Fremsat den 25. januar 2017 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)

Fremsat den 25. januar 2017 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)
Forslag
til
Lov om stedbestemt information
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1. Loven fastsætter regler for
1) de nationale geodætiske infrastrukturer for Danmark,
Færøerne og Grønland,
2) landkortlægningen af Danmark, Færøerne og Grønland,
3) søkortlægningen af Danmark, Færøerne og Grønland,
4) infrastrukturen for stedbestemt information i Danmark
og
5) samordning og koordination af stedbestemt information
med tilhørende infrastruktur.
Kapitel 2
De nationale geodætiske infrastrukturer
§ 2. Som grundlag for opmåling, sø- og landkortlægning
og infrastrukturen for stedbestemt information skal energi-,
forsynings- og klimaministeren etablere, drive og videreud-
vikle de nationale geodætiske infrastrukturer for Danmark,
Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med berørte of-
fentlige myndigheder og private organisationer fastsætte
regler om registrerede positioneringstjenester.
§ 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan erhverve
arealer til fikspunkter og installationer, som er nødvendige
for de nationale geodætiske infrastrukturer i Danmark, Fæ-
røerne og Grønland. Erhvervelsen kan ske enten til ejendom
eller til brugsret.
Stk. 2. Sker erhvervelsen som en brugsret, skal arealets
beliggenhed, omfang og eventuelle forpligtelser for ejen-
dommens ejer fastlægges i en tinglyst servitut.
Stk. 3. Servitutten skal respekteres af ejendommens ejer,
brugere, panthavere og andre indehavere af begrænsede ret-
tigheder i ejendommen, uanset hvornår sådan ret over ejen-
dommen er erhvervet.
Kapitel 3
Landkortlægning
§ 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren varetager
landkortlægningen af Danmark, Færøerne og Grønland og
etablering, drift og videreudvikling af de til kortlægningen
hørende data, registre og kortværk.
Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med berørte myn-
digheder fastsætte regler om de til kortlægningen hørende
registre, herunder om myndigheders indberetning til disse
registre, hvordan indberetning skal finde sted, og hvilket
format data skal have.
Kapitel 4
Søkortlægning, opmåling og eneret til fremstilling af søkort
§ 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren varetager
kortlægningen af farvandene omkring Danmark, Færøerne
og Grønland og etablering, drift og videreudvikling af de til
kortlægningen hørende data, registre og kortværk.
Stk. 2. Ministeren har eneret til fremstilling af søkort.
Stk. 3. Ministeren kan efter forhandling med berørte myn-
digheder fastsætte regler om de til kortlægningen hørende
registre, herunder om myndigheders indberetning til disse
registre, hvordan indberetning skal finde sted, og hvilket
format data skal have.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at den, der ud-
fører aktiviteter i farvandene omkring Danmark, Færøerne
og Grønland, skal indberette data og tegninger over områ-
det, der er omfattet af aktiviteten, til ministeren. Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om, hvordan indberetningen
skal finde sted, og hvilket format data skal have.
§ 6. Som led i kortlægningen af farvandene omkring Dan-
mark, Færøerne og Grønland gennemfører energi-, forsy-
nings- og klimaministeren i samarbejde med Forsvarsmini-
steriet søopmåling heraf.
Stk. 2. Ministeren kan efter indhentning af udtalelse fra
Forsvarsministeriet bemyndige andre til på ministerens veg-
ne at gennemføre søopmåling efter stk. 1.
Lovforslag nr. L 116 Folketinget 2016-17
Energi-, Forsynings- og Klimamin.,
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 1061-0001
CI000246
§ 7. Før søopmåling til andre formål end fremstilling af
søkort må foretages i farvandene omkring Danmark, Fæ-
røerne og Grønland, skal der indhentes tilladelse hertil hos
energi-, forsynings- og klimaministeren. Til brug for mini-
sterens afgørelse, om der kan gives tilladelse, skal ministe-
ren indhente en udtalelse fra Forsvarsministeriet.
Stk. 2. Når opmålingen er afsluttet, skal kopi af alle op-
målingsdata indberettes til ministeren.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om ansøgningens
udformning og om vilkår, der knytter sig til tilladelsen. Mi-
nisteren kan tillige fastsætte regler om, hvordan indberet-
ning skal finde sted, og hvilket format opmålingsdata efter
stk. 2 skal have.
Kapitel 5
Infrastruktur for stedbestemt information
§ 8. Energi-, forsynings- og klimaministeren forestår og
varetager koordinationen af infrastrukturen for stedbestemt
information i Danmark.
Stk. 2. Ministeren nedsætter et rådgivende udvalg, som
har til formål at bistå ministeren i overvågningen, videreud-
viklingen og koordinationen af infrastrukturen for stedbe-
stemt information. Udvalget fastsætter selv sin forretnings-
orden.
Stk. 3. Ministeren kan nedsætte eller indgå i andre udvalg
og samarbejder om etablering og drift af sektor- og temaspe-
cifikke infrastrukturer for stedbestemt information.
§ 9. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan iværk-
sætte initiativer, som videreudvikler infrastrukturen for sted-
bestemt information med det formål at fremme interoperabi-
litet og nyttiggørelse af data.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler for udformningen
og anvendelsen af stedbestemte informationer, som indgår i
fællesoffentlige administrationsgrundlag. Regler herom fast-
sættes efter forhandling med berørte myndigheder.
§ 10. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan som
led i videreudviklingen af infrastrukturen for stedbestemt in-
formation etablere, drive og videreudvikle registre, herunder
Danmarks Administrative Geografiske Inddelinger, Danske
Stednavne, registret over faste ejendommes ejere og regi-
stret over faste ejendommes beliggenhedsadresse.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler for kommunalbe-
styrelsens tildeling af beliggenhedsadresser og regler for,
hvilke oplysninger der skal indberettes og ajourføres til re-
gistret over faste ejendommes ejere.
Stk. 3. Ministeren kan efter forhandling med berørte myn-
digheder herudover fastsætte regler om registre omfattet af
stk. 1, herunder om myndigheders indberetning til disse re-
gistre, hvordan indberetning skal finde sted, og hvilket for-
mat data skal have.
Kapitel 6
Samordning og koordination
§ 11. Energi-, forsynings- og klimaministeren har ansva-
ret for koordinationen af offentlige opgaver omfattet af kapi-
tel 2-5, herunder af offentlig opmåling, kortlægning og an-
den offentlig registrering af stedbestemte informationer. Mi-
nisteren kan indgå i tværoffentlige samarbejder til varetagel-
sen af disse opmålings-, kortlægnings- og registreringsopga-
ver.
Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med berørte myn-
digheder og internationale og private organisationer fastsæt-
te regler om standarder og normer for gennemførelsen af of-
fentlig opmåling, kortlægning og anden offentlig registre-
ring af stedbestemte informationer.
Stk. 3. Offentlige myndigheder og institutioner og konces-
sionerede selskaber skal efter anmodning give ministeren
oplysning om igangværende og påtænkte aktiviteter inden
for opmåling, kortlægning og anden registrering af stedbe-
stemte informationer.
Kapitel 7
Distribution af data, adgang til data og betalingsregler
§ 12. Energi-, forsynings- og klimaministeren beslutter,
hvilke af de data, registre, kortværk og ydelser, som er om-
fattet af lovens anvendelsesområde, der kan udbydes til salg
og fastsætter reglerne for betaling herfor.
§ 13. Energi-, forsynings- og klimaministeren beslutter,
hvilke af de data, registre og kortværk, som er omfattet af
lovens anvendelsesområde, der kan anvendes frit af andre
offentlige myndigheder, virksomheder og borgere, og be-
slutter, hvorledes disse data gøres tilgængelige.
Stk. 2. Kommuner, der er i besiddelse af data, der er ind-
samlet i samarbejde mellem kommuner og ministeren, og
som ministeren har besluttet at gøre tilgængelige efter stk. 1,
kan stille disse data frit til rådighed på tilsvarende måde.
§ 14. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter
forhandling med andre myndigheder opbevare og distribuere
deres data, registre og kortværk.
Kapitel 8
Generelle bestemmelser
§ 15. Energi-, forsynings- og klimaministeren har til enh-
ver tid mod behørig legitimation adgang til udendørs lokali-
teter for at udføre opgaver efter loven.
§ 16. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt udgraver, beplanter, ødelægger eller fjerner et fik-
spunkt eller en installation, der er opstillet i henhold til § 3,
stk. 1.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 17. Med bøde straffes den, som overtræder § 7, stk. 1.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 18. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan bemyn-
dige en statslig myndighed under Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet til at udøve de opgaver og beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Delegerer ministeren opgaven med at give tilladel-
se efter § 7, stk. 1, kan ministeren beslutte, at afgørelser ef-
2
ter § 7, stk. 1, ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed.
Kapitel 9
Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 19. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2. Lov om Geodatastyrelsen, jf. lovbekendtgørelse nr.
1210 af 9. oktober 2013, og lov nr. 318 af 16. december
1931 angaaende Geodætisk Instituts trigonometriske Statio-
ner m.v. ophæves.
Stk. 3. Regler, der er fastsat i medfør af lov om Geodata-
styrelsen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1210 af 9. oktober 2013,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler ud-
stedt i medfør af denne lov.
§ 20. I lov nr. 1331 af 19. december 2008 om infrastruk-
tur for geografisk information, foretages følgende ændring:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om infrastruktur for geografisk information i Den
Europæiske Union«
§ 21. I lov om udstykning og anden registrering i matrik-
len samt om registrering af bygninger på forstranden eller
søterritoriet i øvrigt, jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 7. ok-
tober 2013, som ændret ved lov nr. 80 af 24. januar 2017,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 47 b indsættes:
Ȥ 47 c. Kapitel 6 i lov om stedbestemt information om
samordning og koordination finder anvendelse på Geodata-
styrelsens opgaver omfattet af denne lov.
Stk. 2. § 12 om betaling for data, registre, kortværk og
ydelser i lov om stedbestemt information finder anvendelse
på data, registre, kortværk og ydelser omfattet af denne lov.
Stk. 3. § 13 om fri adgang til data, registre og kortværk i
lov om stedbestemt information finder anvendelse på data,
registre og kortværk omfattet af denne lov.«
§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Lovens §§ 1-2, § 3, stk. 1, §§ 4-7 og §§ 11-19 kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse:
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Lovens anvendelsesområde
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.2. Den nationale geodætiske infrastruktur
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.3. Landkortlægning
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.4. Opmåling og fremstilling af søkort og tilladelse til at opmåle i farvandene omkring Danmark, Færøerne
og Grønland
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.5. Infrastrukturen for stedbestemt information
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.6. Samordningsbeføjelsen
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.7. Adgang til og betaling for data m.m.
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.8. Distribution af data
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.9. Adgang til udendørs lokaliteter på ejendomme
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.10. Færøerne og Grønland
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forhold til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslagets formål er at samle, modernisere og regelfor-
enkle lovgrundlaget for forvaltningen af stedbestemt infor-
mation i en ny hovedlov. Baggrunden er den øgede betyd-
ning, som stedbestemt information har i forhold til at frem-
me effektivitet og kvalitet i offentlige myndigheders bered-
skabs-, forsynings- og forvaltningsopgaver, innovation og
vækst i private virksomheder samt gode og sikre rammer for
borgernes udfoldelsesmuligheder.
Stedbestemte informationer er data om fænomener, der
kan relateres til en lokalitet i forhold til jorden. Der er tale
om mange forskellige typer af informationer, der f.eks. om-
fatter hydrografi, hydrologi, topografi, kystlinje, geologi,
arealanvendelse, bevoksning, miljø, natur, befolkning, sund-
hed, bebyggelse, infrastruktur, matrikel, adresser, ejerskab,
navigation, flyposition m.m. Visse data fungerer som refe-
rence for andre data, der herigennem kan knyttes sammen
og derigennem nyttiggøres til mange forskellige formål.
Den centrale nugældende lov på området, lov om Geoda-
tastyrelsen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1210 af 9. oktober
2013 med senere ændringer, er oprindelig fra 1988 (lov nr.
749 af 7. december 1988 om Kort- og Matrikelstyrelsen) og
er siden kun revideret i nødvendigt omfang på enkeltstående
områder. Loven er ikke fuldt tidsvarende i forhold til den
4
udvikling, der er sket i anvendelsen af stedbestemt informa-
tion. Initiativerne under den fællesoffentlige digitaliserings-
strategi 2011-2015 og herunder aftalen om grunddata
(Grunddataprogrammet) fra 2012 har særlig understreget
den basale betydning stedbestemte informationer har som
fælles forvaltningsgrundlag for de offentlige myndigheder.
Samme datasæt med stedbestemte informationer kan således
indgå i beslutningsgrundlaget for mange typer af afgørelser
og som grundlag for den daglige drift i en bred vifte af for-
skellige offentlige forvaltninger på tværs af de kommunale,
regionale og statslige myndigheder.
Også i den private sektor indgår stedbestemte informatio-
ner både i den daglige forretningsdrift og som basis for for-
retningsudvikling. Med stadig flere fællesoffentlige admini-
strationssystemer og borger- og virksomhedsrettede tjene-
ster betyder det, at der er et stigende behov for en systema-
tisk og koordineret tilgang til indsamling, ajourføring, distri-
bution og anvendelse af offentlige stedbestemte informatio-
ner.
En væsentlig forudsætning, for at stedbestemt information
kan bidrage til effektivisering og forretningsudvikling både i
den offentlige og private sektor, er, at der udvikles en infra-
struktur, hvor der mellem de involverede parter er klare afta-
ler om, hvordan data bliver indsamlet, bearbejdet, ajourført
og distribueret ud fra aftalte standarder og normer. Det gæl-
der både for forvaltningssystemer og for borger- og virk-
somhedsrettede tjenester, der anvender stedbestemt informa-
tion.
Disse overvejelser indgik i Europaparlamentets og Rådets
direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en
infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske
Fællesskab (Inspire), der blev gennemført i lov nr. 1331 af
19. december 2008 om infrastruktur for geografisk informa-
tion. Direktivet indeholder følgende principper:
– Data skal kun indsamles én gang.
– Data skal vedligeholdes, hvor det gøres mest effektivt.
– Det skal være let at få overblik over, hvilke data og tje-
nester der findes.
– Data skal kunne anvendes sammen, uanset hvor de kom-
mer fra.
– Der skal være gode betingelser, der sikrer, at data kan
blive brugt af mange i flere sammenhænge.
Med direktivet blev grunden lagt for opbygningen af den
del af den danske infrastruktur for stedbestemt information,
som tager udgangspunkt i miljø- og naturområdet, men in-
frastrukturen har udviklet sig med samarbejder og initiativer
på en lang række andre områder, som alle bidrager til vide-
reudviklingen af infrastrukturen og tager udgangspunkt i de
ovennævnte principper.
Organisatorisk blev myndighedsopgaverne for geodætisk
opmåling, landkortlægning, søkortlægning og matrikel- og
landinspektørvæsenet i 1988 placeret i Kort- og Matrikelsty-
relsen, der blev oprettet som en statsvirksomhed og derfor
skulle tage brugerbetaling for sine produkter og ydelser. Op-
gaverne omfatter også opgaver i relation til fastlæggelse af
Rigsfællesskabets territoriale grænser, herunder vedligehol-
delsen af grænseafmærkningen mellem Danmark og Tysk-
land og indførelse af indre og ydre territorialgrænser i sø-
kortene. Styrelsens myndighedsopgaver er blevet justeret
enkelte gange. Derudover blev en række af styrelsens data
stillet frit til rådighed for alle og dermed undtaget for bru-
gerbetaling i 2012. Ved samme lejlighed skiftede styrelsen
navn til Geodatastyrelsen. Siden den 1. januar 2016 har
myndighedsopgaverne været delt mellem to nye styrelser,
Geodatastyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Effekti-
visering.
Formålet med lovforslaget er at skabe en tidssvarende lov-
givning. Forvaltningsopgaverne foreslås henlagt til energi-,
forsynings- og klimaministeren med mulighed for delegati-
on til en statslig myndighed under ministeren, fremfor i dag
hvor forvaltningsopgaverne i loven er henlagt til en navngi-
vet styrelse. Det vil betyde, at der kan foretages organisato-
riske ændringer på området, uden at loven af den grund skal
ændres. Som konsekvens af den nye lov foreslås det i § 19,
stk. 2, at lov om Geodatastyrelsen og lov nr. 318 af 16. de-
cember 1931 angaaende Geodætisk Instituts trigonometriske
Stationer m.v. ophæves, da den nye lov vil indeholde de re-
levante bestemmelser fra disse love.
Området for stedbestemt information er i rivende udvik-
ling i takt med den øgede digitalisering af samfundet. Det
giver sig bl.a. udslag i, at »stedbestemt information« nu an-
vendes i stedet for »geografisk information«, der ses an-
vendt ved ændringen af lovgrundlaget i 2008, hvor EU di-
rektivet om opbygning af en infrastruktur for geografisk in-
formation i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) skulle gen-
nemføres i dansk lovgivning. I nærværende lovforslag er det
tilstræbt, at fagordene anvendes ensartet, herunder at »infor-
mationer« betyder »data, der er struktureret med et eller
flere formål for øje«. Udtrykkene »geo« og »geografisk« er
søgt undgået og i stedet anvendes »stedbestemt«. I visse
sammenhænge, f.eks. i lov om infrastruktur for geografisk
information anvendes de her nævnte ord dog i en bredere og
generel forstand.
»Stedbestemt information« skal i loven forstås som »in-
formationer om fænomener, der implicit eller eksplicit er re-
lateret til en lokalitet i forhold til jorden«. Denne forståelse
tager udgangspunkt i ISO standarden 19101, afsnit 4.1.18.
»Kortlægning« er en systematisk indsamling, bearbejd-
ning og lagring af stedbestemt information i registre og med
»kortværk« forstås en samling af stedbestemte informationer
med henblik på præsentation heraf.
Endelig skal »infrastruktur for stedbestemt information«
forstås som de standarder, teknologier, politikker og aftaler,
der er relevante for at indsamle, bearbejde, lagre, distribuere
og øge nytten af stedbestemt information. Denne definition
tager udgangspunkt i Global Spatial Data Infrastructure As-
sociation Cookbook (GSDI 2009).
I forslagets lovtekst bruges flere gange vendingen »Etab-
lering, drift og videreudvikling«. Dette skal forstås i bred
forstand og dækker alle aspekterne af opgaverne, herunder
udvikling, drift, vedligeholdelse, videreudvikling, løbende
tilpasning og nyudvikling i forbindelse med udskiftning af
systemer og tjenester.
5
Lovforslagets indhold
2.1. Lovens anvendelsesområde
2.1.1. Gældende ret
Geodatastyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Ef-
fektivisering varetager myndighedsopgaverne for opmåling
og kortlægning i Danmark, Færøerne og Grønland. De to
styrelsers myndighedsopgaver er fastlagt i lov om Geodata-
styrelsen og omfatter geodæsi, landkortlægning og søkort-
lægning, matrikelvæsen og anden bygningsregistrering i til-
knytning hertil, landinspektørvæsen, infrastrukturen for geo-
grafisk information og samordning af disse områder. Dertil
kommer hjemler til at fastsætte regler om adgang til og beta-
ling for styrelsernes produkter, data og ydelser samt stille
data frit til rådighed. Styrelserne har i loven hjemmel til in-
denfor deres respektive ansvarsområder at fastlægge stan-
darder og normer for offentlig kortlægning og anden offent-
lig registrering af stedbestemte oplysninger.
Der findes også materiel regulering af en række af styrel-
sernes ansvarsområder i lov om udstykning og anden regi-
strering i matriklen samt om registrering af bygninger på
forstranden eller søterritoriet i øvrigt (udstykningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1213 af 7. oktober 2013 med senere
ændringer, lov om registrering af ledningsejere, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 578 af 6. juni 2011, lov angaaende Geodæ-
tisk Instituts trigonometriske Stationer og lov om infrastruk-
tur for geografisk information.
Geodatastyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Ef-
fektivisering har i kraft af rollen som myndigheder for kort-
lægning i Danmark, Færøerne og Grønland en række særlige
forpligtelser i forhold til Forsvarsministeriet og det koordi-
nerede myndighedsberedskab, og skal sørge for sammen-
hæng mellem den civile og forsvarsmæssige kortlægning af
landet. Styrelserne skal således sikre, at forsvaret og det ko-
ordinerede myndighedsberedskab har de kort, som de skal
bruge til deres opgaver, og at der er etableret et tæt samar-
bejde om løsningen af en række opgaver. Styrelserne skal
endvidere sikre medarbejderressourcer, som kan arbejde
med klassificeret kortmateriale for forsvaret, også internati-
onalt. Styrelserne og Forsvarsministeriet har derfor en sam-
arbejdsaftale om de mange opgaver, som løses for forsvaret.
Fra den 1. januar 2016 har myndighedsopgaverne i lov om
Geodatastyrelsen været fordelt på de to styrelser i to be-
kendtgørelser, jf. bekendtgørelse nr. 1622 af 12. december
2015 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Geodata-
styrelsen og bekendtgørelse nr. 1623 af 12. december 2015
om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Styrelsen for
Dataforsyning og Effektivisering. Geodatastyrelsen har an-
svaret for matrikel- og landinspektørvæsenet samt søkort-
lægningen og søopmålingen. Styrelsen for Dataforsyning og
Effektivisering har ansvaret for den geodætiske opmåling,
landkortlægningen og infrastrukturen for geografisk infor-
mation. Samordningen og koordinationen af den offentlige
kortlægning forestås af begge styrelser på hver deres områ-
der, mens Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har
ansvaret for distributionssystemet Kortforsyningen og på
baggrund af en fællesoffentlig aftale også ansvaret for ud-
vikling og drift af distributionssystemet Datafordeleren.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Lovforlagets § 1 er ny i forhold til gældende ret. Myndig-
hedsopgaverne og bemyndigelser henlægges til energi-, for-
synings- og klimaministeren. Det foreslås derfor, at lovens §
1 afgrænser anvendelsesområdet og de opgaver, ministeren
skal varetage i henhold til loven. Som en konsekvens af, at
der udfærdiges en ny hovedlov, foreslås det i lovens § 19,
stk. 2, at lov om Geodatastyrelsen og lov angaaende Geodæ-
tisk Instituts trigonometriske Stationer m.v. ophæves. Ende-
lig foreslås der i lovens § 22 indsat en bestemmelse om, at
loven ikke gælder på Færøerne og i Grønland, men at lovens
§§ 1-2, § 3, stk. 1, §§ 4-7 og §§ 11-19 kan sættes i kraft ved
kongelig anordning med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger, jf. under pkt. 2.10.
