører af et motorkøretøj på en ni-
    veau 3-forsøgsstrækning, og der vil derfor ikke kunne stilles
    de samme krav til agtpågivenhed, som der i almindelighed
    stilles til en sædvanlig fører i færdselslovens forstand. Det
    vil i den forbindelse kunne bestemmes, at den fysiske person
    alene vil kunne ifalde ansvar efter færdselsloven, hvis den
    fysiske person har udvist grov uagtsomhed.
    Der vil endvidere i bedømmelsen af den fysiske persons
    strafansvar efter færdselsloven i de situationer, hvor den fy-
    siske person på opfordring fra køretøjet overtager kontrollen
    med kørslen, skulle tages hensyn til, at den fysiske person
    skal have rimelig tid til at omstille sig til kørsel med normalt
    føreransvar.
    Der vil altså ved ansvarsbedømmelsen generelt skulle tag-
    es hensyn til, at selve overgangen fra de aktiviteter, som den
    fysiske person foretager sig, mens den tekniske indretning af
    køretøjet har kontrollen, til kørsel med normalt føreransvar,
    i en kortere periode vil kunne påvirke den fysiske persons
    muligheder for at manøvrere køretøjet i fuld overensstem-
    melse med færdselslovens regler.
    Spørgsmålet om føreransvar vil i øvrigt – som i alle andre
    sager – i første række bero på en sædvanlig politi- og ankla-
    gerfaglig vurdering af, om der er grundlag for at rejse en
    sag.
    Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fast-
    sætte regler om et ansvar for den fysiske person, der som fø-
    8
    rer eller operatør varetager kørslen på en niveau 4-forsøgs-
    strækning.
    Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fast-
    sætte, at tilladelsesindehaveren kan pålægges et strafansvar
    efter færdselsloven på niveau 3 og 4-forsøgsstrækninger.
    Det vil navnlig kunne være relevant for niveau 4-forsøgs-
    strækninger, hvor motorkøretøjet forventes på ethvert tids-
    punkt at kunne foretage en korrekt tolkning af trafikken om-
    kring køretøjet og foretage alle nødvendige manøvrer, der
    sikrer, at kørslen sker færdselssikkerhedsmæssigt forsvar-
    ligt, men vil også kunne være relevant for niveau 3-forsøgs-
    strækninger.
    Bemyndigelsen vil i den forbindelse efter omstændighe-
    derne kunne anvendes til at pålægge både en enkeltperson
    og en juridisk person, der er tilladelsesindehaver, et rent ob-
    jektivt strafansvar for visse overtrædelser af færdselslovens
    regler eller regler fastsat i medfør af § 92 g, stk. 5, som for-
    årsages af det selvkørende motorkøretøj.
    Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i færdselslov-
    givningen allerede gælder en række bestemmelser om ob-
    jektivt strafansvar, herunder betinget objektivt strafansvar.
    Overtrædelse efter færdselslovens § 85, stk. 1 (akseltryk
    og totalvægt) og § 86 a, stk. 1 (køre- og hviletid) kan i med-
    før af § 118, stk. 9, pålægges ejeren (brugeren) af køretøjet,
    selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som uagtsom
    eller forsætlig. I praksis påhviler ansvaret typisk vognman-
    den, og overtrædelserne sanktioneres med bøde.
    Der er endvidere indført et betinget objektivt strafansvar i
    færdselslovens § 118 c, stk. 1, hvorefter ejeren (brugeren) af
    et køretøj som udgangspunkt pålægges bødeansvar for over-
    trædelser af færdselslovens §§ 42 og 43 eller anden hastig-
    hedsgrænse, selvom den pågældende ikke var fører, og selv-
    om overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som
    forsætlig eller uagtsom. Strafansvaret er dog betinget i den
    henseende, at ejeren (brugeren) ikke pålægges et ansvar,
    hvis en anden end ejeren over for politiet tilkendegiver at
    have ført køretøjet på gerningstidspunktet.
    Det er kendetegnende for den eksisterende ordning i færd-
    selslovens § 118, stk. 9, at den, der pålægges et objektivt
    strafansvar, har en direkte økonomisk interesse i lovovertræ-
    delsen, der er begået af en anden. Det er ofte også kendeteg-
    nende, at der består en art ansættelsesmæssig instruktionsbe-
    føjelse mellem den, der foretager lovovertrædelsen, og den,
    der bærer det strafferetlige ansvar.
    Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er opmærksom
    på, at spørgsmål om strafansvar på objektivt grundlag tidli-
    gere er behandlet af Straffelovrådet i betænkning nr.
    1289/1995 om juridiske personers bødeansvar. Straffelovrå-
    det udtrykte i den forbindelse alvorlige betænkeligheder ved
    strafansvar for enkeltpersoner, for hvem en lovovertrædelse
    hverken kan tilregnes som forsætlig eller uagtsom. Det
    fremgår endvidere af cirkulæreskrivelse af 28. juni 1996 om
    strafansvar for juridiske personer, at der kun under ganske
    særlige omstændigheder bør indføres regler om objektivt in-
    dividualansvar på nye lovområder. Bestemmelser om hjem-
    mel for strafansvar for juridiske personer bør henvise til reg-
    lerne i straffelovens 5. kapitel, medmindre der tilsigtes afvi-
    gelser fra den almindelige ordning.
    Det er dog Transport-, Bygnings- og Boligministeriets
    vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at der etableres
    mulighed for som led i forsøg med selvkørende motorkøre-
    tøjer at indføre særlige regler om et rent objektivt strafan-
    svar for tilladelsesindehaveren, som er udformet i lyset af, at
    det er det selvkørende motorkøretøj – og ikke en fører mv. –
    der umiddelbart forårsager overtrædelsen. Et sådant ansvar
    vil således af bevismæssige og praktiske grunde hverken
    være betinget af, at overtrædelsen kan tilregnes en fysisk til-
    ladelsesindehaver eller en juridisk person som sådan, lige-
    som ansvaret heller ikke vil være betinget af, at overtrædel-
    sen kan tilregnes en person, der er ansat af eller knyttet til
    tilladelsesindehaveren. Dette vil bl.a. kunne imødegå, at der
    kan opstå et straffrit rum i de situationer, hvor køretøjet fø-
    res af en teknisk indretning, og hvor føreren ikke har pådra-
    get sig et strafferetligt ansvar. Transport-, Bygnings- og Bo-
    ligministeriet har endvidere lagt vægt på, at tilladelsesinde-
    haveren er nærmest til at bære risikoen for overtrædelser af
    færdselsloven mv., da denne i sidste ende er ansvarlig for at
    kontrollere forsøget.
    Det er ikke på forhånd givet, at muligheden for at fastsæt-
    te regler om objektivt strafansvar vil blive udmøntet. Dette
    afhænger af de indkomne ansøgninger om forsøg.
    På baggrund af bemærkningerne i Straffelovsrådets be-
    tænkning nr. 1289/1995 om juridiske personers bødeansvar
    skal det bemærkes, at Transport-, Bygnings- og Boligmini-
    steriet vil være meget tilbageholdende med at fastsætte reg-
    ler om et objektivt strafansvar for enkeltpersoner. Hjemlen
    forventes primært anvendt i situationer, hvor juridiske per-
    soner får tilladelse til forsøg. Hjemlen vil ikke blive anvendt
    til at fastsætte regler om objektivt strafansvar for andre end
    tilladelsesindehaveren.
    Det er endvidere Transport-, Bygnings- og Boligministeri-
    ets vurdering, at hjemlen alene skal anvendes i forhold til de
    bestemmelser i færdselsloven eller regler fastsat i medfør af
    § 92 g, stk. 5, hvor det vil være hensigtsmæssigt at straffe på
    objektivt grundlag, f.eks. fordi føreren eller operatøren har
    en beføjet forventning om, at tilladelsesindehaveren har ind-
    rettet den tekniske indretning af køretøjet på en måde, så det
    reagerer korrekt i overensstemmelse med reglerne.
    Det kan f.eks. dreje sig om fortolkning af signalanlæg,
    hvor fremkørsel ved rødt lys udgør en handling, som utvety-
    digt vil være en overtrædelse af færdselsloven. Andre ek-
    sempler kan være overtrædelse af den maksimalt tilladte ha-
    stighed på en vejstrækning eller forkert fortolkning af færd-
    selstavler eller af afmærkninger på kørebanen.
    Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fast-
    sætte bestemmelser om straf, herunder om straf for disposi-
    tioner fra førerens eller tilladelsesindehaverens side, som ik-
    ke er strafsanktionerede efter den nugældende færdselslov.
    Det kan eksempelvis tænkes, at der viser sig behov for i
    medfør af lovforslagets § 92 g, stk. 5, at regulere en færd-
    selssikkerhedsmæssigt uhensigtsmæssig til- og frakobling af
    den tekniske indretning under kørslen. I det tilfælde, hvor
    9
    køretøjet føres af en operatør, kan operatørens eventuelle
    særlige opgaver ligeledes nødvendiggøre, at der i medfør af
    lovforslagets § 92 g, stk. 5, fastsættes særlige regler om ope-
    ratørens dispositioner. Hvis der efter en konkret vurdering er
    behov for at fastsætte bestemmelser om straf for overtrædel-
    ser af sådanne regler, vil bemyndigelsen kunne anvendes
    hertil.
    Fastsættelsen af bestemmelser om straf, herunder bestem-
    melser om ansvarssubjekt for overtrædelser af færdselslo-
    vens regler, skal ske efter forhandling med justitsministeren.
    Kørsel på automatiseringsniveau 0, 1 og 2 inden for den
    geografiske afgrænsning af et forsøg, som omfatter niveau 3
    og 4-forsøgsstrækninger, sker inden for rammerne af færd-
    selslovens almindelige bestemmelser om straf. Det vil derfor
    i de enkelte bekendtgørelser være nøje angivet, hvornår kør-
    sel på en forsøgsstrækning går fra et automatiseringsniveau
    til et andet.
    Den foreslåede ordning ændrer ikke på anvendelsesområ-
    det for straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab og straf-
    felovens § 249 om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse.
    En fører, en fysisk person i køretøjet, der deltager i forsøget
    som passiv fører, en operatør eller en tilladelsesindehaver,
    der uagtsomt forvolder en andens død eller tilføjer nogen
    betydelig skade på legeme og helbred, kan således ifalde
    strafansvar efter straffelovens §§ 241 og 249, hvis betingel-
    serne herfor er opfyldt.
    3.3.3. Anvendelsen af frakendelsesreglerne og tilbagekaldel-
    se af tilladelsen til forsøg
    Lovforslaget medfører som udgangspunkt ikke en fravi-
    gelse fra færdselslovens frakendelsesregler og klippekort-
    ordning for den fører, der findes skyldig i færdselslovsover-
    trædelser i forbindelse med kørsel under forsøgsordningen.
    Der vil dog efter forhandling med justitsministeren kunne
    fastsættes regler om fravigelse fra reglerne i færdselslovens
    kapitel 18, hvis dette findes hensigtsmæssigt.
    Det bemærkes, at transport-, bygnings- og boligministeren
    har kompetence til at tilbagekalde en tilladelse udstedt i
    medfør af den foreslåede bestemmelse i § 92 h, hvis dette
    skønnes hensigtsmæssigt af hensyn til færdselssikkerheden.
    Denne kompetence kan anvendes af transport-, bygnings- og
    boligministeren uafhængigt af, om der i det konkrete tilfæl-
    de måtte være en fysisk person, der har fået førerretten fra-
    kendt som følge af kørsel under forsøgsordningen, og om
    den fysiske person måtte være identisk med tilladelsesinde-
    haveren.
    3.4. Øvrige fravigelser fra færdselslovens bestemmelser
    3.4.1. Gældende ret
    Færdselslovens kapitel 2 vedrører de grundlæggende reg-
    ler for al færdsel og gælder for alle typer af trafikanter.
    Færdselslovens kapitel 4 fastsætter de særlige regler, der gør
    sig gældende for kørende. Færdselslovens kapitel 5 vedrører
    hastighed, herunder de normale hastighedsgrænser. I færd-
    selslovens kapitel 9 fastsættes de særlige regler, der gør sig
    gældende for motorcykler. I færdselslovens kapitel 10 fast-
    sættes de generelle regler for førere af køretøjer, herunder
    regler om kørekort. Færdselslovens kapitel 11 omhandler
    kravene til køretøjer, herunder indretning og udstyr, og i
    færdselslovens kapitel 13 a fastsættes reglerne for køre- og
    hviletid.
    Det fremgår bl.a. af § 56, stk. 1, i færdselslovens kapitel
    10, at et motorkøretøj kun må føres af en person, der har er-
    hvervet kørekort. Førerbegrebet i færdselsloven betyder så-
    ledes, at et motorkøretøj skal føres af en fysisk person, der
    har fuld kontrol over køretøjet, og den fysiske person skal
    handle i overensstemmelse med færdselslovens regler. Føre-
    rens forpligtelser efter færdselslovens øvrige bestemmelser
    er derfor også formuleret med udgangspunkt i, at der er tale
    om en fysisk person.
    Færdselslovens § 56, stk. 1, er i overensstemmelse med
    international regulering. Det fremgår således af artikel 8,
    stk. 1, i Wienerkonventionen af 8. november 1968 om vej-
    trafik, at ethvert motorkøretøj skal have en fører. Som det
    fremgår af afsnit 5 nedenfor, er der imidlertid i foråret 2016
    sket den afklaring, at der under betingelse af, at der i eller
    uden for køretøjet er en person, som er i stand til at overtage
    føringen, ikke anses at være behov for at ændre Wienerkon-
    ventionen med henblik på, at der kan gennemføres nationale
    forsøg.
    Transport-, Bygnings- og Boligministeriet lægger således
    til grund, at Wienerkonventionens artikel 8, stk. 1, ikke er til
    hinder for, at der i Danmark kan gennemføres forsøg med
    selvkørende motorkøretøjer under de nævnte forudsætnin-
    ger.
    3.4.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
    ser
    På grund af den hastige udvikling inden for selvkørende
    funktionaliteter i køretøjerne og de deraf følgende ønsker
    om at udnytte disse til innovation, tillægges transport-, byg-
    nings- og boligministeren i lovforslaget en bred bemyndi-
    gelse til at fastsætte nærmere regler for gennemførelse af
    forsøg, der fraviger en række af færdselslovens adfærds- og
    ansvarsbestemmelser. Regler om fravigelse fra færdselslo-
    vens adfærds- og ansvarsregler forventes som udgangspunkt
    at skulle fastlægges i forbindelse med hvert enkelt forsøg.
    Da færdselsloven indeholder et grundlæggende krav om,
    at motorkøretøjer skal føres af en fysisk person, som har er-
    hvervet kørekort, vil der i forbindelse med en forsøgsord-
    ning med selvkørende motorkøretøjer være særligt behov
    for en bestemmelse, der giver transport-, bygnings- og bo-
    ligministeren mulighed for at fravige kravet om, at føreren
    skal være en fysisk person. Der vil derudover være behov
    for i nødvendigt omfang at fravige færdselslovens regler om
    førere af køretøjer i lovens kapitel 10.
    Det vil endvidere også være nødvendigt, at transport-,
    bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om fravi-
    gelse fra færdselslovens adfærdsbestemmelser, hvor de på-
    gældende forpligtelser alene kan pålægges en fysisk person,
    f.eks. færdselslovens § 9, stk. 2, hvorefter implicerede tra-
    10
    fikanter bl.a. skal yde hjælp til tilskadekomne i forbindelse
    med færdselsuheld.
    Det er herudover Transport-, Bygnings- og Boligministe-
    riets vurdering, at der kan forekomme situationer, hvor det
    af hensyn til gennemførelsen af et konkret forsøg eller færd-
    selssikkerheden vil være påkrævet at fravige yderligere be-
    stemmelser i færdselsloven, herunder færdselslovens regler
    for kørende i kapitel 4 og regler for hastighed i kapitel 5.
    Med indførelsen af en mulighed for at fravige færdselslo-
    ven skal der i forbindelse med hver enkelt ansøgning foreta-
    ges en konkret vurdering af, hvilke af færdselslovens be-
    stemmelser der er baggrund for at fravige.
    3.4.3. Den foreslåede ordning
    Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i færd-
    selsloven, som giver transport-, bygnings- og boligministe-
    ren mulighed for at fastsætte regler om forsøg med selvkø-
    rende motorkøretøjer, som fraviger bestemmelserne i færd-
    selslovens kapitel 2, 4, 5, 9-11 og 13 a, jf. den foreslåede §
    92 h.
    Fravigelse af kapitel 10 vil betyde, at motorkøretøjer un-
    der forsøg kan føres af en teknisk indretning, uden at en fy-
    sisk person har fuld kontrol over køretøjet.
    Der kan alene fraviges fra færdselslovens bestemmelser,
    såfremt det sker i forbindelse med en ansøgning om forsøg
    med selvkørende motorkøretøjer. Transport-, bygnings- og
    boligministeren tillægges således ikke en generel adgang til
    at fravige reglerne i færdselslovens kapitel 2, 4, 5, 9-11 og
    13 a.
    3.5. Forholdet til lov om trafikselskaber
    3.5.1. Gældende ret
    I henhold til lov om trafikselskaber er det kun trafiksel-
    skaber, der må varetage opgaver vedrørende offentlig ser-
    vicetrafik i form af almindelig rutekørsel. Transport-, byg-
    nings- og boligministeren har ikke hjemmel til at træffe be-
    slutning om, at lov om trafikselskaber ikke skal finde anven-
    delse på forsøg med selvkørende motorkøretøjer.
    3.5.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
    ser
    Hvis f.eks. en kommune ønsker et forsøg med selvkørende
    motorkøretøjer, som skal varetage almindelig rutekørsel på
    en strækning, vil det kræve, at forsøget udføres i regi af et
    trafikselskab. I det typiske tilfælde vil dette være uproble-
    matisk, fordi begge parter vil have en interesse i et samar-
    bejde om forsøget. Trafikselskaberne må endvidere forven-
    tes at have en interesse i at deltage i sådanne forsøg, bl.a. for
    at indsamle viden og erfaring om selvkørende motorkøretø-
    jer.
    Når der alligevel indsættes en mulighed for at kunne fast-
    sætte regler om, at lov om trafikselskaber ikke skal finde an-
    vendelse på forsøg med selvkørende motorkøretøjer, har det
    baggrund i ønsket om at skabe mulighed for fleksible ram-
    mer omkring forsøgene i forhold til organiseringen af forsø-
    gene, således at et forsøg ikke nødvendigvis kræver, at et
    trafikselskab deltager i forsøget. Denne mulighed vurderes
    især at kunne være relevant, fordi forsøgene ofte vil være
    begrænsede i omfang, og det vil derfor være vidtgående at
    stille krav om, at et trafikselskab skal inddrages, såfremt an-
    søgeren ikke ønsker, at trafikselskabet skal være en del af
    forsøget.
    3.5.3. Beslutning om fravigelse af lov om trafikselskaber
    Det foreslås, at transport-, bygnings- og boligministeren i
    forbindelse med, at der meddeles tilladelse til forsøg med
    selvkørende motorkøretøjer, kan beslutte, at lov om trafik-
    selskaber ikke finder anvendelse på forsøget, jf. den foreslå-
    ede bestemmelse i § 92 j. En sådan beslutning kan kun træf-
    fes, såfremt ansøgeren specifikt anmoder om det. Trans-
    port-, bygnings- og boligministeren skal, forinden der fast-
    sættes regler om, at forsøget ikke skal omfattes af lov om
    trafikselskaber, høre det trafikselskab, inden for hvis område
    forsøget skal finde sted, om trafikselskabets eventuelle be-
    mærkninger til forsøget. Transport-, bygnings- og boligmi-
    nisteren er ikke forpligtet til at følge trafikselskabets indstil-
    ling.
    3.6. Andre forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger
    og cykelparkering på statsvejsnettet
    3.6.1. Gældende ret
    Det følger af færdselslovens § 92 d, at transport-, byg-
    nings- og boligministeren efter høring af politiet kan tillade
    kommunalbestyrelser at udføre tidsmæssigt og geografisk
    begrænsede forsøg med færdselsregulerende foranstaltnin-
    ger, der ikke kan udføres i medfør af færdselslovens bestem-
    melser. Færdselsregulerende foranstaltninger er eksempelvis
    afspærring, ændringer af vejens forløb og skiltning. Der kan
    derfor alene udføres forsøg på henholdsvis kommuneveje og
    private fællesveje, hvorimod der ikke er hjemmel til forsøg
    på statsvejsnettet.
    På samme vis er det kun kommunalbestyrelser, som trans-
    port-, bygnings- og boligministeren kan give tilladelse til at
    udføre tidsmæssigt og geografisk begrænsede forsøg med
    cykelparkering, hvorved kommunen kan flytte en ulovligt
    parkeret cykel til et nærmere angivet område, hvortil der er
    almindelig adgang. Her kan der heller ikke laves forsøg på
    statsvejnettet.
    Bestemmelserne har over det seneste år alene udmøntet
    sig i en enkelt ansøgning og dispensation vedrørende forsøg
    med rulleski i Varde Kommune.
    3.6.2. Forslaget
    Det foreslås, at hjemlen udvides, således at der også kan
    udføres forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger og
    cykelparkering på statsvejnettet.
    Formålet med forslaget er at give mulighed for at foretage
    forsøg på statsvejnettet. Der er ikke på nuværende tidspunkt
    fastlagt ønsker om forsøg, men ændringen vil særligt være
    relevant på de dele af statsvejnettet, der ikke er motorvej.
    11
    4. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    5. Forholdet til anden international lovgivning
    Danmark ratificerede den 3. november 1986 Wienerkon-
    ventionen om vejtrafik af 8. november 1968. Wienerkon-
    ventionen om vejtrafik er udgivet af UNECE, FN’s økono-
    miske kommission for Europa. UNECE er en organisation,
    der gør det muligt for medlemsstaterne at forhandle interna-
    tionale aftaler på mange områder.
    Af Wienerkonventionens artikel 8, stk.1, fremgår, at der
    altid skal være en fører af et køretøj eller en kombination af
    køretøjer (»Every moving vehicle or combination of vehic-
    les shall have a driver«). Dette princip er afstemt med flere
    bestemmelser i færdselsloven, herunder § 56, hvor det frem-
    går, at et motorkøretøj kun må føres af en person, der har er-
    hvervet kørekort.
    UNECE organiserer arbejdsgrupper, som udvikler og op-
    daterer rækken af aftaler på transportområdet, som er indgå-
    et under FN, herunder Wienerkonventionen om vejtrafik.