Lovforslagets § 1 medvirker til at afgrænse lovens anven-
delsesområde over for andre love, der også indeholder be-
stemmelser om stedbestemt information, f.eks. bestemmel-
ser om matriklen, veje og bygninger, henholdsvis udstyk-
ningsloven, vejlovgivningen og lov om bygnings- og bolig-
registrering (BBR-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af
5. september 2013 med senere ændringer.
Lovforslagets anvendelsesområde foreslås at være de geo-
dætiske infrastrukturer og land- og søkortlægningen over
Danmark, Færøerne og Grønland, infrastrukturen for stedbe-
stemt information i Danmark og samordning og koordinati-
on af stedbestemt information og den tilhørende infrastruk-
tur. Dette er en videreførelse af gældende ret.
Lovforslagets § 21 betyder, at lovens anvendelsesområde
også omfatter Geodatastyrelsens opgaver i henhold til ud-
stykningsloven for så vidt angår lovens kapitel 6 om sam-
ordning og koordination, lovens § 12 om betaling for data,
registre, kortværk og ydelser, samt lovens § 13 om fri ad-
gang til data, registre og kortværk. Dette er også en videre-
førelse af gældende ret.
Der henvises til lovforslagets § 1 og § 21, nr. 1, og § 22
og bemærkningerne hertil.
2.2. Den nationale geodætiske infrastruktur
2.2.1. Gældende ret
De gældende bestemmelser om geodætisk opmåling og re-
ferencenettet samt myndighedsopgaverne i tilknytning hertil
følger af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om Geodatastyrelsen, og lov
angaaende Geodætisk Instituts trigonometriske Stationer
m.v.
De geodætiske infrastrukturer udgøres af definitioner og
implementeringer af geografiske referencesystemer med til-
hørende transformationer, registre, fikspunkter og øvrige in-
stallationer. Et geografisk referencesystem definerer et koor-
dinatsystem, som geografiske koordinater i pågældende re-
ferencesystem refererer til. De geografiske referencesyste-
mer er en forudsætning for nøjagtig og stabil stedbestem-
melse over tid og udgør grundlaget for opmåling og sø- og
landkortlægning og for infrastrukturen for stedbestemt infor-
6
mation. Opgaven med at forestå den geodætiske infrastruk-
tur indebærer etablering, vedligeholdelse og videreudvikling
af den geodætiske infrastruktur på baggrund af geodætisk
dataindsamling og databehandling. Den geodætiske infra-
struktur består af referencenettene for plan, højde og tyngde
og af tilhørende registre til lagring af fikspunktsdata, samt
definitioner af referencesystemer, herunder definitioner af
transformationer mellem forskellige referencesystemer. Den
geodætiske infrastruktur har tillige betydning for fastlæggel-
sen af Rigsfællesskabets grænser, herunder samarbejdet med
de tyske myndigheder om vedligeholdelse af grænsen. En-
delig bidrager den geodætiske infrastruktur til internationale
referencenet og danner grundlag for internationalt videnska-
beligt arbejde.
Referencenettene kræver en løbende vedligeholdelse og
udbygning dels på grund af nettenes fysiske nedslidning,
dels på grund af de øgede krav, der stilles til nettenes sam-
menhæng og nøjagtighed.
Referencenettene består af trigonometriske stationer og
andre fikspunkter. Trigonometriske stationer og andre fik-
spunkter er afmærkede stabile opmålingspunkter med tilhø-
rende koordinater og danner udgangspunkt for opmåling/
kortlægning samt for bestemmelse af landbevægelser m.m.
De trigonometriske stationer og andre fikspunkter reguleres
i dag af lov angaaende Geodætisk Instituts trigonometriske
Stationer m.v. Loven giver mulighed for at erhverve arealer
til brug for trigonometriske stationer eller fikspunkter igen-
nem en brugsret eller ved erhvervelse af fuld ejendomsret.
Erhvervelsen af brugsret eller ejendomsret kan ske ved ind-
gåelse af en frivillig aftale eller ved ekspropriation. Beføjel-
sen til at erhverve arealer ved ekspropriation har aldrig væ-
ret anvendt.
Loven fastsætter endvidere bestemmelser for tinglysning
af deklarationer på ejendommen, når erhvervelsen sker som
en brugsret, og bestemmer, at deklarationen skal respekteres
af enhver, selv om deres rettighed er ældre end deklaratio-
nen.
Endelig er der i loven en bestemmelse om, at den, der ud-
graver, beplanter, beskadiger eller fjerner en trigonometrisk
station eller et fikspunkt, kan straffes med bøde.
Derudover er der udstedt en vejledning om positionerings-
tjenester, vejledning nr. 63 af 11. november 2008 om RTK-
tjenester (Norm for RTK-tjenester). RTK står for Real Time
Kinematic og er en satellitpositioneringsteknologi. En posi-
tioneringstjeneste er en tjeneste, der gør brugeren i stand til
at bestemme sin nøjagtige geografiske position. Positione-
ringstjenesten tilbyder brugere, f.eks. landinspektører, land-
mænd og entreprenører, nøjagtige GPS målinger til at un-
derstøtte deres udførelse af deres erhverv. F.eks. kan land-
mænd anvende tjenesten til stedbestemmelse af deres land-
brugskøretøjer, såkaldt maskinstyring, eller landinspektører
kan anvende den til at afsætte skel. På nuværende tidspunkt
benytter de fleste positioneringstjenester sig af den såkaldte
RTK-satellitpositioneringsteknologi, hvorfor den udstedte
vejledning omhandler positioneringstjenester, der gør brug
af denne teknologi. Vejledningen fastsætter ikke-bindende
normer for positioneringstjenester, men såfremt en positio-
neringstjeneste overholder disse normer kan denne efter an-
modning blive registreret af Styrelsen for Dataforsyning og
Effektivisering.
Bekendtgørelse nr. 1676 af 20. december 2013 om matri-
kulære arbejder indeholder en bestemmelse om, at ejen-
domsskel, der registreres i matriklen, kun må stedfæstes ved
hjælp af en RTK-tjeneste, såfremt denne overholder normer
fastlagt af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,
dvs. de normer, der er fastsat i vejledning om RTK-tjenester.
Virksomheder, som ønsker at tilbyde en sådan tjeneste, skal
derfor have deres RTK-tjeneste registreret og skal dermed
overholde normen.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Lovforslagets § 2, stk. 1, viderefører med enkelte sprogli-
ge ændringer de eksisterende regler om geodætisk opmåling
og de nationale geodætiske infrastrukturer. Der er således
ikke nogen ændring i myndighedsopgaven.
Med lovforslagets § 2, stk. 2, foreslås indsat en ny hjem-
mel til, at energi-, forsynings- og klimaministeren efter for-
handling med berørte offentlige myndigheder og private or-
ganisationer kan fastsætte regler for registrerede positione-
ringstjenester.
Positioneringsteknologien finder i dag anvendelse i stadig
flere sammenhænge og udgør en vital del af hverdagen for
mange virksomheder og privatpersoner. Denne udvikling
forventes at fortsætte fremover, bl.a. drevet af den teknolo-
giske udvikling inden for droner og selvkørende biler, og
derfor er det i samfundets interesse, at der kan fastsættes
regler for de positioneringstjenester, der skal registreres. Det
vil være frivilligt for virksomheder, om de vil overholde de
bestemmelser, der fastsættes i bekendtgørelsen, men be-
stemmelserne vil skulle overholdes, hvis virksomhedens po-
sitioneringstjeneste skal registreres.
Hjemlen vil blive anvendt til f.eks. at fastsætte regler om,
at positioneringstjenester på en standardiseret måde skal gi-
ve brugerne oplysninger om eksempelvis positioneringstje-
nestens nøjagtighed og pålidelighed. Udmøntningen af
hjemlen kan potentielt betyde øget anvendelse af positione-
ringsteknologi, fordi større gennemsigtighed vedrørende
vigtige kvalitetsparametre kan nedbryde barrierer for nye
anvendelser af positioneringsteknologi. Endvidere kan en
sådan udmøntning af hjemlen være med til at fremme kon-
kurrence på lige vilkår. En virksomhed, der ønsker at tilbyde
en registreret positioneringstjeneste, kan således lettere vur-
dere, hvilke bestemmelser den skal efterleve, og hvilke be-
tingelser, den skal opfylde, for evt. at få en dispensation fra
reglerne.
I lovforslagets § 3 foreslås, at enkelte af de gældende be-
stemmelser i lov angaaende Geodætisk Instituts trigonome-
triske Stationer m.v. videreføres. Det foreslås i stk. 1, at
energi-, forsynings- og klimaministeren kan erhverve arealer
til fikspunkter og installationer, som er nødvendige for de
nationale geodætiske infrastrukturer. Det foreslås, at mini-
steren kan erhverve arealerne til ejendom eller som en
brugsret til arealet. Ekspropriationsbestemmelsen i den gæl-
dende lov har aldrig været anvendt, og den lovbestemmelse
7
om ekspropriation, der henvises til, blev ophævet i 1957.
Muligheden for ekspropriation foreslås derfor ikke videre-
ført i den nye lov.
Lovforslagets § 3, stk. 2 og 3, er en videreførelse af gæl-
dende ret. Bestemmelserne foreslås videreført for at sikre, at
en installation eller et fikspunkt, der opsættes på en ejen-
dom, beskyttes overfor andre rettigheder. Formålet er at sik-
re, at et fikspunkt eller en installation ikke ødelægges eller
fjernes. Fikspunkter og især installationer har stor betydning
for den geodætiske infrastruktur, og det er ikke muligt at an-
bringe et nyt fikspunkt eller en ny installation på præcis
samme sted, hvis et fikspunkt eller en installation bliver
ødelagt eller fjernet.
Med § 3, stk. 3, foreslås endvidere, at gældende ret videre-
føres, således at en tinglyst brugsret til arealet i form af en
servitut skal respekteres af ejendommens ejer, brugere og
panthavere, uanset hvornår retten over ejendommen er er-
hvervet. Begrundelsen er, at den geodætiske infrastruktur,
herunder fikspunkter og installationer, udgør grundlaget for
kortlægning og infrastrukturen for stedbestemt information.
Det er således forbundet med betydelige samfundsinteresser,
at den geodætiske infrastruktur så vidt muligt ikke udsættes
for driftsforstyrrelser, hvorfor det er væsentligt, at den i ser-
vitutten stiftede brugsret beskyttes bedst muligt eksempelvis
i tilfælde af, at ejendommen går på tvangsauktion.
Gældende ret, om at den, der forsætligt eller groft uagt-
somt udgraver, beplanter, beskadiger eller fjerner en instal-
lation eller et fikspunkt, straffes med bøde, foreslås af sam-
me grund videreført i lovforslagets § 16. Bestemmelsen er
ikke blevet anvendt, men foreslås videreført af hensyn til
den præventive effekt bestemmelsen har i forhold til ejere
og brugere af ejendommene, hvor installationerne eller fik-
spunkterne er placeret. Fikspunkter placeres i øvrigt, så de
er til mindst mulig gene for ejeren af ejendommen, f.eks. på
en husgavl. Bestemmelsen giver alene mulighed for at straf-
fe personer, der forsætligt eller groft uagtsomt ødelægger en
installation eller et fikspunkt. En person, der ved et uheld
ødelægger en installation eller et fikspunkt, vil derfor ikke
kunne straffes med bøde. Dette skyldes, at det ikke bør kun-
ne straffes, hvis ejeren eller brugeren af en ejendom kommer
til at ødelægge en installation eller et fikspunkt under f.eks.
leg. Derimod vil en ejer eller bruger kunne straffes med bø-
de, hvis denne forsætligt undergraver en installation for at
ødelægge den.
Forsætlig udsendelse af radiosignaler med det formål at
blokere et navigationssignal fra eksempelvis en GPS-satellit
(jamming) og udsendelse af falske navigationssignaler med
det formål at vildlede (spoofing) kan udgøre en alvorlig
trussel mod driften af den geodætiske infrastruktur. Imidler-
tid er disse forhold allerede reguleret i lov nr. 260 af 16.
marts 2016 om radioudstyr og elektromagnetiske forhold og
i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af
10. august 2016, hvorfor lovforslagets § 16 ikke indeholder
bestemmelser herom.
Der henvises til lovforslagets §§ 2, 3 og 16 og bemærk-
ningerne hertil.
2.3. Landkortlægning
2.3.1. Gældende ret
De gældende bestemmelser om landkortlægning findes i §
2, stk. 1, nr. 1, i lov om Geodatastyrelsen, hvorefter det er en
statslig myndighedsopgave at landkortlægge, dvs. varetage
opmålingen og kortlægningen af Danmark, Færøerne og
Grønland.
Landkortlægningen er en geografisk stedfæstelse af fysi-
ske objekter på landterritoriet, som opfylder en lang række
formål fra at kunne afgrænse og forsvare landets territoriale
rettigheder, orientere sig i landskabet, bevæge sig fra et sted
til et andet, planlægge og beslutte byudvikling, infrastruktur
og forsyningsnet, til at kunne undersøge og reagere på for-
andringer i det naturlige miljø, etablere et beredskab til at
forebygge skader på liv og ejendom, fremme en effektiv of-
fentlig forvaltning, optimere vækstvilkårene for private virk-
somheder og forbedre befolkningens udfoldelsesmuligheder.
En retvisende kortlægning udgør en af de grundlæggende
byggesten i et moderne samfund, og geografiske data indgår
overalt i de beslutninger, som træffes af myndigheder, virk-
somheder, organisationer og borgere, og i den videnopbyg-
ning, som finder sted på landets universiteter og læreanstal-
ter.
Landkortlægningen omfatter opmåling, indsamling, bear-
bejdning, lagring og distribution af data. På grund af de sta-
dige ændringer i bl.a. landets topografi, udviklingen i såvel
private virksomheders og den offentlig forvaltnings behov
og nye teknologiske muligheder, er landkortlægningen en
stedsevarende opgave med ajourføring og justering af krave-
ne til kvaliteten, organiseringen og præsentationen af data.
Udviklingen er i de senere år gået fra et fokus på kortlæg-
ning med henblik på udgivelse af traditionelle papirkort og
digitale kort til fokus på indsamling, bearbejdning og distri-
bution af stedbestemt information med it-systemer, som un-
derstøtter den offentlige forvaltning. Det har sammen med
ønsket om en effektivisering af selve kortlægningen bl.a.
været drivkraften i GeoDanmark samarbejdet mellem staten
og kommunerne om ajourføring og distribution af en stor
samling af datasæt, som tilsammen udgør de grundlæggende
landkortdata.
GeoDanmark er et samarbejde mellem staten og kommu-
nerne om en grundlæggende landkortlægning af hele Dan-
mark. Samarbejdet er en del af udførelsen af den statslige
myndighedsopgave med at kortlægge Danmark. Samarbej-
det er forankret i en forening, der ledes af en bestyrelse og et
repræsentantskab. Foreningens medlemmer er alle kommu-
nerne og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.
Den daglige drift varetages af et fællessekretariat delt mel-
lem KL og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.
For at sikre den ensartede kortlægning af landet aftales bl.a.
dataspecifikationer, udvikling og drift af systemunderstøttel-
se, ajourføring og distribution af data samt finansiering he-
raf. Samarbejdet skal sikre, at der ligger klare aftaler om
kvalitet, aktualitet og adgang til data til grund for forvaltnin-
gen i kommunerne og staten og for de stedbestemte infor-
8
mationer, der indgår i borger- og virksomhedsrettede tjene-
ster.
Landkortlægningen omfatter også historiske landkort, or-
tofotos (særlige luftfoto) og skråfotos, Danmarks Højdemo-
del m.m., der anvendes til en lang række myndighedsopga-
ver især i relation til arealforvaltning, naturbeskyttelse, fy-
sisk planlægning, skatteforvaltning og vandløbsadministrati-
on. Højdemodellen har sammen med de afledte hydrologi-
ske højdemodeller vist sig uundværlig i arbejdet med bered-
skab mod og forebyggelse af oversvømmelser i forbindelse
med ekstreme vejrsituationer. Højdemodellen anvendes også
i forbindelse med planlægningen og udførelsen af bygge- og
anlægsarbejder og ved arkæologiske forundersøgelser.
Registrene understøtter på denne måde hver for sig og i
forskellige kombinationer en lang række opgaver, som løses
af forskellige offentlige myndigheder, f.eks. vandløbsadmi-
nistration eller kommune- og lokalplanlægning. Til under-
støttelse af de mange og meget forskellige behov samles da-
ta i kortværk, der visualiserer eller præsenterer informatio-
nerne digitalt og målrettet bestemte formål.
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering udfører til-
lige landkortlægningsopgaver for forsvaret og det koordine-
rede myndighedsberedskab og varetager opgaver i relation
til fastlæggelse af Rigsfællesskabets territoriale grænser.
Landkortlægningen indgår som et centralt element i den
fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 og i
Grunddataprogrammet. De fleste af disse data er derfor med
hjemmel i lov om Geodatastyrelsen stillet frit til rådighed,
jf. bekendtgørelse nr. 1430 af 23. december 2012 om fri an-
vendelse af data. Ligeledes er landkortdata om Grønland
stillet frit til rådighed, jf. bekendtgørelse nr. 1796 af 18. de-
cember 2015 om fri anvendelse af data om Grønland.
De stedbestemte informationer, der er resultatet af kort-
lægningen, og de bagved liggende registre stilles offentligt
til rådighed gennem Styrelsen for Dataforsyning og Effekti-
viserings distributionssystemer, f.eks. Kortforsyningen, jf.
også nedenfor under pkt. 2.7.1. om adgang til data og 2.8.1.
om distribution af data, kan indeholde personoplysninger,
hvorfor bestemmelserne i persondataloven skal overholdes
både ved styrelsens første behandling af data og ved efter-
følgende behandlinger af data, jf. nedenfor under pkt. 2.7.1.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Lovforslagets § 4 vil videreføre gældende ret om vareta-
gelsen af landkortlægning af Danmark, Færøerne og Grøn-
land. Det foreslås således, at energi-, forsynings- og klima-
ministeren får ansvaret for myndighedsopgaven med at va-
retage landkortlægningen. Ministeren skal endvidere etable-
re, drive og videreudvikle de til kortlægningen hørende data,
registre og kortværk.
I lovforslagets § 4, stk. 2, foreslås indsat en ny hjemmel til
energi-, forsynings- og klimaministeren til efter forhandling
med berørte myndigheder at fastsætte regler for de registre,
som ministeren har ansvaret for, herunder Danmarks Højde-
model, ortofotos eller Danske Stednavne. Ministeren kan
fastsætte regler om bl.a. indberetningen til registrene eller
ajourføring af de indberettede data, eller hvilket format data
skal have. Hjemlen vil især blive anvendt i forbindelse med
Grunddataprogrammet for at sikre bedre data og større aktu-
alitet af disse data, sådan at det kan sikres, at data kan sam-
menstilles. Dette vil øge nytteværdien af data og gøre dem
mere aktuelle at anvende.
Hjemlen kan efter aftale med kommunerne også udnyttes
til at fastsætte regler for de registre, som er omfattet af Geo-
Danmark samarbejdet om kortlægning af Danmark.
Der henvises til lovforslagets § 4 og bemærkningerne her-
til.
2.4. Opmåling og fremstilling af søkort og tilladelse til at
opmåle i farvandene omkring Danmark, Færøerne og
Grønland
2.4.1. Gældende ret
De gældende bestemmelser om myndighedsopgaverne for
søopmåling og fremstilling af søkort og tilladelse til at op-
måle i farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland
findes i § 2, stk. 1, nr. 1, og §§ 4, 4 a og 7 a i lov om Geoda-
tastyrelsen.
Opgaven med at kortlægge og fremstille søkort over far-
vandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland blev ved
kongelig resolution af 10. september 1987 overført til det
daværende Boligministerium, da Søkortarkivet blev flyttet
til Kort- og Matrikelstyrelsen ved dannelsen af denne styrel-
se. Myndighedsopgaven omfatter fremstilling og vedligehol-
delse af søkort, beregnet til at sejle efter, over farvandene.
Opgaven med at opmåle farvandene blev overført til Kort-
og Matrikelstyrelsen ved kongelig resolution af 3. oktober
2011, hvor Farvandsvæsenet blev nedlagt, og dets opgaver
blev overført til andre myndigheder. Indtil oktober 2011 le-
verede Farvandsvæsenet de opmålte dybdedata til Kort- og
Matrikelstyrelsen, hvorefter styrelsen fremstillede de offici-
elle søkort med dybder (lodskud) og dybdekurver m.m.
Ifølge kapitel V, regel 2, i International Convention for
the Safety of Life at Sea, herefter kaldet SOLAS-konventio-
nen, som Danmark har tiltrådt, defineres et søkort eller nau-
tisk publikation som et specielt fremstillet kort eller bog el-
ler en specielt udarbejdet database, hvorfra et sådant kort el-
ler bog kan uddrages, som er udstedt officielt af eller efter
bemyndigelse fra en regering, et autoriseret hydrografisk
kontor eller en anden relevant regeringsinstitution, og som
er udarbejdet med henblik på at opfylde kravene til maritim
navigation. Et søkort kan være et papirsøkort eller et elek-
tronisk søkort.
I samme kapitels regel 9 er det fastsat, at myndighederne
skal opmåle statens søterritorium, fremstille og udgive sø-
kort og andre nautiske publikationer, udgive søkortrettelser
eller Efterretninger for Søfarende, så søkort og nautiske
publikationer kan ajourføres, og levere datahåndteringssy-
stemer, der kan understøtte opgaverne. Efter De Forenede
Nationers havretskonvention, jf. bekendtgørelse nr. 17 af 21.
juli 2005, artikel 22 er kyststaten forpligtet til at offentliggø-
re sejlruter og trafiksepareringer i behørigt offentliggjorte
søkort. Endelig er det i henhold til Udenrigsministeriets be-
kendtgørelse nr. 242 af 21. april 1999 om afgrænsning af
9
Danmarks søterritorium Geodatastyrelsens opgave at indfø-
re basislinjer og ydergrænser for det ydre territorialfarvand i
søkortene.
Efter § 4, stk. 1, i lov om Geodatastyrelsen har Geodata-
styrelsen som led i ansvaret for fremstilling af søkort over
farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland eneret
til denne opgave. Eneretten er i sin tid givet til Søkortarki-
vet.