    UNECE’s arbejdsgruppe om trafiksikkerhed (Working Party
    on Road Traffic Safety) har drøftet fortolkningen af konven-
    tionen i relation til selvkørende motorkøretøjer.
    Ved arbejdsgruppens 72. møde, som blev afholdt i Geneve
    den 29. marts - 1. april 2016, indgik det således i afrapporte-
    ringen, at der under betingelse af, at der er en person, som er
    i stand til at overtage føringen af et selvkørende køretøj, ik-
    ke ses behov for at ændre konventionen med henblik på, at
    der kan gennemføres forsøg. Det fremgik endvidere i afrap-
    porteringen fra mødet, at den person, som skal være i stand
    til at overtage føringen af køretøjet, enten kan befinde sig i
    selve køretøjet eller uden for køretøjet.
    Transport-, Bygnings- og Boligministeriet forstår UNE-
    CE-arbejdsgruppens fortolkning således, at der lægges vægt
    på, at det er en fysisk person, som skal være i stand til at
    overtage føringen, og at det ikke er denne persons fysiske
    tilstedeværelse i køretøjet, som er afgørende. Det er Trans-
    port-, Bygnings- og Boligministeriets opfattelse, at denne
    persons mulighed for at gribe ind forudsætter, at køretøjet
    befinder sig inden for denne persons synvidde, eller ved at
    denne person har adgang i realtid til detaljeret information
    om køretøjets omgivelser gennem tekniske hjælpemidler så-
    som kamera, mikrofon, satellitnavigation, radar, lidar og an-
    dre typer sensorer. Det vil således være inden for rammerne
    af konventionen at tillade kørsel med selvkørende motorkø-
    retøjer, hvor føreren ikke er fysisk til stede i køretøjet, men
    har adgang til at overvåge kørslen ved hjælp af andre tekni-
    ske indretninger.
    6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
    fentlige
    Transport-, Bygnings- og Boligministeriet sikrer, at vej-
    myndighederne og politiet inddrages i behandlingen af an-
    søgninger. I de dele af landet, hvor en ansøger planlægger at
    gennemføre forsøg efter lovforslaget, vil vejmyndighederne
    derfor skulle afsætte ressourcer til at behandle de pågælden-
    de ansøgninger. For at sikre en ensartet linje i forsøgsord-
    ningen sker inddragelsen af politiet gennem Rigspolitiet,
    som inddrager de relevante politikredse. Rigspolitiet og de
    relevante politikredse skal derfor afsætte ressourcer til at be-
    handle ansøgninger.
    I det omfang, der bliver gennemført forsøg inden for ram-
    merne af forsøgsordningen, skal der således bruges ressour-
    cer på administration af forsøgsordningen i staten. Der for-
    ventes imidlertid kun et begrænset antal årlige ansøgninger,
    hvorfor arbejdet hermed forventes at kunne holdes inden for
    de eksisterende bevillingsmæssige rammer. Såfremt der bli-
    ver gennemført forsøg, som omfatter kommuneveje, skal der
    ligeledes bruges ressourcer på administration hos de kom-
    munale vejmyndigheder. Det forventede antal årlige forsøg i
    de enkelte kommuner taget i betragtning er der tale om me-
    get begrænsede administrative konsekvenser.
    Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser for det of-
    fentlige. I det omfang, gennemførelsen af forsøg efter lov-
    forslaget medfører udgifter for det offentlige, f.eks. til øget
    afmærkning, ændringer på vejnettet, eller der forudsættes
    specielt udstyr til at bringe et selvkørende køretøj til stands-
    ning, kan disse udgifter pålægges ansøgeren efter forslaget
    til § 92 i. Ansøgeren kan i den forbindelse pålægges at stille
    sikkerhed for sådanne udgifter.
    7. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Der gennemføres forsøg med selvkørende motorkøretøjer
    i udlandet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har for
    indeværende ikke kendskab til danske virksomheder, som
    deltager i sådanne forsøg i udlandet. Danske virksomheder,
    som i fremtiden ser en forretningsmæssig interesse i at del-
    tage i forsøg med selvkørende biler, vil afhængigt af de kon-
    krete forsøg kunne opnå økonomiske fordele ved at gennem-
    føre disse her i landet.
    Der er ingen administrative konsekvenser for erhvervsli-
    vet.
    8. Administrative konsekvenser for borgere
    Der er ingen administrative konsekvenser for borgerne.
    9. Miljømæssige konsekvenser
    Der er ingen miljømæssige konsekvenser.
    10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 27. okto-
    ber 2016 til den 28. november 2016 været sendt i høring hos
    følgende myndigheder og organisationer m.v.:
    Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet,
    Autobranchen Danmark, Automobilbranchens Handels- og
    Industriforening, Danmarks Tekniske Universitet, Institut
    for Transport (DTU Transport), Danmarks Motor Union,
    Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk
    Byggeri, Dansk Cyklist Forbund, Dansk Erhverv, Dansk In-
    dustri (DI), Dansk Kørelærer-Union, Dansk Metal, Dansk
    Standard, Dansk Transport & Logistik (DTL), Danske Ad-
    12
    vokater, Danske Biludlejere, Danske Kørelæreres Landsfor-
    bund, Danske Motorcyklister, Danske Regioner, De Danske
    Bilimportører, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-
    mægtigforeningen, Falck Danmark A/S, Forbrugerombuds-
    manden, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere
    (FDM), Foreningen af Frie Kørelærere, Foreningen af of-
    fentlige anklagere, Forsikring og Pension, Frie Danske Last-
    bilvognmænd, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettig-
    heder, International Transport Danmark (ITD), KL, Køre-
    prøvesagkyndiges Landsforening, Landdistrikternes Fælles-
    råd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsfor-
    eningen af Polio og Trafik- og Ulykkesskadede, NOAH-
    Trafik, Politiforbundet i Danmark, Rigspolitiet, Rådet for
    Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik, Trafikforsk-
    ningsgruppen ved Aalborg Universitet, Veteranknallertklub-
    ben Arkiv.
    11. Sammenfattende skema
    Positive
    konsekvenser/mindre udgifter
    (hvis ja, angiv omfang)
    Negative
    konsekvenser/merudgifter
    (hvis ja, angiv omfang)
    Økonomiske konsekvenser for det of-
    fentlige
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for det of-
    fentlige
    Ingen Begrænsede konsekvenser for stat og
    kommuner.
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Begrænsede konsekvenser for virksom-
    heder, som ser en forretningsmæssig in-
    teresse i at deltage i forsøg med selvkø-
    rende biler.
    Ingen
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for bor-
    gerne
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    Overimplementering af EU-retlige mi-
    nimumsforpligtelser (sæt X)
    JA NEJ
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    For at lette overblikket i færdselsloven foreslås det, at be-
    stemmelserne i færdselslovens §§ 92 d og 92 e står under
    overskriften »Forsøgsordninger«.
    Til nr. 2-6
    Efter de gældende bestemmelser i færdselslovens § 92 d
    kan kommunalbestyrelserne få dispensation til at udføre
    tidsmæssigt og geografisk begrænsede forsøg med færdsels-
    regulerende foranstaltninger, der ikke kan udføres i medfør
    af færdselslovens bestemmelser. Færdselsregulerende foran-
    staltninger er eksempelvis afspærring, ændringer af vejens
    forløb og skiltning. Bestemmelsen giver ligeledes mulighed
    for at foretage forsøg med etablering af miljøzoner. Færd-
    selslovens § 92 e giver mulighed for at få dispensation til
    forsøg med håndhævelse af bestemmelserne om cykelparke-
    ring. Efter de gældende bestemmelser er det alene kommu-
    nalbestyrelserne, der, som led i deres varetagelse af vejmyn-
    dighedsopgaver, kan foretage sådanne forsøg.
    Det foreslås, at bestemmelserne udvides, således at der
    også kan udføres forsøg med færdselsregulerende foranstalt-
    ninger og cykelparkering på statsvejsnettet. Ved at ændre
    bestemmelsernes ordlyd til vejmyndigheder generelt omfat-
    tes også den statslige vejmyndighed, dvs. Vejdirektoratet, af
    bestemmelsernes anvendelsesområde. Der sker ikke andre
    ændringer i bestemmelsernes rækkevidde.
    Formålet med ændringen er at give mulighed for nye og
    innovative forsøg på statsvejnettet. Det vil primært være re-
    levant på de dele af statsvejnettet, der ikke er motorvej.
    13
    Til nr. 7
    For at lette overblikket i færdselsloven foreslås det, at de
    foreslåede bestemmelser i §§ 92 f-92 k står under overskrif-
    ten »Forsøg med selvkørende motorkøretøjer«.
    Det foreslås i § 92 f, at der ved et selvkørende motorkøre-
    tøj forstås et EU-typegodkendt eller nationalt godkendt mo-
    torkøretøj, som er teknisk indrettet således, at det er i stand
    til at køre helt eller delvist uden en fører.
    Selvkørende motorkøretøjer er et nyt tema i færdselslo-
    ven. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at indsætte en de-
    finition. Der lægges i definitionen vægt på, at begrebet be-
    skriver den tekniske egenskab ved motorkøretøjet frem for
    selve anvendelsen af denne egenskab. Det fremgår endvide-
    re af definitionen, at det er en betingelse, at motorkøretøjet
    er EU-typegodkendt eller godkendt nationalt. Dermed læg-
    ges der vægt på, at der skal være tale om motorkøretøjer, der
    er teknisk godkendt til anvendelse på færdselslovens områ-
    de. Det fremgår således af bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni
    2012 med senere ændringer, at bil, motorcykel og knallert
    skal være typegodkendt eller godkendt ved syn, inden køre-
    tøjet tages i brug på færdselslovens område, jf. § 1, stk. 1, i
    lov om godkendelse og syn af køretøjer.
    Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 92 g, stk. 1,
    at hvis et selvkørende motorkøretøj føres, uden at en fysisk
    person har fuld kontrol over køretøjet på den måde, som er
    foreskrevet i færdselslovens almindelige regler, kan køretø-
    jet alene benyttes til almindelig færdsel på vej, der er omfat-
    tet af færdselslovens anvendelsesområde, jf. § 1, hvis trans-
    port-, bygnings- og boligministeren har meddelt tilladelse
    hertil i medfør af § 92 h, stk. 1.
    De situationer, hvor der opstår krav om tilladelse til kørsel
    med et selvkørende motorkøretøj, er karakteriseret ved en
    delvis eller fuldstændig overladelse af ansvaret for kørslen
    til motorkøretøjets tekniske indretning, jf. herom afsnit
    3.1.2. i de almindelige bemærkninger, samtidig med at
    grundreglen i § 3, stk. 1, om trafikanternes agtpågivenhed er
    lempet for en kortere eller længere periode. Det kan f.eks.
    være en fører, som ønsker at læse avis under kørslen, eller
    en fører, som under kørslen ønsker at skrive på en bærbar
    computer. En sådan kørsel vil altså være omfattet af forsøgs-
    ordningen, jf. § 92 g, stk. 1, og kræve tilladelse fra trans-
    port-, bygnings- og boligministeren i medfør af § 92 h.
    Hvis et selvkørende motorkøretøj benyttes til automatise-
    ret kørsel efter SAE niveau 3, således som dette nærmere er
    beskrevet i afsnit 3.1.2. i de almindelige bemærkninger, vil
    kørslen være omfattet af forsøgsordningen, og den pågæl-
    dende vejstrækning betegnes inden for forsøget som en ni-
    veau 3-forsøgsstrækning. På disse strækninger er den tekni-
    ske indretning i stand til at føre køretøjet, men det er en for-
    udsætning, at der deltager en fysisk person i forsøget, som
    under de givne forhold på ethvert tidspunkt under kørslen
    kan foretage alle nødvendige manøvrer, der kan sikre, at
    kørslen sker færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Den
    tekniske indretning af køretøjet kan således få behov for
    hjælp fra den fysiske person og vil i disse situationer opfor-
    dre den fysiske person til inden for et kort tidsrum at overta-
    ge kontrollen med køretøjet på forsøgsstrækningen.
    Hvis et selvkørende motorkøretøj benyttes til automatise-
    ret kørsel efter SAE niveau 4, således som dette nærmere er
    beskrevet i afsnit 3.1.2. i de almindelige bemærkninger, vil
    kørslen være omfattet af forsøgsordningen, og den pågæl-
    dende vejstrækning betegnes inden for forsøget som en ni-
    veau 4-forsøgsstrækning. På disse strækninger er det den
    tekniske indretning, som er i stand til at føre køretøjet på
    strækningen. Den tekniske indretning kan på ethvert tids-
    punkt foretage en korrekt tolkning af trafikken omkring kø-
    retøjet og kan foretage alle nødvendige manøvrer, der sikrer,
    at kørslen sker færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, her-
    under ultimativt i en uforudset situation bringe køretøjet til
    sikker standsning på en måde, som er færdselssikkerheds-
    mæssigt forsvarlig.
    Ved en niveau 4-forsøgsstrækning forudsættes det i for-
    søgsordningen, at den tekniske indretning kort efter en så-
    dan uforudset situation overdrager kontrollen med køretøjet
    til en fysisk person, som deltager i forsøget. Den fysiske
    person kan enten deltage som fører eller operatør af det selv-
    kørende motorkøretøj. En operatør betegner i den forbindel-
    se en fysisk person, som deltager i forsøget, men som ikke
    er til stede i køretøjet under kørslen. Overdragelsen af førin-
    gen til en fysisk fører eller til en operatør sker, efter at køre-
    tøjet er bragt til sikker standsning. I det tilfælde, at føringen
    overdrages til en operatør, skal denne være en fysisk person,
    som har løbende adgang til detaljeret information om køre-
    tøjets omgivelser under kørslen som nærmere beskrevet i af-
    snit 3.1.2. i de almindelige bemærkninger.
    Hvis et selvkørende motorkøretøj efter § 92 f føres af en
    fysisk person i overensstemmelse med færdselslovens al-
    mindelige regler, kan køretøjet benyttes til almindelig færd-
    sel på vej, der er omfattet af færdselslovens anvendelsesom-
    råde, jf. færdselslovens § 1.
    Det forhold, at et motorkøretøj er udstyret med selvkøren-
    de funktionaliteter, medfører således ikke i sig selv, at kør-
    sel med køretøjet kræver tilladelse fra transport-, bygnings-
    og boligministeren, jf. § 92 h. Køretøjer udstyret med sådan-
    ne funktionaliteter kan således benyttes uden for forsøgsord-
    ningen og uden transport-, bygnings- og boligministerens
    tilladelse, så længe kørslen varetages af en person i overens-
    stemmelse med færdselslovens almindelige regler.
    Det foreslås i § 92 g, stk. 2, at forsøg efter stk. 1 skal gen-
    nemføres på bestemte vejstrækninger og kan afgrænses til
    bestemte tidspunkter. Forsøg skal altid gennemføres færd-
    selssikkerhedsmæssigt forsvarligt.
    Med bestemmelsen fastslås den overordnede ramme for
    forsøg med kørsel med selvkørende motorkøretøjer. Af hen-
    syn til færdselssikkerheden og myndighedernes mulighed
    for at kunne disponere hensigtsmæssigt i forhold til forsøge-
    ne kan forsøg kun finde sted på bestemte vejstrækninger og
    kan afgrænses til at finde sted på bestemte tidspunkter. Det
    er endvidere et grundlæggende krav, at forsøg kan gennem-
    føres færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt. De geografi-
    ske, tidsmæssige og færdselssikkerhedsmæssige rammer for
    14
    forsøget reguleres nærmere i de bekendtgørelser, som trans-
    port-, bygnings- og boligministeren udsteder i medfør af §
    92 g, stk. 5.
    Om kravene til færdselssikkerheden under forsøget henvi-
    ses i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.3.4.
    I § 92 g, stk. 3, foreslås det, at forsøg efter § 92 g, stk. 1,
    forudsætter deltagelse af en fysisk person, som kan overtage
    føringen, når dette anvises af det selvkørende motorkøretøjs
    tekniske indretning, eller når den fysiske person vurderer, at
    der behov herfor. Det foreslås endvidere, at personen skal
    have erhvervet kørekort til den pågældende køretøjskategori
    og skal overholde reglerne om spirituskørsel og kørsel under
    påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer i færdselslo-
    vens §§ 53 og 54.
    Der etableres med forsøgsordningen mulighed for at gen-
    nemføre forsøg med automatisering på SAE niveau 3 og 4,
    jf. afsnit 3.1.2. i de almindelige bemærkninger. Der følger
    heraf et behov for, at der deltager en fysisk person i et for-
    søg. Den fysiske persons rolle er forskellig i de to typer af
    forsøg.
    På SAE niveau 3-forsøgsstrækninger er den tekniske ind-
    retning i stand til at føre køretøjet, men det er en forudsæt-
    ning, at der deltager en fysisk person i forsøget, som under
    de givne forhold på ethvert tidspunkt under kørslen kan
    foretage alle nødvendige manøvrer, der kan sikre, at kørslen
    sker færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Den tekniske
    indretning af køretøjet kan således få behov for hjælp fra
    den fysiske person og vil i disse situationer opfordre den fy-
    siske person til inden for et kort tidsrum at overtage kontrol-
    len med køretøjet på forsøgsstrækningen. Det er desuden
    muligt for den fysiske person på eget initiativ at overtage fø-
    ringen af køretøjet, hvis vedkommende vurderer, at der er
    behov herfor.
    På SAE niveau 4-forsøgsstrækninger er det den tekniske
    indretning, som er i stand til at føre køretøjet på stræknin-
    gen. Det forudsættes ved en niveau 4-forsøgsstrækning, at
    den tekniske indretning kort efter en uforudset situation
    overdrager kontrollen med køretøjet til en fysisk person,
    som deltager i forsøget.
    Under forsøg på såvel SAE niveau 3-forsøgsstrækninger
    som SAE niveau 4-forsøgsstrækninger kan der opstå den si-
    tuation, at den fysiske person, som deltager i forsøget, vur-
    derer, at der behov for at overtage føringen. Det kan f.eks.
    være i den situation, at køretøjet ikke foretager en korrekt
    fortolkning af en anvisning for kørslen fra politiet.
    Bestemmelsen indebærer endvidere, at forsøgsordningen
    ikke giver mulighed for at meddele tilladelse til, at køretøjer
    under forsøgsordningen kan føres af personer uden kørekort
    til den relevante køretøjskategori eller af personer, der ikke
    iagttager færdselslovens promillegrænse for motordrevne
    køretøjer eller regler om kørsel under påvirkning af bevidst-
    hedspåvirkende stoffer. Dette gælder uanset køretøjets auto-
    matiseringsniveau. At der ikke gives adgang til en lempelse
    af de nævnte krav til førere i forbindelse med kørsel under
    forsøgsordningen, beror på færdselssikkerhedsmæssige hen-
    syn.
    Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 92 g, stk. 4,
    at den fysiske person efter § 92 g, stk. 3, enten kan deltage
    som fører eller operatør af det selvkørende motorkøretøj.
    Det fremgår endvidere, at en operatør betegner en fysisk
    person, som deltager i forsøget, men som ikke er til stede i
    køretøjet under kørslen.
    Der etableres med forsøgsordningen mulighed for at gen-
    nemføre forsøg med automatisering på SAE niveau 3 og 4,
    jf. afsnit 3.1.2. i de almindelige bemærkninger. Der følger
    heraf et behov for, at der deltager en fysisk person i et for-
    søg. Den fysiske persons rolle kan enten være at overtage
    kontrollen med køretøjet som sædvanlig fører inde i bilen
    eller som operatør, som ikke er til stede i køretøjet. Rollen
    som operatør bliver alene relevant i forbindelse med gen-
    nemførelsen af forsøg på SAE niveau 4. Når den fysiske
    person har overtaget kontrollen med køretøjer som fører el-
    ler operatør, er der som udgangspunkt ingen forskelle i de
    opgaver, der påhviler henholdsvis fører og operatør. Der kan
    dog i medfør af den foreslåede § 92 g, stk. 5, fastsættes nær-
    mere regler for operatører, hvis der i forbindelse med kon-
    krete ansøgninger om forsøg viser sig behov herfor.
    Af den foreslåede bestemmelse i § 92 g, stk. 5, følger, at
    transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter nærmere
    bestemmelser om forsøg med selvkørende motorkøretøjer.
    Disse bestemmelser vil blive fastsat i bekendtgørelsesform
    og vil blive udformet på baggrund af transport-, bygnings-
    og boligministerens vurdering af de ansøgninger om forsøg,
    der modtages.
    Transport-, bygnings- og boligministeren kan i forbindelse
    med fastsættelsen af bestemmelser om forsøg fravige be-
    stemmelserne i kapitel 2, 4, 5, 9-11 og 13 a, jf. dog § 92 g,
    stk. 3.
    Det vil formentlig særligt være relevant at fravige bestem-
    melserne i de nævnte kapitler i de tilfælde, hvor kørslen sker
    på en niveau 4-forsøgsstrækning, hvor der ikke er krav om
    en fysisk fører. Som fastsat i § 92 g, stk. 3, kan der dog i
    ingen tilfælde ske fravigelse fra reglerne i lovens §§ 53 og
    54.
    Bekendtgørelserne vil indeholde den generelle regulering
    af det godkendte forsøg, som er relevant for offentlige myn-
    digheder og for offentligheden. Bekendtgørelserne vil såle-
    des indeholde vilkårene for gennemførelsen af et forsøg i
    form af de omfattede forsøgsstrækninger, den tidsmæssige
    afgrænsning, automatiseringsniveauer på de omfattede for-
    søgsstrækninger, oplysning om de køretøjer, som kan indgå
    i forsøget, samt de fravigelser af bestemmelserne i færdsels-
    lovens kapitel 2, 4, 5, 9-11 og 13 a, som kommer i anvendel-
    se i forbindelse med forsøget.
    Bekendtgørelserne vil endvidere indeholde regler om straf
    for overtrædelse af færdselsloven i forbindelse med gen-
    nemførelsen af forsøg, jf. § 92 k. Fastlæggelsen af forsøge-
    nes straffebestemmelser og strafferetlige ansvarssubjekt sker
    efter konkret forhandling med justitsministeren.
    På en niveau 3-forsøgsstrækning er det en forudsætning,
    at der er en fysisk fører, som under de givne forhold på et-
    hvert tidspunkt under kørslen med kort varsel kan foretage
    15
    alle nødvendige manøvrer, der kan sikre, at kørslen sker
    færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Der er samtidig et
    særskilt formål, at der gennem forsøgsordningen kan opnås
    erfaringer med at nyttiggøre en del af førerens opmærksom-
    hed under kørsel på niveau 3 til andre aktiviteter.