Baggrunden for eneretten til at fremstille søkort er først og
fremmest sejladssikkerheden. Formålet er at sikre, at farvan-
dene omkring Danmark, Færøerne og Grønland opmåles, at
der fremstilles søkort, og at søkortene ajourføres med hjælp
fra relevante myndigheder, der skal indberette oplysninger
til brug for ajourføringen. Eneretten vil samtidig sikre, at al-
le fartøjer sejler på ensartede, officielle og ajourførte søkort.
Søkortmyndigheden, som i Danmark er Geodatastyrelsen,
skal kortlægge alle dele af kyststatens farvande. Søkortmyn-
digheden kan dog prioritere sin indsats der, hvor det er vig-
tigst, at der bliver målt op og fremstillet ajourførte søkort,
eller hvor søkortmyndighederne er forpligtet til at måle op
og ajourføre søkortene. Helcom deklarationen, der gælder
for Østersøen, er et eksempel på en sådan forpligtelse.
Geodatastyrelsens søkort er beskyttet af ophavsret og end-
videre stedsevarende beskyttet i plakat nr. 4000 ang. efter-
stikning af søkort fra 1816, jf. ophavsretslovens § 92. Dette
er blevet fastslået i Højesterets dom af 6. februar 2014, jf.
Ugeskrift for Retsvæsen 2014, s. 1396ff.
Geodatastyrelsen indgår i en række internationale samar-
bejder på området for at sikre, at arbejdet med at fremstille
søkort bliver standardiseret, så det bliver lettere at anvende
søkort på skibe og sikre større sikkerhed under sejladsen.
For eksempel vedtager International Hydrographic Organi-
zation (IHO) internationale symboler og standarder til sø-
kort, som derved kan gøre det lettere at forstå og anvende et
søkort, fordi symbolet bruges i alle internationale søkort,
uanset hvilken kyststat det internationale søkort er udgivet
af.
Geodatastyrelsen har ansvaret for at offentliggøre Søkor-
trettelser og andre nautiske publikationer. Søkortrettelser
udgives og indeholder de vigtigste rettelser, som brugere af
søkort selv kan indføre i deres søkort, og de bruges til at op-
datere de elektroniske søkort. Når rettelserne er blevet for
omfattende eller mange, eller en enkelt rettelse er så omfat-
tende, at det ikke er forsvarligt at udsende den som en rettel-
se, udgives der en ny udgave af søkortet, og den tidligere
udgave bliver annulleret. De nautiske publikationer skal
hjælpe de sejlende med at sejle sikkert, f.eks. Den danske
Havnelods, som indeholder oplysninger om danske havne.
For at sikre at Geodatastyrelsen til brug for fremstillingen
og opdateringen af søkort kan få oplysninger om relevante
aktiviteter i farvandene, er det i bekendtgørelse nr. 1351 af
29. november 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørar-
bejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande en bestem-
melse om, at den ansvarlige for en aktivitet skal indberette
informationer og tegningsmateriale til styrelsen, når en akti-
vitet medfører, at officielle søkort, havneplaner eller beskri-
velser i nautiske publikationer må opdateres. Ligeledes er
der i vejledning nr. 6 af 23. januar 2002 om inddæmning og
opfyldning på søterritoriet en bestemmelse om, at der skal
indsendes materiale til styrelsen, når arbejdet er færdigt.
I overensstemmelse med SOLAS konventionens kapitel 5,
regel 9 og havretskonventionen er det tillige i § 4, stk. 1, i
lov om Geodatastyrelsen fastsat, at Geodatastyrelsen kan
gennemføre søopmåling, der er en systematisk indsamling af
dybder og informationer om havbunden, til brug for produk-
tionen af søkort over farvandene omkring Danmark, Færøer-
ne og Grønland. Farvandene omfatter søterritoriet og den
eksklusive økonomiske zone, ved Færøerne indtil videre dog
kun søterritoriet. Den praktiske del i forbindelse med plan-
lægningen og gennemførelsen af søopmålingen bliver udført
i samarbejde med Forsvarsministeriet i henhold til den gæl-
dende driftsaftale mellem parterne, hvoraf det fremgår, at
Geodatastyrelsen har ansvaret for søopmåling og kortlæg-
ning, og at Forsvarsministeriet stiller opmålingsskibe og
personale til rådighed for søopmålingen.
Ifølge § 4, stk. 2, i lov om Geodatastyrelsen kan Geodata-
styrelsen efter udtalelse fra Forsvarsministeriet bemyndige
andre til på styrelsens vegne at gennemføre søopmåling med
henblik på styrelsens fremstilling af søkort. Hjemlen er ble-
vet anvendt til at tillade et firma på Færøerne at søopmåle
farvandene omkring Færøerne til brug for styrelsens frem-
stilling af søkort.
Geodatastyrelsen har siden 2011 haft opgaven med at give
skibe tilladelse til søopmåling i farvandene omkring Dan-
mark, Færøerne og Grønland til andre formål end kortlæg-
ning. Dette kan for eksempel være opmåling i forbindelse
med anlæg af havne, brobyggeri eller opførelse af vindmøl-
ler på havet. Skibe, der ønsker at opmåle i farvandene om-
kring Danmark, Færøerne og Grønland skal derfor ansøge
om dette. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om for-
målet med opmålingen. Loven indeholder en hjemmel til
energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler
om ansøgningens udformning og vilkår, der kan knyttes til
tilladelser. Hjemlen er ikke blevet anvendt. I stedet har sty-
relsen fastsat retningslinjer for ansøgningen. Styrelsen ind-
henter en udtalelse fra Forsvarsministeriet, før den enkelte
tilladelse gives. Dette er en videreførelse af praksis, der
stammer tilbage fra Farvandsvæsenet.
Havnemyndigheder, der selv varetager opmålingen af
havnens områder, kan gøre dette uden særlig tilladelse.
Statslige myndigheder, som foretager søopmåling i forbin-
delse med deres myndighedsudøvelse, kan tillige gøre dette
uden tilladelse. Opmålingen skal indberettes, hvis det skal
være en del af ajourføringen af søkort. Havnemyndigheder-
nes regelmæssige opmålinger i forbindelse med oprensning
skal derimod ikke indberettes.
Afgørelser om tilladelser til opmåling kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Endelig er der i § 7 a i lov om Geodatastyrelsen indsat en
bødebestemmelse, hvorefter den, der ikke indhenter en tilla-
delse til søopmåling, før en sådan bliver sat i gang, kan
straffes med bøde. Dette skyldes statens højhedsret til søter-
10
ritoriet og statens interesse i at vide, hvilke skibe der opmå-
ler i farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland,
og hvor søopmålingen finder sted.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Lovforslagets §§ 5-7 og § 17 indeholder bestemmelser om
søopmåling, kortlægning af farvandene omkring Danmark,
Færøerne og Grønland og tilladelse til søopmåling og vide-
refører i det væsentligste gældende ret. Der foreslås, jf. ne-
denfor, dog indsat to nye hjemler, hvorefter energi-, forsy-
nings- og klimaministeren kan fastsætte regler om registre, §
5, stk. 3, og indberetning af informationer og tegninger af
områder omfattet af aktiviteter i farvandene, § 5, stk. 4.
Med lovforslagets § 5, stk. 1, foreslås, at gældende ret vi-
dereføres. Energi-, forsynings- og klimaministeren skal såle-
des varetage kortlægningen af de danske, færøske og grøn-
landske farvande, hvilket betyder, ministeren skal sikre, at
der fremstilles søkort over farvandene omkring Danmark,
Færøerne og Grønland, og at statens forpligtelser om frem-
stilling af søkort og indholdet i søkort i henhold til SOLAS
konventionen og havretskonventionen overholdes, jf. oven-
for under 2.4.1. om gældende ret. Ministeren skal endvidere
etablere, drive og videreudvikle de til kortlægningen høre-
nde data, registre, f.eks. dybdedatabasen, og kortværk, f.eks.
søkort.
Endvidere foreslås det i § 5, stk. 2, at gældende ret, hvor-
efter energi-, forsynings- og klimaministeren har eneret til
fremstilling af søkort, videreføres. I henhold til SOLAS-
konventionen skal alle skibe sejle på basis af søkort, der er
et kort fremstillet af eller på vegne af søkortmyndigheden,
jf. ovenfor under pkt. 2.4.1. Alle skibe er derfor i henhold til
konventionen forpligtet til at sejle på basis af de søkort, som
energi-, forsynings- og klimaministeren fremstiller.
Eneretten til at fremstille søkort skyldes først og fremmest
hensynet til sejladssikkerheden. Energi-, forsynings- og kli-
maministeren skal sikre, at farvandene omkring Danmark,
Færøerne og Grønland opmåles, at der fremstilles søkort, og
at søkortene ajourføres. Det skal endvidere sikres, at andre
myndigheder indberetter oplysninger til brug for ajourførin-
gen af søkort. Eneretten sikrer også, at fartøjer sejler på ens-
artede, officielle og ajourførte søkort. Dette gælder også for
de farvande, der ikke besejles ofte, og hvor der derfor ikke
er noget stort indtægtsgrundlag for fremstillingen af søkort,
f.eks. farvandene omkring Færøerne og Grønland. Eneretten
bidrager således også til at sikre dækning af omkostningerne
hertil. Eneretten til fremstilling af søkort er også begrundet i
beskyttelsen af statens højhedsret og interesse i at undgå
fremmede magters søopmåling af de danske farvande.
Energi-, forsynings- og klimaministeren indgår i en række
internationale samarbejder på området for at sikre, at arbej-
det med at fremstille søkort forbliver standardiseret, så det
bliver lettere at anvende søkort på skibe over alt i verden og
sikre større sejladssikkerhed. For eksempel vedtager Inter-
national Hydrographic Organization (IHO) internationale
symboler og standarter til søkort, som derved kan gøre det
lettere at forstå og anvende et søkort, fordi symbolet og
standarden bruges i alle internationale søkort, uanset hvilken
kyststat søkortet er udgivet af. Det foreslås i lovforslagets §
11, stk. 2, at ministeren som led i sin samordningsbeføjelse
kan samarbejde med internationale organisationer om fast-
læggelsen af standarder osv. Det forventes, at ministeren vil
bruge denne hjemmel i dette arbejde.
I lovforslagets § 5, stk. 3, foreslås indsat en ny hjemmel til
energi-, forsynings- og klimaministeren, hvorefter ministe-
ren kan fastsætte regler om registre efter forhandling med
berørte myndigheder. Bestemmelsen kan anvendes til at
fastsætte regler om f.eks. dybdedatabasen, der er en databa-
se over dybder i farvandene og øvrige søkortrelevante regi-
stre.
Bestemmelsen foreslås indsat, fordi der kan være behov
for at ensrette de indberetninger, ministeren skal modtage,
for at data kan sammenstilles, og sejladssikkerheden kan
øges. Hjemlen forventes at blive anvendt til at fastsætte reg-
ler om dataformat eller lignende for data, der skal registreres
i de berørte registre. Reglerne i bekendtgørelsen vil blive
fastsat efter forhandling med de myndigheder, der kan blive
berørt af bestemmelserne.
I lovforslagets § 5, stk. 4, foreslås indsat en hjemmel til
energi-, forsynings- og klimaministeren, hvorefter den, der
udfører aktiviteter i farvandene omkring Danmark, Færøer-
ne og Grønland skal indlevere data og tegninger over områ-
det, hvor aktiviteten er udført, til ministeren til brug for
fremstillingen af søkort. Forpligtelsen til at indberette data
og tegninger findes allerede i dag med henblik på opdatering
af søkort af hensyn til sejladssikkerheden. Forslaget sigter
alene mod, at hjemmelsgrundlaget til at sikre offentligheden
adgang til nøjagtige informationer om aktiviteter i farvande-
ne udvides til også at omfatte hensynet til etablering af tvær-
offentlige forvaltningsgrundlag. Men hjemlen kan også an-
vendes, hvis ministeren har behov for at fastsætte regler om
indberetning til fremstilling af søkort, såfremt bekendtgørel-
sen eller vejledningen bliver ændret eller ophævet, og for-
pligtelsen til at indberette til ministeren derved ophæves.
Med lovforslagets § 6, stk. 1, foreslås gældende ret videre-
ført, således at det er energi-, forsynings- og klimaministe-
ren, der skal varetage myndighedsopgaven med at foretage
søopmåling af farvandene omkring Danmark, Færøerne og
Grønland i samarbejde med Forsvarsministeriet. Farvandene
omfatter søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone,
ved Færøerne indtil videre dog kun søterritoriet. Planlægnin-
gen og gennemførelsen af søopmålingen vil fortsat blive ud-
ført i samarbejde med Forsvarsministeriet i henhold til den
gældende driftsaftale mellem parterne.
Det foreslås endvidere i § 6, stk. 2, at den gældende rets-
stilling om, at ministeren efter udtalelse fra Forsvarsministe-
riet kan bemyndige andre til at gennemføre søopmåling med
henblik på ministerens fremstilling af søkort, videreføres.
Bestemmelsen er hidtil kun blevet anvendt til at bemyndige
et færøsk firma at måle op til brug for Geodatastyrelsens
kortlægning af farvandene omkring Færøerne.
Med lovforslagets § 7, stk. 1, foreslås gældende ret videre-
ført, således at et skib, der ønsker at opmåle i danske, færø-
ske og grønlandske farvande til andre formål end fremstil-
11
ling af søkort, skal indhente en tilladelse til dette hos ener-
gi-, forsynings- og klimaministeren. Ansøgningen skal inde-
holde oplysninger om formålet med opmålingen. Det fore-
slås derfor, at der i stk. 3 indsættes en bemyndigelse til mi-
nisteren til at fastsætte regler om ansøgningernes udform-
ning og om vilkår, der kan knyttes til tilladelser. Der vil
fortsat skulle indhentes en udtalelse fra Forsvarsministeriet,
før den enkelte tilladelse gives. Dette er en videreførelse af
praksis.
Hjemlen i § 7, stk. 3, kan anvendes til at fastsætte regler,
der svarer til de retningslinjer, der i dag er gældende og var
gældende, da Farvandsvæsenet gav tilladelse til søopmåling
til andre formål end kortlægning. Hjemlen er indtil nu kun
blevet anvendt til at fastsætte retningslinjer for ansøgninger-
ne. Hvis hjemlen bliver udmøntet, forventes det, at det er de
gældende retningslinjer, der bliver indsat i en bekendtgørel-
se.
Det foreslås i § 7, stk. 2, at gældende ret om, at en kopi af
opmålingsdataene skal indberettes til energi-, forsynings- og
klimaministeren, når søopmålingen er afsluttet, videreføres.
Begrundelsen for dette er, at disse data kan anvendes til
kortlægning af de danske, færøske og grønlandske farvande.
Havnemyndigheder, der selv varetager opmålingen af
havnens områder, kan fortsat gøre dette uden særlig tilladel-
se. Dette skyldes, at havneområder i Danmark ikke betragtes
som en del af gennemsejlingsfarvandene, og at havnemyn-
dighederne selv har ansvar for, at havnens dybder vedlige-
holdes og opmåles. Statslige myndigheder, som foretager
søopmåling i forbindelse med deres myndighedsopgaver, vil
endvidere fortsat kunne gøre dette uden tilladelse. Opmålin-
gen vil fortsat skulle indberettes til energi-, forsynings- og
klimaministeren efter endt opmåling. Havnemyndigheden
vil dog fortsat kunne opmåle til brug for oprensning i havne-
området, uden at dette skal indberettes til ministeren.
Baggrunden for, at der kræves tilladelse til at opmåle i far-
vandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland, er sik-
kerhedsmæssige hensyn, idet der er områder i farvandene,
hvor særlige nationale beskyttelsesinteresser gør sig gælden-
de. Hertil kommer statens højhedsret til søterritoriet, statens
forpligtelse til og eneret til at fremstille søkort, og statens in-
teresse i at vide, hvilke skibe der opmåler i farvandene om-
kring Danmark, Færøerne og Grønland, og hvor opmålin-
gerne finder sted.
Endelig foreslås det, at lovforslagets § 17 viderefører gæl-
dende ret om, at enhver, der foretager søopmåling uden en
tilladelse, kan straffes med bøde. En virksomhed vil således
kunne straffes med bøde selv ved simpel uagtsomhed. Dette
skyldes, at det er vigtigt, at staten får oplysninger om, hvilke
skibe der opmåler i de danske, færøske og grønlandske far-
vande, før skibene begynder på søopmålingen, så skibet kan
standses, hvis området indeholder nationale beskyttelsesin-
teresser, jf. ovenfor bemærkningerne til § 7. Bestemmelsen
har endnu ikke været anvendt, men foreslås videreført
uændret, for at sikre at virksomheder, der ønsker at opmåle i
danske, færøske og grønlandske farvande, ansøger om tilla-
delse, før de opmåler i farvandene. Dette vil være med til at
sikre, at myndighederne bliver orienteret, før skibe begynder
på en søopmåling, så staten kan beskytte sine nationale be-
skyttelsesinteresser og vil få viden om, hvilke skibe der op-
måler i farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grøn-
land, og hvor de opmåler.
Det foreslås i § 18, stk. 2, at gældende ret, om at Geodata-
styrelsens afgørelser om tilladelser til opmåling ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, videreføres.
Gældende ret videreføres som en hjemmel til energi-, forsy-
nings- og klimaministeren om, at ministeren kan afskære
den administrative klageadgang, såfremt opgaven med at gi-
ve tilladelse til søopmåling delegeres til en styrelse. Begrun-
delsen for at afskære klageadgangen er, at en tilladelse kun
vil blive givet, hvis opmålingen eller formålet med opmålin-
gen ikke er i strid med nationale beskyttelsesinteresser,
hvorfor der indhentes en udtalelse fra Forsvarsministeriet.
Dette betyder, at en klageadgang vil være formel, men uden
en reel prøvelse, fordi ministeren vil tage udgangspunkt i
den udtalelse, som Forsvarsministeriet har givet.
Der henvises til lovforslagets §§ 5-7 og 17 og § 18, stk. 2,
og bemærkningerne hertil.
2.5. Infrastrukturen for stedbestemt information
2.5.1. Gældende ret
Infrastrukturen for stedbestemt information defineres som
»de standarder, teknologier, politikker og aftaler, der er rele-
vante for at indsamle, bearbejde, lagre, distribuere og øge
nytten af stedbestemt information«. Infrastrukturen udgør
således rammebetingelserne for håndteringen af stedbestem-
te data.
Målet for det tværoffentlige samarbejde om videreudvik-
ling af infrastrukturen er at nyttiggøre stedbestemte informa-
tioner, ved at data bringes til at kunne bidrage til en sam-
menhængende digitalisering på tværs af den offentlige sek-
tor, bedre kvalitet og effektivitet i den offentlige opgaveva-
retagelse, bedre beslutningsgrundlag og forbedrede ramme-
vilkår og innovationsmuligheder for virksomhederne og bor-
gerne.
Vedtagelsen af generelle bestemmelser i lov om infra-
struktur for geografisk information, som gennemfører direk-
tivet om opbygning af en infrastruktur for geografisk infor-
mation i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) i 2008, imø-
dekom de efterfølgende års markant øgede politiske fokus
på digitale løsningers potentiale for økonomisk vækst og ef-
fektiv offentlig forvaltning. En forudsætning for en vellyk-
ket digitalisering af den offentlige sektor er pålidelige data
og en sammenhængende infrastruktur for geografisk infor-
mation. Hovedformålet med lov om infrastruktur for geogra-
fisk infrastruktur er at gennemføre direktivet om infrastruk-
tur for geografisk infrastruktur i EU, men loven indeholder
tillige supplerende bestemmelser, som understøtter opbyg-
ningen af infrastrukturen for stedbestemt information i Dan-
mark.
Bestemmelserne om infrastruktur for stedbestemt infor-
mation findes i § 3, stk. 2, i lov om Geodatastyrelsen og i §
1, stk. 2, § 3, stk. 3, og § 9 i lov om infrastruktur for geogra-
fisk information.
12
Gældende ret giver energi-, forsynings- og klimaministe-
ren hjemmel til at fastsætte regler om, hvilke geodatasæt der
er omfattet af loven, om tekniske ordninger for interoperabi-
litet og harmonisering af geodatasæt og tjenester samt hjem-
mel til at fastsætte regler om, hvilke geodatasæt der kan an-
vendes af den offentlige forvaltning som fælles grundlag for
fællesoffentlige administrationsgrundlag. Styrelsen for Da-
taforsyning og Effektivisering har ansvaret for infrastruktu-
ren for geografisk information.
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og Geoda-
tastyrelsen deltager aktivt i forbindelse med udviklingen og
gennemførelsen af en række fællesoffentlige initiativer både
med henblik på at indsamle, bearbejde og distribuere stedbe-
stemt information i infrastrukturen, men også på at udvikle
de it-systemer, tjenester, aftaler og beslutningsstrukturer,
som er nødvendige for at kunne stille velfungerende, effekti-
ve, kvalitetssikrede og pålidelige digitale tjenester til rådig-
hed for den tværoffentlige opgavevaretagelse, herunder også
tjenester, der er målrettet virksomheder og borgere.
Udviklingen af infrastrukturen for stedbestemt informati-
on sker bl.a. som en integreret del af:
– Det tætte samarbejde med landets kommuner om tilveje-
bringelse af grundlæggende landkortdata organiseret i
GeoDanmark.
– Grunddataprogrammet, som bl.a. omfatter fri adgang til
geografiske data, modernisering af ejendomsdata, adres-
ser, stednavne og administrative grænser, en ny højde-
model, vandforvaltningsdata, nye hydrologiske højde-
modeller og fælles distribution af offentlige grunddata.
– Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som for pe-
rioden 2016-2020 bl.a. omfatter infrastruktur for positio-
nerings- og navigationsdata, fælles data om terræn, kli-
ma og vand og udveksling af data om nedgravet infra-
struktur.
– Samarbejdet mellem de maritime myndigheder om etab-
lering af en infrastruktur for marine stedbestemte infor-
mationer – Marin Spatial Data Infrastructure (Marin
SDI).
– Opbygningen af den nationale infrastruktur for stedbe-
stemt information, som Danmark er forpligtet til i hen-
hold til direktivet om opbygning af en infrastruktur for
geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (In-
spire-direktivet).