    Det kan eksempelvis komme på tale, at der gives adgang
    til, at føreren under kørslen kan betjene en tablet eller en
    bærbar computer til arbejdsmæssige eller andre formål, eller
    at føreren må benytte en håndholdt mobiltelefon. Sådanne
    elementer af forsøget vil skulle indgå i assessors færdsels-
    sikkerhedsmæssige vurdering af forsøget.
    Hjemlen til at fravige færdselslovens kapitel 5 om hastig-
    hed kan alene anvendes til at tillade en lavere hastighed, end
    hvad der følger af de almindelige hastighedsgrænser. Der
    kan således forekomme situationer, hvor der under forsøg
    eksempelvis tillades kørsel på en bestemt vej med selvkø-
    rende biler med en maksimal hastighed på 20 km i timen,
    mens hastighedsgrænsen for almindelige køretøjer er 50 km
    i timen. Lav hastighed kan imidlertid volde problemer både i
    forhold til fremkommeligheden i trafikken og for færdsels-
    sikkerheden, og sådanne aspekter skal derfor indgå i asses-
    sors færdselssikkerhedsmæssige vurdering af forsøget.
    Efter den foreslåede bestemmelse i § 92 h, stk. 1, kan
    transport-, bygnings- og boligministeren efter høring af vej-
    myndigheden og politiet meddele tilladelse til forsøg i hen-
    hold til regler fastsat i bekendtgørelse i medfør af den fore-
    slåede § 92 g, stk. 5.
    Tilladelsen kan først meddeles, efter at sagen har været
    forelagt Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg.
    Sagen forelægges Folketingets Transport-, Bygnings- og
    Boligudvalg, når den samlede færdselssikkerhedsmæssige
    vurdering af forsøget foreligger efter høring af vejmyndig-
    heden og politiet samt inddragelse af assessor. Det er ikke
    en forudsætning for udøvelsen af transport-, bygnings- og
    boligministerens beføjelse til at meddele tilladelse efter § 92
    h, stk. 1, at Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligud-
    valg efter forelæggelsen meddeler sit samtykke til forsøget.
    Tilladelsen meddeles den enkelte ansøger som en konkret
    afgørelse i henhold til den for forsøget fastsatte bekendtgø-
    relse. Tilladelsen skal indeholde de specifikke vilkår, som
    gælder for det pågældende forsøg.
    I visse tilfælde vil gennemførelse af et forsøg forudsætte,
    at ansøger opnår tilladelse af andre myndigheder eller undta-
    gelser fra anden lovgivning. Såfremt Transport-, Bygnings-
    og Boligministeriet konstaterer, at gennemførelsen af et for-
    søg forudsætter, at ansøger opnår tilladelse fra andre myn-
    digheder eller dispensation fra anden lovgivning, vil dette
    fremgå som et vilkår i afgørelsen.
    Det vil endelig fremgå, at det er et vilkår for forsøget, at
    transport-, bygnings- og boligministeren til enhver tid kan
    tilbagekalde tilladelsen og derved midlertidigt eller perma-
    nent afslutte forsøget, jf. den foreslåede § 92 h, stk. 3. Det
    kan bl.a. ske med baggrund i hændelser med betydning for
    færdselssikkerheden, eller hvis der af andre grunde opstår
    tvivl om, hvorvidt forsøget fortsat kan gennemføres færd-
    selssikkerhedsmæssigt forsvarligt.
    Ønsker en tilladelsesindehaver i løbet af den periode,
    hvortil der er givet tilladelse til forsøg, at ændre på dele af et
    forsøg, kan dette ske gennem en henvendelse til Transport-,
    Bygnings- og Boligministeriet. Ændringen udgør en ny for-
    valtningsretlig afgørelse, men kræver ikke en fornyet ind-
    dragelse af Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligud-
    valg i sagen, medmindre Transport-, Bygnings- og Boligmi-
    nisteriet ud fra en samlet bedømmelse af den pågældende
    ændring vurderer, at der reelt er tale om et helt nyt forsøg.
    Imødekommelse af en anmodning om at ændre på dele af
    et forsøg forudsætter endvidere, at tilladelsesindehaveren
    vedlægger en udtalelse fra forsøgets assessor, jf. § 92 h, stk.
    5, hvori det bekræftes, at ændringen vil være færdselssikker-
    hedsmæssigt forsvarlig. Ændringer af forsøg har ingen virk-
    ning i forhold til den periode, hvortil den oprindelige tilla-
    delse blev givet.
    I det tilfælde, at transport-, bygnings- og boligministeren
    meddeler et afslag på en ansøgning om forsøg med selvkø-
    rende motorkøretøjer, afslag på henvendelse om forlængelse
    af et forsøg, afslag på henvendelse om ændring af et forsøg
    eller delvist afslag på henvendelse om ændring af et forsøg,
    skal afgørelsen begrundes. Der er ingen mulighed for at på-
    klage afgørelsen administrativt, men afgørelsen vil kunne
    indbringes for Folketingets Ombudsmand eller domstolene.
    Efter den foreslåede bestemmelse i § 92 h, stk. 2, vil tilla-
    delse til forsøg kunne gives for en periode på op til to år.
    Transport-, bygnings- og boligministeren vil på baggrund af
    en ansøgning fra tilladelsesindehaveren kunne forny tilladel-
    sen efter høring af vejmyndigheden og politiet. Ansøgnin-
    gen fra tilladelsesindehaveren om en forlængelse skal ved-
    lægges en udtalelse fra forsøgets assessor, jf. den foreslåede
    bestemmelse i § 92 h, stk. 5, hvori det bekræftes, at en sådan
    forlængelse af forsøget vil være færdselssikkerhedsmæssigt
    forsvarlig. Forlængelsen af forsøgsperioden udgør en ny for-
    valtningsretlig afgørelse, men kræver ikke en fornyet ind-
    dragelse af Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligud-
    valg i sagen.
    I den foreslåede bestemmelse i § 92 h, stk. 3, fastslås det,
    at transport-, bygnings- og boligministeren til enhver tid kan
    tilbagekalde tilladelsen med den virkning, at forsøget skal
    bringes til umiddelbart ophør. Det kan bl.a. ske med bag-
    grund i hændelser med betydning for færdselssikkerheden,
    eller hvis der af andre grunde opstår tvivl om, hvorvidt for-
    søget fortsat kan gennemføres færdselssikkerhedsmæssigt
    forsvarligt. Det beror på transport-, bygnings- og boligmini-
    sterens skøn, om den opståede tvivl om forsøgets færdsels-
    sikkerhedsmæssige forsvarlighed har en sådan karakter, at
    tilladelsen skal tilbagekaldes.
    I forslagets § 92 h, stk. 4, foreslås det, at ansøgning om til-
    ladelse til forsøg efter stk. 1 indsendes til Transport-, Byg-
    nings- og Boligministeriet ledsaget af en nærmere beskrivel-
    se af forsøget. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af
    de motorkøretøjer, der indgår i forsøget, en detaljeret plan
    for gennemførelsen af forsøget, herunder hvilke niveauer af
    automatisering der er tale om, de vejstrækninger, forsøget
    ønskes gennemført på, og de trafikale og vejrmæssige for-
    hold, hvori forsøget forventes at blive gennemført, samt en
    16
    beskrivelse af forsøgets organisering. Ansøgningen skal
    endvidere indeholde en gennemarbejdet plan for indsamling,
    registrering, systematisering, opbevaring, brug, videregivel-
    se, samkøring og sletning af data, der genereres i forbindelse
    med kørslen.
    For så vidt angår beskrivelsen af de motorkøretøjer, der
    indgår i forsøget, vil Transport-, Bygnings- og Boligministe-
    riet i sin vurdering lægge vægt på, at der er dokumentation
    for, at de anvendte selvkørende motorkøretøjer er EU-type-
    godkendte eller nationalt godkendte.
    Køretøjer anvendt i forsøget forudsættes ikke at være EU-
    typegodkendte. De kan således opnå en national godkendel-
    se ved at være undersøgt og vurderet af en godkendt prøv-
    ningsinstans for deres sikkerhed i forhold til gældende reg-
    ler. Anvendes i forsøget køretøjer baseret på EU-typegod-
    kendte køretøjer, men ombygget til selvkørende funktion i
    niveau 3, 4 eller 5, lægges det som udgangspunkt til grund,
    at de mekaniske og tekniske krav til køretøjet fortsat er op-
    fyldt, og at prøvningsinstansen og assessor alene skal for-
    holde sig til de til- eller ombyggede funktioner. Køretøjer
    bygget specifikt til forsøget kontrolleres i deres helhed af en
    godkendt prøvningsinstans.
    Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vil endvidere
    påse, at de anvendte selvkørende motorkøretøjer er forsikre-
    de af tilladelsesindehaveren, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.
    Forsøget skal ifølge den foreslåede bestemmelse i § 92 g,
    stk. 2, gennemføres på bestemte vejstrækninger. Ansøgnin-
    gen skal derfor indeholde en redegørelse for forsøgets geo-
    grafiske udstrækning, hvoraf det fremgår, nøjagtigt hvilke
    vejstrækninger der vil blive omfattet af forsøget. Ansøger
    kan via et kort, henvisninger til vejstrækninger eller vejnav-
    ne eller på anden vis redegøre herfor.
    Forsøget kan endvidere ifølge den foreslåede bestemmelse
    i § 92 g, stk. 2, afgrænses til bestemte tidspunkter. Af hen-
    syn til transport-, bygnings- og boligministerens regulering
    af, om forsøget skal afgrænses til bestemte tidspunkter, når
    ministeren fastsætter nærmere bestemmelser om forsøget, jf.
    § 92 h, stk. 5, er det derfor hensigtsmæssigt, at ansøgningen
    indeholder en tilkendegivelse af, om ansøgeren ønsker en
    sådan afgrænsning. Ansøgningen kan indeholde en tidsmæs-
    sig afgrænsning af forsøget til en bestemt periode og be-
    stemte tidspunkter i løbet af døgnet.
    Ansøgeren skal endvidere redegøre for, om forsøget øns-
    kes gennemført under bestemte trafikale og vejrmæssige
    forhold. Der kan f.eks. være tale om særligt trafikintensive
    eller trafikfattige forhold, og der kan være tale om særlige
    vejrtyper, f.eks. med god eller ringe sigtbarhed.
    For så vidt angår forsøgets organisering skal ansøgningen
    indeholde oplysninger om kompetencer og erfaringer hos
    centrale personer i den organisation, der skal udføre forsø-
    get, og hvilke dele af forsøget disse personer har ansvaret
    for. Ansøgningen skal endvidere indeholde oplysninger om
    adgangen til eventuelle yderligere fornødne ressourcer uden
    for ansøgers organisation. Transport-, Bygnings- og Bolig-
    ministeriet vil ved vurderingen af ansøgningen lægge vægt
    på, at ansøgers organisation har eller har adgang til de kom-
    petencer, som er forudsætningen for at planlægge og gen-
    nemføre forsøget færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt og
    for at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af forsøget i
    øvrigt.
    Endelig skal ansøgningen indeholde en gennemarbejdet
    plan for indsamling, registrering, systematisering, opbeva-
    ring, brug, videregivelse, samkøring og sletning af data, der
    genereres i forbindelse med kørslen.