Der er også etableret samarbejder om temaspecifikke in-
frastrukturer, som understøtter tværoffentlige opgaver, her-
under et samarbejde mellem forsvaret, Politiet, Geodatasty-
relsen og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering om
anvendelse af geodata i det koordinerede myndighedsbered-
skab og det ovennævnte samarbejde mellem de 12 myndig-
heder, som har opgaver på det marine område. F.eks. er for-
målet med en Marin SDI at sikre, at myndighederne anven-
der de samme data og i øvrigt distribuerer deres data, så man
kan få adgang hertil og på en sådan måde, at data kan sam-
menstilles alt efter behovet.
I EU danner Inspire-direktivet rammen for opbygningen
af en fælles europæisk infrastruktur for stedbestemt infor-
mation til gavn for både den offentlige og private sektor. Di-
rektivet er et miljødirektiv, og det er afgrænset til at omfatte
de i direktivets bilag nævnte datasæt, der har betydning for
miljøpolitikken i EU.
Danmark deltager også i andre internationale samarbejder
om udvikling af infrastrukturer for stedbestemt information
bl.a.:
– Arctic Spatial Data Infrastructure (Arctic SDI), som bl.a.
understøtter arbejdet i Arktisk Råd
– United Nations Global Geospatial Information Manage-
ment (UN-GGIM), som skal understøtte FN’s globale
operationer og initiativer, herunder 2030 Dagsordenen
for Bæredygtig Udvikling.
– International Organization for Standardization (ISO) og
Open Geospatial Consortium (OGC), der som standardi-
seringsorganisationer fremmer mulighederne for udveks-
ling og anvendelse af data.
– International Hydrographic Organization (IHO), der har
nedsat en række arbejdsgrupper vedr. harmonisering,
standardisering og infrastruktur for marine data.
For at fremme en dialog om centrale problemstillinger for
videreudviklingen af infrastrukturen for stedbestemt infor-
mation har energi-, forsynings- og klimaministeren efter §
10 i lov om infrastruktur for geografisk information nedsat
det såkaldte samordningsudvalg. Udvalget, der er sammen-
sat af medlemmer fra stat, kommuner, regioner, videnskabs-
institutioner og geodatabranchen, rådgiver ministeren om
den strategiske retning for infrastrukturens videreudvikling.
Samordningsudvalgets møder, der holdes 3-4 gange om året,
er en central kanal for drøftelser af politiske og strategiske
emner i forhold til de fællesoffentlige digitaliseringsstrategi-
er og regeringspolitikker med geodata-vinkler samt i spørgs-
mål om opbygningen af den geografiske infrastruktur i EU.
Samordningsudvalget har ligeledes en formaliseret mulig-
hed for dialog med andre sektorudvalg om strategiske tiltag.
Sådanne drøftelser kan være afgørende for nyttiggørelse af
geodata.
Til infrastrukturen hører de registre, der bidrager til at
sammenstille data på tværs af myndigheder og dermed øge
datas nytteværdi. Regler herom findes § 1, stk. 2, og §§ 4 b
og 4 c i lov om Geodatastyrelsen og i § 9 i lov om infra-
struktur for geografisk information. Styrelsen for Dataforsy-
ning og Effektivisering har bl.a. ansvaret for registrene Dan-
marks Administrative Geografiske Inddelinger (DAGI) og
Danske Stednavne. DAGI er et register, hvori forskellige
grænser og inddelinger i landet registreres, f.eks. sogne,
kommuner, valgdistrikter og postnummerområder. Inddelin-
gerne fastsættes i samarbejde med andre offentlige myndig-
heder. Danske Stednavne er et register over stednavne i lan-
det og afgrænsningen af områder. Indmeldingen af navne til
registret sker oftest i et samarbejde med andre myndigheder.
Bestemmelserne om stedbestemt infrastruktur skal ses i
sammenhæng med samordningsbeføjelsen i § 3 i lov om
Geodatastyrelsen, som omfatter ansvaret for og bemyndigel-
sen til at koordinere og fastlægge standarder og normer for
offentlig opmåling og kortlægning og af anden offentlig re-
gistrering af stedbestemte oplysninger i Danmark, jf. neden-
for under pkt. 2.6.1.
13
2.5.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Bestemmelserne om infrastruktur for stedbestemt infor-
mation findes i § 1, stk. 2, § 3, stk. 3, og § 9 i lov om infra-
struktur for geografisk information og i § 2, stk. 1, nr. 3, i
lov om Geodatastyrelsen.
Det foreslås i § 8, stk. 1, at energi-, forsynings- og klima-
ministeren har ansvaret for at forestå og varetage koordinati-
onen af infrastrukturen for stedbestemt information, således
forstået at ministeren har ansvaret for at forestå udviklingen
af rammerne for infrastrukturen i et samarbejde med de
mange aktører, der bidrager til infrastrukturen med data, tje-
nester og værktøjer, og anvenderne. Dette er en videreførel-
se af gældende ret i § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om Geodatastyrel-
sen.
I § 8, stk. 2, foreslås det, at et rådgivende udvalg skal bistå
energi-, forsynings- og klimaministeren i overvågningen, vi-
dereudviklingen og koordinationen af infrastrukturen. Det
rådgivende udvalg vil blive nedsat, så det som minimum op-
fylder betingelserne for det samordningsudvalg, der er ned-
sat efter § 10 i lov om infrastruktur for geografisk informati-
on, herunder også i dets sammensætning af medlemmer.
Formålet er, at udvalget kan varetage opgaverne også efter
denne lov, herunder bistå ministeren ved kontakten til Kom-
missionen i forbindelse med opbygningen af Den Europæ-
iske Unions infrastruktur for geografisk information. Det
rådgivende udvalgs arbejdsopgaver og sammensætning vil
fremgå af dets forretningsorden. Der er tale om videreførel-
se af gældende ret.
Det foreslås endvidere i § 8, stk. 3, at energi-, forsynings-
og klimaministeren kan nedsætte og indgå i andre udvalg og
samarbejder om etablering og drift af sektor- og temaspeci-
fikke infrastrukturer for stedbestemt information. Ministeren
kan f.eks. indgå i de udvalg og samarbejder, der udspringer
af de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier, samarbejder
om f.eks. det koordinerede myndighedsberedskab, en infra-
struktur for marin stedbestemt information og GeoDanmark
samarbejdet med kommunerne. Baggrunden for bestemmel-
sen er, at infrastrukturen eller dele heraf kun kan opbygges i
et tæt samarbejde med andre myndigheder. Der er tale om
videreførelse af gældende praksis.
I lovforslagets § 9, stk. 1, foreslås, at energi-, forsynings-
og klimaministeren kan iværksætte initiativer, som vide-
reudvikler infrastrukturen for stedbestemt information bl.a.
med det formål at fremme interoperabilitet og nyttiggørelse
af data. I § 9, stk. 2, foreslås det, at ministeren kan fastsætte
regler for udformningen og anvendelsen af stedbestemte in-
formationer, som indgår i fællesoffentlige administrations-
grundlag. Bestemmelsen er en præcisering af en eksisteren-
de bestemmelse i § 9 i lov om geografisk infrastruktur,
hvorefter ministeren efter forhandling med relevante mini-
stre, kan fastsætte regler om, hvilke geodatasæt der kan an-
vendes af den offentlige forvaltning som grundlag for digital
forvaltning, og i § 3, stk. 2, i lov om Geodatastyrelsen, hvor-
efter der efter forhandling med berørte offentlige myndighe-
der og private organisationer kan fastlægges standarder og
normer for gennemførelsen af offentlig opmåling og kort-
lægning og af anden offentlig registrering af stedbestemte
informationer.
Den foreslåede § 9, stk. 2, vil medvirke til, at aftaler i for-
bindelse med de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier,
herunder om grunddata og tværoffentlige forvaltningssyste-
mer, kan udmøntes i bestemmelser. Dette kan bl.a. være be-
stemmelser om obligatorisk anvendelse af datasæt, fastsæt-
telse af standarder for data, herunder metadata, og tjenester,
datakvalitet eller -ajourføring, om adgang til data og infor-
mationer og serviceniveau for distribution. Formålet er at
sikre troværdighed og pålidelighed omkring de data og sy-
stemer, som danner fundamentet for fællesoffentlige admi-
nistrationsgrundlag, og en effektiv udnyttelse af de offentli-
ge ressourcer og gennem interoperabilitet sikre, at data og
informationer kan sammenstilles og dermed øge nytteværdi-
en af disse.
I lovforslagets § 10 videreføres gældende ret om registre,
som er af væsentlig betydning for infrastrukturen for stedbe-
stemt information. Lovforslagets § 10, stk. 1, præciserer, at
de registre, som er omfattet af kortlægningsopgaverne i hen-
hold til loven, også omfatter registre, der gør det muligt at
sammenstille forskellige datasæt som f.eks. Danmark Admi-
nistrative Geografiske Inddeling (DAGI), Danske Stednav-
ne, registret over faste ejendommes ejere og registret over
faste ejendommes beliggenhedsadresse. Bestemmelsen giver
energi-, forsynings- og klimaministeren hjemmel til at etab-
lere, drive og videreudvikle sådanne registre.
I § 10, stk. 2, foreslås det at indsætte bestemmelserne fra
§§ 4 b og 4 c i lov om Geodatastyrelsen om registret over
faste ejendommes ejere (Ejerfortegnelsen) og registret over
faste ejendommes beliggenhedsadresse (Beliggenhedsregis-
tret), som giver energi-, forsynings- og klimaministeren
hjemmel til at fastsætte regler vedrørende de to registre. Be-
stemmelserne er vedtaget ved lov nr. 80 af 24. januar 2017
om ændring af lov om udstykning og anden registrering i
matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og
forskellige andre love (effektivisering af ejendomsregistre-
ring og -forvaltning m.v.). Bestemmelserne omfatter en
hjemmel til at fastsætte nærmere regler om validering,
ajourføring og indberetning til Ejerfortegnelsen og hjemmel
til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens mulighed
for at tildele en fast ejendom en anden beliggenhedsadresse
end den, der fremgår af Beliggenhedsregistret.
Efter lovforslagets § 10, stk. 3, kan energi-, forsynings- og
klimaministeren efter forhandling med berørte myndigheder,
som f.eks. kommunerne, regionerne og de konkret berørte
statslige styrelser, fastsætte regler om registre omfattet af
stk. 1, herunder myndigheders indberetning til registrene,
hvordan indberetning skal finde sted, og f.eks. hvilket for-
mat data skal have. Formålet med bestemmelsen er at kunne
udmønte politiske og fællesoffentlige aftaler om grunddata
og fælles administrationsgrundlag og fastsætte regler, hvor
specifikke krav til et registers datakvalitet og ajourføring, er
afgørende for en eller flere fællesoffentlige løsninger. Som
led i videreudviklingen af infrastrukturen for stedbestemte
informationer kan det f.eks. dreje sig om nye registre for
vejdata, vanddata eller marine data, og konkret kan det bety-
14
de, at der fastsættes regler om, at myndighederne skal indbe-
rette data i et bestemt format eller lignende, så data kan sam-
menstilles og dermed anvendes med data i andre registre.
Lovforslagets kapitel 5 skal kun gælde for Danmark, idet
Færøerne og Grønland selv har ansvaret for deres infrastruk-
tur for stedbestemt information. Energi-, forsynings- og kli-
maministeren vil dog fortsat varetage internationale samar-
bejder herom på vegne af Rigsfællesskabet.
For at understrege at det med lovforslaget er hensigten at
samle de nationale bestemmelser om infrastruktur for sted-
bestemt information i denne nye »Lov om stedbestemt infor-
mation«, foreslås det i lovforslagets § 20 som en konsekvens
heraf, at titlen på »Lov om infrastruktur for geografisk infor-
mation« ændres til »Lov om infrastruktur for geografisk in-
formation i Den Europæiske Union«. Dette skal gøre det ty-
deligere, at der er forskel på de regler, der gælder for den in-
frastruktur, der fastsættes regler om i lovforslaget i forhold
til den infrastruktur, der opbygges efter INSPIRE-direktivet.
Der henvises til lovforslagets §§ 8-10 og bemærkningerne
hertil.
2.6. Samordningsbeføjelsen
2.6.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse om samordning og koordina-
tion følger af § 3 i lov om Geodatastyrelsen. Bestemmelsen
er indsat i 1988, hvor der blev lagt vægt på et akut behov for
gennem tværoffentligt og offentligt/privat samarbejde at øge
samordningen af den offentlige kortproduktion både prak-
tisk og teknisk, bl.a. for at undgå dobbeltarbejde og udnytte
mulighederne for i fællesskab at kunne løse opgaverne og
anvende resultaterne, herunder i offentlige digitale løsnin-
ger.
Bestemmelsen om samordning skal ses i sammenhæng
med ansvaret for at forestå og videreudvikle infrastrukturen
for stedbestemt information, som indgår i ændringen af lo-
ven fra 2008, der gennemfører direktivet om infrastruktur
for geografisk information (Inspire-direktivet), jf. ovenfor
under 2.5.1.
Der kan efter forhandling med de berørte offentlige myn-
digheder og private organisationer fastlægges standarder og
normer for gennemførelsen af offentlig opmåling og kort-
lægning og af anden offentlig registrering af stedbestemte
oplysninger. Som en forudsætning for at kunne samordne og
koordinere dette område kan offentlige myndigheder og in-
stitutioner og koncessionerede selskaber anmodes om oplys-
ninger om igangværende og påtænkte aktiviteter.
Samordningen foregår i praksis dels gennem samord-
ningsudvalget, der er nedsat i henhold til § 10 i lov om in-
frastruktur for geografisk information, dels gennem en ræk-
ke tværoffentlige samarbejder og udvalg, hvoraf særligt bør
fremhæves GeoDanmark samarbejdet med kommunerne,
den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015, her-
under Grunddataprogrammet, Marin SDI samarbejdet mel-
lem 12 styrelser, som har marine opgaver, og samarbejdet
med Forsvaret, Beredskabet og Politiet.
2.6.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Med lovforslaget foreslås de gældende regler videreført. I
den foreslåede § 11, stk. 1, præciseres samordningsopgaven
til at omfatte de geodætiske infrastrukturer, landkortlæg-
ning, søkortlægning m.v. og infrastruktur for stedbestemt in-
formation.
Lovforslagets § 11, stk. 1, 2. pkt., vil videreføre gældende
praksis om udøvelsen af samordningsbeføjelsen. Med disse
års øgede fokus på offentlige digitale tjenester er deltagelse i
tværoffentlige samarbejder afgørende for at kunne forstå
brugernes databehov og identificere, hvor bedre brug af of-
fentlige stedbestemte informationer kan komme samfundet
til gode, og samarbejde om etablering af løsningerne er nød-
vendigt for at kunne opnå resultater og høste effekterne. Det
er bl.a. tilfældet i GeoDanmark samarbejdet mellem kom-
munerne og staten om indsamling, bearbejdning og distribu-
tion af grundlæggende landkortdata.
Lovforslagets § 11, stk. 2, bemyndiger energi-, forsy-
nings- og klimaministeren til at fastsætte regler om standar-
der og normer for gennemførelsen af offentlig opmåling og
kortlægning og af anden offentlige registrering af stedbe-
stemte informationer. Hjemlen har hidtil kun været anvendt
vejledende, blandt andet ved fastsættelse af FOT-standar-
den, som er aftalt i GeoDanmark samarbejdet, og til at ud-
stede vejledning om RTK-tjenester (Norm for RTK-tjene-
ster), jf. ovenfor under pkt. 2.2.1.
Fastsættelse af regler kan kun finde sted efter forudgående
forhandling, og det foreslås, at det udover berørte myndig-
heder og private organisationer også omfatter internationale
organisationer, idet mange standarder og normer i dag fast-
lægges i internationale organisationer som f.eks. den inter-
nationale standardiseringsorganisation ISO, Open Geospa-
tial Consortium (OGC) og International Hydrographic Orga-
nization (IHO). Hjemlen forslås videreført af hensyn til mu-
ligheden for at kunne realisere tværoffentlige aftaler om di-
gitalisering.
Af hensyn til at energi-, forsynings- og klimaministeren
kan varetage sin samordningsopgave, foreslås der i § 11, stk.
3, en videreførelse af muligheden for, at offentlige myndig-
heder og institutioner og koncessionerede selskaber efter an-
modning skal give ministeren oplysning om igangværende
og påtænkte opmålings-, kortlægnings- og registreringsakti-
viteter.
For at sikre, at lovens bestemmelse om samordning og ko-
ordination fortsat kan anvendes for det matrikulære område
og anden bygningsregistrering i tilknytning hertil er der i §
21, nr. 1, indsat en bestemmelse om, at lovens kapitel 6 fin-
der anvendelse på Geodatastyrelsens opgaver omfattet af
udstykningsloven.
2.7. Adgang til og betaling for data m.m.
2.7.1. Gældende ret
Efter de gældende bestemmelser om adgang til og betaling
for data kan energi-, forsynings- og klimaministeren i hen-
hold til §§ 5 og 5 a i lov om Geodatastyrelsen beslutte, hvil-
15
ke produkter der kan udbydes til salg, og hvilke data der kan
stilles frit til rådighed.
Ved fastsættelsen af priserne på de produkter, der tages
brugerbetaling for, skal Finansministeriets budgetvejledning
og vejledning om prisfastsættelse følges. Endvidere skal be-
stemmelserne i lov nr. 596 af 24. maj 2005 om videreanven-
delse af den offentlige sektors informationer med senere æn-
dringer, lov om infrastruktur for geografisk information og
lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplys-
ninger med senere ændringer (persondataloven) overholdes,
når data stilles til rådighed for andre offentlige myndigheder
og for virksomheder og borgere. De tre love fastsætter regler
for de offentlige myndigheders informationer og opstiller
grænser for, hvad offentlige myndigheder kan gøre med sine
data og informationer.
Lov om videreanvendelse af den offentlige sektors infor-
mationer fastsætter regler for behandling af anmodninger
om videreanvendelsen af offentlige myndigheders informa-
tioner, herunder begrænsning for de vilkår, der kan stilles af
offentlige myndigheder. Derudover fastsættes der regler om,
hvor meget en offentlig myndighed kan opkræve i betaling
for de informationer, der videreanvendes, uden at der dog er
et krav om, at der skal tages betaling for videreanvendelsen.
Eventuelle fastsatte vilkår må ikke unødigt begrænse mulig-
hederne for videreanvendelse og må ikke benyttes til at be-
grænse konkurrencen, jf. § 4, stk. 2, i lov om videreanven-
delse af den offentlige sektors informationer.
Stedbestemte informationer omfattet af lov om infrastruk-
tur for geografisk information, der gennemfører Inspire-di-
rektivet, skal stilles til rådighed via den infrastruktur, som
loven foreskriver, og på de vilkår, der gælder for disse data,
jf. også ovenfor under pkt. 2.5.1.
Persondataloven regulerer, hvornår en myndighed må be-
handle personoplysninger og er berettiget til at videregive de
pågældende oplysninger.
Ved personoplysninger forstås enhver form for oplysnin-
ger om en identificeret eller identificerbar fysisk person (den
registrerede), jf. persondatalovens § 3, stk. 1, nr. 1. Ved be-
handling forstås enhver operation eller række af operationer
med eller uden brug af elektronisk databehandling, som op-
lysninger gøres til genstand for, jf. persondatalovens § 3,
stk. 1, nr. 2.
Stedbestemt information kan ved sammenkobling med an-
dre registre, f.eks. matriklen sammen med tingbogen for fast
ejendom, medføre identifikation af en person og vil i sådan-
ne tilfælde være personhenførbare. Derudover kan oplysnin-
ger om ejendomme, f.eks. oplysninger om en bygning på en
fast ejendom, efter omstændighederne være personoplysnin-
ger, jf. Datatilsynets afgørelse om videregivelse af ejen-
domsoplysninger til Energi Randers, Datatilsynets j.nr.
2003-323-0101. Nogle af Geodatastyrelsens og Styrelsen for
Dataforsyning og Effektiviserings data og stedbestemte in-
formationer vil dermed være almindelige ikke-følsomme op-
lysninger, som er omfattet af behandlingsreglerne i person-
datalovens § 6. Styrelserne stiller deres stedbestemte infor-
mation til rådighed for alle i henhold til persondatalovens §
6, stk. 1, nr. 3, 5 og 6. Myndighedsopgaverne med at kort-
lægge Danmark, Færøerne og Grønland er reguleret i lov om
Geodatastyrelsen. Styrelserne skal derfor sikre, at de over-
holder bestemmelserne i persondataloven, ligesom myndig-
heder, virksomheder og borgere, der videreanvender de per-
sonoplysninger, som styrelserne stiller til rådighed, skal
overholde persondatalovens bestemmelser.
På den baggrund beslutter energi-, forsynings- og klima-
ministeren, hvilke produkter der kan udbydes til salg, og
hvilke der stilles frit til rådighed, jf. § 5 a, stk. 1 i lov om
Geodatastyrelsen. Bekendtgørelse nr. 118 af 4. februar 2015
om salg af Geodatastyrelsens produkter og ydelser m.m. og
om betaling herfor, der er udstedt i medfør af lovens § 5,
fastsætter bestemmelser om salg af produkter og ydelser
m.m. og om betaling herfor.
Af bemærkningerne til lov om Kort- og Matrikelstyrelsen
fra 1988 fremgår det, at brugerbetaling i en så udstrakt grad
som muligt indgår som led i opgaven med at fremme en ef-
fektiv og rationel statslig virksomhed på kort- og geoda-
taområdet, også selv om produktfremstillingen er en myn-
dighedsopgave. Brugerbetalingen kan dog nedsættes af hen-
syn til udførelsen af myndigheds-, forsknings- og uddannel-
sesopgaver, og der kan f.eks. leveres søkort til nedsat beta-
ling af hensyn til sejladssikkerheden.
I september 2012 indgik regeringen og KL som led i den
fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 en aftale
om grunddata, hvorefter en stor del af disse data - de topo-
grafiske kort, grundlæggende landkortdata, matrikelkortet,
Danmarks Højdemodel, historiske kort og fikspunktsdata –
stilles frit til rådighed for alle. Aftalen er bl.a. udmøntet i lov
nr. 1392 af 23. december 2012 om ændring af lov om Kort-
og Matrikelstyrelsen og forskellige andre love (fri anvendel-
se af visse data, varetagelse af søopmåling samt ændring af
styrelsens navn) og bekendtgørelse om fri anvendelse af da-
ta. I aftalen og implementeringen heraf indgår de grundlæg-
gende landkortdata, som er omfattet af GeoDanmark samar-
bejdet mellem staten og kommunerne.