    Planen for indsamling, registrering, systematisering, opbe-
    varing, brug, videregivelse, samkøring og sletning af data
    skal tjene to formål: For det første skal der være løbende do-
    kumentation af, at forsøget gennemføres inden for de ni-
    veauer af automatisering, vejstrækninger, tidspunkter og an-
    dre forhold, som er i overensstemmelse med de krav, der
    fremgår af forsøgsbekendtgørelsen. For det andet skal der
    være en løbende logning af data om hændelser med betyd-
    ning for den færdselssikkerhedsmæssige vurdering af forsø-
    get, herunder data, som kan tjene som dokumentation i myn-
    dighedernes efterforskning af ulykker, som de selvkørende
    motorkøretøjer måtte blive impliceret i under forsøgets gen-
    nemførelse.
    Kravet om dokumentation i forbindelse med gennemførel-
    sen af et forsøg vil i visse tilfælde indebære, at data bliver
    omfattet af bestemmelserne i persondataloven, jf. lov nr.
    429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger
    med senere ændringer. Persondataloven gælder bl.a. for be-
    handling af personoplysninger, som helt eller delvist foreta-
    ges ved hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke-
    elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil
    blive indeholdt i et register, jf. persondatalovens § 1, stk. 1.
    Ved personoplysninger forstås enhver form for information
    om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Ind-
    samling og registrering af billeddokumentation om motorkø-
    retøjets omgivelser vil således ofte være omfattet af person-
    dataloven, idet der bl.a. kan optræde tilfældigt forbipasse-
    rende personer på billederne eller fremgå oplysninger om
    nummerplader. Det har i den forbindelse også betydning, at
    det vil fremgå af de enkelte bekendtgørelser om forsøg med
    selvkørende motorkøretøjer, på hvilke strækninger på vej-
    nettet og på hvilke tidspunkter disse forsøg finder sted. Bor-
    gerne har således mulighed for at få kendskab til, hvor og
    hvornår de eventuelt bliver filmet eller fotograferet. Det for-
    udsættes, at forsøgets gennemførelse sker under behørig
    iagttagelse af persondataloven.
    Ansøgningen skal endvidere vedlægges en vurdering fra
    en godkendt assessor om konsekvenser for færdselssikker-
    heden ved gennemførelse af forsøget, jf. § 92 h, stk. 5.
    Transport-, bygnings- og boligministeren kan også lade an-
    dre saglige kriterier indgå i vurderingen af, om forsøget kan
    gennemføres færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt.
    Transport-, bygnings- og boligministeren kan endvidere
    pålægge ansøgeren at afholde og stille sikkerhed for de ud-
    gifter, som forsøget medfører for det offentlige, jf. den fore-
    slåede bestemmelse i § 92 i.
    Såfremt det vurderes hensigtsmæssigt, kan transport-,
    bygnings- og boligministeren i medfør af den foreslåede be-
    17
    stemmelse i § 92 h, stk. 7, fastsætte nærmere regler om krav
    til ansøgningen i en bekendtgørelse herom.
    Med den foreslåede bestemmelse i § 92 h, stk. 5, fastslås
    det, at en ansøgning om tilladelse til forsøg med selvkørende
    motorkøretøjer skal vedlægges en vurdering fra en godkendt
    assessor af konsekvenserne for færdselssikkerheden ved
    gennemførelse af forsøget. Forsøget skal altid kunne gen-
    nemføres færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, jf. § 92 g,
    stk. 2. Det er således et krav for at opnå tilladelse til forsø-
    get, at assessor vurderer, at forsøget kan gennemføres færd-
    selssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Transport-, Bygnings- og
    Boligministeriet forventer, at en del af assessors vurdering
    vil bestå i at verificere, om ansøgers organisation både har
    de kompetencer og den adgang til ressourcer, som ansøger
    har anført i ansøgningen.
    Transport-, Bygnings- og Boligministeriet forventer, at as-
    sessorer skal fortolke kravet til færdselssikkerheden således,
    at forsøget kan gennemføres inden for rammerne af en nor-
    mal trafikal risiko for den pågældende transportform. Asses-
    sor skal derfor bl.a. have kompetencer til at vurdere, om en
    øget risiko for ulykker i forbindelse med gennemførelse af
    et forsøg kan afbalanceres med tiltag inden for forsøgets
    rammer, som tilsvarende reducerer risikoen for ulykker.
    Transport-, bygnings- og boligministeren kan i forbindelse
    med behandlingen af en ansøgning om fornyelse af tilladel-
    sen forlange en ny assessorvurdering.
    I den forslåede bestemmelse i § 92 h, stk. 6, fastslås det, at
    transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nær-
    mere regler for godkendelse af assessorer, jf. § 92 h, stk. 5.
    Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fast-
    sætte nærmere regler om ansøgning om godkendelse som
    assessor, herunder krav til ansøgningens indhold.
    Der forventes fastsat regler om ansøgningsprocessen, her-
    under det materiale, der er nødvendigt, for at den myndig-
    hed, der skal godkende ansøgningen, kan vurdere, om ansø-
    geren har de fornødne kompetencer til rådighed og i øvrigt
    opfylder kravene for godkendelsen. Den foreslåede bemyn-
    digelsesbestemmelse forventes endvidere at blive anvendt til
    at fastsætte nærmere regler om assessorers uafhængighed og
    kompetencer. Formålet med dette er bl.a. at sikre, at asses-
    soren har de nødvendige faglige kompetencer, herunder på
    det færdselssikkerhedsmæssige område.
    Endvidere indeholder bestemmelsen hjemmel til at fast-
    sætte nærmere regler om Transport-, Bygnings-, og Bolig-
    ministeriets tilsyn med godkendte assessorer. Tilsynet skal
    sikre, at assessorer efter godkendelse fortsat lever op til de
    fastsatte krav for godkendelsen.
    Bestemmelsen indeholder endelig hjemmel til at fastsætte
    bestemmelser om assessorers tavshedspligt, assessorers an-
    svarsforsikring samt krav til assessorers eventuelle underle-
    verandører.
    I den foreslåede bestemmelse i § 92 h, stk. 7, fastslås det,
    at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte
    nærmere regler om krav til ansøgningen, jf. den foreslåede §
    92 h, stk. 4, herunder om, hvilken dokumentation der skal
    vedlægges ansøgningen.
    Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte nærme-
    re regler om krav til ansøgningen til forsøg, der skal indsen-
    des efter den foreslåede § 92 h, stk. 4.
    Såfremt det vurderes hensigtsmæssigt, vil der med hjem-
    mel i bestemmelsen blive udarbejdet en bekendtgørelse, der
    fastsætter generelle krav til ansøgninger om gennemførelse
    af forsøg efter forsøgsordningen og til den dokumentation,
    der skal vedlægges ansøgningen.
    Hvis det vurderes hensigtsmæssigt, vil der endvidere kun-
    ne fastsættes regler om formkrav til ansøgningen, herunder
    benyttelse af ansøgningsskemaer mv.
    Med forslaget til § 92 i fastslås det, at udgifter, der påføres
    det offentlige efter forsøg med selvkørende biler, kan pålæg-
    ges tilladelsesindehaveren. Transport-, bygnings- og bolig-
    ministeren kan endvidere pålægge ansøgeren at stille sikker-
    hed for sådanne udgifter.
    Der gives med bestemmelsen mulighed for, at stat, region
    og kommuner holdes økonomisk omkostningsfrie ved gen-
    nemførelse af forsøg.
    Tilladelsesindehaveren kan f.eks. pålægges at afholde om-
    kostninger til midlertidig ombygning af veje, øget renhold,
    midlertidig afmærkning, udstyr, der kan bringe et selvkøren-
    de køretøj til standsning, og andre lignende foranstaltninger,
    som kan være nødvendige for at gennemføre et forsøg.
    Tilladelsesindehaveren kan ikke pålægges administrative
    omkostninger, som afholdes af stat, region eller kommuner i
    forbindelse med forsøgsordningen. Omkostninger, som for-
    udsættes båret af tilladelsesindehaveren, fremgår i afgørel-
    sen i form af en udspecificeret angivelse af omkostningsele-
    menter.
    Transport-, bygnings- og boligministeren kan pålægge an-
    søgeren at stille sikkerhed for de udgifter, som forsøget
    medfører for det offentlige. Det beror på ministerens vurde-
    ring af økonomiske risici, der er forbundet med forsøget, om
    der er anledning til at pålægge ansøgeren at stille sikkerhed,
    herunder om pålægget skal meddeles som et vilkår for med-
    delelse af tilladelse efter den foreslåede § 92 h, stk. 1.
    I § 92 j foreslås det, at transport-, bygnings- og boligmini-
    steren i forbindelse med, at der fastsættes regler om forsøg
    efter stk. 1, efter høring af trafikselskabet kan fastsætte reg-
    ler om, at lov om trafikselskaber ikke finder anvendelse.
    Såfremt der fastsættes regler om, at lov om trafikselskaber
    ikke finder anvendelse i forbindelse med et forsøg med selv-
    kørende motorkøretøjer, har det den betydning, at der kan
    meddeles tilladelse til, at forsøget kan udføres, uden at det
    skal udføres i regi af det trafikselskab, som er oprettet i den
    pågældende region, hvor forsøget rent geografisk skal finde
    sted. Transport-, bygnings- og boligministeren vil, inden der
    fastsættes regler om, at lov om trafikselskaber ikke skal fin-
    de anvendelse, høre det trafikselskab, inden for hvis område
    forsøget skal finde sted, om trafikselskabets eventuelle be-
    mærkninger til forsøget. Transport-, bygnings- og boligmi-
    nisteren er ikke forpligtet til at følge trafikselskabets indstil-
    ling.
    18
    Konsekvensen af, at der fastsættes regler om, at lov om
    trafikselskaber ikke finder anvendelse, er, at forsøget kan
    omfatte offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekør-
    sel. Det vil således være muligt at give tilladelse til, at der i
    forsøget udføres offentlig servicetrafik. Fastsættelsen af reg-
    ler om, at lov om trafikselskaber ikke finder anvendelse, vil
    endvidere medføre, at der ikke er krav om, at der i forsøget
    anvendes de takster, der ellers gælder for offentlig service-
    trafik i trafikselskabets område. Der vil heller ikke være
    krav om, at der skal indhentes en tilladelse til rutekørsel, så-
    ledes som det normalt følger af kapitel 3 i lov om trafiksel-
    skaber.
    I den foreslåede § 92 k, stk. 1, bemyndiges transport-, byg-
    nings- og boligministeren til i forbindelse med fastsættelse
    af bestemmelser om forsøg efter § 92 g, stk. 5, efter for-
    handling med justitsministeren at fastsætte bestemmelser om
    straf, herunder bestemmelser om ansvarssubjekt for overtræ-
    delser af færdselslovens regler. Transport-, bygnings- og bo-
    ligministeren kan i den forbindelse efter forhandling med ju-
    stitsministeren fravige færdselslovens kapitel 17 om bøde-
    straf og frihedsstraf mv. og kapitel 18 om frakendelse af fø-
    rerretten mv.
    Med den foreslåede bestemmelse indføres den ordning, at
    transport-, bygnings- og boligministeren i forbindelse med
    hvert enkelt forsøg efter den foreslåede § 92 g efter forhand-
    ling med justitsministeren vil tage stilling til, hvem der skal
    kunne gøres strafferetligt ansvarlig for de overtrædelser af
    færdselsloven, som føreren eller det selvkørende motorkøre-
    tøj forårsager.