Efter 1. januar 2013 kan disse data anvendes frit af offent-
lige myndigheder, virksomheder og borgere. Styrelsen for
Dataforsyning og Effektivisering er derfor i gang med at ud-
vikle og etablere et fællesoffentligt distributionssystem (Da-
tafordeleren), som vil omfatte distribution af de frie stedbe-
stemte data. Her vil uden yderligere omkostninger være ad-
gang til de frie grunddata. Formålet er at skabe rammerne
omkring digitalisering og dermed mulighederne for at yde
bedre service og effektivisere den offentlige sektor. Borgere
og virksomheder kan anvende disse data til både ikke-kom-
mercielle og kommercielle formål, og data kan i overens-
stemmelse med persondatalovens regler og de almindelige
bestemmelser i lov om videreanvendelse af den offentlige
sektors informationer genanvendes til nye formål og til ud-
vikling af nye produkter. Formålet er at forbedre rammerne
for innovation i den private sektor og dermed skabe sam-
fundsøkonomisk vækst. Data kan som udgangspunkt be-
handles og ændres på en hvilken som helst måde.
Som følge af lovændringen er en stor del af Geodatasty-
relsens og Styrelsen for Dataforsyning og Effektiviserings
16
data stillet frit til rådighed for alle. Søkort og andre marine
data er ikke omfattet af aftalen om frie data, og der skal der-
for fortsat tages brugerbetaling for søkort og data til brug for
søkortlægning m.v. over de danske, færøske og grønlandske
farvande, ligesom der er andre betalingsbelagte data, f.eks.
adgang til matrikulære måloplysninger.
2.7.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Med lovforslagets §§ 12 og 13 tilsigtes en videreførelse af
gældende ret, hvorefter energi-, forsynings- og klimamini-
steren kan fastsætte regler om, hvilke data, registre, kort-
værk og ydelser, omfattet af lovens anvendelsesområde, der
kan udbydes til salg, og hvilke data, registre og kortværk,
som er omfattet af lovens anvendelsesområde, der kan an-
vendes frit. Med lovens § 21, nr. 1, sikres det, at de foreslåe-
de §§ 12 og 13 også kan anvendes på de matrikulære m.v.
data, registre og kortværk. Ministeren skal overholde regle-
rne i lov om videreanvendelse af den offentlige sektors in-
formationer, lov om infrastruktur for geografisk information
og persondataloven, når ministeren fastsætter regler i hen-
hold til §§ 12 og 13, jf. ovenfor under pkt. 2.7.1.
I lovforslagets § 12 foreslås, at den gældende bestemmel-
ses »produkter og ydelser«, ændres til data, registre, kort-
værk og ydelser, som er omfattet af lovens anvendelsesom-
råde. Formålet er at præcisere, at produkter omfatter data,
registre og kortværk. Der er med den foreslåede ændring ik-
ke tilsigtet en ændring i praksis i energi-, forsynings- og kli-
maministerens fastsættelse af regler om betaling.
Det foreslås i § 13, stk. 1, at gældende ret om, at energi-,
forsynings- og klimaministeren beslutter, hvilke data der
kan stilles frit til rådighed for offentlige myndigheder, virk-
somheder og borgere, videreføres uændret. Det foreslås dog,
at den gældende bestemmelses »data«, ændres til data, regi-
stre og kortværk omfattet af lovens anvendelsesområde. For-
målet er ligesom med den foreslåede ændring af § 12 at præ-
cisere, at bestemmelsen omfatter data, registre og kortværk.
Ligeledes foreslås i lovforslagets § 13, stk. 2, at gældende
ret videreføres uændret, således at kommuner, der er i besid-
delse af data, der er indsamlet i samarbejde mellem kommu-
ner og energi-, forsynings- og klimaministeren, kan stille
disse data frit til rådighed på tilsvarende måde som i § 13,
stk. 1. Bestemmelserne er indsat i lov om ændring af lov om
Kort- og Matrikelstyrelsen (Fri anvendelse af visse data, va-
retagelse af søopmåling samt ændring af styrelsens navn).
Formålet med stk. 2 er at sikre fortsat hjemmelsgrundlag for
at stille kommunernes data frit til rådighed.
Der påtænkes ingen ændring i forhold til gældende ret.
Det vil således stadig være data, der stilles frit til rådighed
efter bestemmelsen, dvs. topografiske kort, grundlæggende
landkortdata, matrikelkortet, Danmarks Højdemodel, histo-
riske kort og fikspunktsdata. Også andre data eller registre
og kortværk, der er omfattet af Grunddataprogrammet, vil
blive stillet frit til rådighed for alle. Dette drejer sig bl.a. om
Beliggenhedsregistret og Ejerfortegnelsen. Som udgangs-
punkt vil registrerede ejer- og administrationsoplysninger
stilles frit til rådighed via Datafordeleren. Dette gælder dog
ikke, hvis ejeren har navne- og adressebeskyttelse efter be-
stemmelser i lov om Det Centrale Personregister (CPR-lo-
ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013 med sene-
re ændringer. Ejerens navn og adresse vil i sådanne tilfælde
ikke kunne udleveres til privatpersoner og virksomheder.
Dette gør sig også gældende for historiske oplysninger om
navn og adresse.
Der kan også fremover stilles andre data frit til rådighed
for offentlige myndigheder, virksomheder eller borgere med
det formål at fremme anvendelsen og dermed nytteværdien
af de pågældende data.
For at sikre at lovens bestemmelser om betaling for data
m.m. og frie data fortsat kan anvendes for matrikulære data,
foreslås det i § 21, nr. 1, at lovens §§ 12 og 13 om betaling
for data, registre, kortværk og ydelser og fritstillelse af data,
registre og kortværk kan finde tilsvarende anvendelse på
matrikulære data m.v.
Der henvises til lovforslagets §§ 12 og 13 og § 21, nr. 1,
og bemærkningerne hertil.
2.8. Distribution af data
2.8.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse om distribution af andre myn-
digheders data findes i § 2, stk. 3, i lov om Geodatastyrel-
sen.
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har ansva-
ret for distributionssystemet Kortforsyningen og på bag-
grund af en fællesoffentlig aftale operatøransvaret for Data-
fordeleren. Hjemlen anvendes til at stille data til rådighed på
vegne af andre myndigheder.
2.8.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Med lovforslagets § 14 foreslås det, at den gældende be-
stemmelse videreføres, således at energi-, forsynings- og
klimaministeren vil kunne opbevare og distribuere andre
myndigheders data, registre og kortværk. Ministeren vil
endvidere efter bestemmelsen i § 12 kunne opkræve betaling
for at distribuere andre myndigheders data for at dække om-
kostningerne hertil.
Baggrunden for videreførelsen af bestemmelsen er, at det
kan medføre fordele, at mange data kan findes det samme
sted og distribueres fra samme platform, herunder mindre
omkostninger til udvikling og sikringen af et stabilt drifts-
miljø, der er mindre sårbart over for driftsforstyrrelser, som
i givet fald ville påvirke de mange tjenester, som anvender
disse data.
Der henvises til lovforslagets § 14 og bemærkningerne
hertil.
2.9. Adgang til udendørs lokaliteter på ejendomme
2.9.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse om adgang til ejendomme
følger af § 6 i lov om Geodatastyrelsen, hvorefter medarbej-
dere, der har behov for det som led i udøvelsen af deres
myndighedsopgaver efter loven, har adgang til at færdes alle
steder uden retskendelse. Medarbejderne skal kunne fremvi-
17
se behørig legitimation. Bestemmelsen anvendes til at sikre
adgang til installationer eller fikspunkter i forbindelse med
opmåling, etablering og vedligehold af referencenettene el-
ler til inspektion, reparation og reetablering af grænseaf-
mærkninger ved grænsen mod Tyskland. Bestemmelsen an-
vendes endvidere ved gennemgangen af grænsen sammen
med den tilsvarende myndighed i Tyskland hvert tiende år.
Bestemmelsen giver ret til færdsel og ophold på en måde,
som er normal for det pågældende areal. Den giver således
ikke ret til at færdes på arealer uden for befæstede veje eller
stier m.v. på anden måde end til fods. Medarbejderne har
heller ikke ret til at gå ind i boliger, men har kun ret til at gå
ind i haver, hvis der f.eks. i haven er et fikspunkt, der skal
kontrolleres.
Etablering af installationer og fikspunkter sker altid efter
aftale med ejendommens ejer, enten som erhvervelse af en
brugsret eller som køb af et areal på ejendommen til at kun-
ne opsætte et fikspunkt eller en installation på ejendommen.
Ved inspektion af grænsen mod Tyskland kontaktes ejeren
sjældent. Hvis inspektionen fordrer reetablering eller repara-
tion af afmærkninger, eller reparation af en installation kon-
taktes ejeren ofte. Medarbejdere vil endvidere forsøge at
kontakte ejeren af ejendommen, før de går ind på ejendom-
men for at opmåle eller kontrollere en installation.
2.9.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Med lovforslagets § 15 foreslås det, at gældende ret om
adgang til udendørs lokaliteter på ejendomme videreføres.
Det er dog alene hensigten med bestemmelsen, at der skal
være adgang til udendørs lokaliteter, da der ikke er behov
for at få adgang til boligen på en ejendom, hvor der er opsat
en installation eller et fikspunkt. Medarbejdere, der efter de-
legation fra energi-, forsynings- og klimaministeren har op-
gaver efter denne lov, får derfor hjemmel til at kunne gå ind
på de udendørs lokaliteter på private ejendomme ved denne
bestemmelse. Medarbejderne skal kunne fremvises behørig
legitimation.
Den foreslåede bestemmelse vil fortsat give ret til færdsel
og ophold på en måde, som er normal for det pågældende
areal, men medarbejderne vil ikke kunne færdes på arealer
uden for befæstede veje eller stier m.v. på anden måde end
til fods. Medarbejderne vil heller ikke have ret til at gå ind i
boliger, men vil kun have ret til at gå ind i haver, hvis der
f.eks. i haven er et fikspunkt, der skal kontrolleres.
Etablering af installationer og fikspunkter vil fortsat altid
ske efter aftale med ejendommens ejer, enten som en erhver-
velse af en brugsret eller som køb af et areal på ejendommen
til at kunne opsætte en installation, før installationen vil bli-
ve opført. Når Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets
medarbejdere skal kontrollere eller måle eller udføre inspek-
tioner af grænsen mod Tyskland, vil ejeren fortsat sjældent
blive kontaktet, medmindre måleudstyr vil skulle stå på
ejendommen i flere dage, eller en større grænseafmærkning
skal repareres.
Begrundelsen for bestemmelsen er, at grænseafmærknin-
gen skal holdes ved lige, så statens suverænitet kan håndhæ-
ves. Det er derfor nødvendigt at kunne gå ind på de uden-
dørs lokaliteter på en ejendom, der ligger ved grænsen mod
Tyskland, for at kunne kontrollere grænseafmærkningen og
reparere beskadigede grænsemærker. De opsatte installatio-
ner og fikspunkter er med til at gøre opmåling og kortlæg-
ningen mere nøjagtig. Disse skal derfor også kontrolleres og
vedligeholdes, hvis de går i stykker. Stedbestemt informati-
on bruges i stadig flere opgaver i det offentlige og det priva-
te, og det er derfor vigtigt, at opmålingen og kortlægningen
er så nøjagtig som muligt. Til dette er der behov for fiks-
punkter og installationer, der bl.a. bruges til at stedfæste
brugerens geografiske position, f.eks. når et skel fastlægges.
Medarbejderne skal kunne fremvise behørig legitimation.
Der henvises til lovforslagets § 15 og bemærkningerne
hertil.
2.10. Færøerne og Grønland
2.10.1. Gældende ret
Færøerne
På Færøerne gælder lov om Geodætisk Institut fra 1928
for den topografiske opmåling. Loven er ophævet i Dan-
mark ved lov om Kort- og Matrikelstyrelsen, der afløste
denne lov. Heller ikke lovændringen fra 2012, hvor Geoda-
tastyrelsen overtog ansvaret for søopmålingen, visse data
blev stillet frit til rådighed for alle, og Kort- og Matrikelsty-
relsens navn blev ændret til Geodatastyrelsen, er sat i kraft
på Færøerne.
Færøerne har ikke overtaget de opgaver, der er fastlagt
regler om i lov om Geodatastyrelsen. Geodatastyrelsen og
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har derfor
som myndigheder på området for geodætisk opmåling og
land- og søkortlægning ansvaret for kortlægningen af Fæ-
røerne, selv om loven ikke er trådt i kraft på Færøerne.
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har deri-
mod ikke ansvaret for infrastrukturen på Færøerne, idet lov
om infrastruktur for geografisk information, der gennemfø-
rer et EU-direktiv, ikke gælder på Færøerne.
Grønland
I Grønland gælder lov om Geodatastyrelsen, idet hovedlo-
ven fra 1988 gælder direkte og lovændringen i 2012 er sat i
kraft ved en kongelig anordning om ikrafttræden for Grøn-
land af § 1 i lov om ændring af lov om Kort- og Matrikelsty-
relsen og forskellige andre love (Fri anvendelse af visse da-
ta, varetagelse af søopmåling og ændring af styrelsens
navn). Samtidig fik Grønland frie data i bekendtgørelse om
frie data om Grønland.
Grønland har ikke overtaget opgaven, og Geodatastyrel-
sen og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har
derfor som myndigheder på området for geodætisk opmå-
ling og land- og søkortlægning ansvaret for kortlægningen i
Grønland.
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har deri-
mod ikke ansvaret for infrastrukturen i Grønland, idet lov
om infrastruktur for geografisk information, der gennemfø-
rer et EU-direktiv, ikke gælder i Grønland.
18
2.10.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets
udformning
Det foreslås, at gældende ret videreføres. Opgaverne er ik-
ke overtaget, og energi-, forsynings- og klimaministeren har
derfor ansvaret for kortlægningen af Færøerne og Grønland.
Det foreslås i § 22, at den nye lov ikke gælder for Færøer-
ne og Grønland, men at lovens §§ 1-2, § 3, stk. 1, §§ 4-7 og
§§ 11-19 vil kunne sættes helt eller delvist i kraft for Fæ-
røerne og Grønland ved en kongelig anordning med de æn-
dringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Baggrunden for, at loven ikke vil blive sat i kraft direkte,
er, at det ikke er hele loven, som skal gælde for Færøerne og
Grønland.
De foreslåede § 3, stk. 2 og 3, om retlig beskyttelse af fiks-
punkter og §§8-10 om infrastrukturen for stedbestemt infor-
mation skal ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland,
fordi fikspunkter og installationer ikke tinglyses i servitutter
på Færøerne og i Grønland, og fordi Færøerne og Grønland
selv har ansvaret for deres infrastruktur.
Ændringen af titlen på lov om infrastruktur for geografisk
information i § 20 skal heller ikke sættes i kraft for Færøer-
ne og Grønland, da loven heller ikke gælder på Færøerne og
i Grønland. Endelig skal ændringen af lov om udstykning og
anden registrering i matriklen samt om registrering af byg-
ninger på forstranden eller søterritoriet i øvrigt i § 21 heller
ikke gælde for Færøerne og Grønland, fordi denne lov ikke
gælder på Færøerne og i Grønland.
§ 3 i lov om Geodatastyrelsen om samordning og koordi-
nation kunne sættes i kraft for Færøerne, men blev aldrig sat
i kraft, og det vil derfor også blive overvejet, om lovforsla-
gets § 11 vil skulle sættes i kraft på Færøerne, når det i øv-
rigt undersøges, om loven skal sættes i kraft for Færøerne.
Det foreslås derfor, at loven kan sættes i kraft efterfølgen-
de. Hvis loven bliver sat i kraft på Færøerne, vil lov om
Geodætisk Institut fra 1928 samtidig skulle ophæves for Fæ-
røerne, og Færøerne vil endvidere kunne få stillet visse data
om Færøerne frit til rådighed i henhold til den nye lovs § 13
på samme måde, som der i dag stilles visse data om Grøn-
land frit til rådighed.
For Grønland vil gældende ret blive videreført, hvis de re-
levante bestemmelser i loven sættes i kraft, og lov om Geo-
datastyrelsen ophæves.
Der henvises til lovforslagets § 22 og bemærkningerne
hertil.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har i sig selv ingen økonomiske eller admini-
strative konsekvenser for det offentlige. En udmøntning af
hjemlerne til at fastsætte regler om f.eks. indberetning til re-
gistre kan medføre administrative konsekvenser for de myn-
digheder, der berøres af bestemmelserne, f.eks. fordi myn-
digheden bliver pålagt en pligt til at indberette eller ajourfø-
re informationer til et register. En sådan pligt vil først kunne
pålægges efter forhandling med de berørte myndigheder.
Det forventes dog, at en pålagt pligt til indberetning til et
register vil føre til tilsvarende lettelser for myndighederne,
fordi de ikke selv længere behøver holde et register ajour,
og fordi data i registret vil blive gjort tilgængelig for myn-
digheden og vil sikre, at data lettere kan sammenstilles og
bliver mere aktuelle. Data vil dermed have en større nytte-
værdi for myndighederne, og myndighedernes forvaltning
vil blive tilsvarende lettere.
Inden hjemlerne bliver udmøntet i bestemmelser, vil even-
tuelle økonomiske konsekvenser blive afklaret gennem for-
handling med de berørte myndigheder.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har i sig selv ingen økonomiske eller admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet.
I det omfang loven bidrager til øget anvendelse af stedbe-
stemt information i erhvervslivets forretningsdrift og -udvik-
ling både direkte eller som følge af forbedrede rammevilkår
f.eks. gennem udvikling af offentlige digitale tjenester, vil
dette også bidrage til vækst for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Den foreslåede bestemmelse om adgang til udendørs loka-
liteter på ejendomme er en videreførelse af gældende ret,
som giver Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets medar-
bejdere, der, som led i udøvelsen af ministeriets myndig-
hedsopgaver efter loven, har behov for dette, adgang til
udendørs lokaliteter på private ejendomme, men ikke ad-
gang til boligen på ejendommen. Medarbejderne skal kunne
fremvise behørig legitimation.
Etablering af installationer eller fikspunkter sker altid ef-
ter aftale med ejendommens ejer, fordi Energi-, Forsynings-
og Klimaministeriet har indgået en aftale med ejendommens
ejer om en brugsret til eller køb af et areal på ejendommen
til at kunne opsætte en installation. Ved inspektion af græn-
sen, kontaktes ejeren sjældent, medmindre det er en større
opgave. I forbindelse med kontrol og opmåling vil medar-
bejderne forsøge at kontakte ejeren af ejendommen, før de
går ind på ejendommen.
Begrundelsen for bestemmelsen er, at det er nødvendigt
for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets medarbejdere
at kunne gå ind på udendørs lokaliteter på private ejendom-
me, f.eks. en have, for at kunne udføre de opgaver, de har i
henhold til loven, f.eks. for at kontrollere grænseafmærknin-
ger eller installationer eller reparere sådanne. Grænseaf-
mærkningen skal vedligeholdes, så statens suverænitet kan
håndhæves, og det er derfor nødvendigt at kunne gå ind på
en ejendom, der ligger ved grænsen mod Tyskland, for at
kunne kontrollere grænseafmærkningen og reparere beska-
digede grænsemærker. Og fordi stedbestemt information
bruges i stadig flere opgaver i det offentlige og det private,
er det vigtigt, at opmålingen og kortlægningen er så nøjagtig
som muligt. Til dette er der behov for fikspunkter og instal-
lationer, der bl.a. bruges til at stedfæste brugerens geografi-
ske position, f.eks. når et skel fastlægges. Disse installatio-
19
ner og fikspunkter skal også kontrolleres og vedligeholdes,
hvis de går i stykker.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forhold til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Ændring af navnet på lov om infrastruktur for geografisk
information, jf. lovforslagets § 20, vil af hensyn til identifi-
kation af loven blive meddelt til EU-Kommissionen, men
ændringen af navnet har i øvrigt ingen retlige konsekvenser
i forhold til EU-retten.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra 13. oktober til
11. november 2016 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer mv.:
Advokatsamfundet, Center for Beredskabskommunikati-
on, Danmarks Miljøportal, Danmarks Statistik, Dansk Byg-
geri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
IT, Dansk Sejlunion, Dansk Sprognævn, Danske Advokater,
Danske Beredskaber, Danske Havne, Danske Regioner, Da-
tatilsynet, Den danske Landinspektørforening, DTU Space,
Energinet.dk, Finansrådet, Forsikring & Pension, Geoforum
Danmark, IT-branchen, KL, Kommunalteknisk Cheffor-
ening, Kort- og Landmålingsteknikernes Forening, Køben-
havns Universitet (Geografi og Geoinformatik), Praktiseren-
de Landinspektør Forening, Realkreditrådet, Rederiforenin-
gen, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden
i Grønland, Rigsrevisionen, Stednavneudvalget og Aalborg
Universitet (Landinspektøruddannelsen).
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ mindreudgifter
(Hvis ja, angiv omfanget)
Negative konsekvenser/ merudgifter (hvis ja, angiv
omfanget)
Økonomiske konse-
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen. En udmøntning af hjemler om indbe-
retning af data, ajourføring af data og datas
format vil betyde bedre data, herunder stør-
re aktualitet, og dermed afledte gevinster i
form af større nytteværdi.
Ingen. En udmøntning af hjemler om indberetning
af data kan betyde udgifter for de myndigheder, der
skal inddatere eller ajourføre data.
Administrative konse-
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen. En udmøntning af hjemler om indbe-
retning af data, ajourføring af data og datas
format, vil betyde bedre data, herunder
større aktualitet, der vil forbedre forvalt-
ningsgrundlaget for myndighederne.
Ingen. En udmøntning af hjemlen kan betyde, at
myndighederne skal indberette data på en anden
måde, end de gør i dag, og der vil blive stillet krav
til datas format og ajourføringen af data.
Økonomiske konse-
kvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konse-
kvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konse-
kvenser for borgerne
Ingen Bemyndigelsen, der er en videreførelse af gælden-
de ret, til at gå ind på alle udendørs lokaliteter,
f.eks. en have, gælder kun for de medarbejdere, der
efter delegation fra energi-, forsynings- og klima-
ministeren har behov for det som led i udøvelsen af
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets myndig-
hedsopgaver efter loven. Medarbejderne har ikke
adgang til boligen, og medarbejderne skal have be-
hørig legitimation. Etablering af installationer og
fikspunkter sker altid efter aftale med ejendom-
mens ejer, enten som erhvervelse af en brugsret el-
ler som køb af et areal på ejendommen til at kunne
opsætte en installation. Ved inspektion af grænsen,
20
kontaktes ejeren sjældent, medmindre det er en
større opgave. I forbindelse med kontrol og opmå-
ling vil medarbejderne forsøge at kontakte ejeren
af ejendommen, før de går ind på ejendommen.
Miljømæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Overimplementering af
EU-retlige minimums-
forpligtelser (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Lov om stedbestemt information er en hovedlov og i lov-
forslagets § 1 foreslås en afgrænsning af anvendelsesområ-
det for de myndighedsopgaver, som energi-, forsynings- og
klimaministeren skal varetage i henhold til loven.
Den foreslåede § 1 fastsætter lovens anvendelsesområde
til:
1) de nationale geodætiske infrastrukturer for Danmark,
Færøerne og Grønland,
2) landkortlægningen af Danmark, Færøerne og Grønland,
3) søkortlægningen af Danmark, Færøerne og Grønland,
4) infrastrukturen for stedbestemt information i Danmark
og
5) samordning og koordination af stedbestemt information
med tilhørende infrastruktur.
Formålet med bestemmelsen er at afgrænse lovens anven-
delsesområde over for andre love, der også indeholder be-
stemmelser om stedbestemt information, f.eks. bestemmel-
ser om matriklen, veje eller bygninger, i henholdsvis lov om
udstykning og anden registrering i matriklen samt om regi-
strering af bygninger på forstranden eller søterritoriet i øv-
rigt (udstykningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 7.
oktober 2013 med senere ændringer, vejlovgivningen og lov
om bygnings- og boligregistrering (BBR-loven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1080 af 5. september 2013 med senere æn-
dringer.
Med forslaget videreføres anvendelsesområderne fra § 2,
nr. 1 og 3, i lov om Geodatastyrelsen, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1210 af 9. oktober 2013 med senere ændringer, som om-
fatter den geodætiske infrastruktur, land- og søkortlægnin-
gen af Danmark, Færøerne og Grønland og infrastrukturen
for stedbestemt information i Danmark.
Det skal bemærkes, at lovforslagets § 21 betyder, at lo-
vens anvendelsesområde også omfatter Geodatastyrelsens
opgaver i henhold til udstykningsloven for så vidt angår lo-
vens kapitel 6 om samordning og koordination, lovens § 12
om betaling for data, registre, kortværk og ydelser, og lo-
vens § 13 om fri adgang til data, registre og kortværk. Dette
er også en videreførelse af gældende ret.
Lovforslagets § 21 er en følge af, at den nye lov om sted-
bestemt information ikke skal være en lov om en styrelse.
Lovforslaget indeholder derfor ikke bestemmelser om ma-
triklen eller landinspektørvæsenet. Ved ophævelse af lov om
Geodatastyrelsen, som også omfatter matrikelvæsenet m.v.,
vil de pågældende bestemmelser i lov om stedbestemt infor-
mation stadig have betydning for Geodatastyrelsens opgaver
i henhold til udstykningsloven. Matrikelkortet vil således
stadig kunne stilles frit til rådighed for alle i overensstem-
melse med Grunddataprogrammet, og der kan fortsat opkræ-
ves betaling for adgang til matrikulære måloplysninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 2
Bestemmelsens stk. 1 viderefører gældende ret om geodæ-
tisk opmåling, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om Geodatastyrel-
sen. Således skal energi-, forsynings- og klimaministeren
varetage myndighedsopgaven med at etablere, drive og vi-
dereudvikle de nationale geodætiske infrastrukturer for Dan-
mark, Færøerne og Grønland til brug for den geodætiske in-
frastruktur og som grundlag for opmålingen og kortlægnin-
gen af land og sø. »Etablering, drift og videreudvikling«
skal forstås i bred forstand og dækker alle aspekterne af op-
gaverne, herunder udvikling, drift, vedligeholdelse, vide-
reudvikling, løbende tilpasning og nyudvikling i forbindelse
med udskiftning af systemer og tjenester.
De geodætiske infrastrukturer er en forudsætning for nøj-
agtig og stabil stedbestemmelse over tid og udgør grundla-
get for opmåling og sø- og landkortlægning og for infra-
strukturen for stedbestemt information. Opgaven indebærer
etablering, drift og videreudvikling af de geodætiske infra-
strukturer på baggrund af geodætisk dataindsamling og data-
behandling. De geodætiske infrastrukturer består af referen-
cenettene for plan, højde og tyngde samt af tilhørende regi-
stre til lagring af fikspunktsdata. Endelig består de geodæti-
ske infrastrukturer af definitioner af referencesystemer, her-
under definitioner af transformationer mellem forskellige re-
ferencesystemer.
Referencenettene kræver en løbende vedligeholdelse og
udbygning, dels på grund af nettenes fysiske nedslidning,
dels på grund af de øgede krav, der stilles til nettenes sam-
menhæng og nøjagtighed. Hertil kommer kontrollen af Rigs-
21
fællesskabets territoriale grænser, herunder den løbende
vedligeholdelse af grænsen mod Tyskland i samarbejde med
de tyske myndigheder.
Det foreslåede stk. 2 er ny i forhold til gældende ret i den
forstand, at energi-, forsynings- og klimaministeren efter
forhandling med berørte offentlige myndigheder og private
organisationer kan fastsætte bindende regler for registrerede
positioneringstjenester. Berørte myndigheder og private or-
ganisationer er myndigheder og organisationer, der skal bru-
ge positioneringstjenesterne eller skal følge de fastsatte reg-
ler. I den gældende lov om Geodatastyrelsen kan der alene
fastsættes vejledende regler for positioneringstjenester. Det-
te er blevet gjort i vejledning nr. 63 af 11. november 2008
om RTK-tjenester (Norm for RTK-tjenester).
Efter det foreslåede stk. 2 kan energi-, forsynings- og kli-
maministeren således efter forhandling med berørte offentli-
ge myndigheder og private organisationer fastsætte regler
for registrerede positioneringstjenester. En positioneringstje-
neste er en tjeneste, der gør brugeren i stand til at bestemme
sin nøjagtige geografiske position. F.eks. kan landmænd an-
vende tjenesten til stedbestemmelse af deres landbrugskøre-
tøjer, såkaldt maskinstyring, eller landinspektører kan an-
vende den til at afsætte skel.
Positioneringsteknologien finder i dag anvendelse i stadig
flere sammenhænge og udgør en vital del af hverdagen for
mange virksomheder og privatpersoner. Denne udvikling
forventes at fortsætte fremover, bl.a. drevet af den teknolo-
giske udvikling inden for droner og selvkørende biler, og
derfor er det i samfundets interesse, at der kan fastsættes
regler for de positioneringstjenester, der skal registreres.
Hjemlen vil kunne anvendes til f.eks. at fastsætte regler
om, at positioneringstjenester skal give brugerne oplysnin-
ger om positioneringstjenestens nøjagtighed og pålidelighed.
Bestemmelserne vil kun skulle overholdes af de virksomhe-
der, der anmoder om at få en positioneringstjeneste registre-
ret.
Udmøntningen af hjemlen kan være med til at fremme
konkurrence på lige vilkår, fordi alle virksomheder, der til-
byder registrerede positioneringstjeneste, vil have lige for-
udsætninger for at vurdere, hvilke bestemmelser de skal ef-
terleve, og hvilke betingelser de skal opfylde for at søge dis-
pensation fra bestemmelserne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 3
Forslaget er en følge af, at lov nr. 318 af 16. december
1931 angaaende Geodætisk Instituts trigonometriske Statio-
ner m.v. med senere ændringer foreslås ophævet. De be-
stemmelser, der stadig skal gælde, foreslås derfor flyttet til
denne bestemmelse.
Bestemmelsen er begrundet med, at det er vigtigt, at et
fikspunkt eller en installation ikke ødelægges eller fjernes,
fordi fikspunkter og installationer har stor betydning for den
geodætiske infrastruktur, og det er ikke muligt at anbringe et
nyt fikspunkt eller en ny installation på præcis samme sted,
hvis fikspunktet eller installationen bliver ødelagt eller fjer-
net.
Efter det foreslåede stk. 1 kan energi-, forsynings- og kli-
maministeren erhverve arealer til fikspunkter og installatio-
ner, som er nødvendige for de nationale geodætiske infra-
strukturer i Danmark, Færøerne og Grønland. Det foreslås,
at ministeren kan erhverve arealerne til ejendom eller som
en brugsret til arealet. Bestemmelsen er en videreførelse af
§§ 1 og 3 i lov om Geodætisk Instituts trigonometriske Stati-
oner m.v.
Det foreslås i stk. 2, at sker erhvervelsen til brugsret, skal
arealets beliggenhed, omfang og eventuelle forpligtelser for
ejendommens ejer fastlægges i en tinglyst servitut. Bestem-
melsen viderefører §§ 5 og 6 i lov om Geodætisk Instituts
trigonometriske Stationer m.v. Formålet er gennem tinglys-
ning at sikre brugsrettigheden mod ejendommens ejere, bru-
gere, panthavere og andre indehavere af begrænsede rettig-
heder. Eventuelle forpligtelser for ejendommens ejer, f.eks.
at denne ikke må beplante arealet, der er blevet givet en
brugsret til, på en måde, der kan skade installationen, vil
skulle oplyses i servitutten. Dette vil gøre det muligt for en
fremtidig erhverver af ejendommen eller panthavere at vur-
dere omfanget af forpligtelsen.
Det foreslåede stk. 3 viderefører § 8 i lov om Geodætisk
Instituts trigonometriske Stationer m.v. om, at en tinglyst
brugsret til arealet i form af en servitut skal respekteres af
ejendommens ejer, brugere, panthavere og andre indehavere
af begrænsede rettigheder, uanset hvornår sådan ret over
ejendommen er erhvervet. Begrundelsen for dette er, at de
geodætiske infrastrukturer, herunder fikspunkter og installa-
tioner, udgør grundlaget for kortlægning og infrastrukturen
for stedbestemt information. Det er således forbundet med
betydelige samfundsinteresser, at de geodætiske infrastruk-
turer så vidt muligt ikke udsættes for driftsforstyrrelser,
hvorfor det er væsentligt, at den i servitutten stiftede brugs-
ret beskyttes bedst muligt eksempelvis i tilfælde af, at ejen-
dommen går på tvangsauktion.
For at sikre mod at en ejer eller bruger eller andre forsæt-
ligt eller groft uagtsomt ødelægger eller fjerner en installati-
on eller et fikspunkt, er der i § 16 fastsat bødestraf for dette.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 4
Efter det foreslåede stk. 1 videreføres gældende ret i § 2,
stk. 1, nr. 1, i lov om Geodatastyrelsen om varetagelsen af
landkortlægning. Energi-, forsynings- og klimaministeren
vil således få myndighedsopgaven med at varetage landkort-
lægningen af Danmark, Færøerne og Grønland. Landkort-
lægningen omfatter opmåling, indsamling, bearbejdning,
lagring og distribution af data. På grund af de stadige æn-
dringer i bl.a. landets topografi, udviklingen i såvel private
virksomheders og den offentlig forvaltnings behov og nye
teknologiske muligheder, er landkortlægningen en stedseva-
rende opgave med ajourføring og justering af kravene til
kvaliteten, organiseringen og præsentationen af data.
22
Udviklingen er i de senere år gået fra et fokus på kortlæg-
ning med henblik på udgivelse af traditionelle papirkort og
digitale kort til fokus på indsamling, bearbejdning og distri-
bution af stedbestemt information med it-systemer, som un-
derstøtter den offentlige forvaltning. Det har sammen med
ønsket om en effektivisering af selve kortlægningen bl.a.
været drivkraften i GeoDanmark samarbejdet mellem staten
og kommunerne om ajourføring og distribution af en stor
samling af datasæt, som tilsammen udgør de grundlæggende
landkortdata. Samarbejdet er en del af udførelsen af den
statslige myndighedsopgave med at kortlægge Danmark.
Samarbejdet sikrer en ensartet kortlægning af landet samt
ajourføring og distribution af de data, der indsamles, og den
tilhørende finansiering af opgavevaretagelsen.
Ud over de grundlæggende landkortdata omfatter land-
kortlægningen også historiske landkort, ortofotos og skråfo-
tos, Danmarks Højdemodel m.m. Registrene understøtter
hver for sig og i forskellige kombinationer en lang række
opgaver, som løses af offentlige myndigheder.
Energi-, forsynings- og klimaministeren udfører tillige
landkortlægningsopgaver for forsvaret og det koordinerede
myndighedsberedskab og varetager opgaver i relation til
fastlæggelse af Rigsfællesskabets territoriale grænser.
Landkortlægningen indgår som et centralt element i den
fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 og i
Grunddataprogrammet. En del af disse data er derfor med
hjemmel i lov om Geodatastyrelsen stillet frit til rådighed,
jf. bekendtgørelse nr. 1430 af 23. december 2012 om fri an-
vendelse af data. Ligeledes er de statslige landkortdata om
Grønland stillet frit til rådighed, jf. bekendtgørelse nr. 1796
af 18. december 2015 om fri anvendelse af data om Grøn-
land.
Energi-, forsynings- og klimaministeren skal endvidere
etablere, drive og videreudvikle de til kortlægningen høren-
de data, registre og kortværk. »Etablering, drift og videreud-
vikling« skal forstås i bred forstand og dækker alle aspekter-
ne af opgaverne, herunder udvikling, drift, vedligeholdelse,
videreudvikling, løbende tilpasning og nyudvikling i forbin-
delse med udskiftning af systemer og tjenester.
De stedbestemte informationer, der er resultatet af kort-
lægningen, og de bagved liggende registre stilles offentligt
til rådighed gennem Styrelsen for Dataforsyning og Effekti-
viserings distributionssystemer, f.eks. Kortforsyningen. Vis-
se af registrene kan indeholde personoplysninger, hvorfor
bestemmelserne i persondataloven skal overholdes både ved
styrelsens første behandling af data og ved efterfølgende be-
handlinger af data, jf. pkt. 2.7.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til understøttelse af de mange og meget forskellige behov
samles data i kortværk, der visualiserer eller præsenterer in-
formationerne digitalt målrettet bestemt formål.
I bestemmelsens stk. 2 foreslås der indsat en ny hjemmel
til energi-, forsynings- og klimaministeren til efter forhand-
ling med berørte myndigheder at fastsætte regler om de til
kortlægningen hørende registre, som ministeren har ansvaret
for, herunder Danmarks Højdemodel, ortofotos eller Danske
Stednavne. De berørte myndigheder kan være kommuner,
regioner eller statslige myndigheder, der har opgaver på om-
rådet, og derfor indberetter data til ministeren.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte reg-
ler om bl.a. indberetningen til disse registre, hvordan indbe-
retningen skal finde sted, ajourføring af de indberettede da-
ta, og hvilket format data skal have. Hjemlen vil bl.a. blive
anvendt i forbindelse med Grunddataprogrammet for at sik-
re bedre data og større aktualitet af disse data, sådan at det
kan sikres, at data kan sammenstilles. Hjemlen kan efter af-
tale med kommunerne også udnyttes til at fastsætte regler
for de registre, som er omfattet af GeoDanmark samarbej-
det.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 5
Med forslagets stk. 1 videreføres § 2, stk. 1, nr. 1, og § 4,
stk. 1, i lov om Geodatastyrelsen om, at energi-, forsynings-
og klimaministeren varetager søkortlægningen af de danske,
færøske og grønlandske farvande. Ministeren skal således
sikre, at der fremstilles søkort over farvandene omkring
Danmark, Færøerne og Grønland, og at statens forpligtelser
om fremstilling af og indholdet i søkort i henhold til Interna-
tional Convention for the Safety of Life at Sea (SOLAS
konventionen) og De forenede Nationers havretskonvention,
jf. bekendtgørelse nr. 17 af 21. juli 2005, overholdes.
Ifølge kapitel V, regel 2 i SOLAS-konventionen, som
Danmark har tiltrådt, defineres et søkort eller nautisk publi-
kation som et specielt fremstillet kort eller bog eller en spe-
cielt udarbejdet database, hvorfra et sådant kort eller bog
kan uddrages, som er udstedt officielt af eller efter bemyndi-
gelse fra en regering, et autoriseret hydrografisk kontor eller
en anden relevant regeringsinstitution, og som er udarbejdet
med henblik på at opfylde kravene til maritim navigation. Et
søkort kan være et papirsøkort eller et elektronisk søkort.
I samme kapitels regel 9 er det fastsat, at myndighederne
skal opmåle statens søterritorium, fremstille og udgive sø-
kort og andre nautiske publikationer, udgive søkortrettelser
eller Efterretninger for Søfarende, så søkort og nautiske
publikationer kan ajourføres, og levere datahåndteringssy-
stemer, der kan understøtte opgaverne. Efter havretskonven-
tionen artikel 22 er kyststaten forpligtet til at offentliggøre
sejlruter og trafiksepareringer i behørigt offentliggjorte sø-
kort. Endelig er det i henhold til bekendtgørelse nr. 242 af
21. april 1999 om afgrænsning af Danmarks søterritorium
Geodatastyrelsens opgave at indføre basislinjer og yder-
grænser for det ydre territorialfarvand i søkortene.
Stk. 1 viderefører endvidere gældende ret om, at søkortret-
telser og andre nautiske publikationer skal udgives. Søkor-
trettelser udgives regelmæssigt og indeholder de vigtigste
rettelser, som brugere af søkort selv kan indføre i deres sø-
kort, og de bruges til at opdatere de elektroniske søkort. De
nautiske publikationer skal hjælpe de sejlende med at sejle
sikkert, f.eks. Den danske Havnelods. Energi-, forsynings-
og klimaministeren skal således sikre, at Søkortrettelser og
23
de andre nautiske publikationer udgives, så de sejlende kan
sejle sikkert i de danske, færøske og grønlandske farvande.
Energi-, forsynings- og klimaministeren skal endvidere
etablere, drive og videreudvikle de til kortlægningen høre-
nde data, registre, f.eks. dybdedatabasen, og kortværk, f.eks.
søkort. »Etablering, drift og videreudvikling« skal forstås i
bred forstand og dækker alle aspekterne af opgaverne, her-
under udvikling, drift, vedligeholdelse, videreudvikling, lø-
bende tilpasning og nyudvikling i forbindelse med udskift-
ning af systemer og tjenester.
I stk. 2 foreslås det, at gældende ret i § 4, stk. 1, i lov om
Geodatastyrelsen om at energi-, forsynings- og klimamini-
steren har eneret til fremstilling af søkort, videreføres. I hen-
hold til SOLAS-konventionen skal alle skibe sejle på basis
af søkort, der er et kort fremstillet af eller på vegne af sø-
kortmyndigheden, som nævnt ovenfor. Eneretten til at frem-
stille søkort skyldes først og fremmest hensynet til sejlads-
sikkerheden. Ministeren skal sikre, at farvandene omkring
Danmark, Færøerne og Grønland opmåles, at der fremstilles
søkort, og at søkortene ajourføres. Det skal endvidere sikres,
at andre myndigheder indberetter oplysninger til brug for
ajourføringen af søkort. Eneretten sikrer samtidig, at alle
fartøjer sejler på ensartede, officielle og ajourførte søkort.
Dette gælder også for de farvande, der ikke besejles ofte, og
hvor der derfor ikke er noget stort indtægtsgrundlag for
fremstillingen af søkort, f.eks. farvandene omkring Færøer-
ne og Grønland. Eneretten til fremstilling af søkort er også
begrundet i beskyttelsen af statens højhedsret og interesse i
at undgå fremmede magters søopmåling af de danske far-
vande.
Efter det foreslåede stk. 3 kan energi-, forsynings- og kli-
maministeren efter forhandling med berørte myndigheder
fastsætte regler om de til kortlægningen hørende registre.
Bestemmelsen kan anvendes til at fastsætte regler om f.eks.
dybdedatabasen, der er en database over dybder i farvande-
ne, eller øvrige søkortrelevante registre. Bestemmelsen fore-
slås indsat, fordi der kan være behov for at ensrette de ind-
beretninger, ministeren skal modtage, for at data kan sam-
menstilles, og sejladssikkerheden kan øges. Hjemlen forven-
tes at blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilket format
data skal have for at kunne blive registreret i de berørte regi-
stre. Bekendtgørelsen vil blive udstedt efter forhandling med
de myndigheder, der kan blive berørt af de regler, der fast-
sættes i den. De berørte myndigheder vil således få mulig-
hed for at udtale sig om reglerne, før disse udstedes.
I stk. 4 foreslås indsat en ny hjemmel til energi-, forsy-
nings- og klimaministeren, hvorefter den, der udfører aktivi-
teter i farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland
skal indberette data og tegninger over området, hvor aktivi-
teten er udført, til ministeren til brug for fremstillingen af
søkort. Forpligtelsen til at indberette data og tegninger med
henblik på opdatering af søkort af hensyn til søfartssikkerhe-
den findes allerede i bekendtgørelse nr. 1351 af 29. novem-
ber 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og
andre aktiviteter mv. i danske farvande og i vejledning nr. 6
af 23. januar 2002 om inddæmning og opfyldning på søterri-
toriet. I både bekendtgørelsen og vejledningen er der be-
stemmelser om indberetning af tegninger eller beskrivelser
ved afslutningen af arbejdet, når dette medfører, at officielle
søkort, havneplaner eller beskrivelser i nautiske publikatio-
ner må opdateres. Forslaget sigter alene mod, at hjemmels-
grundlaget til at sikre offentligheden adgang til nøjagtige da-
ta om aktiviteter i farvandene udvides til også at omfatte
hensynet til etablering af tværoffentlige forvaltningsgrund-
lag. Men hjemlen kan også anvendes, hvis ministeren har
behov for at fastsætte regler om indberetning til fremstilling
af søkort, såfremt bekendtgørelsen eller vejledningen bliver
ændret eller ophævet, og forpligtelsen til at indberette til mi-
nisteren derved ophæves.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 6
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 4 i
lov om Geodatastyrelsen om søopmåling i de danske, færø-
ske og grønlandske farvande.
Efter det foreslåede stk. 1 videreføres § 4, stk. 1, i lov om
Geodatastyrelsen hvorefter energi-, forsynings- og klimami-
nisteren som et led i kortlægningen af farvandene omkring
Danmark, Færøerne og Grønland varetager myndighedsop-
gaven med at gennemføre søopmåling i samarbejde med
Forsvarsministeriet. Farvandene omfatter søterritoriet og
den eksklusive økonomiske zone, ved Færøerne indtil videre
dog kun søterritoriet. Planlægningen og gennemførelsen af
søopmålingen vil fortsat blive udført i samarbejde med For-
svarsministeriet i henhold til en driftsaftale mellem parterne.