    Transport-, bygnings- og boligministeren vil i den forbin-
    delse efter forhandling med justitsministeren fastsætte de
    nærmere regler om straf for overtrædelser af færdselslovens
    bestemmelser, herunder om, hvordan sådanne overtrædelser
    skal strafsanktioneres, samt hvornår reglerne i færdselslo-
    vens kapitel 17 og kapitel 18 skal fraviges.
    Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte
    regler om straf for handlinger eller undladelser, som ikke er
    strafsanktionerede efter den nugældende færdselslov, der
    kan tilregnes føreren, den fysiske person i køretøjet, der del-
    tager i forsøget som passiv fører, operatøren eller tilladelses-
    indehaveren. Det kan eksempelvis tænkes, at der viser sig
    behov for i medfør af den foreslåede § 92 g, stk. 5, at regule-
    re en færdselssikkerhedsmæssigt uhensigtsmæssig til- og
    frakobling af den tekniske indretning under kørslen. I det til-
    fælde, hvor køretøjet føres helt eller delvist af en operatør,
    kan operatørens eventuelle særlige opgaver ligeledes nød-
    vendiggøre, at der i medfør af § 92 g, stk. 5, fastsættes særli-
    ge regler om operatørens dispositioner. Hvis der efter en
    konkret vurdering er behov for at fastsætte bestemmelser om
    straf for overtrædelser af sådanne regler, vil bemyndigelsen
    kunne anvendes hertil.
    Bemyndigelsen vil endvidere efter omstændighederne
    kunne anvendes til at pålægge tilladelsesindehaveren et ob-
    jektivt strafansvar for visse overtrædelser af færdselslovens
    regler, jf. den foreslåede bestemmelse i § 92 k, stk. 2.
    Den foreslåede bemyndigelse gør det det muligt fra forsøg
    til forsøg at tilpasse ansvarssubjektet og reglerne om straf til
    det enkelte forsøgs rammer, herunder til de særlige behov,
    som kørsel på henholdsvis niveau 3-forsøgsstrækninger og
    niveau 4-forsøgsstrækninger afføder. Ved udnyttelsen af den
    foreslåede bemyndigelse vil føreransvaret og færdselslovens
    normale ansvarssystem i øvrigt blive fastholdt i det omfang,
    det er muligt og hensigtsmæssigt.
    Kørsel på niveau 0, 1 og 2 inden for den geografiske af-
    grænsning af et forsøg, som også omfatter niveau 3-forsøgs-
    strækninger eller niveau 4-forsøgsstrækninger, vil ske inden
    for rammerne af færdselslovens almindelige bestemmelser
    om straf. For at sikre, at der ikke er tvivl om, hvilke bestem-
    melser om straf der er gældende for en given kørsel, vil det i
    de enkelte bekendtgørelser, der fastsættes i medfør af § 92 g,
    stk. 5, være nøje angivet, hvornår kørsel på en forsøgsstræk-
    ning går fra et automatiseringsniveau til et andet.
    Den foreslåede ordning ændrer ikke på anvendelsesområ-
    det for straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab og straf-
    felovens § 249 om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse.
    En fører, en fysisk person i køretøjet, der deltager i forsøget
    som passiv fører, en operatør eller en tilladelsesindehaver,
    der uagtsomt forvolder en andens død eller tilføjer nogen
    betydelig skade på legeme og helbred, kan således ifalde
    strafansvar efter straffelovens §§ 241 og 249, hvis betingel-
    serne herfor er opfyldt.
    Der henvises i øvrigt til redegørelsen for Transport-, Byg-
    nings- og Boligministeriets overvejelser om den foreslåede
    bestemmelse og bedømmelsen af førerens strafansvar i af-
    snit 3.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
    Med bestemmelsen i § 92 k, stk. 2, foreslås det, at trans-
    port-, bygnings- og boligministeren i forbindelse med fast-
    sættelse af regler om straf efter § 92 k, stk. 1, efter forhand-
    ling med justitsministeren kan bestemme, at tilladelsesinde-
    haveren kan pålægges bødeansvar, selvom overtrædelsen ik-
    ke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagt-
    som. Tilsvarende gælder en juridisk person, der er tilladel-
    sesindehaver, selvom der inden for dens virksomhed ikke er
    begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
    den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
    person som sådan.
    Med bestemmelsen tilvejebringes hjemmel til at fastsætte
    regler om rent objektivt strafansvar for tilladelsesindehave-
    ren, som vil kunne udformes i lyset af, at det er det selvkø-
    rende motorkøretøj – og ikke en fører mv. – der umiddelbart
    forårsager overtrædelsen. Et sådant ansvar vil således af be-
    vismæssige og praktiske grunde hverken være betinget af, at
    overtrædelsen kan tilregnes en fysisk tilladelsesindehaver el-
    ler en juridisk person som sådan, ligesom ansvaret heller ik-
    ke vil være betinget af, at overtrædelsen kan tilregnes en
    person, der er ansat af eller knyttet til tilladelsesindehaveren.
    Dette vil bl.a. kunne imødegå, at der kan opstå et straffrit
    rum i de situationer, hvor køretøjet føres af en teknisk ind-
    retning, og hvor føreren ikke har pådraget sig et strafferetligt
    ansvar.
    19
    Hjemlen vil alene skulle anvendes i forhold til de bestem-
    melser i færdselsloven eller regler fastsat i medfør af § 92 g,
    stk. 5, hvor det vil være hensigtsmæssigt at straffe tilladel-
    sesindehaveren på objektivt grundlag, f.eks. fordi føreren,
    den fysiske person i køretøjet, der deltager i forsøget som
    passiv fører, eller operatøren har en beføjet forventning om,
    at tilladelsesindehaveren har indrettet den tekniske indret-
    ning af køretøjet på en måde, så det reagerer korrekt i over-
    ensstemmelse med reglerne.
    Det kan f.eks. dreje sig om fortolkning af signalanlæg,
    hvor fremkørsel ved rødt lys udgør en handling, som utvety-
    digt vil være en overtrædelse af færdselsloven. Andre ek-
    sempler kan være overtrædelse af den maksimalt tilladte ha-
    stighed på en vejstrækning eller forkert fortolkning af færd-
    selstavler eller af afmærkninger på kørebanen.
    Hjemlen forventes primært anvendt i situationer, hvor ju-
    ridiske personer får tilladelse til forsøg. Hjemlen vil ikke
    blive anvendt til at fastsætte regler om objektivt strafansvar
    for andre end tilladelsesindehaveren.
    Det er ikke på forhånd givet, at hjemlen til at fastsætte
    regler om objektivt strafansvar vil blive udmøntet. Dette af-
    hænger af de indkomne ansøgninger om forsøg.
    Der henvises i øvrigt til den nærmere redegørelse for
    Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser om
    anvendelsen af objektivt strafansvar i forbindelse med for-
    søg med selvkørende motorkøretøjer i afsnit 3.3.2. i lovfor-
    slagets almindelige bemærkninger.
    Til nr. 8
    Det følger af færdselslovens § 104, stk. 1, at erstatnings-
    ansvaret efter §§ 101-103 påhviler den ejer eller bruger, der
    benytter køretøjet eller lader det benytte.
    For at sikre, at opmærksomheden henledes på den foreslå-
    ede særregel i § 104, stk. 3, og på, at særreglen kun er rele-
    vant for selvkørende motorkøretøjer omfattet af forsøgsord-
    ninger efter den foreslåede § 92 g, stk. 1, foreslås det, at der
    i § 104, stk. 1, indsættes tilføjelsen »jf. dog stk. 3 om selv-
    kørende motorkøretøjer«.
    Der henvises til nr. 9 om den foreslåede bestemmelse i §
    104, stk. 3.
    Til nr. 9
    Med den foreslåede bestemmelse i § 104, stk. 3, fastslås
    det, at erstatningsansvaret efter §§ 101-103 for køretøjer
    omfattet af forsøgsordninger efter den foreslåede § 92 g, stk.
    1, påhviler tilladelsesindehaveren.
    Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at det objekti-
    ve erstatningsansvar, der efter færdselslovens § 101, stk. 1,
    påhviler den, der er ansvarlig for et motordrevet køretøj, un-
    der forsøg efter den foreslåede § 92 g, stk. 1, påhviler tilla-
    delsesindehaveren. Tilladelsesindehaveren er således erstat-
    ningsansvarlig på objektivt grundlag for skader, som et kø-
    retøj, for hvilket tilladelsesindehaveren er ansvarlig, forvol-
    der ved færdselsuheld eller ved eksplosion eller brand, der
    hidrører fra brændstofanlæg i køretøjet.
    Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at de
    regler om nedsættelse af erstatningen for personskade eller
    tab af forsørger, der følger af færdselslovens § 101, stk. 2 og
    3, på tilsvarende vis finder anvendelse ved fastsættelsen af
    erstatningen for skader forvoldt ved kørsel under forsøgs-
    ordningen.
    Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at den
    regulering af ansvaret for skade forvoldt af et motordrevet
    køretøj, som følger af færdselslovens § 102, på tilsvarende
    vis finder anvendelse for skade forvoldt af et køretøj, for
    hvilket tilladelsesindehaveren er ansvarlig. Det objektive er-
    statningsansvar efter færdselslovens § 101, stk. 1, finder så-
    ledes ikke anvendelse, når et køretøj, for hvilket tilladelses-
    indehaveren er ansvarlig, forvolder skade på anden måde
    end ved færdselsuheld eller ved eksplosion eller brand, der
    hidrører fra brændstofanlægget i køretøjet.
    Den foreslåede bestemmelse indebærer endelig, at erstat-
    ningsfastsættelsen ved personskade eller tab af forsørger
    samt ved tingsskade, der er en følge af et sammenstød, hvori
    et køretøj, for hvilket tilladelsesindehaveren er ansvarlig,
    sker i overensstemmelse med reguleringen i færdselslovens
    § 103, stk. 1 og 2.
    Til nr. 10
    Det følger af færdselslovens § 106, stk. 1, at for motor-
    drevne køretøjer, der skal registreres eller godkendes, påhvi-
    ler forsikringspligten ejeren eller den person (brugeren), der
    har varig rådighed over køretøjet.
    For at sikre, at opmærksomheden henledes på den foreslå-
    ede særregel i § 106, stk. 3, og på, at særreglen kun er rele-
    vant for selvkørende motorkøretøjer omfattet af forsøgsord-
    ninger efter den foreslåede § 92 g, stk. 1, foreslås det, at der
    i § 106, stk. 1, indsættes tilføjelsen »jf. dog stk. 3 om selv-
    kørende motorkøretøjer«.
    Der henvises til nr. 11 om den foreslåede bestemmelse i §
    106, stk. 3.
    Til nr. 11
    Med forslaget til § 106, stk. 3, fastslås det, at forsikrings-
    pligten efter færdselslovens § 106, stk. 1, for motorkøretøjer
    omfattet af forsøgsordninger efter den foreslåede § 92 g, stk.
    1, påhviler tilladelsesindehaveren.
    Det følger af færdselslovens § 106, stk. 1, at for motor-
    drevne køretøjer, der skal registreres eller godkendes, påhvi-
    ler forsikringspligten ejeren eller den person (brugeren), der
    har varig rådighed over køretøjet.
    Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at forsikrings-
    pligten efter færdselslovens § 106, stk. 1, altid påhviler tilla-
    delsesindehaveren under det pågældende forsøg. Forsik-
    ringspligten efter § 106, stk. 1, påhviler således ikke andre,
    heller ikke ejeren eller brugeren af køretøjet, hvis disse er en
    fra tilladelsesindehaveren forskellig person.