I det foreslåede stk. 2 videreføres § 4, stk. 2, i lov om
Geodatastyrelsen om, at energi-, forsynings- og klimamini-
steren efter indhentning af udtalelse fra Forsvarsministeriet
kan bemyndige andre til at gennemføre søopmåling til brug
for ministerens kortlægning af farvandene omkring Dan-
mark, Færøerne og Grønland. Bestemmelsen er hidtil kun
blevet anvendt til at bemyndige et færøsk firma at måle op
til brug for Geodatastyrelsens kortlægning af farvandene
omkring Færøerne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 7
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 4 a i
lov om Geodatastyrelsen, hvorefter et skib, der vil søopmåle
i de danske, færøske og grønlandske farvande til andre for-
mål end fremstilling af søkort, skal have tilladelse, før søop-
målingen kan blive udført.
Efter bestemmelsens stk. 1, der viderefører § 4 a, stk. 1, i
lov om Geodatastyrelsen skal skibe, der ønsker tilladelse til
at søopmåle til andre formål end fremstilling af søkort i dan-
ske, færøske og grønlandske farvande, indhente en tilladelse
hos energi-, forsynings- og klimaministeren. Ansøgningen
skal indeholde oplysninger om, hvad søopmålingen skal
bruges til, da der ikke kan gives tilladelse til søopmåling til
brug for fremstilling af søkort. Om tilladelse til søopmåling
vil blive givet, afhænger derfor af formålet med søopmålin-
gen, og om den vil være i strid med nationale beskyttelsesin-
24
teresser. Ministeren indhenter en udtalelse fra Forsvarsmini-
steriet i hvert enkelt tilfælde, før tilladelsen gives.
Tilladelser vil ikke blive givet til opmåling af større områ-
der med henblik på fremstilling af søkort, da dette strider
mod hensynet til, at opmåling og fremstilling af søkort udfø-
res af staten, jf. lovforslagets § 5, stk. 1 og 2. Tilladelser vil
derimod kunne gives til opmåling af mindre områder med et
konkret formål, for eksempel opmåling i forbindelse med
forskning, opførelse af broer, tunneler, havvindmølleparker
eller lignende.
Det foreslås i lovforslagets § 17, at overtrædelse af § 7,
stk. 1, kan straffes med bøde.
Det foreslås i stk. 2, der viderefører § 4 a, stk. 1, i lov om
Geodatastyrelsen, at en kopi af alle opmålingsdata skal ind-
berettes til energi-, forsynings- og klimaministeren, når
søopmålingen er afsluttet. Begrundelsen for dette er, at disse
data kan anvendes til kortlægning af de danske, færøske og
grønlandske farvande.
Havnemyndigheder, der selv varetager opmålingen af
havnens områder, kan fortsat gøre dette uden særlig tilladel-
se. Dette skyldes, at havneområder i Danmark ikke betragtes
som en del af gennemsejlingsfarvandene, og at havnemyn-
dighederne selv har ansvar for, at havnens dybder vedlige-
holdes og opmåles. Statslige myndigheder, som varetager
søopmåling i forbindelse med deres myndighedsudøvelse,
kan tillige fortsat gøre det uden tilladelse. Opmålingen skal
indberettes til energi-, forsynings- og klimaministeren, hvis
den er nødvendig af hensyn til ajourføringen af søkort. Hav-
nemyndighedernes regelmæssige opmålinger i forbindelse
med oprensning skal derimod ikke indberettes.
Efter det foreslåede stk. 3, der viderefører § 4 a, stk. 3, i
lov om Geodatastyrelsen kan energi-, forsynings- og klima-
ministeren fastsætte regler om, hvilke oplysninger en ansøg-
ning om opmålingstilladelse skal indeholde, og på hvilke
vilkår tilladelsen gives. Der vil således kunne fastsættes reg-
ler om, at det nærmere formål med opmålingen skal oplyses.
Endvidere vil der kunne fastsættes regler om, hvorledes ko-
pier af opmålingsresultaterne skal indberettes til ministeren
efter endt opmåling, eller om hvilken standard opmålingen
skal opfylde. Formålet er at kunne anvende opmålingen i
ajourføringen af søkort. Der vil også kunne fastsættes regler
om, hvordan andre landes statsskibe skal ansøge om tilladel-
se til at opmåle i de danske farvande, og hvilken offentlig
myndighed ansøgningen skal indgives til. Bestemmelsen har
indtil nu kun været anvendt til at fastsætte vejledende regler
om ansøgningens udformning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 8
De gældende bestemmelser om infrastrukturen for stedbe-
stemt information findes i lov nr. 1331 af 19. december
2008 om infrastruktur for geografisk information og i § 2,
stk. 1, nr. 3, i lov om Geodatastyrelsen. Lovforslaget videre-
fører gældende ret. Infrastrukturen for stedbestemt informa-
tion defineres som »de standarder, teknologier, politikker og
aftaler, der er relevante for at indsamle, bearbejde, lagre,
distribuere og øge nytten af stedbestemt information«. Infra-
strukturen udgør således rammebetingelserne for håndterin-
gen af stedbestemte data.
Målet for det tværoffentlige samarbejde om videreudvik-
ling af infrastrukturen er at nyttiggøre stedbestemte informa-
tioner, ved at data bringes til at kunne bidrage til en sam-
menhængende digitalisering på tværs af den offentlige sek-
tor, højne kvalitet og effektivitet i den offentlige opgaveva-
retagelse, bedre beslutningsgrundlag og forbedrede ramme-
vilkår og innovationsmuligheder for virksomhederne og bor-
gerne.
Bestemmelsen i stk. 1 giver energi-, forsynings- og klima-
ministeren ansvaret for at forestå og varetage koordinatio-
nen af infrastrukturen for stedbestemt information i Dan-
mark, således forstået at ministeren har ansvaret for at fore-
stå udviklingen af rammerne for infrastrukturen i et samar-
bejde med de mange aktører, der bidrager til infrastrukturen
med data, tjenester og værktøjer, og anvenderne.
Efter det foreslåede stk. 2 nedsætter energi-, forsynings-
og klimaministeren et rådgivende udvalg, der kan bistå mi-
nisteren i overvågningen, videreudviklingen og koordinatio-
nen af infrastrukturen. Det rådgivende udvalg vil som mini-
mum skulle opfylde de betingelser, der er til samordnings-
udvalget, der er nedsat i henhold til § 10 i lov om infrastruk-
tur for geografisk information, herunder også i dets sam-
mensætning af medlemmer.
Det nuværende Samordningsudvalg, der er sammensat af
medlemmer fra stat, kommuner, regioner, videnskabsinstitu-
tioner og geodatabranchen, rådgiver ministeren om den stra-
tegiske retning for infrastrukturens videreudvikling. Sam-
ordningsudvalgets møder, der holdes 3-4 gange om året, er
en central kanal for drøftelser af politiske og strategiske em-
ner i forhold til digitalisering og i spørgsmål om opbygnin-
gen af den geografiske infrastruktur i EU. Samordningsud-
valget har ligeledes en formaliseret mulighed for dialog med
andre sektor-udvalg om strategiske tiltag. Sådanne drøftelser
kan være afgørende for nyttiggørelse af geodata.
Formålet med udvalget efter stk. 2 er, at det kan varetage
opgaverne efter både denne lov og lov om infrastruktur for
geografisk information i Den Europæiske Union, herunder
bistå energi-, forsynings- og klimaministeren ved kontakten
til Kommissionen i forbindelse med opbygningen af Den
Europæiske Unions infrastruktur for geografisk information.
Det rådgivende udvalgs arbejdsopgaver og sammensætning
vil fremgå af dets forretningsorden. Lovforslaget viderefører
dermed gældende ret.
Efter det foreslåede stk. 3 kan energi-, forsynings- og kli-
maministeren nedsætte og indgå i andre udvalg og samarbej-
der om etablering og drift af sektor- og temaspecifikke in-
frastrukturer for stedbestemt information. Baggrunden for
bestemmelsen er, at der kan være et behov for at opbygge en
del af infrastrukturen i samarbejde med andre myndigheder.
Dette gør sig specielt gældende, hvis der er behov for speci-
fik viden om et bestemt område af infrastrukturen, som det
rådgivende udvalg ikke besidder.
25
Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes til at nedsætte ud-
valg eller samarbejder, der udspringer af de fællesoffentlige
digitaliseringsstrategier, samarbejder om f.eks. det koordine-
rede myndighedsberedskab, en infrastruktur for marin sted-
bestemt information eller GeoDanmark samarbejdet med
kommunerne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 9
Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af lov om
geografisk infrastruktur § 9, hvorefter energi-, forsynings-
og klimaministeren efter forhandling med relevante mini-
stre, kan fastsætte regler om, hvilke geodatasæt der kan an-
vendes af den offentlige forvaltning som grundlag for digital
forvaltning, og i § 3, stk. 2, i lov om Geodatastyrelsen, hvor-
efter der efter forhandling med berørte offentlige myndighe-
der og private organisationer kan fastlægges standarder og
normer for gennemførelsen af offentlig opmåling og kort-
lægning og af anden offentlige registrering af stedbestemte
informationer.
Efter stk. 1 kan energi-, forsynings- og klimaministeren
med det formål at fremme interoperabilitet og nyttiggørelse
af data iværksætte initiativer, som videreudvikler infrastruk-
turen for stedbestemt information.
Efter det foreslåede stk. 2 kan energi-, forsynings- og kli-
maministeren fastsætte regler for udformningen og anven-
delsen af stedbestemte informationer, som indgår i fællesof-
fentlige administrationsgrundlag. Fastsættelse af regler skal
ske efter forhandling med de myndigheder, der vil blive be-
rørt af bestemmelserne. Stk. 2 vil medvirke til, at aftaler i
forbindelse med de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier,
herunder om grunddata og tværoffentlige forvaltningssyste-
mer, kan udmøntes i regler. Dette kan være regler om obli-
gatorisk anvendelse af datasæt, fastsættelse af standarder for
data, herunder metadata, og tjenester, datakvalitet eller -
ajourføring samt om adgang til data og informationer og ser-
viceniveau for distribution. Formålet er at sikre bedre data
og systemer, som danner fundamentet for fællesoffentlige
administrationsgrundlag, og en effektiv udnyttelse af de of-
fentlige ressourcer og gennem interoperabilitet sikre, at data
og informationer kan sammenstilles og dermed øge nytte-
værdien af disse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 10
Den foreslåede bestemmelse samler reglerne om registre,
som er af væsentlig betydning for infrastrukturen for stedbe-
stemt information, og er således en videreførelse af gælden-
de ret, jf. § 2, stk. 1, nr. 4 og nr. 5, § 3, stk. 2, og §§ 4 b og 4
c i lov om Geodatastyrelsen, og § 1, stk. 2, § 3, stk. 3, og § 9
i lov om infrastruktur for geografisk information.
Efter det foreslåede stk. 1 kan energi-, forsynings- og kli-
maministeren som led i videreudviklingen af infrastrukturen
for stedbestemt information etablere, drive og videreudvikle
registre, der gør det muligt at sammenstille forskellige data-
sæt, f.eks. Danmark Administrative Geografiske Inddeling
(DAGI), Danske Stednavne, registret over faste ejendommes
ejere (Ejerfortegnelsen) og registret over faste ejendommes
beliggenhedsadresse (Beliggenhedsregistret).
»Etablering, drift og videreudvikling« skal forstås i bred
forstand og dækker alle aspekterne af opgaverne, herunder
udvikling, drift, vedligeholdelse, videreudvikling, løbende
tilpasning og nyudvikling i forbindelse med udskiftning af
systemer og tjenester.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der er behov for, at
energi-, forsynings- og klimaministeren kan oprette de regi-
stre, der er nødvendige for en sammenhængende infrastruk-
tur for stedbestemt information. Ministeren får derfor i stk. 2
og 3 hjemmel til at fastsætte regler om de data, der skal ind-
berettes til registrene, sådan at registrene kan holdes ajour.
De foreslåede stk. 1 og 2 viderefører gældende ret om re-
gistrene for Ejerfortegnelsen og Beliggenhedsregistret. Be-
stemmelserne ændres til en hjemmel til energi-, forsynings-
og klimaministeren til at fastsætte regler, og vil i praksis bli-
ve udmøntet uændret i de regler, der udstedes for de to regi-
stre, jf. stk. 1. I stk. 2 gives ministeren således en hjemmel
til at fastsætte nærmere regler om validering, ajourføring og
indberetning til Ejerfortegnelsen og hjemmel til at fastsætte
nærmere regler om kommunalbestyrelsens mulighed for at
tildele en fast ejendom en anden beliggenhedsadresse end
den, der fremgår af Beliggenhedsregistret.
Ejerfortegnelsen indeholder oplysninger om den enkelte
faste ejendoms ejer og om ejendommens eventuelle admini-
strator eller andre, der kan råde over eller modtage meddel-
elser om ejendommen på ejerens vegne, f.eks. en bobestyrer
eller kurator. Ejerfortegnelsen vil være udgangspunkt for
kommunernes forvaltning af ejendomsområdet og for op-
krævning af ejendomsskatter.
Ejerfortegnelsen indeholder almindelige ikke-følsomme
personoplysninger, som er omfattet af behandlingsreglerne i
§ 6 i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af person-
oplysninger med senere ændringer (persondataloven), jf.
pkt. 2.7.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger, der
gennemgår, hvornår energi-, forsynings- og klimaministeren
må behandle personoplysninger. Efter bestemmelsen i per-
sondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3, kan ministeren etablere og
drive et register som Ejerfortegnelsen, hvis det er nødven-
digt for at overholde en retlig forpligtelse, der påhviler mini-
steren som dataansvarlig. Persondatalovens bestemmelse
forudsætter, at der foreligger et særskilt retsgrundlag, hvil-
ket er etableret ved lovforslagets § 10, stk. 1.
Hjemlen i stk. 2 vil blive anvendt til at fastsætte regler om
offentlige myndigheders pligt til at indberette til Ejerforteg-
nelsen. Relevante myndigheder kan f.eks. være kommuner-
ne, Tinglysningsretten og foged- og skifteretterne. Hjemlen
kan også anvendes til at fastlægge de forhold, som giver an-
ledning til indberetning med henblik på ajourføring af Ejer-
fortegnelsen. En sådan begivenhed kan være oprettelse af en
ny fast ejendom, overdragelse eller andet ejerskifte af fast
ejendom, ejerens dødsfald eller indsættelse af bobestyrer el-
ler kurator. Opremsningen er ikke udtømmende. Der kan og-
26
så fastsættes nærmere bestemmelser om de oplysninger, der
skal afgives i forbindelse med indberetningen, f.eks. krav
om identitets- eller kontaktoplysninger, eller krav om vali-
dering af oplysningerne før indberetning. I udtrykket valide-
ring ligger, at myndigheden skal vurdere gyldigheden af de
oplysninger, som indberettes til Ejerfortegnelsen.
Beliggenhedsregistret indeholder oplysninger over faste
ejendommes beliggenhedsadresse. Beliggenhedsadressen
anvendes til at identificere ejendommen som et supplement
til den egentlige ejendomsidentifikation, det såkaldte BFE-
nummer, som anvendes i tinglysningen, BBR-registret og i
matriklen. Til en fast ejendom kan der være knyttet mere
end en adresse i Danmarks Adresseregister, f.eks. ved etage-
ejendomme, andelsboligbebyggelser og større erhvervs- el-
ler landbrugsejendomme.
Registret kan omfatte oplysninger om den eller de adres-
ser, der er knyttet til hver enkelt ejendom og omfatte oplys-
ninger om beliggenhedsadressen for alle ejendomme, der er
registreret eller noteret i matriklen. Dette sker ved, at der i
ejendomsbeliggenhedsregistret er skabt referencer mellem
de faste ejendomme i matriklen og de adresser i Danmarks
Adresseregister, der skal repræsentere ejendommene. Belig-
genhedsadressen vil blive brugt som identifikation i forbin-
delse med borgerrettet kommunikation så som ejendoms-
skattebillet, BBR-rapport m.m.
Beliggenhedsregistret vil indeholde oplysninger, der kan
henføres til en person. Persondatalovens regler skal derfor
overholdes, jf. pkt. 2.7.1. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger. Efter bestemmelsen i persondatalovens § 6,
stk. 1, nr. 3, kan energi-, forsynings- og klimaministeren
etablere og drive et registrer som Beliggenhedsregistret, hvis
det er nødvendigt for at overholde en retlig forpligtelse, der
påhviler ministeren som dataansvarlig. Persondatalovens be-
stemmelse forudsætter, at der foreligger et særskilt rets-
grundlag, hvilket er etableret ved lovforslagets § 10, stk. 1.
Registret er tilgængeligt for offentligheden.
Efter stk. 2 kan energi-, forsynings- og klimaministeren i
en bekendtgørelse fastsætte de kriterier, der ligger til grund
for kommunalbestyrelsens afgørelse af, hvad der skal være
en given fast ejendoms beliggenhedsadresse. Bemyndigel-
sen forventes udmøntet efter drøftelse med KL.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om, at ejendommen skal
tildeles en anden beliggenhedsadresse end den, ejendommen
i første omgang har fået, kan ikke påklages til højere admi-
nistrativ myndighed.
Efter bestemmelsen i stk. 3 kan energi-, forsynings- og
klimaministeren efter forhandling med berørte myndigheder
fastsætte bestemmelser om registre omfattet af stk. 1, herun-
der myndigheders indberetning til registrene, hvordan ind-
beretning skal finde sted, og hvilket format data skal have.
Formålet med bestemmelsen er at kunne udmønte politi-
ske og fællesoffentlige aftaler om grunddata og fælles admi-
nistrationsgrundlag, f.eks. stille krav til datakvalitet eller
ajourføring af data i et register, f.eks. DAGI eller Danske
Stednavne. Udmøntningen kan dermed være med til at sikre,
at registrene bliver ajourført, og at datakvaliteten bliver bed-
re. Som led i videreudviklingen af infrastrukturen for sted-
bestemte informationer kan det f.eks. dreje sig om nye regi-
stre for vejdata, vanddata eller marine data, og konkret kan
det betyde, at der fastsættes regler om, at myndighederne
skal indberette data i et bestemt format eller lignende, så da-
taene kan sammenstilles og dermed anvendes sammen med
data fra andre registre.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 11
Forslaget viderefører gældende ret om samordning og ko-
ordination af den offentlige kortproduktion. Bestemmelsen,
der er en videreførelse af samordnings- og koordinationsbe-
stemmelsen i § 3 i lov om Geodatastyrelsen skal være med
til at øge samordningen af den offentlige kortproduktion bå-
de praktisk og teknisk, bl.a. for at undgå dobbeltarbejde og
udnytte mulighederne for i fællesskab at kunne løse opga-
verne og anvende resultaterne, herunder i offentlige digitale
løsninger. Som en forudsætning for at kunne samordne og
koordinere dette område kan offentlige myndigheder og in-
stitutioner og koncessionerede selskaber anmodes om oplys-
ninger om igangværende og påtænkte aktiviteter.
Bestemmelsen om samordning skal ses i sammenhæng
med ansvaret for at forestå og videreudvikle infrastrukturen
for stedbestemt information, jf. pkt. 2.5. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
I det foreslåede stk. 1 præciseres energi-, forsynings- og
klimaministerens koordination af offentlige opgaver omfat-
tet af kapitel 2-5, herunder af offentlig opmåling, kortlæg-
ning og anden offentlig registrering af stedbestemte infor-
mationer. Samordningsopgaven efter stk. 1 omfatter dermed
den geodætiske infrastruktur, landkortlægning, søkortlæg-
ning og infrastruktur for stedbestemt information.
Efter bestemmelsen kan energi-, forsyning- og klimamini-
steren på egne og andres initiativ deltage i tværoffentlige
samarbejder for at varetage samordningsopgaven. Med disse
års øgede fokus på offentlige digitale tjenester er forståelsen
af brugernes databehov afgørende for at kunne identificere,
hvor bedre brug af offentlige stedbestemte informationer
kan komme samfundet til gode. Samarbejde om etablering
af løsningerne er derfor nødvendigt for at kunne opnå et re-
sultat og høste effekterne. Det er bl.a. tilfældet i GeoDan-
mark samarbejdet mellem kommunerne og staten om ind-
samling, bearbejdning og distribution af grundlæggende
landkortdata.
Efter det foreslåede stk. 2 kan energi-, forsynings- og kli-
maministeren fastsætte regler om standarder og normer for
gennemførelsen af offentlig opmåling, kortlægning og an-
den offentlig registrering af stedbestemte informationer.
Hjemlen har hidtil kun været anvendt vejledende ved fast-
sættelse af standarder, som er aftalt i GeoDanmark samar-
bejdet, og til at udstede vejledning om RTK-tjenester (Norm
for RTK-tjenester), jf. pkt. 2.2.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Fastsættelse af regler kan først ske efter forudgående for-
handling med berørte parter, og det foreslås, at det udover
27
berørte myndigheder og private organisationer også omfatter
internationale organisationer, idet mange standarder og nor-
mer i dag fastlægges i internationale organisationer som
f.eks. den internationale standardiseringsorganisation ISO,
Open Geospatial Consortium (OGC) og International Hy-
drographic Organization (IHO). Hjemlen forslås videreført
af hensyn til muligheden for at kunne realisere tværoffentli-
ge aftaler om digitalisering.
Bestemmelsen i stk. 3 videreføres, for at energi-, forsy-
nings- og klimaministeren kan varetage sin samordningsop-
gave. Bestemmelsen betyder, at offentlige myndigheder og
institutioner og koncessionerede selskaber efter anmodning
skal give ministeren oplysning om igangværende og på-
tænkte opmålings-, kortlægnings- og registreringsaktiviteter.
Dette vil give ministeren mulighed for at samordne f.eks.
kortlægningsopgaver.
For at sikre, at lovens bestemmelse om samordning og ko-
ordination fortsat kan anvendes for det matrikulære område
og ved anden bygningsregistrering i tilknytning hertil er der
i § 21, nr. 1, indsat en ændring af udstykningsloven om, at
lovforslagets kapitel 6 finder anvendelse på Geodatastyrel-
sens opgaver i henhold til udstykningsloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 12
Den foreslåede bestemmelse viderefører § 5 i lov om Geo-
datastyrelsen, hvorefter energi-, forsynings- og klimamini-
steren kan fastsætte regler om, hvilke produkter der skal op-
kræves brugerbetaling for. Ministeren kan således beslutte,
hvilke produkter og ydelser der skal betales for, og ministe-
ren kan fastsætte regler om, hvordan prissætningen skal fast-
lægges. Dette er sket i bekendtgørelse nr. 118 af 4. februar
2015 om salg af Geodatastyrelsens produkter og ydelser
m.m. og om betaling herfor. Efter de gældende regler skal
brugerbetalingen for de produkter, der er betalingsbelagte i
videst muligt omfang dække alle udgifter. Der kan dog tages
nedsat brugerbetaling, f.eks. hvor det er nødvendigt af hen-
syn til udførelsen af myndighedsopgaver.
Den foreslåede bestemmelses ordlyd er ændret, så der står
data, registre, kortværk og ydelser i stedet for produkter og
ydelser. Formålet er at præcisere, at produkter omfatter data,
registre og kortværk. Der er hermed ikke tilsigtet nogen æn-
dring i fortolkningen og udmøntningen af bestemmelsen.
Bestemmelsen kan anvendes til at fastsætte brugerbetaling
for de data og stedbestemte informationer, der udleveres.
Det skal stadig tilsigtes, at der opkræves fuld brugerbetaling
for de data, registre, kortværk og ydelser, som er omfattet af
bestemmelsen, men energi-, forsynings- og klimaministeren
kan stadig fastsætte en lavere brugerbetaling for data, f.eks.
af hensyn til udførelsen af myndigheds-, forsknings- og ud-
dannelsesopgaver, eller fordi internationale aftaler og hensy-
net til sejladssikkerheden betyder, at der skal opkræves en
lavere brugerbetaling. Dette gælder f.eks. for søkort.
Derudover udfører energi-, forsynings- og klimaministe-
ren opgaver for både myndigheder og private. Der vil efter
bestemmelsen kunne opkræves betaling for disse ydelser.
Hvis der løses opgaver for private virksomheder, skal det
sikres, at der opkræves fuld brugerbetaling af hensyn til
konkurrencen.
Energi-, forsynings- og klimaministeren skal overholde
Finansministeriets budgetvejledning og vejledning om pris-
fastsættelse ved fastsættelsen af priserne på de data, registre,
kortværk og ydelser, som der tages brugerbetaling for.
Derudover skal bestemmelserne i lov nr. 596 af 24. maj
2005 om videreanvendelse af den offentlige sektors infor-
mationer og lov om infrastruktur for geografisk information
i Den Europæiske Union også overholdes ved fastsættelse af
betaling for data, registre, kortværk og ydelser. Lovene fast-
sætter grænser for, hvad offentlige myndigheder kan gøre
med deres data, og hvor meget offentlige myndigheder kan
opkræve for deres data, jf. pkt. 2.7.1. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Energi-, forsynings- og klimaministeren skal som følge af
de særlige forpligtelser, ministeren har over for forsvar og
beredskab, fremstille særlige produkter, data og kort samt
ydelser til forsvaret. Disse ydelser bliver reguleret af aftaler
mellem parterne.
For at sikre, at lovens bestemmelse om betaling for data
fortsat kan anvendes for de matrikulære data, registre og
kortværk og anden bygningsregistrering i tilknytning hertil
er der i § 21, nr. 1, indsat en ændring af udstykningsloven
om, at lovforslagets § 12 finder anvendelse på data, registre
og kortværk omfattet af udstykningsloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 13
Efter gældende ret i § 5 a, stk. 1, i lov om Geodatastyrel-
sen, beslutter energi-, forsynings- og klimaministeren, hvil-
ke af lovens data der skal stilles frit til rådighed for offentli-
ge myndigheder, virksomheder og borgere. Dette er blevet
fastsat i bekendtgørelse om fri anvendelse af data. Der på-
tænkes ingen ændring i forhold til gældende ret.
Ordlyden i det foreslåede stk. 1 er dog ændret, så det præ-
ciseres, at bestemmelsen afgrænses til data, registre og kort-
værk, som er omfattet af lovens anvendelsesområde.
Data, registre og kortværk, som energi-, forsynings- og
klimaministeren beslutter at stille frit til rådighed efter be-
stemmelsen i stk. 1, vil kunne anvendes af alle både i kom-
munikation mellem offentlige myndigheder og mellem myn-
digheder og virksomheder eller borgere. De data, registre og
kortværk, som stilles frit til rådighed efter bestemmelsen vil
dermed kunne bidrage til administrative lettelser for offent-
lige myndigheder, idet alle offentlige myndigheder kan an-
vende samme data som administrationsgrundlag. Da bemyn-
digelsen blev vedtaget første gang i lov nr. 1392 af 23. de-
cember 2012 om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrel-
sen og forskellige andre love (fri anvendelse af visse data,
varetagelse af søopmåling samt ændring af styrelsens navn)
og udmøntet i en efterfølgende bekendtgørelse om fri anven-
delse af data, var det de såkaldte grunddata, som er topogra-
28
fiske kort, grundlæggende landkortdata, matrikelkortet,
Danmarks Højdemodel og et større antal historiske topogra-
fiske kort, der blev stillet frit til rådighed efter stk. 1. Fritstil-
lingen af disse data indgik i den politiske aftale om Grund-
dataprogrammet fra september 2012 mellem regeringen og
KL. Aftalen og den efterfølgende lov og bekendtgørelse er
en del af gennemførelsen af den fællesoffentlige digitalise-
ringsstrategi 2011-2015. Bemyndigelsen forventes anvendt
til fortsat at stille disse data, registre og kortværk frit til rå-
dighed.
Også andre data, registre og kortværk, der er omfattet af
Grunddataprogrammet, vil kunne blive stillet frit til rådig-
hed for alle. Dette drejer sig bl.a. om Beliggenhedsregistret
og Ejerfortegnelsen. Dette gælder dog ikke, hvis ejeren har
navne- eller adressebeskyttelse efter bestemmelser i lov om
Det Centrale Personregister (CPR-loven), jf. lovbekendtgø-
relse nr. 5 af 9. januar 2013 med senere ændringer. Ejerens
navn eller adresse vil i sådanne tilfælde ikke kunne udleve-
res til privatpersoner og virksomheder. Dette gør sig også
gældende for historiske oplysninger om navn og adresse.
Tilsvarende vil nye datasæt, registre eller kortværk kunne
stilles frit til rådighed efter stk. 1, hvis samfundsudviklingen
medfører, at disse bliver grunddata eller som en del af infra-
strukturen har så bredt et anvendelsesområde for offentlige
myndigheder, virksomheder eller borgere.
Borgere og virksomheder vil kunne anvende data, der stil-
les frit til rådighed, til både ikke-kommercielle og kommer-
cielle formål, og data kan i overensstemmelse med de almin-
delige bestemmelser i lov om videreanvendelse af den of-
fentlige sektors informationer genanvendes til nye formål og
til udvikling af nye produkter og dermed skabe samfunds-
økonomisk vækst. Data kan som udgangspunkt behandles
og ændres på en hvilken som helst måde.
Efter stk. 2 vil kommuner, der er i besiddelse af data, der
er indsamlet i samarbejde mellem kommunerne og energi-,
forsynings- og klimaministeren, og som ministeren har be-
sluttet at gøre tilgængelige efter stk. 1, tilsvarende kunne
stille disse data frit til rådighed. De grundlæggende land-
kortdata, som produceres i samarbejde med kommunerne
blev den 1. januar 2013 stillet frit til rådighed. Videreførel-
sen af bestemmelsen sikrer, at der er en klar hjemmel for
kommunerne til at stille disse data frit til rådighed.
For at sikre, at lovens bestemmelse om fri adgang til data,
registre og kortværk fortsat kan anvendes for de matrikulære
data, registre og kortværk og anden bygningsregistrering i
tilknytning hertil er der i § 21, nr. 1, indsat en ændring af
udstykningsloven om, at lovforslagets § 13 finder anvendel-
se på data, registre og kortværk omfattet af udstykningslo-
ven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 14
Den foreslåede bestemmelse viderefører § 2, stk. 3, i lov
om Geodatastyrelsen. Energi-, forsynings- og klimaministe-
ren vil således kunne stille andre myndigheders data, regi-
stre og kortværk til rådighed. Ministeren vil endvidere efter
bestemmelsen i § 12 kunne opkræve betaling for at distribu-
ere andre myndigheders data, registre og kortværk. Dette vil
kunne gøres for at dække de omkostninger, som ministeren
vil få ved at skulle behandle andre myndigheders data, regi-
stre og kortværk og gøre disse klar til at kunne blive distri-
bueret, f.eks. via Kortforsyningen.
Baggrunden for videreførelsen af bestemmelsen er, at det
kan medføre fordele, at mange data kan findes det samme
sted og distribueres fra samme platform.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 og 2.8. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til § 15
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre gældende ret i
§ 6 i lov om Geodatastyrelsen. Bestemmelsen vil give med-
arbejdere, der efter delegation fra energi-, forsynings- og
klimaministeren har behov for det som led i udøvelsen af
ministerens myndighedsopgaver efter loven, adgang til at
færdes på alle udendørs lokaliteter. Det er alene hensigten
med bestemmelsen, at der skal være adgang til udendørs lo-
kaliteter, da der ikke er behov for at få adgang til boligen på
en ejendom, hvor der er opsat en installation eller et fik-
spunkt. Medarbejdere i Energi-, Forsynings- og Klimamini-
steriet, der har opgaver efter denne lov, får derfor hjemmel
til at kunne gå ind på udendørs lokaliteter ved denne be-
stemmelse. Medarbejderne skal kunne fremvises behørig le-
gitimation.
Bestemmelsen anvendes f.eks. til at håndhæve statens su-
verænitet ved at vedligeholde og besigtige grænseafmærk-
ningen mod Tyskland og til at kontrollere installationer eller
fikspunkter rundt om i landet for at sikre referencenettets
nytteværdi for både offentlig og privat opmåling.
Den foreslåede bestemmelse giver ret til færdsel og op-
hold på en måde, som er normal for det pågældende areal.
Den giver ikke ret til at færdes på arealer uden for befæstede
veje eller stier m.v. på anden måde end til fods. Medarbej-
derne har heller ikke adgang til boliger, men vil kun have ret
til f.eks. at gå ind i haver, hvis der i haven er et fikspunkt,
der skal kontrolleres.
Etablering af installationer og fikspunkter vil altid ske ef-
ter aftale med ejendommens ejer, enten som erhvervelse af
en brugsret til eller som køb af et areal på ejendommen til at
kunne opsætte en installation, før installationen vil blive op-
ført. Ved inspektion af grænsen, kontaktes ejeren sjældent,
medmindre det er en større opgave. I forbindelse med kon-
trol og opmåling vil medarbejderne forsøge at kontakte eje-
ren af ejendommen, før de går ind på ejendommen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 16
Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret i lov
angaaende Geodætisk Instituts trigonometriske Stationer §
10.
29
Det foreslåede stk. 1 giver hjemmel til, at enhver, som for-
sætligt eller groft uagtsomt udgraver, beplanter, ødelægger
eller fjerner et fikspunkt eller en installation, der er opstillet
i henhold til § 3, stk. 1, kan straffes med bøde.
Den foreslåede bestemmelse er begrundet i fikspunkternes
og installationernes betydning for referencenettet. Det er
vigtigt, at installationen bliver stående præcis, hvor den er
blevet sat op, for at referencenettets præcision og dermed
pålidelighed kan opretholdes. Installationen bliver sat op ef-
ter en aftale med den ejer, der ejer ejendommen på tidspunk-
tet for opsætningen, og der tinglyses en servitut på ejendom-
men for at sikre, at også nye ejere og andre rettighedshavere
på ejendommen kender til servituttens eksistens, hvis der gi-
ves en brugsret til arealet, hvorpå installationen står. Be-
stemmelsen skal således sikre, at en ejer eller bruger af ejen-
dommen ikke fjerner eller ødelægger en installation, men
retter henvendelse til Energi-, Forsynings- og Klimaministe-
riet, hvis ejeren har behov for ændringer omkring installatio-
nen.
Bestemmelsen kan kun anvendes, hvis ejeren eller bruge-
ren forsætligt eller groft uagtsomt ødelægger, fjerner eller
gør andet mod et fikspunkt eller en installation. Ejeren eller
brugeren vil således ikke kunne straffes med bøde, hvis øde-
læggelsen sker hændeligt, f.eks. fordi der leges i en have, og
et fikspunkt ødelægges under legen. En ejer eller en bruger
vil derimod kunne straffes, hvis denne forsætligt graver jord
væk under en installation for at få denne til at vælte.
Det foreslåede stk. 2 gør det muligt, at også selskaber m.v.
(juridiske personer) kan pålægges strafansvar efter bestem-
melsen, hvis ejeren eller brugeren f.eks. er en virksomhed,
der ejer grunden, hvor installationen er sat op.
Forsætlig udsendelse af radiosignaler med det formål at
blokere et navigationssignal fra eksempelvis en GPS-satellit
(jamming) og udsendelse af falske navigationssignaler med
det formål at vildlede (spoofing) er reguleret i lov nr. 260 af
16. marts 2016 om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
og i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100
af 10. august 2016, hvorfor denne bestemmelse ikke inde-
holder straffebestemmelse for disse forhold.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 17
Bestemmelsen er en videreførelse af § 7 a i lov om Geo-
datastyrelsen.
Det foreslåede stk. 1 giver hjemmel til med bødestraf at
sanktionere overtrædelse af bestemmelsen om, at søopmå-
ling efter § 7, stk. 1, ikke må foretages uden energi-, forsy-
nings- og klimaministerens tilladelse. Bestemmelsen kan an-
vendes, selv hvor overtrædelsen er simpel uagtsom.
Bestemmelsen har endnu ikke været anvendt, men foreslås
videreført uændret, for at sikre, at virksomheder, der ønsker
at opmåle i danske farvande, ansøger om tilladelse, før de
opmåler i farvandene, og at de kan straffes med bøde, hvis
de undlader at ansøge om tilladelsen.
Dette vil være med til at sikre, at myndighederne bliver
orienteret, før skibe begynder på søopmålingen og vil derfor
betyde, at staten kan beskytte de særlige nationale beskyttel-
sesinteresser og få viden om, hvilke skibe der opmåler i far-
vandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland, og hvor
de opmåler. Ansøgningen før påbegyndelsen af søopmåling
vil derfor gøre det muligt for energi-, forsynings- og klima-
ministeren at give afslag, hvis området indeholder særlige
nationale beskyttelsesinteresser.
Det foreslåede stk. 2 gør det muligt, at også selskaber m.v.
(juridiske personer) kan pålægges strafansvar efter bestem-
melsen. De fleste skibe, der vil blive anvendt til søopmåling,
vil være ejet af et rederi eller en virksomhed. Det er derfor
vigtigt, at også juridiske personer kan straffes med bøde for
en overtrædelse af reglen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 18
Energi-, forsynings- og klimaministeren har efter alminde-
lige forvaltningsretlige regler en ulovbestemt adgang til at
delegere sine beføjelser efter den foreslåede lov til myndig-
heder under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Det foreslås dog, at der i loven indsættes en hjemmel for
ministeren til at bemyndige en under ministeriet oprettet sty-
relse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser,
der i loven er tillagt ministeren, med henblik på at kunne
gennemføre en samlet regulering af spørgsmål om delegati-
on, jf. nedenfor. Ministeren kan herefter i en bekendtgørelse
udnytte adgangen til at delegere opgaver og beføjelser til en
statslig myndighed under ministeriet.
Bemyndigelseshjemlen i stk. 1 er formuleret, så den kan
rumme statslige myndigheder, som organisatorisk er place-
ret direkte under ministeriet. Ministeren kan således efter
den foreslåede bestemmelse delegere sine beføjelser efter
loven til enhver myndighed inden for ministeriets admini-
strative hierarki.
Der er alene adgang til at delegere til statslige myndighe-
der. Der kan således ikke i medfør af den foreslåede bestem-
melse ske delegation til private virksomheder eller organisa-
tioner.
Det er hensigten, at Geodatastyrelsen og Styrelsen for Da-
taforsyning og Effektivisering skal bemyndiges til at udøve
ministerens beføjelser i henhold til loven efter den foreslåe-
de bestemmelse.
I stk. 2 foreslås indsat en hjemmel til, at energi-, forsy-
nings- og klimaministeren kan afskære klageadgangen, hvis
ministeren delegerer sin bemyndigelse efter § 7, stk. 1, til at
give tilladelse til søopmåling i de danske, færøske og grøn-
landske farvande til andre formål end fremstilling af søkort
til en styrelse.
Begrundelsen for at afskære klageadgangen er, at en tilla-
delse kun vil blive givet, hvis søopmålingen eller formålet
med søopmålingen ikke er i strid med nationale beskyttel-
sesinteresser, hvorfor der hentes en udtalelse fra Forsvarsmi-
nisteriet. En eventuel administrativ klageadgang vil være
30
formel og uden indhold, fordi det ikke kan antages, at ener-
gi-, forsynings- og klimaministeren vil træffe en anden afgø-
relse, idet ministeren vil tage udgangspunkt i Forsvarsmini-
steriets udtalelse. Hvis f.eks. Forsvarsministeriet har givet
afslag, fordi der i det område, der ønskes tilladelse til at
søopmåle i, er nationale beskyttelsesinteresser, vil ministe-
ren ikke ændre et afslag til en tilladelse.
For så vidt angår stk. 2 henvises der i øvrigt til pkt. 2.4. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 19
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2017.
Som en konsekvens af, at der udfærdiges en ny hovedlov
foreslås det i stk. 2, at lov om Geodatastyrelsen og lov an-
gaaende Geodætisk Instituts trigonometriske Stationer op-
hæves.
I bestemmelsens stk. 3 sikres det, at bekendtgørelser ud-
stedt i henhold til lov om Geodatastyrelsen forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af nye bekendtgørelser.
Til § 20
Til nr. 1
Titlen på lov om infrastruktur for geografisk information
foreslås ændret til lov om infrastruktur for geografisk infor-
mation i Den Europæiske Union. Formålet er at tydeligøre,
at denne lov vedrører gennemførelse af de forpligtelser, der
følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF
af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geo-
grafisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire).
Til § 21
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at lov
om Geodatastyrelsen ophæves. En række af lovforslagets
bestemmelser skal dog stadig gælde for de data og opgaver,
som udføres i henhold til lov om udstykning og anden regi-
strering i matriklen samt om registrering af bygninger på
forstranden eller søterritoriet i øvrigt (udstykningsloven).
Bestemmelsen skal således sikre, at forslagets kapitel 6 om
samordning og koordination, § 12 om betaling for data, regi-
stre, kortværk og ydelser og § 13 om fritstillelse af data, re-
gistre og kortværk kan finde tilsvarende anvendelse på ma-
trikulære data m.v.
Begrundelsen for dette er, at der stadig er behov for, at
energi-, forsynings- og klimaministeren skal kunne beslutte,
hvilke data, registre, kortværk og ydelser der skal opkræves
brugerbetaling for, og hvilke data, registre og kortværk der
skal stilles frit til rådighed for alle. Matriklen vil derfor, som
det er tilfældet i dag, kunne stilles frit til rådighed af mini-
steren. Der tilsigtes således ingen ændring af den gældende
retstilstand for data, registre og informationer i tilknytning
til det matrikulære område.
Tilsvarende er der fortsat behov for, at energi-, forsy-
nings- og klimaministeren koordinerer den offentlige opmå-
ling og kortlægning og anden offentlig registrering af sted-
bestemte informationer også vedrørende fast ejendom og ef-
ter forhandling kan fastsætte nærmere regler om standarder
og normer for gennemførelsen af offentlig opmåling og
kortlægning m.v. i tilknytning hertil.
Til § 22
Den foreslåede bestemmelse indeholder bestemmelse om
lovens territoriale gyldighedsområde. Det foreslås, at loven
ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at lovens §§
1-2, § 3, stk. 1, §§ 4-7 og §§ 11-19 kan sættes helt eller del-
vis i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning
med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Baggrunden for, at loven ikke vil blive sat i kraft direkte,
er, at det ikke er hele loven, som skal gælde for Færøerne og
Grønland.
De foreslåede § 3, stk. 2 og 3, om fikspunkter og §§ 8-10
om infrastrukturen for stedbestemt information skal ikke
sættes i kraft for Færøerne og Grønland, fordi fikspunkter og
installationer ikke tinglyses i servitutter på Færøerne og i
Grønland, og fordi Færøerne og Grønland selv har ansvaret
for deres infrastruktur.
Ændringen af titlen på lov om infrastruktur for geografisk
information i § 20 skal heller ikke sættes i kraft for Færøer-
ne og Grønland, da loven ikke gælder på Færøerne og i
Grønland. Endelig skal ændringen af lov om udstykning og
anden registrering i matriklen samt om registrering af byg-
ninger på forstranden eller søterritoriet i øvrigt i § 21 heller
ikke gælde for Færøerne og Grønland, fordi denne lov ikke
gælder på Færøerne og i Grønland.
§ 3 i lov om Geodatastyrelsen om samordning og koordi-
nation kan sættes i kraft for Færøerne, men dette er aldrig
blevet gjort, og det vil derfor blive overvejet, om lovforsla-
gets § 11 vil skulle sættes i kraft på Færøerne, når det i øv-
rigt undersøges, om loven skal sættes i kraft for Færøerne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
31
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 20
I lov nr. 1331 af 19. december 2008 om infrastruktur for
geografisk information, foretages følgende ændring:
1. Lovens titel affattes således:
Lov om infrastruktur for geografisk information »Lov om infrastruktur for geografisk information i
Den Europæiske Union«
§ 21
I lov om udstykning og anden registrering i matriklen
samt om registrering af bygninger på forstranden eller søter-
ritoriet i øvrigt, jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 7. oktober
2013, som ændret ved lov nr. 80 af 24. januar 2017, foreta-
ges følgende ændring:
1. Efter § 47 b indsættes:
Ȥ 47 c. Kapitel 6 i lov om stedbestemt information om
samordning og koordination finder anvendelse på Geodata-
styrelsens opgaver omfattet af denne lov.
Stk. 2. § 12 om betaling for data, registre, kortværk og
ydelser i lov om stedbestemt information finder anvendelse
på data, registre, kortværk og ydelser omfattet af denne lov.
Stk. 3. § 13 om fri adgang til data, registre og kortværk i
lov om stedbestemt information finder anvendelse på data,
registre og kortværk omfattet af denne lov.«
32