    Ved meddelelse af tilladelse til forsøg efter den foreslåede
    § 92 h, stk. 1, vil det blive påset, at der foreligger fornøden
    forsikring tegnet af tilladelsesindehaveren.
    20
    Til § 2
    Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2017.
    21
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar
    2017, foretages følgende ændringer:
    1. Som overskrift før § 92 d indsættes:
    »Forsøgsordninger«
    § 92 d. - - -
    Stk. 1. Transport-, bygnings- og boligministeren kan, når
    det findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, efter hø-
    ring af politiet tillade kommunalbestyrelser i disses egen-
    skab af vejmyndighed at udføre tidsmæssigt og geografisk
    begrænsede forsøg med færdselsregulerende foranstaltnin-
    ger, der ikke kan udføres i medfør af færdselslovens bestem-
    melser, herunder forsøg, der alene er begrundet i miljømæs-
    sige hensyn. Transport-, bygnings- og boligministeren kan i
    forbindelse med sådanne forsøg fravige bestemmelserne i §
    2, nr. 2, 7, 9 og 13-15, § 5, stk. 2, §§ 6, 10, 11 og 13. Mini-
    steren kan udstede forskrifter i forbindelse med en konkret
    tilladelse.
    2. § 92 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »kommunalbestyrelser i dis-
    ses egenskab af vejmyndighed« til: »vejmyndigheder«.
    Stk. 2. Anmodning om tilladelse til forsøg indsendes af
    kommunalbestyrelsen til Transport-, Bygnings- og Boligmi-
    nisteriet ledsaget af en nærmere beskrivelse af forsøget.
    3. I § 92 d, stk. 2, og § 92 e, stk. 4, ændres »kommunalbesty-
    relsen« til: »vejmyndigheden«.
    Stk. 3. Kommuner kan opkræve betaling for certifikater,
    parkeringstilladelser eller lignende, der udstedes i forbindel-
    se med gennemførelse af forsøg som omhandlet i stk. 1.
    4. I § 92 d, stk. 3, ændres »Kommuner« til: »Vejmyndighe-
    den«.
    § 92 e. - - -
    Stk. 1. Transport-, bygnings- og boligministeren kan, når
    det findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, efter hø-
    ring af politiet tillade kommunalbestyrelser i disses egen-
    skab af vejmyndighed eller vejmyndighed at udføre tids-
    mæssigt og geografisk begrænsede forsøg med håndhævelse
    af bestemmelser om cykelparkering fastsat i medfør af § 92,
    stk. 1, nr. 1, og afmærket i overensstemmelse med regler
    fastsat i medfør af § 95, hvorved kommunen kan flytte en
    ulovligt parkeret cykel til et nærmere angivet område i nær-
    heden, hvortil der er almindelig adgang.
    5. I § 92 e, stk. 1, ændres »kommunalbestyrelser i disses
    egenskab af vejmyndighed eller vejmyndighed« til: »vej-
    myndigheder«, og »kommunen« ændres til: »vejmyndighe-
    den«.
    Stk. 2. Flytningen kan ske uden meddelelse til cyklens ejer
    eller bruger. Det skal ved tydelig skiltning på stedet fremgå,
    at en ulovligt parkeret cykel vil kunne blive flyttet, og hvor-
    til flytningen vil ske. Ved kommunens afgørelse om at flytte
    en ulovligt parkeret cykel i forbindelse med forsøg som om-
    handlet i stk. 1 finder forvaltningslovens § 19 ikke anvendel-
    se.
    6. I § 92 e, stk. 2, 3. pkt., ændres »kommunens« til: »vej-
    myndighedens«.
    Stk. 3. - - -
    22
    Stk. 4. Anmodning om tilladelse til forsøg indsendes af
    kommunalbestyrelsen til Transport-, Bygnings- og Boligmi-
    nisteriet ledsaget af en nærmere beskrivelse af forsøget.
    7. Efter § 92 e indsættes:
    »Forsøg med selvkørende motorkøretøjer
    § 92 f. Ved et selvkørende motorkøretøj forstås et EU-ty-
    pegodkendt eller nationalt godkendt motorkøretøj, som er
    teknisk indrettet således, at det er i stand til at køre helt eller
    delvist uden en fører.
    § 92 g. Føres et selvkørende motorkøretøj efter § 92 f,
    uden at en fysisk person har fuld kontrol over køretøjet på
    den måde, som er foreskrevet i denne lovs almindelige reg-
    ler, kan køretøjet alene benyttes til almindelig færdsel på
    vej, der er omfattet af denne lovs anvendelsesområde, jf. § 1,
    hvis transport-, bygnings- og boligministeren har meddelt
    tilladelse hertil i medfør af § 92 h.
    Stk. 2. Forsøg efter stk. 1 skal gennemføres på bestemte
    vejstrækninger og kan afgrænses til bestemte tidspunkter.
    Forsøg skal altid gennemføres færdselssikkerhedsmæssigt
    forsvarligt.
    Stk. 3. Forsøg efter stk. 1 forudsætter deltagelse af en fy-
    sisk person, som kan overtage føringen, når dette anvises af
    det selvkørende motorkøretøjs tekniske indretning, eller når
    den fysiske person vurderer, at der er behov herfor. Den fy-
    siske person skal have erhvervet kørekort til den pågældende
    køretøjskategori og skal overholde reglerne om spirituskør-
    sel og kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende
    stoffer i §§ 53 og 54.
    Stk. 4. Den fysiske person efter stk. 3 kan enten deltage
    som fører eller operatør af det selvkørende motorkøretøj. En
    operatør betegner i den forbindelse en fysisk person, som
    deltager i forsøget, men som ikke er til stede i køretøjet un-
    der kørslen.
    Stk. 5. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter
    nærmere bestemmelser om forsøg med kørsel med selvkø-
    rende motorkøretøjer. Transport-, bygnings- og boligmini-
    steren kan i denne forbindelse fravige bestemmelserne i ka-
    pitel 2, 4, 5, 9-11 og 13 a, jf. dog stk. 3.
    § 92 h. Transport-, bygnings- og boligministeren meddeler
    efter høring af vejmyndigheden og politiet tilladelse til for-
    søg i henhold til regler fastsat i medfør af § 92 g, stk. 5.
    Transport-, bygnings- og boligministeren fastlægger nærme-
    re vilkår for de enkelte forsøg. Tilladelse kan først medde-
    les, efter at sagen har været forelagt Folketingets Transport-,
    Bygnings- og Boligudvalg.
    Stk. 2. Tilladelse til forsøg meddelt efter stk. 1 meddeles
    for en periode på op til to år. Tilladelsen kan fornys af trans-
    port-, bygnings- og boligministeren efter høring af vejmyn-
    digheden og politiet.
    Stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren kan til
    enhver tid tilbagekalde en tilladelse til forsøg meddelt efter
    stk. 1 med den virkning, at forsøget skal bringes til umiddel-
    bart ophør.
    23
    Stk. 4. Ansøgning om tilladelse til forsøg efter stk. 1 ind-
    sendes til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ledsa-
    get af en nærmere beskrivelse af forsøget. Ansøgningen skal
    indeholde en beskrivelse af de motorkøretøjer, der indgår i
    forsøget, en detaljeret plan for gennemførelsen af forsøget,
    herunder hvilke niveauer af automatisering der er tale om,
    de vejstrækninger, forsøget ønskes gennemført på, og de tra-
    fikale og vejrmæssige forhold, hvori forsøget forventes at
    blive gennemført, samt en beskrivelse af forsøgets organise-
    ring. Ansøgningen skal endvidere indeholde en gennemar-
    bejdet plan for indsamling, registrering, systematisering, op-
    bevaring, brug, videregivelse, samkøring og sletning af data,
    der genereres i forbindelse med kørslen.
    Stk. 5. Ansøgning om tilladelse efter stk. 4 vedlægges en
    vurdering fra en godkendt assessor om konsekvenserne for
    færdselssikkerheden ved gennemførelse af forsøget.
    Stk. 6. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
    sætte regler om godkendelse af assessorer, jf. stk. 5, herun-
    der om assessorers uafhængighed og kompetence, samt om
    tilsyn med godkendte assessorer. Transport-, bygnings- og
    boligministeren kan endvidere fastsætte regler om tavsheds-
    pligt for assessorer, assessorers ansvarsforsikring samt krav
    til assessorers underleverandører.
    Stk. 7. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
    sætte nærmere regler om krav til ansøgningen om tilladelse
    til forsøg, jf. stk. 4, herunder om, hvilken dokumentation der
    skal vedlægges ansøgningen.
    § 92 i. Udgifter, der påføres det offentlige efter forsøg, der
    gennemføres efter tilladelse meddelt i henhold til regler fast-
    sat i medfør af § 92 g, stk. 5, jf. § 92 h, stk. 1, kan pålægges
    tilladelsesindehaveren. Transport-, bygnings- og boligmini-
    steren kan pålægge ansøgeren at stille sikkerhed for sådanne
    udgifter.
    § 92 j. Transport-, bygnings- og boligministeren kan i for-
    bindelse med fastsættelse af regler efter § 92 g, stk. 5, efter
    høring af trafikselskabet fastsætte, at lov om trafikselskaber
    ikke finder anvendelse på forsøget.
    § 92 k. Ved fastsættelse af bestemmelser om forsøg efter §
    92 g, stk. 5, fastsætter transport-, bygnings- og boligministe-
    ren efter forhandling med justitsministeren regler om straf,
    herunder bestemmelser om ansvarssubjekt for overtrædelser
    af færdselslovens regler. Transport-, bygnings- og boligmi-
    nisteren kan i den forbindelse efter forhandling med justits-
    ministeren fravige kapitel 17 og 18.
    Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren kan i for-
    bindelse med fastsættelse af regler om straf efter stk. 1 efter
    forhandling med justitsministeren bestemme, at en tilladel-
    sesindehaver kan pålægges bødeansvar, selvom overtrædel-
    sen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller
    uagtsom. Tilsvarende gælder en juridisk person, der er tilla-
    delsesindehaver, selv om der inden for dens virksomhed ik-
    ke er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere
    til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
    person som sådan.«
    § 104. - - -
    24
    Stk. 1. Erstatningsansvaret efter §§ 101-103 påhviler den
    ejer eller bruger, der benytter køretøjet eller lader det benyt-
    te.
    Stk. 2. - - -
    8. I § 104, stk. 1, indsættes efter »benytte«:
    », jf. dog stk. 3 om selvkørende motorkøretøjer«.
    9. I § 104 indsættes som stk. 3:
    »Stk. 3. Erstatningsansvaret efter §§ 101-103 for motorkø-
    retøjer, der er omfattet af forsøgsordninger efter § 92 g, stk.
    1, påhviler tilladelsesindehaveren.«
    § 106. - - -
    Stk. 1. For motordrevne køretøjer, der skal registreres eller
    godkendes, påhviler forsikringspligten ejeren eller den per-
    son (brugeren), der har varig rådighed over køretøjet.
    Stk. 2. - - -
    10. I § 106, stk. 1, indsættes efter »køretøjet«:
    », jf. dog stk. 3 om selvkørende motorkøretøjer«.
    11. I § 106 indsættes som stk. 3:
    »Stk. 3. For selvkørende motorkøretøjer, der er omfattet af
    forsøgsordninger efter § 92 g, stk. 1, påhviler forsikrings-
    pligten tilladelsesindehaveren.«
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
    25